NOTAT. Spørgsmål og kommentarer fra udvalg efter første behandling af forslag til ny styrelsesvedtægt med bilag

Transkript

1 NOTAT Spørgsmål og kommentarer fra udvalg efter første behandling af forslag til ny styrelsesvedtægt med bilag 25. marts 2014 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2014/ Skoleafdelingen Undervisningsudvalget har på baggrund af udvalgets drøftelser i mødet den 24. marts 2014 fremsendt nedenstående kommentarer og spørgsmål, hvortil forvaltningen har anført kommentarer. Afsender Spørgsmål/kommentar Forvaltningens kommentar Katrine Lester, Socialdemokraterne Vi ønsker at der kommer en repræsentant for medarbejderne i formandsrådet Formandsrådet er et dialogforum mellem de folkevalgte kommunalpolitikere og de folkevalgte skolebestyrelser. Medarbejderne har indflydelse og dialogmuligheder via MED-systemet. Katrine Lester, Socialedemokraterne Vi ønsker, at der afsættes ressourcer til at der kan afholdes mere end 1-2 møder om aftenen. Den hidtidige styrelsesvedtægt har givet formanden for fællespædagogisk råd en plads i formandsrådet. Formanden for fællespædagogisk råd har i den sidste periode været formanden for den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Hvis der fremover skal være en medarbejderrepræsentant i formandsrådet, skal det besluttes, hvordan vedkommende udpeges: a) Formanden for fællespædagogisk råd som hidtil b) En medarbejder udpeget af B- siden i Område-MED c) En medarbejder (lærer eller pædagog) valgt af og blandt medarbejderne ved et egentligt valg. Rammen for møder og aktiviteter efter kl. 17 for lærere er fastlagt i budget 2014 som del af den samlede økonomi omkring skolereformen. Skolerne tilføres lønmidler svarende til udgifterne til udbetaling af ulempegodtgørelse for arbejde i tidsrummet ved 3 lære-

2 Balder Mørk Andersen, SF SF mener at der bør være lærerrepræsentation i Formandsrådet. Derudover bør det drøftes om der samtidig burde være repræsentation fra BUPL og LFS. res deltagelse i 1 årligt skolehjemarrangement á 4 timers varighed, eller 2 årlige arrangementer á 2 timers varighed pr. klasse. Samlet set er der tilført 0,1 mio.kr. i 2014 og 0,2 mio.kr. i overslagsårene. Såfremt skolerne skal tilføres lønmidler til afholdelse af yderligere 1 årligt arrangement á 4 timers varighed, eller 2 årlige arrangementer á 2 timers varighed med 3 læreres deltagelse vil merudgiften være 0,1 mio.kr. i 2014 og 0,3 mio.kr. i overslagsårene. De tilførte lønmidler vedrører kun udbetaling af ulempegodtgørelse, idet arbejdstiden efter kl. 17 indgår som en del af den samlede arbejdstid. Formandsrådet er et dialogforum mellem de folkevalgte kommunalpolitikere og de folkevalgte skolebestyrelser. Medarbejderne og de faglige organisationer har indflydelse og dialogmuligheder via MED-systemet. Den hidtidige styrelsesvedtægt har givet formanden for fællespædagogs råd en plads i formandsrådet. Formanden for fællespædagogisk råd har i den sidste periode været formanden for den lokale kreds af Danmarks Lærerforening. Hvis der fremover skal være en lærerrepræsentant i formandsrådet skal det besluttes, hvordan vedkommende udpeges: a) Formand/næstformand for fællespædagogisk råd som hidtil (den af dem, der er lærer) b) En lærer udpeget af B-siden i Område-MED c) En lærer valgt af og blandt kommunens lærere ved et egentligt valg. Den hidtidige styrelsesvedtægt har ikke givet de faglige foreninger en privilege- 2

3 Balder Mørk Andersen, SF Forvaltningen bedes forholde sig til den kritik der rejses i høringssvaret fra Skolen på Duevej ang. visitationen af tosprogselever. ret adgang til udvalg og skolebestyrelser, idet de faglige foreninger via MEDsystemet har indflydelse og dialogmuligheder. Såfremt BUPL og LFS skal have plads i formandsrådet, skal det besluttes, hvordan disse repræsentanter udpeges: a) BUPL og LFS udpeger selv deres repræsentant. b) Område-MEDs repræsentant for BUPL og LFS indtræder i formandsrådet. c) BUPL og LFS er repræsenteret ved formanden for det fællespædagogiske råd, som er valgt af såvel lærere som pædagoger i rådet. Skolen på Duevej stiller spørgsmålstegn ved, om den eksisterende procedure hvor tosprogskonsulenten i forvaltningen, på baggrund af samtaler med forældre og barn, gennemgang af sagsakter, test og evt. yderligere oplysninger, træffer beslutningen om, hvorvidt barnet skal i modtageklasse eller ej. Skolen på Duevej problematiserer, at sådanne elever ikke altid starter i modtageklassen på Skolen på Bülowsvej. En sådan automatik vil være i modstrid med gældende regler på området, hvor der altid skal ske en konkret vurdering af barnets behov og kompetencer. Den vil ligeledes være i modstrid med Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi, hvor målet er, at eleverne så vidt muligt skal være i almenområdet. Modtageklaserne er, jf. lovgivngen, tiltænkt den såkaldte basisundervisning i dansk som andetsprog, som omfatter elever med intet eller meget lidt kendskab til det danske sprog. Elever der ligger over dette niveau skál undervises indenfor rammerne af den almindelige folkeskoleundervisning, hvor skolen så skal yde undervisning i dansk som an- 3

4 Balder Mørk Andersen, SF Forvaltningen bedes redegøre for hvordan skolebestyrelsesarbejdet kan tilrettelægges inden for den udmeldte ramme til skole/hjem-samarbejde (se høringssvar fra Søndermarkskolen). detsprog. De faglige anbefalinger på dette felt er, at børnene, hvis de kan kapere dette, udsættes for et sprogbad, så de hurtigst muligt får et fungerende dansk sprog. Det sker bedst indenfor den almene skole. Skolerne får midler til tosprogsundervisning som del af den almindelige ressourceudmelding, men kan, som Duevej, være udfordret fagligt og ressourcemæssigt i forhold til at løse opgaven. Skolebestyrelsen spørger til, hvordan skolebestyrelsesarbejdet kan tilrettelægges, også efter kl. 17, når medarbejderrepræsentanterne heri som hovedregel afslutter deres arbejde kl. 17. De medarbejdere som sidder i skolebestyrelsen vil skulle modtage ulempetillæg for arbejde efter kl. 17 efter de gældende regler herfor, hvilket skolen kan honorere indenfor budgettet. Skolebestyrelsen kan derfor fortsat holde møder efter kl. 17. Malene Barkhus, 1, stk. 9: Venstre og de Konservativ vil lade det være op til den enkelte skolebestyrelse at beslutte om der skal sidde repræsentanter fra det lokale erhvervs- eller foreningsliv i bestyrelsen. Dertil ønsker vi ikke, at de skal indgå på lige fod med resten af bestyrelsens medlemmer. Skolebestyrelsen anbefaler, at der tilføres midler til skolerne, så det generelt er muligt at lave skole-hjemsamarbejde efter kl. 17. Den nuværende tekst, som har været i høring, giver netop den enkelte bestyrelse kompetencen til at beslutte, om der skal inviteres op til 2 eksterne repræsentanter ind i bestyrelsen eller ej. Folkeskoleloven anfører ( 42, stk. 2 og stik. 5) at såfremt der indvælges sådanne repræsentanter fra erhvervsliv, foreningsliv eller ungdomsuddannelser, så indgår de på lige fod med de øvrige bestyrelsesmedlemmer og har samme stemmeret. Dog skal formanden for bestyrelsen være en forældre. Der er ikke i loven givet mulighed for at di- 4

5 Malene Barkhus, Malene Barkhus, 3.4 valgfagsordningen klasse: Venstre og de ønsker ikke at binde den enkelte skole op på en række valgfag, som samles på tværs af skolerne i et samlet undervisningshold. Vi ønsker, at skolerne fortsat selv har frihed til at bestemme denne del. Punkt 3.6 konfirmationsforberedelse Uagtet drøftelser med den lokale provst, ønsker V og K at placere konfirmationsforberedelsen efter kl ; efter skolernes undervisningstid. spensere herfra. De fælles valgfag vil være et tilbud til eleverne. Skolerne kan fortsat derudover lave egne valgfag ligesom nu, og placere dem nøjagtig som de vil i skemaet. Muligheden for fælles valgfag betyder alene, at der én dag om ugen ikke kan placeres anden undervisning fra Såfremt bestemmelsen om fælles valgfag fjernes fra styrelsesvedtægten vil udvalgets beslutning om samarbejde med omverdenen (jf. Undervisningsudvalgets beslutning i mødet den 20. janjuar 2014, sag 15) ikke kunne gennemføres som planlagt. Konkret vil de følgende planlagte valgfag ikke kunne gennemføres: Musical og musik (sammen med Frederiksberg Gymnasium, Musikskolen og Ungdomsskolen), 3. sprogfag (fransk eller andet sprog) (arrangeret af ungdomsskolen), Ungdomsuddannelse og ungdomsliv (sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelserne) samt Innovation og entreprenørskab (sammen med erhvervsafdeling, erhvervsliv samt evt. fonden for entreprenørskab og CBS). Det er indenfor gældende lovgivning ikke muligt at forlange, at konfirmationsforberedelsen skal ligge udenfor skoletiden. Den skál være placeret inden kl. 16. Der er derimod ingen bestemmelser om, at den skal være placeret fx om formiddagen. I Frederiksberg Kommune har konfirmationsforberedelserne også hidtil som hovedregel været placeret om eftermiddagen, og dette er også kirkernes hensigt fremover. Fra Skoleafdelingens siden har meddelelsen derfor været, at konfirmationsforberedelsen skal ligge mellem 14 og 5

6 Malene Barkhus, Punkt 3.7 undervisning af tosprogede elever: Ingen elev med evt. Sprogvanskeligheder må lande imellem to stole pga. fejl i visitationsproceduren, som dermed ikke alene belaster den enkelte elev, men også den enkelte skole som står tilbage med udfordringerne omkring ekstra specialundervisning. Bilag 4.2 indskrivning/optagelse af elever i folkeskolen: De ønsker, at Ny Hollænderskolen på lige fod med Skolen på Duevej, modtager samme antal elever udefra, så den høje klassekvotient på 24.1 nedbringes. 16, og at de konkrete dage aftales mellem den lokale præst og den lokale skole, så der tages de nødvendige hensyn til skemalægningen. Se ovenfor, kommentar til Balder Mørk Andersen vedr. samme problematik. Kommunalbestyrelsen kan vedtage særregler for de enkelte skoler, hvis dette ønskes. Konsekvensen af særregler der sikrer lavere klassekvotienter nogle steder er, at kvotienten andre steder bliver højere eller at der skal oprettes ekstra klasser, hvilket presser kapaciteten. I forhold til optag af elever fra andre skoledistrikter eller fra Københavns Kommune vil en lavere kvotientgrænsen begrænse mulighederne for frit skolevalg. 6