Nyttig information til kommende gadehundeejere

Transkript

1 Nyttig information til kommende gadehundeejere

2 Forord I denne folder vil vi prøve at dele ud af nogle af de erfaringer vi har fra vores egne gadehunde, samt de erfaringer vi har samlet fra mange af vores adoptanter af de polske gadehunde. Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os på mail, hvis du har yderligere spørgsmål: pia@gadehunde.dk En gadehund i familien kræver både tid og tålmodighed, omsorg og aktivitet. Hvis hunden har levet på et internat, har dårlige erfaringer med et tidligere hjem, eller har levet på gaden kræver det ofte et meget stort arbejde, tålmodighed og forståelse for hunden fra hele familien, før hunden kan blive til den hund i ønsker. At vælge en gadehund kræver lidt mere af dig! - men har du tålmodighed, forståelse og kærlighed, så får du og familien et dejligt hengivent nyt familiemedlem, - en helt usædvanlig ven! Hundenes levevilkår på internatet i Polen Internatet som gadehunde.dk støtter i Polen er privatejet og bliver drevet af kærlighed til hundene. Hvis dette ikke var tilfældet, ville vi ikke støtte projektet. Mange har spurgt os om, hvorfor man dog ikke afliver de mest usociale og bidske hunde på internatet. Til det kan vi kun svare, at vi er nødt til at forholde os til, at vi driver et hjælpearbejde i et fremmed land som har en helt anden kultur og holdning til dette end vi har i Danmark. Det er meget almindeligt at polakkerne sætter deres hund ud på gaden når de af den ene eller anden årsag ikke magter den mere. Her må den på den bedste måde klare sig selv. Mange bliver dræbt i trafikken eller dør af sult eller kulde. Men mange bliver dog også indleveret til vores internat af venlige mennesker. På grund af de mange hunde og de få ansatte, er den sociale kontakt med hundene ofte begrænset til et venligt ord når hundene får deres mad. Og selv om en lille skare af frivillige bruger al deres fritid hos hundene er det umuligt at nå dem alle. For hundene som står i boksene, er ensformigheden og manglende kontakt og motion et stort problem. Ofte bliver de deprimerede og traumatiserede. De hunde som færdes i det åbne område på internatet, kan mange gange have et hårdt liv på en anden måde. Rangordenen kan være barsk. At indordne sig blandt andre gadehunde og finde sin plads, kan kræve sine kampe. På trods af alt dette er det vores erfaring, at når de adopterede hunde kommer til Danmark bliver de alle med den rette indgangsvinkel til de mest hengivne og dejlige familiehunde.

3 Før hunden kommer hjem Før hunden kommer hjem har den fået et grundigt eftersyn af vores polske dyrlæge. Den får lavet en tandrensning en eventuel negleklipning, samtlige lovpligtige vacciner chipmærkning med eget EU-pas blodprøvetest for babesiose neutralisering, samt hotelophold de sidste 14 dage før en hjemtransport for at observere en adfærdsændring. Det er vigtigt for os at vide at det er en god familiehund vi videreformidler. Når hunden ankommer Når din hund ankommer sker det med bil. Det er vigtigt at det hele foregår så stille og roligt som muligt. Og selvom vi godt ved at du har ventet længe på din nye hund, og slet ikke kan vente med at få den i armene, beder vi dig om at vise tålmodighed. Din hund vil uden tvivl være meget træt og stresset af den lange rejse fra Polen. Så det bedste du kan gøre er at sørge for at der kun er en eller to til at tage imod hunden. Sørg for at familiemedlemmer og andre holder sig på afstand. Hvis en hel flok mennesker vil klappe og byde den velkommen, skal du være opmærksom på, at den stressede hund kan opfatte det som et angreb. Tag i stedet hunden forsigtigt ud af buret, gå lidt rundt med den i selen og linen og snak dæmpet med den til den falder til ro. De første dage i hundens nye hjem Det er meget individuelt hvor hurtigt hunden falder til i sit nye hjem. Nogle falder til næsten med det samme, og andre kan være længe om det. Dette skyldes naturligvis at hundene har forskellige historier bag sig. Nogle har været familiehunde før og falder derfor hurtigt til, som om de har været der hele livet. Andre er født eller indleveret på internatet som hvalpe. Vær opmærksom på at disse hunde ser og oplever verdenen for første gang, og skal som en hvalp lære alt fra bunden. Nogle af de ældre hunde har levet så længe i en boks, at de har glemt at leve lege og være aktive. Disse hunde er inaktive. Med disse hunde er det vigtigt at du er den der lærer den igen at være aktiv. Dette kan gøres ved lange gåture, at lade den være med i de daglige ting, og at give den masser af ro og omsorg. Vi har flere eksempler på at en ældre apatisk hund, som har tilbragt flere år i en boks, igen er blevet en aktiv og glad hund. Det er meget vigtigt, at der den første tid er ro omkring hunden, mens den lærer sit nye hjem og mennesker at kende. Du skal huske på at den sidste måned, efter at din hund har forladt internatet har været fyldt med nye oplevelser. Så din hund har virkelig brug for trygge rammer, tid til at falde til ro og lære dig og den nye familie at kende. Vi anbefaler at man de første 4-6 uger begrænser besøg af familie og venner så meget som overhovedet muligt. Vi anbefaler også at du ikke de første 4-6 uger, tager din hund med ud på besøg både hos andre mennesker og andre hunde. Lad luftningen foregå stille og roligt. For nogle hunde er det første gang de skal bo i et hus. Vær derfor opmærksom på at lyde såsom fjernsyn, radio og støvsuger er helt nyt for hunden. Vær også opmærksom på at hunden ikke kender almindelige husregler, og derfor kan finde på at hoppe op på spisebordet eller vindueskarmen. Fortæl den roligt men bestemt, at det må den ikke. Der plejer ikke at gå ret lang tid før hunden har forstået hvad den må og ikke må.

4 Renlighed Det kan godt betale sig at gøre en ekstra indsats for at gøre hunden renlig de første dage. Husk på, at din hund måske ikke har boet i et hus før og derfor ikke ved, hvor den skal tisse og besørge. Det er en god ide at fjerne alle gulvplanter, for du kan være sikker på at din hund tror at det er et træ, der skal markeres op ad. Det er heller ikke særlig usædvanligt at hanhunden vil markere sig op ad møbler og andet. Det kan derfor betale sig at bruge de første dage på at observere hunden hver gang den går rundt i huset. Og hvis den strinter så tag fat i halsbåndet og sig nej- og gå derefter ud med den. Det er vores erfaring at hundene lynhurtigt lærer at det ikke er tilladt at besørge indenfor. Kosten Når din hund kommer hjem kan den være både meget træt og stresset. Dette kan meget nemt udløse en dårlig mave. På internatet er hundene ikke vant til vitaminrigt tørfoder, kun en blanding af suppe pasta og tørfoder. Vi anbefaler til at starte med at give hunden kogt kylling og kogt ris. Det holder maven i orden, og alle hunde kan tåle det. Efter få dage kan du langsomt erstatte dette med tørfoder. Fremtiden Hos de fleste polske gadehunde vil der altid være noget, som fortæller og minder dig om at din hund har en helt speciel fortid. Derfor!!! Elsk den for den som den er og glæd dig over at du har frelst den og givet den en ny chance for et godt hundeliv. Hundens sprog På de følgende sider giver vi dig en række gode råd om hundens sprog. Læs dem så er du klædt godt på til at forstå din hund. Vi i gadehunde.dk har gode erfaringer med adoption af vores hunde. Vi ønsker derfor af hele vores hjerte, at du også får succes med din nye hund. Det er derfor vi gerne vil give dig en masse gode råd med på vejen. Gadehunde.dk Motion og træning Det er vigtigt at din hund får motion. Hvor meget afhænger af hundens alder, størrelse osv. Find ud af hvad der passer til din hund rent aktivitetsmæssigt. Har du en drøm om at gå til træning med din hund, så husk blot at din hund først skal have opbygget en tillid til dig. Og glem aldrig at din hund har en gadehundehistorie bag sig, og måske ikke reagerer som de andre hunde på holdet.

5 Forstå hundens sprog og signaler Familiehunden nedstammer fra ulven og har bibeholdt store dele af ulvens adfærd. Medlemmer af en ulveflok må indrette sig efter hinanden, så de f.eks. hviler-sover og jager på samme tidspunkt. Ulve og hunde har et helt klart signalsprog. Hvem er alfaen. Ved at lære at tolke hundens sprog kan vi bedre forstå at tolke hundens signaler. I det følgende gennemgår vi de grundlæggende elementer af hundens adfærd, signalsprog og de typiske misforståelser mellem menneske og hund. Frygtsomhed og angst Det er naturligt at være frygtsom og angst. Frygtsomhed er en umiddelbar reaktion overfor noget ukendt som kunne være farligt. Hvis det ukendte fjerner sig, forsvinder frygten. Hvis det ukendte ikke viser sig at udgøre nogen trussel, vil frygtsomheden efterhånden afløses af en nysgerrighed. Men frygtsomhed kan udvikle sig til angst. F.eks. hvis hunden flere gange oplever det som gør den bange, uden at den har muligheden for at løse situationen. Angst er nærmere en tilstand end en umiddelbar reaktion. Hvis en hund møder noget som gør den angst, vil den reagere på det. Vær meget opmærksom på hvilke signaler hunden udsender, og reager på det. Over- og underlegenhed Når du ser på hunden, bør du lægge mærke til dens kropsholdning og hvad den signalerer. En overlegen hund er selvsikker og har en sikker gang på stive ben, idet den prøver at gøre sin krop så stor som muligt. Den fører sin hale højt og holder hovedet oprejst men nedadbøjet, så alle ansigtets signaler tydeligt ses. Ørene er oprejste og fremadrettede, øjnene store og mundvigene korte. Overlegne hunde er ikke mere aggressive end andre hunde Tværtimod er de normalt mere tolerante, og de demonstrerer deres overlegenhed ved at udsende pacificerende og dæmpende signaler (se nedenfor) Desuden skal der mere til, før en overlegen hund føler sig truet. En underlegen hund fører sin hale lavt, og hovedet er sænket, idet ansigtet nærmest er i plan med halen og ryggen, så ansigtets signaler er mindre tydelige. Ørerne er lagt tilbage, øjnene er smalle og mundvigene lange. Hunden kan have en lav selvtillid og optræde usikkert. Aggression En hund kan optræde aggressivt når den føler sig truet eller udfordret. En aggressiv hund vil normalt starte med at vise truende adfærd knurre eller vise tænder En truende adfærd er et forsøg på at undgå en konfrontation. Hunden prøver at sige hold dig væk. Hvis man går tættere på en truende hund vil den højest sandsynligt snappe eller gå til angreb. Den stærkeste alfa vil altid slå den hund med en mindre selvtillid. Den aggressive og selvsikre hund vil have korte mundvige, så kun de forreste tænder blottes, fremadrettede ører, og et stirrende blik.

6 Den aggressive og usikre hund vil derimod have lange mundvige, så det meste af tandrækken ses, mere eller mindre tilbagelagte ører og smalle øjne. Hvis den er truende kan den have rejst børsterne på den forreste del af ryggen. Hunde gør` på forskellige måder, afhængigt af situationen. Hvis hunden er aggressiv er dens gøen ofte dyb og mørk. En hund som bare vil påkalde sig opmærksomhed har en lysere gøen. Nogle hunderacer er dog mere gøende end andre. Pacificeringsadfærd Pacificeringsadfærd anvendes til at afværge eller forebygge aggression ved at formidle eller berolige andre hunde eller mennesker der opfattes som aggressive eller ophidsede. Adfærden er afledt af den barnlige adfærd som ses hos hvalpe. Men hos voksne hunde er der tale om sociale signaler på samme måde som tegn på under/overlegenhed. Voksne hunde er normalt ikke aggressive overfor hvalpe, og de vil heller ikke reagere aggressivt overfor andre voksne hunde der opfører sig som hvalpe. Det er dog ikke kun underlegne hunde som viser pacificeringsadfærd. F.eks kan en overlegen hund udvise pacificeringsadfærd ved at forsøge at berolige en underlegen hund som optræder usikkert, frygtsomt eller aggressivt. Rygleje: Hunden lægger sig på ryggen mens den logrer lidt med halen. Den kan evt. tisse. Adfærden er afledt af hvalpens reaktion, når tæven slikker den på maven og kønsdelene for at få den til at afgive urin og afføring efter den har diet. Hunden kan også sidde, mens den gentagne gange kaster det ene bagben til siden. Denne adfærd kan opfattes som den indledende bevægelse til at lægge sig på ryggen og er et tegn på underlegenhed. Smaske- og suttebevægelser: En underlegen hund som er aggressiv, kan lave smaske eller suttebevægelser. Denne adfærd er afledt af hvalpens dien hos sin mor. Slikke mundvige: Slikken af mundvige anvendes ved hilsen som tegn på en venlig indstilling, og har ligesom snudepuf sin oprindelse i hvalpenes tiggen af mad ved forældrene. Snudepuf og snude mod hals: Ved snudepuf puffer den ene hund til den andens mundvige, hvilket er tegn på venlighed og accept af den andens overlegenhed. Den underlegne kan også puffe til den overlegnes hals eller på afstand vende snuden i retning af dennes hals og nikke et par gange. Snudepuf er afledt af hvalpenes puffen til moderens patter for at finde dievorterne, og senere de ældre hvalpes puffen til forældrenes mundvige for at få dem til at gylpe mad op. Poteslag og give pote: Ved poteslag slår hunden den ene pote mod den anden, eller den nøjes med at løfte poten. Hunden kan også løfte først det ene forben og så det andet indtil situationen er overstået. Adfærden som ses når hunden er usikker, menes at være afledt af de malkebevægelser med forbenene som ses hos hvalpe når de dier hos deres mor. Dæmpende signaler Hunde kan vise en række dæmpende signaler. Disse signaler skal virke beroligende, dels på andre hunde i nærheden og dels på dem selv. Når man nærmer sig en hund som er utryg ved situationen, vil den typisk forsøge at undgå konflikt ved hjælp af dæmpende signaler. Hvis disse signaler overses kan hunden udvise truende adfærd, og hvis dette ikke hjælper, forsøge at forsvare sig. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på hundens dæmpende signaler. Desuden kan du selv bruge disse signaler, hvis du vil berolige en usikker hund og vise at du har fredelige hensigter. Gå i bue: Hunden nærmer sig en anden hund ved med rolige bevægelser at gå i en bue hen til den. Hundens fredelige hensigter kan understreges ved at den drejer hovedet væk, samt vender siden til og snuser til jorden når den er kommet nær den anden.

7 Langsomme bevægelser: Hunden undgår langsomme bevægelser når den er i nærheden af andre hunde. Den sagtner farten for evt. at stå helt stille når den anden hund er tæt på. Hunden kan også bevæge sig langsomt for at dæmpe ejeren, når han eller hun råber af den f.eks. for at få den til at komme eller lægge/sætte sig. Fryseposition: Hunden står - sidder eller ligger helt stille. Ses i forbindelse med social kontakt, hvor hunden vil mindske risikoen for konflikt. Hunden vil beholde denne position indtil den anden hund med langsomme bevægelser går væk. Dreje hovedet bort: Hovedet drejes bort og tilbage igen med en hurtig bevægelse evt. først til den ene side og så til den anden eller forblive drejet bort. Denne adfærd er tegn på, at hunden ikke er godt tilpas ved situationen. Adfærden ses f.eks. når en anden hund nærmer sig lidt for hurtigt, eller når man bøjer sig imod eller over den, løfter den op eller klapper den på den side som vender væk fra en selv. Se væk, blinke med øjnene og slå blikket ned: Hovedet holdes roligt, mens hunden lader øjnene glide fra side til side. Ses i samme situationer som dreje hovedet bort når hunden ikke har mulighed for at dreje hovedet, eller den er bange for at bevæge sig. Hunden kan også blinke med øjnene eller undgå direkte øjenkontakt ved at slå blikket ned. Dreje kroppen væk: Hunden drejer siden til eller vender bagdelen mod modparten. Adfærden ses f.eks. når en anden hund dukker pludseligt eller uventet op, eller når ejeren virker irriteret eller vred og går direkte mod hunden eller rykker i snoren og råber op for at få hunden til at gå pænt. Snuse i jorden: Ved social kontakt bøjer hunden hovedet og viser en pludselig interesse for at snuse til jorden, idet den evt. vender sig væk fra den ene eller de andre hunde. Urinmarkering: I forbindelse med social kontakt løfter hunden bagbenet og urinerer ligesom når den markerer territorium. Ofte vil de andre hunde gøre det samme, evt. på samme plet. Den fælles aktivitet vil virke beroligende på hundene. Sætte sig eller lægge sig ned: Det at sætte sig ned kan anvendes som dæmpende signal i forbindelse med social kontakt. Hunden kan evt. dreje ryggen til før den sætter sig. Adfærden har en beroligende effekt på andre hunde. Hunden kan også lægge sig ned på jorden. Denne reaktion ses f.eks. når en højt rangerende hund vil skabe ro i flokken, eller når en hund vil berolige en anden hund som er usikker. Logre: Det er ikke kun når en hund er er glad eller truende at den logrer. Logren kan anvendes som et dæmpende signal f.eks. når hunden er usikker eller bange. Hvis hunden er ophidset kan den logre hurtigt med højtløftet hale. Hvis hunden logrer med store sving, er det tegn på at den er venligt indstillet, og hvis den logrer langsomt, mens halen hverken holdes højt eller lavt, kan det være tegn på at den er usikker. Lege buk: Hunden har forkroppen mod jorden med forbenene udstrakt og bagdelen og halen i vejret. Dette er normalt en invitation til leg, men kan også anvendes som et dæmpende signal. I så fald forbliver hunden i denne stilling, indtil der kommer en reaktion fra den anden hund som skal beroliges. Gabe: Hunden gaber en eller flere gange efter hinanden. Gaben er det første dæmpende signal som hvalpe viser. Snudeslik: Tungen vises ganske kort ved at hunden slikker sin egen snude. Adfærden ses ofte når to hunde mødes især når de er tæt på hinanden. Hunden kan også vise adfærden når ejeren taler hårdt til den eller forsøger at holde den fast.

8 Misforståelser mellem hund og menneske Da hunde anvender en lang række forskellige signaler når de kommunikerer med hinanden er de også meget opmærksomme på de signaler som vi udsender. Men hundens og menneskers signalsprog er forskellige. Misforståelser i signalsproget kan blive direkte farligt, særlig i de tilfælde hvor man ikke kender hunden godt nok, og den omvendt ikke er tryg ved en. Lær ved hjælp af disse eksempler at undgå nogle af de almindelige misforståelser mellem menneske og hund. Række hånden frem: Vi hilser på en fremmed person ved at række højre hånd frem mod ham eller hende. Det hænger sammen med at vi historisk set betjener våben med højre hånd. Ved at vise den tomme hånd siger vi til den anden, at vi har fredelige hensigter. Hvis vi rækker hånden ud mod en fremmed hund kan den opfatte det på to måder. Enten som poteslag, tegnet på underlegenhed eller som en trussel, da den afstand som hunden ønsker at holde til fremmede overskrides. Ræk derfor ikke hånden ud mod en fremmed hund især ikke hvis du står op så hånden rækkes ind over hundens hoved. Øjenkontakt - lad være med at stirre på en hund: Vi ser ofte intenst på de mennesker som vi taler med selvom vi føler at det er ubehageligt hvis nogen kigger på os i lang tid uden at vende blikket bort. Hunde er meget følsomme overfor direkte øjenkontakt. De kan opfatte dette som en trussel. Smil: Når vi vil vise venlighed og imødekommenhed overfor andre mennesker smiler vi til dem, hvorved vores tænder blottes. Men det er samme signal som hunden anvender når den truer. Hunden kan derfor opfatte vores smil som en trussel. Omfavnelse: Når vi vil vise vores hengivenhed overfor et andet menneske omfavner vi ham eller hende. Men en hund vil opfatte omfavnelse som et forsøg på dominans og kan derfor reagere aggressivt, hvis den ikke har fuldstændig tillid til dig. Kærtegn: Vi stryger ofte børn over håret for at vise venlighed. Men hunde kan opfatte det som forsøg på dominans, hvis de bliver klappet på hovedet. Sammen hjælper vi flere!

9 Projekt gadehunde.dk har eksisteret siden 2006 og vores formål er: At hjælpe gadehunde på et internat i Warszawa, bla. ved at formidle adoptioner af hunde til Danmark, samt hjælpe syge og tilskadekomne hunde med økonomisk støtte til dyrlægeregninger i Polen. At gøre en indsats for hundene på internatet ved at støtte og vejlede internatet på den bedst mulige måde. At udbrede budskabet omkring vigtigheden af neutralisering, skaffe foder alle former for hundeartikler, samt sørge for indkøb af nye hundehuse. Kontakt: Gadehunde.dk Hovedkonto: Reg.nr kontonr MobilePay: Kontaktpersoner: Formand: pia@gadehunde.dk Følg os på og på Facebook