Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Fristrupminde, Haverslevvej 42, Ersted, 9520 Skørping - bygningsmæssige ændringer

Transkript

1 12 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 11. marts 2015 Tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget Fristrupminde, Haverslevvej 42, Ersted, 9520 Skørping - bygningsmæssige ændringer Sagsnummer: P Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Telefon raadhus@rebild.dk

2 Indhold 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ KOMMUNENS AFGØRELSE GENERELLE FORHOLD LOVGRUNDLAG OFFENTLIGHED GYLDIGHED REVURDERING OPHØR MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV PLACERING I LANDSKABET BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING VENTILATION FODRING ENSILAGE ENERGI OG VANDFORBRUG SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND AFFALD RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER FLYDENDE HUSDYRGØDNING FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET AMMONIAK OG NATUR LUGT FLUER OG SKADEDYR TRANSPORT STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER STØV FRA ANLÆG OG MASKINER LYS PÅVIRKNING FRA AREALERNE UDBRINGNINGSAREALERNE ANDRE AREALER PÅVIRKNING AF GRUNDVAND PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND SØER FJORD OG HAV PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER)

3 12 MANAGEMENT EGENKONTROL ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV BILAG BILAG 1. AREALOVERSIGT BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE-MET BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING BILAG 4. AREALSKEMA

4 1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING 1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE Rebild Kommune har den 4. juli 2014 modtaget ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse af husdyrbruget på Haverslevvej 42, Ersted, 9520 Skørping, matrikel nr. 5 b m.fl. Ersted By, Aarestrup, der drives af Fristrupminde i CVR-nummer: , P-nummer: Fristrupminde har i henhold til husdyrgodkendelseslovens 12 ansøgt om følgende ændringer: - Dyreholdet minimeret med 21 kvier og der er flyttet 10 køer fra sengestald med fastgulv 2% hældning og skrabning hver 2. time, til et dybstrøelsesareal, i forhold til miljøgodkendelsen af 8. februar Ændring i anlæg: - Ændret indretning af nordlige del af kostalden - Udendørs foderbord og skrabegang - Sprinkleranlæg til udsprinkling af overfladevand fra ensilagepladser Ændringerne forventes afsluttet inden for 2 år. 1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ Ansøger ønsker at ændre staldbygningen med en dybstrøelsesafdeling og etablere et udvendig foderbord med en spaltegang. I forbindelse med renoveringen bliver den gamle kalvestald løbende taget ud af drift. Den gamle kviestald vil i fremtiden være med småkalve. Tyrekalvene opstaldes fortsat i kalvehytterne. Ansøger ønsker at lave et sprinkleranlæg, hvor vandet fra ensilagepladsen bliver sprinklet ud. Der er en fortank til netop dette vand, således der ikke er risiko for, at vand med kontakt til gødningsopbevaringsanlæg eller stalde kommer i dette system. Fortanken til dette vand er på 20 m KOMMUNENS AFGØRELSE Rebild Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende vurderinger og betinget af godkendelsens vilkår. Godkendelsen omfatter hele ejendommen samt alle arealer, der drives under CVR-nummer Det er kommunens vurdering, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes kan indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne ske uden væsentlig påvirkning af miljøet, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. En nærmere beskrivelse af vurderingerne fremgår af de enkelte afsnit. De stillede vilkår vurderes at begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. 4

5 2 GENERELLE FORHOLD 2.1 LOVGRUNDLAG Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 12 i lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og kapitel 3 og 4 i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at gældende regler på området samt godkendelsens vilkår til hver tid overholdes. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen, og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. Ejendommens miljøgodkendelse af 8. februar 2013 er fortsat gældende. Denne miljøgodkendelse omhandler derfor kun ændringerne og fastsætter kun nye vilkår som supplement til de eksisterende vilkår. Hvor vilkår i den eksisterende godkendelse ændres, står det anført. Tillægget til miljøgodkendelsen medfører ikke, at der gælder en forlængelse af retsbeskyttelsesperioden for de dele af husdyrbruget, som ikke er berørt af ændring eller udvidelse. Tabel 1: Ændrede og nye vilkår. Emne Vilkår i godkendelsen af 8. februar 2013 Nye vilkår i dette tillæg Gyldighed ændres Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Husdyrhold og staldindretning ændres ændres Ensilage Udbringningsarealer ændres ændres Fejl! Henvisningskilde ikke fundet OFFENTLIGHED Udkast til miljøgodkendelsen blev sendt til høring hos naboer og skønnede parter i sagen den 11. marts 2015 med en frist på 3 uger til, at indsende bemærkninger. Der indkom ingen bemærkninger i høringsperioden / I høringsperioden er der indkommet bemærkninger fra navn, adresse. Bemærkninger gav anledning til beskriv justeringer af projektet og vurdering heraf. 2.3 GYLDIGHED Vilkår: Vilkår i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 suppleres med følgende: De bygningsmæssige ændringer skal være iværksat inden 2 år fra godkendelsens ikrafttræden, ellers bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet. Der gives 2 år fra godkendelsens ikrafttræden, til at opnå en gennemsnitlig mælkeydelse på EKM, ellers bortfalder den del af godkendelsen, der ikke er udnyttet 5

6 Rebild Kommune vurderer at to år til at udnytte miljøgodkendelsen er tilstrækkeligt. Hermed er der tid til at etablere ændringerne i indretning af nordlige del af kostalden, etablere udendørs foderbord og skrabegang samt etablere sprinkleranlæg til udsprinkling af overfladevand fra ensilagepladser. En ydelses fremgang kræver god management, men bør kunne opnås indenfor de 2 år. Ifølge miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 skal dyreholdet være udnyttet fuldt ud inden 8. februar 2016, hvilket stadig er gældende. 2.4 REVURDERING Kommunens kommentarer: Miljøgodkendelser skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, hvilket sker i form af påbud, som ikke medfører en ny retsbeskyttelse. Den første regelmæssige vurdering skal foretages, når der er forløbet 8 år. For husdyrbrug omfattet af IE direktivet skal revurderingen dog gennemføres senest 4 år efter EU-kommissionen har offentliggjort BAT-konklusionen. Det er planlagt at påbegynde den første revurdering i 2021, jf. miljøgodkendelsen af 8. februar OPHØR Der er stillet vilkår om, og vurderet på ophør i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ophør. 2.6 MEDDELELSESPLIGT ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD Kommunens kommentarer: Det er Rebild Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på bedriften skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Udskiftning af arealerne omfattet af denne godkendelse skal altid forud anmeldes til kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Dette skal ske i henhold til de generelle regler på området. Anmeldelsen vurderes herefter af kommunen. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. 2.7 KLAGE- OG SØGSMÅLSVEJLEDNING Godkendelser og tilladelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra afgørelsen er offentligt bekendtgjort. En eventuel klage skal indsendes gennem Klageportalen, som findes på eller En eventuel klage skal være Natur og Miljøklagenævnet i hænde senest fredag den XX 2015 kl Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal den senest 3 uger efter klagefristens udløb indsende kommunens bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Kommunen skal endvidere fremsende de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Opkrævning finder sted i forbindelse med indsendelse af klagen gennem Klageportalen. Vejledning om klageportalen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 6

7 I særlige tilfælde kan du klage uden om Klageportalen. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse fra kravet om at klage via Klageportalen er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Det gælder også borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Hvis du tilhører en af de nævnte grupper og trods vejledning ikke har mulighed for at bruge Klageportalen, kan du aflevere/indsende din klage til kommunen: Rebild Kommune Center Natur og Miljø Hobrovej Støvring Du skal begrunde din anmodning om fritagelse for brug af Klageportalen. Hvis du er fritaget for at bruge digital post af din kommune, bedes du oplyse dette i din anmodning. Myndigheden sørger for at sende din anmodning videre til Natur- og Miljøklagenævnet, som i hvert enkelt tilfælde vurderer, om der foreligger særlige forhold, der gør, at du kan blive fritaget for at bruge Klageportalen. Du får besked fra Natur- og Miljøklagenævnet, om din anmodning kan imødekommes. Godkendelsen kan godt udnyttes, selvom der klages over den, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Det skal bemærkes, at Natur- og Miljøklagenævnet ved sin behandling kan ændre eller ophæve en godkendelse. Udnyttes en godkendelse, der er klaget over, sker det derfor for egen regning og risiko. Denne afgørelse kan endvidere indbringes for domstolene, jf. husdyrlovens 90. En eventuel sag skal være anlagt inden 6 måneder efter annonceringen. 3 HUSDYRBRUGET BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD 3.1 BYGGE- OG BESKYTTELSESLINJER, AFSTANDE, FREDNINGER MV. Kommunens kommentarer og vurdering I henhold til husdyrloven 8 1 skal der redegøres for en række afstande. Selv med de bygningsmæssige ændringer der fremgår af denne godkendelse er der ikke sket ændringer i forhold til de angivne afstande i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at anlæggene ikke ligger indenfor fredninger, strand-, klit-, sø-, å- og fortidsmindebeskyttelseslinjer eller indenfor skov-, vej- og kirkebyggelinjer. Det er kommunens vurdering, at alle afstandskrav er overholdt. Det vurderes ikke nødvendigt at stille vilkår. 3.2 PLACERING I LANDSKABET Kommunens kommentarer og vurdering 1 Lov nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 7

8 Rebild Kommune er ved at få udarbejdet en landskabsanalyse, hvor landskabet beskrives således: Landskabet er især karakteriseret af et åbent landbrugslandskab med let spredte husmandsudstykninger med mindre beplantninger og enkelte læhegn indplaceret på et letbølget terræn med en central højderyg løbende i nord-sydgåede retning. Husmandsudstykningerne ligger overvejende indplaceret langs de gennemgående veje i nord-sydgående retning, mens landsbyerne er beliggende på overgangen til de omkringliggende ådale. Sørup og Aarestrup er som eneste landsbyer på højjorden, beliggende i tilknytning til eng eller mose. Landskabet fremstår i overvejende stor skala, hvor terrænets bølgende flade, let spredte bebyggelse danner en åben transperant afgrænsning, som især bestemmes af bebyggelsens tæthed og terræn forhold. De enkelte elementer fremstår i en middel skala, som især afspejles i proportionerne ved husmandsudstykningernes arkitektur, og karakteren fremstår enkelt pga. af et udbredt nutidigt karakterudtryk i bebyggelsens tilstand. Områdets underopdeles af et sammenhængende rumligt forløb, som danner rum, hvor den kulturhistoriske fremtoning af landskabskarakteren varierer med forskellig tydelighed i områderne. Klarest fremstår den kulturhistoriske sammenhæng ved Aarestrup. Området fremstår med en middel grad af forstyrret pga. af højspændingsledninger og motorvejens opdeling af det centrale landskabsrum vest for Støvring Området er i kommuneplan 2013 udpeget til særlig værdifuldt landbrugsområde. Ejendommen ændrer ikke karakter, da de bygningsmæssige ændringer sker i eksisterende bygninger og foderbordet ligger i terrænniveau. Yderligere beskrivelse og vilkår fremgår af miljøgodkendelsen af 8. februar

9 4 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) Ansøgers oplysninger: I tabellen herunder er en redegørelse af BAT niveauet på ejendommen. Den samlede emission på ejendommen er beregnet til 2.096,83 kg N. Da BAT niveauet jf. Tabel 2 tabel 1 er kg N er kravet om BAT opfyldt. Tabel 2: Redegørelse af BAT niveauet. Felter med * betyder, tallet er taget direkte fra IT ansøgningen. Antal NH3/dyr Korrektion I alt Køer dybstr ,86 Køer 225 7, ,75 Småkalve ,88 Kvier 48 3,99 1, ,2838 Tyrekalve 118 7,34 Totalt 2117,114 Kommunens kommentarer og vurdering Et af miljøgodkendelseslovens hovedformål er, at fremme anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT), herunder renere teknologi, således at ressourceforbruget og tab af forurenende stoffer til omgivelserne bliver mindst mulig. BAT er således et bredt begreb, der for husdyrbrug omfatter alle anvendte teknikker og miljøteknologi til nedbringelse af forurening. Hvorvidt husdyrbruget lever op til kravet om anvendelse af BAT beror på en helhedsvurdering under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I vurderingen inddrages følgende punkter: Ammoniakemission fra anlæg Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring/behandling af husdyrgødning Udbringning af husdyrgødning AMMONIAKEMISSION FRA ANLÆG Husdyrbrugets emission af ammoniak til omgivelserne påvirkes af flere af ovenstående punkter, og er således en essentiel del af BAT-vurderingen. Vurderingen af BAT-niveau af ammoniakemissionen er foretaget med baggrund i: Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) - Husdyrbrug med konventionelt produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2011 og Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer - Supplement til vejledende emissionsgrænseværdier for svin og kvæg i gyllesystemer, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 2012 Ifølge miljøgodkendelsen fra 8. februar 2013 er BAT-niveauet beregnet til 2163 kg NH3 N /år. I denne godkendelse På baggrund af ovenstående er den ansøgte produktions vejledende BAT-niveau for ammoniakemission beregnet til 2213 kg NH3 N /år på godkendelsestidspunktet. 9

10 Den ansøgte produktion vurderes at opfylde BAT-niveauet, da ammoniakemissionen er beregnet til 2096,83 kg NH3-N /år. Da det ansøgte projekt lever op til BAT-niveauet mht. ammoniakfordampning, er der i godkendelsen ikke taget stilling til fravalg af virkemidler, idet det står ansøger frit for, at vælge de virkemidler, der ønskes til at opnå BAT-niveauet. Der er i de forskellige afsnit i godkendelsen fastsat vilkår til sikring af, at den beregnede ammoniakemission overholdes (vilkår: og 5.1.2). MANAGEMENT (LEDELSES- OG KONTROLRUTINER) Se ansøgers oplysninger i kapitel 0 og 0. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. FODER Se ansøgers redegørelse i afsnit 0. Ansøger har ikke haft behov for at benytte virkemidler til overholdelse af kravet. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. STALDINDRETNING Ansøgers valg af staldindretning har stor betydning for ejendommens ammoniakemission og fastholdes derfor med vilkår med henblik, at sikre overholdelse af beregnet BAT-niveau for ammoniakemissionen. Kommunens vurdering er, at ansøger har valgt nogle teknikker og teknologier, der samlet set for anlægget opfylder den ovenfor fastsatte emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. Ved teknikker menes primært teknikker optaget på Miljøstyrelsens vejledende teknologiliste suppleret med valgte fodertilag. På teknologilisten er der optaget teknologier, hvor effekten vurderes at være tilstrækkeligt dokumenteret til, at teknologien kan anvendes uden yderligere dokumentation for effekten. FORBRUG AF VAND OG ENERGI Se ansøgers redegørelse i afsnit 5.5. Rebild Kommune er enig med ansøger i, at de valgte tiltag er BAT. OPBEVARING/BEHANDLING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 0. Rebild Kommune vurderer, at overholdelse af de generelle regler om opbevaring af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen er udtryk for BAT. UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING Se ansøgers redegørelse i kapitel 0. Rebild Kommune anser som udgangspunkt husdyrgødningsbekendtgørelsen generelle udbringningskrav som værende BAT. OVERORDNET BAT-VURDERING På baggrund af ansøgers oplysninger, er det Rebild Kommunes vurdering, at ansøger har valgt teknikker og teknologier, der lever op til hvad der er opnåeligt ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik. Samlet vurderer Rebild Kommune, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik. 10

11 5 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT 5.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING Vilkår: Vilkår i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 ændres til følgende: Den samlede produktion må ikke overstige 368,43 DE på årsplan, fordelt på 235 årskøer med EKM, 48 årsopdræt mdr., 49 årsopdræt 0-5 mdr. og 118 stk. tyrekalve kg. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretning m.v. skal være i overensstemmelse med Tabel 3, Tabel 4 og Tabel Vilkår i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 ændres til følgende: Den samlede ammoniakemission fra stald og lager må ikke overstige 2096,83 kg N/år Det udvendige foderbord skal etableres med hældning ind mod bygningen, og det skal sikres, at afløb fra foderbordet sker til gyllesystemet eller opsamlingsbrønd. Ansøgers oplysninger: Ansøger ønsker at udvide staldbygningen med en dybstrøelsesafdeling og udvendig foderbord med en spaltegang. I forbindelse med renoveringen bliver den gamle kalvestald løbende taget ud af drift. Den gamle kviestald vil i fremtiden være med småkalve. Tyrekalvene opstaldes fortsat i kalvehytterne. Dyrehold Det ansøgte dyrehold: 225 malkekøer, sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. 48 kvier, sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver 2. time. 10 malkekøer, dybstrøelse 49 småkalve, dybstrøelse 118 tyrekalve, dybstrøelse I alt: 373,03 DE Velfærdsafsnit For enden af løsdriftsstalden skal der etableres et velfærdsafsnit. Se skitse. Velfærdsafsnittet skal bestå af 5 enkeltbokse med dybstrøelse, bag ved enkeltboksene vil der blive anlagt en drivgang. Det var også meningen, at der skal være en større fællesboks på ca. 40 m 2. Denne boks kan være mellem enkeltboksene og sengebåsene. Der skal ligeledes etableres 1 række med båse til goldkøer hvor der bagved vil være fast gulv, 2% fald mod drænrende og skraber, samt en fodergang der fungere for både goldkøer og enkeltboksene. Dette er en ændring i forhold til miljøgodkendelsen, da gulvet ændres fra fast drænet gulv til dybstrøelse. Porten i enden af stalden vil blive flyttet så det passer med fodergangen ved goldkøer/kælvekvier og enkeltbokse. Kalvestald Kalvene skal flyttes til kviestalden, hvor der skal laves fællesbokse i den ene side til store kalve og enkeltbokse i den anden side til småkalvene. Grunden til at kalvene flyttes fra kalvestalden er, at den er uegnet til at holde kalve i, pga. for dårlig udluftning. På længere sigt er det planen, at kalvestalden skal nedrives. I kviestalden er der i dag spaltegulvbokse, dette ændres til dybstrøelse. 11

12 Udendørs foderbord Ligeledes er det planen at der skal laves en udendørs fodergang samt skrabergang. Placering af det enkelte staldanlæg fremgår af bilag 2 - Situationsplan. Tabel 3: Staldoversigt med angivelse af stald-id for staldnavn. Tabel 4: Oversigt over dyretyper og staldsystemer, der indgår i ansøgningen. Tabel 5: Produktionsoversigt med angivelse af kode for dyrekategori. Ændringerne med et udendørs foderbord betyder at køernes gangareal også udvides. I vilkår fastholdes ansøger på, at gulvsystemet skal være fast gulv med 2% hældning og skrabning hver 2. time. 12

13 Der er stillet vilkår til at foderbordet skal hældning ind imod bygningen og afløb til gyllesystem eller opsamlingsbeholder. Dette er for et sikre imod eventuel afstrømning fra foderbordet. Stalden er etableret med tagrender. Tagrenderne er en forudsætning på taget, langs det udvendige gangareal og foderbord. 5.2 VENTILATION Der er vurderet på ventilation i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende ventilation. 5.3 FODRING Der er vurderet på fodring i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende fodring. 5.4 ENSILAGE Vilkår: Pumpe og pumpebrønd til sprinklersystemet skal etableres og dimensioneres således, at der ikke kan ske overløb fra brønden. Etableringen skal udføres at autoriseret kloakmester Udsprinkling af saft og vand fra ensilageanlæg skal ske på markerne med nummer 1-0. Det udsprinklede saft og vand skal fordeles jævnt, således der ikke sker afstrømning fra arealerne og udsprinklingen må ikke ske på vandlidende, frossen eller snedækket jord I situationer, hvor der ikke kan eller må udsprinkles saft og vand fra ensilageanlæg, skal overskydende vand pumpes til gyllesystemet. For at sikre mod overløb eller utilsigtet udsprinkling, skal pumpen forsynes med niveaustyring og automatisk pumpning skal altid ske til gyllesystemet. Udsprinkling på arealerne skal ske ved manuel start og skal overvåges. Ansøgers oplysninger: Ansøger ønsker at lave et sprinkleranlæg, hvor vandet fra ensilagepladsen bliver sprinklet ud. Der er en fortank til netop dette vand, således der ikke er risiko for, at vand med kontakt til gødningsopbevaringsanlæg eller stalde kommer i dette system. Fortanken til dette vand er på 20 m 3 Placering af sprinkleranlæg er angivet på situationsplanen i bilag 2. Ensilagesaft og vand udbringes med sprinkler på mark 1-0. Det areal der udsprinkles på, bør jf. byggebladet 2 ikke være minde end ensilagepladsen. Ifølge situationsplanen i bilag 2 er det sikret at arealet er tilstrækkeligt stort. Marken er ligeledes plan, så der ikke umiddelbart er risiko for afstrømning. 2 Landbrugets Byggeblade: Udsprinkling af ensilagesaft og restvand. Arkivnr Udgivet: Revideret: Link: 13

14 I henhold til Husdyrgødningsbekendtgørelsens 3 kapitel 8 er der generelle krav til indretning af afløb, pumpebrønd m.v. Her kobles pumpebeholderen sammen med gyllesystemet, hvorfor der ikke er krav til størrelsen på opsamlingsbeholderen. Der er ikke stillet krav om en ny kapacitetserklæring, da denne blev indsendt til kommunen i forbindelse med sagsbehandlingen til miljøgodkendelsen af 8. februar Det vurderes herefter ikke nødvendigt at stille yderligere vilkår. 5.5 ENERGI OG VANDFORBRUG Der er vurderet og stillet vilkår til energi og vandforbrug i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommunevurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende energi og vandforbrug. 5.6 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND Der er vurderet og stillet vilkår til spildevand m.v. i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende spildevand m.v. 5.7 AFFALD Der er vurderet og stillet vilkår til affald i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende affald. 5.8 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER Der er vurderet og stillet vilkår til råvarer og hjælpestoffer i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende råvarer og hjælpestoffer. 5.9 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD Der er vurderet og stillet vilkår til driftsforstyrrelser eller uheld i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende driftsforstyrrelser eller uheld. 3 Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. BEK nr. 853 af 30/06/

15 6 GØDNINGSPRODUKTION OG -HÅNDTERING 6.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER Bedriftens produktion samt evt. modtagelse og afsætning af husdyrgødning fordelt på typer med oplysninger om indhold af N og P fremgår af IT-ansøgningsskemaet. Tabel 6: Årlig produktion af husdyrgødning og husdyrgødning til udbringning. Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle 32788, ,26 340,55 Dybstrøelse 2812,66 385,97 27,87 I alt produceret og til udbringning 35600, ,23 368, FLYDENDE HUSDYRGØDNING Der er vurderet og stillet vilkår til flydende husdyrgødning i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende flydende husdyrgødning. 6.3 FAST GØDNING INKL. DYBSTRØELSE Der er vurderet og stillet vilkår til fast gødning inkl. dybstrøelse i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende fast gødning inkl. dybstrøelse. 15

16 7 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET 7.1 AMMONIAK OG NATUR Miljøgodkendelsen gives på en række generelle vilkår, der bl.a. sigter mod beskyttelse af natur mod uønskede påvirkninger. Efter vurdering af projektoplysningerne og områdets natur- og landskabsforhold finder Rebild Kommune, at godkendelsen sikrer naturbeskyttelsesinteresserne i området. Der stilles derfor ikke supplerende vilkår til naturbeskyttelse. Det vurderes, at projektet er i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplan 2013 for beskyttelse af natur og landskab. Specifikt vurderes projektet ikke at ville forringe tilstand af beskyttede naturtyper eller modvirke mål om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder eller forringe levevilkår for bilag IV-arter. For en udførlig naturvurdering henvises til bilag LUGT I forhold til miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 er dyreholdet er dyreholdet minimeret med 21 kvier og der er flyttet 10 køer fra sengestald med fastgulv 2% hældning og skrabning hver 2. time, til et dybstrøelsesareal. Denne ændring betyder et fald i lugt på 1561,16 OU. Der er vurderet og stillet vilkår til lugt i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende lugt. 7.3 FLUER OG SKADEDYR Der er vurderet og stillet vilkår til fluer og skadedyr i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende fluer og skadedyr. 7.4 TRANSPORT Der er vurderet på transport i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende transport. 7.5 STØJ FRA ANLÆG OG MASKINER Der er vurderet og stillet vilkår til støj fra anlæg og maskiner i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende støj fra anlæg og maskiner. 7.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER 16

17 Der er vurderet og stillet vilkår til støv fra anlæg og maskiner i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende støv fra anlæg og maskiner. 7.7 LYS Der er vurderet og stillet vilkår til lys i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende lys. 8 PÅVIRKNING FRA AREALERNE 8.1 UDBRINGNINGSAREALERNE Vilkår: Godkendelsen omfatter arealerne, angivet i bilag På bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes 35600,89 Kg N og 5180,23 Kg P i kvæggylle og dybstrøelse i planperioden (1/8 til 31/7) Vilkår i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 ændres til følgende: Der må maksimalt udbringes 2,3 DE/ha i planperioden Der må ikke udbringes slam eller anden organisk gødning på arealerne Vilkår i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 ændres til følgende: Der skal anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder udgør minimum 0,1 % ud over det til enhver tid generelle krav for kvægbrug med op til 2,3 DE/ha (pt. 70 %). Ansøgers oplysninger: Arealer Til bedriften hører 162,43 ha efter ansøger forpagter arealerne, som tidligere tilhørte bedriften på Ryesminde. Der udbringes med 2,3 DE/ha. Forpagtningen på ca. 15,93 ha - Mark 21-0 er ejet af Palle Kjær, Langeline 3, Gravlev. I ansøgningen er det reelle dyretryk angivet som 2,3 DE/ha. Vurderingerne i ansøgningen er foretaget på denne baggrund. Derfor er der fastsat vilkår om, at de på bedriftens udbringningsarealer må der maximalt udbringes husdyrgødning svarende til 35600,89 Kg N og 5180,23 Kg P i planperioden (1/8 til 31/7). Beregninger i Farm N, hvor der anvendes decimaltal på andelen af efterafgrøder, er fejlbehæftede og derfor anbefaler Miljøstyrelsen, at der interpoleres mellem resultatet fra 2 skemaer Der er indsendt beregninger der følger WIKI vejledningens 4 work around. De 0,1 % ekstra efterafgrøder skal etableres efter samme regler som de generelle efterafgrøder. I denne ansøgning drives ejendommen efter reglerne om 2,3 DE. Det vil sige at de 0,1 % ekstra efterafgrøder svarer til 70+0,1 X=70,1 % græs, græsefterafgrøder eller roer. Betingelserne for anvendelse af 2,3 DE/ha for kvægbrug kan ses af Vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 4 Ans_c3_b8gning_FarmN-beregninger_med_decimaltal_på_andel_efterafgrøder_2 17

18 8.2 ANDRE AREALER Arealer der ikke benyttes til udspredning er angivet i bilag 1 med sort. Det er ikke vurderet nødvendigt at stille vilkår i den forbindelse. 9 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND Arealvurdering Nitratudvaskning til grundvand I Danmark bruger vi urenset grundvand som drikkevand. Derfor skal grundvandet beskyttes mod forurening. På denne baggrund er der sket en kortlægning af landets grundvandsressourcer, som har inddelt landet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD områder). Der er gennemført en overordnet kortlægning af grundvandets sårbarhed i forhold til nitrat. På den baggrund er der udarbejdet et kort over de nitratfølsomme områder. Herefter kortlægges områder, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan på detailniveau, og der foretages en zonering af områdets nitratfølsomhed. Slutteligt udarbejdes en indsatsplan, som beskriver de nødvendige indsatser for at sikre drikkevandsressourcen i forhold til drikkevandskvalitetskravet på 50 mg/l. Der er udarbejdet indsatsplaner for en række områder, mens kortlægningen er undervejs i andre områder. Kortlægningen af alle indsatsplanområder skal være afsluttet i I områder, hvor der endnu ikke er foretaget en zonering, stilles der som hovedregel krav om, at udvaskningen af nitrat ikke må stige i de nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), hvis udvaskningen overstiger 50 mg nitrat pr liter. Er der udarbejdet en indsatsplan skal der stilles vilkår, som sikrer at indsatsplanen overholdes. Der kan dog kun stilles vilkår, så udvaskningen reduceres til et niveau svarende til udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug eller til et udvaskningsniveau svarende til nitratklasse 3. Tilsvarende vilkår kan stilles til zonerede områder i den statslige kortlægning, hvor der endnu ikke er udarbejdet en indsatsplan. I rapporten tages der udgangspunkt i, at der også stilles skærpede vilkår til zonerede områder. Ansøgning: Det samlede harmoniareal er 160,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 6,9 ha i NFI. Af det samlede areal i NFI er 6,9 ha i indsatsområder med hensyn til nitrat. 18

19 Harmoniarealer i ansøgningen Arealer i NFI: I den følgende tabel er de harmoniarealer i ansøgningen listet, hvis placering i forhold til status på den statslige kortlægning/indsatsplanlægning afgør, hvilke krav der stilles til udvaskning. 19

20 Vurdering Den gennemsnitlige nitratudvaskning fra det ansøgte projekt overstiger 50 mg nitrat/l, men giver ikke anledning til en stigning i forhold til det nuværende udvaskningsniveau. Udvaskningen overstiger ikke niveauet fra et standardplanteavlsbrug i området. Konklusion Der er arealer hvor der er foretaget zonering. Udvaskningen for disse arealer er mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug, og nitratudvaskningen fra harmoniarealerne i NFI er ikke stigende. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes. 10 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND 10.1 SØER Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Søer) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder, samt Ramsarområder der ligeledes er udpegede som fuglebeskyttelsesområder. Blandt de meget sårbare vandområder omfatter Natura 2000-typerne også søer. Ifølge miljøstyrelsens vejledningen om miljøregulering af husdyrhold kan visse næringsstoffattige søer være omfattet af et afskæringskriterie, der skal sikre at ændringer ikke påvirker søerne negativt ved godkendelse af husdyrbrug. Dette gælder naturtyperne: 3160 Brunvandede søer og vandhuller, 3150 Naturligt næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden og 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer). I vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Vurderingen følger miljøstyrelsens afskæringskriterie for, hvornår et projekt påvirker et Natura 2000 område negativt. 20

21 Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de aktuelle søoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de søoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et søopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør,at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 søområdet ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i søoplandene til Natura 2000 søområder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 søområdet (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i søoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Jf. miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold er der større usikkerheder i CHR-dataene for små områder med få antal dyreenheder. For oplande der er mindre end ha anvendes oplandets markbalance til at vurdere, om dyretrykket er stigende i et opland, mens CHR data anvendes i oplande, der er større end ha. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage med i et søopland, uden projektet medfører en skadevirkning på Natura 2000 søområdet. Søer kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller som vandområder der er meget lidt eutrofierede og betragtes derfor som meget sårbare recipienter. Da Natura 2000 naturtyperne 3160,3150,3140,3130 og 3110 karakteriseres som meget sårbare recipienter, vurderes projektet, efter afskæringskriterie 2B. Nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion skal således være mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis projektet skal godkendes. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. 21

22 Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 160,2 ha. Ud af det samlede harmoniareal er der 8,89 ha i søoplande i Natura 2000 områder. Udvaskningen i ansøgt drift på 48,38 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 48,4 kg N/ha. Fosforoverskuddet er 6,8 kgp/ha om året i ansøgt drift, og kravet om P overskud er overholdt. For de samlede harmoniarealer er det beregnet, at udvaskningen ved planteavl er 59,2 kg N/ha. Søer i Natura 2000 områder I det følgende beskrives de søer i Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Gravlev Sø er en 14,6 ha stor sø, der har et oplandsareal på 448,9 ha. 357,537 ha af søoplandet er dyrket og oplandet har følgende fordeling af jordtyper: Ler: 17%, Sand: 78%, Organisk: 5%. I den statslige vandplanlægning er Gravlev Sø karakteriseret som søtype 9 grundet søens egenskaber som værende: kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet. Gravlev Sø er udpeget som Natura 2000 sø-naturtype 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. 22

23 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks er søer eller vandhuller, der er mere eller mindre næringsrige, hvor der enten findes frit flydende vandplanter eller visse store arter af vandaks. Vandet kan være rent og klart, men i mange søer er vandet blevet mere eller mindre grumset og ugennemsigtigt grundet tilførsel af næringsstoffer. Ifølge rapporten Vurdering af bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EF-Habitatdirektivet ( ) fra Danmarks Miljøundersøgelser, så er bevaringsstatussen vurderet som stærkt ugunstig for samtlige fem sø-naturtyper (kalk- og næringsfattige søer og vandhuller, ret næringsfattige søer og vandhuller, kalkrige søer og vandhuller med kransnålealger, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks samt brunvandede søer og vandhuller) omfattet af EF- Habitatdirektivet. Hovedårsagen til den ugunstige bevaringsstatus er belastning med næringsstoffer. I henhold til rapporten Danmarks Biodiversitet 2010 status, udvikling og trusler fra Danmarks Miljøundersøgelser, så er den mest aktuelle trussel mod søers biodiversitet og de bagvedliggende processor en stadig tilførsel af næringsstoffer. Øget næringsstofindhold i søer fører til øget produktion af planteplankton og dermed mere uklart vand, fulgt af en række ændringer i samspillet mellem de forskellige planter og dyr. Mest markant er ændringen fra klarvandede og næringsfattige søer. Det uklare vand fører bl.a. via bortskygning til færre og andre undervandsplanter, hvilket virker negativt på mængden af planteædende fugle og en række smådyr og fisk knyttet til vegetationen. Generelt reduceres den samlede biodiversitet herved. Øget tilførsel af næringsstoffer fremmer endvidere den naturlige tilgroningsproces, hvor søerne med tiden kan udvikle sig til andre naturtyper, som moser og enge. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til søen vurderes således, at kunne være til skade for søen, idet den gunstige bevaringsstatus for naturtypen ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Beregning af projektets påvirkning i berørte søoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givent søopland, som afvander til en af de nævnte søtyper i Natura 2000 områder beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede søopland. De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Fosforudvaskningen er vurderet som beskrevet i indledningen. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert søopland som afvander til de sønaturtyper i Natura 2000 områder, der er omfattet af afskæringskriterie 2B, beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): 48,4 kg N/ha Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: - 59,2 kg N/ha Påvirkning fra husdyrgødning: = 0 kg N/ha 23

24 Påvirkning i søoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstof- og fosforpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle søoplande er opstillet herunder. For hvert søopland er det vurderet om projektet overholder afskæringskriterierne. 24

25 Konklusion Da projektet har en udvaskning som er mindre end eller lig med udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug vil projektet ikke kunne påvirke Natura 2000 området i sig selv, da der ikke er noget bidrag fra husdyrgødning. Der er ikke harmoni-arealer i oplande hvor der er stigende dyretryk eller hvor andre kilder betyder at der er en kumulativ effekt ved yderligere påvirkning. Det kan derfor konkluderes, at projektet hverken i sig selv eller i kumulation med andre kilder til kvælstofpåvirkning vil påvirke Natura 2000 områder negativt. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor FJORD OG HAV Habitatvurdering - Nitrat- og fosforudvaskning til overfladevande (Kyst ) I Danmark er der udpeget en række internationale naturområder. Områderne betegnes samlet Natura 2000 områder og består af Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Dele af fuglebeskyttelsesområderne et tillige udpeget som Ramsarområder. Mange Natura 2000 områder er placeret i kystområder og 85 procent af det danske landareal afvander til Natura Ved godkendelse af et husdyrbrug skal det sikres at ændringen ikke påvirker Natura 2000 området negativt. Ved vurderingen af om et konkret projekt påvirker et Natura 2000 område skal det sikres, at der samlet set ikke sker en negativ påvirkning fra husdyrholdene i området, og at projektet i sig selv ikke har en negativ påvirkning. Efterfølgende vurderes det, hvordan det ansøgte projekt påvirker Natura 2000 områderne med kvælstof ved afstrømning fra harmoniarealerne. Vurderingen følger Miljøstyrelsens vejledning og Miljø- og Naturklagenævnes praksis fra den principielle afgørelse MKN af 3. november Husdyrbrugloven regulerer alene den del af udvaskningen, som kan tilskrives husdyrgødningen. Den øvrige udvaskning bliver ikke reguleret via husdyrbrugloven. 25

26 Vurdering af husdyrholdet på oplandsniveau i forhold til kvælstof, afskæringskriterie 1 Det er en vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige. Da udviklingen i husdyrholdet ikke er ensartet i hele landet, skal udviklingen vurderes i de kystoplande som påvirkes af projektet. Udviklingen i dyreholdet ses fra 2007, som er udgangsåret for den baseline, der er fastlagt for udarbejdelse af vandplanerne. Vurderingen af påvirkning fra projektet i kumulation med andre projekter afhænger af udviklingen i det samlede dyrehold i de kystoplande, hvor harmoniarealerne er placeret. Hvis dyretrykket er faldende i et kystopland, og der ikke er andre kilder, som medfører at den samlede kvælstofpåvirkning øges, kan det konkluderes, at der ikke vil være en kumulativ effekt fra det ansøgte projekt sammenholdt med den øvrige kvælstofpåvirkning i oplandet. Hvis dyreholdet er stigende, eller andre forhold gør, at den samlede kvælstofbelastning er stigende, så vil en yderligere påvirkning medføre en kumulativ effekt. Projektet vil derfor kun kunne godkendes, hvis Natura 2000 området ikke påvirkes af den ansøget produktion. Er udvaskningen fra harmoniarealerne i kystoplandene til Natura 2000 områder, mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug antages det, at projektet ikke påvirker kvælstofbelastningen af Natura 2000 området. (jf. MKN af 3. november 2010). Kravet til udvaskningen beregnes i praksis som et vægtet gennemsnit mellem udvaskningskravet for arealer i kystoplande med stigende dyretryk og arealet i øvrige oplande. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til kvælstof, afskæringskriterier 2A og 2B Ud fra en analyse udarbejdet af DMU har Miljøstyrelsen fastsat afskæringskriterier for, hvor stor en andel af den samlede nitratudvaskning, et enkelt husdyrbrug må bidrage i et kystopland, uden projektet medfører skadevirkning fra på Natura 2000 området. Natura 2000 områder, der kan karakteriseres som lukkede bassiner med ringe vandudskiftning eller et vandområde som er meget lidt eutrofieret betragtes som meget sårbare. Øvrige Natura 2000 områder betragtes som sårbare. Kystområder uden for Natura 2000 betragtes ikke som sårbare. Opdelingen følger Miljøstyrelsens sårbarhedskortlægning. Afhængig af sårbarhed anvendes følgende afskæringskriterier for Natura 2000 områder. Pkt. 2A sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 5 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle kystopland. Pkt. 2B meget sårbare recipienter: Projektet kan kun godkendes, hvis nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder i det aktuelle opland. Vurdering af det konkrete projekts påvirkning i forhold til fosfor Ifølge husdyrgodkendelsesloven skal det undersøges om beskyttelsesniveauet for fosforoverskuddet er overholdt. Herefter vurderes om der er grundlag for skærpelse efter kriterierne i husdyrbekendtgørelsens bilag 4. Vurderingen af grundlaget for skærpelse af beskyttelsesniveauet eller yderligere, målrettede vilkår, i forhold til fosfor, baseres på en vurdering af "Worst Case" situationen. Det maksimale tab for et sammenhængende landbrugsareal vurderes på nuværende tidspunkt at være 1 kg P/ha. Udyrkede arealer har et tab på ca. 0,08 kg P/ha og i landbrugsjorden ophobes i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm. Der stilles krav om skærpelse af beskyttelsesniveauet i forhold til fosfor, hvis fosforforøgelsen i forhold til udgangspunktet (2.000 kg P/ha) stiger med mere end 5 pct. over en 8-årig periode. 26

27 Endvidere vurderes landskabets betydning for de pågældende arealers overfladeafstrømning med fosfor til søer. Der laves en vurdering på baggrund af om udbringningsarealerne er indenfor en 20 meters afstand til en sø og/eller bedriftens udbringningsarealer har en hældning på mere end 6 grader. Ansøgning: Af ansøgningen fremgår et samlet harmoniareal på 160,2 ha. og en udvaskningen i ansøgt drift på 48,38 kg N/ha. Den maksimalt tilladte udvaskning for den konkrete ansøgning, DE(max) er beregnet til 48,4 kg N/ha. For de samlede harmoniarealer er det beregnet at udvaskningen ved planteavl er 59,2 kg N/ha. I den konkrete ansøgning er der 9,37 ha udbringningsarealer beliggende indenfor oplande til Natura2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Af ansøgningen fremgår, at der i ansøgt drift er et fosfor overskud på 6,8 kgp/ha/år. 27

28 Natura 2000 områder I det følgende beskrives de Natura 2000 områder, der potentielt kan påvirkes af ansøgte projekt. Habitatområde Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er blandt andet habitatnaturtyperne Flodmundinger (1130), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140) og Kystlaguner og strandsøer (1150). Lige uden for Randers Fjord optræder habitattyperne Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (1110) samt Større lavvandede bugter og vige (1160). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord: Grund Fjord Hevring Bugt Langerak Mariager Inderfjord Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Fjord, fra Rds. til Mellerup Randers Yderfjord Habitatområde Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 15: Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal er blandt andet habitatnaturtyperne: Sandbanke (1110), Mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140), Kystlaguner og strandsøer (1150), Bugt (1160) og Rev (1170). For disse habitattyper fremgår det af Danmarks miljøundersøgelsers rapport: Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EFhabitatdirektivets 8 marine naturtyper, at eutrofiering har haft negativ effekt på naturtypernes sammensætning af flora og fauna. Det bemærkes i rapporten, at eutrofieringsniveauet bør falde mod mere naturlige niveauer, så bundvegetation og fauna kan genoprettes. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til habitatområdet vurderes således, at kunne være til skade for naturtyper i EFhabitatområdet, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte habitattyper ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning 28

29 Fuglebeskyttelsesområde Ulvedybet og Nibe Bredning Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 1: Ulvedybet og Nibe bredning er: skestork, knop-, sang- og pibesvane, kortnæbbet- og grågås, lysbuget knortegås, pibe-, krik-, taffel-, og hvinand, toppet skallesluger, blå kærhøg, hedehøg, klyde, hjejle, almindelig ryle, brushane, fjord-, split-, dværg- og havterne. Området består mod nord af vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden. Det store marine område, strandenge og småøer udgør tilsammen et vigtigt levested for hovedparten af udpegningsgrundlagets yngle- og rastefugle. De lavvandede marine områder i Nibe Bredning er af stor betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget. Strandengene udgør vigtige ynglehabitater for vadefugle ligesom de uforstyrrede holme, der ligeledes udgør vigtige ynglelokaliteter for skestorken, de fire arter af terner og klyde. Ulvedybet er en vigtig fuglelokalitet og en af landets største brakvandssøer. Områdets lavvandede fjordområder giver gode fourageringsbetingelser for arterne på udpegningsgrundlaget fx for skestorken. Næringsstofbelastningen fra de omkringliggende landbrugsarealer udgør en trussel for store dele af de marine naturtyper i Limfjorden. Yderligere tilførsel af næringsstoffer til fuglebeskyttelsesområdet vurderes således, at kunne være til skade for arterne på udpegningsgrundlaget, idet den gunstige bevaringsstatus for de nævnte arter ikke kan genoprettes eller sikres med den nuværende belastning. Oplande der helt eller delvist afvander til Ulvedybet og Nibe Bredning: Halkær Bredning Nibe-Gjøl Bredning Fuglebeskyttelsesområde Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord er knop-, sang- og pibesvane, lysbuget knortegås, edderfugl, grav-, sort-, hvin-, bjerg- og fløjlsand, stor skallesluger, klyde, hjejle, fjord-, dværg- og havterne. Nord for Randers Fjords udløb til Kattegat findes der uforstyrrede strandengsarealer, der har stor betydning for fuglelivet. Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvor sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Randers Fjord udgør en af landets eneste forekomster af naturtypen flodmunding. Mange af områdets strandenge er veludviklede, men trues af tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er uundværlige levesteder (yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. I Randers Yderfjord og Mariager Fjord lever bl.a. hav- og fjordterne, klyde og lysbuget knortegås, der alle er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde 15. Arterne på udpegningsgrundlaget trues af næringsstofbelastning, da naturen og miljøet i Kattegat er påvirket af næringsstoffer. Således har både Aalborg Bugt og Mariager Fjord flere gange været ramt af alvorlige iltsvind, hvor bundfaunaen dør og ålegræsset, der er naturligt fødegrundlag for fx sangsvanen, skades. Dette giver en alvorlig forringelse af fødeudbuddet for fugle i området, blandt andet trues edderfuglen generelt af fødemangel, da den lever af blåmuslinger, som er gået tilbage pga. gentagne iltsvind. Oplande der helt eller delvist afvander til Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del: Farvandet Djursland Øst Hevring Bugt Langerak Mariager Yderfjord Nordlige Kattegat Randers Yderfjord Beregning af projektets påvirkning i berørte kystoplande For at vurdere projektets andel af den samlede udvaskning fra et givet kystopland, som afvander til et Natura 2000 område beregnes bidraget fra projektet og fra det samlede kystopland. 29

30 De faktiske udvaskninger fra oplandene er beregnet fra hhv. dyrket og øvrigt areal. Det dyrkede areal svarer til oplandets samlede registrerede areal i det generelle landbrugsregister, mens det øvrige areal er oplandets resterende areal. N-udvaskningen for det dyrkede areal er beregnet som en N-nettobalance med værktøjet CTtools. Heri beregnes det potentielle tab af N for hver enkelt mark i oplandet på baggrund af oplysninger om afgrødevalg, jordtype, mængder og typer af tildelt N-gødning, udbytteforhold m.m. ud fra landbrugets registerdata. N-udvaskningen beregnes som differencen mellem N-input og N-output på markniveau. Kvælstofudvaskningen fra det øvrige opland følger standardberegningen i Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold. Reduktionsprocenten er arealvægtet i forhold til reduktionspotentialekortet, som ligger til grund for nitratklasserne i oplandet. Den påvirkning fra projektet som kan tilskrives husdyrgødningen er beregnet som differencen mellem den faktiske udvaskning, Udvaskning DE(reel) fra ansøgningssystemet og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Bidrag fra husdyrgødning - Vurdering af påvirkningen fra det konkrete projekt For hvert kystopland som afvander til sårbare Natura 2000 områder beregnes projektets påvirkning. Til den videre vurdering, beregnes hvor stor en del af den samlede udvaskning fra husdyrbruget som kan tilskrives husdyrgødning. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes som differencen mellem den beregnede udvaskning ved den aktuelle drift (Udvaskning DE (reel)) og den beregnede udvaskning fra et tilsvarende planteavlsbrug. Det er kun den del af udvaskningen, der stammer fra husdyrgødningen, som indgår i de videre beregninger. Bidraget fra husdyrgødningen beregnes for den samlede bedrift. Udvaskning ved DE (reel): Udvaskningen for et standard-planteavlsbrug: Påvirkning fra husdyrgødning: 48,4 kg N/ha - 59,2 kg N/ha = 0 kg N/ha Vurdering af kumulativ påvirkning Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive oplande. Beregning: (Harmoniareal(kystopland med kumulativ effekt) * Udvaskning(DEMax1) + Harmoniareal(øvrigt) * Udvaskning(DEMax2)) / Harmoniareal(samlet) 1. Her bruges den mindste værdi af: "Udvaskning som planteavlsbrug på udvalgte arealer" eller "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer med krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". 2. Her bruges værdien af: "Beregning af udvaskning ved det maksimale dyretryk (DEmax) på arealer uden krav om udvaskning svarende til et planteavlsbrug". Påvirkning i kystoplande Vurdering af risikoen for kumulativ effekt, værdierne for den samlede kvælstofpåvirkning og projektets påvirkning i de aktuelle kystoplande er opstillet herunder. For hvert kystopland er det vurderet om projektet overholder de to afskæringskriterier. 30

31 31

32 Konklusion En øget påvirkning i kystoplandene Langerak og Nibe-Gjøl Bredning vil medføre en kumulativ effekt ved øget påvirkning fra det ansøgte projekt. Udvaskningen for de arealer som ligger i oplandet skal derfor være mindre end eller lig udvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug. Udvaskningskravet skal opfyldes på bedriftsniveau. Kravet beregnes derfor som et vægtet gennemsnit for arealer i og udenfor oplande, hvor der er en kumulativ effekt. Det samlede harmoniareal i oplande med kumulativ effekt er 150,88 ha. Kravet til den arealvægtede udvaskning for bedriften er beregnet til 2,8 kg N pr. ha. Kravet til den gennemsnitlige udvaskning er beregnet samlet for alle kyst- og søoplande, hvor der er krav om en udvaskning svarende til planteavl. Af ansøgningssystemet fremgår at den faktiske udvaskning ved den ansøgte drift er på 48,38 kg N pr. ha. Afskæringskriterie 1 er ikke overholdt da den faktiske udvaskning fra det ansøgte projekt er større end det beregnede krav til den arealvægtede udvaskningen for bedriften. I de aktuelle kystoplande overholder projektet afskæringskriteriet for hvor meget kvælstof projektet må bidrage med af den samlede påvirkning. Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansøgningssystemet er overholdt. Ansøgningens udbringningsarealer er beliggende inden for oplande til Natura 2000 vandområder, der er overbelastede med fosfor. Da kriteriet for påvirkning af overfladevand med fosfor er overholdt, giver projektet ikke anledning til en forværring af tilstanden i Natura 2000 områderne. Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor. Det ansøgte projekt kan på baggrund af de oplysninger og tiltag der fremgår af ansøgningen godkendes i forhold til fosfor. Der er stillet vilkår for at fastholde ansøger på antal efterafgrøder og udbragt husdyrgødning. 32

33 11 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV ARTER) Der er vurderet på påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav. 12 MANAGEMENT Der er vurderet på management i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende management. 13 EGENKONTROL Der er vurderet på egenkontrol i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende egenkontrol. 14 ALTERNATIV LØSNING OG 0-ALTERNATIV Der er vurderet på alternativ løsning og 0-alternativ i miljøgodkendelsen af 8. februar Rebild Kommune vurderer, at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår vedrørende alternativ løsning og 0-alternativ. 33

34 15 BILAG 15.1 BILAG 1. AREALOVERSIGT 34

35 35

36 36

37 15.2 BILAG 2. SITUATIONSPLAN (NUMRENE PÅ STALDE REFERERER TIL IT-ANSØGNINGSSYSTE- MET 37

38 38

39 15.3 BILAG 3. REBILD KOMMUNES SAMLEDE NATURVURDERING I naturvurderingen er der kun set på forskelle i forhold til den oprindelige miljøgodkendelse dateret 8. februar Ammoniakemissionen fra stalde og lagre var i miljøgodkendelsen af 8. februar 2013 på 2017,43 kgn/år, hvor den i denne godkendelse er på 2008,17 kgn/år. Derfor vurderes der ikke yderligere på dette. Der er blevet suppleret med flere udbringningsarealer. De nye arealer fremgår af bilag 1, kort 1. Arealerne ligger i jordbrugsområde. Hele mark 16-1, samt mindre dele af mark 13-0, 14-0, 15-0 og 16-0 har overlap med udpegningen for økologiske forbindelser. Der er ingen af de nye arealer, har overlap med 3 beskyttet natur. For de arealer, der ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning, er der tilføjet 3 nye marker 17-0x, 17-1x og 18-0x. Disse arealer har alle overlap med 3 registreringer. Ingen af udpegningerne og registreringerne er til hinder for at arealerne bruges til afgræsning. For en mere udførlig naturvurdering henvises til miljøgodkendelsen af 8. februar

40 15.4 BILAG 4. AREALSKEMA 40