En faretruende udvikling af schæferhunden

Transkript

1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) ejfriism@gmail.com En faretruende udvikling af schæferhunden Fra en meget kendt dommer fra udlandet fik jeg for nylig et brev, som har påvirket mig meget. Dommeren skriver bl.a. at vinklingen i schæferhundens bagpart er unaturlige hvilket giver en dårligere sundhed hos hunden bl.a. HDm.v. Hundens ryg og hundens haser er unaturligere, det bliver ofte ikke bemærkes af dommerne, som ser igennem fingrene med dette alvorlige problem. Også hundens bevægelse er ved at være unaturlige. Her må dommerne se at skride ind, og giver en dårligere præmiering. Det ser ud at vores dommerne ikke følger med tiden, nogle er uddannet for mange år siden, og mangler efteruddannelse, og mangler viden om anatomi m.v. Tyskerne er nu også opmærksom på det unaturlige i hundens bygning. Lad os se lidt på hunden. 1

2 I figur 1 se vi en hunds ryglinie og vinkling fra først i 50erne. Figur 1 hund fra midt i 50erne. I figur 2 ser vi nu en schæferhund fra 2013 med en skrående ryglinie og er overvinklet i sine vinkler. Figur 2 hund fra

3 Lårbenet Lårbenet er en kraftig rørknogle, der er næsten ret. Den er foroven forsynet med et kraftigt ledhoved til hofteleddene. Forbindelsen fra ledhoved ud til knoglen kaldes lårbenshalsen. På den udvendige side af knoglen i højde med ledhovedet findes en stor knude med ujævn overflade. Den tjener som muskeltilhæftning for de store krydsmuskler. På nederste ende findes ledfladen til knæleddet. Denne er fortil på knoglen i lårbenets længderetning delt op i 2 kraftige benkamme, og i den spalte, der fremkommer mellem disse, glider knæskallen. Knæskallen er indlejret i et kraftigt senebånd, der løber fra lårbenets nederste ende ned på et stort trekantet benparti på underlåret. Underlåret består af 2 knogler, skinneben og lægben, heraf er skinnebenet langt det kraftigste. Foroven findes knæleddet. Knæleddet er et af de vigtigste led i bagparten, da det indleder bevægelsen og videregiver den. Det må derfor være kraftigt. Ryggen Ryggen danner en bro mellem for og bagparten. Vi inddeler ryggen således: MANKE, RYG, LÆND og i forbindelse hermed KRYDSET. Manken er den forreste del af ryggen. Den skal være høj og lang, således at ryg og skuldermuskler kan få et godt anlæg. 3

4 Høj og lang manke og god brystudvikling giver mulighed for, at skulderbladet kan få en bred og skrå anlægsflade, der er en nødvendighed for en god skridtlængde. Fra manken udgår den egentlige ryg og lændepartiet, denne del skal være kort og stram. Kun derved kan ryggen opfylde sin hovedopgave overføringen af kraften fra bagparten til forparten. Ofte ser man i beskrivelser af schæferhunden, at der er bemærkninger om, at hunden har "knæk bag manken" eller "knæk bagved" eller lignende. Kriteriet er her den overlinie, som skal løbe fra spidsen af ørerne over nakke og ryg til halespidsen. For at forstå ordet "knæk" er det nødvendigt kort at beskrive, hvad der forstås ved dette. Som beskrevet består brysthvirvlerne af 13 hvirvler, og de første 7-8 hvirvler er de største, og ved de efterfølgende til den 10. hvirvel bliver de mindre. De forreste brysthvirvlers torntappe vender skråt ned mod halen, de sidste vender skråt op mod hovedet. Derimellem findes en lodret torntap. Denne hvirvel er overgangshvirvlen. Ved schæferhunden er det den 1o, eller 11., her er altså et naturligt indsnit, eller det vi kalder "knæk". Det er faktisk sådan, at alle vore hunde må have dette "knæk" eller denne fordybning. Dette knæk er synligt hos den overvejende del af vore hunde. Dog er det så tydeligt at se ved nogle hunde, at det ved bedømmelsen af overlinien må påtales. Ved hunde med en god forhåndsvinkel og høj manke er dette ikke til at se. Åbenbart dækker den kraftige muskel her over dette indsnit "knæk". Derimod ses det ofte ved en hund med en flad manke og mangler i forstillingen. Dette "knæk" har dog ikke brugsnedsættende betydning, men ved bedømmelse af bygningen må det bemærkes, og der bør tages hensyn til dette i den videre avl. Det næste afsnit på hvirvelsøjlen er lænden med 7 lændehvirvler og 3 sammenvoksede korsbenshvirvler. 4

5 De 7 lændehvirvler har lange kraftige hvirvellegemer med lave svære torntappe og noget længere tværtappe, der er drejet fremad og nedad. Bevægelsen imellem lændehvirvlerne er noget større end imellem brysthvirvlerne. Lændestykket og bryststykket af hvirvelsøjlen kan set fra siden være retlinet, opad krummet eller nedadkrummet, og man taler i så fald om ligeryg, karperyg eller svajryg. Hvis ryggen og midterstykket er for lang, ser man ofte et stejlt skulderleje og et kort kryds. Har hunden en blød ryg, kan fraskubbet fra bagparten ikke overføres med tilstrækkelig kraft, og hunden falder ned på forparten, dette er en stor brugsfejl, og man ser ofte, at hunden har løse bånd. Hvis hundens ryg er for kort, slår den ofte over i galop, og den stødende bevægelse giver en dårlig overførsel af kraften fra bagparten, og hundens udholdenhed bliver nedsat. Hvis lændepartiet er opadbøjet, taler man om en "hvælvet lænd eller karperyg". Ved denne fejl går kraften fra bagparten til spilde. De 2 bækkenhvirvler og første halehvirvel er vokset sammen til korsbenet, der er en kraftig trekantet knogle, der på hver sin side danner ledforbindelse med hoftebenet. Denne ledforbindelse er meget fast og med ret stor flade, der står lodret i hundens længderetning. Korsbenets stilling er stærk varierende, og hos schæferhunden er det en vigtig faktor for haleansætningen. Vandret liggende korsben giver høj haleansats. Skråtstillet korsben giver lav haleansats. Schæferhundens halehvirvler varierer fra 20-23, og er en cylinderformet knogle, idet bentappene og hvirvelbuerne kun findes svagt udtalte på de første 5-6 halehvirvler for helt at forsvinde på de sidste. Dette skyldes, at rygmarven kun forløber til og med korsbenet og den beskyttende funktion for denne, derfor er 5

6 figur 3. hund fra brugshundelinierne i Bagerste støttelinier set bagfra Ofte ser vi hundens har meget løse haser, hvilket er en brugsmæssig fejl, som mange dommer ikke bemærker eller gør noget ved, disse hunde får ofte høje placeringer, hvilket bør ophøre. Kun hunde med faste haser bør få højeste præmiering. 6

7 Bevægelsesfunktion Schæferhunden er en traver. I skridt og trav skal hunden arbejde diagonalt med lemmerne, d. v. s. venstre forben og højre bagben flyttes samtidig i trav. Man ser ofte hunde, der flytter forben og bagben på samme side, dette kaldes pasgang. Det giver et uroligt trav, og disse hunde bliver hurtigt trætte. For at bevægelsen kan blive fuldendt, skal hunden sætte sine ben lige frem, og lemmet skal i sin bevægelse beskrive et lodret plan. Schæferhundens standard siger, at lemmerne skal være afstemt sådan efter hinanden i længde og vinkling, at hunden uden væsentlig ændring af ryglinien kan føre bagbenet frem til kroppen og foretage et nøje tilsvarende fremgreb mod forbenet. Ved nogle hunde ser man udaddrejet håndrod, her taler man om fransk forstilling, man kan også se andre fejl på forlemmerne bl.a. hjulbenethed. Dette er ved en schæferhund, som er en brugshund, en stor fejl, da det bevirker, at hundens udholdenhed er nedsat. Baglemmernes stilling kan også være ændret, her kan ofte ses kohaser, d. v. s. at hundens hasespidser drejer mod hinanden, og derved drejes fodroden udad, og bevægelsen bliver anstrengt. Man kan også se udaddrejede knæ, og dette hæmmer hunden i dens bevægelse. Enhver tendens til overvinkling af bagparten forringer fasthed og udholdenhed og dermed brugsdygtigheden. Ved korrekte bygningsforhold og vinklinger opnåes en jordvindende gangart, der forløber lavt hen over jorden og giver indtryk af en let og ubesværet bevægelse fremad, da hovedet holdes fremstrakt, og halen er let løftet svungen samt ubrudt ryglinie fra ørespidserne hen over nakke og ryg til halespids. 7

8 Skal vi fremover havde ændret de unaturlige ting. som ryg. kryds overvinkling og bevægelser bør opdrætterne se at finde hunde der ikke har disse alvorlige fejl. Korrekt kryds Korrekt kryds Det er endnu mulig at finde hunde, som ikke har så alvorligere fejl. her bør man se lidt på nogle af brugshundene fra andre blodlinier, man vil ved at benytte disse hunde også få en bedre HD status samt et bedre væsen på mange af vores hunde, hvilket der er behov for. 8