Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
|
|
|
- Sara Gregersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Søhøjlandet Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse
2 Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af ofte modsatrettede rammer og målsætninger Inddragelse af brugere, interesseorganisationer og andre myndigheder Sikre at arealdriften er inden for de mulige økonomiske rammer NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 2
3 Driftsplan procesforløb 15. december 2016 Opstart Opgørelse af status Fastsættelse af mål Afvejning og planlægning Udarbejdelse af de endelige planprodukter Høring og godkendelse NST retningslinjer Ekstern planlægning Sidste driftsplan og anden intern planlægning Fredninger mv Status arealdata Opstart borgerinddrag. Generelt opdatere viden Mål og visioner sammen med NST Direktion Afslutning af første borgerinddragelsesrunde. Planworkshops Natur Friluftsliv Landskab Skovdrift Kulturmiljø Borgerworkshops Tekster og kort Klargøring til høring Bearbejdning af høringssvar Godkendelse i NST Direktion Implementering gennem årsplanlægning og bevillinger NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 3
4 5 planelementer 5 målsætninger NATUR At sikre en naturpleje der understøtter biodiversitet gennem bevaring, genopretning og udvikling af Søhøjlandets forskelligartede naturtyper FRILUFTSLIV At skabe enestående naturoplevelser for forskellige brugergrupper, både i dag og i fremtiden LANDSKAB At beskytte det helt unikke landskab med mange små og store søer, store sammenhængende skovområder og stærkt varierede terrænforhold SKOVDRIFT At sikre en fortsat produktion af gavntræ til brug for kommende generationer ved at have et bredt udbud af produkter og en særlig vægt på nåletræ af høj kvalitet KULTURMILJØ At sikre bevaring og formidling af fortidsminder og kulturhistoriske interesser gennem pleje og løbende formidling om menneskets tilstedeværelse i landskabet og vores fælles kulturarv Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 4
5 Delmål for naturpleje at sikre en naturpleje der understøtter biodiversitet gennem bevaring, genopretning og udvikling af Søhøjlandets forskelligartede naturtyper Øge biodiversiteten i de gamle skove ved at fremme naturlig hydrologi, mængden af dødt ved, gamle træer, og andelen af løvtræ Sikre alle arealer med lysåben natur en passende drift og pleje Understøtte høj biodiversitet og vandkvalitet i søerne vedat øge naturindholdet langs bredderne og fjerne uønskede træarter Forbedreeller genoprette naturtilstanden i tilplantede moser ved at rydde dem for nåletræ og evt. hæve vandstanden Fremme biodiversiteten ved at etablere skovgræsning Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 5
6 Delmål for friluftsliv at skabe enestående naturoplevelser for forskellige brugergrupper, både i dag og i fremtiden Fremme friluftslivets muligheder for brug af de mest bynære arealer ved prioritering af faciliteter og adgangsforhold Sikre mulighed for at naturen kan nydes af et bredt udsnit af brugergrupper ved progressivt at prioritere på enkelte arealer Udvikle nye tilbud til formidling af natur og friluftsliv gennem målrettet brug af partnerskaber Øge de rekreative tilbud i skovrejsningerne ved at sikre faciliteter, adgangsforhold, variation i skovbilledet, andelen af lysåbne arealer, samt bedre formidling om deres eksistens og betydning for naturen og mennesker Fremmeenhedens formidling af viden om den danske natur, generelle virke, samt løbende aktiviteter Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 6
7 Delmål for landskab at beskytte det helt unikke landskab med mange små og store søer, store sammenhængende skovområder og stærkt varierede terrænforhold Bevare, vedligeholde og styrke værdifulde landskabselementer gennem helhedstænkning Fremme landskabets synlighed ved at etablere udsigter, sigtelinjer og større landskabelige sammenhænge Sikre lysåbne arealer og en høj grad af landskabeligvariation i enhedens skovrejsninger Fremme en landskabelig mosaik vedbrug af variation mellem lysåbne naturarealer og mørkere skovbevoksede arealer Fremhæve eksisterende eller skabe nye særlige solitærtræermed høj landskabelig værdi. Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 7
8 Delmål for skovdrift at sikre en fortsat produktion af gavntræ til brug for kommende generationer ved at have et bredt udbud af produkter og en særlig vægt på nåletræ af høj kvalitet Sikre en løbende konvertering af arealer med pyntegrønt og juletræer til arealer med biodiversitet og produktion af gavntræ Løbende udvikleog fremmebrugen af selvforyngelse i nåletræ kombineret med indplantning af løvtræ med henblik på at skabe produktive bevoksninger til fremtiden Fastholdeproduktionen af særlige værdifulde nåletræseffekter gennem målrettet skovdyrkning og opstamning i passende omfang Sikre variation i produktionen af gavntræ ved at anvende et bredt træartsvalg baseret på arter af både løv- og nåletræ Sikre stærktfokus på rettidighed og styrke af hugstindgreb med henblik på at fremme stabiliteten i nåletræsbevoksninger Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 8
9 Delmål for kulturmiljø at sikre bevaring og formidling af fortidsminder og kulturhistoriske interesser gennem pleje og løbende formidling om menneskets tilstedeværelse i landskabet og vores fælles kulturarv At tilrettelægge naturpleje, friluftsliv og skovdrift så de kulturhistoriske interesser og oldtidsminder bliver synliggjort og ikke beskadiges At fremme formidlingen af voreskulturhistorie, hvor der kan opnås synergi mellem natur, friluftsliv og kulturhistorie At sikre en passende formidlingen omkringoldtidsminderog kulturspor på den konkrete lokalitet i skovene Fremme udviklingen af kultur og naturoplevelser ved Himmelbjerget i samarbejde med Skanderborg Kommune og Tårnkomiten Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 9
10 Borgerinddragelse Hvem? Brugerråd Kommuner Interesseorganisationer Partnerskaber Uorganiserede brugere Hvordan? Dialog Brugerråd Opfordring til input fra Kommuner 130 breve med opfordring til interesseorganisationer, partnerskaber og lokalråd Pressemeddelelse og annoncering på hjemmeside for at ramme uorganiserede brugere NATURSTYRELSEN SØHØJLANDET SIDE 10
11 Borgerinddragelse -tilbagemeldinger I NATUR...Vi mener, at det vil være positivt at introducere flere græssende dyr. Dette vil medføre en indhegning af områder og det er her vigtigt, at dette ikke er hæmmende for den eksisterende, rekreative brug af skovene..vi vil foreslå, at der arbejdes med retablering af naturligt vandspejl og græsning som parametre til at skabe flere oplevelser og bedre naturindhold. Områder med mere urørt eller mere vild natur vil også være positivt (dog også gerne med græsning taget skovenes unge alder i betragtning en varieret skov dvs. blandet løvskov med grantræer, fordi det giver den bedste biodiversitet Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 11
12 Borgerinddragelse -tilbagemeldinger II FRILUFTSLIV..Når den nye skov ved Grundfør bliver etableret med sti adgang til Himmerigskoven, må der forventes et øget brug. En tur fra Hinnerup og rundt i Himmerigskoven vil blive på omkring ti kilometer, og der kan blive brug for en pause undervejs. Vi vil derfor foreslå, at der etableres et overdækket område med bænkesæt og evt. bålplads på stedet, hvor den tidligere Hjuldalgård lå. Pladsen ligger ideelt - også for besøgende til Hjulsøe...Det vil være attraktivt med permanente fotoskjul opsat på strategiske steder. Skjul som man kan have adgang til uden at blive set at fuglene. En beplantning, et pileflethegn eller lig. som skjuler den besøgende.hvad med en gang og cykelbro over Gudenåen ved Holmens Camping? Åen er lidt smallere netop der. Udvikle gode faciliteter for mountainbikeryttere..at Naturstyrelsens arealer tager al mountainbikefærdslen Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 12
13 Borgerinddragelse -tilbagemeldinger III ROS..Som nabo til nogle af jeres arealer og som hyppig bruger af andre (på cykel) har vi, gennem årene, med stor interesse fulgt jeres dygtige og professionelle drift af især nåletræsarealerne..silkeborgskovene er fantastiske til gåture, ridning, cykelture med videre. Jeg er sikker på, at den dejlige skov lokker folk af huse. Så får folk motion og folkesundheden stiger RIS.Generelt ser det ud som om skoven er forsømt, der bliver udført rydning i dele af skoven, men mange beplantninger er meget tætte og trænger til rydning.det undrer os, at man i beskrivelsen af skoven snakker om ugødede sletter, grundvandssikring og lignende, men ikke lever op til disse ting..og så er der lige fundet lidt plads til natur (og friluftsliv). Det bliver aldrig skov der får særlig stor naturmæssig værdi. Men de kan gøres bedre (= mindre ringe) Naturstyrelsen SHL driftsplan 2016 SIDE 13
Driftsplan -STS. Pre-hørring
Driftsplan -STS Pre-hørring Indhold 1. Formål og rammer for Naturstyrelsens driftsplaner 2. Planprocessen hvordan vi gør i praksis 3. Planernes indhold planelementerne 4. Produktet selve planen Eks. ved
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat
Driftsplaner for urørt skov Jes Lind Bejer, Friluftsrådets sekretariat Kredsbestyrelsesseminar 30. marts 2019 Indhold 1. Baggrund om biodiversitetsskov 2. Hvad er urørt skov og anden biodiversitetsskov
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder
Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration
Naturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE. Staurby Skov
STAURBY SKOV MASTERPLAN - PIXIUDGAVE Staurby Skov STAURBY SKOV PIXIUDGAVE - DEN KORTE VERSION AF MASTERPLANEN Middelfart Kommune har overtaget Staurby Skov i 2016. Skoven er en tidligere produktionsskov,
Biodiversitetsskov i statens skove
Biodiversitetsskov i statens skove Program: TID Kl. 13.00 13.15 Kl. 13.15 13. 45 Kl. 13.45-13.50 Kl. 13.50 14.00 Kl. 14.00-14.10 Kl. 14.10-14.55 OPLÆG Jens Bjerregaard Christensen -Velkomst, præsentation
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål
Græsningsskov -hvorfor? Resume fra forskerrapporten Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til biodiversitetsformål Græsning Græsning og anden påvirkning fra store, planteædende pattedyr
Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?
Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE
SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ
Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Det Grønne Råd Onsdag den 30. november 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Forslag til Kommuneplan 2017
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Fyn J.nr. NST Ref. eea Den 11. december Svendborg Kommune. att. Peter Møller, sendt som mail til
Svendborg Kommune att. Peter Møller, sendt som mail til [email protected] Fyn J.nr. NST-321-05150 Ref. eea Den 11. december 2014 Udtalelse om drift Svendborg Kommunes skov ved Christiansminde Svendborg
Teknik og Miljø 2015. Nordskoven. Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 2 3 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og læring. Til bevægelse
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Naturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk
Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk
Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se kort 1).
Storstrøm J.nr. NST-4161-00037 Ref. MRO Den 17. juni 2013 SKOVREJSNINGSPLAN - LADBYSKOVEN Indledning Naturstyrelsen har købt et areal ved Ladby ved Næstved på ca. 35 ha, for at lave ny skov og natur (se
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Skævinge Skov. Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor. Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen v/hillerød Kommune
Skævinge Skov Borgermøde den 9. april 2018 Dagsorden for mødet: Velkomst v/naturstyrelsen Grundvandsbeskyttelse og ny afgrænsning for Skævinge Skov. v/hofor Skovrejsning ønsket/uønsket i kommuneplanen
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune
Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
19 Skove. Musefældeskoven, Rottefældeskoven og Kobberbækskoven danner sammen med Ørkild
19 Skove Svendborg Kommune ejer 22 skove med et samlet areal på ca. 300 ha. Næsten alle skovene ligger bynært i Svendborg med Gl. Hestehave, Hallindskoven og Stævneskoven som det største sammenhængende
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Rønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Vådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker
Aalborg D.12/14/2018 Kære Svend Klitgaard Lassen Forslag til forvaltningen af Hammer Bakker Overordnet vision Hammer Bakker udvikles til et dynamisk og vildt naturområde af national betydning for dansk
Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Odense Kommunes plan for biodiversitet. Lene Holm Kontorchef Park & Natur
Odense Kommunes plan for biodiversitet Lene Holm Kontorchef Park & Natur Disposition Faktuelt om Odense Lokale mål Planlægning Handlinger Udfordringer Faktuelt Areal: 304,3 m 2 Landbrug: 14.500 ha i årlig
Naturstyrelsen Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal
Naturstyrelsen [email protected] Høringssvar til NST s forslag til udpegning af skov til biodiversitetsformål fra DN Rudersdal Vi hilser NST s forslag til udpegning af urørt skov og skov til anden biodiversitetsformål
Foto: Mogens Holmen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N144 Nedre Mølleådal og Jægersborg Dyrehave Titel: Natura 2000-plejeplan
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Natura 2000 handleplaner
Natura 2000 handleplaner 2016-2021 159 Bagholt Mose Udpegningsgrundlag: Kransnålalge sø Brunvandet sø Hængesæk Skovbevokset tørvemose Elle- og askeskov Mygblomst Målsætning: At det lysåbne areal udvides
Teknik og Miljø Nordskoven. (Revideret august 2016) Skovrejsning nord for Slagelse. Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune
Teknik og Miljø 2015 (Revideret august 2016) Nordskoven Skovrejsning nord for Slagelse Et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Slagelse Kommune 2 Skovrejsning Skov- og naturområder opfordrer til leg og
Kortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Natura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018
Offentligt resumé om driften af Svendborg Kommunes skove 2018 Kommunens skove Svendborg kommune ejer 290 ha. skov fordelt på 22 lokaliteter, hvoraf de fleste er bynære skove. Målene for driften af kommunens
