NORDHORDLAND TINGBOK nr

Transkript

1 NORDHORDLAND TINGBOK nr : 1 Hielp Gud Fader i Euighed, Til Lyche frembgang och Salighed. A/nn/o 1681 d/en 8 Janvary blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Oluf Eide, Jefle Steen, Ole *Todland (Todtland), Mogens Sandal, Peder Haarnes, Simen Øfstebøe, Matias Hope, Ifuer Byenes Ole Hougsdal, Ole Schiold, Lars Aase, Salmon Grimstad, Laugrettismend Huor da Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Christian Dinesen lod i Rette føre Christen Nielsen som for Retten bekiende at hand er Niels Klochers Søn paa Søstrand i Sogn og Ved 30 Aar gammel, at den 3die fredag *for (før) Juel sidst leden Reigste hand fra Dambsgaarden paa sin baad og Ville i Lindaas gield at forhøre om hans høstruis Modersøster Inger *Rogenøen (Rognøen) som Var Røgte om at schulle Vere døed og Kom samme Aften hos Anders Huusmand paa Fladøen huor hand laae den Nat om Morgenen drog hand til En huusmand Hans i Haasund at Ville Kiøbe sig noget tobach som hand for 1 schilling bekom, og *betiengede (betingede) nogit fisch til hand Kom tilbage igien, roede saa der fra Nord ad i Alfuestrøm/m/en og som Strøm/m/en Var han/nem imod da laag hand om natten i Hans Hillelands Huus, om Morgenen drog hand derfra til Anne i Alfuestrømmen og spurde om hun eller hindis pige Viste om at hans Hustruis Modersøster Var døed huor til pigen suarede at hun Var døed og døede saaledis i it Cam/m/er paa AreKlet huor hun lagde sig om aftenen og om Morgnen Var hun døed, saa drog hand derfra Syndagen og Kom til Lyren sam/m/e Aften til Otte Lyrens og spurde der Videre om hans Konis Modersøster motte efterlat sig nogit men de suarede det iche at Vide Men naar hand Kom til Rognøen fich hand det at Vide, saa blef hand Mandag og Tisdag imod Middag paa Lyren og Roede saa der fra Nord ad igienem Strømmen men fandt iche Vejen alligeuel roede hand nord ad fra En holm til anden indtil hand Kom om \tisdags/ aften imod Mogensløb, da blef hand it huus paa holmen Var, huor hand gich i land at see om der Var folch og da hand Kom op Kom quinden Marj, som der boede med nogit høe at Ville gifue hindis Koe, sagde hand til hinde god aften, og begierede at hand motte blifue der om, aftenen, gierne, saa gich hun ind i Stufuen og hand efter og Klagde hun sig at hun saag at hand Var Vaad [paa sine] 1681: 1b Føder at hun hafde intet at brende som hand Kunde tøre sig Ved, saa gich hun hen og flide hannem En half hun (eit halvt húnbord) huilchen hand slog i støcher paa En Steen uden for døren og giorde saa Ild der med, om Morgenen bleste det hart sagde hun til hannem blifuer du her i dag saa Kand du gaa og finde os nogit at brende saa gich hand den dag og Ref lyng og brage, Imod Aftenen Kom der 2de baade en fra Birchenes og den anden fra Sundfiord huilche forblef der nogit formedelst modvind, saa blef hand nogit Ilde tilpas om Torsdag og fredag, og som Winden omsider sagtede sig da Natten til løfuerdag drog for/schref/ne 2de baader der fra ad byen, Men hand blef da alleene igien hos Quinden be/mel/te Marj og hindis lille barn som Kand Vere paa fierde Aar gam/m/el, Saa lagde hand sig til at soufue paa En Kiste huor hand hafde ligget de forige 3 Netter, Da som hand laag fich hand i Sinde at Ville slaa hinde, saa tog hand sin Hammer som laag under hans hofuit og slog hinde it slag i hindis hofuit at hun falt ofuer Ende i Sengen fra Stedet huor hun tilforne sad og *syde (syede) saa hun Rørde sig iche meere og talte iche heller meere, Uden alleene hun Spente og rørde sine føder og blod løb af hindis hofuit, og da hand hafde giort det blef hand bange og forschrechit, og barnit Græd og raabte Moder, Saa tog hand Ham/m/eren og Lampen med lius i sin haand og slog it laas fra Cam/m/erdøren og tog der inde it schillingsbrød og gaf barnit, tog og der En Sech med saapas

2 som En half Vog Meel i, og nogit hafre i En anden Sech, som laa tilforne under hans hofuit, Tog og be/mel/te Quindis Kiste som Stod i Stufuen, med nogit hindis Kledr og tøy i huilchet hand saa alt 2de gange *bor (bar) ned til Søen og lagde det i sin baad, den tredie gang gich hand op igien efter barnit, og liuset i lampen Kaste eller satte hand fra sig Ved Sengen Ved Halmen saa førte hand barnit der fra Stedit it styche ofuer Søen til Mogensløb land Og lagde det Ved Nøstet og Suøbte it af Moderens schiorter som hand og hafde tagit i for/schref/ne huus derom for det iche schulle fryse eftersom det Var i Marchen huor ingen Var, Saa flyde hand der fra sin Vey og da hand 1681: 2 Kom til LyreKalf En fierdings Vej der fra begynte dagen at bryde da Kunde hand see at huusit som hand hafde slagit bemelte Quinde Ihiel udj Var anstochit i Ild og brente, huor paa hand ydermeere bekiende at hand med frj Villie satte lyset til halmen at der schulle Komme Ild i huusit huilchet hand giorde til den Ende at folch schulle tenche at Quinden Var blefuen Indebrendt og hand iche schulle faa schyld for hindis døed, saa Roede hand fra LyreKalf til Otte Lyren og Kiøbte sig *nøgit (nogit) mad huor for hand gaf it faarklede med nogit Tobach som hand og hafde tagit i for/schref/ne Maris huus der med Roede hand derfra ad lenger sin Wej ad Byen og Kom til Fladøen Imod Aften til Anders huusmand, der fra fulde Welb/aa/r/ne/ Laugmands Schøtter Lasse og Kom til Byen om Aften da VagtTrommen Rørdis satte hand saa Lasse op med (i land ved) Nøstet, og Rode saa ofuer ad Dambsgaards land Ved Laxeuog og der paa fiorden Kaste hand for/schref/ne Meel Og hafre som hand hafde tagit udj Søen Men Sechene beholte hand igien og da hand Kom til Landit til Mogens huusmandz Ved Laxeuogen slog hand Kisten med Tyet og Klederne I Stycher og Kaste saa støcherne i Søen for folch schulle iche Komme ofuer at see Kisten og spørge huor hand Var Kommen der til, siden tog hand tyet som Var i Kisten og Kom det i Sechene som Meelit og hafren hafde Verit udj og Resten af samme tøy bandt hand sammen I En af for/schref/ne Quindis schiorter som hand og hafde tagit tillige med det andit, saa bar hand det samme tid om Aften Klochen Ved - 11 op i Marchen Ved Laxeuogen under En *heele (helle) huor det laag indtil Nyt Aars Aften efter at hand tilforne Var blefuen paagreben og som hand da blef Examenerit bekiende huor hand hafde det foruarit og Var self med Fogdens Fuldmegtig og fleere folch og anuiste stedet huor hand det hafde lagt, og blef det saa i Fogdens huus her i byen indbragt {efter} For/schref/ne Af dage bragte Marj Mejers Steffader Lieutnant Niels Larsen Kom nu for Retten og berette at sam/m/e *Lefuerdag (Løfuerdag) da denne V-lyche Var tildragen Kom hand med hindis Moder Agnete Michelsdatter, sampt Christian Mogensløb, Christian \Vlføn/ og Ole [ med] 1681: 2b Fleere der til stede paa holmen da laag huusit brendt i Aaschen og Kunde de see at paa for/schref/ne deris datter Marj Meiers hofuit Var slagit hoel, og {hindis} Raden (skjelettet?) af hindis Legeme laag saa got som heel dog Rebbenen og ellers ofuer alt og den høyre fod heel forbrendt, der efter hafuer de siden ladit det i Østrems *Kirrche (Kierche) begrafue. For/schref/ne Christen Nielsen bekiende og at der stod En Koe i huusit, huilchen hand iche heller Kom i hue at udlade. Fogdens Fuldmegtig for/schref/ne Christian Dinesen Var paa hans Ko/nglig Ma/jestets og Rettens Vegne En Retferdig og forsuarlig Dom ofuer for/schref/ne Christen Nielsen begierende huad hand for saadan hans megit grofue og Mordadische Gierninger burde at lide. Iligemaade Eschede Steffaderen Niels Lauritzen dom huad for/schref/ne Christen Nielsen for saadan hans begangne *Mor (Mord) og brand paa hans datter og hindis huus med Videre burde at lide. Afsagt, Efterdi det befindis at Christen Nielsen har dragit til Marj Meiers huus paa [ ope rum ] huor hun alleene boede der hafuer hand forblefuit i huusit hos hinde i Trei dage Men Natten til Løfuerdag d/en 18 decembr/is sidst leden nogit *for

3 (før) dag da hun sad i sit huus og Syde hafuer hand med sin Hammer slaget hinde i hindis hofuit It slag at hun strax der af døede; der efter hafuer hand af huusit bort Røfuit En deel af hindis Gods og huusit med hinde udj opbrendt, og En deel af samme Røfuede gods med sig her til Bergen ført i hans baad, og det stiltiende om Natten i Dambsgaards March under En *heele (helle) i foruaring henlagt huor \hand/ det sielf hafuer anuist siden hand blef paagreben. Men huis (det som) igien 1681: 3 Af hindis døde legeme blef funden som Ilden iche hafde fortærit det hafuer hindis foreldre siden ladit føre til *Østrøms (Østrems) Kierche. Disligeste hafuer hand hindis barn Ved 3 1/2 Aar gammel der Var alleene hos for/schref/ne sin Moder i husit, samme haarde WinterNatt med sig udj sin baad der fra stedit ført it styche Veigs ofuer Søen og det Ved Mogensløb Nøst i Marchen Ved Søen i fraast og Kuld henlagt der ingen folch Var, huor hand lod det ligge og flyde saa sin Wej, med Videre saasom hans for indførte bekiendelse Vduiser. Thj bør for/schref/ne Christen Nielsen formedelst saadan hans paa for/schref/ne Quinde Marj Mejer og hindis huus og gods begangne Moerd og brand og Røfuerj, Lefuendis \at/ Parteris og hans hofuit og hænder paa En Stage og Hans Krop leggis paa Steyle. Anno 1681 d/en 18 Janvary paa Hucheland, Neruerende Niels Dingeland Lensmand, Lasse Søraas, Niels Nestun, Michel Bircheland, Jens Houcheland, Lars Øfstun Niels Natland, Oluf Houge, Tomas Tittelstad, Oluf Schiold, Lars Aase, Jon Bradtland, Mogens Mellishoug Laugrettismend; Da lod Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Christian Dinesen i Rette føre Albrigt Johansen Møller som har Verit I Slagsmaal med Anders Tuedt som der efter den 7de dag døede og Vndschyllede Albrigt at hand iche giorde hannem schade og hafde heller ingen Knif paa sig. Var Indstefnt efterschrefne Prouf. Maren Jørgensdatter Proufuede Ved Æd og opragte fingre at nest Løfuerdag aften *for (før) Jul sidst leden Kom den døede Anders Tuedt først ind ad døren i hindis huus, og Albrigt Johansen Møller efter og begierede En Potte Øll og da de hafde druchet 2 potter Øll da talte Albrigt om hans Grande 1681: 3b Jon Siursen Møller, da suarede den døede Anders Tuedt at hand iche schulle tale Ilde om hans Naboe i hans frauerelse, da greb Albrigt fadt paa Anders i hans Axler og Anders greb hannem igien i Schieget, saa førte Albrigt Anders langs hen ad benchen i Stufuen paa En Kiste, huor hand hafde Anders Vnder sig, og da forlod Albrigt Anders og da hand (Anders) Kom op igien hafde hand sin Egen Knif dragen i sin Haand, og søgte til Albrigt med Knifuen, og Rambte Albrigt noget med Knifuen i hans TrøyErme og schiorte Men fich dog ingen schade i Armen da løb hun og drengen Jørgen som Var I Stufuen imellem og schilte den/nem ad, og hafde Albrigt En Stol og Ville slaget Anders med huilchen Stol hun tog fra Albrigt, da sagde Anders lad mig Vere du hafuer gifuet mig saa megit, der med trechet hand sin Vlden schiorte og schiorte op paa den Vinstre side og Ville Viise dennem det, saa saag hun og drengen Jørgen En Knude paa den Vinstre Side paa hans tynde lif, huilchet Albrigt og sielf saag, dog i førsten tog Albrigt Liuset og schuede det Ned paa bordet fra Anders Men hand (Anders) nefnte iche at hand Var Stuchen, hun Kunde og iche forstaa at hand Var Stuchen der med gich Albrigt Vd af Stufuen og Ville hiem og da hand Var it Styche paa Veyen Kom hand tilbage igien med Andersis hest som hafde Sledet sig løs, og ind I Stufuen og sagde til Anders Min Kiere broder følge mig hiem og sette sin foret hue paa Anders, Men hand sagde Ney, hand Kunde iche følge hannem, saa laa Anders der om Natten, og gaf sig, Men om Morgenen hiolp drengen hannem

4 paa sin Hest efter at Anders tilforne sielf hafde opsøgt beselet til hesten, og Reed sin Vej der fra, ellers sagde Maren at hun iche hørte Anders sige at Albrigt hafde gifuet hannem nogen Knifstyng eller Stuchet hannem. Synneue Simensdatter Tienistpige Proufuede Ved Æd og opragte fingre at hun Var iche i Stufuen da Clammerien scheede. 1681: 4 Videre end da Albrigt og Anders Var i Klammerj tilsammen da schreg barnit i Stufuen huor for hun løb ind og bar det Vd i Kiøchenit, nogen Stund der efter da de Var adtschilte af Clammerien gich hun igien i Stufuen og saag at den døede Anders Tuedt laag paa En Kiste Men Albrigt Sad paa En bench, og sagde Albrugt ieg schal gifue dig nogit faar du har schaaret Mine Kleder, der til suarede den døede du hafuer gifuet mig noch, og laag saa og Klagede sig og gich fram til bordet huor Lyset stod og sagde see her huad Jeg hafuer faait, og Ville tage liuset og Vise huad hand hafde faait Men Albrigt Ville iche Men tog liuset og holt det op om bordit, saa Ref Anders sin Vlden schiorte og schiorte op og Viste dennem En Knude paa den Vinstre Side paa hans tynde Lif, hand nefnte dog iche at det Var En Knifsting og hun forstod iche andet end det hafde Verit en gammel schade, saa gich Albrigt Vd og Ville hiem og paa Veien fandt hand Andersis Hest og hun gich it styche og tog hesten igien fra Albrigt, siden Kom Albrigt tilbage igien Vdj Stufuen og bad god Aften og Kallede Anders sin Kiere broder og bad at hand Ville følge hannem hiem, Men Anders sagde at hand iche Var god der for, sagde Albrigt hand Ville beere hannem hiem, Men Anders Ville iche, saa gich Albrigt sin Vey, og Anders blef liggendis der om Natten, paa nogle benchedyner i Stufuen paa Gulfuet og Klagede sig, og imidlertid som hand om Natten laag tog hand {og} med sin haand, og strøg om Kring paa hans bug og sagde Ved sig sielf, Ja Mend blifuer dette min døed, Jeg faar En god Jul med Guds hielp; Men hand nefnte eller Klagede iche Anderledis paa Albrigt enten Ondt eller got, Vden alleene hand sagde den Albrigt er haardfør, Men nefnte iche huorledis hand hafde faait schaden, og om Morgenen blef hand hiolpen paa hesten og Reed sin Vey. 1681: 4b Jon Siursen Møller Proufuede Ved Æd og opragte fingre; at om Morgenen efter den døede Anders Tuedt Var Reeden fra huor Klammerien hafde Verit, Kom hand op til hannem Ved hans huus og bad at hans dreng Ville hielpe ham af hesten som hand og giorde, og Kom saa ind i Stufuen og holte paa sit Lif, da spurde Jon huor i Jesu Nafn har du Voren fremme, suarede hand Jeg har Verit i Nobers Kro med din Grande Albrigt, og sagde, det Kom af it ord eller to Jeg Nefnte om En Mand, Men sagde iche huem det Var, saa gich hand om Kring paa gulfuet og Klagede sig og sagde om det iche Kunde Vere it Sted hand Kunde ligge sig paa, saa blef der lagt 2de Kleder paa gulfuet huor hand saa lagde sig, och som Albrigts datter Var der i Stufuen sagde hand til hinde Vil iche din Fader Komme og tale med mig, siden Kom Albrigt der ind til hannem og bar sin trøye med som hand hafde stuchet i, Men den døede suarede intet Videre end hand Røstede paa sit hofuit, Men Albrigt suarede Jeg tencher du est (er) Vnderlig, schader dig nogit, og Albrigt bad Jons Kone gifue hannem nogit Varmbt Øll som hand og bekom, og drach En gang, og I det samme \bad/ Albrigt om de hafde nogit Krud hand motte hafue Ondt ofuer sit lif, bekom saa nogit Krud som de gaf hannem i En schee Varm Øll, saa spurde Albrigt den døede om hand hafde noget at Klage paa hannem, Men hand suarede hannem intet der til Videre end hand Røstede paa sit hofuit, blef saa liggendis En Stund, saa Reigste hand sig op igien og holte paa sit lif, og Jon sagde beuar os Gud huad schader dig, og Ref saa hans Vlden schiorte og schiorte op Og sagde lad mig see, da saag hand paa hans tynde lif En Knude som it Sur Eble, og Kunde den døede fuldkommen tale imidlertid, saa tog Jons Kone noget 1681: 5

5 Smør og Ediche og smurte paa samme Knude Men den døede nefnte iche at det Var En Knifsting, og hørde hannem iche Klage noget paa Albrigt siden sagde Anders hand Ville hiem og drog saa sin Wej og Albrigt fuldte hannem. Karen *Aamudsdatter (Aamundsdatter) for/schref/ne Jon Siursens høstru forklarede Ved Æd og opragte fingre ligesom hindis Mand som foresiges giort hafuer. Mogens Tuedt forklarede Ved Æd og opragte fingre, at siden den døede Anders Tuedt Var Kommen hiem talte hand med hannem samme tid og som hand fornam at hand Var iche Vel, spurde hand hannem huor hand hafde faait det, sagde Anders at hand hafde faait det udj Albrigt Møllers selfschab, Men hand hørde iche at den døede Klagede noget paa for/schref/ne Albrigt Møller, Nefnte iche heller at hand hafde faait nogen KnifSting. Erich Johansen Tuedt Proufuede Ved Æd og opragte fingre at siden den døede Anders Tuedt Var Kom/m/en hiem og laag i sin Stufue gich hand ind og spurte hannem huorledis hand hafde saa ont da suarede hand det maa Gud Vide huor hand er faren, og siden om anden dagen spurte hand hannem igien at hand hafde Verit i Nobes Kro der hafde hand faait det i Rems med Albrigt Møller, Men hand hørde hannem iche Klage paa Albrigt, sagde iche heller at hand hafde faait nogen Knifsting. Jørgen Ottesen Slagter forklarede Ved Æd og opragte fingre, at hand Var af Albrigt Møller ombeden at gaa til Stor Tuedt (Storetvedt), og tage med sig de Tuende Grander paa Tuedt, og forhøre om den døede Anders Tuedt hafde noget at Klage ofuer Albrigt, saa fuldte Erich hannem ind i Stufuen til Anders, der efter gich Erich Vd 1681: 5b Igien at hendte Mogens, saa Kom de begge ind i Stufuen til den døede og Jørgen, da sagde Jørgen til Anders god Aften, huor lefuer I, sagde hand Gud bedre mig Jeg lefuer Ilde, saa spurde Jørgen Jeg hører tale at i og Albrigt Møller hafuer Verit tilsammen, hafuer i slaget med huer andre, Men hand taugde Stille, Videre sagde Jørgen Jeg seer i er megit Suag, om saa er at Gud Kalder dig her fra, Kand du da med En god Samwittighed sige at Albrigt er schyldig i Eders døed, huor til hand suarede O Ney, huilchet hand spurde hannem Trende gange, Men hand suarede altid Ney, dog Gud bedre mig Jeg hafuer iche forbedret mig i hand Selfschab. Mogens og Erich Tuedt forklarede nu det samme at det forholder sig saa i Sandhed som bemelte Jørgen Ottesen hafuer forklarit For/schref/ne Albrigt endnu som tilforne Vndschylte sig Høyligen at hand iche hafuer giort den døede nogen schade enten i En eller anden maade og at iche schal beuises at hand hafde nogen Knif paa sig. Den døedes Efterlefuersche Sirj Tollefsdatter møtte og nu for Retten og blef hinde tilspurdt om hun hafde fleere Vidnisbyrd i Sagen at føre, huor til hun suarede Ney. Fogdens Fuldmegtige Erchlerede sig og ingen fleere Widnisbyrd i Sagen at føre; Men Eschede Domb huad for/schref/ne Albrigt Møller efter Widnisbyrdene og Sagens beschaffenhed efter Loug og Rett burde at lide. Den døedis efterlefuersche sagde at hun iche hørde at hand Klagede sin døed paa Albrigt Men hand Alleene sagde at hand fich det i hans selfschab, og Viste hun iche fuldkom/m/en at hand hafde Knifsting førend hand Var døed. Sagen beror til paa løfuerdag at den [da p]aa Bergen Raadstue foretagis. 1681: 6 A/nn/o 1681 d/en 22 Janvary blef Sagen igien paa Bergen Raadstue I hr: vicelaugmand Henrich Cochs neruerelse foretaget, og møtte fogdens Fuldmegtig Christian Dinesen sampt den døedis efterlefuersche, Iligemaade blef og for Retten ført for/schref/ne Albrit Møller. Og Ontschylte bemelte Albrit sig at hand iche er schyldig i hans døed, og hafuer iche giort hannem schade eller Saar i nogen maader. Fogdens Fuldmegtig, Saauelsom den døedis Efterlefuersche efter tilspørgelse Erchlerede sig at de ingen fleere Widnisbyrd, heller meere beuisning i Sagen at hafue. Albrit bekiende at hand self fuldte Sl: Anders Tuedt hiem imod hans Gaard, paa it bøseschud Nær, huilchet og fleere beretter Sant at Vere. Da blef i WelEdele hr:

6 vicelaugmands Neruerelse, og med hans Raadføring for Retten Afsagt, Eftterdj Lougens M: B: 9 Cap/itel formelder End om den Saarit er Kand tale naar hand findis, da Vere den hans banemand hand først gifuer Sag om hand hafuer sit fulde Vid etc: Og som det befindis at den døede Anders Tuedt lefuede paa den 7 dag efter at hand hafde Verit i Clammerj med Albrit Møller, og hand Imidlertid hafuer Verit Ved sit fulde Vid, saa beuisis dog iche, at hand hafuer *(for Folchet i huuset huor Clammerien scheede og ej heller siden om anden dag i Møllen hos Jon Siursen, eller da hand Var Kommen hiem til hans Egen Gaard Tuet, huor hans hustru og de 2de Grander paa Gaarden og fleere folch hannem Imidlertid omgichs og tilspurde)* gifuet for/schref/ne Albrit Møller Sag, Men sagde at hand fich det i hans Selschab, Men Klagede eller nefnte iche, at hand giorde hannem schaden, hand og iche heller for sin Egen hustru eller andre Aabenbarede at hand Var Stuchen, Men om hand strax sin schade hafde til Kiende gifuet og blefuen forseet Ved Bartschærer, hand da efter for indførte 2de bartschærers besigtelse mueligt blefuen Ved lifuet. Er ej heller nogen Widnisbyrd om at bemelte Albrit hafuer haft Knif eller gifuet den døede det Sting som paa hans *Legmee (Legeme) er befunden, Men \den døede/ [hand] sielf haft sin Egen Knif dragen i sin haand, huor med hand 1681: 6b Reigste sig op, da for/schref/ne Albrit forlod hannem efter at hand hafde haft hannem Vnder sig paa En Kiste. Eftter saadan beschaffenhed Viste Vj iche at Kiende be/mel/te Albrit Møller paa sit Lif. Men som det befindis at hand hafuer sielf først anfanget Slagsmaal med den døede, og haft hannem Vnder sig paa Kisten, og hand i saa maade Verit ophaff til Clammerjen, Da bør hand bøde En fuld Mandebod som er 18 Currente Daler, huor af den døedis Efterlefuersche og Arfuinger, Nyder den halfue part. Disligeste bør hand *bet- strax betale Bartschærerne for deris Reigse og besigtelse 2 Rdr:, Saa og for den/n/e Dombs omkostning og Trycht papir 2 1/2 Rdr: Samme dag blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Niels Dingeland Lensmand, Lasse Smøraas, Lars Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimstad, Michel Sælen, Poul Tuedt Laugrettismend, I den optogne Sag imellem Welb/aa/r/ne/ hr: LandCommissarius paa den ene, og Lars Fredrichsen om En part Jord I {En} Steen, Og møtte Knud Jochumsen paa hr: LandCommissarj Veigne, Saa og Lars Fredrichsen, og Erchlerede sig intet meere I Sagen at hafue. Paa Mag/ister Samuels Vegne, møtte Strange Ofuesen, og I Rette lagde, hans schriftlig beretning, saa og Welb/aa/r/ne/ Fru Kiersten Bilds schrifuelse dat/erit d/en 8 May Afsagt, Eftterdj M/agister Samuels i Rette lagde Seddel i sig sielf Vduiser at den er paa Condition og WilKaar Vdgifuen, huor for der paa Jorddrottens Stadtfestelse behøfuis som iche frembuises at Vere scheed, Lauritz Fredrichsen beretter at hand af samme Jordepart hafuer gifuet sin Fader Sl: (salig) Fredrich Steen - 15 Rdr: I bøxel, huilchet hand iche hafuer beuist, huor paa ej heller Jordrottens Sambtyche frembuises {formedelst} Thj hand den tid iche hafde godset i Ombud, heller noget 1681: 7 Dermed at bestille. Til med Kand for/schref/ne Lauritz Fredrichsens og hans broders beretning, om bemelte M/agister Samuels Seddels dato af Acterne sees. Eftter slig beschaffenhed Kunde Jeg Hans Hansen som Sorenschrifueren iche Kiende samme Seddel En Nøyachtig bøxelseddel at Vere, Men om Lauritz Fredrichsen agter for/schref/ne part Jord, og huis (det som) hans Fader Meere brugte som nu Er Ledig, at Nyde og bruge som foregifuis at Vere HofuetGaarden for Godtzet, da faar hand der paa Jorddrottens beuilling og Sambtyche at hafue. Men Voris Lasse Smøraas, Lars Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimbstad, Michel Sælen, og Poul Tuedtz Dom

7 er, at os siunis for/schref/ne Lars Fredrichsen bør at Nyde for/schref/ne sin Faders Jordepart I Steen for fuld bøxel. Den Sag imellem Mogens Nielsen Steen paa den ene og Welbemelte hr: LandCommissarius blef nu efter Afscheen igien foretaget, Og møtte Mogens paa den Ene, og hr: Commissarj Fuldmegtig paa den anden Side. Knud Jochumsen formeente at Mogens burde holde Sin forligelse, som scheede i hr: Commissarj Gaard her I Byen, at Niude Kornit for sin Arbeid og Vmage, med Gaardens Dyrchelse og IndAfling, som hand den tid Var tilfridz med. Men Mogens der imod sagde at hand Iche der med Kand Nøyes, Thj hand Var iche der med tilfrids. Mogens tilstod at hand hafuer sielf Afterschet Kornit, af samme Part Jord, og giort sig det Nyttig, Som Var 4 1/2 t/øn/der HafreKorn efter at SædeKorn Var aftaget. Afsagt, at Mogens Nyder de 4 1/2 t/øn/der Korn for Gaardens Dyrchelse og Indafling som hand Allereede hafuer i Hender, og Siunes os at Welb/aa/r/ne/ hr: LandCommissarius hannem ydermeere for sit Arbeid bør gifue 2 1/2 Rdr: og hans Welb/aa/r/ne/ sielf at betale hans Ko/nglig Ma/jestets sin Naadigste Schatter der af. Angaaende at Mogens Nielsen formeener hand for bøxel bør Nyde samme Ledige part formedelst hans Moder den brugte til det som hand tilforne har i Gaarden som er ichun En Mands brug. Men som derimod paastaais 1681: 7b At bemelte Gaard Steen er HofuitGaarden for Goedtzit huor Ibemelte Ledige part beliggendis er. Eftter slig beschaffenhed Viste Jeg Hans Hansen som Sorenschrifuer iche Rettere at Kiende end at om for/schref/ne Mogens Nielsen Agter den at Niude, da faar hand at hafue det med Jorddrottens beuilling og Sambtyche. Dog om samme Ledige part schal henbøxles, da bør hand Vere Nermist fremfor nogen anden den for bøxel at Niude. Men Lasse Smøraas, Lauritz Mittun, Hans Tittelstad, Halfuor Grimstad, Michel Sælen, og Poul Tuedt Laugrettismend Voris domb er, at os Siunis for/schref/ne Mogens Nielsen bør at Niude for/schref/ne Sin Moders Jordepart I Steen for fuld bøxel A/nn/o 1681 d/en 9 Febr/uary blef Retten betient paa Bergen Raadstue af Niels Dingeland Lensmand Oluf Todtland, Ole Heldal, Mathias Bradtland, Niels Nestun, Mogens Todtland, Niels Borge Laugrettismend, Huor Ko/nglig Ma/jestets Fogetz Fuldmegtig Jens Tøgersen I Rette lagde En Høyanseelig Rigens Stefning, huor med Var Indstefnt, Knud Schioldal Jon Lj, Peder Vnneland, Ole Vnneland, Hans Grimen, Lars ibmd: (Grimen) Marchus Hucheland Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens Nesse, Mogens Ellingsen ibm: (Nesse) Mogens Espeland, Ole Espeland, Mogens Polsen Laane (Lone), og Mogens Nielsen ibm: (Laane) formedelst de forleden Løfuerdag d/en 5 February iche alleene med trusel men med Hug og Slag schal hafue Truet og *Tungen (tvunget?) dennem igiennem Bergens Voldport med deris Heste og medførende Vahre, huor af Consumption betalis burde som iche er scheed ej heller Vahrene Angifue Ville Men med magt og Vold hug og Slag ofuer Consumptionsbetienterne dem schal hafue igiennem Porten *Tungen (tvungen), huorfore fornemmis at de efter hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning bør Stande til Rette efter Stefningens Videre Indhold. Indstefnte Knud Schioldal, Jon Lij, Peder og Ole Vnneland 1681: 8 Hans og Lars Grimen, Marchus Hucheland, Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens og Mogens Nesse, Mogens Espeland, Ole Nielsen (Espeland), Mogens Loone, Mogens ibm: (Loone). Jon Lj frembuiste sin Consumptions Seddel for 1/4 MeelK betalt 1 Schilling.

8 Consumptionsbetienterne *Nichai Lu?d møtte og bekiende at Peder Vnneland hafuer betalt Consumption for huis (det som) hand og Ole Vnneland da Indførte som Var 1 fierding Melch 1 Schilling I det samme Klam/m/erien Var schied, Lars Grimen beretter at hand tilforne i Vgen hafde betalt for 8 Kander Melch 1 Schilling huor paa hand fich En Seddel, saa førde hand om løfuerdagen med sig de 4 Kander som tilforne Var betalt for, huilchet Var Aarsagen at hand iche Kunde betale 2 ganger. Hans Grimen beretter at hand førde 2 Kander Mielch i Byen Kyndelsmis Aften huor for hand betalte 1 Schilling, og tog der paa 1 Seddel men de 10 Kander førde hand i byen om Løfuerdagen, og lefuerede Seddelen sam/m/e løfuerdag til betienten Hans Jensen Due, Marchus Hucheland sagde at hafue betalt for 1/4 Melch En Schilling, huilchet betienterne og tilstod; Mogens Houge, Niels Houge, Michel Houge hafde betalt for huis (det som) de Indførte, huilchet betienten tilstod. Mogens Nielsen Næse, og Mogens Polsen Lone hafr betalt, og haft Seddel tilsam/m/en, huilchet betienten og tilstod. Mogens Espeland, og Mogens Ellingsen Næse hafuer lige saa tilsam/m/en betalt, Ole Nielsen Espeland Erchle\r/de sig at hand iche Var i sielbschab med de andre, Men Kom 1/2 time efter og hafde intet at føre. Knud Schioldal Vndschylde sig at hand hafde iche meere at føre end en liden Kalf 14 dag gam/m/el, Men betienten Niels Lund derimod suarede at Knud iche gaf sig an enten hand hafde nogit eller iche, huor for betienterne iche Kunde Vide huad hand førde ind eller iche. Hans Due berettede det samme at Knud gaf sig iche an enten hand førde noget ind eller iche. Berendt Andersen, Ender Rasmusen, Mogens Espensen Endre Jonsen Vagtmend forklarede at der Kom En Stor deel bønder I En floch til porten da spurde Peder Nielsen Consumptionsbetient dennem om de Ville betale Consumption efter Forordningen, Men de taugde Stille 1681: 8b Og I det sam/m/e Kiørede og slog paa deris heste at Ville hafue dem igiennem Porten, huor fore de som Vagten holte \Ville/ *lugte (luche) Porten I for dennem, Men de Kunde iche faa den tillugt formedelst de Stormede til dem og Porten med deris hester og sloge dennem ofuer deris hender med Kiepper, saa og paa deris Axeler, og sagde at Knud Schioldal Var den første som Slog Vagten for/schref/ne Endre Johansen med Sin Staff ofuer hans Arm, og Var og 2de andre som slog huor iblant Var Ole Vnneland; Men Ole sagde at Vagten slog hannem først, saa slog hand igien, Ellers forklarede Vagten at ingen Kom igiennem af dennem, Men de motte saa alle gifue sig an, og Knud Schioldal forblef i porten med sin hest til den sidste efter at de andre med angifuelsen Var Klar Ellers Vare for/schref/ne Indstefnte bønder alle lige gode at Ville hafue trengt sig igiennem. Jon Bradtland Var Indstefnt at Proufue som forklarede at hand Var i selschab med forschrefne Indstefnte, og som de Vare Kom/m/en paa it lidet Styche Veigs nær Porten da talte de tilsam/m/en med hin anden at de Ville betale Consumption om de med En Snarhed Kunde blifue Klar, huis iche da Ville de forsøge. Ole Olsen Bradtland proufuede at paa Vejen Ved Kolstibrechen løb hand for i Vejen og tog Seddel paa sig Jon Bradtland, og Niels Houge for huis (det som) de hafde at føre, og *motte (møtte) saa de andre med Seddelen, da hørde hand Mogens Houge sige til de andre som Vare i Selschab at de schulle see sig for huad de giorde eftersom forordningen formelder om 10 Rdr: huem som giør der imod. Mogens Houge møtte og forklarede at hand Var i Selschab med og imod som de Kom til Porten Raabte hand tilbage {som} til de andre som Var i selschab at de schulle see sig for huad de giorde, eftersom Kongens Forordning er Streng Fogdens Fuldmegtig Satt i Rette og formeente at de Indstefnte for deris Motuillighed og oplagde Raad og halsta\r/righed som de med frj Villie og forsett imod Hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions forordning hafde Villet øfue, burde at lide og Straffis efter [Forordn]ingen. 1681: 9 Knud Schioldal Vndschylte for/schref/ne Grime Mend at de iche Var i Selschab eller raad med

9 de andre. Afsagt, Endog de Indstefnte bønder befindis at hafue efter Vagtens og Consumptionsbetient Niels Lunds beretning angifuet deris Vahre og der af Consumption betalt, Men som det befindis at de tilforne hafuer Modtuilligwiis Ville Trengt sig igiennem Porten om Vagten dennem det iche hafde forhindrit; thj bør samme Jon Lj, Peder Vnneland <Ole ibmd:> Marchus Hucheland, Peder Houges dreng Michel, Ole Houges Søn Niels, Mogens og Mogens Næse, Mogens Espeland, Mogens Polsen Laane, og Mogens Nielsen Laane for saadan deris Onde forset huer at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 Rdr: Men Knud Schioldal som En bedaget Mand der schulle hafue Raadført de Vnge og tienistedrenge bedre hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Forordning at Efterlefue; til med at hand hafuer Villet Slaget Vagten da de porten tillugte, thj bør hand for Sin Persohn for saadan formastelse og Modtuillighed at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 3 Rdr: A/nn/o 1681 d/en 29 Aprill/is for Retten paa Bergen Raadstue blef Retten betient af Niels Dingeland Lensmand, Oluf Eide, Niels Natland, Lars Øfstun og Halfuor Grimstad I den Sag imellem hr: Obrist Lieutnant Macodj paa den Ene og hans Lejlendinger paa hans Gaard Sæle paa den anden Side anlangende den Paastefnte Schoufschade som hr: Obrist Lieutnant formeener de hafuer begaaet, og møtte paa hr: Obrist Lieutnantz Vegne Rasmus Møller, Men for/schref/ne Sæle bønder møtte iche. Rasmus Møller formeente efterdj de har \hugget/ imod forbud at de der for (bør) bøde Schaden og dobbel landnam, og formedelst de har bortsolt det lille huus og iche Jordrotten det først tilbøden at de derfor bør bøde efter Lougen. Afsagt, Eftterdj Lougen beuilger Lejlending nogit at hugge, huor fore naar Vj den nu paastefnte Schoufhugst der imod anseer 1681: 9b Da Kunde Wj iche Eragte Sagen saa Stor at Vj dennem udj nogen Schader eller bøder Kand Kiende eftersom WelEdle h/er Obrist Lieutnant Nyligen Gaarden Kiøbt hafuer og iche Eigentligen beuisis huor megit der af forschrefne har Verit huggit førend hand Gaarden Kiøbte, Men noget befindis til Gaarden hiemkiørt som foresiges og foregifuis at vere til Gaardens behof. Dog hermed Aluorligen paamindis og adtuaris for/schref/ne Lejlendinger at de sig iche efter denne dag tilfordrister nogit i samme deris Gaards tilliggende Schouf til Vpligt at hugge eller hugge lade i nogen maader, saa frembt de der for iche Vil lide og Stande til Rette i høyeste maader efter Lougen som Vedbør. A/nn/o 1681 d/en 10 May blef holden Almindelig Waarting paa Frechow i Herløe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Oluf Landzuig Lensmand, Oluf Frechow, Elling Bradzhoug, Arne Hestenes, Niels MoldeKlef, Oluf Kleppe, Willum Turøen Laugrettismend og Nogle faa af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Schattebref for Induerende Aar. Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumtions Forordning, Saauelsom Hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor wed Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnit at vere Fogit ofuer Nordhors Fougderj og Waas. Kaaret til Laugrettismend, Oluf Alføn, og Oluf Wigebøe. A/nn/o 1681 d/en 11 May blef holden Almindelig Waarting paa Allenfit Tingstue i Allenfit schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fouget Falch Lauritzen, Lauritz Mundal Lensmand,

10 Niels Tuedt, Hans Echeland, Knud Beraas, Aschild Hougsdal, Lauritz Lechnes, Hans Fosse, Johanis Fosse, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Schattebref for Induerende Aar, Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaad/igste Consumptions Forordning, Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og 1681: 10 Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhors Fougderie og Waas. Knud Beraas Stefnt Christian Mychisuold for En Kierche Souff (kyrkjesau) som Knud formeente hand nu strax burde at betale; Christian møtte og benegtede at hand af Knud ingen KiercheSouf hafuer bekommit, huor for hand den iche Ville betale, og Erbød sig frjuillig derpaa at Ville giøre Sin Eed, Saa giorde hand derpaa frjuilligen Sin Eed; Kaaret til Laugrettismend Steffen Hopland og Halsten Lille Oxe. A/nn/o 1681 d/en 13 May blef holden Almindelig Waarting paa Aschelands Tingstue i Radøe schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Hans Tougle Lensmand, Østen Fieldzende, Oluf Solemb, Mogens Solem, Magne Hucheland, Mogens Ydstebøe, Jacob Sæbøe, Oluf Soltued, Jacob Strømme Laugrettismend og En deel af Almuen. Da blef Vnderd/anigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning, Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er *beschiche (beschichet) og forordnet at Vere Fogit ofuer Nordhors Fougderie og Waas Lensmand Hans Tougle hafde Indstefnt Jens og Rasmus Boge at forklare huorledis de hafuer fundet Oluf Arnesen Boge døed i Søen, og hannem optaget. Da møtte Rasmus og Jens Bouge og berettede at nu i foraarit Vare de Vdrod at fische og da de Kom hiem om Aftenen til Landet Ved Gaarden Bouge, Raabte hans (den drukna sin) Stefsøn som er halfvoxen til dem og sagde at hans Fader Var falden i Søen og græd bitterligen og Viste dem Stedit huor hand laa, siden Kom der Fire Quindfolch af Gaarden, og græd og bad at de Ville tage hannem op af Søen huilchet de og giorde og Var der 3 fafne dybt som hand laa, Videre sagde de sig iche at Vere Witterlig, Vden Quindfolchene og Stefsønen sagde hand Var gangen ned til Søen at Ville hente En bøtte Søe, og Stod bøtten samme tid paa landet Ved Søen. Ko/nglig Ma/jestets Foget 1681: 10b Falch Lauritzen begierede at Sagen motte beroe til Neste Ting at den døedis Enche Kand Komme for Retten og Widnisbyrd i Sagen at føris. Kaaret til Laugrettismend, Anders Grindem og Johanis Marøen. A/nn/o 1681 d/en 14 May blef holden Almindelig Waar Ting paa Lyren Tingstue i Lindaas schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Ifuer Fam/m/estad Lensmand,

11 Lars Hopland, Ifuer Løfaas, Oluf Hopland, Niels Bersuig, Aamund Hunduen, Johanis Houge, Erich Aaraas, Laugrettismend og nogle af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og Bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhoff er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Aamund Tychhelle St/efnt Anders Saltnes formedelst hand schal hafue sagt til hans Søn at hand har Staalit En Øx i Prestegaarden og solt den til Rasmus Syslach. Anders Saltnes møtte og bekiende at hand sagde til Omunds Søn at for/schref/ne Omund hafde taget En øx i Prestegaarden, Knud Magnesen, og Oluf Nielsen hr: Lychis Tienistedrenge Vare Indstefnt at profue som nu forklarede at de hørde Anders Saltnes sagde til Omunds Søn Jeg schal iche giøre som din Fader giør, at gaa i Prestegaarden at Stelle øx og Selge til andre. For/schref/ne Anders tilstod at hafue sagt samme ord som disse Prouf Vundet hafuer. Sagen optagen til neste Ting at Præsten hr: Lychis beretning herom Kand fornemmis. Kaaret til Laugrettismend, Gregorius Olsen Rebnor, og Mogens Nielsen Schouge. A/nn/o 1681 d/en 16 May blef holden Almindelig Waarting paa Halsuig Tingstue i Gulen schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen, Jacob Oppedal Lensmand, Østen Houge, Jacob Østgulen, Otte Nesse, Ifuer Nordgulen, Niels Nordgulen Baldzer Hantued, Peder Dyrgrof, Otte Østgulen, 1681: 11 Aslach Steene, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar; Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Bref og bestalling, huor Ved Falch Lauritzen er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Lensmand Jacob Oppedal St/efnt Jon og Gregorius Vnneland formedelst der schal gaa tale i bygden at de schulle hafue Stolet En Gied fra Enchen Ragnille Stornes; Asgrim Vnneland møtte paa Enchens Vegne og Sagde at hinde er En Gied fra Stolet, Men huem der hafuer giort Ved hun iche. Indstefnte Jon og Gregorius Vnneland møtte og sagde de haf/ue/r iche Staalet gieden men \at de/ er i den Sag Vschyldig. Lensmanden Jacob Oppedal berettede at Jon Vnneland Kom til hannem paa Kierchegaarden og bad hannem at hand iche Ville Stefne dem de Ville forliges med hannem om Sagen; Fogdens Tiener Niels Ref berettede at Jon bad hannem at Sagen iche motte Komme frem for Retten paa Tinget thj hand Ville forliges med hannem. Sagen optagen til neste Ting om nogen Prouf da i Sagen Kand føris. Lensmanden Stefnt Hans og Jacob Sande formedelst de schal Slaget hin anden. De Indstefnte møtte og Sagde at de iche hafuer slaget hin anden, Men Hans sagde at hand Schuede hannem noget lidet, Men hand Slog hannem iche, og der hos berettede Hans at de Var forligt *for (før) Solen gich Ned; Eftterdj Hans bekiende at hafue Schufuet Jacob bør hand der for at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 1/2 March Sølf. Lensmanden St/efnt Anders Olsen som er En betler formedelst hand hafuer besoufuet Marite

12 Magnisdatter og med hinde auflet barn; Indstefnte Anders møtte og tilstod med samme Quindfolch at hafue Aflet barn, for Vngefehr 1 1/2 Aar siden. Quindfolchet møtte iche, men en deel af Almuen berettede at hun gaar i bygden og betler. Anders sagde at hand hafde gandsche intet at bøde med, Fogden Satte i Rette og formente at hand og Quindfolchet burde at bøde der for efter recessen, heldst efterdj hand har giort denne forseelse i sin *Egeteschab (Egteschab). Afsagt at for/schref/ne Anders 1681: 11b Olsen, og Quindfolchet Marite Magnisdatter bør at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets deris Lejermaals bøder efter recessen, huis de og iche hafuer at bøde med da at Straffis paa Kroppen. Laugrettet og Almuen sagde at de hafuer gandsche intet at bøde med Lensmanden St/efnt Johanis Berge formedelst hand hafuer Slaget Schafferen i AlfueStrømmen Niels Tuet, og taget Penge af hannem. Niels Reff møtte i Fuldmagt paa Schafferens Vegne og sagde at Johanis slog hannem med en officers degen (kårde), og tog ellers En March penge af Skafferen huor for hand formeente hand burde Stande til Rette som Vedbør. Indstefnte Johanis Berge møtte og Tilstod at hand slog Skafferen it Slag med officerens Degen og tog 1 March i penge af hannem. Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen berettede at Schafferen blef saa Ilde slagen og med handlet at hand laa for døeden og lenge Ved Sengen, huor ofuer Johanis motte paagribes og blef ført til byen og Satt I Fengsel Vnder Raadstuen og blef siden ført paa Slottet huor hand motte betale Kost for hannem, saa og Fengselpenge til Byefogdens Tienere tilsammen - 2 Rdr: og formeente Fogden hand burde at bøde og Straffis for Sagen og hannem de To Rixd igien betale. Afsagt at Johanis Strax bør betale Fogden hans ombkostning igien som foresiges - 2 Rdr: og formedelst hand hafuer Slaget Skafferen i Kongens Erinde som hand hafde intet med at bestille, og imod hannem Schalchhed øfuet og tagit Penge af hannem bør hand derfor at bøde til hans Ko/nglig Ma/jestets 2 March Sølf, og betale Schafferen 1 March penge igien som hand tog af hannem, og om hand iche hafuer Middel Strax at betale, da at Straffis paa Kroppen. Anne Berge St/efnt hindis broder Johanis Berge for En Koe som hun beretter hinde tilkom, og hand hafuer Lefuerit Mogens Nyehammer i hans Gieldz betaling. Johanis møtte og bekiende at hand Ville gifue eller Sette hans Søster It best I Steden igien, som nu er To Aar gammel. Afsagt; at Johanis Berge schal inden It Aar her nest efter betale hans Søster En Koe Werd - 3 Rdr: eller og lefuere hinde En dychtig Koe igien, og om hand det iche inden den tid giør, da bør dis werd inden 14 dage her nest efter Ved Nam og Vurdering af hans boe at Vdsøgis, huor til Ko/nglig Ma/jestets Foget Ville Vere hinde paa Rettens Vegne beforderlig. 1681: 12 Lensmanden St/efnt Helge Knudsdatter som er Suanger og hafuer ladet sig *belegge (beligge), formeente hun bør gifue Sin barnefader tilkiende Indstefnte besuangrit Quindfolch møtte og bekiende at En Hoffmand som Kom Reigsendis er hindis barnefader, huilchet hun iche Kiender og Ved iche huad hand heder ej heller huor hand er eller er afblefuen. Fogden paa Ko/nglig Ma/jestets Vegne formeente at Quindfolchet burde bøde Sin Lejermaals bøder efter recessen. Almuen berettede at dette Quindfolch er En betler og Ejer intet Men gaar om i bygden og Tigger til sin Moder som og er En Tegger og Krøbling, Afsagt at be/mel/te Quindfolch bør bøde Sin Lejermaals bøder efter recessen, Men om hun iche schaffer middel at bøde med, da naar hun har giort bardtsel bør hun i Steden at Straffis paa Kroppen.

13 Kaaret til Laugrettismend Poul Kiellinguold og Hemming Westeuig. A/nn/o 1681 d/en 18 May blef holden Almindelig Waarting paa Eide Tingstue i Echanger schibred, Neruerende Ko/nglig Ma/jestets Fogit Falch Lauritzen, Mogens Essemb Lensmand, Aschild Ascheuig, Lauritz Eide, Ifuer Hindenes, Ole Dyrdal, Jon Vrdal, Anders Eide, Laugrettismend og en deel af Almuen. Da blef Vnderdanigst forkyndt hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Schattebref for Induerende Aar. Disligeste hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste Consumptions Forordning; Saauelsom hans Ko/nglig Ma/jestets Allernaadigste bref og bestalling, huor Ved Falch Lauritzen Dalhof er beschichet og forordnet at Vere Foget ofuer Nordhorlehn og Waas. Ko/nglig Ma/jestets Foget Falch Lauritzen for Retten fremfordrede Hans Myhr som nu for Retten møtte, Disligeste blef paaraabt Sergiant Siur Høgsuer som iche møtte ej heller nogen paa hans Vegne, til den ende at forhøre af dennem og deris Widnisbyrd den Klagemaal som de ofuer hin anden hafuer Welbaarne hr: CommercieRaad og Amptzforualter Hans Lilienschiold og Welb/aa/r/ne/ hr: Obrist Lieutnant forebragt. Da gaf Hans Myhr nu Klageligen tilkiende at da hand hafde 1681: 12b En Søndag hørt Prædichen I Hosanger Kierche og hand Var gaaende i baaden at Ville hiem igien, da Kom Sergianten og bad hannem at hand Ville Komme paa Land igien til hannem, huilchet hand og giorde, og da hand Kom paa Land bad hand hannem gaa lenger op til sig, og da hand Kom til hannem, Slog hand hannem med En Asche Pig Staff, It Slag ofuer hans hofuit og Axel at hand fald til Jorden I besuimelse, og blodet gich ham igiennem Mund og Næse, og Imidlertid Slog hand hannem siden it slag da hand laag paa Marchen, og da hand Kom noget for sig igien, sagde hand slaar du mig paa Kierchebachen, og tog Hans saa imod hannem og slog imod hannem af Nøduerge med Sin Staff og rambte ham it slag, og Kom de saa med hin anden i haandekrams at de Kom begge ofuer ende, at begge deris Føder Kom i Søen, og laag de saa tilsammen og drogis, da Raabte Sergianten Tuende Soldatter til sig til hielp, huilche hand bad at tage Hans som de og giorde, og holte hannem, der til sagde nogle af KiercheFolchet og bad at de Ville Slippe hannem, hafde hand giort noget saa Viste de huor hand boede, og de sam/m/e Tuende Soldatter Slap hannem gich hand i Sin *bad (baad) igien, at Ville Roed hiem, Men Sergianten og gich paa Landet Larmede og Raabte at hand iche schulle Roe hiem, og formedelst hans Larm og Raaben at hand iche motte Roe bort, motte hand efter hans begiering gaa i Land, saa fulte hand med hannem og nogle Soldatter op til Hoshofde, imod hans Villie, og der Truede hand hannem at Ville føre hannem Ved Soldatter til Øfrigheden, Men Hans bad for sig at hand motte fare hiem, huilchet hand iche Ville, og paa det hand schulle faa loff at gaa hiem bød hand hannem at Ville gifue En Rixdaler endog hand iche hafde Penge paa sig, Men hand sagde Ney, det Kunde iche schee, saa Ville hans Staldbrødre Roe hiem, og Kom Johanis Hoshofde og sagde til hannem Vden Ved Stufuedøren paa Hoshofde om Hans Ville gifue Sergianten - 9 March da motte hand gaa hiem, der paa sagde Hans til Johanis at Ville gifue - 9 March, og bad ham sig god derfor til Sergianten paa hans Vegne, og fich hand saa forlof at fare hiem, 1681: 13 Oluf Heiertued, Oluf og Oluf Heggernes, Mogens Høeland, Baard ibmd: (Høeland) Vare Indstefnt at Proufue, og først fremstod Oluf Heggertued og forklarede at da Predichen Var end og Hans Myhr Stod i Sin baad med flere at Ville Fare hiem Stod Sergianten Siur Høgsuer paa

14 Landet Raabte til Hans Myhr og bad ham Komme i Land, sagde Hans der til hafuer du noget at Tale Kand du sige mig det i baaden, Men hand bad enda at hand Ville Komme i Land, saa gich hand paa det sidste i Land, og da hand Var Kommen paa Landet da Vden Videre Ord eller Tale Slog Sergianten til Hans med En Asche Pig Staff ofuer hofuedet og *Aschelen (Axelen) It Slag at Staffen gich i Stycher at hand der af begynte at *Signe (Sige) til Jorden men falt dog iche gandsche om Kuld, og af samme slag gich blodet hannem igienem hans Næse, der med Vigte Sergianten noget til side og siden gich til Hans igien og slog til Hans igien med It Styche af samme Kiep, dermed tog Hans imod Sergianten og hafde Hans sin Staff og Ville slaget til Sergianten igien men i det samme glat (glapp) hans fod at hand iche fich fuld Slag til hannem, og Kom de saa i haandetag med hin anden at de falt begge om Kuld og deris Føder i Søen, saa gich Hans siden i baaden og Ville Roe deris Vej hiem, Men Sergianten Raabte til hannem og de andre som Var med i baaden at om de Roede bort da schulle hand Strax hente dem igien, og bandede og larmede meget der paa, der for motte de Roe i Land med Hans, og da Hans Var Kommen i Land Raabte hand 4 Soldatter at de schulle føre Hans til Byen fra Hoshofde, og da de Var Kommen paa Hoshofde fuldte de med Hans i Stufuen til Sergianten som Var meget Vred, og sagde til Soldatterne at de schulle faa En baad at føre Hans Myhr til Byen, saa bad hand og Sin følge Sergianten med gode at Ville *slipe (slippe) Hans hiem Men i førsten hiolp det iche, saa bød de hannem paa Hansis Vegne 1 Rdr: huor med hand iche Ville Vere fornøyet, saa gich Oluf af Stufuen og hørde iche meere derom af Sergianten. Det samme forklarede Oluf og Oluf Heggernes Mogens og Baard Høeland lige som Oluf Heiertued giort hafuer og giorde de samptligen der paa deris Æd med opragte Fingre. Fougden tilspurde for/schref/ne Widnisbyrd om de hørde 1681: 13b At Hans Myhr Schielte Geuehrit (geværet) for Kieltring Geuer huor til de suarede Ney at de{t} det iche hørde ej heller at hand schieldte Sergianten i nogen maader og fornam iche at Hans Myhr gaf hannem Aarsage til noget af forschrefne i nogen maader. Johanis Hoshofde Var og Indstefnt som nu for Retten Proufuede, at Nyligen da hand Var Kommen hiem til Sin Gaard, Eftter at Prædichen Ved Hosanger Kierche Var endt, da Kom Sergianten Siur Høgsuer Ind i hans Stue og Var med hannem samme tid, Oluf Heiertuedt, Oluf og Oluf Heggernes Mogens og Baard Høeland, sampt Hans Myhr, da sagde Sergianten at hand Ville lade føre Hans Myhr til Byen, Men hand og for/schref/ne sampt fleere som Var i Stufuen bad for hannem at hand Ville lade hannem Slippe, saa bøed Johanis og nogle som Var der inde Sergianten paa hansis Vegne 1 Rdr: at hand Ville Slippe hannem, Men hand sagde hand torde iche, thj giorde hand det da Kunde hand Komme fra Sit brød, og bade (ba) de hannem lenge ydermeere, da paa det sidste sagde Sergianten til Johanis at hand schulle spørge Hans Myhr om hand Ville ligge 1/2 Rdr: til, da motte hand Slippe hiem, da Ragte Hans, Johanis sin haand at hand Ville gifue Sergianten - 9 March efter hans begiering, og bad Johanis at Ville lofue for samme Penge paa hans Vegne til Sergianten, huilchet hand og giorde, og lofuede at schulle schaffe hannem samme - 9 March. Trej dage derefter Kom hand i begrafuelse paa Echanger da lefuerede Hans Myhrs Faderbroder Oluf Echanger hannem bemelte - 9 March, Siden efter hand Var Kommen hiem til Hoshofde gich hand i loftet huor Sergianten Var, og sagde her hafuer Jeg de 9 March som i schal hafue af Hans Myhr, huor til hand suarede, og bad hannem ligge dem i Winduet; Siden foer Johanis til Hammer Kierche En Søndag huor Hans Myhr sagde til hannem om hand hafde lefuerit Sergianten de 9 March, Suarede at hand hafde lagt dem i Winduet paa Loftet hos Sergianten, da sagde Hans at Lensmanden hafde sendt bud at de schulle iche lefueris til 1681: 14 Sergianten, og da hand Kom hiem gich hand i Loftet til Sergianten og sagde hand hafde faait forbud at hand schulle iche lefuere hannem pengene, huor til Sergianten suarede det er Vel Jeg