Frederiksodde - Frederecia

Transkript

1 Frederiksodde - Frederecia Lektor arkitekt maa Anne-Grete Andersen Arkitektskolen Aarhus

2 Forsvarsbyen Christian d.4 s rigsmark Anders Bille fremkom i 1646 med en storstilet strategisk plan for fæstningsanlæg i Jylland, hvor man især koncentrerede sig om indsejlingen til Lillebælt. Et af de strategiske punkter, man udtænkte sig, var Bersodde ved Lillebælt. Bersodde havde den fordel, at stedet var svært tilgængeligt fra landsiden. Planerne om en fortificeret by på dette sted gik i gang med Frederik d.3 tronbestigelse. Fæstningen og byen skulle opføres efter en storstilet idealplan efter nederlandsk mønster (Naarden i Holland f. eks.) med vandfyldte grave, store jordvolde og forvolde. Kopi af plan fra 1624 tegnet i ca Kortet viser en fuldt udbygget plan med en karakteristisk kanalhavn (blå), der optræder på flere senere planer for byen helt op til det 20. århundrede. Havnen er dog aldrig blevet anlagt. På planen er endvidere de underliggende mosedrag indtegnet (grøn), men de ydre fortifikationer mangler. Citadellet er derimod flot indtegnet. I den udformning blev det dog aldrig opført. Skæringspunktet mellem Oldenburggade og Kongensgade er svagt markeret med punkterede linier (rød)

3 Anlæggelsen gik i gang og allerede i 1650 fik byen købstadsrettigheder inden den stod færdigopført. Desuden fik byen særlige privilegier som skattefrihed, toldfrihed og gratis byggeplads m.m. Det var almindeligt for nyanlagte byer, som via de særlige privilegier forsøgte at tiltrække borgere til byen (ses især i walesiske forsvarsbyer). Trods privilegierne manglede byen alligevel borgere, og derfor tvang man bønderne fra de tre nærmeste landsbyer til at flytte deres gårde indenfor byens volde. De rømmede jorde blev som bymark lagt ind under byen. Enhver borger i byen fik et lod i den fælles bymark. Byen blev kaldt Frederiksodde. kort fra 1657 tegnet af Erik Dahlberg i svensk tjeneste, som viser en noget mere udbygget plan end tilfældet var i virkeligheden. Efter at svenskerne havde forladt byen begyndte man allerede i 1660 på genopbygningen. Byen hed nu Frederecia. Den planlagte kanalhavn blev som sagt ikke anlagt trods det, at byen i 1661 fik privilegier som stabelstad (et sted, hvor udenrigshandelen søgtes koncentreret). Dermed blev de sumpede arealer i byens midte heller ikke afvandet og de lå ubebyggede hen i århundrede. Gennem 1700 tallet var der mange forslag til byens endelige udformning - flere tager vådområderne med, andre udelader dem fuldstændigt.

4 Reesens atlas over danske byer, Frederecia 1677 Reesens Atlas over Frederecia betegnes i Kommuneatlas for Frederecia 1995, som et fantasikort. Dels er de enkelte huses udformning ikke en gengivelse, men en fællessignatur for bebyggelsen og dels var gadenette på dette tidspunkt langtfra så udbygget, som på kortet. Reesen har ikke indtegnet vådområder, men derimod den planlagte kanalhavn. Citadellet er sparsomt indtegnet. I 1640 tegnede Oberst Gedde dette kort over Frederecis definitive udbygning af kastellet med store glacis er, der fuldt udnytter de fugtige arealer i midtbyen. Moseengene er indtegnet.

5 Udover de privilegier, som Frederecia allerede havde, fik byen ydermere regilionsfrihed og asylret. Det tiltrak flere borgere udefra og i 1720 blev de reformerte fra Brandenburg tilbudt en del af det ubebyggede areal foran kastellet. På de våde jorde dyrkede de med stor fordel tobak og flere tobakslader blev opført i byen. Tobaksmarkerne, tobaksladerne, jødernes synagoe og småbutikkerne i Ridderstræde blev en karakteristisk del af bybilledet. Hver ny borger i byen fik tildelt en bygrund og et lod i bymarken. Byggegrundene var i forskellig bredde og den variation i bybilledet er stadig udpræget. En stor del af byens borgere var stadig langt op i tiden avlsbrugere, det vil sige landbrugere, der boede i byen ligesom de første tvangsborgere. Denne rurale tilstand kan stadig aflæses i byens bebyggelse. Bebyggelsen var stadig sidst i 1800-tallet lav og landlig omkring de sumpede arealer og Frederecia blev kaldt en fortoficeret landsby Pontoppidans Danske atlas 1768 tegnet af løjtnant Adolf Christoph Schuchards, der boede i Frederecia udgivet af Pontoppidants svoger Hans de Hoffman efter Pontippidants død i På kortet kan man se de endnu åbne engareraler samt de reformertes kirke mod øst med de sydfor liggende tobaksmarker ned mod kastellet. Her er den planlagte kanalhavn ikke indtegnet, da dette kort i højere grad gengiver virkeligheden og ikke fremtidige planer.

6 Den lave bebyggelse langs Prinsessegade set fra voldens top 1882 har her stadig et tydeligt landsbyagtigt præg, som karakteriserede byen fra indflytningen af de første tvangsborgere fra de omkringliggende landsbyer og understøtter udtrykket den fortificerede landsby Trap Danmark 1. udgave 1858

7 Som forsvarsby har Frederecia, da dens forsvarsværker blev bygge færdig efter 1660, til en vis grad levet op til sine forventninger. Efter at være blevet sat grundigt istand i 1710 begyndte anlægget imidlertid at forfalde, da fæstningens betydning for landets sikkerhed ansås for mindsket. I 1849 blev anlægget imidlertid atter bragt på fode på grund af de urolige tider. Og efterfølgende modstod Frederecia en hård belejring fra den Slesvig-Holstenske hær. Ved et slag d. 16.juli 1849 sejrede danskerne og dagen fejres den dag i dag i Frederecia. Mindre heroisk var udfaldet af krigen 1864 for byen, hvor fæstningen blev overgivet af regeringen til fjenden uden kamp. I den efterfølgende tid mindskede forsvarsanlæggets betydning for riget sikkerhed og i 1909 blev anlægget endelig sløjfet. De store jordvolde med de karakteristiske galcis samt de vandfyldtegrave, der omgiver byen er delvis bevaret som et vigtigt historisk vidensbyrd. Anlægget er endvidere et smukt grønt bælte omkring den gamle bydel og anvendes også som yndede rekreative arealer. Som forsvarsby giver det mening at anlægge den i et sværtfremkommeligt landskab og de store mosedrag og engområder kunne anvendes af den stadig dominerende agrare befolkning til græsning af kreaturer. Men som egentlig bosætning er de store vådområder inde i byen ikke et optimalt udgangspunkt lige såvel som det at vælge at anlægge en by, der er svær tilgængelig, hvis man vil handle med omkringliggende byer ikke er umiddelbart hensigtsmæssigt. Generalstabens kort over Frederecia 18xx. Høje målebordsblade?

8 Jernbaneknudepunkt og industriby Trap Danmark 3. udgave Den røde streg markere sognegrænsen mellem de to sogne Ved den sydlige dæmning blev skibsbroen erstattet af et havnebassin udgravet i Bassinet blev senere udvidet op til Oldenborggade. Bassinet er en ganske lille del af den oprindelige planlagte kanalhavn. I 1866 kom jernbanen til Frederecia. Byen blev hermed Østjyllands jernbanecentrum, idet de øst-vest gående og de nord-syd gående linieføringer mødtes her. Sporede blev ført gennem voldene og tæt ved havnen. Tæt på stationen blev der i 1872 anlagt en jernbanefærge med skibsforbindelse til Fyn. Disse anlæg var stærkt medvirkende til oprettelsen af en del industrier, der gav Frederecia en stor vækst i slutningen af 1800-tallet.

9 Kort over Frederecia Kjøbstad ca Her ses to færgelejer og bemærkelsesværdigt nok de endnu uberørte strandarealer med badeanstalt øst for havnen Udviklingen fortsætter med grundlæggelsen af flere importvirksomheder på havneområdet fra 1890 erne til 1920 erne. I 1935 åbnedes den første Lillebæltsbro og jernbanestationen blev flyttet vest for voldene. Dampfærgehavnen blev nedlagt og en ny stor vesthavn skød sig ind på den sydlige del af volden - Oldenborg bastionen. Havneudviklingen fortsatte efterfølgende mod vest og syd ud i Møllebugten.

10 Kort over Frederecia 1928

11 Kort over Frederecia 1954

12 Bystrukturer og opgaver Den sydlige del af byen er den senest udbyggede. Det var her de store vådområder lå, og som lå ubebyggede hen i århundrede. En oprindelig plan for en kanalhavn på dette sted optræder også på mange fremtidege planer for byens endelige udbygning.den er dog aldrig blevet til noget. Kanalhavnen kunne måske have været med til at afvande, dræne de sumpede områder og dermed gøre det nemmere for udbygning af byen på disse store områder. Kanalhavnen optræder igen i Frederecia Havneudvalg i På holmen i kanalhavnen var det meningen, at der skulle opføres et kongeslot og kanalhavnens øvre arm skulle ramme Axeltorv. Det er nok vanskeligt, at gøre noget ved det idag, men måske kunne man på en eller anden måde prøve at markere planen som en historisk og måske ikke så tosset idé. Måske kunne det være interessant at undersøge om, der i dag er problemer med den bebyggelse, der ligger på de gamle mosedrag og store engområder. Havneområdet 1995 Der er siden 1995 sket en del på havneområdet. En opgave kunne være at se på hvorledes de nye tiltag hænger sammen med den historiske by og om der her kunne skabes en overordnet plan for en arkitektonisk sammenhæng

13 Gadestrukturen bærer præg af den første plan for byen. Det var her meningen, at Oldenborggade og Kongensgade, der skulle være byens bredeste, skulle møde i et punkt markeret som et Forum - en betydningsfuld plads - lige uden for kastellet. Det blev dog aldrig til noget og punktet er i dag knap nok synligt. At skæringspunktet kunne være bystrukturelt vigtigt at markerer, understreges yderligere af, at hvis man trækker linier fra dette sted til bastionsspidserne, får man et system af streger med en 15 graders viklel imellem sig samtidig med at der en fast afstand mellem spidserne på 273 m. Det er ikke en tilfældighed, men en konstruktion af fæstningsanlægget udfra enkle geometriske principper. Litteratur: Tekst frit efter Kommuneatlas Frederecia 1995 Trap Danmark Pontoppidant danske atlas Reesens atlas over danske byer Dårskab... og duelighed (Nøjagtig titel og forfatter følger)

14

15

16