w w w.dyrlaegemagasinet.dk

Transkript

1 w w w.dyrlaegemagasinet.dk Nr. 2 marts 2011 M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R Find Kanylen i midten 8. årgang ISSN Nr l æ s i n d e i b l a d e t Farlig bændelorm fundet i kat af journalist (DJ) Charlotte Rafn En reproduktions studie av kattrasen Sphynx AF Leg. Veterinär Ina Malmkvist og Liselotte Johansson Genetisk og elektrofysiologisk metode for karakterisering af k+-kanalerne kcnq1 og kcnh2 Af Dyrlæge PH.D.-studerende Philip Juul Pedersen Evaluation of Qualitative Behaviour Assessment Af Dyrlæge Kathrine Vigand Pedersen

2 hundens tænder Tandtjek hunds tænder. Pedigree DENTAstix serien består af dentale tyggeben til hunde af alle størrelser. Unik form Aktive ingredienser TANDTJEK Small Large Giant (4-10 kg) (10-25 kg) (25+ kg) Logrende hale Opmærksomme ører Blød pels TANDTJEK MAJ I samarbejde med Våd snude Dårlig ånde Logrende hale Opmærksomme ører Blød pels * Yderligere behandling er ikke omfattet af den gratis konsultation Våd snude Dårlig ånde I samarbejde med Støttet af EVDS Støttet af DELTAG I SUND MUND MÅNED MAJ 2011 Støttet af EVDS SUND MUND MÅNED TANDTJEK European Veterinary Dental Society MAJ STOR KAMPAGNE OVERFOR FORBRUGERNE DER GØR DEM OPMÆRKSOMME PÅ SUND MUND MÅNED Under optakten til og under - SUND MUND MÅNED, vil initiativet naturligvis blive supporteret af kommunikation i medierne. Både på nationalt tv, radio og i magasiner, aviser etc. Her vil vi opfordre alle hundeejere til at tage imod tilbuddet om at besøge deres deltagende dyrlæge for at få et GRATIS TANDTJEK. PLUS FULDT SUPPORTERENDE KAMPAGNEMATERIALE TIL DIN PRAKSIS: Venteværelse plakater Diskdisplay med gratis Pedigree DENTAstix prøver Foldere til venteværelser Uddannelsemateriale om tandpleje I samarbejde med Pedigree DENTAstix den daglige godbid til Pedigree DENTAstix er specielt udviklet af dyrlæger fra Waltham og er med sin unikke X-form designet til at holde din hunds tænder og gummer stærke og sunde gennem hele dens levetid. Husk at én DENTAstix om dagen reducerer tandsten hos din hund med op til 80%. Fordi de smager så godt og er så gode at bide i, vil din hund elske at få renset tænder! Vi har samlet nogle videoer med nemme vejledninger i mundhygiejne, der kan hjælpe dig med at opdage tegn på sygdomme i tænder og tandkød. Du kan se dem på og på den måde lære, hvordan du selv kan undersøge din Pedigree DENTAstix kan købes i supermarkeder og visse dyrehandlere. Din dyrlæge kan på et øjeblik se, hvad der er galt. Kan du? Bestil et GRATIS tandtjek i dag! Yderligere behandling er ikke omfattet af den gratis konsultation Find din nærmeste deltagende dyrlæge på SUND MUND MÅNED Kan du få øje på problemet? Bestil et GRATIS tandtjek i dag!* 8 ud af 10 hunde over 3 år lider af tandkødssygdomme men de er ikke altid lige sådan at få øje på. Et symptom som f.eks. dårlig ånde er et typisk advarselssignal om, at din hund lider af tandproblemer. Din dyrlæge kan på et øjeblik se, hvad der er galt. Kan du? Heldigvis kan Pedigree DENTAstix hjælpe. De er smagfulde og funktionelle tyggeben, der effektivt renser din hunds tænder. Én om dagen mindsker opbygningen af tandsten med op til 80%. Pedigree DENTAstix kan købes i supermarkeder og visse dyrehandlere. Uddannelsesmateriale til dyrlæger Forstå behovet for tandpleje hos hunde Lisa Milella BVSc, MRCVS Præsident for British Veterinary Dental Association SUND MUND MÅNED TANDTJEK MAJ European Veterinary Dental Society 8 ud af 10 hunde over 3 år lider af periodontale sygdomme Periodontal sygdom er den hyppigst forekommende kliniske tilstand hos både hunde og katte. Denne kampagne har til formål at gøre hundeejere opmærksomme på dette problem. Hundeejere har ikke mulighed for at se det men det har DU Medmindre sygdommen er på et avanceret stadie, kan det være svært for hundeejere at få øje på symptomerne. Faktisk kommer det bag på de fleste ejere, når diagnosen stilles hos deres dyrlæge. SUND MUND MÅNED er et initiativ, der skal gøre ejerne opmærksomme på deres hundes tandproblemer. Gennem denne kampagne vil vi opfordre dem til at søge tidlig undersøgelse og behandling samt få gode råd til, hvordan de holder deres hundes munde sunde. Tilmeld din praksis i dag, så deltager du i konkurrencen om en flot Sony Bravia 40 LED fladskærm. TILMELD DIG ONLINE NU PÅ Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende PEDIGREE SUND MUND MÅNED, bedes du kontakte kundeservice på eller

3 Ansvarshavende: John Vabø, cand. polit. Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 2/11 Ansvarshavende fagredaktør: Fagdyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Asger Wenck Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på cd i wordperfect eller på tbv@scanpublisher.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point filer kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: red_dm@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: Scanpublisher A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Farlig bændelorm fundet i kat af journalist (DJ) Charlotte Rafn 4 Ulovlig medicin til hestene af journalist (DJ) Charlotte Rafn 6 En reproduktions studie av kattrasen Sphynx AF Leg. Veterinär Ina Malmkvist og Leg. veterinär Liselotte Johansson bisonokser på Fyn af journalist (DJ) Charlotte Rafn 15 Genetisk og elektrofysiologisk metode for karakterisering af k + -kanalerne kcnq1 og kcnh2 med betydning for hjertets repolarisering hos hest Af Dyrlæge PH.D.-studerende Philip Juul Pedersen 18 Evaluation of Qualitative Behaviour Assessment in comparison to pain assessment in dogs using a Visual Analogue Scale Af Dyrlæge Kathrine Vigand Pedersen 23 Vejen til lavere dødelighed i svinestalden 26 Erfaren IT leverandør overtager to dyrlægesystemer 26 Temakontrol i svinebesætninger 28 Porcilis AR-T DF en velkendt nyhed! 29 Dyrevelfærd på dagsordenen 30 Kontrolleret oplag: 2968 I perioden 1. januar 30. juni 2010 dyrlæge magasinet 2 3

4 Farlig bændelorm fundet i kat af journalist (DJ) Charlotte Rafn Fundet af rævens dværgbændelorm hos en kat er foruroligende, mener forsker på DTU Veterinærinstituttet. Nu skal mårhunde og nordsjællandske katte undersøges. Parasitten Echinococcus multilocularis er fundet i en prøve fra en kat fra Nordsjælland. Foto: DTU. Det er kun hunde og katte med adgang til æde smågnavere i naturen, der er i risikogruppen. (Privatfoto) Et tysk laboratorium har i forbindelse med en rutineundersøgelse fundet parasitten Echinococcus multilocularis i en prøve fra en kat fra Nordsjælland. Fundet af rævens dværgbændelorm både overrasker og bekymrer. Forskning har vist, at katte er meget dårlige værter for parasitten. Bændelormens overlevelseschancer er langt større hos hunde og især hos vilde dyr som ræve og mårhunde, trives de godt. Derfor burde det næsten ikke være muligt at finde parasitten hos en tilfældigt undersøgt kat. At parasitten faktisk blev fundet tyder derfor på, at den er mere udbredt, end vi hidtil har regnet med, siger dyrlæge Heidi Enemark, seniorforsker, DTU Veterinærinstituttet. Dværgbændelormen blev fundet første gang i Danmark for ti år siden hos en trafikdræbt ræv. Siden har den bredt sig til andre dyr, og i dag er der særligt fokus på mårhunden som smittespreder. Bændelormen breder sig, når en inficeret mellemvært som for eksempel vildtlevende gnavere bliver ædt af en slutvært. Det kan være en ræv eller en hund. Livstruende for mennesker Parasitten er ikke farlig for hverken ræv, mårhund, hund eller kat. Dyrene bliver ikke syge, selv om de er bærere. Mennesker kan til gengæld blive uhelbredeligt syge og i værste fald dø, hvis de kommer i nærkontakt med parasitten. Smitten overføres gennem æg, som gemmer sig i værtsdyrets afføring. Hvis vi for eksempel spiser bær og frugt, der er inficeret med ekskrementer, kan vi blive smittet, ligesom nærkontakt med parasitæg i hundens pels er en potentiel smittevej. Katte menes der i mod ikke at være en væsentlig smittekilde for mennesker. Hvis vi får parasitten i kroppen, angriber den leveren. I Schweiz er der cirka 20 personer om året, der bliver syge på grund af dværgbændelormen. I Danmark er der ikke konstateret konkrete tilfælde. Det er dog langt fra ensbetydende med, at ingen danskere er ramt af sygdommen. I Sydtyskland, Østrig og Schweiz er det en kendt sygdom, som lægerne er opmærksomme på. I Danmark er den mindre kendt. Desuden er den meget vanskelig at diagnosticere, og i nogle tilfælde minder forløbet om en kræftsygdom i leveren, siger Heidi Enemark. Katte og mårhunde testes På baggrund af fundet af dværgbændelormen hos den nordsjællandske kat er Veterinærinstituttet gået i gang med at undersøge, hvor udbredt parasitten er hos katte og mårhunde. Nordsjællandske kattedyrlæger vil i foråret og igen til efteråret blive bedt om at indsamle gødningsprøver fra katte. Forskere på Veterinærinstituttet vil herefter undersøge prøverne for æg og i positive tilfælde DNA typebestemme dem. På samme måde vil indleverede døde mårhunde blive undersøgt. Vi ved, at mårhundene er rigtig gode værter for parasitten, og at antallet af mårhunde i den danske natur stiger voldsomt. Derfor er det relevant at undersøge, hvor stor en del af mårhundene, der faktisk er bærere af parasitten. Måske er de en del af forklaringen på, at smittepresset er blevet så stort, at katte også bliver inficeret, siger Heidi Enemark. Smitterisikoen med rævens dværgbændelorm er et af argumenterne for, at Miljøministeriet allerede har vedtaget en handlingsplan, der skal udrydde mårhunden i Danmark inden 2015.

5 Denne side er reserveret MERIAL Se

6 Ulovlig medicin til hestene af journalist (DJ) Charlotte Rafn Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har gennemført 21 uanmeldte kontrolbesøg på rideskoler og hos hestedyrlæger i Øst- og Sønderjylland. Samtlige besøg førte til sanktioner. Blandt andet er fire dyrlæger politianmeldt Ulovligt importerede ormekure, medicinglas uden etiketter og manglende medicinoptegnelser. Det var nogle af de uregelmæssigheder, som Veterinærrejseholdet stødte på under de uanmeldte besøg, der blev gennemført i august og november De uanmeldte besøg førte i fire tilfælde til politianmeldelser. Alle af dyrlæger. Det var især manglende etiketter eller manglende brugsanvisninger på medicinen, der var problemer med, ligesom der blev fundet eksempler på overfakturering eller mangelfuld fakturering. Det er dyrlægernes ansvar at sikre sig, at emballagen er mærket, så det klart fremgår hvilken medicin, der er tale om, og hvordan hesteejeren skal bruge den. Hesteejeren kan godt tillade sig både at forvente og stille krav om, at dyrlægen overholder reglerne, siger Flemming Kure Marker, leder af Veterinærrejseholdet. Han tror, at manglende kendskab til reglerne er en del af forklaringen på ulovlighederne, men understreger samtidig: Alle har en forpligtelser til at overholde gældende lovgivning. I denne sammenhæng gælder det i særdeleshed dyrlægen, der er fagperson på området. Derfor bliver der også skredet kraftigt ind, når reglerne brydes, siger Flemming Kure Marker. De besøgte rideskoler og hestedyrlæger var udpeget til kontrolbesøg, fordi Fødevarestyrelsen havde modtaget anonyme tip om, at her foregik ikke alt efter reglerne. Fundet af de mange ulovligheder er derfor ikke nødvendigvis et billede på, hvordan det står til på rideskolerne og hos de tilknyttede dyrlæger generelt. Ud over de fire politianmeldelser blev der udstedt 11 bøder, givet to påbud og syv indskærpelser. Det kommer bag på os, at uregelmæssighederne er så udbredte. Vi gennemførte en tilsvarende aktion i 2009, som også førte til mange sanktioner, og tingene er åbenbart ikke blevet bedre, siger Flemming Kure Marker, der samtidig varsler nye kontrolbesøg i løbet af Hentet i Tyskland Opbevaring af ulovlige lægemidler var en af de forseelser, der gik igen hos flere hesteejere og rideskoler. Blandet andet blev der fundet ormekure, som rejseholdet har mistanke om er hentet i udlandet. I Danmark er reglerne ændret inden for de seneste år, så ormekure er receptpligtige og kræver i næsten alle tilfælde dyrlægens forudgående diagnostik. I udlandet kan man stadig købe ormekure i håndkøb, siger Flemming Kure Marker. Det samme gælder nogle af de smertestillende mediciner og hormoner, som rejseholdet også fandt hos hesteejerne. Hos en del hesteejere blev der også opbevaret medicin, hvor ordineringsperioden var udløbet eller sidste anvendelsesdag overskredet. Det er dyreejerens ansvar at sørge Manglende kendskab til reglerne bliver givet som forklaring på, at rejseholdet kunne finde de mange ulovligheder. For eksempel opfatter mange hesten som et kæledyr på linje med en hund eller en kat, men det er et produktionsdyr, der er underlagt samme regler som køer og svin. Foto: Fødevarestyrelsen.

7 for, at han ikke opbevarer den slags ulovlig medicin, siger Flemming Kure Marker. Heste bliver slagtet og spist I Dansk Rideforbunds distrikt 8, der dækker det tidligere Sønderjyllands Amt, er formand Carl-Christian Petersen overrasket over de mange sanktioner, der er givet i forbindelse med rejseholdets besøg. Han er overbevist om, at de skyldes manglende kendskab til reglerne. Der kommer hele tiden nye regler, som rideklubberne skal forholde sig til, og klubberne er simpelthen ikke klar over, hvordan lovgivningen er på området. Nu vil jeg undersøge mere præcist, hvad det er for problemer, der er konstateret, og så må vi i gang med en oplysningskampagne, siger Carl-Christian Petersen. Flemming Kure Marker er enig i, at manglende kendskab til reglerne er udbredt. De fleste betragter en hest som et kæledyr på linje med hunde og katte, men det er et produktionsdyr på lige fod med køer og svin. De fleste heste bliver jo slagtet og spist, siger Flemming Kure Marker. En hest kan blive skrevet ud af fødekæden, hvis den har fået medicin, der gør den uegnet til at blive brugt til fødevare. Det skal i så fald fremgå af hestepasset. De forholdsvis skrappe regler for medicinering af produktionsdyr er lavet for at undgå, at der findes restkoncentrationer i vores fødevarer. Der er dog også andre argumenter for, at der skal være styr på medicineringen af hestene. Hvis medicinen ikke bliver anvendt korrekt, kan der opstå resistens. Det gælder både over for ormekurene og antibiotika, som der også blev fundet ulovlige eksempler på i forbindelse med kontrolbesøgene. Desuden er der hensynet til dyrevelfærd. Forkert behandling kan have konsekvenser for hestenes sundhedstilstand, siger Flemming Kure Marker. Informationskampagne Fødevarestyrelsen vil efter fundet af de mange ulovligheder gennemføre en informationskampagne, da der Det er hesteejerens ansvar at sørge for, at den medicin, der bliver opbevaret, er lovlig. Billedet er fra Veterinærrejseholdets besøg hos Øst- og Sønderjyske hesteejere. Foto: Fødevarestyrelsen. tilsyneladende er stor usikkerhed om de gældende regler. I første omgang mødes rejseholdet med branchen for at informere om kontrollen og regelsættet. Den endelige kampagne bliver formentlig gennemført til efteråret, men præcis hvad den kommer til at indeholde, er endnu ikke lagt fast. dyrlæge magasinet 2 7

8 S t u d.med.vet. S p e c i a l e Ina Malmkvist Leg. Veterinär Arbetar som smådjurveterinär i Malmö. Liselotte Johansson Leg. Veterinär Letar efter sitt drömjobb, har även uppfödning av Orientaliskt korthår och Sphynx. En reproduktionsstudie av kattrasen Sphynx En frågeformulärsbaserad undersökning med fokus på honkattens fortplantning från könsmognad till partus. Sphynx Sphynxen är en relativt ung ras som godkändes på 1970-talet i Kanada. Intresset för rasen och antalet uppfödare har ökat lavinartat sedan rasen godkändes i de skandinaviska länderna på 2000-talet (24). Sphynxanlaget är recessivt och undertrycker den normala pälsutvecklingen. Mutationer som gett hårlösa katter har uppstått på flera olika platser under 1900-talet. Den första medvetna aveln påbörjades på 1970-talet i Kanada och USA (25). Sphynxen är en medelstor katt med kort kropp och rund mage med kort persikofjun som täcker hela kroppen. De har ett kort huvud med ett lätt till moderat stop i profilen (mesocephalisk huvudtyp) och stora öppna öron som är placerade relativt högt upp på huvudet. Ögonen ska vara citronformade. Speciella kännetecken för rasen är den extremt korta pälsen som gör att de ser nakna ut, samt att deras trampdynor är tjockare än hos andra raser vilket ger intrycket av att de går på luftkuddar. (24) IC S*Endless Love Ivory SPH n Foto och copyright: Isabelle Meike Neimark. Katter är ett av de mest populära husdjuren i det moderna samhället och under de senaste decennierna har intresset för raskatter växt oerhört. Antal uppfödare av raskatter ökar successivt och även intresset och kunskapen om katt har ökat bland uppfödare och veterinärer. Det finns i dagsläget få reproduktionsstudier gjorda på katt och framförallt rasspecifika sådana. Många av de studier som gjorts på katt är från 1970-talet och 1990-talet men dessa är inte rasspecifika (5-6, 10, 15-23). Katter är till skillnad från hundar inducerade ovulatorer och säsongsbetonat polyöstrala samt har en annan cykluslängd (2-3, 9, 14). Metod och material, hantering och analys av svar Ett frågeformulär utformades av författarna och sändes sedan ut via mail till Sphynxuppfödare i Skandinavien. Frågeformuläret var indelat i fyra olika avsnitt och bestod av 17 frågor med flervalsalternativ. Efter att svar inkommit sändes kompletteringsfrågor ut för att få aktuell ålder på katterna som medverkat i studien och vid vilken ålder de eventuellt togs ur avel. Statistisk relevans uträknades sedan för samtliga svar med hjälp av Fishers exakta test och X 2 test. Ett p-värde på 0,05 valdes för att fastställa statisk signifikans. Bakgrund Resultat I studien ingick 44 uppfödare och 2 privatpersoner och totalt 141 honkatter. Av dessa honkatter har 101 honkatter haft 203 kullar med totalt 844 kattungar. Genomsnittsålder för första parning var 18,1 månader och genomsnittsålder för när de togs ur avel var 36,6 månader. Katterna i studien var i genomsnitt 39 månader gamla. Löp och könsmognad 21,6 % av 139 honkatter började löpa vid 3-6 månaders ålder, 58,3 % vid 7-10 månaders ålder, 18,0 % vid månaders ålder och 2,1 % senare än 14 månaders ålder. Denna spridning stämmer överens med tidigare uppgifter kring ålder för könsmognad (1-4). Progesteronbehandling 43,3 % av 141 katter behandlades regelbundet med p-piller, 21,3 % har tidigare behandlats eller behandlades oregelbundet med p-piller, 0,7 % behandlades med p-spruta. Majoriteten av honkatterna var mellan 7-14 månader gamla då progesteronbehandlingen påbörjades. 53,26 % av alla progesteronbehandlade katter i denna studie löpte igenom vid den rekommenderade behandlingsfrekvensen som är en tablett med 7 dagars mellanrum (12-13). Parning och dräktighet Majoriteten, 64,2 %, av honkatterna i studien parades vid sitt tredje löp eller senare. Majoriteten 83,6 %, blev dräktiga vid det första parningstillfället. Pyometra och akut metrit Det registrerades 20 katter med totalt 23 fall av pyometra, 8 katter med totalt 12 fall av akut metrit och 8 katter med 8 misstänkta men ej bekräftade fall av sjukdom. I 12 av sjukdomsfallen utfördes en bakterieodling. I ett fall var den dominerande bakterien Streptococcus,

9 Löpfrekvens 35 Figur 1: Löpfrekvensen hos 124 honkatter < 7 dg 7-14 dg dg dg dg >56 dg Antal dagar mellan löp i tre fall var den dominerande bakterien Escherichia coli, i fem fall gavs endast svaret att den antibiotikabehandling som påbörjats var den korrekta, och i de övriga fyra fallen var bakteriefloran okänd. Trots den bristfälliga informationen stämmer resultaten överens med tidigare uppgifter om att den vanligast isolerade bakterien vid pyometra är E. coli och β-hemolytiska Streptococcus (1-3). 50 % av sjukdomsfallen uppstod efter parning, 13,2 % av fallen uppstod efter födsel samt 36,8 % av fallen uppstod vid annat tillfälle. Behandling vid pyometra/akut metrit 48,8 % av de 43 sjukdomstillfällena behandlades enbart med antibiotika, 23,3 % behandlades med antibiotika och Alizin, 7,0 % behandlades operativt (kastrerades), 2,3 % behandlades med antibiotika och prostaglandin, 18,6 % genomgick okänd behandling. Rekommenderad behandling för pyometra/ endometrit och akut metrit är förutom ovariehysterektomi, evakuering av uterusinnehåll (vid öppen cervix) med hjälp av prostaglandin, aglepriston eller oxytocin med en parallell antibiotikabehandling med ett brett bakteriellt behandlingsspektrum samt intravenös vätsketerapi. (1-7) Misstänkt bakteriell eller viral infektion tros vara den främsta orsaken till kattungemortalitet. I vissa fall är orsaken fastställd till att vara herpes eller bakteriell pneumoni. Cystisk endometriell hyperplasi/pyometra komplex och akut metrit Resultat för kullar och kattungar Tabell 1 Antal Procent Totalt antal kullar 203 Genomsnittlig kullstorlek 4,16 Dystokier 22 10,8% Kejsarsnitt 14 6,9% Totalt antal kattungar 844 Kongenitala malformationer 11 1,3% Total mortalitet ,2% Dödfödda 49 5,8% Dödsfall efter födsel ,7% Avlivade 21 2,5% CEH (cystisk endometriell hyperplasi) innebär hyperplasi, hypertrofi och cystisk dilation av endometriets körtlar som följd av progesteronstimulation (3). Detta tillstånd behöver ej ha någon klinisk betydelse men kan ge upphov till mukometra/hydrometra som i sin tur kan utvecklas till pyometra (24). Pyometra är en akut eller kronisk infektion av uterus med varansamling i uterus lumen. Pyometra utvecklas oftast 2-5 veckor efter östrus och vanligtvis efter spontan ovulation (2, 24). Akut metrit ses oftast timmar post partum och orsakas oftast av ascenderande vaginala bakterier (2-3). dyrlæge magasinet 2 9

10 Parametrar kring kullstorlek och kattungemortalitet Med ett p-värde på 0,011 fanns det i denna studie ett samband mellan dödfödda kattungar och malformerade kattungar i samma kull. Det fanns även ett starkt samband mellan dystoki och dödfödda kattungar i samma kull. Diskussion Då deltagarantalet och därmed även antalet katter var lägre än estimerat, samt att svaren var vitt spridda i flera kategorier blev underlaget för en statistisk relevans för lågt i flera av de undersökta parametrarna. Löp Resultatet för löpfrekvens kan inte värderas som definitivt eftersom det baseras på den enskilda uppfödarens definition och värdering av att katten löper. En annan anledning till att en så stor andel av honkatterna uppgetts ha en så intensiv löpfrekvens kan bero på att de svarande kan ha räknat intervallet mellan start löp till start löp (en östralcykel) har räknat intervallet slut löp till start löp (interöstralperioden). Progesteronbehandling 47,6 % av katterna som progesteronbehandlades med tabletter löpte igenom trots behandling eller behandlades med ett kortare intervall än de rekommenderade 7 dagarna (12-13). Detta tyder på att dosen medroxiprogesteronacetat inte är tillräcklig för att undertrycka produktionen av follikelstimulerande hormon (FSH) i hypofysen. Möjlig felkälla i studien är att några av uppfödarna som har honor som löper igenom, misstolkar normal vokalisering och socialt beteende som löpbeteende. Dock uppgavs det för 65,2 % genomlöpande honor att löpbeteendet var tydligt. Detta bör troligtvis betyda att flera av de klassiska löpbeteendena uppvisas. Parning och dräktighet En övervägande majoritet, 83,6 %, av honkatterna som parats har blivit dräktiga vid det första parningstillfället. En trolig anledning till att honkatten ej blivit dräktig vid första parningstillfället kan vara att honan parats på en icke optimal tidpunkt i östrus eller att endast en kopulation har inträffat och att det därmed inte uppnåtts en tillräckligt hög nivå av LH för att stimulera en ovulation. Hankastrat I denna studie påvisades ett samband (p=0,037) mellan löpintervall och om honkatten lever tillsammans med en kastrerad hankatt. Antalet honkatter som löper med intervallet dagar är större i gruppen som lever tillsammans med en kastrerad hankatt. Detta kan bero på att den kastrerade hankatten betäcker honorna och att de därför har en mer regelbunden östralcyklus då vaginal stimulation vid parning leder till en LH-topp. Pyometra 50 % av sjukdomstillfällena har uppstått efter parning. Detta kan troligtvis bero på att hankattens stimulering leder till en LH-topp som i sin tur inducerar en ovulation. Vid ovulation bildas ett funktionellt Corpus luteum som utsöndrar progesteron. 40 % av honkatter med pyometra eller endometrit hade ett fungerande CL, till skillnad från 23 % av de friska katterna (8). Progesteronstimulation av endometriet kan leda till cystisk endometriell hyperplasi (CEH), vilket kan leda till fri vätska i uterus lumen. Detta gynnar bakteriell tillväxt vilket kan öka risken för utveckling av pyometra (1-3, 9). En annan anledning till pyometra i samband med parning kan troligtvis vara att mekanisk stimulation av vagina leder till att den normala bakteriefloran kontaminerar uterus via den öppna cervix, vilket sedan leder till en bakterietillväxt. Akut metrit kan troligtvis feldiagnostiseras som pyometra om ej hänsyn tas till när sjukdom har uppstått eftersom den enda signifikanta skillnaden är att det vid akut metrit ses illaluktande missfärgade flytningar och vid pyometra ses pustillblandade flytningar. 36,8 % av sjukdomstillfällena har uppstått vid andra tidpunkter än i samband med parning eller partus. 57,1 % av dessa tillfällen har skett vid första löp eller mellan löp utan parning. Detta kan förklaras med att honkatter även ovulerar spontant och inte kräver cervikal stimulation (3, 10-11). Den rekommenderade behandlingen vid pyometra är OHE men då denna studie innefattar avelsdjur ses här ett större antal katter som behandlats endast medicinskt då man önskat att katten skall kunna användas vidare i avel. Katter som behandlats med progesteron kan drabbas av CEH till följd av progesteronstimulation av endometriet. Detta kan i sin tur leda till pyometra (3). I denna studie har 75,8 % av honkatterna med pyometra och/eller akut metrit behandlats med progesteron under någon tidpunkt. Trots denna höga siffra kunde inget statistiskt samband fastställas mellan dessa parametrar. Konklusion Denna studie visar en tendens till att Sphynx, liksom andra korthårskatter, blir könsmogna tidigt jämfört med långhårskatter, samtidigt som de löper med kortare intervall än genomsnittskatten. Båda dessa parametrar verkar vara relaterade till varandra. Studien visar även på en tendens att honor som går tillsammans med kastrerade hankatter har en östralcykel som i större utsträckning representerar genomsnittskattens.

11 Över hälften av alla katter i studien som behandlades med medroxiprogesteronacetat löpte igenom eller behandlades oftare än rekommenderat. Majoriteten av honkatterna blev dräktiga vid det första parningstillfället. 23,4 % av katterna har haft pyometra eller akut metrit vid ett eller flera tillfällen, men dessa fall kan inte i någon övervägande grad relateras till någon särskild period i kattens reproduktionsperiod. Trots att tidigare studier tyder på ett samband mellan behandling med progesteron och CEH-pyometra komplex kunde inga sådana paralleller dras i denna studie. Sphynxen har en genomsnittlig kullstorlek som stämmer överens med den genomsnittliga kullstorleken för den generella kattpopulationen. Andelen dödfödda och malformerade kattungar är lägre än det för den genomsnittliga kattpopulationen och kattungeöverlevnaden vid 4 respektive S t u d i e f ö r l o p p Vi startade inte på veterinärutbildningen tillsammans utan träffades först halvvägs in i studierna. Vi blev snabbt goda vänner och trots att vi sedermera kom att läsa olika inriktningar, Ina Smådjur och Liselotte Biomedicin, var det ingen tvekan om att vi ville skriva vårt examensarbete tillsammans. Valet av ämne baserades på ett gemensamt intresse och Liselottes erfarenhet av den aktuella rasen. Detta är en sammanställning av vårt examensarbete i veterinärmedicin på Det Biovidenskablige Fakultet Københavns Universitet. Det fullständiga arbetet kommer inom kort att även publiceras via Tabell 2: Rasspecifika data från olika källor Ras Medelantal kattungar/kull Dödfödda kattungar % Kejsarsnitt % 8 veckor var högre. Trots att Sphynx har en något högre andel dystokier har de inte en högre andel kejsarsnitt än genomsnittskatten. Den totala slutsatsen är därför att Sphynx är en kattras som kan likställas med andra korthårskatter i flera avseenden. Reproduktionsmässigt är det en god avelskatt då den oftast blir dräktig vid parning, den har få problematiska dystokier samt producerar flera friska kattungar med hög överlevnadsprocent. Överlevnadsprocent vid 4 veckors ålder e Överlevnadsprocent vid 8 veckors ålder ABY 3,5 b, 3,9 c 2,2 c 7,5 c 93,5 c BEN 4 e 6 e 3 e 82 SBI 3,6 c,e, 3,2 d 2,4 c, 12,9 d, 7 e 9,1 c, 9 e 87 94,1 c BRI 4,6 c, 3,7 d 6,2 c, 19,7 d 6,4 c 86,5 c BUR 4,2 a, 5 b, 5,7 c, 6 e 7,3 c, 7 e 6,7 c, 11 e 86 69,9 a, 84,2 c DRX 4,2 c *, 3,8 d *, 3,7 e 8,5 c *, 4,2 d *, 4 e 8,5 c *, 1 e 87 84,1 c * MAU 3,7 e 6 e 10 e 89 KOR 4,6 c 3,1 c 0 c 85,3 c MCO 4,6 c 1,4 c 0 c 90,2 c MAN 3,2 a, 3,1 e 8 e 15 e 82 66,5 a NFO 4,1 d, 4,5 e 4,3 d, 5 e 6 e 89 OCI 4,3 e 4 e 4 e 86 OSH 4,7 c, 3,4 d ** 8,2 c, 7,2 d ** 15,2 c 83,3 c PER 2,9 a, 3,9 b, 3,8 c, 3,4 d *** 10,8 c, 12,2 d *** 6,6 c 67,7 a, 74,7 c RAG 4,0 d, 4,4 e 4,3 d, 5 e 3 e 90 SIA 4,3 a, 4,5 b, 4,9 c, 3,4 d ** 8,3 c, 7,2 d ** 11,6 c 76,7 a, 82 c SOM 3,6 c 5,7 c 6,5 c 85,6 c SPH 4 e, 4,2 f 5 e, 5,8 f 7 e, 6,9 f 80, 87,4 f 86 f ÖVR 4 a, 3,9 d 9,5 d 83,4 a a: Povey; 1978, b: Johnstone; 1987, c: Sparkes et al; 2006, d: Ström Holst & Frössling; 2009, e: Little; 2010, f: denna studie * Devon Rex och Cornish Rex, ** Orientaliskt korthår och Siames, *** Perser och Exotic ABY = Abessinier, BEN = Bengal, SBI = Birma, BRI = Brittiskt korthår, BUR = Burma, DRX = Devon Rex, MAU = Egyptian Mau, KOR = Korat, MCO = Maine Coon, MAN = Manx, NFO = Norsk skogkatt, OCI = Ocicat, OSH = Orientaliskt korthår, PER = Perser, RAG = Ragdoll, SIA = Siames, SOM = Somali, SPH = Sphynx, ÖVR = andra raser dyrlæge magasinet 2 11

12 REFERENSER 1. Johnson C.A. Female Reproduction and Disorders of the Female Reproductive Tract. I: Sherding R. (1994) The Cat. Diseases and Clinical Management, Volume 2. Saunders Company 2: Feldman E.C., Nelson R.W. (1996) Canine and Feline Endocrinology and Reproduction. Saunders Company 2: Johnston S.D., Root Kustritz M.V., Olson P.N.S. (2001) Canine and Feline Theriogenology. W.B. Saunders Company, Little S. (2001) Reproduction and breeding management in cats. Veterinary Medicine 96(7): , Clemetson L.L., Ward A.C.S. (1990) Bacterial flora of the vagina and uterus of healthy cats. Journal of the American Veterinary Medical Association 196: , Davidson A.P., Feldman E.C., Nelson R.W. (1992) Treatment of pyometra in cats, using prostaglandin F2α: 21 cases ( ). Journal of the American Veterinary Medical Association 200: , Ström Holst B., Bergström A., Lagerstedt A.S. Karlstam E., Englund L., Båverud E. (2003) Characterization of the bacterial population of the genital tract of adult cats. American Journal of Veterinary Research 64: , Potter K., Hancock D.H., Gallina A.M. (1991) Clinical and pathological features of endometrial hyperplasia, pyometra and endometritis in cats 79 cases ( ) Journal of the American Veterinary Medical Association 198(8): , Johnson C.A. (2003) Reproductive System Disorders. I: Nelson R.W., Couto C.G. (2003) Small Animal Internal Medicine 3 rd Ed, Mosby, Lawler D.F., Johnston S.D., Hegstad R.L., Keltner D.G., Owens S.F. (1993) Ovulation without cervical stimulation in domestic cats. Journal of Reproduction and Fertility. Supplement 47:57-61, Stewart,R.A. Pelican K.M., Brown J.L., Wild D.E., Ottinger M.A., Howard J.G. Oral progestin induces rapid, reversible suppression of ovarian activity in the cat. General and Comparative Endocrinology 166(2): , Fass vet. (2010) Läkemedelsindustriföreningen LIF 13. Veterinærmedicinsk Produktkatalog (2010) Veterinærmedicinsk Industriforening VIF 14. The Merck Veterinary Manual Ninth Edition (2005) Kahn C.M., Line S., Merck & Co, DeForest M.E., Basrur P.K. (1979) Malformations and the Manx Syndrome in Cats. The Canadian Veterinary Journal. La revue vétérinaire canadienne. 20(11): , Jemmett J.E., Evans J.M. (1977) A survey of sexual behaviour and reproduction of female cats. The Journal of Small Animal Practice 18:31-37, Povey R.C. (1978) Reproduction in the pedigree female cat. A survey of breeders. The Canadian veterinary journal. La revue vétérinaire canadienne 19:207e213, Prescott C.W. (1973) Reproduction patterns in the domestic cat. Australian Veterinary Journal 49: , Ekstrand C., Linde Forsberg C. (1994) Dystocia in the cat: A retrospective study of 155 cases. Journal of Small Animal Practice 35: , Gunn-Moore D.A., Thrusfield M.V. (1995) Feline dystocia: prevalence, and association with cranial conformation and breed. The Veterinary Record 136: , Misdorp W. (1991) Progestagens and mammary tumours in dogs and cats. Acta Endocrinol (Copenh) Suppl 1:27-31, Tsutsui T., Stabenfeldt G.H. (1993) Biology of ovarian cycles, pregnancy and pseudopregnancy in the domestic cat. Journal of Reproduction and Fertility. Supplement 47: Verstegen J.P., Onclin K., Silva L.D.M., Donnay I. (1993) Abortion in the cat using prostaglandin F2α and a new anti-prolactinic agent, cabergoline. J Reprod Fert Suppl 47: , Little S. (2010) Breed comparison, Bytown Cat Hospital, Ottawa, Canada Mailkommunikation 1 maj FIFe, Fédération International Féline (2010) Hämtat maj Gatlin-Andrews A. ( ) A brief history of the Sphynx. History.html Hämtat maj Johnson C.A. Female Reproduction and Disorders of the Female Reproductive Tract. I: Sherding R. (1994) The Cat. Diseases and Clinical Management, Volume 2. Saunders Company 2: Johnstone I (1987) Reproductive patterns of pedigree cats. Australian Veterinary Journal 64: Sparkes A.H., Rogers K., Henley W.E., Gunn-Moore D.A, May J.M, Gruffydd-Jones T.J, Bessant C. (2006) A questionaire-based study of gestation, parturition and neonatal mortality in pedigree breeding cats in the UK. Journal of Feline Medicine and Surgery 8: , Ström Holst B., Frössling J. (2009) The Swedish breeding cat: population description, infectious diseases and reproductive performance evaluated by a questionnaire. Journal of Feline Medicine and Surgery 11(10): , 2009

13 Denne side er reserveret Boehringer Ingelheim Vetmedica se venligst

14 Metacam (meloxicam) til kat* Oral suspension 0,5 mg/ml; Injektionsvæske 2 mg/ml; Injektionsvæske 5 mg/ml* Præsentation Nonsteroidt analgetikum med antiinflammatorisk, analgetisk, antieksudativ og antipyretisk virkning til kat. Indikationer Lindring af smerter og betændelse ved kroniske lidelser i bevægeapparatet hos katte. Lindring af milde til moderate postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb hos katte, f.eks. ortopædisk- og bløddelskirurgi. Bivirkninger Typiske NSAID-bivirkninger (appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, apati og nyresvigt) er af og til set. Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale. I meget sjældne tilfælde efter injektion kan anafylaktoide reaktioner forekomme og bør behandles symptomatisk. Kontraindikationer Bør ikke anvendes til drægtige eller diegivende dyr. Bør ikke anvendes til katte med gastrointestinale lidelser som f.eks. irritation og tegn på blødning, svækket lever-, hjerte- eller nyrefunktion og hæmoragiske lidelser. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for det aktive stof, eller et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes til katte under 6 uger. Injektionen bør ikke anvendes til katte med mindre end 2 kg legemsvægt. Interaktioner Andre NSAID-præparater, diuretika, antikoagulantia, aminoglykosid-antibiotika og substanser med høj proteinbinding kan konkurrere om bindingen og således føre til toksisk virkning. Samtidig administration af potentielt nefrotoksiske lægemidler bør undgås. Intravenøs eller subkutan væsketerapi under anæstesi bør overvejes i de tilfælde, hvor anæstesi kan medføre en forøget risiko for dyret (f.eks. ved gamle dyr). Svækkelse af nyrefunktionen kan ikke udelukkes ved samtidig administration af anæstetika og NSAID-præparater. Må ikke gives samtidig med andre NSAID-præparater eller glucocortikosteroider. Forudgående behandling med antiinflammatoriske substanser kan resultere i yderligere eller forstærkede bivirkninger, og derfor bør der indlægges en periode uden behandling med sådanne veterinære lægemidler på mindst 24 timer, inden behandlingen påbegyndes. Længden af den behandlingsfri periode bør dog fastlægges under hensyntagen til de farmakologiske egenskaber af tidligere anvendte præparater. Drægtighed og digivning Sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt. Cave Undgå behandling af dehydrerede, hypovolæmiske eller hypotensive dyr, idet der foreligger en potentiel risiko for toksisk påvirkning af nyrerne. Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes, og dyrlægen kontaktes. I tilfælde af overdosering bør symptomatisk behandling initieres. Postoperative smerter og betændelse efter kirurgiske indgreb: I tilfælde hvor supplerende smertelindring er nødvendig, bør multimodal smertebehandling overvejes. Kroniske lidelser i bevægeapparatet: Reaktion ved langtidsbehandling bør overvåges regelmæssigt af dyrlægen. Dosering Injektion: Kroniske sygdomme i bevægeapparatet: Indledende behandling er en enkelt oral dosis på 0,1 mg meloxicam/kg den første dag. Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,05 mg meloxicam/kg legemsvægt. Doseringsvejledning ved brug af doseringssprøjten: Sprøjten passer til flaskens dråbeanordning og er forsynet med en kg-legemsvægt skala, som svarer til dosis på 0,05 mg meloxicam/kg. Den første dag gives der således som indledning til behandlingen af kroniske lidelser i bevægeapparatet dobbelt vedligeholdelsesdosis. Doseringsvejledning ved brug af flaskens dråbeanordning til katte <2 kg: Dosis på 0,1 mg meloxicam/kg: 6 dråber/kg. Dosis på 0,05 mg meloxicam/kg: 3 dråber/kg. Reduktion af postoperative smerter: Enkelt s.c injektion af en dosis på 0,1 mg meloxicam/kg (svarende til 0,1 ml/10 kg af Inj. 2 mg/ml). Behandlingen fortsættes 24 timer senere med 0,5 mg/ml oral suspension til katte med en dosis på 0,05 mg meloxicam/kg i op til 5 dage. En enkelt subkutan injektion på 0,3 mg meloxicam/kg (svarende til 0,15 ml/kg legemsvægt af Inj. 2 mg/ml) har også vist sig at være sikker og effektiv til reduktion af postoperativ smerte og inflammation. Denne behandling kan benyttes hos katte, der har gennemgået en operation, hvor ingen peroral opfølgningsbehandling er mulig f.eks. hos vildtlevende katte. Brug ikke peroral opfølgningsbehandling i dette tilfælde. Der bør udvises særlig forsigtighed i forbindelse med doseringsnøjagtigheden. Den anbefalede dosis bør ikke overskrides. Udleverering B. Pakning/pris (Forbrugerpris inkl. moms og gebyr pr ): Oral suspension 0,5 mg/ml plastflaske: 3 ml kr. 60,85; 15 ml kr. 104,05. Injektionsvæske 2 mg/ml 1x10 ml kr. 223,25. Injektionsvæske 5 mg/ml 1x20 ml kr. 588,85. M A G A S I NE T F O R P R A K T I S E R E N D E D Y R L Æ G E R find kanylen i Midten w w w.dyrlaegemagsinet.dk Læs DyrlægeMagasinet direkte på nettet l æ s i n d e i b l a d e t Akut smertebehandling af hund og kat Af seniordyrlæge i Anæstesi, PH.d. Helle HArding Poulsen og Professor Mso i kirurgi, Ph.D.tHoMAs eriksen Dyrevelfærd i fremtidens svinestald Af journalist (dj) charlotte rafn Salmonellaforekomsten i danske svin stiger n r. 4 august 2010 Af souschef dorte lau BAggesen, PH.d., forskningsgruppeleder søren AABo, PH.d. og forskningsgruppeleder tine HAld, PH.d. dtufødevareinstituttet Onkologi metronomisk chemotherapi: why less may be more 7. årgang issn nr Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en e-pages udgave på magasinets hjemmeside. Som annoncør kan du linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via e-pages udgaven. Ring på for yderligere information. Af fagdyrlæge, cert. onkol. Morten Bentsen, og dvm, certsam, PHd stud. lise nielsen *Metacam injektionsvæske 5 mg/ml anvendes også til hund. Yderligere oplysninger findes i produktresuméet, der vederlagsfrit kan rekvireres fra Boehringer Ingelheim Danmark A/S.

15 450 bisonokser på Fyn af journalist (DJ) Charlotte Rafn En bisonokse er en ko med længere uld og kortere lunte, siger Mads Bertelsen, der er dyrlæge i Zoo København og konsulent for Europas største bisonfarm, der ligger på Fyn Bisonokserne er ikke produktionsdyr på lige fod med andet kvæg, derfor er de omfattet af en række undtagelser i lovgivningen. For eksempel blev bisonokser ikke vaccineret mod bluetongue. Da Yvonne og Niels Henrik Ove hentede de første bisonokser til Danmark i 1993, var myndighederne i tvivl. Er det regelsættet for vildt eller kvæg, der skal gælde for de usædvanlige dyr? Valget faldt på kvæg, der er dog indført flere undtagelser, da bisonokserne på en række områder adskiller sig fra det kvæg, vi i øvrigt ser i Danmark. Den store udfordring med bisonokserne er deres gemyt. Det er vilde dyr, som på trods af, at de vokser op og færdes tæt på mennesker, ikke lader sig tæmme, og som man derfor ikke kan komme tæt på. Man kan ikke bare gå ind i folden til dem, og det giver nogle helt særlige udfordringer i forbindelse med undersøgelser og behandlinger, siger Mads Bertelsen. Til daglig arbejder han som dyrlæge i Zoologisk Have i København, men hans kendskab til bisonokser betyder, at han også fungerer som dyrlæger og konsulent for et par af de bisonfarme, der er i Danmark. Blandt andet kommer han jævnligt på Ditlevsdal, der ligger 15 kilometer vest for Odense og er Europas største bisonfarm. Flere dispensationer Da det er nærmest umuligt at komme i nærkontakt med en bisonokse, og da slet ikke med en ko med en nyfødt kalv, er der for eksempel givet dispensation i forhold til reglerne for øremærkning. Bisonkalvene skal først øremærkes, når de er ni måneder, mens kravet til andre kalve er senest 20 dage efter fødslen. Dispensationen er givet for ikke at stresse kalv og ko unødigt. Det kan dog af og til være nødvendigt at håndtere kalvene alligevel. På et tidspunkt skulle vi kigge nærmere på en få dage gammel kalv, der haltede. Det lykkedes os at få den lokket lidt væk fra flokken og trukket op på ladet af pickup en, men i løbet af sekunder løb hele flokken på 50 dyr rundt i en cirkel omkring os og brølede, så det blev en hurtig undersøgelse, siger Mads Bertelsen. Bisonokser er ikke specielt aggressive, men de står sammen og beskytter deres flok. Når dyrene skal undersøges eller behandles, bliver flokken lokket ind i et særligt system af folde. Her kan låger åbnes og lukkes, så dyrene bliver skilt ad. Det er umuligt at drive dyrene ind i foldene. Deres flugtinstinkt er stort, og de vil for enhver pris forsøge at slippe væk, hvis de føler sig pressede. Da de samtidig kan løbe med en fart på helt op til 60 kilometer i timen, kommer de firehjulstrukne biler, som bliver benyttet på markerne, hurtigt til kort. Heldigvis er bisonokser også tem- dyrlæge magasinet 2 15

16 En bisonokse kan blive år gammel. De store tyre vejer kilo. De virker umiddelbart rolige, men de har et iltert temperament, og så kan de skyde en fart på 60 kilometer i timen. melig nysgerrige, så vi kan lokke dem ind i foldene med noget foder. Det er min opgave at have dyrene klar, når dyrlægen kommer, men vi ved aldrig hvor lang tid, det tager at fange dyrene, så det kan være en proces, der kræver stor tålmodighed af alle parter, siger Niels Henrik Ove. De enkelte syge dyr bliver kun i meget korte perioder taget ud af deres flokke til behandling. En isoleret bison vantrives. Hårdføre dyr De store dyr, der for tyrenes vedkommende vejer helt op til kilo, er ellers forholdsvis hårdføre. De stammer fra USA, hvor de tidligere græssede i millionvis på de store prærier. De trives fint udendørs både sommer og vinter, og selv om de har mulighed for at gå under et halvtag eller stille sig i læ ved træer og buske, gør de det ikke. I modsætning til andet kvæg stiller de sig med hovedet og ikke bagenden op i vinden. De har lange hår i hovedet, på halsen og ned ad forbenene, og de danner en slags læ for resten af kroppen, siger Niels Henrik Ove. Bisonokserne går typisk i flokke, der består af 40 moderdyr og fem-seks tyre. Dertil kommer de kalve, der bliver født i løbet af foråret. På Ditlevsdal er der indhegnet i alt 100 hektar. Hver flok har sin egen indhegning, og områderne er adskilt af 10 meter brede bælter, der er ingenmands-land. Hver flok har deres eget hierarki og de bryder sig ikke om at komme for tæt på andre. Det meste af året lever dyrene af græsset på markerne. Om vinteren bliver der dog suppleret med hø og lavproteinholdig foder til kalvene. Dyrene får også et tørt leje af halm at ligge på. Bisonokser er for så vidt meget nøjsomme, når de har de rigtige forhold, og det vil sige forhold, hvor der er adgang til føde, og de har mulighed for at leve og udfolde sig på deres naturlige måde. Set i forhold til andre produktionsdyr er de sjældent syge, siger Mads Bertelsen. For både dyrlægen og Niels Henrik Ove er den store udfordring at opdage, når et dyr er ramt af sygdom. På prærien gælder det om ikke at vise sine svagheder over for fjender. Det er kun lykkes mig en eneste gang at overvære en kælvning. Til gengæld har jeg oplevet, at der er kommet en kalv i løbet at den halve time, jeg har været væk fra flokken, siger Niels Henrik Ove. Angribes af orm Når bisonokserne en sjælden gang bliver syge og kræver dyrlægebehandling, er det ofte kvægets spoleorm, de bliver ramt af. Det er en kendt parasit, som vi dog sjældent finder hos andet dansk kvæg. Parasitten overføres fra moderen til kalven gennem mælken. Kalven kan få forstoppelse og kolik og i værste fald dø af sygdommen. Når kalven er seks-otte måneder gammel dør ormene af sig selv, og kalven er uden for farezonen, siger Mads Bertelsen, men på det tidspunkt har de smittet mange kvier og køer, så cyklus fortsætter. Kalvene kan behandles med ormekur, men da det kræver, at dyrlægen kommer helt tæt på kalvene, er det en vanskelig proces. Som alternativ har vi forsøgt at bruge pile med ormekur, men vi har endnu ikke nok erfaringer til at sige, om det nedbringer forekomsten i det lange løb, siger Mads Bertelsen. Udover spoleorm er leverikter et problem, der oftere ses hos bisonokser end hos andet kvæg. Leverikter kan beskadige både galdegange og lever hos dyrene. Leverikterne er til gengæld lettere at bekæmpe, da medicinen kan tilsættes dyrets foder eller vand. Generelt er bisonokser meget lidt behandlingskrævende. For eksempel har jeg kun givet antibiotika i ganske få tilfælde. De klarer også knubs og skrammer helt ubegribeligt godt, siger Mads Bertelsen. En stor del af bisonokserne fra Ditlevsdal bliver eksporteret til andre europæiske lande. Desuden bliver kødet solgt i gårdens butik og restaurant. Tyrene bliver skudt på marken, hvor de også bløder af, inden de bliver kørt til slagtehuset. Kødet bliver solgt i Ditlevdals gårdbutik eller brugt i stedets restaurant. Her er det Yvonne og Niels Henrik Ove bag disken.

17 Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Alle kan tegne forsikringer hos os!... sådan har vi gjort det i mere end 100 år Vores landsdækkende kundebetjenere står altid til din rådighed: Jan Adriansen Ib Rasmussen John Schlüter Peter Wissing Wigmar Pedersen Mobil Mobil Mobil Mobil Mobil Sydsjælland m.v. Fyn (Spec. gartneri) Nordsjælland m.v. Sydjylland m.v. Hele landet Sanne Linders Jørgen Bonne Hansen Claus Nicholaisen Kurt Simonsen Mobil Mobil Mobil Mobil Salgschef Fyn Østjylland m.v. Nordjylland m.v. GARTNERNES FORSIKRING GRUNDLAGT I 1908 Gartnernes Forsikring GS Struergade 24 DK-2630 Taastrup Tlf Fax gaf@garfors.dk Full service inkl.: SOS-rejseforsikring-verden og AP Pension. Familiens Dyreforsikring - også med hunde- og kattesyge. Stråtag er også vores speciale

18 S t u d. M e d. V e t. S p e c i a l e Af Dyrlæge PH.D.-studerende Philip Juul Pedersen GENETISK OG ELEKTROFYSIOLOGISK METODE FOR KARAKTERISERING AF K + -KANALERNE KCNQ1 OG KCNH2 MED BETYDNING FOR HJERTETS REPOLARISERING HOS HEST Philip Juul Pedersen Jeg startede på dyrlægestudiet i 2004 efter tre år som befalingsmand i Gardehusarregimentets Hesteskadron. Min baggrund som konkurrencerytter gjorde nok, at det på studiet var hestesygdommene, der optog mig. Derfor valgte jeg hestedifferentieringen og har både i mit bachelor- og specialeprojekt beskæftiget mig med hesten i forbindelse med min anden store interesse den basalvidenskabelige kardiofysiologi. Artiklen er et resume af mit speciale udført på Institut for Basal Husdyrog Veterinærvidenskab (IBHV) med professor Dan A. Klærke som vejleder. Projektet var en indledning på mit Ph.D.-projekt, som jeg påbegyndte lige efter veterinæreksamen. Siden min opstart med den basale equine kardiologi i 2009 har vi sammen med lektor Rikke Buhl, Universitetshospitalet for Store Husdyr, etableret et samarbejde mellem tre af KU s fakulteter (LIFE, SUND og NAT), og vi er i dag tre Ph.D.-studerende og et antal speciale- og bachelorstuderende fra både veterinær- og bioteknologistudiet inden for området. Det er derfor vores klare målsætning at blive førende inden for denne gren af den equine forskning i København. Vi ønsker at finde bedre behandlingsmuligheder for f.eks. alvorlige hjertearytmier og på sigt kunne benytte hesten som modeldyr for sygdomme som langt QT-syndrom (LQTS) og atrieflimmer hos mennesker. INTRODUKTION Hjertets pumpefunktion er reguleret af intrinsiske aktionspotentialer dannet spontant i sinusknuden (Barbuti and Difrancesco 2008). Det er af kritisk betydning for hjertets funktion, at aktionspotentialernes udbredelse er både temporalt og spatielt meget præcis. Ledningsforstyrrelser vil give anledning til arytmier og kan i værste fald medføre fibrillation og hjertestop (Ruan et al. 2009). Spændingsregulerede transmembrane ionkanaler i kardiomyocytterne er ansvarlige for aktionspotentialets opståen (depolarisering) og afvikling (repolarisering) og derved for varigheden af hjertecyklus. Na + -influx er ansvarlig for den hurtige indledende depolarisering, der giver anledning til hjertets kontraktion, som opretholdes ved hjælp af Ca 2+ -influx. K + -kanaler af KCNQ1- og KCNH2-type har afgørende betydning for hjertets repolarisering og afvikling af systolen (figur 1) (Nerbonne and Kass 2005). KCNQ1- og KCNH2- kanalerne er velkarakteriserede humant og hos gnavere, og det er beskrevet, at mutationer i disse kanaler medfører forsinket afslapning af hjertemuskelcellerne og forårsager sygdommen langt QT-syndrom (LQTS). Patienter med LQTS har stærkt forhøjet risiko for at opleve synkope, alvorlige arytmier og pludselig hjertedød i løbet af livet (Hedley et al. 2009). FORMÅL Varigheden af aktionspotentialet (action potential duration / APD) i hjertet er positivt korreleret til dyrearternes middelstørrelse, hvor hvilepulsen er negativt korreleret til størrelse (figur 2). På cellulært niveau er årsagen til aktionspotentialets forlængelse hos store dyr en forsinket / nedsat effekt af de to repolariserende K + -strømme I Ks og I Kr, der også her forventes at være ledet af henholdsvis KCNQ1- og KCNH2-kanalerne (Finley et al. 2003). Der vides dog i dag meget lidt om, hvorledes denne nedregulering af de repolariserende K + - strømme foregår, men spørgsmålet er relevant, da vi ved, at forsinket repolarisering er risikabelt og årsag til LQTS. I denne opgave rejser vi derfor spørgsmålet om, hvorvidt årsagen til det store dyrs forlængede aktionspotentiale skyldes en genetisk forskel af KCNQ1- og KCNH2-kanalerne set i forhold til menneskets med ændret proteinstruktur og kinetik til følge. Vi benytter hesten som model for det store dyr, da hesten er det største dyr med fuldt sekventeret genom. Figur 1. Aktionspotentiale for ventrikulær myokardiecelle, der viser depolariserings- (0), plateau- (1+2) og repolariseringsfase (3) samt hvilepotentialet (4) under aktionspotentialet og de primære ansvarlige ionstrømme.

19 Figur 2. Sammenhænge mellem A: Hjerterytme (Heart Rate) og kropsvægt (Body Weight) B: Den reciprokke værdi af aktionspotentialets varighed (Action Potential Duration / APD) og kropsvægt samt C: APD/(cyklus længde) og kropsvægt (Rosati et al. 2008). MATERIALER OG METODER Det equine genom (EquCab2) fra Horse Genome Project er tilgængelig via Broad Institute (Horse Genome Project 2007). Ved hjælp af bioinformatiske værtøjer som BLAST kan sekvenser, der matcher ens target, findes in silico i hestens genom, og nye gener kan identificeres. Myokardievæv fra venstre hjerteventrikkel blev udtaget sterilt fra en ikke hjertesyg ridehest straks efter bedøvelse med boltpistol og aflivning ved rygmarvsstødning og afblødning. Vævet blev fikseret i RNAlater (Ambion ) og total RNA blev ekstraheret med SV Total RNA Isolation System (Promega ) efter homogenisering. cdna blev syntetiseret med FirstChoice RLM- RACE (Ambion ) til syntese af 3 - og 5 -RACE ready cdna. RACE PCR tillader amplificering af gensekvensernes start- og stopsekvenser. RACE PCR og konventionel PCR kunne nu udføres så fuld længde gensekvenser blev amplificeret. Alle PCR-reaktioner blev lavet med proofreading polymeraseenzymer som Herculase hotstart (Stratagene ). PCR-produkter blev klonet med pcr 4-TOPO. Plasmidoprensning blev udført med FastPlasmid Mini Kit (5Prime ) og sekventering blev udført af af Eurofins MWG Operon. Kanalproteiner blev klonet ind i pxoom vektoren og in vitro transskription blev udført med mmessage mmaschine T7 (Ambion ), hvorved der blev genereret syntetisk mrna. Heterolog ekspression blev udført i oocytter fra ferskvandsfrøen Xenopus laevis, der blev injiceret med 50 nl syntetisk mrna, hvorved oocytten syntetiserer kanalproteiner og indsætter dem i sin membran som tidligere beskrevet af Grunnet et. al. (2003). Efter to døgns inkubation ved 19 C udførtes two-electrode voltage clamp (TEVC). Herved kunne kanalernes kinetik karakteriseres, da det er muligt at ændre oocyttens membranpotentiale (V m ) og måle den totale strøm over membranen, som afspejler den spændingsafhængige kinetik af kanalerne, der er syntetiseret (figur 3). RESULTATER Det lykkedes in silico at finde områder i hestens genom, der kunne være kodende for henholdsvis KCNQ1- og KCNH2-kanalen. På kromosom 12 blev fundet et område, der over 1741 basepar (bp.) i åben læseramme (Open Reading Frame / ORF) havde 89 % homologi på nukleotidniveau med det humane KCNQ1-gen (GenBank accession no. NM000218). Den humane ORF for KCNQ1 er dog ca. 300 bp. længere i 5 -enden og er derfor på 2031 bp. Ligeledes kunne et område på hestens kromosom 4 identificeres, der på 3435 bp. ORF havde 91 % homologi med det humane KCNH2-gen. Den humane ORF for KCNH2 er på 3480 bp. (GenBank accession no. NM000238). Det videre arbejde i specialet blev kun udført på hestens KCNH2-kanal pga. begrænset tid. Figur 3. Eksperimentelt rutediagram for ekspression af ionkanaler i Xenopus-oocytter. Indsatte strømspor viser two-electrode voltage clamp (TEVC) optagelse fra oocyt, der udtrykker KCNH2. dyrlæge magasinet 2 19

20 Figur 4. A: Eksempel på strømspor optaget med two-electrode voltage clamp (TEVC) på Xenopus-oocyt, der udtrykker equin KCNH2 øverst og uinjiceret kontrol under. Stepprotokol for membranpotentialet (V m ) er vist nederst. B: Spændings-strøm (IV) kurve for den maksimale strøm over membranen på Xenopus-oocytter, der udtrykker human og equin KCNH2 målt ved membranpotentialer mellem -90 mv og +50 mv og normaliseret til -10 mv. Sekventering af hestens KCNH2- gen viste, at den korrekte kode for hestens kanal er på 3477 bp. med 93 % homologi med den humane sekvens på nukleotidniveau og 99 % homologi på aminosyreniveau (GenBank accession no. HM641824). Two-electrode voltage clamp (TEVC) blev udført på Xenopus-oocytter injiceret med både human og equin KCNH2. Der blev benyttet en stepprotokol med et holdepotentiale (hvilemembranpotentiale) på -90 mv og 15 to sekunders depolariseringsstep fra -90 mv til +50 mv ( V = 10 mv) med et efterfølgende repolariseringsstep til -80 mv. Den maksimale strøm over membranen for enden af hvert to sekunders depolariseringsstep blev plottet som funktion af spændingen (figur 4). DISKUSSION / KONKLUSION Sekvensen i hestens genom, der kunne svare til ORF for det humane KCNQ1- gen, er tilsyneladende forkortet med ca. 300 bp. i 5 -enden. Da genomisk sekventering og gensøgning ofte genererer fejl, kan det imidlertid ikke konkluderes, at hestens KCNQ1-gen er trunkeret, og det er derfor nødvendigt at benytte direkte gensekventering som beskrevet for KCNH2-genet for at besvare dette spørgsmål (Johnson and Slatkin 2008). Den direkte sekventering af hestens KCNH2-gen viste 99 % homologi på aminosyreniveau med det humane kanalproteins aminosyresekvens. Forskellen skyldes én manglende aminosyre hos hesten (deletion) samt 19 ombyttede (substituerede). En enkelt af substitutionsmutationerne er tidligere noteret som ophavsgivende til et sygdomssyndrom. Dette er E444D, der af Liu et al. (2002) er publiceret som årsag til LQTS. Ved sekvensanalyse for mus, rotte, marsvin, hund, gris og ko kan det dog ses, at alle disse dyrearter har eller formodes at have denne substituerede aminosyre i lighed med hesten. Derfor må det betvivles, at denne mutation giver LQTS, og at der er tale om en forhastet konklusion af Liu et al. Vi må dog sekventere KCNH2-genet fra flere heste for med sikkerhed at kunne fastslå vores sekventeringsresultater. Elektrofysiologisk karakterisering af hestens KCNH2-kanal blev foretaget i sammenligning med den humane KCNH2-kanal. Det konkluderes her, at den equine og den humane KCNH2-kanal begge har en karakteristisk langsom aktivering sammenlignet med KCNQ1- kanalen og en lige så karakteristisk hurtig inaktivering ved mere depolariserede membranpotentialer (V m ) end -10 mv (Sanguinetti et al. 1995). Den equine KCNH2-kanals kinetik minder derfor om den humane. Den adskiller sig dog ved at have en hurtigere aktivering. Dette ses ved at kanalen ved V m mellem -30 mv og -20 mv leder en signifikant større strøm end den humane, hvilket kunne indikere, at KCNH2-kanalen er mere aktiv i hestehjertet. Den hurtigere inaktivering, der ses af den equine KCNH2- kanal ved V m mellem 0 mv og +20 mv, vurderes at have en mindre fysiologisk betydning (figur 4B). For endeligt at kunne beskrive den equine KCNH2- kanals aktiverings-, inaktiverings- og deaktiveringskinetik, er det nødvendigt at designe yderligere stimuleringsprotokoller for membranpotentialet, der mere specifikt afslører disse kanalfunktioner. Det er altså endnu ikke muligt at konkludere, i hvilket omfang den equine KCNH2-kanals kinetik adskiller sig fra den humane på baggrund af dens heterogenitet, eller forudsige om netop denne kanal er ansvarlig for hestens forlængede aktionspotentiale i hjertet. PERSPEKTIVERING Pludselig hjertedød og synkoper er uacceptable episoder hos vores heste set fra en etisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig synsvinkel. Op til 68 % af alle pludselige dødsfald hos væddeløbsheste kan ikke diagnosticeres ved en obduktion, men kan blot henføres til en mistanke om træningsinduceret kardiovaskulært svigt (Gelberg et al. 1985). Kloning og karakteristik af de K + -kanaler, der har betydning for hestehjertets repolarisering giver os mulighed for at bestemme, hvordan store hjerter arbejder under normale forhold. Desuden vil et præcist kendskab til gensekvenserne for disse kanaler give os mulighed for at identificere arvelige tilstande, der kan give ophav til arytmier og pludselig hjertedød. På den baggrund vil det blive muligt at ekskludere dyr fra avlen, der bærer muterede gener, som disponerer for f.eks. LQTS, og samtidig vil vi med denne nye viden kunne benytte hesten som sygdomsmodel for mennesket. Barbuti, A. and Difrancesco, D. (2008) Control of cardiac rate by funny channels in health and disease. Ann.N.Y.Acad.Sci. 1123, Finley, M.R., Lillich, J.D., Gilmour, R.F., Jr. and Freeman, L.C. (2003) Structural and functional basis for the long QT syndrome: relevance to veterinary patients. J.Vet.Intern.Med. 17, Gelberg, H.B., Zachary, J.F., Everitt, J.I., Jensen, R.C. and Smetzer, D.L. (1985) Sudden death in training and racing