Anitta har ordet... Punkter af særlig interesse: Høreomsorg d kl kan brede sig til hele

Transkript

1 Plejecenter Skovvænget Punkter af særlig interesse: Februar 2015 Anitta har ordet... Høreomsorg d kl I dette nummer: Anitta skriver 1 Fødselsdage mv. I anledning af Hennings fødselsdag Billeder fra 2 lys på et bord arrangementer Støtteforening 5 Niels Bjerring om at være barn i 30 erne 6 Velkommen til et nyt Skovmærket. Vi vil nu igen prøve at få trykt Skovmærket hos nogle professionelle og håber dermed kvaliteten bliver bedre og lettere at læse. Jul og nytår er vel overstået, og jeg håber alle oplevede nogle gode stunder her på Skovvænget. December var jo en våd og varm måned, men alligevel var vi heldige at vågne julemorgen til et fantastisk smukt landskab. Nu hvor vi skriver midt januar er vejret igen efterårsagtigt med regn og blæst, men vi må tage det som det kommer. Januar har budt på et dansearrangement og et 2 lys på et bord for ægtepar. Håber I har nydt disse arrangementer. I februar er der ingen store arrangementer, blot de små hyggestunder i hverdagen, som jo også er værd at tage med. På Birkebo er vi fra januar startet et lille projekt i samarbejde med køkkenet, hvor vi har ekstra fokus på det gode måltid. Vi håber med tiden at det kan brede sig til hele huset. Vores aktivitets medarbejdere har vi desværre ikke fået bevilget her fra januar, men håber de bevilges senere, så vi igen kan få lidt ekstra hænder om aftenen. Vi arbejder ligeledes på at få lidt timer til Birkebo og Egestien, således at der flere dage om ugen er en ekstra person i køkkenet. Billedet er fra 1. juledag, fra mit hus på Nr. Søbyvej i Stoholm

2 Side 2 Skovmærket Tillykke med fødselsdagen ønsker vi... Birthe Sørensen - Fyrstrædet Niels Bjerring Lauritsen 90 år den 4 feb-egebo. Inga Hansen 88 år den 5 feb- Birkebo. Henning Preben Sørensen 80 år den 22 feb-lærkebo Jens Peter Jørgensen 83 år den 5 feb-lærkebo. Velkommen til Skovvænget Agnes Jensen - på Egernstrædet Helga Knudsen - på Koglestrædet Børge Hellgren-Jensen - på Fyrstrædet Karin Madsen - på Fyrstrædet Arne Sørensen - på Fyrstrædet Vi har taget afsked med AP Nielsen Elna Sundstrup Peter Toft Nedergaard Jette Storgaard Anna Olesen Metha Knudsen

3 Februar 2015 Side 3 I anledning af Hennings 80-års fødselsdag Når jeg kommer ind til Henning, kigger han op med sit vise og måske lidt skeptiske blik. Det er tydeligt, at han tænker "Hvad finder de nu på af julelege?". Sikkert noget med vand og sæbe? Henning mener, at vand er noget man drukner i - og i øvrigt skal man passe på, at man ikke ruster! Henning fortæller gerne om sit berejste og lidt turbulente liv, hvor han bestemt ikke har skånet sig selv. Barndommen har han ikke meget godt at sige om, - så da han var 15 år stak han til søs og rejste verdenshavene tynde. Henning tog senere en treårig uddannelse som skibskok, og han sejlede i flere år som en sådan, hvor han stod for alt madlavning inkl. bagning af alt brød og kage. Ad omveje havnede Henning i Grønland, hvor han boede i 20 år. Han fik sig en kone og byggede selv sit hus i Godthåb. I en længere periode stod han for madlavningen til de håndværkere, der i 50 erne tog til Grønland for at bygge huse. Der var ikke mange råvarer at få, da det meste skulle sendes fra Danmark. Var der lidt varer på hylderne, var de også hurtigt væk. Dagens ret bestod derfor ofte af Súase, som var et sammenkog af ris med hvalkød, sælkød, tørfisk, eller hvad der lige bød sig den dag. Henning havde sin egen hundeslæde og et hundespand med 5 hunde. Dét var måden at komme frem på, når man skulle besøge hinanden eller på jagt efter sæler, fugle eller rensdyr. En enkelt isbjørn blev det også til Den kom sgu i vejen siger Henning og griner. Når Henning fortæller om sine hunde og om sin tid i Grønland får han et særligt varmt og lidt sørgmodigt glimt i øjet. Ofte sukker han højlydt og siger: Suk hjerte - brist ej"! Henning bor nu her på Skovvænget! Dagens faste rutiner bliver krydret med lidt piratos, lidt flæskesvær og en go kop kaffe med fløjte. Ind imellem får Henning besøg af sin storebror Calle. De deler gerne et par øl og får en lille sludder om løst og fast - men så har det også været en god dag. Henning synes ofte, at personalet har lidt for mange gode intentioner. Til gengæld er det hele tilgivet i det øjeblik han får serveret sin myseost og kaffe med fløjte. Den der fløjte - er ifølge Henning det mest effektive middel mod alskens utøj - og andre ubehageligheder. På stue 71 bor Henning! Han har snart fødselsdag - han bliver 80 år! Tillykke Gamle dreng ønskes du af personalet i Lærkebo

4 Side 4 Skovmærket 2 lys på et bord hyggelige aftner for ægtepar, for hhv. Skovly i januar og Lærkebo, Birkebo og Egebo i november Og til stolegymnastik hos aktiviteten

5 Februar 2015 Side 5 Hvem vil være med til at oprette foreningen Skovvængets venner? Foreningens overordnede mål skal være at bakke op om Skovvængets bestræbelser på at skabe det gode liv for samtlige beboere, uanset interesser, vaner eller funktionsniveau at bevare og uddybe kontakten mellem beboerne og deres pårørende, venner, slægtninge og tidligere naboer eller kolleger at Skovvænget opfattes som en integreret del af lokalsamfundet, hvor alle er velkomne og kan være med til at berige beboernes sociale liv, ligesom beboerne kan bidrage med deres livserfaring og kendskab til den lokale historie at tilvejebringe økonomiske muligheder for de aktiviteter, der forestås af frivillige (og ansatte) i både almene boliger og demensafsnit at tilvejebringe økonomiske muligheder for nyanskaffelser og eventuelle nye aktiviteter, der kan bidrage til trivslen på hjemmet Støtteforeningen skal drives på frivillig basis, men hverken bestyrelse eller menige medlemmer er forpligtet til selv at deltage direkte i aktiviteterne eller som frivillig på hjemmet. Foreningen skal ikke ses som en konkurrence eller et alternativ til personalets, beboer/ pårørenderådets eller de nuværende frivilliggruppers arbejde, men derimod have opbakkende funktion. Travle og/eller fjerntboende pårørende får gennem medlemskab mulighed for at støtte aktiviteter moralsk og økonomisk. Lokale borgere, forretninger og virksomheder får mulighed for at støtte en vigtig institution i nærområdet. Orienteringsmøde d kl på Skovvænget hvor vi taler om formålet og beslutter os for, om der er basis for at stifte en forening.

6 Side 6 Skovmærket Tillykke med fødselsdagen d. 4. februar, Niels Bjerring, Niels skrev for nogle år siden sine erindringer om, hvordan det var at være barn i 30 erne. Her følger et uddrag: Mad og Drikke Mon jeg kan huske rigtigt? Een ting er sikkert: Mor havde et ordsprog fra tysk. Jeg har ikke siden kunnet få det verificeret og glemte at spørge Mor, mens tid var. Det lød: "Gut gekaut ist halb studiert", som Mor udlagde således "Godt mæt er halvt studeret" og følgelig sørgede hun for, at vi aldrig kom af sted til skole uden Morgenmad og madpakke - og heller ikke til arbejde, når der ses bort fra Morgenmalkningen. Det var en "livsvisdom", som jeg trolig har fulgt og børn og børnebørn har hørt nok om/ tit nok. Til Morgen fik vi havregrød, sjældent øllebrød. Desuden bade en skive rugbrød og en skive Franskbrød (og de var store). Jeg mener ikke vi fik ost om Morgenen, det var vist honning fra vore egne bier og marmelade. Måske en sukkermad ind imellem. Og så smør - i hvert fald jeg - på grund af mine røde øjne. Det var Avitaminer jeg trængte til, mente moster Thea. Sært man overlevede de sukkermadder med tænderne næsten i behold. Men det var også mosters skyld: Hun fik Mor til i 1936 at indgå en aftale med tandlæge Fischer i Kjellerup om årligt eftersyn inkl. tandbehandling. Det skulle han have 8 kr. for pr barn pr år. Én plombe kostede ellers 6 kr. Vi skulle nemlig have tænderne i orden inden aftalen begyndte. Jeg tror han var så imponeret af en husmandskone, der ville have børnenes tænder i orden. Det var ikke almindeligt dengang. Tværtimod fik flere af vore jævnaldrende gebis lige efter konfirmationen. Som sønderjyde var Mor vant til at bruge langt flere grøntsager end nabokonerne. Det fik hun spydige bemærkninger for især fra naboens, som var hjemmefødninger. Jeg tror nok, Far satte pris på det. Udover det almindelige husarbejde og hjælp i stald og mark havde hun altså et stort arbejde i køkkenhaven. Jeg husker bl.a. snittebønner, der var snittet i ca. 2 cm stykker og konserveret med salt, så de kunne holde sig hen på vinteren. Dem syntes jeg godt om, men hvidkålssuppe blev al-

7 Februar 2015 drig en livret. Senere er jeg blevet klar over, at Mor vist "glemte" at snitte hvidkålen særlig fint. Det var der nok ikke tid til? Det var bedre med grønkålen, især kunne jeg lide det fede flæsk med sennep og rødbede på tallerkenen ved siden af. Fra Sønderjylland (vel fra krigens tid) havde Mor lært at bruge Kålrabi eller kålroer. De blev skåret i terninger og stuvet. Med paneret flæsk til var det såmænd en udmærket ret. Men det var nu bedre med ærter og gulerødder i stuvningen. Et år (måske 1929) gav jordbærrene så meget, at Mor prøvede at sælge dem i Kjellerup, vist uden resultat eller i hvert fald til få penge. Så arealet blev indskrænket. Det ligger før jeg rigtig kan huske, men Mor fortalte ofte om den tur. Den sommer havde vi nemlig en Københavnerdreng for første og sidste gang. Han var med på jordbærturen og havde da fået lovning på en ispind. Det fik han, men det forargelige i historien, som Mor vel fortalte til advarsel for os var, at fyren havde bedt om een til!! "Det var han da vant til derhjemme". Vi var rystede, og Mor og Far havde aldrig flere børn fra København. Slagtetid Når man nu taler om, at børn ikke kan tåle at se et dyr blive slagtet, "står jeg helt af. Det var ikke helt godt, hvis grisen skulle slagtes en dag, jeg var i skole, så jeg ikke kunne overvære det. Vi fulgte med slagter og Far, senere bestyreren, på vejen fra stald til bryggers, hvor grisen blev lagt op på stigen, benene bundet, og den blev barberet på halsen for at gøre klar til slagterens stik. Det rørte mig ikke den gang og heller ikke nu. Derimod kan/vil jeg ikke se på film, hvor mennesker bliver jaget og skudt - selv om det "kun er film". Jeg var mere optaget af, at blodet blev rørt med mel - det var kun Mor eller Bedstemor, Side 7 der kunne gøre det rigtigt - og kom i tarme og blev til blodpølse. Jeg havde travlt med at komme hjem fra skole den dag, hvor de blev kogt, hvor vi fik dem nykogte. Lige så "rå" var jeg, når høns eller kyllinger fik hovedet hugget af og sommetider blev sluppet og for hovedløse rundt ved huggeblokken. Da vi havde fået det store nye hønsehus, fik vi hvert forår 200 daggamle kyllinger. Det betød ca. 100 hanekyllinger, som skulle slagtes senere på sommeren. Vi fik kyllingesteg eller frikassé mindst een gang om ugen, og vi var enige om, at man blev hurtigere træt af kylling end af stegt flæsk. Der kunne ikke komme et menneske på besøg, uden at de fik tilbudt at få en kylling eller to med hjem. Mor var hurtig med øksen, når der blev sagt ja Og hvis Niels synes, så bringer vi flere erindringer en anden gang! Nu er det tid til et hvil.

8 Plejecenter Skovvænget Plejecenter Skovvænget Skovvejen 47, 8850 Bjerringbro Jeg sagde jo at du ikke skulle bruge klorin Telefon: Centerleder: Anitta Andersen Tlf Mail: Find os online på Hørt i farten Beboer og personale sidder ved frokostbordet, og personalet har lige taget brillerne af et øjeblik. Beboer: Hov, hov, tag lige dine briller på - ellers kan jeg jo ikke se dig. Ti stille!