Kirkehilsen. Hong Kong september Er du klar på et nyt år i Hong Kong?

Transkript

1 Kirkehilsen Hong Kong september 2014 Er du klar på et nyt år i Hong Kong?

2 FADERVOR & FROKOST Savner du også et dansk frokostbord? Den første søndag i hver måned holdes der dansk gudstjeneste kl. 11:00 i Kwai Chung. Efterfølgende er der dansk frokostbord i Danish Room. Næste gudstjeneste 7. september Prædikant: Hans Aage Tilmelding senest 3/9 danseakc@netvigator.com 6. september 11:00 50 HKD gratis for børn under 12 Danish Room Mariners Club, 2 Container Port Road, Kwai Chung, Hong Kong

3 INDHOLD PRÆSTENS HJØRNE 4 ARTIKLER Welcome Home Fest 5 Fyraftensgudstjeneste 5 Viljestyrke i krop og sjæl 8 Reaktiosnmønstre 12 Fra Havnen 16 Kirkehike 19 BAGSIDESALMER 20 WILLS BERETNING Læs Wills radioindlæg fra Sea Sunday som artikel her i Kirkehilsen. Amerikanske Will Bryant har det sidste år arbejdet på Mariners Club for Mission to Seafarers. Viljestyrke i krop og sjæl Lad dig inspirere af Lene Larsens viljestærke person, der både dækker over karrierekvinde, outrigger-roer og ørkenløber. Læs hendes historie og få et indblik i, hvad det vil sige at være i konkurrence med sig selv. Præst Hans Aage Koller Nielsen Direkte Telefax Mobil danseahk@netvigator.com Assistenter Maria-Louize Helbo Kent Tonsgaard danseakc@netvigator.com Kirkerådsformand David Skov Organist Fanny Lai

4 Nu falmer skoven trint om land Det er september måned, og de, der har været på sommerferie i Danmark, har set, at høsten har været usædvanligt tidlig i år - allerede i slutningen af juli var næsten alle marker høstet. Her i Hong Kong begynder vi efterårssæsonen med en gudstjeneste d. 8 september, og det skal naturligvis være en høstgudstjeneste, hvor vi synger alle de kendte høstsalmer. Nu falmer skoven, Vi pløjed og vi såed og Du gav mig, o Herre, et lod af din jord. I Hong Kong kan vi jo godt føle os langt væk fra agerkultur og høst, men en høstgudstjeneste indeholder meget mere end»kun«taknemmelighed over høsten på markerne. Nu falmer skoven trint om land hedder det i Grundtvigs kendte og elskede høstsalme. Vi har sikkert sunget den så mange gange uden at tænke så meget over ordene. Men hvis vi tænker nærmere efter, så falmer skoven jo ikke om efteråret snarere tværtimod. Træernes blade antager en palet af stadig grønne, gyldne, røde og brune farver. Så Grundtvig, som beherskede det danske sprog til fulde, må have haft en anden betydning af ordet falme, da han skrev salmen. Store digterværker eller»gode«salmer kommer jo ikke ud af ingen ing, men er snarere billeder i digterens sind. Da Grundtvig skrev Nu falmer skoven var han 61 år gammel, og livet var ved at»gå ham på«, og han led af en mørk depression. Så meget, at han ikke kunne prædike eller passe sit præsteembede. I foråret 1844 rejste han derfor ned til vennen Peter Rørdam, som var præst i Mern på Sydsjælland. Under sin depression skrev Grundtvig sin dåbssalme med de velkendte ord: Sov sødt barnlille, lig rolig og stille, så sødelig sov, som fuglen i skov, som blomsterne blunde i enge, Gud fader har sagt; stå engle på vagt, hvor mine de små er i senge. I salmen er det er den anfægtede Grundtvig, der tænker sig tilbage til dengang, han blev dødt som lille barn og lagt i Guds favn. Selvom han nu er ældre, befinder han sig jo stadig i Guds favn, og i den tillid kan han slappe af og være frimodig som»fuglen i skov og blomsterne på enge.«i sommeren 1844 bliver Grundtvigs helbred bedre, så godt, at han tager til Skamlingsbanken og taler om»folkeånden og modersmålets genoplivelse«ved et stort folkemøde med deltagere. Det var ved dette folkemøde, at Grundtvig begyndte sin politiske kariere. Hjemme igen ved vennen Peter Rørdam i Mern beslutter de i fællesskab, at Grundtvig kan begynde sit arbejde igen og Peter Rørdam beder Grundtvig om at skrive en høstsalme til den forestående høstgudstjeneste. Resultate bliver Nu falmer skoven trint om land som hurtigt blev en af de mest populære salmer i Danmark - både ved høstgudstjenester, som

5 bordvers og til begravelser. Hvad der ikke er let at vide for jyder, det er, at»falme«på sydsjællandsk betyder at tabe sig eller at at»svinde i værdi«. Det er altså ikke skovens farver, der falmer, men skovens træer, der er ved at miste bladene. På den måde bliver salmen et sindbillede på Grundtvig selv og hans stadie i livet. Som skovens træer er han ved at miste kraften og hans»blade«var ved at falde af. Men han har i sit brogede liv høstet mange erfaringer, som befinder sig i hans sind, som det høstede korn ligger i laderne og er forråd til strængere tider. Midt i salmen begynder Grundtvig at overveje, hvorfra grøden og høsten kommer, både på marken og i hans eget sind og ender op i konklusionen, at det er alle Guds gaver. Ligesom fuglene, som ikke sår og pløjer, så skal vi leve af alt det, som bliver os givet i livet og leve i tillid til Guds omsorg. Og dermed er Grundtvig til dels tilbage ved temaet i dåbssalmen, hvor himlens fugle og markens liljer skal være vores læremestre i at nyde livet og leve i tillid til Guds omsorg for sine børn. I slutningen af høstsalmen udvider Grundtvig rammerne fra den konkrete høst, som Gud har givet mennesket, til Guds egen høst, hvor han møjsommeligt skal samle alle mennesker i sit rige på samme måde, som bonden høster sin mark. I det billede er vi ikke længere mennesker, der lever af høsten, men er selv gyldne aks, der bærer de modne korn i os, nemlig»tro, håb og kærlighed«. Og smukkere kan det vist ikke udtrykkes. HA FYRAFTENSGUDSTJENESTE 23. september 19:30 Ro til Tro Tirsdag d. 23. september kl. 19:30, vil der være mulighed for at komme til aftengudstjeneste med efterfølgende tilbud om spisning. Det hele foregår i Kwai Chung og kræver ingen bindende tilmelding men gerne en tilkendegivelse. En aftensgudstjeneste er en kort andagt med refleksion samt en god anledning til at synge et par af vores smukke aftensalmer, som vi ellers ikke har mulighed for at synge søndag kl. 11. Så har du brug for et lille break i din hverdag med rum til reflektion og ro til tro, så kig forbi til fyraftensgudstjeneste i Kwai Chung. Temaet denne aften for gudstjenesten vil være lys. Welcome Home Party 13. september 19:00 Traditionen tro holder vi Welcome Home Party ved poolen i Tsim Sha Tsui. Sommerferien er forbi og vi glæder os til at hilse på alle dem, der er tilbage fra ferie eller er nye i Hong Kong. Welcome Home Party er således også en Welcome To Hong Kong anledning. Hvis du er ny i byen, er det en god måde at få mødt mange af de danskere, der bor og arbejder i Hong Kong. Prisen for aftenen er 200 HKD for voksne og 100 for Børn og inkluderer dinnerbuffet ved poolen. Drikkevarer kan købes på stedet. STED Poolen 3. sal, Mariners Club, 11 Middle Road, TST, Kowloon Af hensyn til madbestilling er der tilmelding senest 9. september til Hans Aage på danseahk@netvigator.com Vi glæder os til at se jer!

6 Top Chef Ltd. T.C. Deli Shop Your Danish butcher and delicatesse T.C. Deli Shop B G/F Hang Hau Village, Tseung Kwan O Tel tcdeli@netvigator.com

7

8 VILJESTYRKE I KROP OG SJÆL Ferien er slut for de fleste, og det betyder op af havestolen og ud i nye eventyr. Måske skal du ligesom Lene Larsen på en 250 kilometers løbetur gennem Gobi-ørkenen? Sommerferien er efterhånden lagt bag os. Danskerne i Hong Kong er hjemvendt fra ferier, de fleste har ganske sikkert været i Danmark for at besøge familie, og mon ikke det også er blevet til en kold øl i varmen eller et enkelt glas rødvin under den lysende aftenhimmel. Mange af os forbinder i hvert fald ferie med nydelse og afkopling fra en ellers travl hverdag. Det er i ferien, vi går sent i seng og sover længe, spiser lidt for meget ude eller tillægger os andre vaner, som vi så skal til at bryde med, når hverdagen vender tilbage. Det sker nemlig ofte, at samvittigheden melder sig, når ferien er ved at gå på hæld, og som et nytårsfortsæt indstiller vi os på, at vi efter ferien ikke blot skal tilbage til virkeligheden, men også udfordre vores hverdag - det kan være med et kursus i kinesisk eller mere motion. Og netop mere motion er blevet helt grundlæggende i danskernes opfattelse af en sund hverdag. Men hvor får man den inspiration fra, der gør, at man kommer op af feriestolen og ud til en mere aktiv hverdag - og er der overhovedet tid til det i Hong Kongs travle erhvervsliv? Spørger man danske Lene Larsen, så er svaret ja. Hun er nemlig selv en aktiv karrierekvinde, der flere gange om ugen står op kl. 6 for at sætte sin outrigger i vandet i Stanley. HELD I UHELD Det begyndte i grunden som et uheld. I Danmark blev Lene Larsen kørt ned, da hun var ude at cykle, og da hun vendte tilbage til arbejdet ved Coop efter en alvorlig hjernerystelse, var tiden inde til en forfremmelse. Hendes chef skulle udstationeres i Hong Kong for at varetage Coops aktier i Intercoop, men efter et stykke tid overtog Lene denne stilling. Da hun kom hertil i 2010 og var hjernerystelsen kvit, var planen at gentoptage cyklingen, men efter et kort indblik i Hong Kongs geografi fravalgte hun landevejscyklingen til fordel for en sport på vandet. En veninde introducerede hende til dragon boat racing, og dette fangede fynboen med det samme. Skuffelsen var dog stor, da det viste sig at være en sæsonsport, og snart søgte Lene mod andre former for roning. Valget faldt på outriggeren, og siden da har hun forsøgt sig med alle tre typer; et-, toog seksmands. World Championship Outriggerpadling er fortsat en nieschesport, men blandt de aktive lande er konkurrencen stor. New Zealand og Hawaii er blandt de

9 førende»lande«, men også Hong Kong er godt med. Konkurrencen Na Wahine o Ke Kai, som er ouriggersportens World Championship, finder hvert år sted i Molokai, og Lene er i år udtaget til et hold fra Hong Kong. Selvom det altid er sjovt at vinde, så handler det i første omgang om at komme helskindet igennem de 64 kilometer, der er kendt for sit turbulente farvand. Sidste år var der eksempelvis flere hold, der kæntrede, mens folk også pådrog sig fysiske skader. Der er med andre ord langt fra Hong Kongs blide bølger til den besværlige distance, som holdet håber på at gennemføre på under seks timer. Distancerne er meget forskellige, fortæller hun, men racet i Molokai er det længeste, hun nogensinde har padlet. Man kommer ikke sovende til en plads i outriggeren, og Lene, der til at begynde med var bosat i Tsim Sha Tsui, indså hurtigt, at hun måtte tættere på vandet, hvis hun skulle holde træningen ved lige. - Der er langt fra TST til Stanley, og idet jeg træner 2-3 timer om dagen, var det nødvendigt for mig at flytte. I dag kan jeg stå tidligt op og træne, inden jeg skal på arbejde, siger hun og fortællere videre, at en del af hendes holdkammerater er bosat i området, hvorfor det også har været vigtigt for den sociale del af romiljøet. Nogle dage mødes holdet således også om morgenen, mens Lene andre dage padler ud i sin etmands-outrigger. Alene på havet er Lene sin egen konkurrent, og den konkurrence holder hun også meget af. Ørkenløberen At konkurrere med sig selv kræver viljestyrke og rygrad. Hvem har ikke indstillet sig på at gå i træningscentret, men alligevel formået at overbevise sig selv om, at det giver bedst mening at udskyde det til en anden dag? For Lene Larsen handler det om to ting. For det første er hun konkurrencemenneske, og sætter hun sig et mål, så bliver det realiseret. Da hun for godt tyve år siden blev ansat i Coop som kontorelev, fik hun hurtigt øjnene op for Hong Kong, og hun besluttede allerede dengang, at hun på et eller andet tidspunkt ville flytte hertil. For det andet har danskeren et godt råd til andre, der ønsker at realisere sine mål: fortæl det til alle, du møder. - Når jeg sætter mig et mål, motiverer jeg mig selv ved at fortælle det til andre. På den måde binder jeg mig til mine mål på et helt andet niveau. En af de ting, hun valgte at sige højt, var at hun skulle deltage i et terrænløb i Gobi-ørkenen - på 250 kilometer! Ingen havde nok bebrejdet hende, hvis hun havde droppet dette mål - slet ikke når man tager de omstændigheder i betragtning, som hun meldte sig til under. For det hele startede igen lidt som et uheld. Efter at have hiket nogle lange distancer med et par veninder blev hun introduceret til 4 Desserts løb i Gobi-ørkenen. Da den ene veninde foreslog, at de skulle træne op til det sammen, var Lene frisk. Der var dog to ting, som adskilte løbet i ørkenen markant fra de hiking trails, Lene før havde løbet: det var dyrt, og hun skulle selv slæbe sin baggage. Dette vidste hun ikke, før hun allerede havde taget udfordringen op, men i Lenes konkurrencegen er en mundtlig kontrakt bindende. Således måtte hun betale amerikanske dollars for tilmelding og dernæst bruge penge på udstyr, flybillet og professionel træning og coaching. Men spørger man Lene, var ugeturen alle udgifter og investeringer værd. - Når du gennemfører et ørkenløb, ser du anderledes på dig selv i spejlet. Du tænker: hvis du kan klare at løbe 250 kilometer over bjerge, sten og mudderområder, så Lene Larsen vil gerne bringe mere motion ind på arbejdspladsen. Her er hendes Coop team ude at hike på en workshop. kan du klare hvad som helst. Den selvtillid, du får, er helt unik. Det er dog ikke kun selvtilliden, der er blevet boostet under løbet. Det sociale har også fyldt en stor del, og Lene har fået kontakt med løbere fra alle verdenshjørner. For selvom det er et race, og man gerne vil klare sig godt, så handler det først og fremmest om at gennemføre. Det er derfor vigtigt, at folk er der for hinanden i hviledagene, for kun som en gruppe får du kræfterne til at gennemføre. Ud af 113, der stillede til start i år, gennemførte 98 - og Lene kom ind på en 2. plads blandt kvinderne. Resultatet er hun naturligvis mere end tilfreds med, men selvom alt stort set forløb efter planen for debutanten, så kan hun sagtens sætte sig ind i, at folk falder fra undervejs. Lene erkender også, at hun selv havde en mindre krise, da der skulle løbes 70 kilometer den ene dag. Det var ikke distancen, men i stedet terrænet, der overraskede hende. - Efter 25 kilometer går det opad et sted, hvor jorden er godt mudret. For hvert skridt, jeg tager, synker jeg i, og med baggage på ryggen svarer det til, at jeg squatter en time. Mine fødder og min krop var ødelagt, og

10 jeg måtte efterfølgende tage noget smertestillende, fortæller sølvvinderen, men forklarer videre, at en enkelt hviledag var nok til at få hende klar igen. Nu drømmer hun om endnu et ørkenløb - det behøver dog ikke at være lige med det samme, griner hun. Alene men sammen Der kan synes langt fra enmandshæren i Gobi-ørkenen til det tætte samarbejde, der udgør drivkraften bag outriggeren, der skal til VM. Men bag den umiddelbare forskel gemmer der sig alligevel en række ligheder. Blandt andet er hendes flotte placering i Gobi-ørkenen et resultat af, at hun har fået sammensat det helt rigtige trænerteam, et team hun stadig benytter både til lands og til vands. Hendes træning er dog så belastende for kroppen, at hun kun må have et mål at arbejde mod af gangen. Derfor peger al træning nu frem mod turen til Molokai, hvor outriggeren skal forsøge at krydse Kaiwi Channel. For Lene er der altid et mål, og dette mål bliver indfriet. Hun har derfor ingen planer om at droppe den tidskrævende træning og»resume to normal«som hendes kollega engang formulerede det, da Lene som altid mødte på arbejde efter en weekend, hvor hun som søndagstræning havde løbet et maraton i bjergene. Men danskeren er helt bestemt normal, fortæller hun, inden hun videre forklarer, hvordan hendes træning giver langt mere energi, end den bruger. Hun har et større overskud på arbejdet og tænker mere frit og kreativt. Denne oplevelse vil hun gerne have, at hendes Coop team i Hong Kong får, og derfor har de netop været på en hiking workshop, hvilket var en stor succes. - Folk var meget begejstret for at komme ud i naturen, og næste workshop regner vi med at cykle rundt. Det er vigtigt, vi kommer ud af kontoret og snakker sammen en gang imellem. Hvornår Lene skal helt ud af kontoret i Hong Kong og tilbage til Danmark, ved hun ikke. Hun er glad for sit arbejde, sine kollegaer og venner, byen og sin lejlighed med havudsigt. Og så er der jo også hele livsstilen, som gør det muligt at lave lige præcis det, man har lyst til. - På et eller andet tidspunkt skal jeg nok tilbage til Danmark, men jeg kommer til at savne det fokus, jeg kan give mine drømme her. I Danmark går der tid med oprydning, transport, indkøb og andre hverdagsprojekter. Sådan er det ikke her, siger hun. Hvad fremtiden bringer kan hverken Lene eller jeg sige, men på erhvervssiden går hun og drømmer om at tage en E-MBA. Hun ved, det vil blive hårdt, men omvendt er der vel ikke noget, der kan vælte en kvinde, der har løbet 250 kilometer, og som er på vej til VM? Skulle du være blevet helt øm ved tanken om at begynde at løbe, så kan jeg berolige dig med, at Lene Larsen sagtens kan drikke et glas vin en helt almindelig tirsdag - men det behøver trænerteamet jo ikke at vide. KT

11

12 Reaktionsmønstre træf det rigtige VALG Vi har alle særlige reaktionsmønstre, der gør, at vi reagerer på en særlig måde over for visse ting, personer eller situationer. Ofte er vores reaktion instinktiv og derfor ved vi også, at vi ofte reagerer på samme vis over for de samme ting. Men så snart vi kender vores reaktionsmønster, kan vi også vælge at ændre dem. For kort tid siden så jeg en buddhistisk elefant afbilledet på facebook med titlen»lad være med at hidse dig op over ting eller personer - uden din reaktion har de ingen betydning«. Det var et styks sandhed i cyberspace og samtidig et glimrende billede på menneskets reaktionsmønstre. Som menneske er vi jo ofte følelsesladet, og vores handlinger og reaktioner er gerne udtryk for vores følelser. Vi reagerer på ting, fordi vi føler noget. Vi handler i situationer, fordi vi føler noget. Dette er ikke en dårlig ting, men af og til er vi i kontakt med vores følelser lidt for hurtigt, og så bliver vores reaktion eller handling ikke altid hensigtsmæssig - hverken for os selv eller for dem omkring os. I og med at vi reagerer på ting ud fra de instinktive følelser, der kommer op i os, har vi således også muligheden for at stoppe op, trække vejret, mærke efter og måske reagere anderledes. Et banalt eksempel er, at vi kommer kørende og ser en anden bilist, der med fuld fart overhaler indenom, skærer et hjørne eller kører over, mens lyset skifter til rødt. Det vil fremtvinge en reaktion hos de fleste. Vi bliver måske irriterede;»sådan en idiot«. Frustrerede;»han kunne jo have kørt ind i os«. Eller trækker på skuldrene og tænker, at nogle folk ikke er rigtig kloge. Dette er for at illustrere, at vi rent instinktivt reagerer på vores omgivelser. Forstærkede reaktioner Vores reaktion bliver således optimeret, når vi reagerer overfor nogen, vi kender og ikke bare en anonym bilist. Hvis der sker noget godt, for en vi holder af, vil vores glæde være større end ved at læse om sidste uges lottovinder i avisen. På samme måde bliver vores følelser af fortræd, forurettethed, ulykke og sorg også forstærket, når de involverer nogen, vi står i en nærmere relation til. Dette sker, fordi de mennekser, vi omgiver os med, er med til at forme vores liv og give det nuancer. Derfor tager vi deres handlinger og reaktioner til os. I forskellige relationer hvor enten partner, forældre, børn, venner eller kollegaer indgår, følger vi ofte et

13 specifikt reaktionsmønster. Det betyder at vores cyklus med disse mennesker ofte vil foregå efter samme devise. Dette har både positive og negative sider, og derfor kan det være værd at blive opmærksom på sine reaktionsmønstre. Følelsernes opskrift Fordi opskriften på vores reaktion ofte ligner noget vi har gjort før, så ved vi som regel godt, hvad vi skal gøre for at fremprovokere en bestemt reaktion hos den anden. Ligeledes ved vi også, hvad andre skal gøre for at trykke rigtigt eller forkert på vores knapper. Og efter som mennesket både er grænsesøgende og vanedyr, så fastlåser vi os af og til i uhensigtsmæssige reaktionsmønstre. Rasmus Modsat Derudover er der de situationer, hvor vi automatisk reagerer helt modsat af, hvad vi normalt ville have gjort. Disse opstår, når en anden allerede har indtaget den position, vi er vant til. Hvis nogen pludselig viser sig at være mere bange for edderkopper eller højder end en selv - og tydeligt udtrykker det - så vil vores egen frygt træde i baggrunden, og vi vil i stedet fremstå mere modige og ansvarsbevidste. Vi kender nok også følelsen af, at hvis nogen omkring os flipper helt ud eller opfører sig panisk, er vi mere tilbøjelige til selv at forholde os roligt. Andre gange er det os selv, der hidser os op, og så fremstår vores omverden pludselig mere nedtonet eller til tider ligeglade med situationen. Det er en helt almindelig»rolig-agressiv-respons«metode, hvor den ene parts ligeglade attitude er med til at kaste ild på bålet. Det er derfor, man ofte ser skænderier eskalerer, fordi den ene part er sur, og den anden part virker udeltagende i skænderiet, hvilket så igen er med til at hidse den sure mere op. Hvis man selv er den, der er sur, så ved man uden tvivl godt, hvor frustrerende det kan være at hidse sig op, uden der kommer den ventede reaktion fra modtagerparten. Ikke desto mindre er dette præcis opskriften på at ændre sine reaktionsmønstre. I det øjeblik vi gør noget uventet - som vil være både uventet for os selv og den anden part - har vi taget initiativet til at gøre den velkendte cyklus anderledes. Således inde på en ny kurs vil det være muligt for os igen, næste gang vi står i samme situation igen, at stoppe op, trække vejret, tænke en ekstra gang over vores reaktion og så handle derefter. Vi kan nok alle nikke genkendende til situationer, hvor vi ville ønske, vi havde handlet anderledes og»vi kunne have sagt os selv, at det ville ende sådan«. Det er præcis her, vi skal sætte ind og gøre en forskel for os selv og vores omgivelser. En ændring af selv de små mindste faktorer i vores hverdag kan være med til at skabe stor lettelse for vores omgivelser - men især for os selv, der ikke længere behøver reagerer uhensigtsmæssigt. ML lad være med at hidse dig op over ting eller personer - uden din reaktion har de ingen betydning.

14 Visiting Denmark? Kongebrohuset B&B Kongebrovej Sorø Denmark telephone:

15 Business Person and Entrepreneur of the Year 2014 Once again it is time to nominate your candidates for Business Person and Entrepreneur of The Year in China and Hong Kong! Who should be celebrated at the gala party on Saturday October 25 th 2014 in Shanghai?? Help us by sending your nominations to SAVE THE DATE for the DCC ANNUAL CHRISTMAS BALL December 6, 2014 We are very excited to have secured a new venue for the DCC Christmas Ball, namely the United Services Recreation Club, one of Hong Kong s best kept secrets. It is a beautiful venue, perfect for a Christmas Ball. Join us on December 6 th to kick off your holiday season with delicious Danish Christmas food, dancing, entertainment and music by the band ZA. For more information and a full list of events, please visit our website: The Danish Chamber of Commerce is the nucleus of the Danish business community in Hong Kong, with the purpose of identifying, examining and being the discussion forum for all business related matters impacting our members. These include but are not limited to economic, social and environmental issues. We facilitate networking within our own community and provide a link to the greater international community in Hong Kong, in an effort to expedite the exchange of relevant information and experience, hoping to make Hong Kong business life a little bit easier for all! We work actively to improve ties between Hong Kong and Denmark, both on a corporate and individual level, and are constantly networking with the Hong Kong Authorities in order to maintain an active presence for and when our members need a dialogue with the Government. By joining the DCC you will be supporting these efforts, while ensuring that the Danish spirit and uniqueness are being leveraged for all with an interest in promoting the Danish way, Danes and Danish companies. Danish Chamber of Commerce Hong Kong Tel: dcc@dcc.hk Website:

16 Et blik på havnen D en 2. søndag i juli kaldes Sea Sunday, og indenfor mange kirker bruges den til at fokusere på de mennesker, der abejder i den maritime verden. I den forbindelse deltager den danske kirke i Hong Kong hvert år i en forhåndsoptaget radiogudstjeneste sammen med den engelske, tyske og katolske kirke. I år deltog ligeledes William Bryant fra USA, der det sidste år, har arbejdet for den engelske kirkes Mission to Seafarers. Vi har fået lov at oversætte hans spændende blik på havnelivet. Godmorgen. Mit navn er Will Bryant og jeg arbejder i øjeblikket som frivillig hos Mission to Seafarers her i Hong Kong. Organisationen her laver en masse gavnligt arbejde men før jeg fortæller mere om det, vil jeg gerne stille dig et meget vigtigt spørgsmål: Hvad har du på lige nu? Nu ved jeg godt, hvad du tænker; hvad er det her for et radioprogram? Er det ikke et meget personligt spørgsmål at stille en fremmed? Du har helt ret. Lad mig i stedet stille dig et andet spørgsmål: Hvordan lytter du til dette program? Er du med os på din computer? Din telefon? Måske kører du i din bil på vej til et møde. Okay, så har jeg bare en ting at fortælle dig nu: alle de ting, jeg lige har nævnt - dit tøj, din computer, din telfon, din bil alt det har du kun til rådighed på grund af det arbejde søfolk laver rundt om i verden. Verden bragt til dig Som verden ser ud i dag er mennesket velsignet med en levestandard, der ikke tidligere er opnået. Supermarkeder i de arktiske egne har hylder med bananer og appelsiner. Rødvin fra Italien kan smages i hver en afkrog af verden. Japansk producerede biler kører på vejene alle steder. Hvordan er denne levestandard mulig? Svaret er simpelt: shipping. Ifølge The International Maritime Organization foregår 90 procent af verdens handel via søveje. Tænk på alle de ting, vi har glæde af i hverdagen som er kommet til os via shipping. Det handler om langt mere en fødevarer, tøj og teknologi. Det gælder også råmaterialer til vejarbejde og bygningskonstruktioner, ingredienserne i microchips og processorer, brændstof til vores biler og flytrafik. Kan du forestille dig et liv uden alle disse ting? Shipping får det hele til at ske. Dette moderne fænomen er ikke bare et resultat af tilfældigheder. Denne livsstil skete ikke ved et lykketræf. Der er over 1,5 millioner søfolk verden over, der arbejder flere måneder i træk for at gøre vores behagelige livsstil mulig. De er uden tvivl en af de vigtigste arbejdsressourcer i dag, og alligevel skænker vi dem sjældent en tanke. Og vi ser dem også sjældent. Hvorfor? Fordi disse skyggearbejdere altid er til søs. Jeg elsker at fortælle om søfolk. Ganske enkelt fordi deres livsform er så forskellig fra enhver anden, du eller jeg kender. Hvad mener jeg med det? Lad mig fortælle dig lidt om søfolkenes liv. De fleste søfolk kommer ombord på et skib via en kontrakt. Disse kontrakter er ofte af måneders varighed. Forestil dig det! Forestil dig at leve på et stort containerskib blandt 20 andre gutter, I sejler fra havn til havn, land til land uden at se familie eller venner. Der er ingen fridage, ingen feriedage, end ikke når det er jul. Det er non-stop arbejde i måneder. Tænk på hvad du har lavet de sidste 12 måneder. Hvor du har været. Hvad du har lavet. For de fleste af os vil svaret være, at vi har mødt nye mennesker, fået nyt arbejde, været en del af nye oplevelser. For søfolk er svaret meget mere simpelt: de har været

17 på et skib og gjort det samme om og om igen. Mistede minder De fleste tænker, at søfolkene kommer til at se verden, mens de er til søs. Dette var givetvis sandt for 20 år siden, men i dag er tiden for sightseeing-søfolk i verdens byer forbi. Containerskibe kan bruge så lidt som 6 timer, når de lægger til i en havn. Teknologi og effektivitet har dramatisk skruet op for hastigheden indefor den globale shipping. På grund af deres hektiske planer og isolerede lokationer kæmper mange søfolk med ensomhed og depression. Med kontrakter på måneder ser mange søfolk kun deres koner og børn en måned eller to ud af et helt år. De går glip af fødselsdage og mærkedage. De går glip af første ord og første skridt. Men på grund af deres hårde arbejdsindsats og det, de ellers går glip af, er de med deres arbejde i stand til at forsørge deres familier og sende deres børn i skole. Ude Godt Men hjemme bedst Den værste tid for de søfarende er når en tragedie rammer hjemme. I november 2013 ramte supertyfonen Haiyan Filippinerne. Hundredetusinder blev såret eller dræbt. De fleste former for kommunikation i landet brød sammen. Filippinske søfolk strandet på havet var således efterladt på deres skib, i deres kahyt uden at kunne komme i kontakt med dem derhjemme. De fleste ville først efter flere dage med bekymringer finde ud af at deres kære var blevet såret eler dræbt. Mange fandt ud af, at deres hjem var blevet ødelagt. Og der kunne stadig gå uger før, de ville være i stand til at forlade skibet og rejse hjem. Dette er de værste tider til søs. Will Bryant stammer fra North Carolina og forlod Hong Kong 31. juli efter 12 måneders arbejde hos Mission to Seafarer s. Han har en bachelor i journalistik, men hans drøm er at blive præst. Planen er, at han skal udsendes til en engelsk kirke i Rom for sæsonen Og dog er der også lys midt I denne massive og udmattende industri. Seamen s Missions rundt om i verden gør deres bedste for at tage sig af sømændene, når næsten ingen andre gør det. Her på Mariners Club i Hong Kong, besøger vores præster over 30 skibe pr. dag, de bringer nyheder, sportsbegivenheder og telefonkort ombord til besætningen. Og ofte består arbejdet i meget mere end det. Vi sørger for, at de kan sende penge hjem til deres familier. Vi besøger dem på hospitalet, hvis de er ude for sygdom eller uheld og må forlade deres post. Vi kontakter de respektive myndigheder, hvis vi finder ud af, at de ikke betales, hvad de er berettigede til. Hvorfor gør vi alt dette? Vi forsøger blot at støtte dem, ligeså meget som de støtter os. Idag, 13 juli, fejrer vi søfolkene på Sea Sunday. Vi fejrer dem og takker dem for alt det, de ofrer, for at vi kan nyde livets goder endnu mere. Så jeg beder jer, bøj hovedet og tak Gud for de velsignelser, du modtager. Husk på søfolkene, denne skyggearbejdskraft, der hver dag arbejder hårdt, for at bringe dig nogle af disse velsignelser i din hverdag. WILL BRYANT

18

19 Skal du i gang efter sommerferien, så er der her et godt og gratis tilbud til dig! Efter en gudstjeneste med gode salmer og velsignelse, efter hjemmebagt rugbrød og hyggeligt samvær, fortsætter vi søndagen med at bevæge os ud i Hong Kongs fantastiske vandringsnatur. Der skal hikes! Søndag d. 7. september efter gudstjenesten, fylder vi vandflaskerne og begiver os ud på MacLehose Trail 7 en tur på 6,2 kilometer, der forventes at tage to en halv time. Sværhedsgraden er medium og bør derfor snildt kunne gennemføres selv efter lidt remoulade og røræg. Det er en meget smuk hike, der krydser udsigtpunkter til Lion Rock, vandfald ned gennem skovområder og ikke mindst opgangen til Needle Hill. Så hvis det også er på tide, du kommer ud og afsted, så kom bare med os.