Det Eksplorative Univers

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Eksplorative Univers"

Transkript

1 Mikro Værkstedet Det Eksplorative Univers Brugervejledning Det Eksplorative Univers 1

2 2

3 Forord Formålet med»det Eksplorative Univers«er at støtte undervisningsforløb, hvor elevernes selvstændige arbejde er i fokus, og hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere med tværfaglige problemstillinger inden for natur/teknik, historie, geografi og biologi. Karakteristisk for»det Eksplorative Univers«er, at arbejdet med programmet ikke forløber som et lineært forløb. Eleverne ledes ikke gennem nogle fastlagte handlingsforløb.»det Eksplorative Univers«har en åben og fleksibel struktur, der betyder, at det er elevens idéer og tanker, som er styrende for arbejdet med programmet. Programmet støtter derfor i høj grad elevernes forskellige forudsætninger. Det er hensigten, at eleverne skal arbejde med de tværfaglige felter med udgangspunkt i et problem eller en problemstilling. Ud fra mange forskellige emneområder og problemstillinger (se afsnittene herom), er det meningen, at eleverne selv skal vælge veje i programmet og finde løsninger på deres problemstillinger. På grund af programmets åbne tilgang er det muligt at tilrettelægge undervisningsforløb, hvor eleverne kun arbejder med programmet, og undervisningsforløb hvor eleverne også anvender andre materialer.»det Eksplorative Univers«henvender sig primært til klassetrin, men programmet kan også anvendes i ældre og yngre klasser. Programmet retter sig primært mod brug i natur/teknik og historie. Trinmål efter 6. klasse der helt eller delvist kan opfyldes ved brug af Det Eksplorative Univers: Den fjerne omverden redegøre for karakteristiske træk ved regionale områder med udgangspunkt i egne forhold, redegøre for, hvorledes regionale områder har ændret sig beskrive forhold, der har betydning for dyr og planters tilpasning til forskellige levevilkår sammenligne geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og stater i vores egen og andre verdensdele kende hovedtræk af solsystemets opbygning og forbinde dette med dagslængde, årstider, klimaforskelle, tidevand kende hovedtræk af jordens og livets udvikling Menneskets samspil med naturen redegøre for eksempler på ressourcer, der har betydning for planter, dyr og menneskers levevilkår Arbejdsmåder og tankegange stille spørgsmål med udgangspunkt i egne ideer og fremsætte hypoteser som grundlag for undersøgelser planlægge og gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter af mere systematisk karakter Det Eksplorative Univers 3

4 4

5 Indhold Forord 3 Programmets opbygning og indhold 6 Beskrivelse af de fem niveauer 8 Niveau 5: Aktiviteter 8 Niveau 4: Stenalderboplads 9 Niveau 3: Danmark 10 Niveau 2: Jorden 11 Niveau 1: Solsystemet 12 Eksempler på anvendelse af Det Eksplorative Univers i undervisningen 13 Eksempler på emneområder 13 Eksempler på problemstillinger 14 Eksempel på undervisningsforløb 16 Det Eksplorative Univers 5

6 Programmets opbygning og indhold I programmet kan eleverne arbejde med forskellige situationer. Situationer er virkelighedsnære sammenhænge, hvor eleverne kan undersøge og eksperimentere. Alle situationer er forankret i tid, sted og niveau. I programmet befinder man sig i Danmark år 5400 fvt., hvilket svarer til stenalderen. Programmet har fem niveauer, der beskriver situationens perspektiv eller betragtningsmåde. Ved at skifte i niveau zoomer man enten ind på eller ud fra et område. Nedenstående figur viser programmets skærmlayout og funktionalitet. Infodel Forfra Situationsvalg Afslut Manipulationsdel Links Niveauvalg Situationsbillede Feedbacktekst Objekter Niveauvalg og Situationsvalg Ved hjælp af»niveauvalg«kan eleven skifte mellem programmets fem niveauer. På niveau 5 (aktiviteter) kan eleven via»situationsvalg«vælge mellem de forskellige aktiviteter. Programmet husker de valg, som eleven har taget i en situation, og eleven kan derfor altid vende tilbage til en foregående situation og fortsætte denne, hvor han/hun slap. Dog nulstilles aktiviteten, når programmet afsluttes. 6

7 Situationsbillede I»Situationsbilledet«præsenteres indholdet af en given situation. Eleven kan interagere med hver enkelt situation, der afhængig af situationstype giver feedback på elevens handlinger i form af billedskift, tekst og lyd. I»Situationsbilledet«findes ofte»objekter«. Når eleven fører musen henover et objekt, vil der være en markering i form af en rød firkant rundt om dette. Ved at klikke på objekterne kan man læse om dem i»infodelen«. Eleven kan vælge mellem at læse teksten eller få den læst højt. Feedbacktekst Når eleven udfører en aktivitet på niveau 5, vil der i feedbackfeltet stå beskrivelser af, hvad der sker i situationsbilledet. Teksten læses automatisk op, men man kan slå oplæsningen fra ved hjælp af lydikonet. Manipulationsdel Elevens eksperimenteren med situationen foregår via»manipulationsdelen«. Dette gøres ved med musen at»trække-og slipobjekter«fra»manipulationsdelen«ind i»situationsbilledet«eller ved at afkrydse»filtre«. Hvorvidt»Manipulationsdelen«indeholder»Objekter«eller»Filtre«afhænger af, hvilken situation eleven befinder sig i. Skift side I nogle situationer kan alle objekterne ikke repræsenteres på én gang i»manipulationsdelen«. Hvis»skift side-knapperne«er synlige, kan man bladre mellem objekterne. Infodel Eleven kan få oplysninger om de redskaber, der indgår i situationen ved at klikke på dem og læse herom i»infodelen«. De»Objekter«, eleven kan trykke på og få information om, kan forekomme såvel i»situationsbilledet«som i»manipulationsdelen«. Oplæsning Eleven kan ved at klikke på lydikonet vælge at få teksten læst højt. Lyd Eleven kan slå baggrundslyde og feedbacklyde fra. Links Under informationen i Infodelen om det valgte objekt fremgår det, hvilke øvrige situationer, der relaterer sig til objektet. Ved at trykke på et link springer man til den givne, nye situation. Afslutter programmet. Det Eksplorative Univers 7

8 Beskrivelse af de fem niveauer Niveau 5: Aktiviteter Dette niveau indeholder en række forskellige aktiviteter, der tilsammen danner den samfundsstruktur og livsform, der udspillede sig i stenalderen i tiden 5400 f.kr. Eleven kan arbejde med følgende aktiviteter: Madlavning Jagt (kronhjort, skarv, vildsvin) Fiskeri (aborre, rødspætte, sæl, torsk, østers og blåmuslinger, ål) Slagtning Fremstilling af redskaber (bue, flække, pil, spyd, stikkel, økse) Fremstilling af beklædning Samling Hus Begravelse Ofring Eleven placeres i den autentiske situation og har mulighed for enten at undersøge en given aktivitet eller forsøge at udføre denne ved at gøre brug af de til aktiviteten tilknyttede redskaber og råmaterialer. 8

9 Eleven kan arbejde med to former for aktiviteter. I den ene form, de aktive, kan aktiviteten udføres ved hjælp af dens relaterede redskaber og råmaterialer. Disse aktiviteter udføres ved, at eleven»trækker«objekterne ind fra»manipulationsdelen«og»giver«dem til de rigtige personer i»situationsbilledet«. For at gøre aktiviteten sværere at udføre er der flere objekter til rådighed, end der skal gøres brug af. I den anden form, de passive, kan eleven blot undersøge aktivitetens indhold. Eleven kan klikke på samtlige»objekter«såvel i»manipulationsdelen«som i»situationsbilledet«og få information herom i»infodelen«. Niveau 4: Stenalderboplads Niveauet viser en oversigt over stenalderbopladsen i tiden 5400 fvt.»situationsbilledet«indeholder et oversigtsbillede, der viser bopladsen og de aktiviteter, som eleven kan vælge sig ind på. Ved at klikke på aktiviteterne kan eleven i infodelen læse om eller lytte til en beskrivelse af dem. Madlavning Jagt (kronhjort, skarv, vildsvin) Fiskeri (aborre, rødspætte, sæl, torsk, østers og blåmuslinger, ål) Slagtning Fremstilling af redskaber (bue, flække, pil, spyd, stikkel, økse) Fremstilling af beklædning Samling Hus Begravelse Ofring Det Eksplorative Univers 9

10 Niveau 3: Danmark Niveauet viser Danmark. Eleven kan undersøge og få information om forskellige forhold og betingelser ved Danmark. I»Situationsbilledet«kan eleven undersøge forskellige forhold ved Danmark ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«. Der kan vælges mellem filtrene Dyr:»Vand«,»Land«Planter:»Træer«Klima:»Temperatur«Civilisation:»Beboelse«Eleven kan få information om de forskellige filtre i»manipulationsdelen«ved at klikke sig ind på deres indhold i»situationsbilledet«og læse herom i»infodelen«. Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Aborrer Torsk Ål Gråsæler Rødspætter Østers og blåmuslinger Kronhjorte Vildsvin Lind Elm Ask Eg Beboelse Temperatur 10

11 Niveau 2: Jorden Niveauet viser jordkloden og placerer Danmark i forhold til resten af verden. Eleven kan undersøge jordens klima og livsbetingelser. Ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«kan eleven få forskellige oplysninger om jorden i»situationsbilledet«. På niveauet kan man vælge mellem filtrene Klima:»Klimazoner«Gitre:»Længdegrader«,»Breddegrader«og»Tidszoner«. Eleven kan få oplysninger om de forskellige filtre i»manipulationsdelen«ved at klikke sig ind på deres indhold i»situationsbilledet«og læse herom i»infodelen«. Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Polarklima Tempereret klima Subtropisk Tropisk Længdegrader Breddegrader Tidszoner Det Eksplorative Univers 11

12 Niveau 1: Solsystemet Niveauet viser solsystemet, som Jorden er en del af. Eleven kan undersøge planeterne og betragte deres placering omkring solen. Ved at afkrydse filtrene i»manipulationsdelen«kan eleven få information om de ni planeter samt solen i»infodelen«. På niveauet kan man vælge mellem filtrene Data:»Afstande«,»Temperatur«,»Hastighed«,»Omløbstid«og»Diameter«Gitter:»Ellipsebaner«Under de enkelte filtre kan man få oplysninger om følgende definitioner: Afstand til solen Temperatur Hastighed Omløbstid Diameter Ellipsebaner 12

13 Eksempler på anvendelse af Det Eksplorative Univers i undervisningen Hensigten med Det Eksplorative Univers er, at eleverne skal arbejde med programmet ud fra en problemstilling inden for et overordnet emneområde. I det følgende gives eksempler på emneområder og problemstillinger, man kan arbejde med i programmet. Derudover gives et eksempel på, hvordan et undervisningsforløb med Det Eksplorative Univers kunne foregå. Eksempler på emneområder Det er muligt at arbejde inden for en lang række forskellige emneområder med Det Eksplorative Univers. Nedenfor gives eksempler på forskellige emneområder. Mad i stenalderen Livet i stenalderen Madlavning i stenalderen Udnyttelse af naturen i stenalderen Klima og natur i stenalderen Naturen i stenalderen Planter og dyr i stenalderen Menneskene og dyrene Menneskenes redskaber Menneskenes beklædning Menneskenes arbejdsopgaver Stenalderbopladsen Overlevelse Madlavning Inden for de forskellige emneområder er det muligt at arbejde med en række forskellige problemstillinger. Det Eksplorative Univers 13

14 Eksempler på problemstillinger Formuleringen af problemstillingerne afhænger af det valgte emneområde samt af elevernes forudsætninger, nysgerrighed og interesser. Det er vigtigt, at eleverne forstår problemstillingerne og er klar over, hvad de skal undersøge og afklare. Programmets åbne struktur betyder, at eleverne kan arbejde med samme problemstilling ud fra forskellige indgangsvinkler. Det betyder også, at arbejdet med at løse eller finde forklaringer på problemstillingerne kan lede til nye og interessante spørgsmål, der er relevante for eleverne at undersøge. Nedenfor gives eksempler på problemstillinger, der kan danne udgangspunkt for elevernes arbejde med Det Eksplorative Univers. Problemstillingerne er delt ind i forskellige overskrifter, der betegner forskellige fokus. 14

15 Aktiviteter Hvordan lavede man mad? Hvordan anskaffede man mad? Hvordan fremstillede man beklædning? Hvor fik man beklædning fra? Hvordan fremstillede man redskaber? Hvordan fangede man dyr? Hvordan fangede man fisk? Hvilke fisk fangede man? Hvordan fik man mad fra naturen? Hvordan var huset bygget? Hvorfra fik man råmaterialerne til at bygge husene? Hvordan slagtede man dyrene? Hvad fik man ud af dyret, og hvad brugte man det til? Hvordan anskaffede man redskaberne og råmaterialerne? Hvilken betydning havde klimaet for aktiviteten? Redskaber Hvilke redskaber havde man? Hvordan fremstillede man redskaber? Hvad brugte man redskaberne til? Hvad fremstillede man redskaberne af? Hvordan skaffede man råmaterialerne til at fremstille redskaberne? Levemåde Hvor boede man, og hvorfor? Hvilke arbejdsopgaver havde man? Hvilken rolle havde henholdsvis børnene, kvinderne og mændene? Hvordan foregik en dagligdag? Hvad lavede kvinderne? Hvad lavede mændene? Hvad lavede børnene? Naturen Hvad har man brugt fra naturen? Hvordan udnyttede man naturen? Hvad brugte man forskellige dyr til? Hvordan lavede man ild? Hvad brugte man træ til? Hvilken betydning havde træer for livet i stenalderen? Hvordan så naturen ud i Danmark i stenalderen? Klima Hvilken betydning havde klimaet for maden, tøjet, husene etc.? Hvilket klima var der i stenalderen? Hvad betyder klimaet for dyrelivet i Danmark? Hvad betyder klimaet for plantelivet i Danmark? Hvilken betydning har solen for jordens klima? Sammenligning af aktiviteter Hvilken betydning havde jagt for fremstilling af redskaber? Hvilken betydning havde fremstilling af redskaber for jagt? Hvilken betydning havde samling for fremstilling af beklædning? Hvilken betydning havde samling for fiskeri? Hvilken betydning havde slagtning for fremstilling af redskaber? Hvilken betydning havde jagt for fremstilling af beklædning? Det Eksplorative Univers 15

16 Eksempel på undervisningsforløb Det er muligt at arbejde med de mange emneområder og problemstillinger i forskellige undervisningsforløb. Der går ikke en lige linje fra emneområde over problemstillinger til undervisningsforløb. De specifikke problemstillinger, eleverne skal arbejde med, afhænger af, hvordan det konkrete undervisningsforløb gribes an. Det er med andre ord muligt at arbejde med problemstillingerne på forskellige måder i forskellige undervisningsforløb. Nedenstående eksempel på et undervisningsforløb indeholder forslag til, hvordan eleverne kan arbejde, og hvad man kan komme ind på i et forløb med udgangspunkt i Det Eksplorative Univers. I forløbene kan eleverne inddrage andre materialer end Det Eksplorative Univers. I eksemplet er undervisningsforløbet inddelt i følgende seks faser: Diskussion af det overordnede emneområde Bestemmelse af problemstillinger Eleverne undersøger problemet Eleverne eksperimenter med programmet Eleverne formulerer løsning på problemstillingen Diskussion eller fremlæggelse af elevernes løsninger Diskussion af det overordnede emneområde Klassen introduceres til det overordnede emneområde»mad i stenalderen«. Emneområdet diskuteres, og eleverne kommer med bud på, hvordan man fik mad i stenalderen. Det diskuteres, hvad der er nødvendigt for at få mad. Det vil sige: - Hvad spiser man? - Hvor kommer det fra? - Hvordan får man fat i det? - Hvordan tilbereder man det? Bestemmelse af problemstillinger Eleverne præsenteres for en liste over aktiviteterne i stenalderen. Læreren spørger eleverne, hvilke aktiviteter der har betydning for»mad i stenalderen«. Det vil sige, hvilke aktiviteter, der har betydning for at»anskaffe mad«, at»tilberede mad«samt at»fremstille de anvendte redskaber«. Det leder frem til aktiviteterne Madlavning, Fiskeri, Jagt, Samling, Slagtning og Fremstilling af redskaber. Inden for rammerne af emneområdet formuleres en række problemstillinger: Anskaffelse af mad Hvordan fangede man dyr? Hvordan fangede man fisk? 16

17 Hvordan fik man mad fra naturen? Tilberedning af mad Hvordan slagtede man dyrene? Hvordan lavede man mad? Fremstilling af anvendte redskaber Hvordan fremstillede man redskaber? Eleverne vælger eller tildeles problemstillinger og inddeles eventuelt i grupper med samme problemstilling. De enkelte elever/grupper vælger som udgangspunkt én problemstilling og skal følgelig finde ud af,»hvordan man lavede mad«,»hvordan man fangede dyr«,»hvordan man indsamlede fra naturen«, etc. Det Eksplorative Univers introduceres for eleverne. Eleverne undersøger problemet Eleverne skal nu selvstændigt (eventuelt i grupper) arbejde med deres problemstillinger ved at undersøge den eller de relevante aktiviteter i programmet. Eleverne skal gennemgå samtlige tilgængelige redskaber og råmaterialer og vurdere, om de kan bruges, og hvad de i givet fald kan bruges til i relation til deres problemstilling. Eleverne finder frem til et bud på, hvordan aktiviteten skal udføres. Eleverne eksperimenter med programmet Eleverne skal nu eksperimentere med programmet for at afprøve, om de har fundet frem til den rigtige fremgangsmåde. Eleverne går derfor i gang med at udføre aktiviteten. Her kunne læreren diskutere med de enkelte elever eller grupper, hvad de har fundet ud af, og hvilke spørgsmål arbejdet har affødt. Dette kunne danne udgangspunkt for nye uddybende problemstillinger, som eleverne kan arbejde videre med. Uddybende problemstillinger kunne være:»hvordan anskaffede man redskaberne og råmaterialerne?hvad fik man ud af aktiviteten, og hvordan blev det brugt?hvad er redskaberne lavet af, og hvordan er de lavet?hvilken betydning har klimaet for livet i stenalderen?«eleverne begynder at undersøge den nye problemstilling (punkt 3). Eleverne formulerer løsning på problemstillingen Eleverne formulerer deres endelige løsning på problemstillingen. Formuleringen kan have form af en skriftlig besvarelse, en planche, en præsentation, et mundtligt oplæg eller lignende. Diskussion eller fremlæggelse af elevernes løsninger Som afslutning på forløbet diskuteres og/eller fremlægges elevernes løsninger i klassen. Det Eksplorative Univers 17

18 Læreren kan eventuelt kæde elevernes forskellige problemstillinger sammen under emneområdet. Eleverne, der beskæftigede sig med madlavning, kan finde ud af, at aborren blev fanget med en lyster på lavt vand, at æblerne er samlet ind fra skoven, etc. Eleverne, der beskæftigede sig med jagt, kan ligeledes finde ud af, hvordan pilene er fremstillet, at kronhjortens skind bliver brugt som beklædning, etc. Denne diskussion kan også danne udgangspunkt for formuleringen af nye problemstillinger. 18

19 Det Eksplorative Univers 19

20 20

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål

Fagplan for Natur/ teknik. Slutmål FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Geografi

Undervisningsplan. Fag : Geografi Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Geografi Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE

NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE 2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20

Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20 Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Natur og Teknik 4 og 5 klasse

Natur og Teknik 4 og 5 klasse Natur og Teknik 4 og 5 klasse Klassen består af ca. 25 elever og der er afsat 2* 45 min time ugentligt. Grundbog: Vi vil både arbejde ud fra NATEK s tre mapper, som er beregnet til 3 klasse, men også Gyldendals

Læs mere

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Målet med Geografiundervisningen: Skolens formål med faget geografi følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Natur/teknik delmål 2. klasse.

Natur/teknik delmål 2. klasse. Natur/teknik delmål 2. klasse. Den nære omverden sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse undersøge

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen

4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI. Lærer: IG. Forord til faget i klassen 42016 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og der opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve

Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller

Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Natur/Teknologi Kompetencemål

Natur/Teknologi Kompetencemål Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle

Læs mere

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi

Årsplan for 2.klasse 2018/19 Natur/teknologi Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI

5. KLASSE NATUR OG TEKNOLOGI 2017-18 Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR OG TEKNOLOGI 2016-17 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN NATUR Lærer: IG Forord til faget i klassen Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager

Læs mere

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø

Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø Jagten på næringssaltene biotopundersøgelse af å eller sø LÆRERINFO: Relaterede fag: Biologi, Fysik/kemi Klassetrin: 7.-10. klasse Tidsforbrug: 8-10 lektioner, en lektion inden, en dag i felten (8-14),

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016

Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Årsplan for fag: Natur & Teknik 6.a 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Beskrive og Planlægge, Uge 33 40 sammenligne nogle og evaluere enkle smådyrs tilpasninger til rindende

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål

Årsplan for Klasse i Natur/Teknik 2016/2017. Uge Aktivitet Mål Årsplan for 4.-5. Klasse i Natur/Teknik 2016/2017 Uge Aktivitet Mål Uge 33-36 Energi Fuld af energi Uge 37-40 Arbejde med elektricitet, varme i huset, solen som energikilde, kul, olie, gas, vindenergi,

Læs mere

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder

FFFO og prøverne. Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder FFFO og prøverne Fra Big bang til moderne menneske i de fællesfaglige fokusområder Fællesfaglige fokusområder Fagene fysik/kemi, biologi og geografi skal periodevis samarbejde om at gennemføre mindst seks

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som:

Filmen vare ca. 20 minutter og introducere eleven til emner som: LÆRERVEJLEDNING Introduktion Lyset mennesket er en visuel undervisningsplatform, der sætter fokus på lysets forunderlige verden, dets mange fremtrædener og hvordan det påvirker os i vores dagligdag. Materialet

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget natur/teknologi. I det kommende år arbejder fagteamet med videre udvikling af undervisningen

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan for Biologi i 7. klasse

Årsplan for Biologi i 7. klasse Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Biologi: Sådan flår du en rødspætte

Biologi: Sådan flår du en rødspætte Biologi: Sådan flår du en rødspætte A. Parter en rødspætte 1) Se Jonnys video og prøv, om du kan flå en rødspætte. Hvis du har brug for mere hjælp, kan du klikke ind på dette link: http://bit.ly/vdyh37

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR GEOGRAFI 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 - Geografi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Globale

Læs mere

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012

Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Vejledning til fællesfaglig naturfagsprøve 2012 Brønshøj Skole 1 Indhold Indledning... 3 Generelt... 3 Undervisningen der danner baggrund for prøven... 3 Det naturfagligt praktiske arbejde... 4 Opgivelseslister...

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE

ALMEN STUDIEFORBEREDELSE ALMEN STUDIEFORBEREDELSE 9. januar 2018 Oplæg i forbindelse med AT-generalprøveforløbet 2018 Formalia Tidsplan Synopsis Eksamen Eksempel på AT-eksamen tilegne sig viden om en sag med anvendelse relevante

Læs mere

Ens eller forskellig?

Ens eller forskellig? Ens eller forskellig? Geometri i 5./6. klasse Niels Kristen Kirk, Christinelystskolen Kaj Østergaard, VIA UC Plan Didaktisk design - modellen Fra model til praksis indledende overvejelser En konkret udmøntning

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Årsplan natur og teknik 4. klasse

Årsplan natur og teknik 4. klasse Årsplan natur og teknik 4. klasse Med udgangspunkt i Undervisningsministeriets mål for faget samt bogen Den Levende Verden vil klassen arbejde med følgende emner i skoleåret 2008/09 Uge 34-35 Byen et emne,

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNOLOGI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget Natur/teknologi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at udvikle undervisningen

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 5. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 En mobil verden Individuelt og i grupper 38-39 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle?

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken

Mål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling

Læs mere

Mad nok til alle, 7.-9.kl.

Mad nok til alle, 7.-9.kl. Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere