Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup. Att: Kirsten Sejlstrup. 24. april 2018 VL/ FVST j.nr.

Transkript

1 Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att: Kirsten Sejlstrup 24. april 2018 VL/ FVST j.nr Den Danske Dyrlægeforenings svar på høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner DDD mener det er nødvendigt og positivt, at der stilles krav til uddannelsesniveauet indenfor dyrevelfærd hos medarbejdere i husdyrbesætninger. Både forskningen og dyrevelfærdskontrollens resultater vidner om, at der er behov for større viden om dyrs velfærdsmæssige behov og betydningen af management i forhold til forebyggelse og behandling af sygdoms- og velfærdsproblemer hos produktionsdyr. Praktiserende dyrlæger, der jævnligt kommer i både svineog malkekvægbesætninger, oplever også desværre for ofte, at manglende viden er en barriere for, at dyrene modtager den rette behandling i tide, med afgørende konsekvenser for dyrevelfærden. Men på trods af gode intentioner, så ønsker DDD dog at påpege følgende utilstrækkelige forhold ved udkastet til bekendtgørelse: Den besætningsansvarlige: DDD finder det nødvendigt at præcisere den besætningsansvarliges forpligtelser overfor de ansatte, der passer dyrene til daglig. Det er fx vigtigt, at den besætningsansvarlige dagligt er fysisk tilstede i besætningen og har mulighed for at vejlede staldpersonalet løbende. Det er en dyrevelfærdsmæssig udfordring, at der i besætningerne ofte er hyppig udskiftning af staldpersonalet, og det er derfor helt nødvendigt, at mindst én person i besætningen har det overordnede ansvar for dyrevelfærden og den fornødne uddannelse heri. DDD mener derfor, at en præcisering af det daglige ansvar er nødvendig, da vi ellers forudser uhensigtsmæssige fortolkninger. Omfattede husdyrarter og besætningsstørrelser: DDD finder det beklageligt, at ikke alle husdyrarter er omfattet af uddannelseskravet, som ellers foreslået af arbejdsgruppen om Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold i 2012 (Fødevarestyrelsen, ). Arbejdsgruppen anbefalede, at erhvervsmæssigt hold af både svin, malkekvæg, slagtekvæg, får, geder, æglæggende høner, kalkuner, gæs og ænder skulle være omfattet. DDD finder det derfor beklageligt, hvis uddannelseskrav kun indføres for besætningsansvarlige i erhvervsmæssige hold af æglæggende høner, malkekvæg og svin. Desuden mener DDD, at også rugeægsbesætninger og hønnikeopdræt bør omfattes, da behov for viden om dyrevelfærd er relevant 1 Fødevarestyrelsen (2012). Forslag til uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri , FLF alm. del Bilag 73.

2 i hele produktionskæden. DDD opfordrer derfor til, at besætningsansvarlige i besætninger med slagtekvæg, får, geder, kalkuner, gæs og ænder også omfattes af uddannelseskravet med formålet at sikre, at besætningsansvarlige uanset dyreart opnår et tilstrækkeligt og ensartet uddannelsesniveau indenfor dyrevelfærd. DDD finder de angivne tærskelværdier for svine- og malkekvægbesætninger for høje i forhold til intentionen om, at uddannelseskravet skal gælde for erhvervsmæssigt dyrehold. DDD foreslår 4 stk. 1, pkt. 1, 2 og 3 affattet således: 1) Svin: Hvis antallet af svin på CHR-nummeret er større end eller lig med en eller flere af følgende tærskelværdier: 100 søer, gylte eller orner (stipladser), 750 slagtesvinestipladser (30 kg slagtning), eller 500 smågrisestipladser (7 30 kg). 2) Malkekvæg: Hvis antallet af køer på CHR-nummeret er større end eller lig med følgende tærskelværdi: 50 køer. 3) Æglæggende høner, opdræt (rugeæg eller hønniker): Hvis antallet af æglæggende høner eller hønniker på CHR nummeret er større end eller lig med følgende tærskelværdi: 350 æglæggende høner eller hønniker. DDD foreslår desuden, at tærskelværdier for erhvervsmæssigt hold af slagtekvæg, får og geder modsvarer tærskelværdien for malkekvæg, og at tærskelværdien for kalkuner, gæs og ænder modsvarer tærskelværdien for æglæggende høner. Arbejdsgruppen anbefalede desuden et kortere obligatorisk kursus for besætningsansvarlige i mindre dyrehold med får, geder eller slagtekvæg (min. 10 voksne dyr). DDD mener fortsat et sådant kursus af en varighed på minimum 12 timer (eksl. pauser) er relevant. Kurset bør som minimum berøre følgende elementer: Love og regler som har betydning for dyrevelfærd, dyresundhed og anvendelse af lægemidler til dyr i besætninger med kvæg, får og geder, herunder optegnelser Fodring og pasning af kvæg, får og geder Hvad er passende behandling af syge og tilskadekomne dyr, herunder: o Hvornår bør det syge eller skadede dyr isoleres? o Opfølgning på iværksat behandling o Hvornår bør en dyrlæge tilkaldes? o Hvornår er aflivning nødvendig? Kvæg, får og geders adfærd, herunder unormal adfærd Smittebeskyttelse og vaccination Særligt vedr. slagtekyllingebesætninger: Det er DDD s opfattelse, at det eksisterende uddannelseskrav for besætningsansvarlige i slagtekyllingebesætninger i henhold til Slagtekyllingedirektivet 2007/43/EC bør skærpes, så det som minimum modsvarer denne bekendtgørelses krav mht. varighed, indhold og afsluttende prøve. Kurset har eksisteret siden 2010 og gennemføres som et 1-dages kursus uden afsluttende prøve. I perioden fra er andelen af slagtekyllingebesætninger med overtrædelser i dyrevelfærdskontrollen faldet til ca. hver femte kontrollerede besætning (Tabel 1). Dog har der været markant flere overtrædelser i slagtekyllingebesætninger sammenlignet med æglæggerbesætninger. DDD finder det derfor relevant at undersøge nærmere, om kurset kan forbedres, og om modellen med et

3 udelukkende teoretisk kursus er tilstrækkeligt til, at deltagerne opnår et passende kompetenceniveau. Med udgangspunkt i en sådan undersøgelses resultater opfordrer DDD til, om nødvendigt, at revidere nærværende bekendtgørelses uddannelseskrav. Kursets varighed: DDD finder det uforståeligt, at kursets varighed ikke er ens for svine- og malkekvægbesætninger i sammenligning med æglæggende høner med begrundelsen, at der er tale om en mere standardiseret produktionsform. DDD mener, at denne tilgang på en uheldig måde understøtter en holdning i samfundet om, at fjerkræ har lavere status end svin og kvæg. I Dyreværnslovens øjne tæller den enkelte hønes velfærd lige så højt som det enkelte svin eller kreatur og derfor mener DDD, at der ikke bør være forskel på kravene til varigheden af et kursus i høners, svins og malkekvægs velfærd. DDD bemærker sig desuden, at arbejdsgruppens forslag om et kursus på minimum 60 timer (eksl. pauser) er skåret ned med over 50% i udkastet til bekendtgørelse. Det finder DDD yderst beklageligt, også i lyset af, at der er tale om et forventet lavt antal personer med behov for kurset. Kursets indhold: DDD mener, at kurset, ud over det allerede nævnte, som minimum bør indeholde følgende: o Drøftelse af forskellige opfattelser og definitioner af dyrevelfærd o Vurdering af smerteadfærd og tegn på stress o Vurdering af behov for behandling, isolation, aflivning og dyrlægehjælp o Håndtering af syge og tilskadekomne dyr: Hvornår er sygdom eller skader behandlingskrævende? Hvornår bør det syge eller skadede dyr isoleres? Hvornår bør en dyrlæge tilkaldes? Hvordan sikrer man korrekt behandling? Hvordan følges der korrekt op på iværksat behandling? Hvordan vurderes det, om iværksat behandling er effektiv? Hvornår er aflivning nødvendigt herunder gennemgang af lovlige aflivningsmetoder for arten Indretning af sygeafsnit DDD finder det tvivlsomt, om et udelukkende teoretisk kursus er tilstrækkeligt til at sikre de nødvendige kompetencer indenfor fx vurdering af smerte, behov for behandling og aflivningsmetoder. Hvis undervisningsformen ikke er i stand til at give deltagerne de praktiske kompetencer, så risikerer man, at bekendtgørelsen reelt ikke får den ønskede effekt. Yderligere bemærkninger: Dyrevelfærdsundervisningen på landbrugsuddannelsen: Forskning på Aarhus Universitet finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet har vist, at praktikopholdene under landbrugsuddannelsen har en enorm betydning for landbrugsskoleelevernes opfattelse og viden om dyrevelfærd (Anneberg et al ). Undervisningen i dyrevelfærd på 2 Anneberg, I., Sandøe, P., & Lassen, J. (2016). Kommunikation om dyrevelfærd: en undersøgelse af dyrevelfærds rolle i undervisningen på landbrugsuddannelsen. Aarhus Universitet - DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug. DCA Rapport, Nr

4 landbrugsuddannelsen foregår integreret i andre kurser, ikke som et selvstændigt kursus. DDD opfordrer derfor til, at man ser på, hvorvidt kravene til uddannelse i dyrevelfærd kunne integreres bedre i landbrugsuddannelsen som et selvstændigt kursus med et praktisk element. Netop det praktiske element mener landbrugsskolelærerne, at eleverne har mest udbytte af (Anneberg et al ). Landbrugsskoleeleverne i undersøgelsen udtrykte generelt behov for mere viden om dyrs adfærdsmæssige behov, og DDD mener det vil være relevant at etablere et selvstændigt dyrevelfærdskursus som en del af landbrugsuddannelsen med udgangspunkt i dette behov. Målgruppen for uddannelseskrav: DDD opfordrer til at undersøge, om der på sigt bør indføres et uddannelseskrav for ansatte i husdyrbesætninger. Det er de ansatte, der passer dyrene i det daglige, hvilket indebærer et stort ansvar for beslutninger med betydning for dyrenes velfærd, fx i forhold til aflivning af syge dyr. Derfor finder DDD det relevant at stille minimumskrav til de ansattes viden og kompetencer. Forskning fra Aarhus Universitet har vist, at medarbejderne efterlyser efteruddannelse, også indenfor dyrevelfærd (Anneberg, ). Man kunne med fordel lade sig inspirere af ordningen på pelsdyrområdet, hvor både besætningsansvarlige og ansatte i minkbesætninger skal på lovpligtigt kursus i dyrevelfærd. Tabel 1. Resultater af dyrevelfærdskontrollen i Danmark (kilde: % besætninger med overtrædelser* Dyreart Svin 51% 43% 41% 26% 36% 31% Kvæg 24% 13% 15% 12% 17% 12% Slagtekyllinger 30% 31% 24% 23% 23% 18% Æglæggende høner - 15% 3% 3% 4% 0% (bure) Æglæggende høner (alternative systemer) - 17% 16% 4% 9% 4% * foruden administrative bøder. Med venlig hilsen Vibe Pedersen Lund Fagpolitisk konsulent, cand.med.vet. D: , vl@ddd.dk 3 Anneberg I. (2017). Medarbejdernes erfaringer med samt syn på dyrevelfærd i dansk husdyrproduktion. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, s. (DCA Rapport; Nr. 105). 7.pdf

5 %#&' ' ((( ))*&' +#'), " # # ), # & & " - " &- " /0##1)2+())(+3# " - # 4 " - " - " /0##1)2+())))23. ## -." ##" - /"5#&& ) '. -" &'& "-"'.""# &. " "- & " - " -". ---#. "" "-& -" -".& " # "".-& &" ' '"& ' & " "# - &.' ". &. "-" #& - &- &# " ". & '"&.& - "-'". ' '8. &# ".. & -". # "'. " - "". " "-#..' ". & # ". "-"." - '& #7 -'.-" &' &"-"'.""#!"# $$$# #

6 . -". &. & & "/95. #3#- -.&& "'"&"." "" &# "".-- ".& '"# &&. -&' & & ' " &. & &/9 +. # 3# - & &" '' & " "... " '" / - ' ' & " "&3# &. -& & -. & - ' " & # "".9+. ## & " &. & " ' " ' " -/9,. #3# &.'& " " -- # - ' " ' - '8 "-# ' '. ' -'& & "."."-' " '& " " & " "-& " "-# " ". &"# : " '". "- & -"# &"''"& ' & " ". & " &"/99,3."&" -'# " - '&. "# # "" ". & '"&. "&'& - "- ". ' '8. &# & '. & - ". "; - "# " &'' " &- -. < < & ' & # " "#. &-# """."-"." - '& # : & &". '" & - & & '" & /9 )3# &'& 88'. " " '."; "&"& # 2

7 & - '. " & "-# ".' "&" - " -.& & -. ' & #". '-8.-'' ' "& &.""&. &" "'#. =#> 6?"5#&&)2"-"- "1 8@ ")2@ 3

8 Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Fra: Kirsten Sejlstrup (FVST) Sendt: 23. april :26 Til: Kirsten Sejlstrup (FVST) Emne: Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner, j.nr Fra: Det veterinære Sundhedsråd (FVST) Sendt: 23. april :39 Til: Kirsten Sejlstrup (FVST) Cc: Veterinær Dyrevelfærd og Veterinærmedicin 15; Lissi Vestergaard Karlsen (FVST) Emne: SV: Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner, j.nr Det Veterinære Sundhedsråd har ingen bemærkninger til høringen. På Rådets vegne Med venlig hilsen Mette Hvid Monin Administrativ medarbejder l mehmo@fvst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Det Veterinære Sundhedsråd l Stationsparken l 2600 Glostrup l Tlf l Fra: Kirsten Sejlstrup (FVST) Sendt: 22. marts :37 Til: Høring Bekendtgørelser-ikke ministerielle modtagere; agroskolen@agroskolen.dk; asmildkloster@asmildkloster.dk; info@bygholm.dk; dalumls@dalumls.dk; grindls@grindls.dk; gl@gl.dk; ju@ju.dk; info@videndjurs.dk; kjls@kjls.dk; njylls@njylls.dk; zbz@zbz.dk; koldcollege@koldcollege.dk Emne: Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner Høringsparter Til ekstern høring Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner i høring. Der vedhæftes følgende dokumenter: Høringsbrev Høringsliste Udkast til bekendtgørelse. Dokumenterne er samtidig hermed lagt på Høringsportalen med følgende direkte link: Høringsfristen er fastsat til onsdag den 25. april Høringssvar skal sendes til: kise@fvst.dk med cc. til kontorets afdelingspostkasse: 15@fvst.dk. Reference bedes i emnefeltet anført med Høring over forslag til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige, j.nr Det er vigtigt, at høringssvar sendes til begge adresser. 1

9 Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen rettes til undertegnede på kise@fvst.dk. Med venlig hilsen Kirsten Sejlstrup Fuldmægtig, cand.jur. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin l fvst.dk/kontakt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen l Stationsparken l 2600 Glostrup l Tlf l fvst.dk/kontakt l 2

10 Kirsten Sejlstrup Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen 25. april 2018 D Høringssvar bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige Hermed fremsendes høringssvar fra Dyrenes Beskyttelse til udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner, J.nr Helt overordnet hilser Dyrenes Beskyttelse velkommen, at der stilles krav om at personer, der har ansvar for et landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg eller æglæggende høner, også har en relevant landbrugsmæssige uddannelse og viden omkring det dyrehold personen har ansvar for. Foreningen undrer sig dog over, at der i forbindelse med erhvervsmæssigt hold af slagtefjerkræ ikke stilles tilsvarende krav om uddannelse, da disse produktioner omfatter mange millioner dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at der også ved produktioner af slagtefjerkræ indføres krav om at den besætningsansvarlige besidder de nødvendige uddannelsesmæssige kompetencer for at sikre dyrevelfærden i besætningen. Uddannelseskravet træder ifølge 4 stk.1. først i kraft for svinebesætninger med 300 søer, 3000 slagtesvin eller smågrise og for malkekvægsbesætninger med 100 køer i besætningen. Det er på den baggrund muligt at have ansvar for alt for mange dyr uden, at der er krav om relevant kompetencegivende uddannelse. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at grænseværdierne halveres. Ligeledes er de fastsatte 14 timer for kurset for æglæggende høner for kort tid til at den besætningsansvarlige kan nå at tilegne sig de nødvendige kompetencer, og kurset bør være af samme varighed som kurserne for svin og malkekvæg. Hold af æglæggende høner er ikke længere en standardiseret produktion, og systemerne er meget forskellige og omfatter både inde- og udearealer. Det fremgår endvidere af 5 stk. 2., at der i særlige situationer kan meddeles dispensation fra uddannelseskravet, og i 18 og 22 præciseres det, at der med særlige situationer tænkes på længerevarende relevant erhvervserfaring. Dyrenes Beskyttelse tager afstand fra denne mulighed, da det at en person har længerevarende praktisk erfaring med at passe dyr på ingen måde er Dyrenes Beskyttelse Buddingevej Søborg Tlf db@dyrenesbeskyttelse.dk dyrenesbeskyttelse.dk

11 garanti for, at personen har tilstrækkelig teoretisk viden og forståelse for den pågældende dyreart til at sikre god dyrevelfærd. Tværtimod kan der være tale om uhensigtsmæssige indgroede vaner og misforståelser om dyrs velfærd. Muligheden for dispensationen bør derfor alene omfatte undervisningsdelen, mens kravet om at alle skal aflægge og bestå en prøve skal fastholdes. Dette vil også være lettere at administrere end den egnethedsprøve eller en 3-årig prøveperiode, der foreslås indført i 18 stk.2. Ligeledes er det meget bekymrende, at der i 20 åbnes op for at personer fra andre lande i op til et år ad gangen kan fungere som besætningsansvarlig uden at leve op til uddannelseskravet, og at denne praksis defineres som midlertidig og lejlighedsvis. En periode på et år, der ovenikøbet kan forlænges, kan på ingen måde betragtes som værende midlertidig eller lejlighedsvis, og har karakter af at være længerevarende eller permanent. Det skal understreges, at der i en sådan periode vil være et endog meget stort antal dyr, der i den pågældendes varetægt. Det fremgår af 26, at uddannelseskravet kun skal gælde for besætningsansvarlige, der overtager ansvaret for en besætning fra og med den 1. juli Dette betyder i praksis, at mange nuværende besætningsansvarlige aldrig vil skulle leve op til uddannelseskravet, hvilket er uacceptabelt i forhold til indenfor bare en rimelig tidshorisont at få udbredt de nødvendige uddannelsesmæssige kompetencer blandt de besætningsansvarlige personer i besætninger med svin, malkekvæg og æglæggende høner. Dette kan løses ved i stedet at indføre en overgangsordning med en passende tidsfrist på fx 2 år, hvorefter alle besætningsansvarlige skal leve op til uddannelseskravene. Afslutningsvist vil Dyrenes Beskyttelse beklage, at Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin ikke udmøntede sig i undervisningskrav gældende det personale der rent faktisk passer dyrene. Det er Dyrenes Beskyttelses indtryk, at der er et stort behov for viden om dyrevelfærd hos denne gruppe, og at dens viden/manglende viden om bl.a. dyrenes behov og adfærd er af væsentlig betydning for, om millioner af dyr trives eller mistrives. Foreningen finder derfor, at det bør være et lovgivningsmæssigt forankret krav, og ikke alene overlades til branchen at forestå eventuelle tiltag. Med venlig hilsen Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent Birgitte Damm, chefkonsulent 2

12 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att. Kirsten Sejlstrup DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Høsterkøb den 25. april 2018 Vedr.: Høringssvar vedr. Bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner, j.nr DOSO hilser det velkomment, at der indføres krav om uddannelse for personer, som passer dyr i landbruget. Udkast til bekendtgørelse giver os anledning til følgende bemærkninger: Ad 4 stk. 1) DOSO mener, at antallet af dyr, som kan passes uden gennemført uddannelse, bør sænkes. I nogle produktioner betyder kravet, at man vil kunne drive produktion uden uddannelse. At have ansvar for potentielt tusindvis af dyr uden uddannelse bør ikke finde sted. Manglende viden og dårligt management vil føre til lidelse hos alt for mange dyr, som kunne være undgået med uddannelse. DOSO mener, at alle dyr har krav på godt management, uanset om de holdes i større eller mindre besætninger. Derfor bør alle, som arbejder med dyr i kommerciel sammenhæng, have en uddannelse. Ad 4 stk. 3) DOSO mener ikke, at det bør være muligt at passe et større antal dyr end det, som angives i 4, uden et krav om uddannelse, uanset om disse dyr er registreret på forskellige CHRnumre. Ad 5, stk. 2) Denne paragraf bør fjernes, da der i DOSO s øjne ikke bør gives dispensation. Ønsker man mulighed for dette, bør det defineres tydeligt, hvilke situationer der kan betragtes som særlige. Ad 8 stk. 2) DOSO finder ikke, at krav til uddannelse til pasning af æglæggende høns skal have en kortere varighed end kursus relateret til andre dyrearter. Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, Pindsvinevennerne i Danmark, De Vilde Delfiner. -

13 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION Ad 14) DOSO mener, at bekendtgørelsen bør præcisere, hvilke krav der skal stilles for at bestå den afsluttende prøve. Ad 16) Jf. kommentarerne til 4 finder DOSO ikke, at praktisk erfaring kan erstatte uddannelse. Praktisk erfaring bør altid dokumenteres ved en konkret prøve. Ad 18, stk. 2) Jf. vores kommentarer til 16, finder DOSO det forkert, at erhvervsmæssige kvalifikationer kan erstatte uddannelse. Det kan potentielt medføre videreførelse af dårlig rutinepræget praksis. Har en person eksempelvis opbygget sin erfaring i en besætning med dårligt management, kan denne utilsigtet komme til at videreføre dårlig praksis. I tilfælde hvor Fødevarestyrelsen vurderer, at en ansøgers kvalifikationer kan skade dyrs velfærd og sundhed, bør der ikke gives mulighed for prøvetid. Her kan videreført dårligt management potentielt påvirke mange tusinde dyr negativt. I stedet bør alene kravet om en egnethedsprøve finde anvendelse. Ad 20) DOSO mener, at det tydeligt bør defineres - i form af et timeantal eller tilsvarende - hvad der forstås ved udøve erhvervet lejlighedsvis og midlertidigt. At give de anførte udenlandske medarbejdere dispensation i op til 1 år med mulighed for forlængelse, anser DOSO for at være en al for lang periode. Ad 26, stk. 1) DOSO mener, at alle besætningsansvarlige skal leve op til uddannelseskravet. Bekendtgørelsen lægger op til, at dette kun skal gælde fremtidige ansatte på besætningerne. De nuværende ansvarlige vil således måske aldrig få den nødvendige uddannelse. Derfor skal der præciseres nogle overgangsordninger, så alle besætningsansvarlige inden for en relativ kort tidsramme skal have gennemgået en uddannelse. Til sidst skal DOSO udtrykke et stærkt ønske om, at der også fastsættes uddannelseskrav til besætningsansvarlige for andre dyrearter. DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Med venlig hilsen DOSO Peter Mollerup Formand Joh Vinding Direktør, Anima Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, Pindsvinevennerne i Danmark, De Vilde Delfiner. -

14 DYREVÆRNS-ORGANISATIONERNES SAMARBEJDS-ORGANISATION DOSO RØRHOLMSVEJ 5 HØSTERKØB 2970 HØRSHOLM Tlf doso@doso.dk Anima, Dansk Dyreværn Århus, Dyrenes Dags Komité, Dyrenes Venner, Dyreværnet-Værn for Værgeløse Dyr, Hundens Tarv, Husdyrenes Vel Fyn, Inges Kattehjem, Kattens Værn, Nyt Hesteliv, Svalen, World Animal Protection-Danmark Sønderjyllands Dyreværnsforening, Danish Friends of Animals, Animals, Dyrenes Alliance, Dyrlæger uden Grænser, Fair Dog, Hestens Værn, Pindsvinevennerne i Danmark, De Vilde Delfiner. -

15

16

17 Dato 25. april 2018 Side 1 af 3 Fødevarestyrelsen Stationsparken Glostrup Att. Kirsten Sejlstrup KISE@fvst.dk CC: 15@fvst.dk Bemærkninger til forslag til bekendtgørelse vedr. uddannelseskrav for besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner jf. j.nr Landbrug & Fødevarer (L&F) har følgende bemærkninger til ovennævnte udkast, hvor der fastsættes uddannelseskrav til den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. L&F hilser fleksibiliteten i 26 meget velkommen. Det er nødvendigt med en ordning, således at den pågældende besætningsansvarlige kan overtage ansvaret for dyreholdet og efterfølgende gennemføre uddannelsen inden for en given periode på seks måneder. Der eksisterer en stor bekymring for, om der vil være et reelt kursustilbud på plads, således at personer, der overtager ansvaret fra og med 1. juli 2018 og indtil 31. december 2018, kan opfylde kravet inden 31. december Ansøgning til godkendelse af kursus skal være Fødevarestyrelsen i hænde senest 8 uger (jf. 6, stk. 2) før kurset kan afholdes, og Fødevarestyrelsen har en sagsbehandlingstid for godkendelse på 4 uger. Samtidig må kurset ikke udbydes, før såvel kurset som udbyder er godkendt. Det giver udfordringer og muligvis flaskehals for at få mulige udbydere til at få sammensat et kursus, godkendt det af Fødevarestyrelsen, markedsført samt sikret det gennemført inden den 31. december Landbrugsskolerne, som vil være mulige udbydere, har allerede uddannelsesplaner m.m. planlagt for efteråret. Erfaringerne på lignende områder gør det usikkert, om der overhovedet vil være et kursusudbud på plads inden udgang af Det er vores overbevisning som tidligere anført, at efterspørgslen efter kurset for i hvert fald producenter af æglæggende høner vil være begrænset, og derfor vil der ikke altid være et kursustilbud klar. Der vil være store omkostninger forbundet med at etablere uddannelsestilbud, der løbende kan udbydes til en acceptabel brugerbetaling. Det anslås i høringsbrevet til forslaget, at behovet for personer, der har behov for en selvstændig, anden uddannelse i dyrevelfærd for æglæggende høner, forventes at være fra fem til ti personer årligt. Det er urealistisk at få etableret sådan et kursustilbud på den baggrund, der samtidig kan være økonomisk bæredygtigt og udbydes inden for en periode på 6 måneder. I tilfælde af, at der ikke udbydes kurser, har vi en forventning om, at myndighederne sikrer, at der på en eller anden måde tilbydes muligheder for en selvstændig anden uddannelse i dyrevelfærd inden for de tre dyrearter. Endvidere, hvorledes skal en person, der for eksempel bliver ansat som besætningsansvarlig i sidste halvdel af 2018, f.eks. den 1. december 2018, kunne nå at gennemføre et kursus op til en

18 Side 2 af 3 uges varighed inden 31. december 2018? Vi foreslå derfor, at kravet om uddannelse skal være gennemført senest 6 måneder efter, at vedkomne er blevet omfattet af krav om uddannelse. Det skal gælde for alle personer, der er omfattet af 26, stk. 2 fremfor en fast dato, der er 31. december Således vil der være lige vilkår for alle i forholdene i 26. Når det gælder mulighed for at opnå dispensation fra uddannelseskravet på baggrund af relevant erfaring og kompetencer jf. 5, stk.2, så hilser vi den mulighed velkommen og mener, at dette skal være en generel mulighed, som bør anvendes fremfor en ordning, der kun kan gælde i særlige situationer. L&F mener ligeledes, at et kursus for producenter af æglæggende høner bør svare i indhold og varigheden til det kursus, der i dag afholdes for producenter af slagtekyllinger. Indholdet i uddannelsen jf. bilag 1 i udkastet til bekendtgørelse er de samme krav, der gør sig gældende for indholdet i uddannelsen til producenter af slagtekyllinger jf. bilag IV i direktiv for beskyttelse af slagtekyllinger 2007/43/EF. Derfor bør varigheden af et kursus for producenter af æglæggende høner være den samme. Det vil sige svarende til en dag fremfor 14 timer. Vi finder det positivt, at det præciseres, at den besætningsansvarlige ikke behøver at være den, som rent faktisk udfører det daglige arbejde med pasning af dyrene, men det er pågældendes ansvar at påse, at dyrene passes på forsvarlig vis. Konkrete bemærkninger til bekendtgørelsen En række definitioner fra anden lovgivningen jf. 1, stk. 3 anvendes i denne bekendtgørelse og for at sikre den rette forståelse bør det overvejes om nogle af definitioner, der anvendes f.eks. i kapitel 4 ikke bør forklares i 2. Det kunne f.eks. være forhold som tjenesteyder og tjenestemodtager, der fremgår af 21. Videre nævnes der i udkastet henholdsvis prøve og eksamen. Der bør, såfremt det er muligt, anvendes samme terminologi. Hele kapitel 4 synes at være meget omfangsrigt og vanskeligt at forstå i denne sammenhæng. Det bør præciseres, at indholdet i kapitlet omfatter anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fra ansøgere fra andre lande end Danmark jf. 1, stk. 2. Det er ikke gennemskueligt, om det er tilfældet, eller om det også omhandler proceduren for at opnå dispensation fra uddannelseskravet, jf. 5, stk. 2. I 18, stk. 2 nævnes, at der i forbindelse med vurdering af en ansøgers kvalifikationer skal ses på kvalifikationerne og den uddannelse, der kræves, og om den forskel kan skade den offentlige sundhed. For det første er det ganske uklart, hvad der menes og især med den offentlige sundhed. For det andet må det overvejes nærmere, om sådan en vurdering helt giver mening i alle tilfælde. Endvidere nævnes der i samme paragraf 18, stk. 2, 1), at der kan blive stillet krav om en egnethedsprøve. Vil det være det samme prøve som den generelle prøve, der omfattes af kravene i kapitel 3, eller er der tale om en ny form for prøve? I givet fald er bør det beskrives, samt hvem skal forestå denne. Videre gælder ovennævnte forhold og spørgsmål også for 18, stk. 2, 2), hvor der er krav om, at en prøvetid skal afsluttes med en bedømmelse. Hvem skal forestå denne, og hvad omfatter denne bedømmelse. I henhold til 20 vil det være muligt for personer fra de i 1, stk. 2 nævnte lande midlertidigt og lejlighedsvis at udøve erhvervet som besætningsansvarligt. Det rejser en række spørgsmål, som er

19 Side 3 af 3 forskellen midlertidig og lejlighedsvis, og i forlængelse heraf betragtes et år jf. 20 stk. 5 som en midlertidig og lejlighedsvis periode, eller er der også tale om kortere perioder? Og efter et år vil det da stadig være at betragte som midlertidig og lejlighedsvis periode? Endvidere hvilke situationer tænkes der på i disse situationer, og hvad vil det indebære, at en sådan person kan være ansat flere steder i den givne periode? I 21, punkt 2 nævnes dyrehandlervirksomheder, hvilket umiddelbart ikke giver mening i denne sammenhæng. Endelig bør 26, stk.2-5 gøres lettere at forstå og mere læsevenlige. Det er lange og omfattende sætninger, og det gør det vanskeligt at forstå, hvornår uddannelseskravet i de givne forhold træder i kraft. Med venlig hilsen Christina Nygaard Senior konsulent D M E chn@lf.dk

20 Benita Bantcheva Thostrup (FVST) Fra: 1-DEP Høringer Sendt: 23. april :59 Til: Kirsten Sejlstrup (FVST) Cc: Erhvervsstyrelsen CKR Emne: VS: Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner Vedhæftede filer: Høringsudkast bekendtgørelse uddannelseskrav for den besætningsansvarlige PDF; Høringsbrev ministerielle PDF; Høringsliste ministerier og styrelser.pdf Opfølgningsflag: Flagstatus: Opfølgning Afmærket Til Miljø- og Fødevareministeriet Erhvervsministeriet har ingen bemærkninger til den fremsendte høring. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget udkastet i høring. TER vurderer, at bekendtgørelsesudkastet medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. Mvh Helene HELENE STARUP Direktionssekretær Slotsholmsgade DK København K hst@em.dk Tlf Mobil Fra: Kirsten Sejlstrup (FVST) [mailto:kise@fvst.dk] Sendt: 22. marts :37 Til: BM Postkasse; EFKM - Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet; 1-DEP Erhvervsministeriets officielle postkasse; Finansministeriets postkasse; Forsvarsministeriet; Justitsministeriet; Ligestillings- og Kirkeministeriet; Kulturministeriet; Børne- og Socialministeriet; Skatteministeriet; Børne- og Socialministeriet; Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; trm@trm.k; UFM FP DEP - UFM Departement; Udenrigsministeriet; UIM Hovedpostkasse; Erhvervsstyrelsen; Erhvervsstyrelsen CKR; fes@mail.dk; Mail (LFST); MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse; Naturstyrelsen; UFM FP SFU - Fællespostkasse; Tatjana Milcevic Emne: Høring over udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner Høringsparter Til ekstern høring Fødevarestyrelsen sender hermed udkast til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner i høring. 1

21 Der vedhæftes følgende dokumenter: Høringsbrev Høringsliste Udkast til bekendtgørelse. Dokumenterne er samtidig hermed lagt på Høringsportalen med følgende direkte link: Høringsfristen er fastsat til onsdag den 25. april Høringssvar skal sendes til: med cc. til kontorets afdelingspostkasse: Reference bedes i emnefeltet anført med Høring over forslag til bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige, j.nr Det er vigtigt, at høringssvar sendes til begge adresser. Eventuelle spørgsmål kan i høringsfasen rettes til undertegnede på kise@fvst.dk. Med venlig hilsen Kirsten Sejlstrup Fuldmægtig, cand.jur. Dyrevelfærd og Veterinærmedicin l fvst.dk/kontakt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen l Stationsparken l 2600 Glostrup l Tlf l fvst.dk/kontakt l 2