EN NY RUBIN MINE I AAPPALUTTOQ

Transkript

1 Intended for TNG Document type EIA-report Date Juni 2013 EN NY RUBIN MINE I AAPPALUTTOQ VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MILJØ FREMSENDT TIL RÅSTOFDIREKTORATET MED HENBLIK PÅ OFFENTLIG HØRING

2 EN NY RUBIN MINE I AAPPALUTTOQ VVM FREMSENDT TIL RÅSTOFDIREKTORATET MED HENBLIK PÅ OFFENTLIG HØRING Revision 9.2 Date 2013/06/17 Made by SSB, METW, OG Checked by SSB Approved by JAKK Ref _Ruby Mine_EIA

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Et udvidet, ikke teknisk sammendrag Dansk Projektet Forventede miljømæssige påvirkninger Konklusion 5 2. Introduktion True North Gems Inc Baggrund og formål med projektet Efterforskningshistorie Fordele og ulemper for regionen, konsekvenser, hvis projektet ikke gennemføres Tidsplan for byggeri, minestart og drift 7 3. Alternativer Indkvartering af arbejdere Placering af tailingsdam Placering af procesanlæg Placering af sorteringshus Elproduktion Intet project (0-løsning) Lovgivning Rammer for lovgivning Miljømæssige rammer Projektbeskrivelse Oversigt over udført mineralefterforskning i området til dato Beskrivelse af planlagte processer, anlægsfaciliteter, køretøjer, mulige mineudvidelser og krav, håndtering og opbevaring af reagenser og sprængstoffer Værksted Sprængstofdepot Energibehov Kraftværker Brændstofdepot Vandforsyning Tailings, gråbjerg og spildevand Opbevaring af tailings og gråbjerg Procesvand Vand i brud Arbejdskraft, indkvartering 15

4 5.6.1 Lejrfaciliteter Menneskeligt affald, affald og spildevand Infrastruktur Veje Kaj og havnefaciliteter Helistop Vejmaterialer Nuuk facilitet Miljøtilstand og vurdering af virkninger på miljøet Introduktion og metode Baselineundersøgelser og datakilder Klima Landskab og geologi Eksisterende forhold Vurdering af virkninger Ferskvandskvalitet og hydrologi af Ukkaata Qaava søen Eksisterende forhold Vurdering af påvirkninger Havvandskvalitet og hydrologi Eksisterende forhold Vurdering af påvirkninger Natur på land og dyrelivet Eksisterende forhold Flora Fauna Vigtige områder for dyrelivet Vurdering af påvirkninger Emissioner Luft, vurdering af virkning Støv, vurdering af påvirkninger Støj Støj, vurdering af påvirkning Lys, vurdering af påvirkninger Nuuk faciliteterne, vurdering af virkninger Arkæologi Afværgeforanstaltninger Vurdering af påvirkninger Socioøkonomi Lokale indbyggere og deres brug af området Turisme Vurdering af påvirkninger Kumulative virkninger Miljøstyringsplan (MSP) Miljøovervågning Ferskvandsovervågning Overvågningsfrekvens Marin overvågning Sediment prøvetagning Overvågning på land 51

5 9.3 Rapportering Nedlukningsplan for minen og genopretning af området Lukning og afvikling af minen Renovering af mineområdet, herunder en beskrivelse af permanente ændringer indført til området Nuuk Faciliteter Konklusioner Referencer 57 BILAG Appendix 1 Appendix 2 Appendix 3a-c Appendix 4a-c Appendix 4d Appendix 4e Appendix 4f

6 1 1. ET UDVIDET, IKKE TEKNISK SAMMENDRAG 1.1 Dansk Denne rapport er udkast til VVM-rapport (VVM = Vurdering af Virkninger på Miljøet) for True North Gems Inc.'s (TNG) rubin- og safirmineprojekt ved Aappaluttoq ca. 20 km sydøst for Qeqertarsuatsiaat i Kommuneqarfik Sermersooq, Vestgrønland Projektet Siden der blev fundet rubiner i området i 1960 erne, har der været en række forsøg på at efterforske og at kommercialisere fundene. TNG fik en efterforskningslicens på et areal på 110 km 2 i 2004 og søger nu om en udvindingstilladelse for det hidtil mest lovende fund, kendt som Aappaluttoq. Denne VVM er en af forudsætningerne for at opnå en udvindingstilladelse. TNG planlægger en rubinmine med den nødvendige infrastruktur og faciliteter til forarbejdning af malm på stedet, samt et anlæg i Nuuk til yderligere behandling, rensning og sortering af rubinerne. Den forventede tidshorisont for minen er 9 år. Rubinforekomsten er beliggende på og under en halvø i en sø (intet officielt navn, men navnet Ukkaata Qaava er blevet foreslået) omkring 230 m over havets overflade og ca. 3 km fra fjorden Tasiusaa. Adgangen til Tasiusaa fra fjorden Tasiusarsuaq er gennem den smalle og lavvandede "Indre Kanal", og indgangen til Tasiusarsuaq fra det mere åbne hav er gennem en anden lavvandet snævring, her kaldet den "Ydre Kanal". Anlæggene i området vil omfatte: Selve minegruben, der er et åbent brud, vil i løbet af 10 år opnå en størrelse på ca. 200 m x 150 m og en dybde på op til 70 m En lejr med plads til op til 60 personer i anlægsfasen og omkring 40 i produktionsfasen. Lejren er udstyret med kraftværk, vandforsyning, spildevandsrensning og affaldsforbrænding. Lejren er beliggende tæt på fjorden. En mole (den Indre Havn) tæt på lejren og en anden uden for den Indre Kanal (den Ydre Havn) Et procesanlæg tæt på minen til knusning, sigtning, vaskning og sortering af malmen til et råkoncentrat ("dirty rough") Helikopterlandingsplads, brændstoflagre, opbevaring af sprængstoffer De nødvendige veje, der forbinder anlæggene Det er nødvendigt med et stenbrud for at skaffe materialer til de første veje og anlæg. Senere i projektet kan overskudsmateriale fra minen anvendes.

7 2 Anlægget i Nuuk vil omfatte: Kontorer til TNGs hovedkvarter i Grønland Et anlæg til rensning af rårubinerne med flussyre. Dette vil foregå på et uafhængigt laboratorium. Sortering, pakning og forsendelse af de rensede rårubiner. Søen omkring minen har et overfladeareal på 1 km 2 og er mere end 50 m dyb. Halvøen, hvor minen er beliggende, deler søen i to bassiner. For at sikre arbejdet i minen, er det nødvendigt at sænke vandstanden i søen med 10 m. Dette sker ved at udgrave en ny kanal parallelt med det eksisterende udløb fra det vestlige bassin. Malmen forekommer i en ganske smal zone, og ca. 94 % af det opgravede materiale på i alt 2,8 millioner tons er gråbjerg, eller stenaffald. En del af dette kan anvendes til opbygning af infrastruktur, men størstedelen vil blive deponeret i søen. Malmen knuses til grusstørrelse, og efter at rubinerne er blevet fjernet, deponeres resten (tailings) også i søen. Med hvert ton tailings vil der blive udledt ca. 10 m 3 vand. Vandet tages fra søen eller fra en elv, der har afløb til søen. Alt materiale deponeres i det østlige bassin, således at det vestlige bassin fungerer som en slags bundfældningsbassin før udløbet til fjorden via en ca. 2 km lang elv. Minen er designet til en forventet levetid på 9 år men med mulighed for forlængelse. Nedlukningsplanen angiver, at bygninger, maskiner og skrot skal fjernes, søens vandstandsniveau skal genetableres (dvs. minegruben dækkes af søen) ved at fylde den etablerede kanal med klipper og beton, og veje og pladser nedlægges og overfladen løsnes for at tilskynde reetablering af den naturlige vegetation Forventede miljømæssige påvirkninger Landskab Sænkning af søens vandstand vil efterlade 1/3 af søbunden tør og gold. Sammen med selve minegruben og procesanlægget vil det medføre store æstetiske konsekvenser for landskabet omkring søen og minengruben, men på grund af topografien vil det imidlertid kun være synligt fra en kort afstand. Det meste af den visuelle påvirkning bliver neutraliseret, når søens vandstandsniveau bliver genetableret som en del af nedlukningsplanen, og minen dækkes med vand. Den mest synlige og langvarige effekt på landskabet vil være fra stenbruddet, der anvendes til byggematerialer, indtil minen selv producerer gråbjerg, samt fra veje og rastepladser, som vil være synlige i en længere periode efter lukningen. Ukkaata Qaava søen Søen er dyb, meget klar, med kun lidt vegetation, og uden fisk eller fugleliv. Sænkningen af vandstanden, etablering af dæmninger, deponering af stenaffald og tailings vil reducere søens klarhed og ændre dens dynamik i en periode. Vandets opholdstid er mere end et år i hvert bassin, og det forventes derfor ikke, at suspenderet materiale af betydning vil nå udløbet. Risikoen for syredannelse fra svovlforbindelser og afgivelse af tungmetaller fra det deponerede gråbjerg og tailings er blevet vurderet. Tailings har intet syredannende potentiale, mens 30 % af gråbjerget er potentielt syredannende. Det vurderes ikke at udgøre en risiko, hvis det deponeres under vand, hvor lav ilttilgængelighed nedsætter syredannelsen til ubetydelige niveauer. Udrystningsforsøg viser, at der kun kan forventes meget små mængder metaludvaskning fra disse materialer. Det anbefales, at der gennemføres overvågning af det vand, der pumpes fra gruben og ud i søen, men andre afværgeforanstaltninger skønnes ikke at være nødvendige.

8 3 Sammen med tailings deponeres en mindre mængde fine partikler (op til 1,5 ton per år) af en jern-siliciumlegering. Når denne er suspenderet i vand dannes en tung væske, der bruges til at skille rubiner frastenblokke på basis af vægtfyldeforskelle. Hovedparten af de tunge partikler deponeres dybt i sedimentet og oxideres meget langsomt, og de vurderes ikke at udgøre en risiko for hverken vand- eller sedimentkvaliteten. Søen forventes langsomt at genoprette sin dynamik og klarhed, når minen lukker. Det vil tage 2-3 år at fylde søen til det oprindelige niveau, når det midlertidige afløb lukkes. Fjorden Fjorden Tasiusaa har brakt overfladevand på grund af en høj tilstrømning af ferskvand og på grund af en lavvandet tærskel ved passagen til Tasiusarsuaq. Påvirkningen ved ændringen af ferskvandsudløbet under tømning og fyldning af søen er lille, og der forventes kun ubetydelige påvirkninger fra selve byggeriet af molen samt fra afstrømningen fra veje og andre konstruktioner. Påvirkningen fra udløb af renset spildevand fra lejren vil være ubetydelig. Den terrestriske natur og dyreliv Projektområdet er beliggende i den lavarktiske oceaniske planteregion, og de dominerende plantesamfund er: Rævling/mosebølle hede med ulvefod og lav (lichener), Dværgbuskhede domineret af dværgbirk, Pilekrat med gråblå pil, som bliver mere end 1 m høj på beskyttede lokaliteter, Kær og andre fugtigbundssamfund - små områder, der sædvanligvis støder op til søer og vandløb. Disse plantesamfund er almindelige i det sydvestlige Grønland, og der er ikke fundet sjældne eller fredede planter i området. Minegruben, lejren, pladser, veje og anden infrastruktur vil dække et areal på op til m 2 (12 ha), hvoraf hovedparten nu er dækket af vegetation. Sammenlignet med de store arealer med disse vegetationstyper, er denne påvirkning overordnet set ubetydelig, og også lokalt må virkningen betegnes som lille, selvom genetablering af vegetation på nedlagte veje og andre golde områder vil ske meget langsomt. De terrestriske pattedyr omfatter rensdyr, ræv og harer, der er almindelige i området året rundt og jages i jagtsæsonen. Det nærmeste rensdyrkælvningsområde er omkring 60 km væk og vil ikke blive påvirket. Tabet af græsningsareal som følge af projektet betragtes som ubetydeligt. Der er få fugle i projektområdet, men ryper er almindeligt forekommende og jages af lokale jægere. Havørn yngler nord for den ydre havn og ved kysten 9 km sydvest for minen. Edderfugl og alk er hyppige i sommersæsonen i Tasiusarsuaq, og 20 km syd for anlægget ligger det lavvandede fjordområde Ikkattoq, som er udpeget som et Ramsarområde dvs. et område af international betydning på grund af de mange rugende og fældende havfugle og pga. ynglende havørn. Ynglende og fældende fugle er følsomme over for helikoptertrafik, og helikoptertrafik til den ydre havn bør minimeres, og flyvning nord og øst for den indre passage bør undgås helt af hensyn til havørnene. Ikkatoq-området bør også helt undgås, men dette område er i forvejen uden for de almindelige flyveruter i forbindelse med projektet. Såfremt disse retningslinjer overholdes, forventes der kun mindre og lokale påvirkninger på dyrelivet ved opførelse og drift af minen.

9 4 Emission Sprængninger, tunge maskiner, køretøjer, kraftværker osv. vil generere støj, støv og emission af gasarter. Der forventes et gennemsnitligt brændstofforbrug på omkring liter om året. Emissioner og støj vil blive begrænset mest muligt ved at bruge moderne maskiner, der opfylder de grønlandske miljøstandarder. Helikoptertrafik bør reguleres som nævnt ovenfor. Ved at vande veje og grubeområde efter behov vil støvgener kunne begrænses. Anlægget i Nuuk Rensning og sortering af rå-rubinerne vil foregå i Nuuk. Rensningen vil primært ske ved hjælp af flussyre og vil ske på et laboratorium, der er godkendt til at håndtere og oplagre de nødvendige kemikalier. Syreholdigt affald vil blive neutraliseret med kalk eller brændt kalk, og affaldet vil herefter bestå af en væske med et indhold af metaller fra de opløste klipper og et bundfald af især tungt opløseligt kalciumfluorid og forskellige silikater. Indtil yderligere undersøgelser sikrer, at affaldet kan bringes på en form og i en koncentration, der opfylder kravene til udledning eller deponering i Grønland, vil det blive udskibet til videre behandling og deponering udenfor Grønland. Med disse forholdsregler vurderes påvirkningerne af miljøet at være ubetydelige. Arkæologi Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk har foretaget en feltundersøgelse i området og fandt en del forskellige strukturer, navnlig teltringe, varder, der markerer jagtsystemer, samt rævefælder. De kortlagte strukturer anses primært at stamme fra Inuit kulturen fra før 1750'erne, inden kolonien ved Qeqertarsuatsiaat og Moravian missionen ved Akunnaat blev oprettet henholdsvis i 1754 og De arkæologiske strukturer er ikke enestående, men de er lovmæssigt beskyttet mod ødelæggelse, og der er en 20 m beskyttelseszone omkring fundene. Minens infrastruktur forventes ikke at komme i konflikt med kulturarvslokaliteterne. Socioøkonomi Tasiusaa er ca. 45 km fra Qeqertarsuatsiaat med båd, og området bruges i vid udstrækning til fiskeri, jagt, bærplukning og til rekreation. Den vigtigste aktivitet er garnfiskeri, især i Tasiusarsuaq øst for den Indre Kanal. Torsk sælges til den lokale fiskefabrik, mens andre arter bruges til eget forbrug. Ørred fiskes især i elve i den nordlige del af Tasiusaa og Tasiusarsuaq. Der er lejrpladser ved elvene, og disse bruges også af jægere. Jagt i områderne omkring Tasiusarsuaq og Tasiusaa omfatter jagt på ryper, harer, ræve og især rensdyr. Jagt fra båd omfatter jagt på både fugle og sæler, især edderfugl, ringsæl og grønlandssæl. Der er ingen fisk i søen Ukkaata Qaava eller i elven nedenfor søen, og området omkring søen anvendes især til rensdyrjagt og bærplukning. Der har været samlet rubiner i området, siden de første fund i 1960'erne. Der er ingen turisme i området, men folk kommer fra Nuuk for at jage rensdyr i sæsonen (august og september). Den lokale udnyttelse af området kan fortsætte med undtagelse af de umiddelbare omgivelser ved minen og lejren. Det er dog nødvendigt med kommunikation mellem TNG og de lokale brugere tillige med en tydelig skiltning for at sikre, at det kan ske uden konflikter. Miljøledelsesplan Der vil blive udarbejdet en miljøledelsesplan, der bl.a. skal sikre, at de nødvendige afværgeforanstaltninger bliver indarbejdet under etablering, drift og nedlukning af anlæggene. Planen skitserer desuden, hvordan miljøovervågningen skal foregå.

10 5 Miljøovervågning Miljøpåvirkningen moniteres under opførelse, drift og nedlukning af minen. Moniteringsprogrammet er koncentreret om tungmetalforurening og forsuring, og den vil omfatte udledninger af spilde- og procesvand til recipienter, vandkvalitet i søer og elve samt indholdet af tungmetaller i marin biota, i sedimenter og i lav. Moniteringsprogrammet tager i vid udstrækning udgangspunkt i det baseline studie, der er gennemført i området siden Konklusion Det vurderes at, rubin- og safirmineprojektet ved Aappaluttoq kan realiseres uden væsentlige miljøpåvirkninger under anlæg og drift. Hovedparten af minegruben, gråbjerg og tailings vil være skjult under vand, når søen retableres efter nedlukning af minen. Til trods for rester af infrastruktur og stenbrud vil være synlige længe efter nedlukningen, vurderes den samlede miljøpåvirkning på længere sigt at være lille.

11 6 2. INTRODUKTION 2.1 True North Gems Inc. True North Gems Inc. er noteret på TSX Venture Exchange og er involveret i efterforskning og udvikling af grønlandske og nordamerikanske farvede ædelstensprospekter. Selskabet er en pioner inden for farvet ædelstensefterforskning og har i øjeblikket i Grønland rettighed til at opnå 100 % ejerskab i Aappaluttoq rubin projektet. Det primære fokus er den kommercielle udvikling af Aappaluttoq rubin projektet i Grønland. True North Gems har gennemført efterforskning samt test- og forarbejdningsaktiviteter i Appaluttoq og Qeqertarsuatsiaat siden Der har været samspil med lokalsamfundet i Qeqertarsuatsiaat og serviceudbydere i Nuuk i form af et par midlertidige ansættelser, transport og bolig, levering af mine- og andre serviceydelser og varer, osv. 2.2 Baggrund og formål med projektet True North Gems Inc.'s (TNG) rubinefterforskningsprojekt består af otte separate blokke i to efterforskningslicenser (2008/46, Fiskenæsset, og 2008/01, Qaqqatsiaq) på i alt 444 kvadratkilometer. TNG erhvervede rettigheder til at efterforske og ansøge om udvikling af Fiskenæsset efterforskningstilladelse med et areal på 110 km 2 den 22. april 2004 gennem en optionsaftale med Brereton Engineering and Development, Ltd, Toronto Canada. TNG ejer 100 % af efterforskningstilladelsen Qaqqatsiaq (334 km 2 ). TNG s efterforskningstilladelse omfatter 31 rubinforekomster, der nu er fundet i nærheden af bygden Qeqertarsuatsiaat. TNG søger om en udnyttelsestilladelse til en af forekomsterne, den kendte Aappaluttoq Efterforskningshistorie I 1966 blev rubiner opdaget i en blotning i Qeqertarsuatsiaat området af Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU). Gennem yderligere efterforskning fandt de i alt seks rubinforekomster i området. I perioden fra 1969 indtil 1982 forsøgte en række private danskcanadiske selskaber at efterforske og kommercialisere rubinforekomster i Qeqertarsuatsiaat området. Det lykkedes for disse virksomheder at bekræfte tilstedeværelse af korund med smykkestenskvaliteti fem af de seks forekomster, som er rapporteret af GGU. I 1979 lykkedes det at indsamle en 1,36 ton mini-bulk prøve i Siggartartulik, som indeholdt 340 gram rå korund, herunder 21 gram af facet-poleringskvalitet. I årenes løb har disse virksomheder indsamlet 50 ton materiale fra flere separate korund-førende forekomster. Det økonomiske potentiale af rubinforekomster blev vurderet igen i 1994 og 1995 og derefter af True North Gems med start i Dette arbejde resulterede i fund af nye værdier for korund mineraliseringerne i Qeqertarsuatsiaat området. Dette skyldes primært forbedrede efterforsknings- og behandlingsteknikker, og bedre forståelse af geologi og geokemi af denne malmtype, og også udvikling af det globale rubinmarked på dette tidspunkt. TNG opdagede Aappaluttoq forekomsten i Den ligger 3,3 km fra den oprindelige GGU lokalitet på Ruby Island, og 2,3 kilometer fra den nærmeste tidevandslinje i en højde på 235 meter over havets overflade. I 2007 indsamlede TNG tre separate bulkprøver på Aappaluttoq på i alt 82,8 tons. I 2008 blev yderligere 125 tons materiale indsamlet fra Aappaluttoq ved sprængning, og tons af det overliggende lag blev indsamlet med henblik på separat test-arbejde. Der er til dato udført i alt meter kerneboringer i over 65 huller, alle boret i 2007 og Rubin og lyserød safir er blevet fundet i 48 af disse huller. I Aappaluttoq forekommer rubin og pink safir mineralisering i en omdannelseszone, der er i tilstrækkelig sammenhæng, således at økonomisk minedrift kan være mulig. Denne zone består af tre bjergarter, hvoraf to (en phlogopitisk enhed og en leucokratisk gabbro) indeholder

12 7 korund mineralisering.den tredje er en kraftig omdannet ultramafisk bjergart, der formodes at være kilden til de vigtige sporstoffer (krom), der er ansvarlige for rød og lyserød farvning af smykkestenene. Disse bjergarter ligger i en lineær sekvens, der kan spores på tværs af et bredt regionalt område - dette er vigtigt for den fremtidige efterforskning og udvikling. Den vigtigste rubin mineralisering på Aappaluttoq er nu blevet sporet i bore-og overflade blotninger over en strækning på 135 meter og til en lodret dybde på ~ 70 meter. Der forekommer en dybere korundførende zone, der er blevet sporet i boringer over en strækning på 85 meter og til en dybde på mellem 70 meter og 143 meter under overfladen. Det overvejes ikke at udvikle denne dybere zone på nuværende tidspunkt. Begge zoner forbliver åbne langs strygning og dybde. 2.3 Fordele og ulemper for regionen, konsekvenser, hvis projektet ikke gennemføres. Rubinmineprojektet i Aappaluttoq vil bidrage til den grønlandske økonomi gennem beskæftigelse og gennem selskabsskat betalt af TNG s grønlandske selskab, Kitaa Ruby A/S. Et centralt computerstyret sporingssystem vil indeholde alle relevante oplysninger om de udvundne og solgte rubiner, og alle oplysningerne vil være tilgængelige for revision fra de grønlandske myndigheder. Projektet vil gavne både den lokale og den grønlandske befolkning ved at skabe job- og forretningsmuligheder. I anlægsfasen vil cirka mennesker blive ansat, og i løbet af minedriftsfasen og ved fuld kapacitet vil der være behov for cirka personer per sæson (8 måneder /år) i Aappaluttoq, herunder 14 personer i Nuuk. Der vil være behov for alle niveauer af uddannelser, og det vil blive prioriteret, at beskæftige grønlændere. TNG vil tilbyde uddannelse og kapacitetsopbygning i forbindelse med minedrift, forarbejdning og markedsføring af dette nye grønlandske produkt. Der vil være behov for lokale udbydere og leverandører til blandt andet pram, båd og helikopter charter, byggefirmaer, leverandører af udstyr og brændstof, mekaniske og elektriske reservedelsforhandlere, speditører, fødevareforhandlere Servicestøtte til minen forventes at blive delt mellem Qeqertarsuatsiaat og Nuuk. TNG vil hyre grønlandske serviceudbydere og leverandører i et videst muligt omfang i forbindelse med opførelse og drift af minen. Projektet omfatter udvikling af et åbent brud, et lille forarbejdningsanlæg og infrastruktur, lejr, værksteder, en lille helikopterlandingsplads, interne veje og pramanløbsbro. Projektet er relativt lille og har det overordnede mål at reducere det miljømæssige fodaftryk til et minimum. 2.4 Tidsplan for byggeri, minestart og drift Når udnyttelsestilladelsen er meddelt fra BMP, vil der blive udarbejdet et mere detaljeret teknisk anlægsdesign af området. TNG har til hensigt at påbegynde byggeriet sent i 2013 og med start af udvinding af rubinmalm i Produktionen forventes at fortsætte i ca. 9 år (tabel 2 1).

13 8 Tabel 2 1 Tidsplan for anlæg, start af mine og drift Måned/år Activity Duration Okt 2013 BMP bevilger udnyttelsestilladelse - Okt 2013 Marketing og salg af eksisterende sten løbende Nov 2013 Gennemførelse af aftale om virkninger og gavn 2 måneder Nov 2013 Start af detaljeret ingeniørarbejde for byggeri 3 måneder Nov 2013 Byggeri af midlertidige sorteringsfaciliteter i Nuuk 3 måneder Maj 2014 Tilvejbringe mine- og procesudstyr samt hyring af personale 6 måneder Juni 2014 Anlægsstart med veje, jordarbejder, lejr og havn 3 måneder Sep 2014 Anskaffelse af procesanlæg 1 måned Okt 2014 Vinternedlukning 9 måneder Maj 2015 Sommermobilisering, genforsyning og anskaffelse af udstyr Juni 2015 Produktionsstart 9 år 3. ALTERNATIVER 1 måned Der er ingen alternativer til placeringen af minen. I projektets tidlige udviklingsfaser blev der evalueret alternativer til flere af projektets faciliteter. Disse er opsummeret i det følgende: 3.1 Indkvartering af arbejdere Indkvartering af arbejderne i en lejr på stedet i forhold til indkvartering i Qeqertarsuatsiaat med daglig transport frem og tilbage fra stedet på en vej, der skal laves ud fra projektområdet til Qeqertarsuatsiaat fjorden. Indkvartering af arbejdsstyrken i Qeqertarsuatsiaat ville resultere i en mindre påvirkning på det lokale miljø fra lejren. Selskabet havde overvejet at udføre daglig bådtransport fra Qeqertarsuatsiaat til stedet, men dette alternativ blev afvist på grund af stærkt øget kompleksitet og farerne ved transport af personale, navnlig i perioder med dårligt vejr. Selskabet overvejede derefter at bygge en vej fra stedet til en havn tættere på Qeqertarsuatsiaat. Denne vej ville være ca. 15 km lang, afhængigt af den nøjagtigt valgte rute. Det ville kræve en betydelig mængde stenbrudsmateriale, medføre øget påvirkning på miljøet, og give forstyrrelser i en ellers tidligere isoleret område på grund af lettere adgang med køretøjer fra Qeqertarsuatsiaat. Ud fra et økonomisk perspektiv blev det beregnet, at vejen ville være dyrere end den valgte alternative ugentlige bådtransport og vedligeholdelse af en lejr på stedet. I tillæg vil anlæg af en vej og en øget ad- og udgang fra minen give sikkerhedsproblemer. Endelig ville indkvartering af et stort antal arbejdstagere i Qeqertarsuatsiaat give en stor social indvirkning på lokalsamfundet, hvilket anses for at være uønsket. Ingen alternativer til placering af lejren på stedet har været overvejet, fordi en betydelig del af lejrinfrastrukturen allerede er på plads.

14 9 3.2 Placering af tailingsdam Oprindeligt blev det overvejet som alternativ at placere tailingsdammen tættere på fjorden og lejren. Der findes et lille lavtliggende område nær den foreslåede indre havn, hvor tailingsdammen kunne etableres. Dette alternativ blev afvist som en del af overvejelserne om afdræning af sure bjergarter og udvaskning af metaller (ARD / ML), hvor det blev fastslået, at deponering af tailings og gråbjerg i søen miljømæssigt er en bedre løsning. 3.3 Placering af procesanlæg I en tidlig projektudviklingsplan blev det overvejet at placere procesanlægget tæt på lejren og køre malmen ned med dumpere fra minen. I relation til punkt 3.2, hvor det blev bestemt, at deponering af tailings og gråbjerg skal være i søen, vil den eneste logiske placering af procesanlægget være et sted nærmere søen og bruddet. Denne placering har de miljømæssige fordele, at det reducerer transportafstande og dermed brændstofforbruget, støvdannelse og forstyrrelser af dyrelivet. Det har den yderligere fordel, at det er mindre synligt fra fjorden og mindre forstyrrende for lejrens beboere. 3.4 Placering af sorteringshus To muligheder for placeringen af sorteringshuset blev overvejet, nemlig i Nuuk og i Qeqertarsuatsiaat. Placering af sorteringshuset i Qeqertarsuatsiaat blev overvejet og afvist på grund af: (1) kravet om rensning af korund med flussyre, som ikke kan gøres i Qeqertarsuatsiaat, (2) øget transport og sikkerhedsmæssige bekymringer, hvis korund blev transporteret til Nuuk eller andetsteds til rensning med flussyre, og derefter bragt tilbage til Qeqertarsuatsiaat tilsortering og derefter tilbage til Nuuk tilvidere transport, (3) vanskeligheder med at hyre/fastholde uddannede personale til at sortere i Qeqertarsuatsiaat, og (4) sociale bekymringer i Qeqertarsuatsiaat forårsaget af tilgang af sorteringspersonale. Beslutning om placeringen af sorteringshuset er ikke begrundet af særlige miljøhensyn. 3.5 Elproduktion Muligheden for at generere strøm til projektet fra et vandkraftværk blev sammenlignet med den mere traditionelle tilgang med at bruge dieselgeneratorer. Det forelåede projekt vil udnytte flere dieselgeneratorer til at drive proceslejren, servicebygninger og lejren. I minens levetid vil de samlede omkostninger til elektricitet være ca dollars således: Kapital omkostninger Procesanlæg dieselgenerator; 2 x 500kW $ 234,951 Servicebygning dieselgenerator; 2 x 150kW $ 90,958 Lejr dieselgenerator 1 x 60kW $ 22,500 Total diesellager $ 342,692 Energidel af brændstofforbrug 0,52 Brændstoflager for energi $ 177,268 Driftomkostninger (år 1-9) Brændstof og vedligeholdelse $ 2,237,000 $ 0.29 /kwh Omkostninger i minens levetid $ 2,762,677

15 10 Den samlede maksimale strøm, der er behov for, vil overstige 650kW, så beregninger af omkostningerne ved alternativ elproduktion tog udgangspunkt i 1MW for at kunne rumme en potentiel fremtidig udvidelse. Elproduktion fra et vandkraftværk med en 1 MW kapacitet vil som minimum medføre kapitalomkostninger på mindst 5 millioner dollars forudsat, at forholdene er gunstige, og omkostninger for transmissionslinje vil som minimum være på $/km. I dette er omkostningerne for at opnå tilladelser eller nogen specialiserede byggeteknikker, der kræves for et stedspecifikt projekt, ikke indeholdt. Andre undersøgte forhold er forstyrrelse af økologi og dyreliv fra selve vandkraftværksprojektet, transmissionslinjen, og den ekstra trafik i byggeperioden, fra al vedligeholdelse, og fra nedlukning ved afslutning af projektets levetid. Selskabet har beregnet, at mængden af udløb fra Ukkaata Qaava søen kunne generere op til 150 kw, hvilket er nok til at forsyne lejren, men ikke nok til at retfærdiggøre en el-ledning til procesanlægget eller mineområdet. Fordi udledningen af vand ikke er konstant over hele sæsonen, og søens vandstand sænkes pga. sikkerhedsmæssige årsager og for at gennemføre mineplanen, vil energikapaciteten ikke være nok. Derfor bliver det nødvendigt at installere en dieselgenerator med fuld kapacitet som allerede beskrevet. Selskabet har beregnet, at tilbagebetalingstiden for kapitalomkostningerne for installering af et vandkraftværk ved udløbet af Ukkaata Qaava søen vil tage over 30 år. I betragtning af de begrænsede muligheder med vandkraft og sikkerhedsrisici forbundet med højere vandstand i søen, blev det bestemt, at vandkraft ikke vil være økonomisk for projektet. Konceptet kan dog tages op igen i fremtiden. Intet project (0-løsning) Beslutningen om projekt i forhold til intet projekt vil være afhængig af den økonomiske levedygtighed, dvs. de forventede fordele for virksomheden og for det grønlandske samfund, idet projektet kan gennemføres uden alvorlige miljømæssige konsekvenser.

16 11 4. LOVGIVNING 4.1 Rammer for lovgivning Råstofloven af 7. december 2009 er den væsentligste og relevante lovgivning i forbindelse med at opnå tilladelse til udnyttelse af mineraler, og desuden del af de forpligtelser med hensyn til VVM jf. lovens kapitel 15: "En licens til og godkendelse af (udnyttelse af mineraler) kan kun gives, når en vurdering er foretaget af virkningerne på miljøet (VVM) for udførelsen af aktiviteten, og en rapport herom (VVM-redegørelse) er blevet godkendt af Grønlands regering " (1). VVM-redegørelsen skal dække udnyttelsesperioden fra udvikling af minen før start og til lukning af minen samt en efterfølgende overvågningsperiode. De anbefalede procedurer for udarbejdelse af VVM er fastlagt i "BMP retningslinjer for at udarbejde en miljøvurdering (VVM) Rapport for Mineral udnyttelse i Grønland" (2). Retningslinjerne giver også forslag til indholdsfortegnelse for VVM-redegørelsen og en bruttoliste over spørgsmål, der skal overvejes ved forberedelsen af rapporten. Udkastet til indholdsfortegnelse for selve rapporten skal godkendes af RD. Sociale aspekter er ikke omfattet af VVM, men håndteres i en separat rapport om Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB). 4.2 Miljømæssige rammer I tilknytning til VVM er der gennemført studier med henblik på at opfylde kravene anført ovenfor. De vigtigste mål for VVM er at give følgende: En generel beskrivelse af lokaliteten og placering af projektet; En beskrivelse af minedriften og miljømæssige forhold på stedet; En beskrivelse af de mulige konsekvenser, der opstår som følge af den foreslåede udvikling; En beskrivelse af afværgeforanstaltninger, som skal undgå, reducere eller afhjælpe disse påvirkninger; Oplysninger om et løbende miljøovervågningsprogram over projektets levetid; Som en nødvendig baggrund for VVM er der en række Miljømæssige Baseline Studier. Formålet med undersøgelserne er flere og skitseret i retningslinjerne: Alle mineprojekter risikerer at forurene miljøet ved at slippe (tung) metaller, syredannende stoffer og andre naturligt forekommende, men skadelige stoffer fra de udvundne mineraler. Niveauet af disse stoffer i uberørt miljø forud for mineaktiviteter skal være fastlagt som et udgangspunkt for overvågningsaktiviteterne i løbet af minedriften og efter lukningen af minen. Minedrift vil uundgåeligt forstyrre flora og fauna og kan også forstyrre fx lokal hydrologi og andre lokale naturlige træk. Undersøgelsen giver baggrundsdata som nødvendigt udgangspunkt for vurderingen af virkningen på disse lokale træk. Minedrift kan forstyrre eller hindre nuværende lokal anvendelse af et område. Konsultationer med lokale interessenter med henblik på at kortlægge lokalkendskab og lokal anvendelse af området er derfor nødvendige for at afværge eventuelle konflikter. Kortlægning af den kulturelle arv er ligeledes en forudsætning. De miljømæssige baggrundsundersøgelser (baseline) for nuværende projekt er blevet udført i løbet af årene (Appendix 1 og 2).

17 12 5. PROJEKTBESKRIVELSE 5.1 Oversigt over udført mineralefterforskning i området til dato Qeqertarsuatsiaat rubinprojekttilladelsen består af otte separate blokke under to efterforskningslicenser (2008/46, Fiskenæsset, og 2008/01, Qaqqatsiaq). True North Gems har gennemført efterforskningsaktiviteter fra 2004 til 2008 for at udføre kortlægning, efterforskning, prøveudtagning og kerneboringsaktiviteter. Kerneboringsdata indsamlet under efterforskningen er blevet anvendt til at skabe tre-dimensionale geologiske modeller for Aappaluttoq forekomsten. Figur 5-1 Aappaluttoq Rubin Forekomsten er ca 20 km sydvest for bygden Qeqertarsuatsiaat. Projektområdet er markeret med en rød cirkel. 5.2 Beskrivelse af planlagte processer, anlægsfaciliteter, køretøjer, mulige mineudvidelser og krav, håndtering og opbevaring af reagenser og sprængstoffer Aappaluttoq projektet vil bestå af minedrift og forarbejdning af rubinmalm til rubinkoncentrat i minen i Aappaluttoq og med behandling, sortering og rensning af rubinkoncentrat til rå, klassificeret rubin og pink safir i Nuuk. Aktiviteter, planlagte faciliteter og forarbejdning på stedet er beskrevet nedenfor (fig. 5 2).

18 13 Figur 5-2 Udvinding og forarbejdning af rubin og pink safirer i Aappaluttoq Minen vil bestå af: Et lille åbent brud, hvorfra rubinførende bjergarter vil blive udvundet Et procesanlæg, hvorfra rubin og pink safir vil blive adskilt fra matrix, Infrastruktur, såsom havne/landingsfaciliteter for pram, heliport, adgangsveje, lejr, værksted, værksted for vedligeholdelse, opbevaring for eksplosive stoffer, og kraftværker. Et procesanlæg vil blive sat op i et stort telt eller præfabrikeret bygning i nærheden af minen, og hvor materiale med rubin og pink safir knuses, renses, sigtes og opkoncentreres. Procesanlægget vil sandsynligvis anvende en proces, der kaldes dense media separation (DMS) for at separere korund (som har en relativt høj densitet) fra de andre mineraler (som har lavere densitet). DMS processen er i stand til at adskille materialer ved vægtfylde ved anvendelse af ferrosilicium blandet med vand til fremstilling af en væske med de ønskede egenskaber. Vand, der løber fra minen og procesområdet, vil blive fulgt nøje og om nødvendigt blive behandlet. Der vil blive prioriteret at beskytte miljøet ved udformning af faciliteter såsom opsamlingssystemer omkring brændstoflagrene. Det producerede koncentrat i procesanlægget i Aappaluttoq vil stadig bestå af omkring 35% matrix og vil blive transporteret i aflåste beholdere til TNG s sikrede facilitet i Nuuk Værksted Der vil vil blive placeret et værksted tæt på lejren og procesanlægget. Værkstedets faciliteter vil blive etableret i et storskalatelt. Gulvet vil blive bygget af I-Trax plader eller lignende Sprængstofdepot Sprængstoflageret vil bestå af to 20' containere, der er forstærket for at kunne opbevare sprængstoffer. Den ene vil indeholde sprængstoffer og den anden detonatorer. Containerne vil blive placeret i henhold til de nuværende regler om oplagring af sprængstoffer i Grønland. 5.3 Energibehov Brændstofforbruget er anslået til at være op til ltr. brændstof om året for en 12 måneders sæson. Minedriften alene vil bruge omkring l og procesanlægget 250,000 liter brændstof hvert år. Ca. 1 % af dette anvendes i sprængstoffer.

19 Kraftværker Kraftværket i den eksisterende lejr består af to 25 kw generatorer. Dette vil blive suppleret med en yderligere 25 kw generator i anlægsfasen. I driftsfasen vil to 500 kw generatorer blive sat op ved knusefaciliteterne og to 150 kw generatorer ved procesfaciliteterne. En 50 kw generator vil blive monteret på værkstedet Brændstofdepot Hovedbrændselslageret vil bestå af to liters sammenklappelige blæretanke placeret tæt på havneområdet inden for den indre passage. Yderligere en 10,000 liters ståltank vil blive placeret i mineområdet. Brændstof vil blive leveret af slæbebåd med pram udstyret med brændstofbeholdere, som kan indeholde liter brændstof. Levering til strømforsyningen i procesanlægget og lejrens faciliteter vil blive transporteret af en tankvogn via adgangsvejen fra havneområdet. Der vil blive etableret et oplagringsområde for brændstof i heliporten med en kapacitet på 100 tønder brændstof. Brændstoflageret og opfyldningsstationer vil blive etableret i overensstemmelse med grønlandske regulativer og standarder /9/. 5.4 Vandforsyning Drikkevandsforsyning vil komme fra lokale ferskvandskilder. Spildevandet ledes til fjorden gennem et mobilt rensningsanlæg. Procesvand er påkrævet i procesanlægget for koncentrering, sigtning og rystning. Vandforbruget i processeringen skønnes til at være 10 m 3 pr ton malm eller op til ca m 3 /dag. Ingen fremmede kemikalier eller behandlinger er nødvendige for procesvandet. Kilderne til vand for behandling af malmen vil være sø eller elven, der løber ind i søen i det sydligste hjørne. Der vil endvidere blive anvendt vand til støvbegrænsning i stenbruddet, i det åbne brud og på vejene. Dette vand tages fra søen eller elven neden for søen. 5.5 Tailings, gråbjerg og spildevand Minedriften vil vare i otte år med en driftssæson på fire til otte måneder om året. Indledende minedrift vil finde sted i løbet af andet år af anlægsfasen (år 2013) og vil forsyne med en del af materialet, der er nødvendig for at etablere infrastrukturen, herunder bygningsgrunde, veje og diger. Derudover vil tons malmmateriale blive brudt i denne periode og blive anvendt til opstart og afprøvning af procesanlægget. Fuld produktion vil begynde i år 2 (2015) og være sammenfaldende med en stigning i forarbejdningen. Den årlige tidsplan for minen er skitseret i tabel 5-1.

20 15 Tabel 5-1 Minedriften vil vare i 8 år i henhold til produktionsplanen. Tabellen viser mængden af malm og gråbjerg udvundet i de respektive år, og længden af driftsæsonen /11/. Malm Tons Affald tons Total tons Arbejdssæson uger Total 0 1,103 6,923 19,769 21,044 21,875 21,820 21,530 23,056 24, , , , , , , , , , ,672 2,615, , , , , , , , , ,156 2,777, Rubinerne forekommer i en snæver men op til 20 m tyk og 200 m lang zone. Det er nødvendigt at fjerne overjord og gråbjerg i en mængde svarende til cirka 15 gange mængden af malm for at opretholde en korrekt geometri af det åbne brud. En mindre del af gråbjerget kan knuses og anvendes til infrastrukturkonstruktioner, men hovedparten af de ca. 2,6 millioner tons eller omkring m 3 gråbjerg, som fremkommer under minedriften vil blive bortskaffet som store blokke. Malmen udgør ca tons eller omkring m 3. Mængden af rubin og pink safir er mindre end en tusindedel i gennemsnit, og mængden af tailings er derfor omtrent den samme som mængden af malm. Det vil ikke blive udsat for en kemisk behandling, og den største forskel fra gråbjerg er kornstørrelsen. Malmen vil blive knust til grusstørrelse under sorteringsprocessen Opbevaring af tailings og gråbjerg Gråbjerg og tailings, der ikke anvendes til infrastrukturformål, vil blive bortskaffet permanent i det østlige søbassin Procesvand Procesvandet vil blive udledt sammen med tailings. Den daglige udledning vil ligge mellem 600 m 3 og 1200 m 3 vand i løbet af otte måneders drift om året Vand i brud Regnvand og vand, der siver ind i det åbne brud fra søen vil samles i sumpen i bunden af bruddet. Herfra pumpes vandet til en opsamlingsdam ved kammen, før det udledes til sø eller anvendes til støvbekæmpelse. Vandet i dammen vil løbende blive overvåget for forurenende stoffer og om nødvendigt blive kørt gennem en olie-vand separator for at blive renset. 5.6 Arbejdskraft, indkvartering I anlægsfasen vil cirka personer blive ansat og under driftsfasen vil cirka personer pr sæson være nødvendige i Aappaluttoq og 14 personer i Nuuk. Lejrfaciliteter i Aappaluttoq vil blive etableret for at indlogere de ansatte, og dette inkluderer sikring af drikkevandsforsyning og håndtering af affald.

21 Lejrfaciliteter Den nuværende lejr af typen "Weatherhaven" ligger ca. 3 km nord for Aappaluttoq forekomsten og består af 18 telte med alt tilbehør, herunder 14 af dem til indkvartering. Den nuværende lejr er i stand til at indlogere op til 28 personer, hvis teltene anvendes som tomandstelte. Anlægsfase Den nuværende lejr vil blive renoveret, og der vil blive suppleret med 14 dobbeltværelser og 3 enkelt værelser i 20 containere i forbindelse med anlægsfasen for at kunne huse ca. 30 personer. Derudover vil der komme omkring 20 servicecontainere til, køkken- og kantine faciliteter, frysere, kontorer, rekreationsfaciliteter, opbevaring, førstehjælp samt vand-og spildevandsbehandling. Containerne vil blive placeret på en plan grus plads. Driftsfase Den allerede installerede containerlejr vil blive renoveret og brugt som lejr under minedriften for op til omkring 40 personer. Teltlejren vil blive fjernet. 5.7 Menneskeligt affald, affald og spildevand Alt brændbart affald vil blive brændt i forbrændingsanlæg. Alt ikke-brændbart affald bliver sendt tilbage til modtagestation i Nuuk. Spildevandet vil blive behandlet i et modulopbygget biologisk-kemisk rensningsanlæg og spildevandet udledes til fjorden. 5.8 Infrastruktur Den planlagte infrastruktur til og fra mineområdet, lejrområdet, pramhavn osv. er illustreret i figur 5-3.

22 17 Figur 5-3 Layout af den planlagte infrastruktur i projektområdet Veje Adgangsveje En lille havn vil blive placeret inden for den indre passage tæt på lejren. Vejen fra havnen til lejren vil være ca. 500 meter. Endnu en havn vil blive placeret lige uden for den indre passage til større pramme, der skal losses, og hvor udstyr opbevares på et opsamlingsområde. En adgangsvej med en længde på ca. 3,5 km fra havnen uden for passagen og op til lejren vil muligvis blive anlagt. Adgangsvejen vil kun blive bygget, hvis det er mere effektivt at anvende den end at transportere materiale fra opsamlingsstedet med pram. Forbindende veje mellem helikopterlandingsplads, lejrens faciliteter, procesanlæg, kraftværk og sprængstofdepot vil blive etableret. Adgangsvejen til begge havne vil være en enkeltsporet, grusbelagt vej med en bredde på 3,5 m. med mellemrum vil vejen være 1 m bredere på hver side, så køretøjer kan passere hinanden. På vejen til havnen vil der være vigepladser for hver meter. Der vil blive lagt en bund på 0,5 m af stenbrudsmateriale i størrelser mm direkte oven på grundfjeld/vegetation. Oven på denne bund vil der blive lagt 0,25 meter tykt lag med stenbrudsmateriale i størrelser 0-32 mm sten og et toplag med en tykkelse på 0,05 meter med stenbrudsmateriale i stenstørrelser på 0-8 mm. Materialet vil blive komprimeret med bulldozer eller lignende. Rørunderføringer til dræning vil blive placeret, hvor det skønnes nødvendigt.

23 18 Vej til mine Minevejen fra Aappaluttoq forekomsten til procesfaciliteterne vil blive konstrueret som et 3,5 meter bredt, enkeltsporet grusbelagt vej og vil være 1 meter bredere på hver side, således at køretøjer kan passere hinanden. Dissevigepladser vil blive placeret for hver meter. Procesfaciliteterne vil blive placeret ved siden af forekomsten og minevejen vil således fungere som adgangsvej fra forekomsten og procesanlægget til lejren. Direkte oven på grundfjeld/vegetation og med tykkelse på 0,75m vil der blive lagt en bund af stenbrudsmateriale i størrelser 0-100mm. Oven på denne bund vil der blive lagt 0,25 meter tykt lag med stenbrudsmateriale i størrelser 0-32 mm sten og et toplag med en tykkelse på 0,05 meter med stenbrudsmateriale i stenstørrelser på 0-8 mm. Materialet vil blive komprimeret med bulldozer eller lignende. Rørunderføringer til dræning vil blive placeret, hvor det skønnes nødvendigt Kaj og havnefaciliteter To havne/landingssteder er planlagt. Den "indre havn" vil blive placeret inden for den snævre passage i bunden af Tasiusaa tæt ved lejren. Den "ydre havn" bliver placeret lige uden den indre passage. Den indre havn er den vigtigste havn indtil tilvalgsvejen, der forbinder de to havne er bygget, og den vil blive brugt til losning af alle varer, udstyr og personale og til forsendelse af forarbejdet materiale. Anløbsbroen vil blive bygget af passende stenbrudsmaterialer som en 5 m bred dæmning med ydre spunsvæg fyldt med stenbrudsmateriale. Den ydre havn vil blive brugt til losning og kortvarig oplagring af materialer indtil videre distribution, i tilfælde hvor tidevandet eller lastestørrelser ikke muliggør direkte adgang til den indre havn. Anløbsbroen vil blive bygget som en flydende pram, som vil blive fortøjet fast. Adgang derfra til kysten vil blive udstyret med en hængslet rampe. Opsamlingspladser på ca. 50 x50 m vil blive konstrueret i begge havneområder for opbevaring af udstyr indtil videre distribution Helistop En helikopterlandingsplads vil blive etableret i forbindelse med lejrens faciliteter. Helikopterlandingspladsen vil blive konstrueret som en grusplads med en diameter på 47 meter med sikkerhedszoner og med ekstra områder for at muliggøre landing af en større helikopter såsom en S-61. En oplagringsplads til brændstof, som kan indeholde 100 tromler vil blive knyttet til helikopterlandingspladsen Vejmaterialer Stenbrudsmateriale til brug for indledende infrastruktur vil blive udvundet fra et stenbrud omkring 400 m vest for den indre havn (figur 5-3). Så snart adgang til mineområdet bliver mulig, vil materialet til veje være baseret på gråbjerg. Alt materiale undersøgt for sulfid (syredannende potentiale) ifølge en feltprotokol. 5.9 Nuuk facilitet Selskabet vil etablere faciliteter i Nuuk, som vil udgøre centrum for dets grønlandske aktiviteter. Disse faciliteter skal huse virksomhedens base for operationer i Grønland og også bru-

24 19 ges til støtte for minens operationer. På samme sted, men fysisk adskilt fra virksomhedens kontorer, vil der være et sorteringshus, hvor urent råt koncentrat bliver modtaget fra mineområdet til rensning, sorteret og efterfølgende sendt til markederne. Nuuk faciliteterne vil være i funktion hele året og vil beskæftige ca personer inklusive kontorpersonale. Placeringen af sorteringsanlægget er ikke endeligt besluttet, men det vil sandsynligvis i første omgang være et lejet areal hos NunaMinerals. NunaMinerals-bygningen har en kælder på 162 m 2, hvor sorteringsanlægget kan blive placeret, og hvor der kan installeres en sikkerhedsboks. Stueetagen omfatter ligeledes 162 m 2, som kan benyttes til kontorlokaler. Efter neutralisering med læsket kalk vil affaldet fra syrerensningsprocessen bestå af en flydende del, der indeholder aluminium, krom, jern og magnesium og mindre mængder af metaller fra det opløste bjergartsmatrix og et fast bundfald, der primært består af den relativt inerte Al 2 O 3, SiO 2 og calciumfluorid (CaF 2 ) og mindre mængder af metaller, der er til stede i bjergartsmatrixen. Både den faste og flydende del vil i første omgang blive sendt til bortskaffelse uden for Grønland. Yderligere undersøgelser vil være nødvendige for at afgøre, om det ene eller begge vil opfylde kravene til bortskaffelse i Grønland - i en losseplads i tilfælde af det faste bundfald, og i kloaksystemet i tilfælde af væsken.

25 20 6. MILJØTILSTAND OG VURDERING AF VIRKNINGER PÅ MIL- JØET 6.1 Introduktion og metode Formålet med vurdering af virkninger på miljø er trefoldig: Den formelle og lovgivningsmæssige formål er at give beslutningstagere med et ordentligt grundlag for deres beslutninger vedrørende licensen, og de betingelser, der måtte gælde, og at skabe et grundlag for offentlige høringer. Den lokale viden og prioriteter tages i betragtning og kan indarbejdes i projektet En tredje, men et lige så vigtigt formål er at give input i løbet af gennemførligheds- og designfaserne med henblik på at afværge de negative virkninger på et tidligt stadium af projektudviklingen. I VVM-undersøgelsen overvejes påvirkningerne af planlagte aktiviteter (fx bygning af veje, opbevaring af tailings) og deres tilsigtede (f.eks sænke søens vandstand) og utilsigtede påvirkninger (f.eks udsivning af tungmetaller). Ikke planlagte og ikke forventelige aktiviteter/ ulykker (f.eks skibsforlis) overvejes ikke. Det første trin i vurderingen er at beskrive og vurdere påvirkningernes størrelse af projektets aktiviteter under anlægsfasen, driften og efter lukningen af minen i henhold til intensitet og reversibilitet, den geografiske rækkevidde, og til varigheden af påvirkningerne i henhold til de vejledende kriterier anført i tabel 6 1. Tabel 6-1 Vejledende kriterier, der anvendes i beskrivelsen af intensiteten, distribution og varigheden af de miljømæssige påvirkninger. Intensitet af påvirkning Ingen: Lille: Medium: Stor: Geografisk rækkevidde af påvirkningen Lokal Regional: National: På tværs af grænser: Varighed af påvirkning Kort: Medium: Der vil ikke være nogen påvirkning på strukturen eller funktionen af ressource/receptor i det berørte område. Der vil være en mindre påvirkning på strukturen eller funktionen af denne ressource / receptor i det ramte område, men det grundlæggende struktur/funktion bevares. Der vil til en vis grad være påvirkning på strukturen eller funktionen af denne ressource / receptor i det påvirkede område. Struktur / function af ressource / receptor vil blive delvist tabt. Der vil være stor og skadelig påvirkning på strukturen og funktionen af ressourcen / receptor i det påvirkede område. Påvirkningen vil være begrænset til projektets område (ca m). Projektområdet er defineret som det åbne brud, procesanlæg, lejr og infrastruktur. Påvirkningen vil være begrænset til projektets område og op til ca 5 km uden for projektområdet. Påvirkninger vil blive begrænset til de grønlandske farvande Påvirkningen vil strække sig ud over nationale grænser Påvirkningen er begrænset til anlægsfasen, og vil stoppe, når den forårsagende aktivitet stopper Påvirkningen fortsætter under driften af minen.