For dem der elsker Jehova, er der ingen snublesten SIDE 3. Har du hjerte til at kende Jehova? SIDE 8. Vi har lært Gud at kende hvad nu?

Transkript

1 1 5. M ART S STUDIEARTIKLER 29. APRIL 5. MAJ For dem der elsker Jehova, er der ingen snublesten SIDE 3 SANGE: 45, MAJ Har du hjerte til at kende Jehova? SIDE 8 SANGE: 62, MAJ Vi har lært Gud at kende hvad nu? SIDE 13 SANGE: 81, MAJ Jehova en bolig for os SIDE 19 SANGE: 51, MAJ 2. JUNI Ær Jehovas store navn SIDE 24 SANGE: 27, 101

2 STUDIEARTIKLER FINLAND FORSIDE: Finland har en lang kystlinje med massevis af spredte øer udfor.dererogs a tusinder af søer, især i den centrale og østlige del af landet. Nogle af de forkyndere der midlertidigt tjener hvor behovet er større, sejler for at komme ud til distriktet BEFOLKNINGSTAL: FORHOLDSTAL: 1 forkynder for hver 283 indbyggere PIONERER: 1824 ØVRIGE ARTIKLER 18 Bliv selv trøstet og trøst andre 29 Har Josefus virkelig skrevet det? 30 Opgiv aldrig habet! ˇ FordemderelskerJehova, er der ingen snublesten Alle kristne deltager i et løb hvor sejrsprisen er det evige liv. Men pa grund af den nedarvede synd snubler vi alle. Denne artikel hjælper os til at identificere fem snublesten og forklarer hvordan vi kommer videre sa vi ikke mister sejrsprisen. ˇ Har du hjerte til at kende Jehova? Jeremias Bog fortæller os meget om hjertet. Denne artikel vil hjælpe os til at se hvad det vil sige at have et uomskaret hjerte, og hvordan en sadan tilstand kunne udgøre en fare selv for kristne. Lær ogsahvordanvikanf a hjerte til at kende Jehova. Jer. 9:26; 24:7. ˇ Vi har lært Gud at kende hvad nu? Hvilke skridt fører til at man lærer Gud at kende og bliver kendt af ham? Hvordan og hvorfor fortsætter en kristen med at vokse efter at være blevet andeligt moden? Du vil fa svarene i denne artikel. ˇ Jehova en bolig for os Vi befinder os i en verden der hader os, men vi har ingen grund til frygt. Denne artikel viser at vi har den tryggeste bolig man kan forestille sig vores Gud, Jehova. ˇ Ær Jehovas store navn Hvad indebærer det at kende Guds navn? Hvad vil det sige at vandre i dette navn? Og hvordan betragter Gud dem der behandler hans navn respektløst? Læs svarene i denne artikel March 15, 2013 Vol. 134, No. 6 Semimonthly DANISH Denne publikation maikkesælges.denerudgivetifor- bindelse med et verdensomspændende bibelundervis- ningsarbejde som finansieres af frivillige bidrag. Nar intet andet er angivet, er bibelcitaterne fra Ny Verden- Oversættelsen af De Hellige Skrifter Studieudgave med noter og henvisninger.forkortelsen da.aut. hentyder til Bibelen i autoriseret oversættelse af Det Danske Bibelselskab The Watchtower (ISSN ) is published semimonthly by Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc.; L. Weaver, Jr., President; G. F. Simonis, Secretary-Treasurer; 25 Columbia Heights, Brooklyn, NY , and in England by Watch Tower Bible and Tract Society of Britain, The Ridgeway, London NW7 1RN (Registered in England as a Charity). Vagttarnet (ISSN ) er udgivet i Danmark af Vagtt arnets Bibel- og Traktatselskab, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk. Ansvarshavende: Erik Jørgensen. Periodicals Postage Paid at Brooklyn, NY, and at additional mailing offices. POSTMASTER: Send address changes to Watchtower, 1000 Red Mills Road, Wallkill, NY Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania. Alle rettigheder forbeholdt. Printed in Britain.

3 FOR DEM DER ELSKER JEHOVA, ER DER INGEN SNUBLESTEN Stor fred har de der elsker din lov, og for dem er der ingen snublesten. SL. 119:165. HVAD VIL DU SVARE? Pa hvilken made er kristne med ietløb,oghvadersejrsprisen? Hvad kunne f aenkristentilat snuble? Hvorfor er der ingen snublesten for dem der elsker Jehovas lov? ALLEREDE som ung teenager var Mary Decker en berømt løber i verdensklasse. Hun var favorit til at vinde guld i 3000 meter-finalen ved De OlympiskeLegei1984.Menhunn aede aldrig over mal- linjen. Hun snublede over en anden løbers ben og styrtede. Skadet og med tarer i øjnene matte hun bæres ud. Mary var dog ikke typen der gav op. Inden der var gaet et ar, var hun tilbage i topform, og i 1985 satte hun ny verdensrekord for kvinder pa mile-distancen. 2 Som kristne deltager vi i et løb der gælder livet. Vi ma være 100 procent fokuserede paatvinde.der er hverken tale om et sprint, hvor det gælder om at løbe hurtigt, eller om en rolig joggingtur med mange sma hyggepauser. Vores løb kan derimod sammenlignes med et maraton, som det kræver udholdenhed at vinde. Apostelen Paulus brugte billedet med en løber da han skrev til de kristne i byen Korinth, der var berømt for sine atletikkonkurrencer. Han skrev: Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun en far sejrsprisen? Løb paens adan made at I kan opnaden. 1Kor.9:24. 3 Bibelen tilskynder os til at gennemføre dette symbolske løb. (Læs 1 Korinther 9:25-27). Sejrsprisen er evigt liv, enten i himmelen eller pajor- den. Dette løb adskiller sig fra de fleste atletikkon- kurrencer, for her vil alle der holder ud til enden, vinde sejrsprisen. (Matt. 24:13) Man taber kun hvis 1. Hvad kan vi lære af en løber der var besluttet paikkeat give op? 2. Hvilken slags løb deltager kristne i, og hvad maviværefo- kuserede pa? 3. Hvem kan vinde det løb som gælder det evige liv? 3

4 Hvis du falder, s atag imod hjælp og se at komme videre! man ikke løber efter reglerne eller ikke passerer mallinjen. Der findes ingen andre løb hvor man kan vinde det evige liv. 4 Deterikkeletatgennemføreløbet. Det kræver selvdisciplin og en malret- tet indsats. Kun et menneske, Jesus Kri- stus, har krydset mallinjen uden at være snublet en eneste gang. Disciplen Jakob skrev: Vi fejler alle mange gange. (Jak. 3:2) Hvor er det sandt! Vi er alle underlagt vores egne og andres ufuldkommenheder. Indimellem sker det at vi snubler over noget, mister balancen og taber fart. Maske falder vi endda; men vi kommer pa benene igen og fortsætter løbet. Nogle er faldet sauheldigtatdehar mattet have hjælp til at komme op igen og genoptage løbet. Vi risikerer altsa alle at snuble eller falde et kort øjeblik og maske endda gentagne gange. 1 Kong. 8: Hvad gør det løb som gælder det evige liv, til en udfordring? FORLAD IKKE LØBET HVIS DU SNUBLER 5 Maske har du brugt ordene snuble og falde helt synonymt om fejltrin. Disse bibelske udtryk kan betyde det samme, men gør det ikke altid. Læg foreksempelmærketilordlydeniordsprogene 24:16: Selv om den retfærdige falder syv gange, rejser han sig igen; ulykken far derimod de ugudelige til at snuble. 6 Selv hvis vi snubler eller falder, vil vi kunne komme pa benene igen. Jehova har lovet at komme os til undsætning nar vi har problemer eller begar fejltrin. Ja, hvis vi stoler pa ham, vil vi med hans hjælp kunne rejse os igen og fortsætte med at tjene ham helhjertet. Det er en stor trøst for alle der inderligt elsker Jehova! De ugudelige ønsker ikke at rejse sig igen. De afviser den hjælp de kunne fa fra Gud gennem hans hellige and og 5, 6. (a) Hvordan kan man sige at der ingen snublesten er for en kristen, og hvad vil hjælpe ham til at rejse sig igen? (b) Hvorfor bliver nogle liggende nar de snubler? 4 VAGTT ARNET

5 hans folk. Men intet vil kunne fadem der elsker Jehovas lov, til at snuble sa de ikke kan rejse sig igen og fortsætte i det løb der gælder livet. Læs Salme 119: Pa grund af svaghed begar nogle en mindre synd maske endda gentagne gange. Men i Jehovas øjne er de stadig retfærdige hvis de rejser sig igen, altsa oprigtigt angrer og kæmper for at gøre det rigtige. Det fremgar blandt andet af Guds indstilling til israelitterne. (Es. 41:9, 10) I Ordsprogene 24:16, som blev citeret tidligere, lægges der ikke vægt pa det negative at vi falder men pa det positive, at vi med Guds hjælp rejser os igen. (Læs Esajas 55:7). Jehova Gud og Jesus Kristus har tillid til at vi gør vores bedste, og opmuntrer os derfor kærligt til at rejse os igen. Sl. 86:5; Joh. 5:19. 8 En løber der snubler eller falder under et maraton, kan maske naatfuldføre løbet hvis han sørger for hurtigt at rejse sig igen. Hvad angar det løb der gælder det evige liv, kender ingen dagen og timen for hvornar det er slut. (Matt. 24:36) Men jo færre gange vi snubler, jo lettere vil vi kunne holde et støt tempo, blive i løbet og naoverm allinjen. Hvordan kan vi da undgaatsnuble? HVAD DER KUNNE FAOSTILATSNUBLE 9 Lad os se pa fem potentielle snublesten personlige svagheder, kødets lyster, uretfærdigheder i menigheden, trængsel eller forfølgelse og andres ufuldkommenheder. Hvis noget af dette allerede har været en snublesten for dig, sa husk at Jehova er meget talmodig. Han er ikke hurtig til at stemple os som illoyale. 7, 8. Hvordan kan man undgaatmisteguds godkendelse nar man falder? 9. Hvilke potentielle snublesten vil vi se pa? 10 Personlige svagheder kan sammenlignes med løse sten pa en løbebane. Beretningerne om kong David og apostelen Peter kan give os indblik i to menneskelige svagheder: manglende selvbeherskelse og menneskefrygt. 11 Kong David havde nogle gange svært ved at vise selvbeherskelse. At han havde denne svaghed, ses blandt andet af episoden med Batseba. Og da han blev fornærmet af Nabal, løb hans temperament af med ham. Ja, Davidhavdeikkealtidligestorselvbeherskelse, men han opgav aldrig at gøre Jehovas vilje. Med hjælp fra andre genvandt han sin andelige balance. 1 Sam. 25:5-13, 32, 33; 2 Sam. 12: Peter led af menneskefrygt og snublede derfor alvorligt flere gange, men alligevel forblev han loyal over for Jesus og Jehova. Pa et tidspunkt nægtede han at kendes ved sin Herre, ikke bare en men hele tre gange. (Luk. 22:54-62) Senere optradte Peter ukristent ved at behandle ikkejødiske kristne som om de var mindre værd end omskarne jødiske kristne. Apostelen Paulus var klarsynet nok til at se at klasseskel ikke hørte hjemme i menigheden. Inden Peters forkerte indstilling kunne na at fordærve brodersamfundet, retledte han ham derfor uden omsvøb, ansigt til ansigt. (Gal. 2:11-14) Fik saret stolthed Peter til at forlade det løb der gælder livet? Nej. Han tænkte alvorligt over Paulus ord, tog dem til sig og fortsatte i løbet. 13 Noget andet der kan være en personlig svaghed, er helbredsproblemer. 10, 11. Hvilken personlig svaghed kæmpede David med? 12. Hvad hjalp Peter til at blive i løbet selvom han snublede? 13. Hvordan kan fysisk svaghed blive en snublesten? 15. MARTS

6 Hvis de kommer til at fylde for meget, kan de blive en snublesten. Maske far vi svært ved at holde vores andelige tempo og mister endda balancen og gar helt i sta. For eksempel blev en søster i Japan alvorligt syg 17 ar efter at hun var blevet et Jehovas vidne. Hendes sygdom kom til at fylde sa meget i hendes tanker at hun blev andeligt svag. Det endte med at hun blev uvirksom. To ældste besøgte hende, og hun følte sig saopmuntretaf deres kærlige ord at hun igen begyndte at overvære møderne. Hun fortæller: Jeg blev rørt til tarer over den varme modtagelse jeg fik af menigheden. Vores søster er nu tilbage i løbet. 14 Kødets lyster har faet mange til at snuble. Nar vi føler os fristet, mavigøre en ihærdig indsats for at holde os mentalt, moralsk og andeligt rene. Husk at Jesus radede os til at skille os af med alt hvad der kunne faostilatsnuble, selv et øje eller en hand. Det indbefatter selvfølgelig umoralske tanker og handlinger der kunne faostilatudg aafløbet. Læs Mattæus 5:29, Enbroderdereropdragetisandheden, fortæller at han sa langt tilbage han kan huske, har kæmpet med homoseksuelle tilbøjeligheder. Han siger: Jeg følte mig altid akavet. Det var som om jeg ikke passede ind nogen steder. Som 20-arig var han blevet pioner og menighedstjener. Men sabegikhanetalvorligt fejltrin. Han blev retledt og fik hjælp af de ældste. Det der hjalp ham til selv at rejse sig igen og komme tilbage i det andelige løb, var bøn, personligt studium og det at være opmærksom paandres behov. Flere ar senere indrømmer han: Indimellem dukker disse følelser stadig op, men jeg lader dem ikke faover- 14, 15. Hvad skal vi gøre nar der opstar urette ønsker? Nævn et eksempel. taget. Jeg har lært at Jehova ikke vil lade os blive fristet ud over hvad vi kan klare. SaGudm aalts a mene at jeg kan klare det. Til slut siger han: I den nye verden vil alle mine anstrengelser give bonus. Det ser jeg frem til! Indtil da vil jeg fortsætte med at kæmpe. Vores broder er besluttet pa at forblive i løbet. 16 Uretfærdigheder i menigheden kan blive en snublesten. I Frankrig mente en tidligere ældstebroder at han var blevet uretfærdigt behandlet, og det gjorde ham bitter. Han holdt op med at komme til møderne og blev uvirksom. To ældste besøgte ham og lyttede medfølende til ham. Uden at afbryde lod de ham forklare hvordan han opfattede det der var sket. De tilskyndede ham til at kaste sin byrde pajehovaogmindedehamomat det vigtigste var at glæde Gud. Han lyttede til deres rad og var snart efter tilbage i løbet. 17 Alle kristne mafokuserep adender er udnævnt som hoved for menigheden, Jesus Kristus, og ikke pa ufuldkomne mennesker. Jesus, hvis øjne er som en ildflamme, betragter alting i det rigtige perspektiv og ser derfor meget mere end vi nogen sinde vil kunne. ( Ab. 1:13-16) Foreksempelkandetværeatviopfatter noget som uretfærdigt, men i virkeligheden har vi maske misforstaet situationen eller tolket den forkert. Jesus vil tage hand om menighedens behov pa detheltrigtigetidspunktogp adenhelt rigtige made. Vi maderforaldriglade trosfællershandlingerellerafgørelser blive en snublesten for os. 18 To andre snublesten er trængsel eller forfølgelse og trosfællers ufuldkommen- 16, 17. (a) Hvad hjalp en broder der følte at han var blevet uretfærdigt behandlet? (b) Hvad mavifokuserep ahvisvivilundg aatsnuble? 18. Hvordankanviklareprøvendesituationer? 6 VAGTT ARNET

7 heder. I lignelsen om sædemanden sagde Jesus at trængsel eller forfølgelse pa grund af ordet ville fanogletilatsnuble. Uanset om forfølgelsen kommer fra familie, naboer eller myndigheder, vil den gah ardest ud over en der ikke har rod i sig, altsaikkehar andelig dybde. (Matt. 13:21) Hvis vi sørger for at vores hjerte hele tiden er i den rette tilstand, vil Rigets sæd hjælpe os til at faendybtrod- fæstet tro. Nar vi udsættes for trængsler, er det vigtigt at vi under bøn meditereroverdetingdererværdatholdeaf. (Læs Filipperne 4:6-9). Jehova vil give os styrke til at klare prøvende situationer sadeikkeblivertilensnublestenforos. 19 Gennem arene er nogle sørgeligt nok holdt op med at løbe fordi de har ladet sig sla ud af andres ufuldkommenheder. Forskellige holdninger i samvittighedsspørgsmal er blevet til en snublesten for dem. (1 Kor. 8:12, 13) Hvis nogen forarger os, vil vi sagøre et stort nummer ud af det? Bibelen formaner kristne til at holde op med at dømme, til at tilgive andre og til at lade være med at insistere pa personlige rettigheder. (Luk. 6:37) Nar du møder en potentiel snublesten, sa spørg dig selv: Dømmer jeg andre ud fra mine egne præferencer? Vil jeg forlade det løb der gælder livet, blot fordi mine brødre er ufuldkomne? Kærlighed til Jehova kan styrke vores beslutning om ikke at lade noget andre gør, hindre os i at krydse mallinjen. LØB MED UDHOLDENHED UNDGA AT SNUBLE 20 Er du fast besluttet pa at fuldende løbet? (2 Tim. 4:7, 8) Saerpersonligt 19. Hvordan kan vi undg aatsnublehvisnogen forarger os? 20, 21. Hvad er du besluttet p a? Lad ikke noget hindre dig i at fuldende løbet! studium et must. Brug Bibelen og vores publikationer som en hjælp i din research, og mediter over tingene sadu kan identificere potentielle snublesten. Bed Jehova om hellig and, sadukan fa den nødvendige styrke og udholdenhed. Husk at ingen automatisk taber løbet der gælder livet, blot fordi han snubler eller falder. Han kan rejse sig igen og komme tilbage i løbet. De potentielle snublesten kan endda blive til trædesten hvis han hver gang lærer noget af det der har sat hans tro paprøve. 21 Ifølge Bibelen kræver det en aktiv indsats at være med i det løb der gælder detevigeliv.vikanikkebarestigep aen bus og blive kørt i mal. Nej, vi maselv løbe løbet, og sa vil vi mærke at Jehova giver os stor fred, der føles som medvind pa vores vej. (Sl. 119:165) Vi kan have tillid til at Jehova vil hjælpe os nu, og til at der vil være evige velsignelser til alle der fuldender løbet. Jak. 1: MARTS

8 HAR DU HJERTE TIL AT KENDE JEHOVA? Jeg vil give dem hjerte til at kende mig, at jeg er Jehova; og de skal være mit folk. JER.24:7. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan havde mange af jøderne pa Jeremias tid uomskaret hjerte? Hvorfor bør vi alle ransage vores hjerte? Hvordan kan vi f a hjerte til at kende Jehova? KAN du lide figner, enten friske eller tørrede? Figner er populære og dyrkes mange steder i verden. Fortidens jøder satte stor pris pafigentræer.(nah. 3:12; Luk. 13:6-9) Efter sigende er figner sunde for hjertet, da de er fiberrige og indeholder bade antioxidanter og mineraler. 2 Pa et tidspunkt knyttede Jehova en forbindelse mellem figner og hjerter. Han beskrev ikke figners næringsværdi, men menneskers hjertetilstand. Det Gud sagde gennem profeten Jeremias, berører dig og dine nærmeste. Lad os se pahvadhansordkan betyde for kristne. 3 I 617 f.v.t. var Judas folk i en miserabel andelig forfatning. Gud viste Jeremias hvad fremtiden ville bringe, ved at give ham et syn af to slags figner nogle meget gode og nogle meget darlige. (Læs Jeremias 24:1-3). De darlige figner skildrede kong Zedekias og andre som ham der inden længe ville blive udsat for kong Nebukadnezars og hans soldaters grusomme behandling. Men hvad med Ezekiel, Daniel og hans tre venner der allerede var i Babylon, og nogle af de andre jøder der snart ville blive bragt dertil? De var som gode figner. Nogle af disse jøder skulle senere vende tilbage og genopbygge Jerusalem og templet, og sadan gik det. Jer. 24:8-10; 25:11, 12; 29:10. 4 Om dem der blev skildret ved de gode figner, sagde Jehova: Jeg vil give dem hjerte til at kende mig, at jeg er Jehova; og de skal være mit folk. (Jer. 24:7) Dette er artiklens temaskriftsted, og det inde- 1, 2. Hvad sammenlignede Jehova figner med, og hvad vil vi se pa i denne artikel? 3. Hvad symboliserede de figner der omtales i Jeremias Bog, kapitel 24? 4. Hvordan kan det opmuntre os at se hvad Gud sagde om de gode figner? 8 VAGTT ARNET

9 holder en meget opmuntrende tanke! Gud er villig til at give enkeltpersoner hjerte til at kende ham. Her har hjertet at gøre med ens indstilling. Ønsker du ikke at have et sadant hjerte og at tilhøre Guds folk? Hvad skal der til? Man ma studere Guds ord og leve efter det, angre og vende om, indvi sit liv til Gud og lade sig døbe i Faderens, Sønnens og den hellige ands navn. (Matt. 28:19, 20; Apg. 3:19) Har du allerede taget disse skridt? Eller kommer du regelmæssigt til Jehovas Vidners møder og er ved at tage dem? 5 Selv hvis vi har taget alle disse skridt, ma vi blive ved med at være opmærksomme pa vores indstilling og adfærd. Det ses af det Jeremias ellers skrev om hjertet. Nogle af kapitlerne i Jeremias Bog handler om folkeslagene rundt om Juda, men det meste af bogen handler om Judas folk i fem af dets kongers regeringstid. (Jer. 1:15, 16) Ja, Jeremias skrev først og fremmest om mænd, kvinder og børn der var i et indviet forhold til Jehova. Deres forfædre havde frivilligt valgt at blive Jehovas indviede folk. (2 Mos. 19:3-8) Og i Jeremias dage bekræftede folket at det var viet til Gud, med ordene: Vi kommer til dig, for du, Jehova, er vor Gud. (Jer. 3:22) Men hvordan var den enkeltes hjertetilstand? BEHOV FOR HJERTEKIRURGI? 6 I dag kan læger ved hjælp af avanceret teknologi se om et hjerte er sundt og velfungerende. Men Jehova kan se meget mere, som det fremgar af disse ord: Hjertet er mere forræderisk end noget 5. Hvem var Jeremias budskab først og fremmest rettet til? 6. Hvorfor bør vi være interesseret i hvad Gud har sagt om hjertet? andet, og desperat. Hvem kender det? Jeg, Jehova, undersøger hjertet... for at give hver enkelt efter hans veje, efter hans gerningers frugt. (Jer. 17:9, 10) Her er der ikke tale om en lægeundersøgelse af det bogstavelige hjerte, der slar omkring tre milliarder gange i løbet af ar. Nej, det Jehova undersøger, er det symbolske hjerte. Dette hjerte er et menneskes indre jeg, som indbefatter ønsker, tanker, holdninger og mal. Gud kan undersøge dit symbolske hjerte, og det kan du til en vis grad ogsaselv. 7 Som en forberedelse til denne hjerteundersøgelse kunne vi spørge: Hvilken hjertetilstand havde de fleste jøder pa Jeremias tid? Det beskriver Jeremias med dette usædvanlige udtryk: Hele Israels hus har uomskaret hjerte. Hanhenvisteikketiljødiskemændsfysiske omskærelse, for lige inden havde han sagt: Se! Der kommer dage, lyder Jehovas udsagn, da jeg vil kræve enhver omskaren som stadig er i en uomskaren tilstand, til regnskab. Selv omskarne jødiske mænd havde altsaet uomsk aret hjerte. (Jer. 9:25, 26) Hvordan det? 8 Vi far et fingerpeg om hvad udtrykket uomskaret hjerte betyder, nar vi ser hvad Gud tilskyndede jøderne til at gøre: Fjern jeres hjerters forhud, I JudasmændogJerusalemsindbyggere, foratminforbitrelseikkeskalfarefrem...pa grund af jeres onde handlinger. Hvor udsprang deres onde handlinger fra? Indefra, fra deres hjerte. (Læs Markus 7:20-23). Ja, gennem Jeremias stillede Gud en nøjagtig diagnose der viste hvorfor jøderne handlede ondt. Deres hjerte var stædigt og oprørsk. Og deres 7. Hvordan beskrev Jeremias den hjertetilstand de fleste jøder pahanstidhavde? 8, 9. Hvad matte de fleste jøder gøre ved deres hjerte? 15. MARTS

10 motiver og tanker mishagede Jehova. (Læs Jeremias 5:23, 24; 7:24-26). Han sagde derfor: Omskær jer for Jehova, og fjern jeres hjerters forhud. Jer. 4:4; 18:11, Jøderne pa Jeremias tid havde altsa brug for hjertekirurgi omskærelse af hjertet ligesom Moses samtidige. (5 Mos. 10:16; 30:6) At de skulle fjerne deres hjerters forhud, betød at de skulle fjerne alt hvad der gjorde deres hjerte uimodtageligt de tanker, følelser og motiver der var i modstrid med Guds. Apg. 7:51. HJERTE TIL AT KENDE HAM I DAG 10 Hvor kan vi være taknemmelige foratgudgiverosindsigtihjertet! Men, tænker nogle maske, hvorfor skulle vi der allerede tjener Jehova, bekymre os om vores hjertetilstand? Det erikkefordimangeimenighedernehar en uren adfærd eller er ved at blive dar- lige figner, som det gjaldt mange af jø- derne. Tværtimod udgør Guds tjenere i dag et helhjertet og rent folk. Men tænk alligevel pa den inderlige anmodning David rettede til Jehova: Under- 10. Hvad bør vi ligesom David bede om? søgmig,gud,ogkend mit hjerte. Ransag mig, og kend mine foruroligende tanker, og se om der er en smertens vej i mig. Sl. 17:3; 139:23, Jehova ønsker at vi hver især skal komme i en tilstand han kan godkende, og at vi skal forblive i den. Om den retfærdige skrev Jeremias: Du, Hærstyrkers Jehova, ransager den retfærdige, betragter nyrerne og hjertet. (Jer. 20:12) Nar den Almægtige ransager den retfærdiges hjerte, skulle vi saikkeogs a selv tjekke vores hjertetilstand? (Læs Salme 11:5). Det kan være vi opdager nogle forkerte holdninger, mal eller følelser der kræver vores opmærksomhed. Vores hjerte er maske mindre følsomt end det burde være der er en hjertets forhud der skal fjernes. Ja, der er behov for andelig hjertekirurgi. Hvad skal man være paudkigeftern ar man undersøger sit hjerte? Og hvordan kan manforetagedenødvendigejusteringer? Jer. 4:4. 12 os ikke til at lave om p En ting er sikker: Jehova tvinger aosselv.han sagde om de gode figner at han ville give dem hjerte til at kende ham, ikke at han ville tvinge dem til at ændre sig. De skulle selv ønske at have hjerte til at kende Gud. Det gælder ogsaos. 13 Jesus sagde: Fra hjertet [kommer der] onde overvejelser, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyverier, falske vidnesbyrd, gudsbespottelser. (Matt. 15:19) Hvis en broders hjerte fik ham til at bega ægteskabsbrud eller utugt og han ikke angrede og ændrede sind, kunne han for altid miste Guds godken- 11, 12. (a) Hvorfor bør vi hver især undersøge voreshjerte?(b)hvadvilgudikkegøre? 13, 14. Hvordan kan det der kommer fra hjertet, skade os? 10 VAGTT ARNET

11 N ar vi ransager vores hjerte og fjerner urette ønsker, vil det føre til velsignelser delse. Men selv en der ikke har begaet en sadan synd, kunne lade et upassende ønske sla rod i sit hjerte. (Læs Mattæus 5:27, 28). Det er her en undersøgelse af hjertet vil være aktuel. Hvis du ransager dit hjerte, vil du sa opdage upassende følelser for en af det modsatte køn, hemmelige længsler som Gud ikke vil tolerere, og som mafjernes? 14 Det kan ogsa ske at en broder lader modvilje mod en trosfælle inficere sit hjerte sa han kommer til at hade ham, uden dog bogstaveligt at bega mord. (3 Mos. 19:17) Vil han gøre det der skal til for at befri sig for sadanne følelser der kan gøre hans hjerte hardt? Matt. 5:21, De fleste kristne har heldigvis ikke et sadant hjerteproblem. Jesus nævnte dog ogsa onde overvejelser, altsaska- delige ræsonnementer som kan faostil at handle forkert. For eksempel kunne man have et forvrænget syn pahvaddet vilsigeatværeloyaloverforsinfamilie. Kristne ønsker selvfølgelig at have naturlig hengivenhed for deres familieogikkeværesommangeerheri 15, 16. (a) Hvordan kunne en kristen have et uomskaret hjerte? (b) Hvorfor synes Jehova ikke om et uomskaret hjerte? desidstedage.(2tim.3:1,3)men man kunne ga til yderligheder i den forbindelse. Mange mener at blod er tykkere end vand. Af den grund tager de parti for eller forsvarer deres familie for enhver pris, og de tager det personligt hvis en i familien bliver stødt eller saret over noget. Tænk pahvadstærkefami- liefølelser fik Dinas brødre til at gøre. (1 Mos. 34:13, 25-30) Og prøv at forestille dig hvilke overvejelser der fik Absalom til at myrde sin halvbror Amnon. (2 Sam. 13:1-30) Viser disse hændelser ikke hvad onde overvejelser kan føre til? 16 Dererselvfølgeligingenafosder vil bega mord. Men kunne vi komme til at nære negative følelser mod en broder eller søster der har forbigaet eller som vi tror har forbigaet en i vores familie? Maske takker vi nej til at være sammen med den trosfælle vi føler har behandlet en i vores familie darligt, eller vi inviterer aldrig selv vedkommende. (Hebr. 13:1, 2) Hvis vi nærer sadanne stærke negative følelser og ikke viser vores broder eller søster gæstfrihed, er det et tegn pa at vi mangler kærlighed, og det er ikke noget der kan undskyldes. Den der 15. MARTS

12 ransager hjerter, vil maske stille diagnosen uomskaret hjerte. (Jer. 9:25, 26) Husk pa dem Jehova gav tilskyndelsen: Fjern jeres hjerters forhud. Jer. 4:4. FA HJERTE TIL AT KENDE GUD OG BEVAR DET 17 Hvad nu hvis du har ransaget dit hjerte og har fundet ud af at det ikke er sa følsomt over for Jehovas vejledning som det kunne være, og at det til en vis grad er uomskaret? Maske opdagede du lidt menneskefrygt, et ønske om status eller luksus eller maske endda en tendens til stædighed eller uafhængighed. I sa fald ville du ikke være alene. (Jer. 7:24; 11:8) Jeremias skrev at de troløse jøder pa hans tid havde et genstridigt og opsætsigt hjerte. Og han tilføjede: De har ikke sagt i deres hjerte: Lad os dog frygte Jehova, vor Gud, han som giver skylregn, ja efterarsregn og forarsregn. (Jer. 5:23, 24) Gudsfrygt og værdsættelse af Jehova er altsaenforud- sætning for at kunne fjerne hjertets for- hud. En sadan sund frygt kan hjælpe os til at fa et mere følsomt hjerte, et hjerte 17. Hvordan kan gudsfrygt hjælpe os til at f aet mere følsomt hjerte? der reagerer villigt pa Jehovas vejledning. 18 Nar vi gør vores del, vil Jehova give os hjerte til at kende ham. Det var faktisk det han gennem den nye pagt lovede at give de salvede: Jeg giver min lov i deres indre, og jeg skriver den pa deres hjerte. Og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Om det virkelig at kende ham sagde han: Man skal ikke mere belære sin næste eller sin broder og sige: Kend Jehova! for de skal alle kende mig, fra den mindste iblandt dem til den største iblandt dem... For jeg tilgiver deres misgerning, og jeg vil ikke mere huske deres synd. Jer. 31: Uanset om du som følge af den nye pagt har hab om at opna evige velsignelser i himmelen eller pajorden,m adu ønske at kende Jehova og at være en del af hans folk. En forudsætning for at du kan opnas adanne velsignelser, er at du far dine synder tilgivet pagrundlagaf Kristi genløsningsoffer. At det er muligt for dig at opna tilgivelse, burde motivere dig til at være tilgivende over for andre, ogsademdum aske nærer uvilje mod. Det vil være godt for dit hjerte at dubefrierdetforallebitrefølelser.derved viser du ikke kun at du ønsker at tjene Jehova, men ogsa at du vil blive ved med at lære ham bedre at kende. Du vil være som dem Jehova sagde følgende til gennem Jeremias: I skal opsøgemigogfindemig,forivilsøgemig af hele jeres hjerte. Og jeg vil lade mig finde af jer. Jer. 29:13, 14. Den nye pagt behandles i kapitel 14 i bogen Gud taler til os gennem Jeremias. 18. Hvilket løfte har Jehova givet dem der er med i den nye pagt? 19. Hvad kan vi se frem til? 12 VAGTT ARNET

13 VI HARLÆRT GUD AT KENDE HVADNU? I har lært Gud at kende. GAL.4:9. HVAD VIL DU SVARE? Hvorfor er det godt af og til at gennemgaen andelig tjekliste? Hvorfor bør selv modne kristne blive ved med at vokse andeligt? Hvorfor bør man tænke over sin tro og sin indvielse til Jehova? PILOTER der flyver et af de populæreste fly der nogen sinde er bygget, har en tjekliste paover30 punkter som de skal gennemgaindenstart.hvisde ikke omhyggeligt følger tjeklisten inden hvert eneste take-off, øger de risikoen for en tragisk ulykke. Ved du hvilke piloter der tilskyndes til at være særlig omhyggelige med at udfylde tjeklisten? De meget erfarne! En garvet pilot kunne let blive selvsikker og undlade at kontrollere nogle af punkterne pa tjeklisten. 2 Du kan, ligesom en sikkerhedsbevidst pilot, følge en tjekliste og derved sikre dig at din tro ikke svigter nar du har allermest brug for den. Uanset om du lige er blevet døbt eller har tjent Gud i mange ar, er det vigtigt at du regelmæssigt tjekker dybden af din tro og af din kærlighed til Jehova. Hvis man forsømmer dette regelmæssige tjek, kan man havarere andeligt.bibelensigeradvarende: Lad...dender mener at han star, se til at han ikke falder. 1 Kor. 10:12. 3 De kristne i Galatien matte tjekke dybden af deres tro og sætte større pris pa deres andelige frihed. Ved at give sit liv havde Jesus gjort det muligt for dem der troede pa ham, at lære Gud at kende pa en ganske særlig made de kunne blive sønner af Gud! (Gal. 4:9) Men hvis galaterne skulle forblive i dette særlige forhold, matte de afvise judaisterne, der stædigt holdt pa at alle i menigheden skulle følge Moseloven, selv uomskarne ikkejøder der aldrig havde været under Loven! Bade jøder og ikkejøder matte gøre andelige fremskridt, blandt andet 1. Hvorfor følger en pilot en tjekliste inden take-off? 2. Hvilket tjek m a vi regelmæssigt foretage? 3. Hvad m atte de kristne i Galatien gøre? 13

14 ved at erkende at de ikke kunne blive retfærdiggjort ved at overholde Moseloven. DE FØRSTE SKRIDT HEN IMOD AT KENDE GUD 4 Der var en mening med at apostelen Paulus vejledning til galaterne blev nedfældet pa skrift, nemlig at advare sande kristne i en hvilken som helst tidsperiode mod at forkaste de dyrebare bibelske sandheder og vende tilbage til detdehavdeforladt.detinspirerede brev Paulus skrev til menighederne i Galatien, opmuntrer alle Guds tjenere til at forblive trofaste. 5 Det vil være sundt for os alle sammen at tænke tilbage pahvordanviblev frigjort fra andelig trældom og blev vidner for Jehova. Overvej to spørgsmal: Hvilke skridt tog du for at kvalificere dig til at blive døbt? Hvordan lærte du Gud at kende og blev kendt af ham sa du opnaede andelig frihed? 6 Grundlæggende er der ni skridt vi alle har taget. Oversigten Skridt der fører til dab og fortsat vækst kan bruges som en slags andelig tjekliste. Hvis vi af og til minder os selv om disse ni skridt, vil det hjælpe os til ikke at vende tilbage til det vi har forladt i verden. Ligesom en erfaren og forsigtig pilot kan flyve sikkert hvis han altid gennemgar sin tjekliste inden start, kan du holde trofast ud i tjenesten hvis du regelmæssigt gennemgar en andelig tjekliste. DE DER ER KENDT AF GUD, FORTSÆTTER MED AT VOKSE ANDELIGT 7 En pilots tjekliste minder ham om den rutine han omhyggeligt m afølgein- 4, 5. Hvilken vejledning gav Paulus galaterne, oghvorforerdenrelevantforos? 6. Hvilken tjekliste vil vi se nærmere pa? 7. Hvilket mønster mavifølge,oghvorfor? den hver eneste flyvning. Vi kan ogsa regelmæssigt tjekke, eller undersøge, os selv og den rutine vi har fulgt siden vi blev døbt. Paulus skrev til Timoteus: Bevar det mønster af sunde ord som du har hørt af mig, med den tro og kærlighed der er forbundet med Kristus Jesus. (2 Tim. 1:13) Disse sunde ord findes i Guds ord. (1 Tim. 6:3) Ligesom en kunstners skitse hjælper en til at forestille sig det endelige billede, sadan hjælper sandhedens mønster os til at forsta Jehovas krav og leve op til dem. Lad os nu se pa de skridt vi tog inden daben, og vurdere hvor nøje vi følger sandhedens mønster. 8 Det første punkt pa vores tjekliste er kundskab, og denne kundskab fører til tro. Pa begge omrader ma vi fortsætte med at vokse. (2 Thess. 1:3) At noget vokser, vil sige at det gradvis udvikler sigogbliverstørre.efterd aben mavi altsa fortsætte med at udvikle os andeligt og ikke staistampe. 9 Vores andelige vækst kan sammenlignes med den made et træ vokser pa. Et træ kan vokse til en imponerende størrelse, især hvis det har et meget dybt eller omfangsrigt rodsystem. For eksempel kan Libanons majestætiske cedretakketværederesstærke,dybe rødder blive lige sahøjesomen12-eta- gers bygning, og stammen kan naen omkreds af 12 meter. (Højs. 5:15) Efter træets første vækstspurt fortsætter væksten. Ar for ar bliver stammen tykkere, og rodnettet bliver større og dybere, hvilket stabiliserer træet yderligere. Men væksten er ikke længere sa synlig. Det samme gælder en kristens 8, 9. (a) Hvorfor skal vi fortsætte med at vokse i kundskab og tro? (b) Hvorfor er det vigtigt at vokse andeligt, og hvorfor er det en vedvarende proces? 14 VAGTT ARNET

15 andelige vækst. Nar vi begynder at studere Bibelen, vokser vi maske meget hurtigt andeligt, og sablivervidøbt. Vennerne i menigheden glæder sig over at se vores fremskridt. Maske kvalificerer vi os endda til at blive pionerer eller fa andre tjenesteopgaver. Som arene gar, er vores andelige vækst maske ikke længere sasynlig.menvim a blive ved med at vokse i tro og kundskab savin ar frem til en fuldvoksen mands stade, til det mal af vækst som hører Messias fylde til. (Ef. 4:13) Vi udvikler os derved fra at være en lille spire til at blive en moden kristen, et robust og veludviklet træ, saatsige. 10 Men vores vækst skulle ikke standse her. Vi har brug for hele tiden at fa en bredere kundskab og en dybere tro. Padenm ade bliver vi mere og mere rodfæstede i Guds ords muld. (Ordsp. 12:3) I den kristne menighed er der mange brødre og søstre som er blevetvedmedatudviklesigandeligt. En broder der har været ældste i over tredive ar, siger for eksempel: Jeg har faet større og større værdsættelse af Bibelen. Hele tiden far jeg øjnene op for nye muligheder for at anvende dens principper og love. Min værdsættelse af forkyndelsen bliver ogsavedmedatvokse. STYRK DIT VENSKAB MED GUD 11 Hvis vi gerne vil fortsætte med at gøre fremskridt som kristne, maviblive ved med at knytte os nærmere til Jehova som vores Far og Ven. Han ønsker at vi skal føle os trygge og elskede, ligesom et lille barn føler sig trygt sammen med sine kærlige forældre, og li- 10. Hvorfor ma selv modne kristne udvikle sig andeligt? 11. Hvordan kan vi lære Jehova bedre og bedre at kende? Et træ bliver ved med at vokse. Det bør kristne ogsagøre gesom vi føler os trygge sammen med vores bedste ven. Et nært forhold til Jehova opstar selvfølgelig ikke fra den ene dag til den anden. Det tager tid at lære Jehova at kende og opdyrke kærlighed til ham. Du ma derfor være besluttet pa at sætte tid af til daglig at læse i hans ord. Sørg ogsa for at læse hvert eneste nummer af Vagttarnet og Vagn op! og alt det andet bibelske læsestof vi far. 12 Guds venner vokser andeligt ved at bede inderlige bønner og komme sammen med de rigtige. (Læs Malakias 3:16). Jehovas ører lytter til deres 12. Hvad skal vi gøre for at være kendt af Jehova? 15. MARTS

16 bøn.(1pet.3:12)somdenkærligefar Jehova er, lytter han til os nar vi indtrængende beder ham om hjælp. Lad os derfor være vedholdende i bønnen. (Rom. 12:12) Uden Guds hjælp vil det være umuligt for os at bevare vores andelige modenhed, for presset fra denne verden er sa stort at vi ikke kan modsta det i egen kraft. Hvis vi ikke er vedholdende i bønnen, afskærer vi os selv fra den styrke Gud er villig til at give. Er du tilfreds med kvaliteten af dine bønner, eller har du behov for at gøre fremskridt padetomr ade? Jer. 16: Jehova glæder sig over alle der søger tilflugt hos ham. (Nah. 1:7) Men selv efter at vi har lært Gud at kende, ønsker vi at komme regelmæssigt sammen med andre der kender ham. Eftersom vi lever i en verden der virker nedbrydende pa os, gør vi klogt i at omgive os med opmuntrende brødre og søstre. Hvordan gavner det os? I menigheden finder vi venner der vil anspore os til kærlighed og gode gerninger. (Hebr. 10:24, 25) Den gensidige kærlighed Paulus skrev om til hebræerne, forudsætter at der findes et brodersamfund, et samfund af ligesindede trosfæller, en menighed. Man kan kun vise denne kærlighed hvis man kommer sammen med andre kristne. Sørg for regelmæssigt at krydse punkterne møde- og svardeltagelse af pa din tjekliste. 14 Inden vi i sin tid blev kristne, havde vi ændret sind og omvendt os. Men sindsændring er en vedvarende proces. Fordi vi er ufuldkomne, er synden stadig i os som en slange der ligger p a lur, klar til at hugge. (Rom. 3:9, 10; 13. Hvorfor ma vi komme sammen med vores trosfæller for at vokse andeligt? 14. Hvorfor er sindsændring og omvendelse en vedvarende proces? 6:12-14) Lad os bevare klarsynet og ikke ignorere vores fejl. Heldigvis er Jehova talmodig med os nar vi kæmper for at fa bugt med vores svagheder og gøre de nødvendige forandringer. (Fil. 2:12; 2 Pet. 3:9) En stor hjælp i denne kamp vil være at bruge vores tid og ressourcer padenrigtigem adeogikkep aselviske gøremal.ensøsterskriver: Jeg er opdraget i sandheden, men jeg voksede op med et andet syn pajehovaend de fleste. Jeg frygtede ham meget og var sikker pa at jeg aldrig ville kunne gøre ham tilfreds. Til sidst følte søsteren sig andeligt set pa gyngende grund fordi hun gang pa gang gjorde noget forkert. Det var ikke fordi jeg ikke elskede Jehova, fortsætter hun, men fordi jeg ikke kendte ham godt nok. Efter mange intense bønner begyndte jeg imidlertid at vende om. Hun tilføjer: Jeg følte mig som et lille barn Jehova holdt i han- den og hjalp over en forhindring ad gan- gen. Lige sablidtvistehanmighvadjeg matte gøre. 15 Bliv ved med at tale til folket om den gode nyhed. Denne tilskyndelse fik PeterogdeandreapostleafGudsengel efter at de mirakuløst var blevet udfriet af fængselet. (Apg. 5:19-21) Ja, ugentlig deltagelse i forkyndelsen er endnu et punkt pa vores tjekliste. Jesus og hans Far lægger bade mærke til vores tro og vores tjeneste. ( Ab. 2:19) Ældstebroderen der blev citeret tidligere i artiklen, siger: Forkyndelsen er d et det hele drejer sig om. 16 Tænk ofte over din indvielse. Det dyrebareste vi ejer, er vores personlige forhold til Jehova. Han kender dem der tilhører ham. (Læs Esajas 44:5). Bed Je- 15. Hvad lægger Jesus og hans Far mærke til? 16. Hvorfor er det godt for os at tænke over vores indvielse til Jehova? 16 VAGTT ARNET

17 hova hjælpe dig med at vurdere hvor stærkt og dybt dit forhold til ham er. Og glem aldrig datoen for din dab, for din dab er et symbol pa den vigtigste beslutning du nogen sinde har truffet. HOLD DIG NÆR TIL JEHOVA UANSET HVAD DER SKER 17 I sit brev til galaterne understregede Paulus vigtigheden af udholdenhed. (Gal. 6:9) Denne egenskab er mindst lige sa vigtig for kristne i dag. Der vil komme prøvelser, men Jehova vil hjælpe dig. Bliv ved med at bede om hellig and. Du vil føle det som en befrielse nar Jehova erstatter sorg med glæde og angst med fred. (Matt. 7:7-11) Tænk over dette: Nar Jehova har omsorg for fuglene, hvor langt større omsorg har han sa ikke for dig der elsker ham og har indviet dig til ham? (Matt. 10:29-31) Uanset hvilket pres du bliver udsat for, sa forlad aldrig sandheden. Giv aldrig op! Nar vi er kendt af Jehova, bliver vi rigt velsignet. 18 Hvad skal du gøre hvis du for nylig har lært Jehova at kende og er blevet døbt? Saskaldulærehamendnu bedre at kende og vokse til andelig modenhed. Men hvad sahvisduharværet døbt i mange ar? Saskalduogs ablive ved med at lade din kundskab om Jehova vokse og blive dybere. Vi maaldrig blive selvtilfredse og mene at der ikke er plads til forbedringer. Det er vigtigt at vi med jævne mellemrum gar vores andelige tjekliste igennem for at sikre os at vi holder os nær til Jehova vores kærlige Far, Ven og Gud. Læs 2 Korinther 13:5, 6. SKRIDT DER FØRER TIL D AB OG FORTSAT VÆKST 1 Vi 2 Vores 3 Vi 4 Vi 5 Vi 6 Vi 7 Vi 8 Vi 9 Vi begynder med at tilegne os kundskab om Jehova og hans søn, Jesus Kristus. Joh. 17:3 tro vokser i takt med vores kundskab. Joh. 3:16 henvender os regelmæssigt til Jehova i bøn. Apg.2:21 forst ar hvor vigtigt det er regelmæssigt at komme sammen med andre der har samme tro. Hebr. 10:24, 25 ændrer sind. Apg.17:30 vender om og ophører med at gøre det forkerte. Apg. 3:19 begynder offentligt at tale med andre om vores tro. 2 Kor. 4:13 indvier os til Jehova for at følge i Jesu fodspor. 1 Pet. 4:2 symboliserer vores indvielse ved daben. 1Pet.3: Hvorfor er udholdenhed en forudsætning for at kunne bevare et nært forhold til Jehova? 18. Hvadvildugørenu,efterathave lært Gud at kende? 15. MARTS

18 Bliv selv trøstet og trøst andre Eftersom vi er ufuldkomne, har vi alle prøvet at være syge, og nogle af os har endda været alvorligt syge. Hvordan kan vi klare sadanne vanskeligheder? En værdifuld hjælp til at handtere sygdom er den trøst vi far fra vores familie, venner og trosfæller. En vens kærlige og betænksomme ord kan være som en beroligende balsam der lindrer og forfrisker. (Ordsp. 16:24; 18:24; 25:11) Men sande kristne er ikke kun interesseret i selv at blive trøstet. De tager initiativ til at trøste dem som er i al slags trængsel, med den trøst hvormed [de] selv trøstes af Gud. (2 Kor. 1:4; Luk. 6:31) Det erfarede Antonio, en omradetilsynsmand i Mexico, paførste hand. Da Antonio fik stillet diagnosen lymfom, en form for leukæmi, blev han helt slaet ud. Men han gjorde noget for at bekæmpe sine negative følelser. Hvad gjorde han? Han prøvede at lære nogle af Rigets sange udenad og sang dem højt sahan kunne høre ordene og meditere over dem. Det trøstede ham ogsa meget at bede højt og at læse i Bibelen. Men Antonio ma erkende at noget af det der hjalp ham mest, var hans trosfæller. Han siger: Nar min kone og jeg var helt nede i kulkælderen, bad vi en slægtning som er ældste i menigheden, om at komme og bede sammen med os. Det trøstede og beroligede os. Han fortsætter: Faktisk hjalp vores familie og vores andelige brødre os til pa relativt kort tid at overvinde de negative følelser. Hvor var Antonio taknemmelig for at have sa kærlige og omsorgsfulde venner! Noget andet der kan hjælpe os i svære perioder, er den lovede hellige and. Apostelen Peter sagde at Guds hellige and er en fri gave. (Apg. 2:38) Det sas tydeligt papinsedagen ar 33 da mange blev salvet. Men i udvidet forstand er den hellige and en gave der er tilgængelig for os alle, og som vi kan faiube- grænset mængde. Sa hvorfor ikke bede om at fari- geligt af den? Es. 40: VIS PERSONLIG INTERESSE FOR DEM DER LIDER Apostelen Paulus udholdt mange trængsler og sa endda døden i øjnene. (2 Kor. 1:8-10) Alligevel var han ikke sygeligt angst for at miste livet. Det trøstede ham at vide at han kunne regne med Guds støtte. Han skrev: Velsignet være vor Herre Jesu Kristi Gud og Fader, den inderlige barmhjertigheds Fader og al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel. (2 Kor. 1:3, 4) Paulus svælgede ikke i selvmedlidenhed. Tværtimod hjalp de prøvelser han blev udsat for, ham til at føle med andre og trøste dem nar de havde det svært. Antonio kom sig over sin sygdom og kunne derefter vende tilbage til rejsetjenesten. Han havde altid vist interesse for sine trosfæller, men nu gjorde han og hans kone en særlig indsats for at besøge og opmuntre de syge. For eksempel besøgte Antonio en alvorligt syg broder, og i samtalens løb fandt han ud af at broderen ikke havde lyst til at komme til møderne. Det var ikke fordi han ikke elskede Jehova og brødrene, forklarer Antonio, men sygdommen havde knækket ham følelsesmæssigt og faet ham til at tro at han ikke længere duede til noget. Noget Antonio gjorde for at opmuntre den syge broder, var at bede ham om at indlede med bøn ved en selskabelig sammenkomst. Selvom broderen følte sig utilstrækkelig, gik han med til det. Antonio fortæller: Han bad sadan en smuk bøn, og bageftervardetsomomhanvaretheltandetmenneske. Han følte igen at han kunne bruges. Ja, i større eller mindre grad har vi alle mattet udholde smerter og lidelser. Men som Paulus sagde, kan dette udruste os til at trøste andre nar de har et behov. Lad os derfor være opmærksomme pavo- res brødre og søstre nar de lider, og efterligne vores Gud, Jehova, ved at være en kilde til trøst for andre. 18 VAGTT ARNET

19 JEHOVA EN BOLIG FOR OS Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation. SL.90:1. HVAD VIL DU SVARE? Hvordan var Jehova en bolig for trofaste mænd i fortiden? Hvad kan vi lære af Abrahams trofasthed? Hvordan kan vi vise at Jehova er vores bolig? FØLER du dig hjemme i denne verden? Hvis ikke, er du i godt selskab! Op gennem tiden har alle der virkelig har elsket Jehova, følt sig som fremmede i denne tingenes ordning. Om trofastetjenereforgudderflyttedefralejrpladstil lejrplads i Kana ans land, siges der for eksempel at de offentligt bekendte at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet. Hebr. 11:13. 2 Kristi salvede disciple, hvis statsborgerskab er i himlene, betragter ligeledes sig selv som udlændinge og midlertidige indbyggere i denne verden. (Fil. 3:20; 1 Pet. 2:11) Kristi andre far er heller ikke en del af verden, ligesom Jesus ikke var en del af verden. (Joh. 10:16; 17:16) Men Guds tjenere er ikke hjemløse. Nej, vi har det kærligste og tryggeste hjem man kan forestille sig, et hjem vi kan se med troens øjne. Moses skrev: Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation. (Sl. 90:1) Hvordan var Jehova en bolig for sine loyale tjenere i fortiden? Hvordan er han en bolig for sit folk i dag? Og hvordan vil han i fremtiden være den eneste trygge bolig der findes? JEHOVA EN BOLIG FORSINETJENEREIFORTIDEN 3 Ligesom meget andet billedsprog i Bibelen indeholder Salme 90:1 et emne, et billede og et lighedspunkt. Emnet er Jehova. Billedet er en bolig, eller et hjem. Jehova kan pamangem ader sammenlignes med en bolig. For eksempel yder han sit folk beskyttelse, for han er jo selve indbegrebet af kærlighed. (1 Joh. 4:8) Han er ogsaen 1, 2. Hvordan har Guds tjenere forholdt sig til verden, og i hvilken forstand har de et hjem? 3. Hvilket emne, billede og lighedspunkt finder vi i Salme 90:1? 19

20 Jeg forlader dig ikke fredens Gud, der lader sine loyale tjenere bo trygt. (Sl. 4:8) Lad os nu se pa hvordan han tog sig af de trofaste patriarker Abraham, Isak og Jakob. 4 Forestil dig hvordan Abraham, der dengang hed Abram, har haft det da han fik denne besked fra Jehova: Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge... til det land som jeg vil vise dig. Hvis Abraham havde nogen betænkeligheder, er de sikkert forsvundet som dug for solen da han hørtejehovasnæsteord: Jegvilgøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort... Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande. 1 Mos. 12:1-3. 4, 5. Hvordan var Gud en bolig for Abraham? 5 MeddisseordlovedeJehovaat være en tryg bolig for Abraham og hansefterkommere.(1mos.26:1-6)jehova holdt sit løfte. For eksempel forhindrede han bade Egyptens farao og Gerars konge Abimelek i at krænke Sara og sla Abraham ihjel, og senere beskyttede han Isak og Rebekka i en lignende situation. (1 Mos. 12:14-20; 20:1-14; 26:6-11) Vi læser: [Jehova] tillod intet menneske at udbytte dem, men for deres skyld retledte han konger: Rør ikke mine salvede, og gør ikke mine profeter noget ondt. Sl. 105:14, Disse profeter indbefattede Abrahams barnebarn Jakob. Da Jakob skulle finde en hustru, sagde hans far, Isak, til ham: Du maikketageenhu- stru af Kana ans døtre. Bryd op, tag af sted til Paddan-Aram, til din morfader Betuelshus,ogtagdigenhustruderfra af din morbroder Labans døtre. (1 Mos. 28:1, 2) Jakob adlød uden tøven. Han forlod sit trygge hjem i Kana an for at begive sig ud paenflere hundrede kilometer lang rejse til Karan, sandsynligvis helt alene. (1 Mos. 28:10) Maske tænkte han: Hvor længe vil der mon gaindenjegkommertil- bage? Vil min morbror tage godt imod migoggivemigenhustruderelsker Jehova? Men da Jakob naede frem til Luz, omkring 100 kilometer fra Be er- Sjeba, skete der noget som gav ham ro isindet.hvadvardet? 7 ILuzvisteJehovasigforJakobi en drøm og sagde: Se, jeg er med dig og jeg vil bevare dig overalt hvor du gar hen, og jeg vil føre dig tilbage til denne jord, for jeg forlader 6. Hvad bad Isak Jakob om at gøre, og hvad har Jakob maske tænkt? 7. Hvordan beroligede Gud Jakob? 20 VAGTT ARNET

21 dig ikke før jeg virkelig har gjort det som jeg har lovet dig. (1 Mos. 28:15) Hvor ma disse kærlige ord have beroliget Jakob! Kan du se ham for dig da han vandrede videre, spændt pahvor- dan Jehova ville opfylde sit ord? Hvis du har forladt dit hjem, maske for at tjene i udlandet, har du sikkert været igennem det samme spekter af følelser som Jakob. Men du har uden tvivl ogsamærketatjehovakærligtharta- get sig af dig. 8 Da Jakob naede frem til Karan, tog hans morbror Laban godt imod ham, og senere gav han ham Lea og Rakel som hustruer. Men Laban forsøgte at udnytte Jakob og ændrede hans løn ti gange! (1 Mos. 31:41, 42) Jakob udholdt dog den uretfærdige behandling i tillid til at Jehova ville blive ved med at tage sig af ham og d et gjorde han! Da Gud befalede patriarken at vende tilbage til Kana an, havde han faet meget smakvægogtjenestepigerog tjenere og kameler og æsler. (1 Mos. 30:43) Fuld af taknemmelighed bad Jakob: Jeg er uværdig til al den loyale hengivenhed og al den troskab som du har vist din tjener, for med blot minstavgikjegoverjordand er, og nu er jeg blevet til to lejre. 1 Mos. 32:10. 9 Patriarkernes erfaringer fik Moses til i bøn at sige: Jehova, du har været en bolig for os i generation efter generation. (Sl. 90:1) Hos Jehova er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge, saogs aidagerhan en varm og tryg bolig for sine loyale. (Jak. 1:17) Lad os se nærmere pahvor- dan. 8, 9. Hvordan var Jehova en bolig for Jakob, og hvad kan vi lære af det? JEHOVA EN BOLIG FOR OS I DAG 10 Forestil dig følgende situation: Du er i retten som vidne mod en international forbryderorganisation. Lederen er en intelligent, magtfuld og hensynsløs løgner og morder. Hvordan vil du have det nar du ved dagens slutning træder ud af retsbygningen? Vil du føle dig tryg? Sikkert ikke! Du vil have god grund til at bede om beskyttelse. Dette scenarie illustrerer den situation Jehovas tjenere befinder sig in ar de frimodigt vidner for Jehova og frygtløst afslører hans ondskabsfulde ærkefjende, Satan! (Læs Abenbaringen 12:17). Men er det lykkedes Satan at gøre Guds tjenere tavse? Nej! Tværtimod trives vi andeligt og det kanderkunværeenforklaringp a: Jehova er vores tilflugt, vores bolig, især i disse sidste dage. (Læs Esajas 54:14, 17). Men vi er selvfølgelig kun beskyttet hvis vi ikke lader Satan lokke os ud af vores bolig. 11 Lad os se pa endnu en ting vi kan lære af patriarkerne. Selvom de boede i Kana ans land, holdt de sig adskilt fra landets indbyggere og hadede deres ugudelige og umoralske madeatlevep a. (1 Mos. 27:46) Patriarkerne var principfaste mænd der ikke havde behov for en lang liste over hvad de matte og ikke matte. Det de vidste om Jehova og hans personlighed, var nok for dem. Fordi han var deres bolig, ønskede de ikke at komme sa tæt pa verden som de kunne. Nej, de holdt sastorafstand som overhovedet muligt. Det kan vi lære af! Har du samme indstilling som 10. Hvordan kan vi være sikre p aatjehovavil blive ved med at være en tryg bolig for sine tjenere? 11. Hvad kan vi lære af patriarkerne? 15. MARTS