Debatoplæg. Ringsted Kommunes overtagelse af Gyrstinge- og Haraldsted Sø - det blå T. udarbejdet 2014

Transkript

1 Debatoplæg Ringsted Kommunes overtagelse af Gyrstinge- og Haraldsted Sø - det blå T udarbejdet 2014

2 2 Indholdsfortegnelse Borgmester Henrik Hvidesten ved fejringen af søkøbet. Fakta om søerne og ejerforhold Den 1. juli 2014 købte Ringsted Kommune Gyrstinge- og Haraldsted Søer fra Hovedstadens Forsyningsselskab (HOFOR). Gyrstinge Sø er på ca ha. incl. bredarealer, Haraldsted Sø (Langesø) er på ca ha. incl. bredarealer. Begge ejes derfor nu af Ringsted Kommune. Haraldsted Lillesø, også kaldet Tivolisøen, er på ca. 29. ha. og ejes af de forskellige bredejere rundt om søen, herunder Ringsted Kommune.

3 Ringsted Kommune inviterer til debat Billede af Borgmester Men det giver også nogle spændende muligheder for at sø-landskabet kan udvikle sig til et attraktivt udflugtsmål til glæde for kommunens borgere og på sigt endda blive et attraktivt turistmål. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), som kommunen har købt søerne af, sænker vandstanden i Gyrstinge Sø i 2014 til det oprindeligt niveau og Ringsted Kommune sørger for at grave hul i dæmningerne og sørge for at vandløbene igen løber naturligt ind og ud af Gyrstinge Sø bl.a. til gavn for det rige fiskeliv i vandløbene og søerne. Vandstanden i Haraldsted Sø bevares, som den er nu, og HOFOR vil fortsat indvinde vand herfra. I Kommuneplanen er det nævnt at: kommunen vil sikre såvel benyttelse som beskyttelse af søerne. Vi skal derfor vurdere, om der skal være bedre adgangsmulighederne til Haraldsted Sø, og om der skal være bedre muligheder for at ro og bade i søen. I Gyrstinge Sø er der stort fokus på beskyttelse og bevarelsen af det rige dyre- og fugleliv, så der bliver store uforstyrrede områder, hvor dyre- og fugleliv kan iagttages på afstand. Søerne kan måske på sigt indgå i en regional naturpark. Idefasen Ringsted Kommune har købt Gyrstinge og Haraldsted Sø. Købet af søerne giver gode muligheder for at udvikle nye og attraktive udflugtsmål og finde nye måder at bruge søerne på naturligvis med respekt for de eksisterende kultur- og naturværdier. Med købet af søerne får kommunen en række forpligtelser til at retablere vandets naturlige løb til og fra Gyrstinge Sø og til drift af stier og naturområder. Ringsted Kommune vil udarbejde en helhedsplan for søernes fremtid og i den proces vil vi meget gerne inddrage borgerne. Helhedsplanen skal inddrage alle væsentlige aspekter af den fremtidige benyttelse og beskyttelse af søerne og sikre en afvejning mellem de mange interesser knyttet til søerne. Helhedsplan I Ringsted Kommune skal vi i gang med at udarbejde en helhedsplan for søernes fremtid, og i den proces vil vi meget gerne inddrage borgerne. Helhedsplanen skal inddrage alle væsentlige aspekter af den fremtidige benyttelse og beskyttelse af søerne og sikre en afvejning mellem de mange interesser, der er knyttet til søerne. 3

4 4 Tidsplan og proces Dette debatoplæg er første del af den borgerinddragelsesproces der skal munde ud i en helhedsplan for Gyrstinge- og Haraldsted Sø. Processen skal sørge for at alle der har interesse i søerne vil få mulighed for at blive hørt og inddraget i beslutningen om hvordan søerne skal bruges i fremtiden. Inddragelse af borgere og andre interessrede Idefasen I idefasen, som løber frem til 1. marts 2015, kan alle borgere og foreninger komme med deres bud på vigtige værdier og interesser, som ønskes inddraget i den kommende helhedsplan. For at få så mange synspunkter og ideer frem vil kommunen tage initiativ til borgermøde og til en debat- og foredragsrække i januar/februar om bl.a. kultur- og naturværdier, samt friluftaktiviteter omkring søerne. Debatoplægget kridter banen op og forsøger at indkredse nogle spørgsmål, som ønskes behandlet i idefasen. Du er velkommen til at komme med dine synspunkter om søernes beskyttelse og benyttelse inden 1. marts: teknikogmiljo@ringsted.dk.

5 Hvad er meningen med dette debatoplæg og hvad vil vi have at de skal forholde sig til? Overskriften skal ændres Alle borgerinddragelses tiltagene indsættes i dokumentet heriblandt liste over forlkeforedrag med dato og placering Og beskrivelse af hvordan vi ellers tænkre inddragelsen 5 Dette debatoplæg beskriver 4 temaer der er aktuelle når der skal tages stilling til fremtidig brug i- og omkring søerne: Benyttelse og Rekreative muligheder, Naturindhold, Fysiske Forhold og Kulturhistorien. Disse elementer er vigtige at tage med i overvejelserne når søernes brug skal diskuteres. Samtidig kan de 4 elementer måske være springbrættet til at skabe endnu mere synergi, således at de aktiviteter der kommer omkring søerne, kan understøtte, eller understøttes af en eller flere af de 4 elementer. F.eks. at der sikres bedre offentlig adgang til særlige spændende områder, samtidig med at de mest sårbare områder fritholdes for færdsel, men hvor der måske opsættes et fugletårn så synet de mange forskellige fugle kan nydes på afstand. Når de forskellige initiativer der kommer frem i debatten, vil ressource forbruget og prisen for initiativerne selvfølgelig spille en rolle. Derfor ønsker vi i Ringsted Kommune at lægge op til at alle der deltager i debatten overvejer hvad de selv kan bidrage med således at søerne bliver et område der kan favne meget og bidrage til flere der kan få glæde af det. Der er feks. opstillet en isætningsplatform i Haraldsted Sø ved Vrange Skov. Denne platform er offentlig tilgængelig og vil også kunne benyttes af skovens gæster m.m. Til temaerne er der opstillet nogle overordnede spørgsmål der gerne skulle virke som inspiration til debatten fremadrettet. Oplæg til debat for de fysiske forhold. Sammen med søerne har Ringsted Kommune overtaget en masse fysiske anlæg, hvoraf de fleste er relateret til søernes tidligere funktion som drikkevandsreservoir. Ringsted Kommune ønsker at alle interesserede kommer med forslag til, hvad der skal ske med de fysiske anlæg. Nogle skal bevares da de er nødvendige mens andre kan fjernes. Men er det nødvendigt at fjerne dem? Med dette oplæg håber Ringsted Kommune at skabe en debat om hvad anlæggene kan bruges til. Skal de bevares?, benyttes? og til hvad? Kan nogle af de fysiske anlæg skabe rammer for andre tiltag der kan passes ind i området?

6 Benyttelse og rekreative muligheder Overtagelse af søerne giver rigtig gode muligheder for alle borgerne i Ringsted Kommune. Der er således allerede i dag gode muligheder for at benytte områderne omkring søerne til forskellige aktiviteter, men hvordan tilgodes alle behov og skal de det? Nogle steder er oplagte til rekreative aktiviteter og ved andre steder har naturen brug for at være i fokus. I og omkring Gyrstinge Sø skal vi have stort fokus på beskyttelse og bevarelsen af det rige dyre- og fugleliv, så der bliver store, sammenhængende uforstyrrede områder, hvor dyre- og fugleliv tilgodeses og evt. iagttages på afstand. I og omkring Haraldsted Sø findes der også et rigt dyre- og fugleliv, der i dag lever sammen med de eksisterende søsportsaktiviteter. Her skal det vurderes, om adgangsmulighederne til Haraldsted Sø kan øges, herunder om mulighederne for at ro og bade i søen bør udbygges. I og omkring Harald Lillesø er der knyttet store naturinteresser til særligt den sydlige del af søen, hvor der bl.a. findes et rigt fugleliv. På søens vestside findes der i dag badestrand, madpakkehus m.v. på den kommunalt ejede søbred ved Holbækvej og et sommerhusområde på søens nordside. Oplæg til debat for benyttelse og rekreative muligheder i og omkring søerne Hvordan kan vi sikre, at søerne bliver et tilbud til alle, uanset alder og handicap? Børnehavebørn, elever i folkeskoler, gymnasieelever og elever i Ringsted produktionsskole? Handicappede, adgangsforhold om ikke hele vejen rundt, så særligt anviste steder? Muligheder for særlige sportsgrene som fx ridning? Hvordan skal adgangsforholdene være ved Haraldsted Sø og hvilke aktiviteter skal der være plads til? Hvilke faciliteter kræves for at understøtte de ønskede aktiviteter. Kan de eksistende fysiske anlæg bruges i den forbindelse? Skal der f.eks. være bedre muligheder for at ro og bade i søen og hvordan tænkes enkelte arrangementer ind i dette? Hvordan sikres at der ikke bliver for meget pres på søen så det går udover naturen? Og hvordan kombineres de rekreative muligheder med sundhed? Hvordan sikres adgangen til søerne? Og, hvordan tænkes de nærliggende bysamfund og Ringsted By ind i forhold til søerne? hvad kan de bidrage med? Og, er der særlige hensyn i forhold til de lokale samfund? Hvordan kan sporene fra de sidste 50 års vandindvinding (pumpehus, dæmninger, vandindtag) være med til at fortælle en historie og bruges aktivt eller tildeles en ny funktion i søernes næste liv? Hvordan oplyses mest effektivt om mulighederne i det blå T, så flere vil blive opmærksom på de muligheder der er i og omkring søerne? Hvordan sikres at søerne og deres omgivelser holdes rene og at affald ikke smides i naturen? Hvordan håndteres modsatrettede brugerinteresser? Og, hvordan reguleres brugen så flest mulige hensyn tilgodeses?

7 Her indsættes: Kort med stiforløb, både eksiterende og fremtidige (feks. Oplevelsesstien).Derudover punkter med eksisterende rekreative muligheder (badebro, isætningsplatforme, roklub, fiskeklub m.m.) De nuværende brugere I Gyrstinge Sø er det primært to lystfiskerforeninger, der er brugere i dag I Haraldsted Sø er det lystfiskerforeninger, roklub I forbindelse med etablering af oplevelsesstien er der planlagt stiforløb på nordsiden af søen samt brofaciliteter og et særligt område i Vrangeskov er der planlagt et særligt forløb til Børn i bevægelse og en mountainbikerute. I Haraldsted Lillesø er benyttelsen i dag bruges i begrænset omfang af sommerhusejere og Ringsted Kajakklub.

8 Fysiske forhold - Gyrstinge Sø Dæmning og pumpestation ved Flædebækken. Pumpen fjernes men betonstrukturen bevares. Dæmningen gennembrydes for at skabe fri gennemstrømning til Gyrstinge Sø og åens udløb omlægges til et mere naturligt forløb Pumpehus og afvandings kanal ved Holmen i Holbæk Kommune. Pumpen fjernes men betonstrukturen bevares. Dæmningen gennembrydes for at skabe fri gennemstrømning til Gyrstinge Sø og åens udløb omlægges til et mere naturligt forløb Lystfiskerne har en lille havn Vandindtag. Driften er ophørt. Der er tanker om at bruge elementerne som base til en træbro Springkilden. Skal oprenses jævnligt Armeret dæmning Dæmningen. Det planlægges at der skabes et gennembrud så der kommer direkte forbindelse til Ringsted Å

9 Fysiske forhold - Haraldsted Sø Stemmeværket regulerer vandstanden i søen. Ringsted Kommune overtager opgaven med regulering af vandstanden i søen. Vandindtag ved dæmningen udgår af drift. Vandindtaget ved søen. HOFOR fortsætter med driften da der stadig pumpes vand i begrænsede mængder fra søen. tilhørende teknikhus og adgangsveje. Drives fremadrettet af HOFOR Dæmningen hvor Ringsted Kommune overtager ansvaret for plejen af græsarealerne. Vandstandsmålingspæl, skal sikre at vandstanden holdes over minimumsniveauet

10 Naturindhold - Gyrstinge Sø Naturinteresser Gyrstinge og Haraldsted Søerne er sammen med Ringsted Å kernen i Vandnaturen i Ringsted Kommune, Det blå T. Dette er det største sammenhængende vandnatur-område i kommunen og søerne binder vandløb i nord og syd sammen lokalt, og skaber regional forbindelse til hele Susåsystemet. Denne sammenhængskraft bliver væsentligt forbedret i 2015, når Ringsted Kommune restaurerer til- og afløb omkring Gyrstinge Sø og sikrer, at vandet igen kan passere frit til og fra Gyrstinge Sø og videre til Ringsted Å. Herved skabes mulighed for bl.a. fiskenes frie vandringer mellem hav, sø og vandløb. Rundt om søerne findes eng, mose og overdrevsarealer med stort naturindhold. En del af disse naturtyper rummer store botaniske interesser, som kræver plejeindgreb i form af rydning for træer og buske eller afgræsning. Vandstanden i Gyrstinge Sø er sænket mere end 2 meter til det oprindelige niveau fra før opstemningen. Dette har skabt ca. 50 ha. nye bredarealer med et stort naturpotentiale. Disse bredarealer kan holdes lysåbne som eng/overdrev, eller få lov til at gro til i pilekrat og rørskov? Begge muligheder kan indeholde store naturværdier og oplevelser, og måske er det ikke et spørgsmål om enten/eller men både/og, hvor bredarealerne er en mosaik af såvel åbne som tilgroede områder. Mange fuglearter er knyttet til eng og mosearealerne omkring søerne, og søerne har stor betydning som rasteområde for ande- og vadefugle. Et andet eksempel er den sjældne havørn, Danmarks største ørn. Havørnen yngler i området og benytter dagligt søerne som fourageringsområde. På kortet kan du se de vigtigste naturområder i og omkring søerne.

11 Naturindhold - Haraldsted Sø Hvad kan naturen bære af menneskelig aktivitet? Nogle naturtyper og arter er meget sårbare overfor menneskelig aktivitet, andre ikke gæs på søen kan forstyrres af én båd, mens et overdrev kan bære en trampesti, der placeres udenom de sjældne planter. Billede indsættes Nogle menneskelige aktiviteter konflikter mere med naturinteresser end andre. En befæstet ride- og cykelsti påvirker naturen meget mere end en trampesti, der blot skal beskæres en gang imellem. Evt.Forstyrrelseskort vises her Spørgsmål til forbedring af naturen i og omkring søerne Hvordan kan biodiversiteten i og omkring søerne styrkes? og hvordan følges og dokumenteres de enkelte arters udvikling? Hvor synes du, der skal naturplejes og hvor synes du den eksisterende natur skal kunne udvikle sig frit? Hvordan kan naturplejen, herunder græsning, organiseres? Kan forskellige borgergrupper indgå i dette arbejde, og hvordan? Hvor har vi bedst udsigt til søerne? Skal dette understøttes af fugletårne? Kan det gamle pumpehus i den vestlige del af Gyrstinge sø bruges som platform?

12 Kulturhistorie Historien og ikke mindst kulturhistorien er tydelig i området omkring søerne. Søerne og arealerne ned til søerne har gennem tiderne været brugt til mange ting. Og sporerne er stadig tydelige. Gennem tiderne har der været fundet spor fra Danmarks tidligeste oldtid op til vikingetiden og vi fortsætter med at sætte vores spor på området. Kulturhistoriske oplevelser understøttes således af synlige kulturhistoriske spor i landskabet. Et kulturhistorisk spor kan være et dige, en gravhøj, en kirke eller en gammel mølle som giver oplevelsen af historiens vingesus. Kortet på modstående side er således en kortlægning af de kulturhistoriske værdier der er omkring søerne hvor også større områder er medtaget. Fælles for alle områderne og enkelt lokaliteter er at de giver et indblik i vores historiske arv og giver mulighed for at få kontakt til vores rødder tilbage gennem tiderne Store bøgeskov. Skoven er på 350 ha og hører under Sorø Akademi. Skoven indeholder mange fortidsminder og fordi der er meget kalk i undergrunden er der en helt særlig forårsflora bestående af hvide-, gule- og blåanamoner og lærkespore. Springkilden og pavillion. Kilden er opstået ved at der er et neturligt tryk i jorden der gør at vandet springer op til 1 meter over jorden. I gamle dage blev der afholdt kildemarked på stedet og man mente at kilden besad en hellig kraft. Fra 1853 til 1903 blev baptister døbt i kilden Pavillionen er opført i bindingsværk med stråtag og var oprindelig dobbelt så stor. Den anden halvdel står idag i Feldskov syd for Sorø. Pavillionen blev brugt til undervisning i skovdyrkning af akademiets elever. Langdysse, stenkammer og høj. I store Bøgeskov findes der mange fortidsminder som er tegn på at der har været bosætning på egnen i mange hundrede år. Kun de mægtigste folk bliv begravet i stensatte grave. Flædemosen. Flædemosen er rammen om en del af områdets nyere kulturhistorie- Pumpestationen har afvandet moseområdet bag ved den kunstigt byggede dæmning, som blev anlagt da søens vandspejl blev hævet i forbindelse med etableringen af Gyrstinge Sø som vandreservoir. Søtoftedyssen. En meget flot langdysse, som stammer fra Bondestenalderen. Den er 28 meter lang og rummer 3 kamrer. Ved udgravning af dyssen i 1917 blev der fundet rester af de døde samt de gravgaver, som de havde fået med sig; store økser af flint, nogle smykker af rav samt en del lerkar. Helleristning. På stedet er en mindre rundhøj med nogle få helleristninger, skåltegn, fra bronzealderen. Knud Lavards kapel Stemmeværket Haraldsted Kirke Kulturmiljø. Spor af en opløst landsby med hovedgård og husmandsbebyggelse. Høj. Der er fundet en rundhøj der er dateret til Danmarks Oldtid, men der er ikke fundet nogen genstande ved højen. Allindemagle kirke. En af de få sjællandske kirker uden tårn. I 1777 fik kirken en tagrytter af bindingsværk, hvor klokken er ophængt. Landsbyen Allindemagle lå indtil 1837 omkring kirken. Gården i Allindemagle blev i 1837 lagt sammen til en hovedgård, og så måtte fæstebønderne ud. Derfor består landsbyen nu kun af nogle få huse som ligger tilbage omkring kirken. Den store dæmning. Er et tydeligt tegn på en nutidig fortælling om danskernes behov for drikkevand og de store investeringer der var nødvendige for at sikre dette. Dæmningen blev skabt for at kunne hæve vandstanden for at kunne sikre et drikkevandsreservoir så Københavnerne kunne få frisk vand. Samtidig blev søerne med tilhørende bredarealer eksproprieret. Gørrildsborg voldsted. Voldstedet er fra middelalderen og ligger i tilknytning til den gamle kongevej, men har måske også været et del af forsvarsanlæg på egnen. Dette er særligt troværdigt hvis man ser det i sammenhæng med Valsøgård og Ridebanen samt overgangsstedet ved Værkevad. Bronzealderhøj. En ikke udgravet rundhøj fra Bronzealderen. Højen er formidlet med tavle ved vejsiden (på Haraldsted Sandvej). Valdemarsvejen eller Kongevejen. Vejen er et meget langt senmiddelalderligt vejforløb som gik fra Roskilde til Antvorskov. I 1626 udstedede Chr. IV befaling om at bygge en vej mellem Roskilde og Haraldsted, hvor der lå en kongsgård. Vejen kan være blevet til ved at forbedre en bestående alfarvej og ophøje denne til kongevej. Strækningen fra Ringsted mod Antvorskov stammer fra Frederiks d. II s tid. Dronningehøj. Er en stor rundhøj fra Bronzealderen. Der er en formidlingstavle på stedet, der fortæller historien om stedet i flere detaljer (i vejsiden). Haraldsted kirke. En usædvanlig stor landsbykirke. Kirken blev en Valfartskirke efter mordet på Knud Lavard. Der er historier om at Chr. IV overnattede hos præsten i Haraldsted under rejser gennem landet, men senere blev overnatningerne flyttet til Kongens egen kongsgård. Som tak for husly hos præsten skænkede kongen en fin altertavle samt døbefond til kirken. Knud Lavards Kapel og mindekors. Nær det sted hvor Knud Lavard blev myrdet en kold januar-dag i 1131 af hans fætter Magnus, blev der opført et kapel omkring år Kapellet blev opført som en del af Knud Lavards søn - Valdemar - indsats for at få faderen helgenkåret. Kapellet var mål for pilgrimsvandringer. I skovbrynet står et mindekors for Knud Lavard. Vrange Skov og traktørsted. Er et specielt skovområde, hvor der ses flere eksempler på vrange bøge, hvis krogede vækstform skyldes en fejl i generne. Traktørstedet har oprindelig været et udflugtsmål med beværtning. Nu er det et AMU undervisningssted. Valsøgård. Et 1300-tals borganlæg. Anlægget har tilhørt hofmesterinde Anne Meinstrup, som var en af 1500-tallets mest indflydelsesrige kvinder - hun blev dræbt under Grevens Fejde på Tinget i Ringsted i Voldgraven anes endnu i terrænet. Der findes også Vrange skov rester af borgens fundament. Ridebanen. Voldanlægget gemmer på en del mystik. Måske er det opført som en folkelig tilflugtsborg eller også er historien bag det symmetriske anlæg af religiøs karakter. Humlebjerget. Et botanisk interessant område. Er opstået som et tidligere grusgravningsområde. Sluse og dæmning. Haraldsted Sø skal fortsat anvendes til vandindvinding. Fortælling om etablering af drikkevandsreservoir i 1970 erne. Indvinding af overfladevand. Mikrosi-indtaget ved Maltvedgårdsvej. Ophør af drikkevandsindvinding. Nu spædevand til bl.a. Køge Å. Vildtbanesten. Denne sten som har indskriften F5 SA og WB markerer en del af Sorø Amt Vildtbane,

13 Kulturhistorie tilhørte kong Frederik den 5. Denne vildtbane strakte sig fra Susåen til Gyrstinge Sø. Kun kongen og hans folk måtte drive jagt indenfor området. Hanebakkerne. Her er gjort flere fund fra Stenalderen, bl.a. et menneskekranie der lå på sandbreden Gyrstinge kirke og præstegårdshave. Kirken er fra omkring år En traditionel dansk landsbykirke. I 2009 fik kirken ny altertavle - udført af billedhuggeren Grethe Bagge. I tilknytning til præstegården ligger den offentlig tilgængelige præstegårdshave - anlagt i landskabelig stil. Ridebanen

14 Udarbejdet af Ringsted Kommune Teknik- og Miljøcenter Rønnedevej Ringsted Tel.: Mail: hjemmeside Ringsted Kommune inviterer til debat. Kommunen ønsker med dette debatoplæg at invitere borgere i Ringsted Kommune til at deltage i debatten om, hvad der skal ske med Gyrstinge og Haraldsted Sø, som Ringsted Kommune har købt. Købet af søerne giver gode muligheder for at udvikle nye og attraktive udflugtsmål og finde nye måder at bruge søerne på naturligvis med respekt for de eksisterende kultur- og naturværdier. Med købet af søerne får kommunen en række forpligtelser til at retablere vandets naturlige løb til og fra Gyrstinge Sø og til drift af stier og naturområder. Men det giver også nogle spændende muligheder for at sølandskabet kan udvikle sig til et attraktivt udflugtsmål til glæde for kommunens borgere og på sigt endda blive et attraktivt turistmål. Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), som kommunen har købt søerne af, sænker vandstanden i Gyrstinge Sø i 2014 til det oprindeligt niveau og Ringsted Kommune sørger for at grave hul i dæmningerne og sørger for, at vandet igen løber naturligt ind og ud af Gyrstinge Sø bl.a. til gavn for det rige fiskeliv i vandløbene og søerne. Vandstanden i Haraldsted Sø bevares, som den er nu, og HOFOR vil fortsat indvinde vand herfra.