HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2009

Transkript

1 HÅNDBOG FOR INATSISARTUT 2009

2 2

3 3 1. Velkommen til Inatsisartut Kære Landstingsmedlem, Jeg vil på Landstingets Bureaus vegne gerne byde dig velkommen som nyt eller genvalgt medlem af Grønlands Landsting. I Landstingets Bureau er der samlet en betydelig viden om regler og praksis for Landstingsarbejdet. Denne håndbog er en del af Landstingets Bureaus forsøg på at samle og formidle en del af denne viden til en bredere kreds. I et moderne, demokratisk samfund skal lovgivningen være letforståelig, gennemskuelig og af høj kvalitet. Det er Landstingets og Landsstyrets fælles pligt at sørge for, at lovgivningen opfylder disse krav. Læsningen af denne håndbog for Landstingsmedlemmer er et skridt på vejen til at leve op til denne forpligtelse. Det er herudover tanken, at håndbogen skal kunne bruges som opslagsværk af såvel Landstingets medlemmer som partisekretariaterne samt alle andre, der måtte interessere sig for Landstingets arbejde. Det er derfor mit håb, at håndbogen bliver et hyppigt anvendt værktøj i dit daglige arbejde med lovgivningen og det politiske arbejde både i og udenfor Landstinget. Håndbogen suppleres af en mindre lovsamling, der omfatter de vigtigste love vedrørende Landstingets arbejde på grønlandsk og dansk. Håndbogen er en sammenskrivning af bidrag udarbejdet af medarbejdere i Landstingets Bureau, som alle har det til fælles, at de i en årrække har beskæftiget sig med det parlamentariske arbejde i Landstinget og udvalgene. Håndbogen er derfor emnemæssigt ganske omfattende. Der er derfor udarbejdet en detaljeret indholdsfortegnelse og som noget nyt i forhold til tidligere udgaver en beskrivende liste over vigtige udtryk i Landstinget. God læselyst og endnu engang velkommen. Ellen Kolby Chemnitz Generalsekretær

4 4 Indholdsfortegnelse 2. Sådan bliver en lov til Nu må Landstinget gribe ind! For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag Hvis lovforslaget finder politisk opbakning Under 1. behandling Under 2. behandling Under 3. behandling Når forslaget er vedtaget i Landstinget Juridiske retskilder Introduktion til arbejdet i Landstingssalen Indledning Landstingets konstituerende samling Landstingets samlinger Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles i øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af Landstingets medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Landstinget kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning Forslag til Landstingsbeslutning Forespørgselsdebatter Forslag til Landstingsudtalelse Spørgsmål til Landsstyret Redegørelser fra Landsstyret Ugentlig spørgetime Udskrivelse af valg til Landstinget Landstingets Formandskab Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter:...25 Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive; Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag Udvalgenes arbejdsform Indledning Nedsættelse og konstituering af udvalg Udvalgsformandens rolle Udvalgenes opgaver Behandling af forslag Tilsyn med udviklingen og Landsstyrets forvaltning

5 6.4. Udvalgenes møder Henvendelser til og fra udvalget Spørgsmål og samråd Samråd eller spørgsmål? Åbne og lukkede samråd Samrådets afvikling Initiativet til spørgsmål og samråd Deputationer Høringer Udvalgsrejser, konferencer m.v Videregivelse af oplysninger fra et udvalg Bistand fra udvalgssekretæren God mødeledelse og mødedeltagelse Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde Møde nr. 1 i Alfa-udvalget fredag den 2. maj 200x kl Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde Møde nr. 2 i alfa-udvalget fredag den 9. maj 200x kl Landstingets og udvalgenes arbejde efter valgudskrivelse Landstingets Ombudsmand Landstingets partier og samarbejdet med Landstingets administration De politiske partiers funktion Partiernes organisation Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere Tilskud til de politiske partier m.v Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Landstingets administration Partikonsulent Forberedelsen af Landstingets samlinger Finanslovsprocessen Udvalg, Råd og Nævn Indkaldelse af Suppleanter under Landstingssamlingerne Kopiering og omdeling af mødemateriale til Landstingets møder Nordisk Råd Gennemgang af Vederlagsloven og praktiske forhold Indledning Gennemgangen er bygget op omkring følgende temaer: Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og familieledsagelse Vederlag Omkostningstillæg Boligforhold Rejseudgifter

6 Orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer m.v Forsikringsforhold under orienteringsrejser Landstingsmedlemmers suppleanter Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse af andre hverv Eftervederlag Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn Pension Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende Bemyndigelse Ikrafttræden Praktiske forhold Oplysninger til Landstingets administration Curriculum Vitae (CV) Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a Arbejdsforhold IT i Landstinget Leksikon over vigtige udtryk i Landstinget A...72 B...73 C...74 D...74 E...75 F...75 G...77 H...77 I...77 J...78 K...78 L...79 M...80 N...80 O...81 P...81 Q...82 R...82 S...82 T...83 U...84

7 V...84 Y...85 Æ...85 Ø...85 Å Appendix Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D Hondts metode) Appendix 3: Oversigt over Landstingets nuværende udvalg og deres opgaver De Lovpligtige udvalg og Lovudvalget Landstingets Finansudvalg Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg Landstingets Lovudvalg Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) Landstingets Erhvervsudvalg Landstingets Familieudvalg Landstingets Sundhedsudvalg Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug Landstingets Udvalg for Forretningsordenen Landstingets Frednings- og Miljøudvalg Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse Nordisk Råd Vestnordisk Råd Appendix 4: Skabeloner og huskelister

8 8 2. Sådan bliver en lov til 2.1 Nu må Landstinget gribe ind! - Sådan lyder en velkendt bemærkning i den offentlige debat, når landets lovgivning ønskes ændret. Kravet kan blive stillet af politikere, borgere, virksomheder eller organisationer. Kravet kan komme frem i forsamlinger, i avisen, i radio og tv, under en diskussion på arbejdspladsen eller i familiekredsen samt mange andre steder. Men i sidste ende er det op til Landsstyrets og Landstingets medlemmer at afgøre, om et problem skal løses gennem ny lovgivning. 2.2 For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag - kræves der ofte en vis ekspertise på det pågældende fagområde, f.eks. kendskab til trafikstrukturen, erhvervsforhold, sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet. De foreslåede nye regler skal passe sammen med de eksisterede, formkrav skal være overholdt, de samfundsmæssige konsekvenser skal undersøges grundigt og der bør være en finansieringsmulighed til eventuelle udgifter. I praksis udarbejdes derfor langt de fleste lovforslag i hjemmestyrets departementer, som har erfaring med denne opgave. Ganske ofte tager departementerne selv det første initiativ til en ny lovgivning, fordi embedsmændene i deres arbejde bliver opmærksomme på mangler i lovgivningen. Men heller ikke departementerne kan være alvidende, hvorfor de ofte inddrager eksperter og bredt sammensatte arbejdsgrupper i lovforberedelsen. Desuden vil et lovforslag som regel blive sendt i en offentlig høring, således at andre myndigheder, institutioner og private organisationer kan give deres bud på forslagets virkninger og anvendelighed i praksis. Der vil i den forbindelse ofte blive rejst en offentlig debat, som giver et fingerpeg om, hvorvidt forslaget kan samle et politisk flertal. 2.3 Hvis lovforslaget finder politisk opbakning - kan det blive fremsat i Landstinget. For at sikre, at lovgiverens beslutning ikke bliver forhastet, er det bestemt, at et lovforslag skal behandles altså diskuteres - tre gange i Landstinget, og der vil som regel gå et stykke tid mellem behandlingerne. Dermed har Landstingets medlemmer den nødvendige tid til at sætte sig ind i forslaget, drøfte det med deres partier, lytte til den offentlige debat og stille uddybende spørgsmål til Landsstyret om emnet. 2.4 Under 1. behandling - vil Landstingets partier meddele, om de grundlæggende kan gå ind for forslaget, og hvor de ser problemområder. Debatten kan ende med, at forslaget forkastes med det samme, men det er mere almindeligt, at lovforslaget sendes videre til 2. behandling. Inden da vil forslaget typisk blive sendt til nærmere behandling i et landstingsudvalg, det vil sige en fast gruppe af

9 9 landstingsmedlemmer, der løbende følger med i det pågældende fagområde. Udvalget meddeler resultatet af sine undersøgelser og overvejelser i form af en skriftlig beretning, som kaldes en betænkning. 2.5 Under 2. behandling - vil Landstinget drøfte forslaget på ny under hensyntagen til partiernes, Landsstyrets og landstingsudvalgets tilkendegivelser siden 1. behandlingen. Hvis Landsstyret, udvalget eller nogle landstingsmedlemmer har stillet ændringsforslag, vil også disse blive diskuteret. Hvis debatten påviser flere åbne spørgsmål, kan landstingsudvalget følge op med nye anbefalinger i en tillægsbetænkning. 2.6 Under 3. behandling - er det sandhedens time. Hvis forslaget ikke på dette tidspunkt har kunnet samle et politisk flertal, vil den stå til forkastelse ved den afsluttende afstemning. I langt de fleste tilfælde vil lovforslaget dog blive vedtaget, eventuelt med de ændringsforslag, der blev resultat af Landstingets behandlinger. 2.7 Når forslaget er vedtaget i Landstinget - er det endnu ikke en færdig lov. Først skal det nemlig sendes til underskrift (stadfæstelse) i Landsstyret, og så skal det også kundgøres overfor offentligheden ved at sende den færdige lov ud til de centrale myndigheder i landet. Borgerne skal orienteres om de nye regler, så de kan indrette sig efter deres nye rettigheder og pligter. Det offentlige, massemedierne og relevante private organisationer hjælper i praksis alle med for at sikre, at de berørte institutioner og borgere kender den nye retstilstand senest den dag, når loven træder i kraft. En lov vil herefter bestå, indtil den ændres eller ophæves ved en ny lov. Men det kan regnes for sikkert, at efterhånden som tiden går og samfundet ændrer sig, vil retstilstanden blive diskuteret på ny. Og før eller siden vil der atter melde sig stemmer og kræve at: Nu må Landstinget gribe ind!

10 10

11 11 3. Juridiske retskilder Dette bidrag indeholder en kort orientering om retskilder med speciel vægt på den retlige trinfølge samt Hjemmestyrets/Selvstyrets brug af retsakter. Dernæst noget omkring reglernes indhold, og lidt omkring Nalunaarutit. DEN RETLIGE TRINFØLGE: GRUNDLOVEN LOVE BEKENDTGØRELSER CIRKULÆRER VEJLEDNINGER Den retlige trinfølge indebærer, at Grundloven går forud for - har højere rang- end love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. Tilsvarende gælder, at love gør forud for bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger, osv. Grundloven er gældende for Danmark, Grønland og Færøerne. Ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 577 af 29/ om Grønlands Hjemmestyre - Hjemmestyreloven - blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed. Det er fastsat i Hjemmestyreloven, at Grønlands Hjemmestyre består af et Landsting (Inatsisartut), og en forvaltning, der ledes af et Landsstyre (Naalakkersuisut). Hjemmestyreloven er i 2009 blevet erstattet af Lov om Grønlands Selvstyre; Selvstyreloven (Lovforslag nr. 128, folketingsåret ). Med loven etableres Grønlands Selvstyre inden for rammerne af Grundloven. Det kommende grønlandske selvstyre vil herefter kunne beslutte at overtage en række sagsområder, som i dag administreres af Staten, og der fastlægges med lovforslaget samtidig en ny ordning for de økonomiske relationer mellem Staten og Selvstyret. Af Hjemmestyreloven og Selvstyreloven, og af den retlige trinfølge følger, at forvaltningen i Grønland (Landsstyret) ikke må træffe afgørelser uden retlig bemyndigelse fra lovgivningsmagten (Landstinget). Af den retlige trinfølge følger yderligere, at har Landsstyret fået bemyndigelse på et givent område til at træffe afgørelser, må disse afgørelser under ingen om-

12 12 stændighed stride eller være uforenelige med Landstingslove og Landstingsforordninger vedtaget af Landstinget. Fra indførslen af Hjemmestyre i 1979 har man sondret imellem Landstingslove og Landstingsforordninger, når Landstinget har vedtaget love indenfor Hjemmestyrelovens grænser. Regler er hidtil blevet fastsat i en Landstingslov, når de sagsområder, der er blevet lovgivet om, er overtaget af Grønlands Hjemmestyre, og Hjemmestyret afholder de udgifter, der er forbundet med områdets varetagelse (selvfinansierede områder), jf. 4 i lov om Grønlands Hjemmestyre. Når Folketinget har vedtaget en lov ( bemyndigelseslov ), hvorefter Grønlands Hjemmestyre bemyndiges til at fastsætte regler, er reglerne derimod blevet fastsat i en Landstingsforordning. Der er ydet bloktilskud til disse sagsområder (tilskudsfinansierede områder), jf. 5 i lov om Grønlands Hjemmestyre. I forrige afsnit er det kort nævnt, at en Landstingslov og en Landstingsforordning skal behandles tre gange i Landstinget forud for eventuel vedtagelse. Der skal i øvrigt henvises til materialet om Arbejdet i Landstingssalen. Bekendtgørelser benyttes af Landsstyret, når der i Landstingslove eller Landstingsforordninger er fastsat bemyndigelse hertil. Bekendtgørelser er i lighed med Landstingslove og Landstingsforordninger retlig bindende overfor både myndigheder og borgerne. Cirkulærer eller tjenestebefalinger, som de også kan kaldes, benyttes, når et regelsæt retter sig mod myndigheder. Cirkulærer/tjenestebefalinger er ikke bindende for borgerne. Den myndighed der har udstedt et cirkulære kan i visse tilfælde dispensere herfra, men alene hvis der foreligger en saglig begrundelse herfor. Vejledninger eller instrukser kan rette sig mod både myndigheder og borgerne. Vejledningsformen skal anvendes ved orientering om reglers indhold, baggrund og i forbindelse med meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler. Vejledninger er ikke bindende for borgerne. Er den retlige vægt af et regelsæt fastlagt, kan man vende blikket mod indholdet at det givne regelsæt. For så vidt angår vedtagne love og øvrige retsregler, herunder bekendtgørelser, er det helt fundamentalt, at disse efterlever og respekterer den retlige trinfølge og udledte principper heraf.

13 13 Lovgivningsmagten skal i forbindelse med udarbejdelse af retsregler udvise megen omhu under lovbehandlingen, således at indholdet og konsekvenserne af retsreglen afspejler hensigten og formålet med retsreglerne. Det må som minimum være påkrævet at de, som reglerne retter sig imod, skal have mulighed for at læse og forstå de vedtagne retsregler. Fortolkning af retsregler kan tage afsæt i retsreglens ordlyd, udarbejdede almindelige og særlige bemærkninger, betænkninger afgivet i forbindelse med retsreglens tilblivelse, administrativ praksis, formålet med reglens tilblivelse, hidtidige retspraksis på området samt hensyn til borgerens retsbeskyttelse m.v. Derudover kan Ombudsmanden, for så vidt denne ikke efter Ombudsmandsloven er udelukket, fremkomme med en juridisk vurdering af brugen og indholdet af en retsregel. Det skal herudover fremhæves, at Grundloven giver mulighed for domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens grænser. Heri ligger kort beskrevet, at domstolene kan efterprøve, hvorvidt den retlige trinfølge er overholdt; eksempelvis om en bekendtgørelse er i modstrid med en Landstingslov, om Grundlovens bestemmelser er blevet tilsidesat, om Landsstyret følger egne retsregler osv. Vedtagne forslag til Landstingslove og Landstingsforordninger skal for at være gyldige stadfæstes af landsstyrets formand og offentliggøres af Landsstyret. Nærmere forhold herom er fastsat i Landstingslov om Landsting og Landsstyre. I biblioteket samt hos medarbejderne i Landstingets Bureau findes Nalunaarutit ( Grønlandsk Lovsamling). Nalunaarutit indeholder en årlig ajourføring og offentliggørelse af Landstingets retsakter. Nalunaarutit er opdelt i 4 afdelinger/bøger. Afd. A Afd. B Afd. C Afd. D indeholder alle danske love og bekendtgørelser gengiver grønlandske kommunalvedtægter og cirkulærer m.v. fra ministerier. indeholder arbejdsmarkedsoverenskomster, lønregulativer m.v. indeholder alle Hjemmestyrets retsakter. Et praktisk redskab til at få overblik over Nalunaarutit er ved at anvende det årlige Grønlandsk Lovregister, hvori der blandt andet findes et udmærket stikordsregister. På hjemmesiden findes en komplet samling af landstingslove, landstingsforordninger og bekendtgørelser fra 1979 til dags dato. Materialet forefindes på både grønlandsk og dansk.

14 14 4. Introduktion til arbejdet i Landstingssalen Indledning En række regler regulerer arbejdet i Landstingssalen. Disse bestemmelser er først og fremmest formuleret i Landstingets Forretningsorden og i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. I det nedenstående beskrives de ikke alle, men en række af de centrale og oftest anvendte bestemmelser for arbejdet i Landstinget vil blive præsenteret. Opmærksomheden henledes derudover på, at Landstingets arbejde og dagligliv reguleres af en række uskrevne kutymer og sædvaner Landstingets konstituerende samling. Ifølge Landstingslov om Landsting og Landsstyre træder Landstinget sammen snarest muligt og senest 45 dage efter nyvalg. Indkaldelsen til den konstituerende samling foretages af den af de valgte kandidater, der længst har været medlem af Landstinget; eller af den ældste af de valgte, hvis flere har været medlem af Landstinget lige længe. Det indkaldende medlem leder Landstingets Forhandlinger, indtil valg af Formandskab har fundet sted. Indtil valg af Formandskab har fundet sted, fungerer det indkaldende medlem, sammen med yderligere to medlemmer udpeget af Landstinget, som midlertidigt dagsordensudvalg. Før der foretages valg af Formandskab, og Landsstyre, samt nedsættes lovbundne og stående udvalg, skal det afgøres, om de valgte kandidater lever op til det værdighedskrav, som gælder for Landstingets medlemmer. En valgt kandidat kan ikke indtage sin plads i Landstinget, hvis kandidaten har været pålagt kriminalretlige foranstaltninger for et forhold, som i almindeligt omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Landstinget. Afgørelsen træffes af det samlede Landsting efter indstilling fra det foreløbige Udvalg til Valgs Prøvelse. Det foreløbige udvalg til valgs prøvelse består af det medlem, der har indkaldt Landstinget samt fire andre medlemmer, som det indkaldende medlem udpeger. Formandskabet består af fem medlemmer. Landstingsformanden vælges ved almindeligt flertal. Første, anden, tredje og fjerde næstformand vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 4.1.), idet Landstingsformanden besætter det første af de mandater, der tilfalder dén valggruppe, hvortil formanden hører. Landstingets Formandskab er på valg hvert år ved landstingsårets begyndelse. Et flertal i Landstinget kan imidlertid fritage (d.v.s. afsætte) Landstingsformanden eller enkelte næstformænd. Hvis Landstingsformanden fritages, skal det samlede formandskab træde tilbage.

15 15 Landsstyreformanden vælges ved almindeligt flertal, hvorefter Landsstyreformanden indstiller valg af fra 2-6 Landsstyremedlemmer. Landstingets valg af Landsstyremedlemmer sker herefter ved en samlet afstemning om Landsstyreformandens indstilling. Landsstyret vælges for hele valgperioden, men et flertal i Landstinget kan ved et mistillidsvotum fritage (d.v.s. afsætte) Landsstyret eller enkelte medlemmer af Landsstyret. Hvis Landsstyreformanden fritages, skal det samlede Landsstyre træde tilbage. Landstinget nedsætter på den konstituerende samling efter valget og ved landstingsårets begyndelse den 3. fredag i september en række lovpligtige udvalg. Det drejer sig om Landstingets Finansudvalg, Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens regnskaber samt Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg. Det følger derudover af bestemmelsen i 25, stk. 1, i Landstingets Forretningsorden, at der skal nedsættes et Lovudvalg. På den konstituerende samling og ved landstingsårets begyndelse nedsættes endvidere efter Landstingets nærmere bestemmelse øvrige stående udvalg. Såvel de lovbundne som de øvrige stående udvalg vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 4.1.). Udvalgene består af fem Landstingsmedlemmer, der ikke samtidig er Landsstyremedlemmer. For hvert udvalgsmedlem udpeges en personlig suppleant Landstingets samlinger. Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles i øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af Landstingets medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Landstinget kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse. I forbindelse med Landstingets samlinger fungerer Formandskabet som dagsordensudvalg. D.v.s, at Formandskabet udarbejder en indstilling til Landstingets godkendelse for, hvorledes de forslag, forespørgsler m.v., der er anmeldt til den pågældende samling, skal behandles. Forud for en samlings afholdelse fremsender Formandskabet en fortegnelse over de forslag, forespørgsler m.v., der forventes at komme til forhandling på den forestående samling, til Landstingets medlemmer Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen. Medlemmerne af Landstingets Formandskab leder efter indbyrdes aftale Landstingets møder. Et medlem af Formandskabet, der er forslagsstiller, som rejser en forespørgselsdebat eller et spørgsmål eller som er ordfører for sit parti på et givet dagsordenspunkt, kan ikke være mødeleder under det givne punkts behandling.

16 16 Hvis et Landstingsmedlem ønsker ordet, skal vedkommende henvende sig til mødelederen, som under hensyntagen til de gældende taletider (Taletiderne er vedlagt Landstingets forretningsorden som bilag) giver ordet til medlemmerne i den rækkefølge, de har bedt om det. Mødelederen påser, at der er ro og orden under Landstingets møder, og medlemmerne skal efterkomme mødelederens afgørelse i alt, der vedrører opretholdelse af ro og orden. Mødelederen kan i den forbindelse standse et møde i Landstingssalen, hvis der opstår uro. Der kan ikke fra Landstingets talerstol eller fra salen fremsættes kritik af mødelederens afgørelser. Hvis et medlem ikke er tilfreds med mødelederens afgørelse, må medlemmet efterfølgende rette skriftlig henvendelse til Formandskabet om forholdet. Normalt afholder Landstingets medlemmer sig endvidere fra under Landstingets forhandlinger (eller på anden måde offentligt) at udtrykke kritik af Landstingets Formandskab og Dagsordensudvalg. Dette for at udvise respekt for Formandskabet og Dagsordensudvalget, men også for at værne om Landstingets omdømme. Det er endvidere en uskreven regel, at såvel Landstingets som Landsstyrets medlemmer under Landstingets forhandlinger tiltales (og omtales) med respekt og med anvendelse af både forog efternavn. For så vidt angår landsstyremedlemmer anvendes normalt også titel. Det anses endelig som dårlig tone at udtrykke kritik af Landsstyrets og Landstingets embedsmænd fra talerstolen i Landstinget. Dels kan disse ikke svare igen, og dels er det Landsstyremedlemmet/Landstingsformanden, som har det overordnede formelle og politiske ansvar for embedsmændenes handlinger, såfremt disse i øvrigt er foretaget i embeds medfør. Møderne i Landstingssalen er offentlige - med ganske få undtagelser, som f.eks. ved forhandlinger om personrelaterede spørgsmål. Landstingets Formandskab drager omsorg for, at forhandlingerne i Landstingssalen offentliggøres på både grønlandsk og dansk. I forbindelse med behandlingen af forslag, er Landstinget beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved flertal. Hvis der falder lige mange stemmer for og imod et forslag, bortfalder forslaget. Afstemning sker ved benyttelse af Landstingets elektroniske afstemningssystem. Såfremt systemet er ude af drift kan mødelederen beslutte, at afstemningen foregår ved, at medlemmerne rejser sig. Ved valg af medlemmer til udvalg skal afstemning dog ske skriftligt, hvis et flertal af medlemmerne kræver det Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter. De punkter, der optages på Landstingets dagsorden fordeler sig på: Forslag til Landstingslov Forslag til Landstingsforordning

17 17 Forslag til Landstingsbeslutning, herunder også forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland, og forslag om Landstingets udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater Redegørelser til forhandling Forespørgselsdebatter rejst af et landstingsmedlem Spørgsmål til Landsstyret fra et landstingsmedlem Punkter, som Landsstyret eller et landstingsmedlem ønsker optaget på Landstingets dagsorden, skal i henhold til Landstingets Forretningsorden være fremsat eller indgivet til Landstingets Formand (Landstingets Bureau) senest 5 uger før den pågældende samlings begyndelse. Punkter som ikke er afleveret forinden den af Landstingets Formandskab fastsatte frist kan ikke påregnes optaget på dagsordenen. Landstingets Bureau er i sådanne tilfælde forpligtet til at indstille til Formandskabet, at punktet afvises. I Landstingets Forretningsorden er desuden fastsat en række formkrav til forslag og forespørgsler, der ønskes behandlet i Landstinget og endvidere udarbejder Landstingets Formandskab forud for en samlings afholdelse supplerende krav til den typografiske opsætning, antallet af eksemplarer o.lign. for sager, der ønskes behandlet i Landstinget. Det forventes, at Landstinget i stadigt stigende omfang vil overgå til elektronisk omdeling af dokumenter. I et bilag til Landstingets Forretningsorden er endvidere fastsat hvilke taletider, der gælder for behandlingen af forslag, forespørgsler og andre sager Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning. Såvel Landsstyret som Landstingets medlemmer har mulighed for at fremsætte forslag til landstingslov eller landstingsforordning. Næsten alle de forslag til landstingslov og -forordning, der fremsættes i Landstinget, fremsættes dog af Landsstyret, hvis personalemæssige ressourcer væsentligt overstiger Landstingets. Som nævnt knytter der sig en række formkrav til sådanne lovforslag. Mest grundlæggende er kravet om, at forslag til landstingslov eller landstingsforordning skal fremsættes i lovform og være ledsaget af bemærkninger. Der skal være såvel almindelige bemærkninger som særlige bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Et medlem af Landstinget kan (i det omfang de fornødne ressourcer er til stede) få bistand hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau til den tekniske udarbejdelse af et forslag til landstingslov eller landstingsforordning (se appendix 4.2.). Udarbejdelse af forslag til landstingslov eller landstingsforordning er imidlertid meget tids- og ressourcekrævende, og ofte vil et landstingsmedlem derfor i stedet vælge at fremsætte sit forslag som et beslutningsforslag, der pålægger Landsstyret at udarbejde og fremsætte et nærmere bestemt lovforslag.

18 18 Forslag til landstingslove og landstingsforordninger skal gives tre behandlinger i Landstinget. 1. behandlingen omfatter som regel en principiel drøftelse af de store linier i forslaget. Der kan ikke under 1. behandlingen fremsættes ændringsforslag, men ordførerne kan evt. tilkendegive, hvilke ændringsforslag, man agter at fremsætte. Forinden 1. behandlingen kan der eventuelt være omdelt rettelsesblade til forslaget. Rettelsesblade kan bruges til at korrigere fejl og mangler i alle typer forslag helt frem til 1. behandlingen. Herefter henvises forslaget normalt til behandling i ét af Landstingets lovbundne eller stående udvalg. Et forslag kan imidlertid henvises til udvalgsbehandling på ethvert tidspunkt af behandlingen af forslaget. Landstinget kan således beslutte at afbryde behandlingen af et forslag og henvise det til et udvalg. Behandlingen stilles i så fald i bero, indtil udvalget har afgivet betænkning, hvorefter behandlingen genoptages. Dette forekommer dog kun sjældent. I langt de fleste tilfælde henvises forslag til landstingslove og landstingsforordninger således til udvalgsbehandling ved 1. behandlingens afslutning. Når udvalget har færdiggjort sin behandling, afgiver det til 2. behandlingen af forslaget en betænkning, i hvilken udvalget tager stilling til forslaget. Herunder formuleres eventuelle ændringsforslag og andre bemærkninger til forslaget fra udvalget som helhed eller fra flertal henholdsvis mindretal i udvalget. Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Under 2. behandling drøfter Landstinget de bemærkninger, udvalget har formuleret i betænkningen, ligesom ordførerne og andre medlemmer ofte fremfører bemærkninger om enkelthederne i forslaget. Ændringsforslag kan under 2. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal ethvert Landstingsmedlem Landstingets partier, samt Landsstyret Kombinationer, der følger af ovenstående. Ændringsforslag skal være skriftligt formulerede og omdelt inden behandlingen af dét punkt, de vedrører, begyndes. Ved afslutningen af 2. behandling skal Landstinget stemme om, i hvilken form forslaget skal overgå til tredje behandling. Er der fremsat flere ændringsforslag, kommer det mest vidtgåen-

19 19 de ændringsforslag til afstemning først. Som regel går forslaget herefter direkte til 3. behandling, men Landstinget kan beslutte, at forslaget skal udvalgsbehandles påny. I så fald afgiver udvalget en tillægsbetænkning til 3. behandlingen. Det kan også ske, at Landstinget beslutter, at forslaget skal behandles i et andet udvalg, end dét, der behandlede forslaget mellem 1. og 2. behandlingen. I så fald afgiver det nye udvalg betænkning til 3. behandlingen. Som nævnt går forslaget dog oftest direkte til 3. behandling uden ny udvalgsbehandling. Ændringsforslag kan under 3. behandlingen fremsættes af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Landsstyret fire landstingsmedlemmer i forening Landstinget stemmer om eventuelle ændringsforslag, og derefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forslag til Landstingsbeslutning. Beslutningsforslag kan fremsættes af ethvert landstingsmedlem, ethvert parti samt af Landsstyret. I modsætning til forslag til landstingslov og landstingsforordning underkastes beslutningsforslag kun to behandlinger. Et beslutningsforslag er et forslag om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til ny lovgivning eller til ændring af gældende lovgivning (landstingslove, landstingsforordninger eller bekendtgørelser) eller til at gennemføre konkrete tiltag. Hvis Landstinget vedtager et forslag til landstingsbeslutning, påhviler det Landsstyret at efterleve landstingsbeslutningen. Flere andre former for forslag behandles dog ligeledes som beslutningsforslag. Det drejer sig om: Forslag om Landstingets tilslutning til rekommandationer fra Vestnordisk Råd. Bevillingsansøgninger, som Finansudvalget har henvist til afgørelse i det samlede Landsting. Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber. Forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag. Forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland. Forslag om Landstingets udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater, aftaler m.v.

20 20 Forslag i øvrigt, som i henhold til anden lovgivning (d.v.s. anden lovgivning end Landstingslov om Landstinget og Landsstyret, samt Landstingets Forretningsorden) kræver Landstingets udtalelse. Andre forslag af principiel betydning, hvor det er afgørende, at Landstinget træffer beslutning. Forslag til landstingsbeslutning skal være indgivet til Landstingsformanden (Landstingets Bureau) senest 5 uger inden en landstingssamling. Forslaget indgives skriftligt samt elektronisk (d.v.s. på diskette eller fremsendt pr. mail). Der er endvidere knyttet visse formkrav til forslag til landstingsbeslutning. Mest grundlæggende er kravet om, at forslaget skal være affattet i beslutningsform, og at der til forslaget skal være knyttet en begrundelse. At forslaget skal være affattet i beslutningsform indebærer, at det skal være formuleret på en sådan måde, at det er egnet som grundlag for en afstemning (om at pålægge Landsstyret et bestemt lovgivningsinitiativ). Det vil sige, at forslagets titel (Afstemningstemaet) skal være formuleret klart og entydigt. Beslutningsforslagets begrundelse bør som minimum indeholde: en redegørelse for de forhold og den retstilstand, som ønskes ændret med forslaget. en redegørelse for de fordele, der er forbundet med forslaget. en redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Oplysninger til brug for udarbejdelsen af begrundelsen vil ofte med fordel kunne indhentes gennem forudgående fremsættelse af spørgsmål til Landsstyret. Landstingets Formandskab indstiller ikke et beslutningsforslag til optagelse på Landstingets dagsorden, med mindre beslutningsforslaget opfylder de gældende formkrav. Landstingets medlemmer opfordres derfor til at få bistand hos udvalgssekretærerne til den tekniske udformning af et forslag til landstingsbeslutning (se appendix 4). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Almindeligvis afholder Landstingets medlemmer sig fra at genfremsætte et beslutningsforslag, som i samme valgperiode er blevet forkastet. Med mindre faktiske eller politiske forhold i mellemtiden er blevet afgørende ændret, taler sandsynligheden jo for, at et sådant forslag atter vil blive forkastet. Hertil kommer, at de relativt korte landstingssamlinger sætter grænser for, hvor mange forslag, der på betryggende vis kan behandles under hver samling. Genfremsættelse af forslag indebærer en belastning af de i forvejen begrænsede tids- og personalemæssige ressourcer i Landstinget. Forslag til Landstingsbeslutning underkastes som nævnt to behandlinger, hvor taletiderne er som ved første og 3. behandlingen af forslag til Landstingslove og -forordninger.

21 21 Med mindre beslutningsforslaget er fremsat af Landsstyret, fremsætter Landsstyret normalt et såkaldt svarnotat forud for 1. behandlingen. I svarnotatet kommenterer Landsstyret beslutningsforslaget og afgiver eventuelt indstilling til Landstinget om at vedtage eller forkaste forslaget. Under 1. behandlingen af beslutningsforslag kan ethvert landstingsmedlem fremsætte ændringsforslag. Det samme kan Landsstyret. Landstinget kan på ethvert tidspunkt beslutte at afbryde behandlingen med henblik på at henvise et forslag til landstingsbeslutning til behandling i et udvalg. Typisk henvises beslutningsforslag dog til udvalgsbehandling mellem første og 2. behandlingen. Det forekommer også, at et beslutningsforslag slet ikke henvises til udvalgsbehandling - navnlig hvor forslaget ikke støttes af andre end forslagsstiller selv. I sådanne tilfælde kan Landstinget vurdere, at udvalgsbehandling vil være spild af udvalgets tid. Det samme gælder, hvis alle (herunder også Landsstyret) under 1. behandlingen støtter beslutningsforslaget. For så vidt angår andre former for beslutningsforslag end medlemsforslag (f.eks forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland) kan udvalgsbehandling dog tjene et formål, også i tilfælde hvor alle under 1. behandlingen støtter forslaget. Skulle forslaget indeholde mindre tekniske mangler eller uhensigtsmæssigheder, vil dette nemlig ofte komme for dagen i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Bliver Landstingets administration opmærksom på eventuelle fejl eller mangler, henleder udvalgssekretæren udvalget herpå, i forbindelse med udarbejdelse af udvalgets betænkning. Hvor et beslutningsforslag henvises til udvalgsbehandling, afgiver udvalget en betænkning, hvilket normalt sker til forslagets 2. behandling. Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag. Der kan i forbindelse med 2. behandlingen fremsættes ændringsforslag af: udvalget udvalgets flertal udvalgets mindretal Landsstyret mindst fire landstingsmedlemmer i forening Under 2. behandlingen drøftes udvalgets bemærkninger, hvorpå Landstinget stemmer om eventuelle ændringsforslag og herefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form Forespørgselsdebatter. Et Landstingsmedlem kan til enhver tid stille spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål behandles imidlertid kun summarisk, og efter Formandskabets godkendelse, i salen. Hvis et medlem af

22 22 Landstinget ønsker at bringe et spørgsmål om et offentligt anliggende (og Landsstyrets svar herpå) til debat i Landstingssalen kan medlemmet rejse forslag om en forespørgselsdebat. Forslaget skal være bestemt affattet, hvilket vil sige, at det klart og utvetydigt skal fremgå, hvilke problemstillinger og spørgsmål Landsstyret opfordres til at kommentere. Forslaget indgives skriftligt samt på diskette eller fremsendt pr. mail til Landstingsformanden (Landstingets Bureau) mindst 5 uger før samlingens start. Landstingets Formandskab indstiller ikke et forslag til forespørgselsdebat til optagelse på Landstingets dagsorden, med mindre forslaget opfylder de gældende formkrav. Et medlem, der ønsker at rejse en forespørgselsdebat, kan imidlertid få bistand til den tekniske udformning af forslag herom hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4). Henvendelse til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings begyndelse (og meget gerne tidligere). Landstingets medlemmer fremsætter normalt kun forslag om en forespørgselsdebat, hvis den problemstilling, der ønskes debatteret, har en vis aktualitet og en bred og væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette hænger ikke mindst sammen med de i forvejen meget omfattende dagsordener for Landstingets samlinger. Hertil kommer, at forhold af udpræget teknisk karakter, og forhold, som primært har lokal betydning, som udgangspunkt er mindre egnet til debat i landstingssalen. Hvis det Landsstyremedlem, som forespørgslen er rettet til, anser det for at stride mod landets interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted, giver Landsstyremedlemmet forespørgeren besked herom, hvorefter forespørgselsdebatten bortfalder. Dette er dog ikke set i nyere tid. Forespørgslen gives én behandling, hvor forespørgeren og Landsstyret såvel som ordførere og andre Landstingsmedlemmer kan deltage i debatten. I bilag til Forretningsordenen fremgår de taletider, der gælder ved en forespørgselsdebat. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med en forespørgselsdebat Forslag til Landstingsudtalelse I forbindelse med forespørgselsdebatter har Landstinget mulighed for at vedtage en landstingsudtalelse jfr. forretningsordenen 35, stk. 4. En landstingsudtalelse er et konkret udtryk for Landstingets stillingtagen til et specifikt spørgsmål. Et forslag til Landstingsudtalelse meddeles i kort skriftlig form til mødelederen i forbindelse med forespørgselsdebatten. Der kan ikke stilles ændringsforslag til udtalelsen, og udtalelsen udvalgsbehandles heller ikke. Landstingsudtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret eller andre.

23 23 En Landstingsudtalelse kan i vidt omfang sammenlignes med en motiveret dagsorden i Folketinget Spørgsmål til Landsstyret. Et medlem har til enhver tid (dog ikke efter udskrivelsen af valg til Landstinget) mulighed for at indhente oplysninger om et offentligt anliggende ved at stille spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål indgives skriftligt, kort, begrundet og bestemt affattet til Landstingsformanden (Landstingets Bureau). Skriftlige spørgsmål skal affattes i overensstemmelse med de formkrav, som gælder for spørgsmål til mundtlig besvarelse af Landsstyret. Spørgeren modtager herefter skriftligt svar fra Landsstyret, men kan også bede om at få lejlighed til at forelægge spørgsmålet mundtligt og få mundtligt svar fra Landsstyret i landstingssalen. (I fald spørgsmålet skal optages på Landstingets dagsorden skal der mindes om 5-ugers indleveringsfristen). I så fald får ingen andre end spørgeren og Landsstyret ordet, med mindre mødelederen skønner, at særlige forhold gør, at andre kan få ordet. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse med et spørgsmål til Landsstyret. I bilag til Forretningsordenen fremgår de taletider, der gælder, hvis et spørgsmål til Landsstyret forelægges og besvares mundtligt. Et medlem, der ønsker at stille et spørgsmål til Landsstyret kan få bistand til den tekniske udformning af spørgsmålet hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4) Redegørelser fra Landsstyret. Landsstyret kan give Landstinget en redegørelse om et offentligt anliggende. Sådanne redegørelser forhandles normalt ikke. Dette vil sige, at de ikke drøftes i Landstingssalen, men blot omdeles til Landstingets medlemmer. Visse redegørelser forhandles dog altid. Det drejer sig om: Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) til det nyvalgte Landsting Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) ved landstingsårets begyndelse Udenrigspolitisk redegørelse Politisk-økonomisk beretning Særlige redegørelser fra Landsstyreformanden om forhold af ganske særlig betydning for det grønlandske samfund Landsstyret kan herudover anmode om forhandling af lovpligtige redegørelser. Ikke-lovpligtige redegørelser forhandles kun, hvis Landstingets Formandskab i særlige tilfælde giver tilladelse hertil.

24 24 Redegørelser, som forhandles, underkastes kun én behandling. Landstinget kan ikke træffe beslutning i forbindelse med forhandling af redegørelser. Taletiderne er som ved 1. behandlingen af forslag til landstingslove og landstingsforordninger. Landsstyret har dog ret til kort at redegøre for hovedindholdet af redegørelsen Ugentlig spørgetime Landstingets Formandskab kan jf. Landstingets forretningsorden 36, stk. 7, i forbindelse med tilrettelæggelsen af Landstingets møder fastsætte tidspunktet for en ugentlig spørgetime, hvor Landstingets medlemmer mundtligt og uden anmeldelse kan stille spørgsmål til Landsstyret til umiddelbar besvarelse. Dette har dog ikke været forekommende i en årrække Udskrivelse af valg til Landstinget Formelt er det Landstinget selv, som vedtager udskrivelsen af valg til Landstinget ved at vedtage en landstingslov om udskrivelse af valg til Landstinget. I realiteten har Landsstyreformanden dog sædvanligvis forinden tilkendegivet ønske om Landsstyrets tilbagetræden m.h.p. udskrivelse af landstingsvalg. Ifølge Landstingslov om valg til Grønlands Landsting må der højest gå 4 år imellem afholdelse af landstingsvalg. Så snart valget er udskrevet indstilles alle tiltag, som ikke er strengt nødvendige. Såvel Landstinget, Landsstyret og hjemmestyrets forvaltning må i denne periode kun foretage sig, hvad der er nødvendigt for uforstyrret at videreføre de offentlige forretninger. Men nye eller fremadrettede tiltag kan ikke iværksættes. Udskrivelsen af valg betyder bl.a. at alle planlagte udvalgsrejser og orienteringsrejser for medlemmerne straks aflyses. Mødeaktiviteten i udvalgene indstilles i videst mulige omfang. Landstingets administration vil ligeledes være forpligtet til at være yderst tilbageholdende med service og ydelser overfor de politiske partier og Landstingets medlemmer. Bevillingsansøgninger til Finansudvalget, som allerede ér fremsendt kan færdigbehandles, såfremt sagerne ikke er politisk kontroversielle, og nye bevillingsansøgninger kan kun fremsendes i yderste nødstilfælde, og kun hvor det søgte formål er politisk ukontroversielt. 5. Landstingets Formandskab Formandskabet repræsenterer hele Landstinget. Formandskabet består af en Formand og fire næstformænd valgt af Landstinget. Formanden er beskæftiget med varetagelsen af Formandskabets opgaver i en fuldtids stilling. Landstingets Formandskab er ansvarlig for varetagelsen af en lang række opgaver til sikring af hen-

25 25 sigtsmæssige arbejdsbetingelser for Landstinget og dets medlemmer samt samspillet mellem Landsting og Landsstyre. Endvidere påhviler det Formandskabet at repræsentere Landstinget udadtil og effektivt formidle information til offentligheden om Landstinget og resultaterne af dets arbejde. Endelig er Formandskabet ansvarlig for opbevaring og bevarelse af Landstingets arkivalier. Formandskabets hverv udøves i alt væsentligt i henhold til Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret, Landstingsloven om vederlag til Landstingsmedlemmer m.v., og Landstingets Forretningsorden. Som en integreret del af dette hverv kan Formandskabet af egen drift behandle sager, der er af principiel betydning for Landstinget og Landstingets medlemmer. Formandskabets ansvars- og arbejdsområder kræver målrettet indsats året igennem, om end arbejdsbyrde og aktiviteter mest synligt fokuserer på perioderne i og omkring Landstingets samlinger. Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter: Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive; koordinationsopgaver i forhold til Landsstyret, koordinationsopgaver i forhold til Rigsfællesskabets parlamentariske repræsentationer, værtskab ved inden- og udenlandske delegationers besøg, repræsentative opgaver i forbindelse med inden- og udenlandske invitationer, repræsentation i forhold til fagforbund og organisationer. Tildeling af Hjemmestyrets fortjenstmedalje Nersornaat efter indstilling. Opgaver i henhold til Landstingets Forretningsorden, inklusive; udarbejdelse og fremsendelse af fortegnelse over de emner der er fremsendt til beslutning eller udtalelse, samt de spørgsmål der forventes at komme til behandling, offentliggørelse af fortegnelsen over emner og spørgsmål, ledelse af Landstingets møder, fungere som Landstingets Udvalg for Forretningsorden (suppleret iflg. Forretningsordenen), behandling af sager der i henhold til Forretningsordenen forelægges Formandskabet, behandling af sager af principiel betydning for Landstinget og dets medlemmer. Drage omsorg for at Landstingets og udvalgenes arbejde tilrettelægges og afvikles forsvarligt, herunder; driften af Landstinget og dets tekniske faciliteter, fordeling af mødetidspunkter og lokaler, tilsikring af kvalitetsbetjening af udvalg ved tolke, oversættere og udvalgssekretærer, specifikation og gennemførelse af udredningsopgaver, tilsikring af professionel understøttelse af anvendelsen af IT og moderne kommunikation,

26 26 stillingtagen til udvalgsrejser, tilrettelæggelse og gennemførelse af udvalgsrejser, administrative og praktiske opgaver i forbindelse med Landstingsmedlemmers rejser og ophold i og omkring samlinger. Administration af Vederlagsloven i forhold til Landstingets medlemmer og tidligere Landstings- og Landsstyremedlemmer. Specifikke opgaver i henhold til Landstingsloven om Landsting og Landsstyre omfatter; meddelelse til rette vedkommende om udfaldet af Landstingets behandling af Landstingslov- og Landstingsforordningsforslag m.v., offentliggørelse af Landstingets forhandlinger på grønlandsk og dansk, opbevaring og bevarelse af Landstingets arkivalier. Til udførende opgaver betjenes Formandskabet af et formandskabssekretariat, der i fornødent omfang kan trække på Landstingets øvrige administration. Formandskabet ansætter og afskediger medarbejdere i 37. eller højere lønramme, medens Landstingets Formand ansætter og afskediger øvrige ansatte. På politisk og parlamentarisk niveau betjenes Formandskabet af Landstingets generalsekretær, der har det overordnede ledelsesansvar for Landstingets administration. 5.1 Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag Formandskabet kan behandle sager af principiel betydning for Landstingets medlemmer, herunder ansøgninger om midler til politiske og opkvalificerende tiltag, som er relevante for medlemmernes virke i Landstinget, såsom f.eks. ansøgninger om fagligt relevante kurser i Grønland. Formandskabet har kun mulighed for at imødekomme sådanne ansøgninger indenfor de gældende budgetrammer. Formandskabet kan principielt kun forventes at godkende ansøgninger om midler eller udgiftskrævende tiltag, såfremt der foreligger en positiv hjemmel til (eller lovlig fast praksis for) udgiftsafholdelsen. Formandskabet kan alene godkende ansøgninger for Landstingets egentlige medlemmer. Medlemmer, der afholder orlov, kan således ikke påregne godkendelse af ansøgninger om midler eller tiltag. Bevilling af midler eller ydelser til de politiske partiers sekretariater kan principielt ikke finde sted, såfremt formålet ikke er positivt hjemlet i landstingsloven om tilskud til politisk arbejde eller anden lovgivning. I det omfang Landstingets medlemmer har mulighed for at få udgifter til konkrete ydelser eller tiltag dækket via det i Vederlagsloven fastsatte omkostningstillæg eller via andre lovhjemlede ydelser til Landstingets medlemmer kan Formandskabet ikke påregnes at godkende ansøgninger om midler eller udgiftskrævende tiltag.