Andre bøger i serien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Andre bøger i serien"

Transkript

1 En by i krig Viborg

2 Andre bøger i serien En by i krig Sakskøbing, 2011 En by i krig Holsted, 2011 En by i krig Stilling-Gram, 2011 En by i krig Dronninglund, 2011 En by i krig Taastrup, 2011 En by i krig Hals, 2012 En by i krig Aalborg, 2012

3 En by i krig Viborg Henrik Gjøde Nielsen

4 En by i krig - Viborg Henrik Gjøde Nielsen 1. udgave 1. oplag ISBN: Copyright 2012 Henrik Gjøde Nielsen og Forlaget Uhrskov Redaktion og tilrettelægning: Frede Uhrskov og Vibeke Uhrskov Larsen 2012.

5 Indhold Forord... 9 De grønne Farver Grøn I - uniform Grøn II - eventyr Grøn III - begyndelsen OPROP! Viborgofficerer i tysk tjeneste Hvidt flag over Viborg Kaserne En slags hverdag Vejen beredes Oluf Krabbe Poul Rantzau Engelhardt Per Sørensen Frontkæmperens fotoalbum Frontkæmperens fortsatte fotos Bombefly - og humor - over Viborg Fra tysk til britisk dominans maj 1941, kl Viborg venter Lysets fest i en mørk tid Jul under besættelsen Julen Nytårsaften En modstandsmand Viborg i august Tre datoer Begyndende modstand Danmark i undtagelsestilstand Viborg i august Gidslerne i byen Modstandsbevægelsens dag Ørkenræven i Viborg ~ 5 ~

6 Adgang forbudt? Det må vi se! Atlantvolden Erwin Rommel Ørkenræven i Viborg I Viborg Domkirke ved Kaj Munks død Kaj Munk I Viborg Domkirke Tyskerne ud af Kærvænget Alvor ind i Stiften En af de sidste dages (u)hellige Biperson Bang og befrielsen Slutspil Forbrydelse og straf Sidste brev fra Viborg At se døden i øjnene Aalborggade 8, 1. sal Henrettelsen af Frantz Toft den 8. oktober 1946 kl Livsstraf Hvilken befrielse Opgøret forberedes Tiden er ikke inde til juridiske Spidsfindigheder. 126 Retsopgøret Plan for henrettelse Sporene blev kendelige, da man slettede dem Seksten salver Første salve I Viborg Arrest En øjenvidneskildring De henrettede Sidste salve Fra flygtningehjælp til henrettelsespeloton Et spejl Tiden Tiden Tiden ~ 6 ~

7 Tiden En cirkel Morbidt Matador: Sabotørspillet! Gå i fængsel eller Hos Richard Krog Spillet består af Spilleregler til Sabotørspillet Billedforklaring Særmeldingskort til Sabotørspillet Mørke sider af historien Muntert mørklægningsspil: Mulm og Mørke Tag ind på Rådhuspladsen eller Luftalarm Hos Richard Krog igen Gengas og andre genvordigheder Spillet består af Spilleregler for Mulm og Mørke Mørke tider med lyse sider Publiceringsdata ~ 7 ~

8 Aalborggade 8, 1. sal Den 8. oktober 1946 kl skulle Frantz Toft som den første henrettes i Undallslund Plantage ved Viborg. Den planlagte procedure skulle gennemføres og de tekniske indretninger afprøves i praksis. Tofts anmodning om benådning var afslået, og henrettelsespelotonen fra Aalborg, hvor Toft havde begået sine forbrydelser, kørte i første omgang til Politigården i Viborg og derpå ud til pladsen i Undallslund. Ordren til dødsdommens fuldbyrdelse forelå i kode: Aalborggade 8, 1. sal: Frantz Toft, 8. oktober 1946, kl om natten. Senere fulgte 15 andre i Tofts spor. I alt 16 henrettedes i Undallslund Plantage, 30 på en del af Københavns gamle voldanlæg, det nuværende Christiania. Dødsdom kan diskuteres, men at Toft virkelig havde begået de forbrydelser, han blev henrettet for, kan ikke betvivles. Henrettelsen af Toft er en dyster afslutning på et mørkt kapitel i Danmarks historie, eller rettere en af flere dystre afslutninger. Såvel forbrydelserne som straffen foretrækker man at forskånes for. Det er nødvendigt at huske. Noget huskes hellere end andet. ~ 8 ~

9 Forord Man skriver jo så meget mellem år og dag, og på sin vis uden at opdage det, indtil man på en eller anden måde bliver gjort opmærksom på forholdet. Det er udgangspunktet for denne lille bog. Og så noget helt andet. I oktober 2011 modtog jeg et brev, stilet til Hals Museums Lokalhistoriske Arkiv, fra Forlaget Uhrskov ved Frede Uhrskov. Sagen var den, at Forlaget Uhrskov havde startet en serie, En by i krig X-by, der skulle publicere allerede kendt materiale fra besættelsestiden Det kunne f.eks. være en for længst udsolgt bog, som burde genudgives, eller måske en samling artikler, der kunne udgives i bogform. Om vi havde noget, vi gerne ville udgive? Tidspunktet var lidt uheldigt, idet jeg stod med det ene ben på vej ud af Hals Museum og Nordjyllands Historiske Museum, og det andet på vej ind på Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Globale Studier, for der at få opfyldt et længe ønske, nemlig at tage fat på et ph.d.-stipendiat, finansieret af Aalborg Universitet og Nordjyllands Historiske Museum. Nå, men sådan noget skal man ikke spørge mig om, og da Forlaget Uhrskov påtog sig alt det praktiske arbejde, sagde jeg ja, og samlede en del af det materiale, som jeg gennem tiden har skrevet og udgivet om Hals-egnens historie Museumsforeningen for Hals Museum holdt afskedsreception for mig fredag den 13. januar 2012, og på denne dag blev bogen En by i krig Hals, præsenteret for den absolut intetanende offentlighed. Samarbejdet med Frede Uhrskov var så godt, at vi, da vi lagde sidste hånd på Hals-bogen, drøftede andre mulige projekter. Blandt dem var at samle og udgive en del af det, som jeg har skrevet om Aalborgs historie Det blev til En by i krig - Aalborg, ~ 9 ~

10 Nu var vi godt i gang, og hvorfor så ikke gøre det samme for Viborgs vedkommende? Viborg er min hjemby, skønt jeg efterhånden har levet den største del af mit liv i det nordjyske, og jeg har gennem år og dag skrevet stort og småt om Viborg, herunder om Viborg under besættelsen Det er et udvalg af disse arbejder, der udgives i herværende bog. Omstændighederne for de enkelte arbejders oprindelige publicering fremgår af oversigten Publiceringsdata. Jeg har i såvel udvalg som rækkefølge i herværende bog tilstræbt en vis kronologi, selvom denne naturligvis brydes, f.eks. i de tilfælde, hvor jeg følger et forløb eller en person fra besættelsestidens start til dens afslutning, og derefter. Det vil i den sammenhæng også fremgå, at henrettelserne i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen har optaget mig en del. De arbejder om dette emne, der bringes her, er blot et udvalg af, hvad jeg har skrevet, men angiver forhåbentligt det mest centrale, i hvert fald hvad angår arbejder, der har Viborg som omdrejningspunkt, ligesom jeg her har lejlighed til at bringe nogle detaljer, der kan være med til at sætte de større linjer eller de mere teknisk orienterede udredninger, som f.eks. planerne for en henrettelses forløb, i perspektiv. Besættelsestiden var en trist tid, en mørk tid. At der imidlertid også var lyspunkter, fremgår af andre arbejder i herværende samling. Det er således både trist og lidt mere munter læsning, man møder i denne bog. Men det er også lærerig læsning, vil jeg vove at påstå. Ganske vist viser erfaringen, at vi ikke lærer af historien. Men vi kan lære af historien. Hvis vi vil. Det er en af de gode grunde til fortsat at skrive om besættelsestiden Og til at læse om den. Aalborg, Efteråret 2012 Henrik Gjøde Nielsen ~ 10 ~

11 De grønne Farver Nationale symboler fik øget betydning under besættelsen, og det gjorde farver også. Man kunne udtrykke sympati ved at bære huer udformet og strikket i de farver, det britiske Royal Air Force brugte i deres kendingsmærker, og Dannebrogs røde og hvide farver og former kunne gå igen i mangfoldige kombinationer, uforstyrret af den kendsgerning, at de danske nazister også brugte det danske flags farver. De tyske hagekorsfaner var udformet med sort kors på rød bund, mens de danske var lavet med hvidt hagekors på rød bund. Og så var der en anden farve, der under besættelsen fik fornyet betydning, nemlig farven grøn. Grøn I - uniform Det tyske infanteri var klædt i vissengrønne uniformsjakker. Og med den massive besættelse så man naturligvis soldater - og grønne uniformer - over alt i byen og på landet. Derfor blev udtrykket De grønne da også brugt om de tyske soldater. Også når de smed uniformen; for eksempel når de skulle ud at bade i Kærvænget, og de grønne uniformer fyldte op i omklædningsrummene. Grøn II - eventyr En anden betydning, farven fik, havde i udgangspunktet ikke noget som helst med besættelsen at gøre. Det var et eventyr af H. C. Andersen. Danmarks nationaldigter havde engang skrevet et i forhold til hans øvrige produktion lidet påagtet eventyr, De små grønne, trykt første gang i Nye Digtninger. Fortællinger og Digte af danske Forfattere, udgivet af Christian Winther i 1867, men altså skrevet før. Fortællingen indledes med at berette om et ~ 11 ~

12 rosentræ i vinduet, der for nyligt var ungdomsfriskt, men nu så sygeligt ud, fordi det led noget. Rosentræet havde fået indkvartering, der åd det op - for resten meget honnet indkvartering i grøn uniform. Det var nogle rigtigt væmmelige skabninger var det, som ikke ville kalde sig selv ved navn - i det mindste ikke i uniform, og jeg er altid i uniform. Naturligvis ender det med at mennesket kommer og får sat hele den ækle, snyltende flok på porten og kalder de små grønne ved deres rette navn, for man skal nævne tingene ved rette navn - og tør man ikke i almindelighed, så skal man kunne det i eventyret. Skuespilleren Helge Kjærulff Schmidt fik i besættelsestiden stor succes med sin oplæsning af dette eventyr, som også blev mangfoldiggjort, udsendt i radioen og så videre. Den tyske censur forsøgte at standse denne tilsyneladende åbenlyse tilsmudsning af besættelsesmagten, opfordring til oprør som det var, men forgæves. Man henviste til, at eventyret var næsten 100 år gammelt, skrevet for længe siden, og intet som helst havde med den aktuelle politiske og militære situation at gøre. Men folk vidste jo nok, hvad det drejede sig om. Grøn III - begyndelsen Og så var der endeligt et tredje fænomen, der blev kendt som grønt, de grønne sedler. De grønne sedler var de flyveblade, som tyske fly spredte ud over Danmark den 9. april 1940 om morgenen. ~ 12 ~

13 Den anden Verdenskrig kom til Viborg den 9. april 1940 omkring kl om morgenen. Byen blev vækket af kraftig motorstøj fra tyske flyvemaskiner, der overfløj Viborg i bølge på bølge. Skønt ingen kunne sige, om Luftwaffe havde i sinde at bombe, stod man på gader og stræder og betragtede flyene. Forklaring må både være, at blot en enkelt maskine dengang var et særsyn, en hel luftflåde aldeles overvældende, og at man var fuldstændigt overrumplet over, at Danmark blev besat af så vældig en styrke. Her flyver en tysk bombemaskine ned over kaserneområdet, hen over krydset Rødevej - Skivevej, på morgenen for besættelsen. ~ 13 ~

14 Det var de sedler, der varslede at også Viborgs brunskjortede nazister nu fik selskab af det store tyske broderpartis Værnemagt, og at viborgenserne nu måtte se en ny farve og en ikke dansk uniform dominere gadebilledet og livet. Denne løbeseddel, som mange krøllede sammen i raseri, er vel nok det mest omtalte dokument i dansk besættelseshistorisk litteratur, og ofte omtalt med foragt, både som følge af dets løgne og ikke mindst som følge af det ubehjælpsomme sprog, velvilligt udlagt som en blanding af dansk og norsk, som budskabet var udformet på. Flyvebladet varslede for de danske nazister en ny æra, og for de fleste danske begyndelsen på besættelsestiden. Som nævnt: Flyvebladet er ofte omtalt, kun sjældent gengivet i dets fulde ordlyd. Derfor skal det ske her. OPROP! Til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Vendskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen. Deres Hensigt var og bliver, efter Mulighet, at treffe Afgjørelser paa Krigsskuepladser som ligger mere afsides og derfor er mindre farlige for Frankriget og England, i det Haab, at det ikke ville være mulig for Tyskland, at kunde optræde stærkt nok imot dem. Af denne Grund har England blandt andet stadig krænket Danmarks og Norges Nøitralitet og deres territoriale Farvand. ~ 14 ~

15 Forside Oprop, nedkastet af tyske fly over Danmark den 9. april 1940 om morgenen. Original i Frants H. Jensens privatsamling. Bagside Oprop. Original i Frants H. Jensens privatsamling. ~ 15 ~

16 Det forsøgte stadig at gjøre Skandinavien til Krigsskueplads. Da en yderlig Anledning ikke synes at være givet efter den russisk-finnske Fredsslutning, har man nu officielt erklæret og truet, ikke mere at taale den tyske Handelsflaates Seilads indenfor danske Territorialfarvand ved Nordsjøen og i de norske Farvand. Man erklæte selv at vilde overta Politiopsigten der. Man har tilslut truffet alle Forberedelser for overraskende at ta Besiddelse af alle nødvendige Støtepunkter ved Norges Kyst. Aarhunredes største Krigsdriver, den allerede i den første Verdenskrig til Ulykke for hele Menneskeheden arbeidende Churchill, uttalte det aapent, at han ikke var villig til at la sig holde tilbake af legale Afgjørelser eller nøitrale Rettigheder som staar paa Papirlapper. Han har forberedt Slaget mot den danske og norske Kyst. For nogen Dager siden er han blit utnævnt til foransvarlig Chef for hele den britiske Krigsføring. Den tyske Regjering har til nu overvaaket denne Mands Forholdsregler, men den kan ikke taale, at en ny Kriksskueplads nur bliver skaffet efter de engelsk-franske Krigsdriveres Ønsker. Den danske og den norske Regjering har siden Maaneder hat Beskjed om disse Forsøk. Likeledes er deres Holdning ingen Hemmelighed for den tyske Regjering. De er hverken villige eller istand til at kunne yde en virksom Motstand mot det engelske Indbrudd. Derfor har Tyskland besluttet at foregripe det engelske Angrep og med sine Magtmidler selv at overta Beskyttelsen av Danmarks og Norges Kongeriges Nøitraliotæt og værne den saalænge Krigen varer. Det er ikke den tyske Regjerings Hensigt at skaffe sig et Støttepunkt i Kampen mot England, den har udelukkende det Maal at forhindre at Skandinavien bliver ~ 16 ~

17 Slagmark for de engelske Krigsudvidelser. Af denne Grund har stærke tyske militærkræfter siden idag morges tat Besiddelse af de vigtigste militære Objekter i Danmark og Norge. Over for disse Forholdsregler treffes der for Tiden Overenskomster mellem den tyske Riksregjering og den Kongelige Danske Regjering. Disse overenskomster skal sikre at Kongeriget bestaar videre, at Hæren og Flaaten opretholdes, at det Danske Folks Frihet agtes og at dette Lands fremtidige Uafhængighed fuldt ut sikres. Indtil disse Forhandlinger er afsluttet, maa der ventes at Hæren og Flaaten har Forstaaelse for dette, likeledes at Folket og alle kommunale Seder er fornuftige og har god vilje, slik at de undlater enhver passiv eller aktiv Motstand. Den vilde være uten Nytte og bli brudt med alle Magtmidler. Alle militære og kommunale Steder anmodes derfor straks at opta Forbindelsen med de tyske Kommandører. Folket opfordres til at fortsætte det daglige Arbeide og til at sørge for Rolighed og Orden! For landets Sikkerhet mod engelske Overgrep sørger fra nu af den tyske Hær og Flaade. Den Tyske Kommandør Kaupisch. Mange har formodentlig ved første øjekast haft lyst til at betragte skrivelsen som en drøj vittighed, hvis det ikke var for de tilsyneladende uendelige formationer af krigsfly, der dækkede himlen. Men på trods af det ubehjælpsomme og ind i mellem direkte latterlige sprog og de mere eller mindre åbenlyse løgne var der ingen tvivl: Besættelsen var begyndt. ~ 17 ~

18 ~ 18 ~ Ved besættelsens begyndelse: Smilende tyske soldater demonstrerer deres geværer på Nytorv i april 1940, mens interesserede Viborg-drenge ser til.

19 Tyske soldater på Domkirkepladsen eller Gammel Torv i Viborg, efter endt gudstjeneste. En del af uniformen var naturligvis livremmen, hvor der på spændet var indgraveret ordene Gott mit uns, Gud med os. ~ 19 ~

20 ~ 20 ~

21 Viborgofficerer i tysk tjeneste Hvidt flag over Viborg Kaserne Viborggarnisonens historie den 9. april 1940 er med til at give en del af baggrunden for, i det mindste i nogle tilfælde, årsagen til at visse danske officerer gik i tysk tjeneste. Dagen forløb forstemmende. Den 8. april 1940 kom der om eftermiddagen ordre til 6. Bataljon i Viborg om at garnisonen skulle sættes i alarmberedskab, og kl blev der givet ordre til forhøjet beredskab. Det betød blandt andet, at befalingsmændene måtte tage til deres hjem i byen, men ikke forlade hjemmet. Garnisonschefen, oberstløjtnant W. Ulrich, tog også til sit hjem og gik i seng, mens han spekulerede på, hvad morgendagen ville bringe. Kl blev han vækket af sin kone. En soldat stod i hans gård og råbte, at han straks skulle indfinde sig på kasernen på Rødevej. Ulrich klædte sig på, mens hans kone lavede morgenmad og pakkede hans kuffert, og snart begyndte de tyske fly at kredse over byen og udspy mængder af grønne flyveblade. W. Ulrich ankom til kasernen og sad ved sit skrivebord, mens han tænkte på, hvad dagen ville bringe, og hvordan han skulle gribe denne eller hin situation an. Kl blev der givet ordre til, at garnisonen skulle gøre sig klar til togtransport, uvist hvordan man egentlig havde tænkt sig at gennemføre denne, og kl blev krigen afblæst, som Ulrich udtrykker det i sine erindringer. Han samlede nogle officerer om sig, alle mere eller mindre lamslåede, hvorpå alle gik hver til sit med besked om at møde kl På det tidspunkt skulle der hejses et hvidt flag over Dannebrog på kasernens tag. Garnisonen forblev på kasernen, men det hvide flag vajede over Viborg. Mit blik nåede aldrig så højt, at jeg så det, som Ulrich udtrykker det. Til gengæld udtrykte i hvert fald en del af ~ 21 ~

22 mandskabet harme over, at de ikke måtte kæmpe. Det skulle ligeledes en del af mandskabet siden komme til. På den ene eller på den anden måde. En slags hverdag Efter den 9. april 1940 blev mandskabet, når bortses fra et kompagni, hjemsendt, og den resterende del af garnisonen forsøgte at finde en hverdag igen, hvilket ikke var uden problemer. Noget af det, der skabte problemerne var, at nogle af garnisonens officerer efterhånden begyndte at sympatisere med besættelsesmagten, på den ene eller den anden måde. En officer holdt det nazistisk orienterede dagblad Fædrelandet, og af den grund hadede det menige mandskab ham af et ærligt hjerte. Tilsyneladende var der ikke sympatisører at finde blandt de menige, kun blandt officererne på Viborg Kaserne. Det var også menige, der sørgede for, at en tyskvenlig kaptajn blev forflyttet. Sagen havde sin baggrund i drabet på Knud Hvidberg i Kærvænget. Den pågældende kaptajn havde i ord forsvaret den tyske soldat, der stak Hvidberg ned, og en af Viborggarnisonens menige henvendte sig efterfølgende til oberstløjtnant W. Ulrich og anmodede på kompagniets vegne om tilladelse til at pibe kaptajnen ud. Ulrich fik sagen vendt således, at det menige mandskab kunne klage over kaptajnen, hvilket de gjorde, og manden blev forflyttet. I øvrigt indbragte sagen Ulrich en ministeriel næse, fordi han havde opfordret mandskabet til at klage. Men der var andre officerer i Viborg, som ikke indskrænkede sig til at holde Fædrelandet eller til i ord at forsvare de grønne. Der var officerer som fandt en sag i den nazistiske ideologi, eller i ønsket om at bekæmpe bolsjevisme og sovjetkommunisme, eller som i frustrati- ~ 22 ~

23 on over ikke at have kæmpet den 9. april 1940 ønskede at kæmpe sammen med den magt, som havde besat Danmark, eller som af blot og bar eventyrlyst gerne ville melde sig under hagekorsfanen. De fik tidligt i besættelsen muligheden. Vejen beredes For at kunne melde sig i tysk tjeneste var der dog lige et par forhold, der skulle være på plads. Naturligvis kunne ikke blot en enkelt dansk soldat men hel dansk oprettet og organiseret enhed ikke uden videre indgå i den tyske Værnemagt. En oprettelse af en dansk hærenhed, som skulle kæmpe side om side med tyskerne, krævede regeringens billigelse, og deltagelse i en sådan enhed krævede tilladelse for den enkelte soldat. En sådan tilladelse blev udstedt i Krigsministeriet i København udsendte den 8. juli 1941 følgende skrivelse under angivelsen Til Tjenestebrug. A.2764/4059 : Til Hærens Afdelinger m.fl. Den danske Regering har givet Tilladelse til, at faste Befalingsmænd af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.1. og hjemsendte værnepligtige (Befalingsmænd o.l. og menige) fra den danske Hær melder sig til Frikorps Danmark. Medlemmer af Frikorpset vil faa Lønning m.v. i Overensstemmelse med tyske Bestemmelser og for deres Person og Familie være undergivet de almindelige tyske Forsorgsbestemmelser. Adgang til at melde sig til Indtræden i Frikorpset har enhver til Hæren hørende fast Befalingsmand af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.l. samt enhver hjemsendt værnepligtig (Befalingsmand o.l. og menig). Tjenstgørende værnepligtige (Befalingsmænd o.l. og menige) til ~ 23 ~

24 pligtig Tjeneste har ikke Adgang til at melde sig. Anmeldelse til Frikorpset sker paa de i Pressen opgivne Steder. Ovenstaaende vil af Afdelinger m.fl. være at bekendtgøre for tjenstgørende faste Befalingsmænd af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.l., ligesom der vil være at give de paagældende fornøden Frihed til Anmeldelse (Mønstring) ved Frikorpset. Faste Befalingsmænd af Linien, Reserven (Forstærkningen) o.l., der efter Anmeldelse til Korpset faar Meddelelse om at være antaget, indsender Ansøgning om Tilladelse til at træde uden for Nummer samt om Rejsetilladelse til Udlandet. Personel, der faar Tilladelse til at træde uden for Nummer, vil kunne forvente at faa Tilladelse til at genindtræde i Nummer, naar Tjenesten ved Korpset ophører på lovlig Vis. Samtlige Ansøgninger fra faste Befalingsmænd o.l. i Sagens Anledning fremsendes uopholdeligt ad Kommandovejen til Krigsministeriet. Ingen kan frigøres, førend Krigsministeriets Bestemmelser foreligger. Ansøgninger vil kunne forventes imødekommet i det Omfang, Tjenesten tillader dette. Hjemsendte værnepligtige (Befalingsmænd o.l. og menige), der ønsker at indtræde i Frikorpset, skal indsende Ansøgning om Rejsetilladelse til Udlandet gennem deres militære Underafdeling. Saadan Rejsetilladelse meddeles de paagældende af den dertil beføjede Myndighed, idet der ses bort fra, om de paagældende maatte være bestemt til Genindkaldelse. Det maa ikke vanskeliggøres for de paagældende at indtræde i Korpset. Skrivelsen er signeret af Brorson og Thygesen; Søren Brorson (Venstre) var Krigsminister i regeringen, T.K. Thygesen chef for Krigsministeriets 1. kontor. Med skri- ~ 24 ~

25 velsen var vejen beredt for de danske, der i første omgang måtte ønske at indtræde i Frikorps Danmark, hvorfra vejen siden skulle gå til andre tyske afdelinger inden for Waffen-SS. At dette skridt dog også kunne vække tvivl om, hvorvidt det nu også var omfattet af den ministerielle skrivelse af 8. juli 1941, herom vidner et brev fra Krigsministeriet En kaptajn, lad os kalde ham NN, og oven i købet Ridder af Dannebroge, kom på dette tidspunkt nemlig i tvivl om, hvorvidt hans tilladelse til at indtræde i Frikorps Danmark, der blev opløst den 5. maj 1943, netop også gjaldt andre hærenheder. Sin tvivl forelagde han Krigsministeriet i København, og fra chefen for Krigsministeriets 1. Kontor, Kaptajn T. K. Thygesen, modtag han følgende brev, dateret København den 13. juni 1942, A.2374/551: Kjære Hr. Kaptajn. I Anledning af Hr. Kaptajnens Underhaandsforespørgsel den 12/ hvor De rejste Spørgsmaalet om, hvorvidt Deres Forsættelse [d.v.s. forflyttelse] fra Frikorps Danmark til en anden Afdelingen indenfor Waffen-S.S. maatte bevirke nogen Ændring i Deres hidtidige Stilling og Vilkaar overfor den danske Hær, kan jeg meddele, at den omhandlede Forsættelse ikke medfører nogen Ændring i Deres hidtidige Stilling og Vilkaar over for den danske Hær. Med venlig Hilsen og alt godt i Fremtiden Deres hengivne [sign.] Thygesen. Der var med andre ord intet som helst at være i tvivl om. Regeringen havde udstedt en generel tilladelse, og for de, der kom i tvivl om hvorvidt deres fortsatte karriere i tysk tjeneste nu også var omfattet af den generelle tilladelse, ~ 25 ~

26 blev der på personlige forespørgsler givet grønt lys. Oven i købet blev det understreget, at det for de pågældende ikke måtte besværliggøres at indtræde i Frikorpset. Man overlod kommandoen over Frikorps Danmark til Oberstløjtnant C.P. Kryssing, der etablerede hvervekontorer over hele landet, og via annoncer og plakater søgte at hverve danske mænd til korpset. Kryssings argumenter gik naturligvis ikke på, at man nu skulle være med til at gøre Europa til en stortysk stat under nazistisk diktatur, men derimod at man sammen med andre nationer i våbenbroderskab skulle slutte op i kampen mod bolsjevismen. Imidlertid var der ikke tvivl om, at den rette indstilling var forudsætning for antagelse. Og det rette blod. Naturligvis kunne jøder ikke blive antaget, idet man søgte mænd af nordisk blod. Våbenføre mænd i alderen fra 17 til 40 år kunne antages krigstiden ud, mens ugifte mænd i alderen fra 17 til 23 år kunne vælge blot at forpligte sig til tjeneste i to eller fire år. Der var flere Viborgofficerer der lod sig hverve, af forskellige grunde og med vidt forskellige skæbner. Tre af de mest markante skal omtales i det følgende. ~ 26 ~

27 Hverveannonce for Frikorps Danmark, udformet som et opråb fra kommandanten C.P. Kryssing. Kopi i Frants H. Jensens privatsamling. ~ 27 ~

28 Hverveplakat for Waffen-SS, Standarte Nordland. Original i Frants H. Jensens privatsamling. ~ 28 ~

29 Oluf Krabbe En af de Viborgofficerer, der aldrig siden lagde skjul på hverken sin deltagelse i krigen på tysk side eller på sin politiske overbevisning, der nærmest må have gjort det naturligt for ham at melde sig under hagekors og Dannebrog som det igen og igen betones, var Oluf Krabbe. Ud over i bogform at agitere for sin nazistisk orienterede verdensopfattelse, skrev Oluf Krabbe også en bog om danske på den forkerte side, nemlig Danske soldater i kamp på Østfronten , mest komplet i 2. reviderede udgave Det er ikke en uproblematisk bog. Alene det forhold, at forfatteren påberåber sig at fremstille, hvorledes det i virkeligheden gik for sig får alarmklokkerne til at ringe. Ikke desto mindre vedgår Krabbe at der i denne sag er en nær sammenhæng mellem krig og politik, og i begge sammenhænge er sandheden som bekendt det første offer. Krabbes fremstilling er da også politisk farvet, men udmærker sig imidlertid ved en grundig gennemgang af de danske enheders historie og indsats på Østfronten. Udgivet første gang i 1975 er bogen således, uagtet dens politiske observans, noget af et pionerarbejde om emnet. Ikke desto mindre står man efter endt læsning, som ved flere af også de senere fremstillinger af danske soldaters indsats på Østfronten, tilbage med en undren over hvorfor de egentlig trak sig tilbage. For de ikke uhildede, dvs. for frontkæmperne, var indsatsen på Østfronten tilsyneladende en lang succeshistorie. Ganske vist var man presset fra tid til anden, og ganske vist var oplevelserne dramatiske og blodige, med store tab på begge sider, men alligevel er beretningerne, også Krabbes, en lang fortælling om sejhed, mod og styrke, om flygtende Ivan er og vellykket indsats i selv de værste områder. Der er imidlertid et andet område, hvor Krabbes bog ~ 29 ~

30 kan kaste lys over en væsentlig del af sagen, nemlig i spørgsmålet om, hvorfor de danske officerer, herunder Viborgofficererne, gik i tysk tjeneste. Krabbe gjorde sig nemlig i forbindelse med materialeindsamlingen, som alt andet lige må siges at have været grundig, den ulejlighed at bede om erfarne befalingsmænds skøn over, hvilke motiver der drev de enkelte til at melde sig i tysk tjeneste. Resultatet blev, at 2-5 % havde meldt sig af militærfaglig interesse; heri må også, skønt Krabbe ikke nævner det, indgå ønsket om at gøre militær karriere hurtigere og i en større, mere moderne og effektiv hær end den danske. For 5-10 % anføres årsagen at være krigerisk eventyrlyst, og for 3-5 % utilfredshed med private forhold, hvilket vel kan tolkes som varierende grader af personlig desperation % angiver at have meldt sig på baggrund af en antikommunistisk indstilling, hvilket i hvervekampagnerne også i høj grad blev angivet som den gode grund til at melde sig, mens % skulle have meldt sig ud fra et behov for national oprejsning ud fra en traditionel konservativ indstilling % skulle have meldt sig som følge af et ønske om fornyelse i Europa ud fra overvejende nationalsocialistisk indstilling men uden klar idédefinition, mens endelig % havde meldt sig af samme grund, dvs. ønske om politisk fornyelse i Europa ud fra overvejende nationalsocialistisk indstilling, men som medlem af et nationalsocialistisk parti eller fra en familie med partimedlemmer. Den sidstnævnte gruppe er klart den største, og lægges denne sammen med den andensidst nævnte når man frem til, at mellem 45 og 55 % af de danske østfrontfrivillige faktisk meldte sig af på baggrund af politisk, dvs. nazistisk, overbevisning. Men vejen ind i Hitlers armeer var ikke altid så enkelt defineret. Det er en anden Viborgofficer et godt eksempel på. ~ 30 ~

31 Poul Rantzau Engelhardt Poul Rantzau Engelhardt var den 9. april 1940 kaptajn i Viborg. Rantzau berettede efter krigen, at den danske general Prior havde rundsendt en fortrolig skrivelse til garnisonerne, hvori han meddelte, at alle hans forslag om at mobilisere den 6. april 1940 og at kæmpe den 9. april 1940 var blevet fejet af bordet. Ifølge Engelhardt var enhver som så den skrivelse ikke i tvivl om, at den tyske besættelse var sket i bedste forståelse med regeringen Stauning/Munch. I november 1940 var Engelhardt så sammen med fire andre officerer indbudt af den tyske generalfeltmarskal von Brauchitsch til et studiebesøg på Vestfronten. Engelhardt var den yngste og skulle derfor tage notater fra besøget. I en takketale til tyskerne, som blev holdt af den danske general Gørtz, sagde denne ifølge Engelhardt åbenlyst, at besættelsen var aftalt, og Engelhardts tidligere chef, oberst Hartz der nu var militærattaché i Berlin, opfordrede direkte Engelhardt til at melde sig i tysk tjeneste, ud fra en betragtning om, at det for Danmark gjaldt om at så mange officerer som muligt meldte sig. Endvidere sagde chefen for Krigsministeriets 1. Kontor, kaptajn Thygesen, som vi tidligere har mødt, til Engelhardt, at det ville være fuldt lovligt at melde sig i tysk tjeneste, og at han til enhver tid kunne indtræde i nummer i den danske hær. Og endelig modtog Engelhardt, efter at have meldt sig, et brev fra en anden af hans tidligere chefer, oberst Wørrishøffer, hvori denne skrev, at han respekterede enhver som satte sit liv ind på, hvad han mente måtte være til gavn for vort land. Tilsyneladende gjorde Engelhardt grundigt gavn for tyskerne på Østfronten. Han blev i hvert fald den dansker, der næst efter den første organisator, oberstløjtnant og senere generalmajor Kryssing, opnåede den højeste grad i Waffen- SS, nemlig standartenführer, svarende til oberst. ~ 31 ~

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Skudt ned over Danmark

Skudt ned over Danmark Jørgen Hartung Nielsen Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Skudt ned over Danmark Sabotør-slottet, 3 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge.

Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. 14538i08 2/18/00 4:31 PM Page 1 Rækkefølgen af faserne i en spilleomgang Nedenfor ses et resumé af faserne i en spilleomgang, som SKAL udføres i nævnte rækkefølge. Forstærkningsfase - 1/3 af de besatte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt

DET TALTE ORD GÆLDER DET TALTE ORD GÆLDER 1/8. Forsvarsudvalget FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt Forsvarsudvalget 2009-10 FOU alm. del Svar på Spørgsmål 158 Offentligt TALEPUNKTER SAMRÅD VEDR. LÆKAGE I 2007 Spørgsmål H Har ministeren eller Forsvarsministeriet iværksat en intern undersøgelse af den

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10

Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Prædiken Påskedag Klostermarkskirken den 5/4 2015 kl. 10 Salmer: 408 218 236 --- 224 439 247 234 Læsninger: Sl 118,19-29; 1. Kor 5,7-8; Mark 16,1-8 Påskemorgen er opstandelse, op at stå, åbne døre, håb,

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14

Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 1 Gudstjeneste for Dybdalsparken 12.06.14 290 I al sin glans nu stråler solen 291 Du som går ud 294 Talsmand 42 I underværkes land jeg bor En mand kommer gående hen ad vejen, han er på vej til Nidaros,

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere