En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China"

Stig Bro
8 år siden
Visninger:

1 En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii I samme beskrivelse indføres kortelig hvad saavel i China, som paa andre Stæder, hvor mand baade paa Hen= og Hjem=Reysen komme til, er bleven hørt og seet. Sammenskrevet af Præsten paa samme Skib J. H. H. KIØBENHAVN, Trykt udi H. R. M. priv. Bogtrykkerie Aar Og findes sammesteds tilkiøbs.

I samme beskrivelse indføres kortelig hvad saavel i China, som paa andre Stæder, hvor mand baade paa Hen= og

2 Ud=Reysen. ANNO den 25 October, om Middagen, lettede vi i JEsu Navn vore Ankre, og gik under Seyl fra Kiøben= havn, men kom samme Dag ikke videre, end til Hveen, hvor vi, saasom Veyret var gandske stille, maatte kaste Anker, og forblive der indtil om Morgenen der efter, nemlig: Den 26de, da vi søgte Coursen ned til Hel= singøer, og der indtoge meere Vand og andre Forfriskninger om Borde. Den 28de om Morgenen passerede vi Fæstningen Cronborg, men saluterede ikke med Skiøt formedelst Kongens indfaldende Død. Den 29de, som var en Søndag, havde vi Modvind af en N.O. som dog ikke stod længe paa, thi Gud hjalp os, at vi Dend 31te passerede Schagen og kom i Nord=Søen.

var gandske stille, maatte kaste Anker, og forblive der indtil om Morgenen der efter, nemlig: Den 26de, da vi søgte Coursen ned til Hel= singøer, og der indtoge meere

3 Den 4de November passerede vi Næsset paa Norge, som ellers kaldes Lindesnæs, efter hvilken Tiid vi maatte holde Søen med Kuld, Storm og Uveyr, indtil vi Den 11. passerede Hethland 1, da Skibets Store=Stang formedelst stærk Arbeyd og Slingring i Søen befandtes at være brudt. Den 13. om Morgenen ved taaget og Stormagtig Veyr, saae vi os at være tæt in= de under Færøe, hvorpaa, da vi fik Landet i Sigte, vi strax vendte, og den Dag gik uden for og krydsede hid og did, indtil om Eftermid= dagen, da vi, saasom Luften begyndte at op= klares, fik Biskoppen at see, hvilket er et stor Field paa Færøe. Dagen derefter den 14de Nov. søgte vi ind ad Landet til, og gave Tegn fra os forme= delst nogle Skud, hvor efter om Middagen een Baad fra Landet kom ud til os, og loosse= de os ind, og imod Aften kastede vi Anker ved Nolsøe, som er et af Eylænderne 2. Ind= byggerne anstillede sig heel glade ved vores Ankomst, heldst siden i Færøe, paa denne Tiid af Aaret sielden noget Skib sees, de be= teede sig des foruden meget tienst=agtige, og bragte os adskillig Forfriskning af hvad der falder, som Graasen 3, Helle=Flyndere, Faar og andet. Reyseb imellem Kiøbenhavn og Færøe havde alt saa varet i 3 Uger, udi 1 Hethland: Shetlandsøerne 2 Eylænderne: Øerne 3 Graasen: Smuler eller småstumper, sandsynligvis af brød.

om Morgenen ved taaget og Stormagtig Veyr, saae vi os at være tæt in= de under Færøe, hvorpaa, da vi fik Landet i Sigte, vi strax vendte, og den Dag gik uden for og krydsede hid og did, indtil om

4 hvilken Tiid os var paakommen en Læk i Ar= cheliet, som og meest tvang os til at søge ind i Færøe, hvor vi og 3 Uger maatte blive lig= gende under snart hver Dags continuerlig Storm og Modvind, og var det sandelig Guds store Forsyn, som drev os til at søge Havn udi Færøe, thi det maatte ellers have gaaet os, som dend Gyldene Løve, der 3 Da= ge førend vi, gik fra Kiøbenhavn, og satte an 4 paa Irland. Den 25 November begyndte vor Skib for= medelst en forfærdelig stærk Storm u=anseet baade Stænger og Ræer 5 vare nedstrøgne, at slæbe begge sine Ankere, og at vandre ind ad Fiældet til, hvorudover inden Borde ikke en liden Alteration og Skriig blev foraarsaget, endelig blev Pligten 6 eller Nød=Ankeret ud= kast og kom i Grunden, som ved den Aller= høyestes Hielp holdt, indtil imod Aftenen, da Stormen lagde sig. Den 2 December maatte vi formedelst de Vanskeligheder der falder i Havnen ved Nol= søe, søge en anden Havn ved Torshavn, hvil= ken er den fornemmeste Bye paa Færøe og er opbygt af Tømmer. Hvad Landets Beskaffenhed angaaer, da bestaaer Færøe af lutter Eylænder, hvilke ere besatte med idel Klipper og Fiælde, med ikkun lidet Jord bedækket, hvilket er Aarsag til at 4 Satte an: Sandsynligvis at gå på grund. 5 Stænger og Ræer: Dele af sejlskibets rigning 6 Pligtanker: Reserveankeret, der var skibets største.

5 der ikkun ringe Korn=Sæd haves. Vel bliver hist og her lidet Korn saaet, men det skeer mee= re for Foerets Skyld til deres Ophold at avle; Thi hvad Korn=Vahre og andet de kand have fornøden, bliver dem Aarlig tilbragt med Skibe fra Danmark, hvilke igien fra Færøe tilbage med sig føre alle slags forarbeydede uldene Vahre, saasom Strømper, Trøyer, Vanter, Nathuer, uldene Dækener, Tran, Talg, og andet meere, thi saa vel paa Færøe, som udi Island bliver en stor Mængde af Faar opklekkede 7 og tillagde. Fiske=Fangsten er det bedste, hvoraf Færinger= ne have deris Næring; Og naar det forhales med Hvalfangsten, klage de sig jammerligen: Naar denne Fangst endeligen skal tage sin Begyndelse, ere de 10 eller 20 Baade ifølge, med hvilke de omringe Hvallen, som lader sig drive lige ind i Havnen, men saa snart den for= nemmer sig at være paa Grunden, og vil til= bage igien, hugge og stikke de paa Baadene værende Folk, med enten Harpuner eller andet iblant dem brugelig Redskab, og saaledes fan= ger Hvallen. Folket ere heel tienstagtige imod fremmede, gode at regiere, frygtsomme og lydige imod deris Øvrighed, haardføre, og nøyes med slet Føde, de skiøtter snart intet om Brød, men bruger i den stæd tørret Fisk af Hvallen, som er lidet saltet; Deris Smør de 7 Opklekke: Drage omsorg for, pleje, passe

Danmark, hvilke igien fra Færøe tilbage med sig føre alle slags forarbeydede uldene Vahre, saasom Strømper, Trøyer, Vanter, Nathuer, uldene Dækener, Tran, Talg, og andet meere, thi saa vel paa Færøe,

6 bruge, er den Tallig 8 de skraber af Lamme= Tarmene, af hvilke de uden videre at reense dem, giør en stor Klump, og graver den ned i Jorden, og naar den da er bleven vel raadden, bruger de den som Smør udi deres Brød og Vælling 9. Øvrigheden der paa Landet bestaar af en Laugmand, en Landfoget, en Sorenskriver, og Kongens Kiøbmand, som har den tilføte Pro= viant under Hænder, og igien forsyner de an= kommende Skibe med Landets Frugter. De beste Havne paa Færøe, holdes for at være Kongs=Havn og Tors=Havn, hvorved en Skantze 10 findes oplagt. Naar Færingerne vilde holde sig ret lystige da er Brændeviin og Tobak deris beste Trac= temente, naar de dantze, tage de hinaden fat ved hænderne, og springe omkring i en Kreeds snart efter en side, snart efter den anden side, slagende undertiden frem og tilbage med Hæn= derne, og siunger imidlertid under Dantzen en gammel Færøske Viise; Deris Sprog er gammel Norsk. 8 Tallig: Talg, dvs. fedt 9 Vælling: Grød 10 Skantze: Forsvarsværk, i dag stavet skanse

Øvrigheden der paa Landet bestaar af en Laugmand, en Landfoget, en Sorenskriver, og Kongens Kiøbmand, som har den tilføte Pro= viant under Hænder, og igien forsyner de an= kommende Skibe med Landets

Relaterede dokumenter

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til