2. Indledning og beskrivelse af kursets indhold, og en kort samtale omkring forventninger instruktørens og deltagernes.

Transkript

1 Modul 2 Paradis Exit I begyndelsen skabte Gud en perfekt verden. Træerne bugnede af frugt, og alt var fryd og gammen. Men hvorfor er der så, så meget ondt i verden? Hvor kommer det fra? Fra Satan, Gud eller mennesker? Hvis Gud er almægtig, har mennesket så overhovedet en fri vilje? Hvad er meningen? Blev jorden skabt på seks dage eller blev den til ved en tilfældighed? Formål Deltagerne skal have fortrolighed med, at der findes to skabelsesberetninger og deraf forskellige gudsbilleder. Deltagerne skal forholde sig til begreberne creationisme og darwinisme og forholde sig til, at tro og videnskab ikke behøver være hinandens modsætninger. Deltagerne skal forholde sig til problemstillinger i relation til forholdet mellem Guds almagt og menneskets frie vilje. Herunder skal de reflektere over teodiceproblemet og komme til en forståelse af, at Gud ikke har en mening med lidelsen, men at Gud kan give mening i lidelsen: At han er nær den der lider. Undervisningsforløb 1. Velkomst, sang/salme og præsentation af instruktør 2. Indledning og beskrivelse af kursets indhold, og en kort samtale omkring forventninger instruktørens og deltagernes. Præsentation af modulet og dine planer for forløbet, brug evt. oversigten og teaseren. Hvem er deltagerne og hvad forventer de af dette oplæg. Brug nedenstående øvelse. Øvelse - sæt deltagernes egne personlige tanker og overvejelser i spil. Dermed viser du, at deltagernes egne erfaringer er væsentlige og du får som instruktør allerede fra begyndelsen en klar fornemmelse af deltagernes eventuelle problemstillinger og kan lægge vægten efter det i den følgende undervisning. Det kan rent praktisk ske på flere måder: Den korte: Deltagerne snakker sammen to og to i fem minutter om tanker og overvejelser i forhold til temaet. Den fælles: Alle byder ind med spørgsmål og overvejelser, og det skrives på tavle eller flipover.. Den mere grundige: Deltagerne skriver i fem minutter deres tanker og overvejelser ned på store ark papir på væggen. Der er fem minutters fernisering, hvor deltagerne går rundt og læser hinandens tanker og overvejelser. Der kan evt. gives rum for, at deltagerne kan komme med korte mundtlige kommentarer, men det er vigtigt, at diskussionen ikke gives fri på dette tidspunkt.

2 3. Hvorfor beskæftige sig med Det gamle Testamente? Den bedste grund til ikke at beskæftige sig med Det gamle Testamente på et kristendomskursus er, at den kristne grundtekst først og fremmest er Det nye Testamente, hvor vi får introduceret Kristus. Kigger vi tilbage på historien, er der flere teologer, der har ment, at man burde smide Det gamle Testamente ud af den kristne Bibel, fordi det er et jødisk skrift, der ikke har noget med kristendom at gøre. Det, vi kalder Det gamle Testamente, er jødernes Bibel. Det Gamle Testamente er altså skrevet af jøderne og handler om den jødiske historie og om jødernes forhold til Gud - så derfor bør de kristne, efter nogles mening, overhovedet ikke tænke på Det gamle Testamente! Det skal ud af den kristne historie. Men kristne skal selvfølgelig beskæftige sig med Det gamle Testamente, af den væsentlige grund, at det er her, vi læser om Gud som skaber, præcis som vi bekender i begyndelsen af vores trosbekendelse: Vi tror på Gud Fader den almægtige, himlens og jordens skaber. Og hvis vi vil vide noget om Gud som skaber, så er det en god idé at læse i Det gamle Testamente. Derudover rummer Det gamle Testamente også forjættelser/forudsigelser om Jesus, og Det gamle Testamente er en væsentlig forudsætning for at forstå Jesu forkyndelse. 4. Det Gamle Testamentes skabelsesberetninger Formålet med det følgende er, at deltagerne får en grundlæggende fortrolighed med teksterne. Skabelsesberetning A (1 mos 1 1-2,4) Skabelsesberetnbing B (1 mos 2,5-25) Skabelsesberetning A Bed deltagerne slå op på den allerførste side i Det gamle Testamente. Her finder man beretningen om, hvordan Gud skaber Jorden og alt det, der lever på den. Lad evt. en af deltagerne læse beretningen op (1. Mos. 1-5): I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde: Der skal være lys!. Og der blev lys. Gud så at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften og det blev morgen, første dag. Det vil sige: Gud skaber hele verden, himmel og jord, havet, fiskene, fuglene, planterne, dyrene og på den 6. dag skaber han menneskene. På den 7. dag hviler Gud sig efter at have skabt verden, og han ser på sit skaberværk og tænker ved sig selv: Det er godt. Det, vi læser her, er altså et ganske bestemt syn på verden, nemlig Guds syn på verden, og Gud så at det var godt betyder helt konkret, at Gud som udgangspunkt har tænkt verden god. Skabelsestro og videnskab Det Gamle Testamente fortæller os altså, at Gud skabte jorden og universet på 6 dage. Men er spørgsmålet om, hvorvidt jorden blev skabt på 6 dage egentlig det mest relevante spørgsmål at stille. Man kunne også i stedet spørge: Skal man som kristen tro på, at jorden blev skabt på 6 dage? Kristne ser meget forskelligt på spørgsmålet. Det betyder, at der gives forskellige svar, og at det er en diskussion, der jævnligt dukker op i medierne. På et tidspunkt var der i flere forskellige aviser stor debat om biologiundervisningen på nogle kristne friskoler, hvor man i stedet for at undervise i Darwins evolutions eller udviklingslære underviste i skabelsesberetningens verdensbillede (altså tanken om, at jorden blev skabt af Gud på 6 dage.)

3 Problemstillingen her er, at man sidestiller tro og overbevisning med fornuft og fakta, hvorved man trækker troens univers ind i undervisningens rum, som om det var to ligestillede videnskabelige tilgange. Her er det vigtigt at præcisere, at myten er en forklaring for troen, men ikke en videnskabelig forklaring. Inden spørgsmålet diskuteres nærmere gives en kort introduktion til to forskellige holdninger, nemlig hhv. Darwinismen og Creationismen: Darwinismen skaber konfliktpunkter mellem teologi og videnskab Darwinismen tager sit udgangspunkt hos Darwin, der skrev bogen arternes oprindelse (1859). Ideen er, at alt liv har udviklet sig fra én ur-celle (en meget simpel form for liv). Denne/disse urcelle(r) opstod spontant i havet for omk. 4 4,5 milliarder år siden, og herfra udviklede alt liv sig. Ud over det indeholder darwinismen tanken om survival of the fittest (jungleloven). Det betyder, at livet langsomt har udviklet sig frem til det, vi kender i dag, ved at de stærkeste, altså de mest livsduelige arter, har undertrykt andre former for liv. Det er fra darwinismen, vi har den tanke eller teori, at menneskene har udviklet sig fra aberne. Mange kristne er blevet provokerede af denne tanke om, at mennesket bare skulle være en videreudvikling af aben, fordi det ikke stemmer overens med det, vi hører i skabelsesberetningen; at mennesket blev skabt som kronen på værket og som hersker over dyrene. Et andet eksempel på at nybrud inden for videnskab har ført til teologiske problemer, møder vi, da naturvidenskaben fandt ud af, at planeten jorden ikke er den centrale del af vores solsystem som alle andre planeter drejer sig om men at det i stedet er solen. Denne teori kalder man den kopernikanske vending, opkaldt efter teoriens ankermand Kopernikus. Det skabte problemer for teologien, fordi det i den kristne skabelsestanke står stærkt, at Guds skaberværk har jorden som centrum og mennesket som kronen på værket. Nu skulle man pludselig forholde sig til, at jorden blot var en del af universet. Opdagelsen vendte på den måde op og ned på en række bibelske forestillinger. Creationismen Når man kreerer noget, skaber man noget. Creationismen har sit navn fra det latinske ord creatio, der betyder at skabe. Hovedtanken bag denne retning er, at livet ikke opstod spontant eller tilfældigt, men at der bag de forskellige former for liv er en guddommelig vilje. Er man creationist tager man altså skabelsesberetningen i Bibelen bogstavelig. Øvelse gruppearbejde om skabelsestro og videnskab. ca. 15 min Er man som kristen forpligtet til at tro på, hvad der står i Bibelen? Skal/bør man som kristen tro på, at jorden blev skabt på 6 dage? Er man en bedre kristen, hvis man tror det, end hvis man ikke gør? Kan man være kristen og darwinist på samme tid? Giver det mening at drive videnskab ud fra Bibelen (som eks. creationismen)? Kommentar Darwins udviklingslære er en anden teori end creationismen. Det der er mest interessant i denne forbindelse er sådan set ikke videnskaben i sig selv men dens forhold til de gammeltestamentlige, eller i det hele taget, til de bibelske tekster. Som vi kan se i det følgende er der flere holdninger til, hvordan forholdet mellem de to størrelser er eller bør være. To yderpositioner, pkt. 1. og 3. der lægger sig i hver sin ende, samt en mere blød og midtersøgende holdning, pkt Videnskab og religion har intet med hinanden at gøre. Videnskaben kan forklare alt. Hvis der er mangler i de naturvidenskabelige forklaringer, skyldes det alene mennesket begrænsning. Det vil formentlig en gang være muligt at forklare alt.

4 2. Videnskab og religion udelukker ikke hinanden, men supplerer hinanden. Flere videnskabsfolk henviser til at det hele er så fantastisk skabt, at det ikke kan være tilfældigt der må ligge et design bag, og på samme vis gælder det, at religiøse mennesker også godtager dele af en videnskabelig forklaring på jordens oprindelse. 3. Videnskaben er underordnet Bibelen, og videnskabens resultater vurderes efter, om de er i overensstemmelse med den. Forskellen på hvorfor og hvordan. Mellemvejen (pkt. 2 ovenfor) hævder, at videnskaben og den bibelske tekst simpelthen har to forskellige formål de siger noget forskelligt om verden. Videnskaben forsøger at objektivere verden (siger altså noget om, hvordan verden blev skabt), mens fortællingen i Det Gamle Testamente forsøger at tolke verden (siger altså noget om, hvorfor verden blev skabt). Tolkningen i Det Gamle Testamente er, ikke overraskende, at verden blev skabt af Gud, dermed siger man også at Gud har villet verden, og at den ikke er tilfældig. Kritikere af en bogstavelig skabelsestro, nemlig at verden blev skab præcis på den måde som er beskrevet i 1. Mosebog, at verden blev skabt på 6 dage, vil benytte det faktum, at det Det gamle Testamente jo faktisk selv præsenterer en anden opfattelse eller rettere sagt en anden fortælling om, hvordan verden blev til. Nemlig 1. Mos. Kap. 2. Skabelsesberetning B Dengang Gud Herren skabte jord og himmel, var der endnu ingen buske på jorden, og ingen planter var spiret frem, for Gud herren havde ikke ladet det regne på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden, men en kilde brød frem af jorden og vandede agerjorden. Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen 1. mos. 2, 4-7. Du kan med fordel fortsætte citatet med en genfortælling af 1.mos. Kap 2, som i det følgende: Derefter planter Gud en have med frugttræer, bl.a. træet til kundskab om godt og ondt og livstræet, og dér sætter han mennesket, Adam. Og det eneste, Gud forbyder Adam, er at spise af kundskabens træ. Dernæst hører vi om, hvordan kvinden blev skabt: Det er ikke godt for Adam at være alene, han skal have en hjælper som passer til ham, nemlig et andet menneske. Så mens Adam sover, tager Gud et af hans ribben og bygger en kvinde af det. Men i Paradisets have er der en slange, og den frister kvinden, så hun mod Guds befaling spiser af frugten på kundskabens træ og giver noget af det til Adam. Adam og Eva ved godt, at de nu har handlet i mod Guds vilje, så da Gud kommer gående i haven om aftenen og kalder Adam, hvor er du?, så gemmer de sig for Gud. Historien ender med, at Adam og Eva, bliver smidt ud af Paradisets have, som straf for, at de trodsede Guds vilje. Øvelse Gudsbilleder. ca. 10 min. Hæng to store stykker kraftigt papir op på væggen. Bed deltagerne overveje, hvilket billede af Gud de to beretninger giver. Giv deltagerne tusser, farver eller maling og bed dem illustrere forestillingerne om Gud, som de opleves i de to beretninger. Det er en god ide at aftale, at der ikke snakkes, mens der males. Sæt evt. et stykke musik på. Opsamling: Lad deltagerne beskrive deres billeder. Hvordan er Gud skildret i de to beretninger? Og hvordan er hans forhold til det skabte beskrevet i de to? Hvad lægger I særligt mærke til? Minder de om hinanden eller er der nogen forskelle? Hvilken af de to beretningers forestillinger om Gud stemmer bedst overens med jeres egen forestilling om Gud.

5 Forskelle i de to beretninger De to skabelsesberetninger præsenterer forskellige gudsbilleder. I den første beretning er Gud en almægtig fjern Gud, som er over det hele ikke nede i verden, men ligesom uden for verden. Gud beskrives helt anderledes. Helt modsat er det i den anden skabelsesberetning, hvor Gud er i menneskets verden, går rundt i haven og skaber ved sit ord eller skaber helt konkret (ligesom et menneske kan det, f.eks. en pottemager). Gud er tættere på mennesket og er ham, der helt konkret blæser sin livsånde ind i menneskets næse. Gud beskrives nærmest med menneskelige egenskaber. (Går omkring, snakker, planter). De to beretninger drager forskellige aspekter af Guds væsen frem. Og de, såvel som deltagernes egne bud på forestillinger om Gud, fortæller os, at det ikke er let at sætte Gud på formel. I den første beretning sker alting efter Guds vilje. Men i den anden beretning fortælles om Adam og Eva, der handler stik imod Guds vilje. Det er den historie, vi plejer at kalde syndefaldsberetningen. Fortællingen om Adam og Eva, der ikke kan modstå fristelsen, har altid været spændende. For i de to beretninger ligger der en spænding mellem: 1) Gud som almægtig 2) Mennesket som et væsen med en fri vilje. Og den spænding undersøges i det følgende. 5. Forholdet mellem den almægtige Gud og menneskets vilje? Den første skabelsesberetning fortæller os om den fjerne, mægtige Gud, der har fuldstændig kontrol over situationen alt hvad han siger, det sker. Alt det, der er i verden, retter sig efter hans ord. Den første skabelsesberetnings Gud er en almægtig Gud. Netop som vi siger det i trosbekendelsen: Vi tror på den almægtige Gud, Himlens og jordens skaber. Hvad vil det sige at være almægtig? Ordet almægtig er knyttet til ordet almagt. Almagt betyder, at man har magt over alting og hvis der eksisterer andre magter, så vil de være underlagt den almægtige. Hvis Gud er almægtig, betyder det, at Gud har magt over alle ting i universet. Spørgsmålet er selvfølgelig, om denne forestilling om, at Gud er almægtig og derfor har magt over alt og alle, også rummer problemstillinger. Det vil blive undersøgt i den følgende øvelse. Øvelse gruppearbejde vedrørende Guds almægtighed. Deltagerne diskuterer parvis følgende spørgsmål kan også diskuteres i fællesskab 1. Hvad siger det om Gud, at han er almægtig? 2. Og er der evt. nogen problemer forbundet med at forestille sig Gud som fuldstændig almægtig? Lad deltagerne prøve at overveje nogle konkrete eksempler, hvor tanken om Guds almægtighed skaber problemstillinger. Mister man f.eks. et nært familiemedlem ved fuldstændig meningsløs ulykke, vil man ofte som menneske fyldes af et stort hvorfor og mange vil også have behov for at placere skylden hvis vi tror på en almægtig Gud, så må skylden alt andet lige placeres der og spørgsmålet er hvad det gør ved et menneskes gudsbillede? Pinocchio hænger du også i en snor? Hvis Gud styrer alting og har magt over alting, hvad betyder det så for menneskets handlinger? Hvis Gud styrer alt og bestemmer alt i universet ved at sige: sådan skal det være, (som han gør det i skabelsesberetningen), betyder det så ikke, at han styrer menneskets handlinger? Man kan forestille sig, at Gud holder mennesket som en marionetdukke, der kun gør noget, hvis den

6 bliver styret. Det er jo netop det fantastiske ved historien om Pinocchio. Han er bare en marionet, der bevæger sig, når der bliver trukket i snorene indtil det fantastiske sker, at han pludselig bliver levende og får sin egen vilje. Pinocchios far ønskede sig mest af alt en søn. En rigtig levende søn i stedet for de marionetdukker, der kun gjorde, hvad han bestemte de skulle gøre. Historien om Pinocchio kan være med til at illustrere, hvad problemet med Guds almagt er. Gud ønsker at skabe mennesker, han kan være sammen med rigtigt levende mennesker. Men til det at være rigtigt levende hører jo altså det ikke at være fuldkommen styret. Man er med andre ord ikke et rigtigt levende menneske, hvis man fungerer som en marionetdukke. - Appeller her til deltagernes egne erfaringer det kunne f.eks. være med følgende billede på en kæreste: Måske har du haft en kæreste, der var så forelsket, at når man sagde jeg synes, det kunne være hyggeligt at gå i biografen. Hvad synes du? så svarede vedkommende jeg synes bare, vi skal gøre, som du synes. Det virker fint en tid indtil man begynder at trænge til, at den anden træder i karakter og siger hvad han eller hun har lyst til. Menneskets vilje Denne problematik kaldes `problemet om menneskets vilje eller menneskets frie vilje`. Jo mere almægtig Gud er, jo mindre fri er menneskets vilje og jo mere fri menneskets vilje er, jo mindre almægtig kan Gud være. Der er altså et spændingsforhold mellem Guds ubegrænsede almagt og menneskets vilje. Så længe Gud kan bestemme, hvad mennesket gør, hvordan det tænker og handler så sker alting kun i overensstemmelse med Guds vilje. Hvis Gud er almægtig og mennesket ingen vilje har, så er det på den ene side positivt, fordi det så kun ville være Guds vilje, der sker i verden. På den anden side er det negativt, fordi det reducerer mennesket til at være en marionetdukke. Hvis Gud ikke er fuldkommen almægtig og mennesket har en fri vilje, så handler det måske ikke, som Gud ønsker det. Pinocchio løber f.eks. også væk fra sin far, da han er blevet en rigtig levende dreng. Og da mennesket bliver levende med sin egen vilje, løber mennesket væk fra Gud og laver ballade som vi hørte om det i syndefaldsberetningen. Vi må leve i den spænding, at vi på den ene side fastholder at Gud er almægtig men at Gud jo også netop som almægtig afgiver magt til mennesket ved at give det en fri vilje, så mennesket nu også er blevet et ansvarligt væsen. At mennesket har en fri vilje, betyder ikke at Gud så ikke længere er en almægtig Gud. Man kan sige, at Gud ikke fratages almægtighed, men netop ved sin almagt trækker sig frivilligt ved at give mennesket dets frie vilje 6. Gud og det onde Øvelse tegn det onde og det vanskelige i verden Der er hængt nogle store plancher op i lokalet. Her beder du deltagerne om at tegne, skrive eller male alt det onde, sorte, vanskelige og uretfærdige i verden. Alt det der ikke hænger sammen med billedet af en kærlig Gud. Du kan evt. sætte musik på, mens deltagerne går rundt og udfylder plancherne. Opsamling 1. Det onde der er menneskeskabt. 2. Det onde der rammer meningsløst. Spørg deltagerne hvilke ting på plancherne, der er menneskeskabte og streg dem ud efterhånden. De punkter, der står tilbage, er dem, vi skal forholde os til, når vi i det følgende reflekterer over uretfærdighed.

7 Er alt ondt resultat af menneskets frie vilje? Man kan sige, at det onde i verden er resultatet af menneskets frie vilje (havde Eva ikke trodset Guds vilje og spist af æblet, havde alt været fryd og gammen). På den anden side kan man jo også hævde, at mennesket ikke, selv med sin frie vilje, ville kunne gøre ondt, hvis der ikke i forvejen fandtes noget i verden, som var ondt, og som mennesket kunne vælge. Det kan godt være, at mennesket gør ondt med sin vilje men man ville jo ikke kunne klassificere det som ondt, hvis der ikke i skaberværket var sat en skelnen mellem, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Altså er der også noget i skaberværket, der er ondt. Hvis meningen, med at Gud har givet mennesket en fri vilje, er, at det selv skal kunne vælge mellem godt og ondt, mellem at gøre Guds vilje eller ikke, så må der også i den verden, Gud har skabt, være noget, der er ondt, som mennesket kan vælge til. Den skabte verden indeholder også noget ondt! Og det er jo lige pludselig noget andet end i den 1. skabelsesberetning hvor Gud så at alting var godt I følgende øvelse undersøges hvad Det gamle Testamente i øvrigt siger om forholdet mellem Gud og det onde, og om hvor det onde kommer fra. Ikke alt ondt i verden (jf. ovenstående øvelse) skyldes menneskets frie vilje. Øvelse Bibelen om det onde Deltagerne skal slå op på følgende tre tekster, der siger noget om forholdet mellem Gud og det onde, og om hvor det onde kommer fra. Knyt nogle få stikord til hver tekst (se parenteser): 1. Mosebog kap. 3 (Her sættes fokus på fristelsen, det onde fremstilles som en anden magt som en modpol til Gud. Satan på hebraisk betyder modstander). 1. Mosebog kap. 6 (Her stammer det onde fra mennesket, mennesket er skyld i det onde i verden ). Esajas kap. 45,5;7 (Det onde kommer fra Gud, evt. som Guds redskab, i form af prøvelse og straf. Teksten kan læses i sammenhæng med Job kap. 1,6, hvor det præciseres, at Satan er en del af den himmelske verden (gudssønnerne)). Teksterne skal læses i grupper og diskuteres ud fra følgende spørgsmål: 1. Hvordan er forholdet mellem Gud og det onde i disse tekster? 2. Hvor kommer det onde fra? 3. Hvad er forholdet mellem ondskab og Guds almagt i de forskellige tekster? Der skal sættes ca. 15 min. af til gruppearbejdet. Brug derefter tid på fælles opsamling. Hvad har grupperne diskuteret? Fortsæt evt. diskussionen og kommentér, eller lad deltagerne kommentere hinanden. Overvejelser omkring de tre tekster Teksterne repræsenterer tre forskellige syn på, hvorfra det onde kommer, og hvad Guds forhold til det onde er: 1. Mosebog kap. 3: Vi hører, at Eva møder slangen, og at det er slangen, der frister Eva til at gøre det, Gud har forbudt. Her kan det altså godt se ud som om, der er to magter på spil: Guds magt over for slangen. Vi kan også sige, at slangen repræsenterer det ondes magt i det hele taget, eller Djævelen. Og hvis der er

8 sådan en magt ved siden af Guds magt, så er Gud jo ikke almægtig. Guds almagt er på en eller anden måde begrænset. 1. Mosebog kap. 6: Her hører vi, at det ligger i mennesket, at det har en trang eller drift til at gøre det onde. Ondskaben på jorden kommer fra menneskene. Faktisk hører vi, at menneskene er så onde, at Gud fortryder, at han skabte dem! Det er et interessant udsagn. Ganske vist er det entydigt menneskene, der er onde her ikke Gud, men samtidig ligger det jo i det udsagn, at det er Gud, der har skabt mennesket og derfor også ham, der har skabt mulighederne for, at menneskene kunne udvikle sig til at være onde. Esajas kap. 45: Denne tekst siger direkte, at Gud er ophav til det onde! Det er ikke så ofte, vi hører det! Og så alligevel. Det er en kendt tanke både i Det Gamle Testamente og i forskellige former af kristendommen, at Gud kan bruge det onde som sit redskab: F.eks. kan Gud straffe mennesket. Gud kan bruge guddommelig ondskab til at straffe menneskets ondskab. Man kan også finde eksempler på, at det onde opfattes som noget, der kommer over mennesket, fordi Gud vil, at mennesket skal lære noget af det. F.eks. tror nogle kristne, at sygdom er en prøvelse fra Gud. Kom gerne med eksempler på det, hvis du har et eksempel på den holdning, og diskuter, hvorfor denne tanke om at sygdom er en prøvelse fra Gud er meget problematisk. Vi forsager djævelen Trosbekendelsen indledes med en forsagelse. Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Forsagelse betyder at sige nej til. Når vi forsager djævelen, siger vi altså nej til at have at gøre med Djævelen og hans ondskab. Efter forsagelsen bekender vi, at vi tror på Gud Fader den almægtige, Himlens og jordens skaber. Hvad er det for en spænding, vi har her? På den ene side siger vi, at vi ikke vil have noget med den onde magt at gøre. At forsagelsen er med, pointerer at der er en magt uden for Gud, en magt der her kaldes for djævelen. Og umiddelbart bagefter bekender vi, at Gud er almægtig. Det spændingsforhold betyder ikke, at vores trosbekendelse er noget sludder, men det understreger den pointe, at det er utroligt svært at finde ud af, hvordan Gud og det onde forholder sig til hinanden. I trosbekendelsen ser det altså ud til, at det er en magt uden for Gud, der er skyld i det onde. Men hvad nu, hvis det forholder sig, som det vi hørte i teksten fra Esajas at Gud selv er ophav til det onde? Hvilke problemer kan der ligge i at sige, at Gud er årsagen til det onde i vores verden? Gud som årsag til det onde? Vi får i alt fald svært ved at tro på, at Gud skulle være en god, kærlig Gud. Hvis Gud er god, hvorfor er verden så ond? Hvis Gud er kærlig, hvorfor forhindrer han så ikke bare ondskaben i verden? Dette problem er helt grundlæggende en klassisk problemstilling, som mennesket til alle tider har måttet forholde sig til. Problemstillingen kalder man for theodice-problemet. (Spørgsmålet om hvorfor der er ondt i verden, når vi har en retfærdig Gud.) Og problemet er, at hver gang man vælger én løsning på, hvad det onde er, en model, så er der noget andet, der bliver et problem. Det, der er væsentligt at slå fast, og den løsning, som man måske må nøjes med, eller måske rettere erkendelse, er, at det for os mennesker aldrig er muligt at begribe Gud fuldt ud. Vi kan ikke regne Gud ud. Og når man alligevel forsøger at regne Gud ud, så ender man altid med at gøre Gud mindre, fordi den menneskelige erkendelse ikke rækker til at forstå eller begribe Gud. Theodiceproblematikken er en spænding, vi må leve med livet igennem. En mulig måde at leve med det på, er at Gud ikke har en mening med lidelsen, men at Gud aldrig slipper den der lider. Det er i virkeligheden alt, hvad der er at sige.

9 7. Almagt og kærlighed Nu har vi set på, hvordan det forholder sig med Gud og det onde og med forholdet mellem ondskab og almagt. Men der er også noget andet ved Gud som skaber, som vi bør forholde os til. At skabelsen er en form for kærlighedserklæring. Hvis det umiddelbart lyder lidt mærkeligt, så lad os se på den 2. skabelsesberetning. Én ting er, at Gud skaber menneskene, for at de skal vogte og dyrke Edens have. Noget andet er, at Gud øjensynligt skaber mennesket, fordi han har lyst til at være sammen med det! Mennesket bor i Paradisets have sammen med Gud, og når Gud har haft travlt med at være Gud hele dagen, kommer han ned i haven om aftenen, når luften er blevet kølig, og der taler han med Adam og Eva. At Gud har lyst til at være sammen med mennesket ligger også i skabelsen. Det, med at sætte et menneske i verden, kender vi jo godt fra den menneskelige verden. Hos os udspringer det, at skabe et barn, for det første af, at vi elsker et andet menneske, men man hører også ofte, at ønsket om at sætte et barn i verden har sin begrundelse i, at man har en masse kærlighed, som man gerne vil dele ud af. På samme måde er det med Gud, som skaber. Gud skaber mennesket, fordi han har lyst til at elske det. Derfor bliver Gud ofte beskrevet som menneskenes far. Det gælder både i det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. I skal nu møde en fortælling, der siger noget om Guds kærlighed til mennesket og noget om, hvordan kærlighed forholder sig til almægtighed. Den fortabte søn Bed deltagerne om at slå op på Lukasevangeliet kap. 15 og genfortæl så historien. Øvelse Den fortabte søn Diskuter i grupper følgende spørgsmål: 1. Hvad fortælles der om faren, og hvordan vil I karakterisere ham? 2. Hvad er problemet med den yngste søn? (konkret) han vil have sin arv og tage hjemmefra/ handler dumt. Han bruger sin personlige vilje til at gøre noget, som faderen ikke synes om. 3. Hvad er problemet i historien? 4. Hvis faderen er Gud og sønnen er mennesket hvad er så historiens tema? Kærlighedens væsen er frihed Gud er en far, der har skabt mennesket for at elske det og for at dele sit liv med det. Igen kan vi bruge historien om Pinocchio. Træskæreren Gepetto ønsker sig virkelig en søn, men han kan kun lave træfigurer, der gør, hvad han siger figurer, der ikke har selvstændighed og personlighed. Men pludselig sker der det mirakel, at der bliver blæst liv eller ånde i træfiguren Pinocchio, og træskæreren bliver far til en levende søn. På samme måde med pottemagerguden i 2. skabelsesberetning. Han skærer ikke figurer ud af træ, men former figurer i ler. Men så længe de bare er lerfigurer, kan Gud ikke være sammen med dem. Derfor blæser Gud liv og ånde i figurerne og sådan bliver Gud far til en søn, Adam, og en datter, Eva. Hverken Pinocchio eller Adam og Eva er længere marionetdukker. De er rigtige levende væsener med deres egen personlighed og deres egen vilje. Og det er pointen de mennesker eller de børn, som Gud elsker, har deres egen vilje. (Sønnen i historien gør jo noget uhørt, men faren forhindrer ham ikke i det. Det betyder ikke at denne fortælling handler om opdragelse men noget om, at grundlæggende kan man ikke bestemme over et andet menneske). Det kan nemlig ikke lade sig gøre at elske nogen, som man uindskrænket bestemmer over. Det giver i alt fald ikke rigtigt nogen mening. Hvis man elsker nogen og befaler, at de skal elske én tilbage, er der jo ikke tale om kærlighed. Hvis Gud elskede på den måde og befalede mennesket at elske ham igen, ville hans kærlighed blive forvekslet med magt og magtanvendelse. Og magt og kærlighed ligger meget langt fra hinanden. Elsker man nogen, elsker man jo netop den anden, som han eller hun er. Og kærligheden, som mennesket i så fald ville vise Gud, ville jo ikke være kærlighed, men opfyldelse af en befaling. Det ville være at udføre en ordre. Og der er lige så

10 langt mellem kærlighed og tvang. Kærlighed er altid frivillig. Hvis kærligheden mellem Gud og menneske, derfor skal være en rigtig kærlighed, må Gud give mennesket lov til at have sin egen vilje og gøre sine egne valg. Og så kan det være, at mennesket elsker Gud igen men Gud løber også den risiko, at mennesket vender sig bort fra Guds kærlighed. Det centrale er, at hvis man elsker nogen, må man altså give afkald på at være almægtig Gud har sat kærligheden som (begrænsende) fortegn for sin almagt. Gud vil selv den kærlighed, som begrænser hans almagt. Gud elsker mennesket, og derfor begrænser han sin magt til at få mennesket til at makke ret. Og derved løber Gud den risiko, at mennesket vender Gud ryggen og løber sin vej (ligesom Pinocchio). Men Gud bliver ved med vha. kærlighed at forsøge at få mennesket tilbage til sig (ligesom faren i historien om den fortabte søn der løber sin søn i møde) og det er faktisk det, evangeliet (Det Nye Testamente) handler om. Den almægtige og skabende Gud, som vi tror på, og som vi taler om i trosbekendelsen, er altså først og fremmest en kærlig Gud. 8. Spørgsmål og opsamling Materialer/forberedelse Bibler Stort papir (brunt papir el. hvid papirsdug) Maling, tusser el. farver Cd-afspiller + musik Oversigt over kopiark Spørgsmål til gruppearbejde om skabelsestro Gruppearbejde i forbindelse med den fortabte søn Yderligere ideer Brug Peter Madsens billeder fra Fristelsen i Ørkenen ( Menneskesønnen, Det danske Bibelselsskab) som oplæg til en snak om, hvor det onde kommer fra. Genfortæl hovedtræk i Jobs bog som en indgang til tematikken: Gud og det onde. Du kan både læse den i kort form og bruge billeder fra Peter Madsens bog af samme navn. 10