Grønt Miljø 10 / DECEMBER 2011

Transkript

1 Grønt Miljø 10 / DECEMBER Forskning i terapihaver får dybere rødder 8 Knust beton, tegl og asfalt med nye forskrifter 12 Færdsel langs vandløb giver kun få gener 14 Et nyt liv til bytræerne 22 Vitaminer til bynær skovrejsning 28 Der er intet der tyder på at vi får en kold vinter 32 Afstanden til parken påvirker sundheden 46 Som på en forladt planet GRØNT MILJØ 10/2011 1

2 Velkommen til en verden af grønne fingeraftryk. SKÆLSKØR: ØLSTYKKE: ODENSE: KALUNDBORG: T Teglværksvej 2B, Tystofte Skælskør - kontakt@skag.dk T Frederikssundsvej Ølstykke - oelstykke@skag.dk T Peder Wessels Vej Odence SØ - odense@skag.dk T Flakagervej Kalundborg - kontakt@skag.dk VIDEN, RÅDGIVNING & PLANTER TIL TIDEN Indhent uforpligtende tilbud på dit næste projekt Damhusvej 103 Brøndsted 7080 Børkop Tlf Fax salg@johansens-planteskole.dk 2 GRØNT MILJØ 10/2011

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT KOMMENTAR DEN BYNÆRE SKOVREJSNING Med en såkaldt miljøfokusering af landdistriktprogrammets EU-midler og midler fra den sådan miljømilliard II har skovrejsningen fået en lille smule ny luft. Der bliver rejst mere skov og herunder mere bynær skov, hedder det i den nye finanslov. Indsatsen er dog minimal med de ekstra 38 millioner kr. i 2012 og 34 millioner i 2013 hvoraf den statslige skovrejsning skal have det halve - svarende til cirka 70 ha ny skov. I forslaget til finansloven var beløbet da også fire gange større, men det blev som så meget andet barberet stærkt ned. Det er dog i det mindste et signal om at den statslige skovrejsning ikke er helt glemt efter at den i flere har vært reduceret til en spagfærdig medfinansiering af private og kommunale projekter. SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- Da skovrejsningen blev et tema sidst i 1980 erne var anledningen overproduktionen af landbrugsvarer i EU og underproduktionen af træ. Og det var landbrugets meget omtalte marginaljorde der skulle plantes til. Skovarealet skulle fordobles over en trægeneration lød de politiske signaler i Et sigte som officielt aldrig er ændret, men i praksis heller aldrig har holdt i takt med at træpriserne faldt og smørbjergene smeltede Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk I mellemtiden har skovrejsningen fået nyt indhold. Det handler ikke mere om at fjerne, magre landbrugsjorder skal blive til produktionskov. Nu skal skovrejsningen sikre naturbeskyttelse, grundvandsbeskyttelse, folkesundhed og rekreation. Og det skal derfor helst ske på bynære arealer og derfor helst i en besøgsvenlig form hvor variationen er en nøglefaktor lige fra de enkelte træer til hele skovlandskabet. Forskere arbejder med hvordan det bedst kan ske og støttes af interesseorganisationer. Bl.a. har Danske Planteskoler sat punktet på sin dagsorden. Grundlaget bør også være evalueringer af eksisterende skovrejsninger. En af de få der findes, konkluderer at skovrejsningsstøtten mest har skabt små private skove der generelt er for små og ligger for byfjernt til at spille en væsentlig samfundsnyttig rolle. Den statslige melding om at fokusere mere på bynær skov er derfor et godt tegn. Men det bør kun være en begyndelse. Midlerne bør være større og de bør kun bruges til større bynære skove som formes efter sit formål. Hent f.eks. inspiration i artiklen Vitaminer til bynær skovrejsning. Søren Holgersen FORSIDEN. Et lys i mørket er denne meget trivelige vinterjasmin der er klippet som en facadehæk. Den blomstrede i februar-marts og nu også i november-december. Vinterjasminen står også lunt og i læ som den gerne vil have det. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 617 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 29. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 10/2011 3

4 Forskning i terapihaver får dybere rødder Danmarks første forskningsbaserede terapihave er blevet indviet i Skov & Landskabs arboret i Hørsholm. Allerede i 2012 vil de første resultater blive publiceret Af Lars Thorsen Det startede efter 1. verdenskrigs vanvid da man opdagede at soldater med posttraumatisk stresssyndrom fik det bedre af at lave havearbejde. Denne effekt er siden videnskabeligt dokumenteret, og i 2002 blev behandlingen systematiseret da professor Patrick Grahn åbnede Alnarps Rehabiliteringsträdgård til stressramte ved Sveriges Lantbruksuniversitet. Nu er turen kommet til Danmark hvor Skov & Landskab, Københavns Universitet, med lektor og projektleder Ulrika Stigsdotter i spidsen netop har indviet landets første forskningsbaserede terapihave, Nacadia. Projektet, der har været undervejs i fem år, er den største satsning i Norden inden for det nye forskningsområde Natur & Sundhed. Der er skudt millioner i at designe have, lave forretningsplaner og omlægge de 1,5 hektar af Skov & Landskabs arboret i Hørsholm. Skoven er ikke nok Men arboretet rummer trods alt Danmarks største botaniske samling af træer og buske fra hele verden. Er det ikke i sig selv afstressende nok? Når man har stress, er det tryghed, man har brug for, og det kunne arboretet også tilbyde inden vi fik lavet terapihaven. Det er grundkaraktererne trygt, fredfyldt og vildt/ artsrigt som stressramte har præference for, og det er disse kvaliteter som vi har forstærket, forklarer Stigsdotter. For at skabe den vilde og artsrige oplevelseskarakter er der eksempelvis plantet tyttebær, humle og brombær samt frugttræer i forskellige størrelser. Grundkonceptet er at den ene plantestørrelse skaber et bedre miljø for de andre, og resultatet bliver vildt med beplantning i alle niveauer. Vi har indikationer på at mennesket sætter pris på det organiske og ikke det geometriske formsprog. Tæt på bygningerne er der dog firkantede højbede så patienterne også kan få denne slags indtryk, hvis de har lyst til det, for behandlingerne vil blive individuelt tilpassede, siger Ulrika Stigsdotter. Hun understreger dog at man i terapihaven kan finde alle otte oplevelsesværdier: det artsrige, fredfyldte, åbne, sociale, rumdannende, trygge, kulturelle og vilde. Godt nok viser forskningen at stressramte vælger et trygt, fredfyldt og vildt, artsrigt område. Men i en forskningshave, kombineres alle oplevelsesværdier. Vi tester og afprøver dem alle sammen, og disse oplevelseskarakterer er jo relaterede til hinanden, så det er ikke bare helt vanvittige kombinationer. Eksempelvis er der en fin, gammel vold fra den gamle landevej som løber ved haven og dette kulturelle element har vi prøvet at løfte frem. Haven er inddelt i fem områder, der har hver sin sammensætning af oplevelsesværdier. Rødder og storm I det oprindelige design fyldte Terapihaven Nacadia under 1 hektar. Da man begyndte at banke pælene til dyrehegnet omkring haven ned i jorden, viste det sig at rødderne fra arboretets væld af store træer havde bredt sig så meget at man var nødt til at brede terapihavens grænser ud i alle retninger for at undgå skade på rødderne. Derfor er der heller ingen som i dag kender terapihavens nøjagtige mål, men Ulrika Stigsdotter fortæller at den fylder omkring 1,5 hektar. Der har været stor interesse for haven, og det var ventet at der ville komme hundredvis til det officielle åbent hus-arrangement søndag den 27. november. Men så ramte novemberstormen, og åbent hus blev aflyst. Skandinavisk storm flåede Danmark, skrev Danmarks Meteorologiske Institut senere. Den dag var oplevel- sesværdierne tryg og fredfyldt ikke at finde i terapihaven hvor vinduerne blæste ud på arboretets drivhus. Der skete dog ikke noget med beplantningen, for takket være rødderne som fik skubbet dyrehegnet længere ud, holdt alle træerne sig oprejst. Åbent hus vil i stedet blive afholdt på et senere tidspunkt. Fokus på stressramte Det er ren logik der ligger bag beslutningen om at Terapihaven Nacadia skal designes netop til behandlingen af stressramte. Det er nemlig her der findes mest forskning, og det er her Ulrika Stigsdotter her sin spidskompetence. Og så er stress jo et stort samfundsproblem. Jeg var med til at designe terapihaven for stressramte i Alnarp, og her var resultaterne rigtigt imponerende. Denne have er en søsterhave til den i Skåne, men vi har helt nye forskningsresultater som vi bygger videre på, siger Ulrika Stigsdotter. Både designet og bevillingen til haven samt det indledende forskningsprojekt er målrettet specifikt til stressramte, men det betyder ikke, at visse andre patientgrupper ikke også med tiden kan få gavn af et besøg i haven. Haven er designet til at fremme en vis proces og tilbyde meningsfulde aktiviteter af både symbolsk og fysisk karakter som stressramte skal igennem for at få det bedre. Her ligger eksempelvis depression og angst tæt på stress, og måske også posttraumatisk stresssyndrom, så med tiden vil vi måske også kunne hjælpe soldater her, men en have til eksempelvis alzheimer-patienter ville skulle se anderledes ud, siger Ulrika Stigsdotter. I skovens dybe, stille ro. Skoven indeholder naturligt mange af de otte oplevelsesværdier som f.eks. fredfyldt, men i terapihaven Nacadia er disse trukket skarpere frem for at fremme behandlingen af stress. Visse områder er dog reelt skov. Foto: Skov & Landskab. Data lige fra dag ét Havens store forskningsprojekt NEST (Nacadia Effect Study) kommer til at begynde i 2012 hvor fire patienter ad gangen 4 GRØNT MILJØ 10/2011

5 Koncepttegning. De stressramte patienterne tilbydes at søge imod den form for oplevelse som de selv ønsker. Det vil forskerne holde øje med så man i fremtiden kan designe og anlægge endnu mere målrettede terapihaver. Illustration: Skov & Landskab. vil benytte haven som også har til knyttet en haveterapeut og en gartner. Patienterne skal komme tre dage om ugen fra klokken 9 til 12 eller 13 til 16 i ti uger. Resultaterne af deres tilstand bliver sammenholdt med patienter som får den behandling stressramte normalt tilbydes - et psykologbesøg om ugen. De stressramtes færden i terapihaven vil også blive observeret, så man kan få mere nøjagtig viden om hvilke kombinationer af de otte oplevelsesværdier de stressramte foretrækker. Før NEST overhovedet indledes, skal 20 patienter gennem hele forløbet hvilket tager lidt over et år, så selv om de første patienter måske allerede ankommer i februar 2012, så kan selve forskningen først begynde i starten af Derefter skal mindst 50 patienter igennem det ti-ugers forløb. Der er altså lang vej til det endelige resultat, men Ulrika Stigsdotter og forskerholdet bag vil samle data ind fra dag 1, og disse resultater kommer til at blive publiceret så hurtigt som muligt og udbrede viden om en målrettet anlagt haves virkning på stressramte. Bliver lukket land Haven i Hørsholm bliver den næppe den sidste. Ulrika Stigsdotter oplever mange private initiativer og stor interesse fra kommunale sundhedsdirektører og parkforvaltere. I takt med at kommunalreformen har knyttet sundhed og struktur tættere sammen, er interessen for det grønnes gavnlige påvirkning for alvor blomstret op hos de kommunale beslutningstagere. Når de første patienter ankommer, vil terapihaven blive lukket land for offentligheden. Ikke engang pårørende må forstyrre havens dybe, stille ro. Så hvis du er nysgerrig skal du sende en varm tanke til novemberstormen der aflyste åbent-hus-arrangementet og hold øje med LIFE s hjemmeside for den nye dato. Terapihaven Nacadia er blevet til i et samarbejde mellem klinikken Kalmia og Skov & Landskab på Københavns Universitet. Haven er realiseret med støtte fra Realdania, Det Obelske Familiefond, G.B. Hartmanns Familiefond samt LIFE fakultetet. Terapihaven - her indrammet med rødt - ligger i et skov- og sørigt område ved Hørsholm. Arealet er en del af Arboretet. Skov & Landskabs tidligere domicil ses helt ude til venstre. Arealet er cirka 1½ haktar. Den forskningsbaserede terapihave Mange haver i Danmark bliver kaldt terapihaver, men Terapihaven Nacadia er den første i landet som er designet efter såkaldt Evidens baseret health design. Rundt om i verden fortælles om erfaringer fra terapihaver og om haveterapiens positive virkninger. Problemet er at meget få terapihaver bedriver forskning, og at resultaterne derfor ikke bliver efterprøvet (valideret). Forskning på dette område er ung, begrænset i sit omfang og henviser næsten udelukkende til forskning fra USA. Flere forskningsstudier kan kritiseres for at stole alt for meget på mundtlige anekdoter fra forskellige terapihaver, og ganske få resultater kan siges at nå op til samme standard som gælder for Evidens-Baseret Medicin (EBM). EBM bygger på et antal kriterier for at fastslå om en medicinsk behandling er effektiv eller ikke. EBM forudsætter at den medicinske gerning man udfører, er baseret på den nyeste forskning og systematisk afprøvet erfaring. Målet i Skov & Landskabs forskning, konceptmodeller og modelprogram er at forsøge at nå samme forskningsmæssige niveau i designet som inden for den traditionelle kliniske medicin og som udtrykkes i EBM. KILDE. Modelprogram for terapihaver til fremtidens Kræftrådgivninger. Skov & Landskab. GRØNT MILJØ 10/2011 5

6 Bycykler lejes via mobiltelefonen Odenses nye bycykler bruger et system hvor man lejer en cykel med sin mobiltelefon ved en stander. Man indtaster et nummer der står på standeren hvorefter cyklen låses op. Når man afleverer cyklen igen, betaler man via mobilen for den tid man har brugt cyklen. Det styres fra et lille sprøjtestøbt plastkabinet i standeren. Kabinettet er fremstillet additivt som 3D-print. Det er AFA JCDecaux der har leveret det samlede bycykelsystem med den avancerede teknologi. Systemet omfatter 120 bycykler og senere 90 pendlercykler. De er dog ikke brugt så meget så det gør noget, måske fordi prisen er for høj. Tendo som miniog teleskoplæsser Giant Tendo 4548 er en ny lille teleskoplæsser der også kan udstyres som minilæsser. Den fremstilles på Tobroco-fabrikken i Holland. Med en egenvægt og en 45 hk Kubota-dieselmotor løfter den 1400 kg. Maskinen kan styre med både 2-hjuls- og 4-hjuls- og krabbestyring. Ifølge den danske importør Brdr. Holst Sørensen A/S er der fokuseret meget på førerkomfort, især benpladsen mellem sæde og ratkonsol er fin på den ellers kompakte læsser. Til dagligt er der her på Hillerød Golf en lille sø ved pilen. Under kraftig regn blev hele den klippede rough oversvømmet. Som det ses på det lille billede begyndte vandstanden snart at falde. Fotos: Asbjørn Nyholt. Golfbaner kan modtage byens vand Det vil dog være en stor fordel hvis det er roughen der står for skud Af Torben Kastrup Petersen Golfbaner kan bruges som oversvømmelsesområder og forsinkelsesbassiner for byens regnvand og dermed være en del af en lokal og samfundsnyttig klimatilpasning. Ja, måske kan golfklubberne ligefrem tjene på det. De senere års kraftige skybrud har i alle tilfælde understreget nødvendigheden af nye metoder i vandafledningen. Efter skybruddet i sommer i København kom der op mod skadesanmeldelser og en regning på op mod fem milliarder kroner. Og flere skybrud er en del af de forventede klimaforandringer. En storstilet udbygning af kloaknettet er meget dyr og uden garanti mod oversvømmelser. Det har rettet stigende opmærksomhed mod de såkaldt landskabsbaserede løsninger hvor langt mindre vand når kloakkerne. Regnvandet forsinkes, fordampes og nedsives lokalt og bruges samtidig til at skabe bedre grønne områder med mere vand. F.eks. med bassiner, grønne tage, kanaler, grøfter og regnbede. Ofte er der også brug for et stort grønt areal tæt på byen hvor vand under kraftige skybrud kan ledes hen til opstuvning, og hvorfra det senere kan ledes væk når der er plads i afvandingssystemet - eller bare stille og roligt kan sive ned eller fordampe. Det kunne være på de bynære golfbaner. Flere golfbaner er placeret relativt tæt på byen. På de cirka 70 ha som en bane som regel fylder, er der ofte større eller mindre arealer hvor midlertidige søer ikke generer. Det gælder især hvis roughen ligger lavt så vandet havner dér. Og er banen ikke sådan i forvejen, kan man modellere terrænet lidt om så fairways ligger højere end rough. Det kan i alle tilfælde være en fordel, for selv uden at aftage regn fra byen har mange baner været lukket på grund af sensommerens ekstraordinært megen regn. Problemet er bl.a. at græsset dør og rådner hvis det er oversvømmet i længere tid. Det ses tit om vinteren hvor vandfyldte porer i jorden forhindrer græsset i at optage ilt. Normalt vil vandet dog kun dække større dele af banen i 1-2 dage. Det går an. Det er kun på mindre arealer at vandet bliver i længere tid. Undersøgelser fra USA viser at nogle græssorter bedre tåler oversvømmelser end andre. Især har krybende hvene vist sig stærk. Stillestående vand er langt mere ødelæggende end løbende vand. Gentagne oversvømmelser gør græsset mindre resistent. Og ifølge undersøgelserne er ødelæggelserne størst når græsset var i vækst. Hvis banen ikke er bygget til at opstuve meget vand, vil man ikke bare hindre golfspil, men også få store skader på græsset. Men er den bygget til det, vil generne næppe være store. Og for samfundet vil det givetvis være billigere at kompensere golfklubben for tabt omsætning og retablering end at betale erstatning til hundredvis af boligejere. Måske kommunen kunne kompensere golfklubben med et fast årligt beløb. For golfklubberne kan bassinerne være gode argumenter ved baneudvidelser eller ved nyetablering. Der skal dog tages mange lokale og sundhedsmæssige forhold i betragtning før golfbanen bruges som regnvandsbassin. Vejvand skal eksempelvis som regel renses før det kan nedsives. I Tyskland er der eksempler på aftaler med landmænd om at lede overskydende regnvand ud på deres marker. Det er ikke set i Danmark. Heller ikke på golfbaner. Men det vil give betegnelsen multifunktionelle golfbaner ekstra mening. SKRIBENT Torben Kastrup Petersen er cand.scient. og banechef i Dansk Golf Union. 6 GRØNT MILJØ 10/2011

7 Novemberstorm med spredt træfald Søndag den 27. november bød på efterårets første storm der især ramte Nord- og Midtjylland og i mindre grad Nordsjælland og Bornholm. Vindstødene var op til orkanstyrke, men stormen var trods alt kun af kategori 2 i den danske stormklassifikation hvor den langt hårdere storm i 1999 var af klassifikation 2. Den nylig storm medførte da heller ikke større stormfald i skovene. Ifølge Dansk Skovforening og Naturstyrelsen er der meldinger om spredte fald og knækkede træer og grene, men ikke stormfald i større sammenhængende områder. Flere træer faldt dog over veje og jernbaner flere steder og stoppede togdriften, bl.a mellem Birkerød og Hillerød. Stormen gav også højere vandstand og truede flere af de nye havneboligbyggerier. Ved nogle vandstandsstationer nåede højvandet søndag eftermiddag op på mere end 1½ meter over det niveau tidevandet normalt når i vindstille. De fleste kommuner tilser ikke deres fredede områder 80% af kommunerne fører ikke opsøgende systematisk tilsyn med de fredede områder. De 67% fører kun tilsyn når de modtager en anmeldelse. Og de fleste angiver at den begrænsede indsats skyldes manglende ressourcer. Det viser en undersøgelse hvor Dan- marks Naturfredningsforening i juni ringede alle landets 98 kommuner op og fik svar fra de 46. Det viste sig også at 30% af kommunerne ikke lavede en gennemgang af fredningsdeklarationerne, førte nye tilsyn eller kortlagde fredningerne da de overtog opgaven fra amterne i Følgen kan være at områdernes værdi forringes, understreger foreningen på Som eksepel peges på den fredede havskrænt Lunden ved Køge hvor der ikke har været naturpleje og hvor området bruges til at dumpe sne, grus og jord. GRØNT MILJØ 10/2011 7

8 Der er ved ved at blive mangel på de naturlige råstoffer. Her graves ved Vitsø Nor på Ærø. Scanpic, Terkel Broe Christensen. Knust beton, tegl og asfalt med nye forskrifter Vejdirektoratet har lavet udbudsforskrifter for ubundne bærelag af genbrugsmaterialer, bl.a. for at øge genbruget og dermed spare på de naturlige råstoffer Udbudsforskrifter har Vejdirektoratet for alle gængse vejmaterialer som jord, bundsikringsgrus, stabilgrus, brolægning og varmblandet asfalt. For tre år siden kom makadam med. Og nu er også genbrugsmaterialer kommer med i forskrifternes sædvanlige form og udstyr med vejledning, almindelig arbejdsbeskrivelse og diverse paradigmer. De kan som de øvrige udbudsforskrifter ses på Betragtet som norm erstatter de nye forskrifter Vejdirektoratets vejledninger fra 2004 om ubundne bærelag af knust beton, knust tegl og knust asfalt. Det vil de også gøre når Normer og vejledning for anlægsgartnerarbejde revideres næste gang. Syv slags materialer I forskrifterne har man defineret syv materialer med nye navne og forkortelser: Knust beton (KB) Knust beton/tegl (KBT I) Knust beton/tegl (KBT II) Knust beton/tegl (KBT III) Knust asfalt (KAS) Knust asfalt/beton (KAB I) Knust asfalt/beton (KAB II) Det stærkeste produkt er KB, altså ren knust beton. Den vejledende bæreevne udtrykt som E-modul er 350 mpa (megapascal). Det svarer til stabilt grus. Det svageste produkt er KBT III på 150 mpa eller som budsikingsgrus af god kvalitet. Udtrykket genbrugsstabil er gængs, men det er ikke defineret i de nye forskrifter og må opfattes som en genereel samlebetegnelse. Alle materialer må bruges i de lette trafikklasser til mindst T2 (op til 75 lastbiler pr. døgn), og kun den ringeste knuste beton (KBT III) må kun bruges til trafikklasserne T0 og T1. Det betyder at man stort set altid kan bruge genbrugsmaterialerne i de mindre befæstelser som grønne fagfolk arbejder med. Der er ikke et defineret materiale med ren tegl. Tegl er heller ikke et særligt ønsket materiale da det let bliver knust ned så materialets bæreevne falder. Det fremgår også af skemaet herunder hvor materialekravene er gengivet. I alle tilfælde er glas, ler, jord og lette partikler noget der skal minimeres. I produkterne med beton og tegl skal asfalt også minimeres. Det forudsættes i øvrigt at materialerne er knust og sorteret på rigtige oparbejdningsanlæg og ikke bare stammer fra tilfældige anlægspladser. Ferm komprimering Når det gælder komprimeringen kan genbrugsmaterialerne ikke behandles helt som de naturlige materialer. I alle til- KRAV TIL PARTIKLER I GENBRUGSMATERIALERNE Knust beton, mørtel, øvrige ubundne og hydraulisk bundne materialer, tegl, fliser, kakler, procelæn,kalksandsten, letbeton Knust beton, mørtel, øvrige ubundne og hydraulisk bundne materialer Tegl, fliser, kakler, procelæn, kalksandsten og letbeton Asfalt Glas Ler, jord (ikke grus/sten), metal, gips, ikke-flydende træ, plast, gummi, Flydende lette partikler, cm 3 /kg Knust beton og beton/tegl Knust asfalt og asfalt/beton KB KBT I KBT II KBT III KAS KAB I KAB II >90% >90% > 80% >50% < 5% >5%, <60% > 60%, <95% < 10% < 20% <50% < 5% < 5% < 5% < 1% < 2% < 2% < 5% >95% >40%, <95% < 2% < 2% < 2% <5% < 2% < 2% < 2% < 1% < 1% < 1% < 1% < 1% < 1% < 1% <5 cm 3 /kg >5%, < 40% < 10 cm 3 /kg <15 cm 3 /kg <20 cm 3 /kg < 10 cm 3 /kg < 10 cm 3 /kg < 10 cm 3 /kg Trafikklasse T0-T7 T0-T4 T0-T3 T0-T1 T0-T2 T0-T2 T0-T4 Vejledende bæreevne (E-modul) 350 Mpa 250 Mpa 200 Mpa 150 Mpa 250 Mpa 250 Mpa 300 Mpa 8 GRØNT MILJØ 10/2011

9 GRØNT MILJØ 10/2011 9

10 fælde er et optimalt vandindhold en forudsætning for en effektiv komprimering, men i genbrugsmaterialer med beton tegl er det optimale vandindhold som regel større, op til 2-3 gange større end det er i stabilt grus. I alle tilfælde er det også en fordel at materiale, vandinhold og lagtykkelser er tilpasset så man får færrest muligt antal overkørsler. Det er bare endnu vigtigere med genbrugsmaterialer, især hvor der er tegl med fordi tegl let knuses ned. En god tommelfingerregel er at komprimeringskravene i et 20 cm tykt lag skal kunne opnås ved højst seks overkørsler. Komprimeringen måles på samme måde som med f.eks. stabilt grus, men kravene er dem der i forvejen stilles til bundsikringsgrus, det vil sige et gennemsnit på mindst 95% af referencen (vibrationsindstampning på laboratoriet), og ikke under 92% i nogen enkeltmåling. Det gælder for alle de definerede materialer. Spare naturressourcer Formålet med forskrifterne er at skabe et ensartet teknik grundlag for materialerne og deres anvendelse så resultatet bliver lige så godt som hvis man brugte materiale lige fra grusgraven. På den måde vil man optimere genbruget af gammel beton, tegl og asfalt og dermed strække de naturlige grus- og stenressourcer. De er nemlig under pres, især på grund af vejbyggeri. En dansk vej består af 98% sand, grus og sten. Udbudsforskrifterne er i øvrigt tilpasset de gældende europæiske standarder og miljøreglerne, især Miljøministeriets Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald (nr af ). sh KILDER Flemming Berg, Caroline Hejlesen (2011): Nye udbudsforskrifter for ubundne bærelag af knust beton, tegl og asfalt. Trafik & Veje 11/2011. Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag af knust beton og tegl. Vejdirektoratet (2011): Ubundne bærelag af knust asfalt og beton. Gærdesnerler dækker næsten helt den øvrige lave bevoksning. Gærdesnerlen er en flerårig plante med stængler der kan slynge sig i 2-3 meters højde. Den spredes vegetativt med dybtgående jordstængler (rhizomer) og overjordiske udløbere som om efteråret borer sig ned i jorden. Gærdesnerlen udsultes uden glyphosat Det besværlige rodukrudt bekæmpes i pricippet som andet rodukrudt Gærdesnerlen er en flerårig ukrudtsplante der kendes fra flerårige havebrugskulturer, bl.a. frugtbuske, men den kan også være et besværligt ukrudt i grønne områder og haver. Her kan snerlen nærmest dække buske, bede og bunddække med slyngende stængler og konkurrere om næring og vand med sine dybe rødder. Gærdesnerlen (Calystegia sepium) kan bekæmpes effektivt med herbicider som glyphosat, men hvad gør man når man vil undgå kemiske midler som man er nødt til på de offentlige arealer? Forsøg viser at snerlen bl.a. kan bekæmpes som andet rodukrudt: Gennem en udsultning. Man fjerner de overjordiske plantedele på lige det tidspunkt hvor planten har brugt mest muligt af røddernes kulhydratreserver til at danne nye skud, og energiforbruget endnu ikke er opvejet af de kulhydrater som bladene producerer. Dette tidspunkt (kompensationspunktet) er når planterne har 5-8 fuldt udviklede blade. Efter flere bekæmpelser vil rodens reserver efterhånden opbruges og planterne dø. For almindelig kvik er kompensationspunktet 3-4 blade på12-15 cm, og for agertidsel 6-8 blade på mere end 4 cm længde. Det er i øvrigt også dette tidspunkt hvor herbicider som regel har den største virkning. At finde kompensationspunktet for gærdesnerle var et af formålene med en række forsøg der blev udført i i forbindelse med et speciale på Institut for Jordbrug og Økologi på Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Bl.a. blebv planter på i forskellige vækststadiet gravet ned, og det var dem 5-8 blade der havde størst problemer med at sende nye skud op. I landbruget er pløjning og harvning de traditionelle mekaniske metoder mod rodukrudt. De fungerer også mod gærdesnerle, viser forsøget. Planternes rhizomer er nemlig følsomme for sønderdeling i mindre stykker og nedgravning til dybder på cm, sådan som det typisk sker ved fræsning og pløjning. Harvning virker ved at rhizomerne trækkes op til overfladen for at tørre. Forsøget viste at genvækstevnen blev nedsat med 80% og 96% ved henholdsvis 48 og 96 timers tørring. Her er gærdesnerlen mere følsom end kvik. Forsøgene viste også at man får en god virkning ved at lade gærdesnerlen vokse med op til cm lange skud før den bekæmpes med mekaniske eller termiske metoder. Også selv om man altså når ud over kompensationspunktet. Planten må dog ikke blive så store at de begynder at oplagre kulhydrater i rhizomerne. Så er det hele spildt. Ved anlæg af nye bede med mange snerler kan det derfor være en fordel at starte med en fræsning og harvning hvor rhizomer findeles og trækkes op til tørring. De rhizomer som stadig er i jorden, vil spire og nå den anbefalede størrelse på cm hvor man gentager behandlingen. Jo flere gange snerlerne udsættes for denne behandling, jo større er sandsynligheden for at arealet kan renses for gærdesnerler. sh KILDE Annemette Rask, Christian Andreasen (2011): Bekæmpelse af gærdesnerlen. Videnblade Park og Landskab Skov & landskab, KU. 10 GRØNT MILJØ 10/2011

11 Eg Bøg Elm Alm. røn Poppel Birk Aksk Pil Skovfyr Lind Fuglekirsebær Avnbøg Spidsløn Rødgran Hestekastanje Platan Billeentomologen Sommerfugleentomologen Pil Birk Poppel Bøg Gran, fyr, lærk Eg El Elm Lind Ask Løn Kirkebær Hestekastanje Røn Ahorn De populæreste er øverst! Forvaltninger Lind Røn Eg Ask Ahorn Platan Bøg Avnbøg Fuglekirsebær Elm Poppel Hestekastanje Birk Nåletræer Pil Bytræer der giver en rig insektfauna Hvilke bytræer skal man plante for at gavne insektfaunaen mest muligt for at skabe størst mulig biodiversitet? Spørgsmålet er rejst til Skov & Landskabs videntjeneste hvor insektspecialist Hans Peter Ravn svarer. Hvilken insektfauna der knytter sig til de enkelte træarter, er ikke undersøgt i Danmark, men i lande som England, Slovakiet og Rusland. Desuden har Ravn forhørt sig hos en bille-entomolog og en sommerfugle-entomolog om hvilke træarter de ønsker sig. Deres lister er derefter sammenholdt med forvaltningernes liste over valgte bytræer. Der er stor forskel på valgene. Årsagen er ifølge Ravn bl.a. at forvaltere af bytræer helst vælger arter der så vidt mulig er fri for insekter, f.eks. bladlus der giver honningdug på bilerne og sommerfugle hvis larver laver huller i bladene. Noget af det der giver mest biodiversitet, skriver han, er gamle træer, der får lov og plads til først at leve og derefter forgå. sh GRØNT MILJØ 10/

12 Færdsel langs vandløb giver kun få gener Med Grøn Vækst er ti meter brede åbræmmer på vej. Dem skal offentligheden måske have adgang til. Ny undersøgelse kortlægger den nuværende færdsel og dens følger Af Tilde Tvedt Ti meter brede bræmmer langs vandløbene der ikke må dyrkes, sprøjtes eller gødes. I alt hektar nye naturområder. Det er et af målene i den tidligere regerings plan Grøn vækst der skal skabe mere natur i Danmark frem mod Et andet mål er at styrke formidlingen og lette adgang til naturen. I dag er det ikke uden videre tilladt at færdes i de to meter brede dyrkningsfri bræmmer der allerede findes langs vandløbene. Det kan ændre sig med de nye mål. Derfor har Skov & Landskab undersøgt hvordan arealerne langs vandløbene bliver brugt i dag og hvilke ulemper det eventuelt fører med sig. Projektet Grøn vækst og øget tilgængelighed langs vandløb er gennemført i og beskrevet i tre rapporter. Tips- og lottomidler til friluftsliv har finansieret. Resultaterne skal bruges som afsæt for beslutninger om rekreativ adgang til de nye bræmmer. Umiddelbart ser den nuværende færdsel ikke ud til at give de store problemer, hverken for lodsejerne eller i form af slid. I en tidligere undersøgelse fra Skov & Landskab svarede 19% at bedre adgangsmuligheder langs vandløb vil betyde hyppigere besøg i landskabet. Det er dog ikke klart om folk tænker på de juridiske rettigheder eller de praktiske muligheder i form af stier. Forfatterne understreger i alle tilfælde at de bevidst ikke tolker undersøgelsens resultater. Det overlader de til politikerne. Ingen ved endnu hvordan den nye regering stiller sig til Grøn Vækst og spørgsmålet om adgang. Fire faktorer styrer brugen Første del af undersøgelsen kortlægger hvor meget stier langs fire vandløb bliver brugt. Det er Køge Å på Sydsjælland, Kongeåen i Sønderjylland, Nymølle Bæk i Nordjylland og Æbelholt Å i Nordsjælland. Med tælleapparater har forskerne registreret hvor mange mennesker der passerer døgnet rundt. Besøgene er målt ved tre vandløb i sommer-efterår 2010 og foråret Det fjerde vandløb er kun undersøgt i august 2011 på grund af tekniske problemer med måleudstyret. Rapporten vurderer at de fire stier i nogen grad kan siges at være repræsentative for danske vandløb. En af stierne er en større gang- og cykelsti der formidles meget, en anden er en relativt meget brugt vandresti, og de to sidste er mindre og mere anonyme stier. Stierne fører desuden gennem meget forskellige landskaber. Stien langs Køge Å bruges klart mest og har stort set ingen dage uden færdsel. Ved Æbelholt Å bruges stien tilsyneladende mest af lokale. Tre af stierne har stor besøgsvariation over året: Om sommeren er besøgene ret jævnt fordelt over alle ugens dage, mens de om vinteren er mere koncentrerede i weekenderne. Generelt giver stierne ikke de store problemer for lodsejerne når de først er anlagt. Det konkluderes at især udformning, beliggenhed, formidling og udstrækning styrer brugen af stierne langs de fire vandløb. Underlag og bredde spiller en stor rolle. En sti på en meter med godt underlag giver flere muligheder end en smal trampesti og bruges derfor mere. Beliggenheden er også vigtig, men god formidling kan til en vis grad kompensere for mindre attraktiv beliggenhed. To af stierne formidles grundigt med skilte, foldere, internet o.l., mens de to små ikke formidles tidssvarende. Og netop formidlingen er meget afgørende for om stierne bliver brugt. Stien ved Æbelholt Å ligger f.eks. kun 5 km fra Hillerød, men bliver ikke brugt ret meget selv om den går gennem et smukt landskab. Folk kender den ikke. Undersøgelsen viser også at flere søger til stier med forholdsvis lange strækninger eller forbindelse til andre stier. Nok fordi det giver flere muligheder for at tilpasse og variere sin tur. Undersøgelsen peger på at man kan ændre anvendelsen af en bestemt sti ved at ændre formidlingen og udformningen. Det kan både bruges til at skaffe flere besøgende og til at holde lidt lavere profil i områder hvor det passer bedst. Oplever kun få gener Anden del af undersøgelsen tager afsæt hos lodsejerne. En spørgeskemaundersøgelse viser hvordan de oplever færdslen langs deres vandløb, hvil- Kongeåen bliver brugt meget til kano- og kajaksejlads. Foto: Ole Hjorth Caspersen. 12 GRØNT MILJØ 10/2011

13 Holme Å ved Tofterup. På denne strækning bærer stien præg af at blive brugt meget. Vegetationen på den forholdsvis smalle sti er næsten slidt væk, men der er ikke slid langs stien og på brinken. Foto: Ole Hjorth Caspersen. ke gener det eventuelt giver, og hvem de samarbejder med. Undersøgelsen fokuserer på vandløb af en vis størrelse og bynærhed. Desuden har forskerne udvalgt vandløb med nogenlunde let adgang fordi man her kan forvente mest færdsel og flest gener. Derfor kalder de resultatet et maksimums-resultat. 500 lodsejere fik tilsendt et spørgeskema i sommeren 2010, og 359 svarede (66%). 362 km vandløb indgik i undersøgelsen. Hovedparten af lodsejerne er fuldtidslandmænd, og deres bedrifter er i gennemsnit 171 ha - med store variationer. Langt de fleste er interesseret i deres vandløbsnære arealer. Landbrug (i omdrift), natur og afgræsning er de vigtigste interesser. Kun 6% siger at de ikke er interesseret i arealerne langs vandløbene. Hele 80% af de undersøgte vandløb har ikke stier. 8% har en trampesti og kun 1% en sti med fast belægning. Som udgangspunkt er færdsel i de nuværende to meter bræmmer ikke tilladt. Men kun 2% af lodsejerne gør sig den umage at skilte med det. 11% informerer om at de giver adgang, mens resten ikke informerer i det hele taget. De fleste inviterer med andre ord ikke folk ind, mens kun meget få forsøger aktivt at holde folk væk. De største gener fra de besøgende er løse hunde, affald og skræmning af vildtet. Men for alle generne gælder at de fleste lodsejere slet ikke har oplevet dem. Derfor fører de også kun til få omkostninger. 9% af lodsejerne bruger bl.a. penge på at rydde affald væk og reparere hegn o.l. efter hærværk. Ret få nævner nedsat fiske- og jagtleje eller nedsat høstudbytte som et problem. De fleste lodsejere, 67%, samarbejder ikke med nogen om adgang til vandløbsarealerne. For de resterende er naboer og andre lokale, lystfiskerforeninger og kommunen de vigtigste samarbejdspartnere. 20% er aktivt blevet kontaktet af interesserede i de sidste fem år, flest af lystfiskerforeninger. Slitagen er minimal Sidste del af undersøgelsen ser på hvor meget den rekreative anvendelse slider på arealerne langs vandløbene. Det er dels slitage fra vandrere og lystfiskere, dels fra sejlads med kano og kajak. Biologiske skader og påvirkning af dyrelivet indgår ikke. Undersøgelsen gennemgår 16 meget forskellige vandløb. Eksemplerne rækker fra veldefinerede stier med belægning over trampestier til slet ingen stier. Udvalgte strækninger af stierne er undersøgt. Overordnet set er slitagen minimal, både på stier og vegetation og på brinkerne. Sliddet afhænger af besøgsfrekvensen, men også af hydrologi og jordtype. Nogle steder slides selv om færdslen er lille. Slitagen er mest på stierne og ikke meget langs med dem. Slitage ses desuden ved rastepladser og nedgange fra veje. Brinkerne slides mest af åens naturlige dynamik, lidt af ophaling af kanoer og især på sandjord også af kreaturer der går ned til vandet og drikker. I det hele taget er slitage fra sejlads ikke noget større problem. Det er affald heller ikke. Dog bør skraldespandene generelt tømmes oftere ved kanorastepladser og primitive overnatningspladser langs vandløbene. Løse hunde Skræmmer vildtet Affald Hærværk (f.eks. ødelagte hegn) Slid på naturen (f.eks. spor af færdsel) Nedtrampning af afgrøder Støj Andet KILDER Ole H. Caspersen, Frank S. Jensen (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af anvendelsen af fire vandløb. Arbejdsrapport nr. 130, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Frank S. Jensen, Ole H. Caspersen (2011): Færdsel langs danske vandløb. En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. Arbejdsrapport nr. 142, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Ole H. Caspersen, Frank S. Jensen (2011): Færdsel langs danske vandløb. En undersøgelse af slitagen af 16 vandløb. Arbejdsrapport nr. 143, Skov & Landskab, Københavns Universitet. Se rapporterne på > Publikationer > Rapporter > Arbejdsrapporter. Lodsejernes oplevelser af mulige gener når fremmede færdes langs deres vandløb. For alle gener gælder at de fleste lodsejere slet ikke har oplevet dem. Gengivet fra En spørgeskemaundersøgelse blandt lodsejere. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelance fagjournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. GRØNT MILJØ 10/

14 ET NYT LIV TIL BYTRÆERNE Årets bytræseminar havde igen fokus på beskæringen - men havde også plads til andre emner Trods masser af forskning og dygtige fagfolk har byens træer det stadig ikke godt. Mange dør tidligt eller skranter uden at gøre byen smukkere. Og problemet er bl.a. at der ikke blot beskæres forkert, men også alt for meget. Men ikke bare beskæringen halter. Hele grundlaget er stadig ikke blevet meget bedre de seneste 15 år. Der er stadig mange dårlige planteskoletræer, forkert plantning med for lidt plads til rødder, mangelfuld vanding og død jord. Med denne salut indledte Jens Thejsen, faglærer på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus årets bytræseminar med 144 deltagere. Hovedemnet var atter en gang træers pleje med særlig vægt på beskæringen. Bag seminaret stod som sædvanligt Skov & Landskab i samarbejde med Dansk Træplejeforening. Ifølge Jens Thejsen anses beskæring, opstamning, udtynding og topkapning tit for et let og overskueligt - og i hvert fald spændende arbejde. Derfor beskæres der meget. Men god træpleje er ikke ensbetydende med beskæring. I hvert fald ikke den voldsomme vi ofte ser, understregede han. Helhedsorienteret pleje Thejsen anbefalede derfor en mere helhedsorienteret eller sammenhængende træpleje: Træpleje handler om at skabe betingelser, så træerne udvikler sig så godt som muligt. Helhedsorienteret træpleje handler om hele træet: rod og top og de omgivelser som har indflydelse på træets udvikling. Forstår vi helheden kan vi lave indgreb som kan løse problemerne for træet. Og nogle gange føre til den erkendelse at træet må væk. Vi skal stadig kunne det håndværksmæssige, men der skal også mere til: større viden om træernes og jordens økologi. Bedre plantekundskab og kendskab til biologiske løsninger. Større viden om træbiologi, sårbiologi. Og så skal vi blive endnu bedre håndværkere, få gang i dialogen med beslutningstagere og have faglig bevidsthed og mod til at sige nej til uforsvarlige opgaver. Vi skal væk fra den håbløse beskæring som kun gør ondt værre, fastslog Thejsen. Vi skal væk fra den håbløse beskæring som kun gør ondt værre. Vi må lære at sige nej. Sig nej til fagligt uforsvarlige opgaver. Sådan kommenterede Jens Thejsen med hensvisning til bl.a. dette billede. Hollandsk alternativ Den opbygningsbeskæring vi bruger i Danmark, er en forsigtig metode. Den er baseret på at man skal beskære og opstamme træer der skulle være plejet for længe siden. Det har nemlig været den almindelige udfordring efter årtiers forsømmelser. Bundgrenene er blevet store og kan ikke tages i ét hug, så man må reducere og reducere ude på grenene indtil hovedgrenen er blevet lille nok i forhold til stammen. Men sådan behøver man ikke gribe det an hvis plejen kommer i tide. Det er forudsætningen i den etableringsbeskæring som Jan-Willem de Groot fra det hollandske rådgiverfirma Boomadviesbureau De Groot B.V. præsenterede. Her viderefører man i princippet planteskolens beskæring hvor de store tykke grene beskæres først og helt inde ved stammen. Det er hurtigt og effektivt, men forudsætter at man beskærer tit og ikke er bagud fra starten. Den hollandske model siger beskæring hvert andet år hvor de danske normer siger tre år eller mere. Man er heller ikke så ambitiøs med hvor lille grenen skal være i forhold til stammen før man må afskære den. I Holland går man op til halvdelen. I Danmark må grenen højst 14 GRØNT MILJØ 10/2011

15 være en tredjedel, men det er også meget ambitiøst i forhold til praksis, oplyser seniorrådgiver på Skov & Landskab Palle Kristoffersen der også var kursusarrangør. Han tager dog det forhold at Holland har et bedre træklima og en anden opstamningspraksis med mere stamme og mindre krone end vi har i Danmark. Stammevolumen Hvordan påvirker beskæringen biomasseproduktionen lokalt på træet og dermed træets volumen og afsmalning? Det kan man se i Bytræarboretet hvor nogle træer opbygningsbeskæres, andre ikke. En gruppe lind, både beskårne og ubeskårne, er nøjere tjekket, forkkarede adjunkt Oliver Bühler, Skov & Landskab. Deres stammediameter er målt i forskellige højder fra 0,25 til 4,5 meter. Også træernes højde er målt. Ud fra disse oplysninger kan man beregne træernes stammevolumen og stammernes afsmalning. Afsmalningen udtrykkes i den såkaldte stammekvotient der angiver forholdet mellem stammediameteren i 1 og 4 meters højde. Er de to diametre ens, er kvotienten 1. Er diameteren den halve i 4 meters højde, er kvotienten 0,5. Det viser sig at beskæringen ikke har effekt på stammevolumen. Den forskel der kunne ses, skyldes arten og sorten hvor Tilia plathyphyllos har mest volumen. Stammens afsmalning øges derimod af både beskæring, opstamning og kronehøjde. Den gode vitalitet God vitalitet er helt afgørende for at kunne beskære og bevare træer, understregede Christian Nørgaard Nielsen, SkovByKon. Han gav ikke meget for begrebet livsforlængende kronereduktion. Det indleder som regel en negativ spiral af degeneration. Som at tisse i bukserne for at holde varmen. I stedet må man prøve at revitalisere træet ved at give det bedre levevilkår, f.eks. bedre plads til rod og top. Kan ÅRETS MANGE BYTRÆER Hvert år vælges årets bytræ på bytræsemniaret. Denne gang blev det ikke ét træ, men alle byens karakterfulde træer - og med en Crataegus x lavallei, glansgladet hvidtjørn som frontfigur. Det er den tjørn der pryder forsiden på bogen Træer og Buske i By og Land med landskabsarkitekt Signe Moos som tegner. Den står ved en skole i Århus sammen med en række andre, oprindeligt nok som et hegn, fortæller Signe Moos. Nu er de blevet flotte og fuldkronede, 7-10 meter brede. Nogle siger at tjørn ikke er træer, men med deres store volumen virker de som træer ved siden af skolebygningerne. Hvordan er det gået til? Plantematerialet og plejen har været i orden. Plejen kender vi ikke præcist, men man har i hvert fald holdt igen med beskæringen. Nok skal man beskære i starten, men bagefter bør man lade træer udfolde sig karakterfuldt og frodigt. Først da har de fået deres sjæl. man ikke det, må man hellere fjerne det. En livsforlængende beskæring er kun relevant i gamle historiske træer med fare for stammebrud. Christian Nørgaard Nielsen forklarede også hvordan træet forsvarer sig mod uønskede såringer, både med indre barriererzoner og en ydre kallus. Det kan man læse nærmere om i hans tre artikler i Grønt Miljø 3, 4 og 8/2011. Revitalisering i jorden Træerne kan revitaliseres ved at forbedre rodzonen, fortalte træplejekonsulent Tage Rønne. F.eks. med et specialredskab som Marbi Pal-Injector. Med det kan man med trykluft løsne jorden. Eller tilføre vandige jordforbedrende midler, f.eks. for at neutralisere ophobet salt eller tilføre nyttige næringssalte og jordbakterier. Injektionen kan udføres i 25 til 80 cm dybde. Saltophobning kan neutraliseres ved injektion af f.eks. Redubac fra Prodana. Jordløsning med trykluft omkring eksisterende lindetræer er f.eks. foretaget i forbindelse med renoveringen af GRØNT MILJØ 10/

16 Købmagergade i København. Her er de øverste 25 cm løsnet. Samtidig er rodzonen udvidet ved hjælp af rodvenligt bærelag så hvert træ nu har et bed på 2,4 meter i diameter. En anden mulighed er at udskifte jorden i den eksisterende rodzone. Det har Københavns Kommune prøvet med skrantende asketræer. Jorden er etapevist spulet væk med vand og suget op med slamsuger i cm dybde hvorefter ny muld er vandet ned. Robinien på Kultorvet En særlig bevaringsindsats har kommunen udført for et robinietræ på Kultorvet da torvet alligevel skulle renoveres. Det Robinien på Kultorvet med profil af færdig belægning. Toppen af muldbedet svarer cirka til den gamle belægningshøjde. Tegning: KBP.EU. relativt sunde træ har stor betydning på torvet. Det er plantet i 1937 og er nu 15 meter højt med stammediameter på 90 cm i brysthøjde og en drypzone på 12x20 meter. Man har nu med Skælskør Anlægsgartnere som entreprenører sænket det eksisterende rodsystem fra nul én meter fra stammen til 60 cm fem meter fra stammen. Det var nødvendigt fordi hele torvets skulle omprofileres og sænkes. Der er desuden etableret rodvenlig befæstelse 5-8 meter fra stammen, dræn, udluftning og vandingssystem. Nærmest stammen er der endelig dannet et nyt muldbed. Som Tage Rønne redegjorde Jord- og gruslaget vandes og spules op i en slamsuger. Arbejdet skulle udføres skånsomt for at bevare rødderne, men det var vanskeligt i den hårde jord. Foto: Tage Rønne. for, gav arbejdet et fint indblik i røddernes opportunistiske vækst. Størst rodudvikling var der lige under fliserne i den muld som er dannet i fugerne. Da fliserne var fjernet tegnede rødderne flisernes lægningsmønster. Under bærelaget fandt man stort set ingen rødder i den meget komprimerede jord. Rødder var der heller ikke i en gammel sandlomme der nok stammede et relativt nyt byggeri. Man fandt dog rodvækst ned til 2-3 meters dybde i en gammel kælder som arkæologerne gravede ud fra et hus brændt under den store brand i Jorden blev vandet og spulet op helt ud til drypkanten Efter at det øverste jord- og gruslag var spulet væk, aftegnede rodvæksten nøje flisemønstret. Foto: Tage Rønne. cirka ti meter fra stammen. Rødderne skulle bevares, men det var svært at lave et skånsomt arbejde i den hårde komprimerede jord. Ud mod torvet var der ikke rødder længere end tre meter ud. Her blev en belysningsledning gravet ned for 30 år siden, og rødderne er nok gravet over. Siden er de ikke vokset videre den vej. Kan det betale sig at ofre så meget på ét træ, også selv om det ifølge Tage Rønne kan værdisættes til omkring en kvart million? Redningsaktionen har måske kostet kr. Det giver kr. pr. år hvis træet får forlænget sit liv i 25 år. Pollen og bytræer Træer er dejlige, men er også et problem for pollenallergikere. Dem var der i år 2000 knap én million af i Danmark og tallet stiger, fortalte Landskabsarkitekt Martin Theill Johansen, Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme. Pollen frigives i alle grønne områder og kommer også langvejs fra. Flest pollen er der i byerne, og de er tilmed mere allergifremkaldende på grund af den forurenede byluft. Klimaændringerne betyder kun flere pollen, længere pollensæson og nye allergifremkaldende arter. Det er svært at gøre noget effektivt ved det. Individuelt kan man holde afstand til de lokale pollenkilder og undgå parkbesøg midt på dagen når pollentrykket er størst. Set med planlæggerøjne kan man bruge partikelfiltre i form af træ- og buskarter der ikke giver pollenproblemer. De kan fjerne en betydelig del af luftens forurening - og dermed gøre pollentrykket mindre generende. Det er derfor også vigtigt at bruge robuste træer der plejes målrettet. Man kan gå et skridt videre og etablere bufferzoner uden allergifremkaldende planter, f.eks. ved institutioner, skoler, hospitaler og større arbejdspladser. Ved offentligt tilgængelige bygninger og meget brugte udeområder bør afstanden til allergifremkaldende vækster være 200 meter, hedder det i de norske regler om universel design. Og så kan man komme 16 GRØNT MILJØ 10/2011

17 GRØNT MILJØ 10/

18 Foto: Ursula Bach TRÆPLEJEPRISENN Dansk Træplejeforening benyttede som vanligt bytræseminaret til at at uddele sin årlige træplejepris som denne gang gik til Center for Park og Natur, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune. Her takker centerchef Jon Pape, mens udviklingschef Jens Ole Juul holder diplomet. Carsten Visler, formand for Dansk Træplejeforening begrundede prisen med: Kommunens grønne strategi om nyplantede træer i år Strategien for hvordan bevaringsværdige træer skal håndteres i lokalplaner og byggesager. Deltagelsen i et forskningsprojekt om træerne der fjernes fra Kongens Nytorv. Kommunens vejledning Byens træer - Beskæringsvejledning og det oprettede træteam ledet af en ETW-certificeret træplejer. langt med et fornuftigt plantevalg. Der er generelt ikke problemer med løn, bøg, Ginkgo, hestekastanie, lind, Magnolia, Prunus, røn, tjørn, hyld, kløver, kornel, rododendron, vedbend, nåletræer og frugttræer. Man kan generelt fokusere mere på insektbestøvede arter og rene hunplanter af f.eks. ask og hassel. De mange trusler Aktuelle trusler mod byens træer er der mange af som seniorrådgiver Iben M. Thomsen gav et vue over. Vi har allerede haft problemer med tjørnepragtbille i bl.a. tjørn og pære, kongeskjoldlus i bl.a. lind og ahorn og kastanjeminérmøl i hestekastanje. Der er risiko for problemer med asiatisk træbuk og asiatisk citrustræbuk der angriber meget bredt. Egeprocessionsspinderen truer. Og en ellers velkendt skadegører som spindemøl er begyndt at optræde hvert år. En invasiv bakteriesygdom begynder at give alvorlige problemer for hestekastanje, og måske er der også en ny bakteriesygdom på pyramidepoppel. Invasive svampesygdomme giver allerede problemer for ask og buksbom. Potentielle ricisi er Massaria branch dieback der går på platan og Sooty bark der rammer Acer. Og hvorfor optræder alle de invasive arter nu? Delvis på grund af globalisering og handel, det gælder f.eks. træbukke. En medvirkende forklaring er temperaturstigninget som får sydlige arter til at rykke nordpå, f.eks. egeprocessionsspinder. Og man kan ikke gøre alverden ud over at vælge mange forskellige træarter, styrke importkontrollen, udvise forsigtighed og informere om hvordan man håndterer de skadevoldere der dukker op. Mere velkendte trusler er saltskader og de skader med bark og udtørring som skyldes sol, frost og vind. De kan dæmpes ved at bruge hårdføre træer og ved at prissætte saltskader. Velkendte er også forvaltningsskaderne hvor græsklippere giver barkskader og ledningsarbejde sårer rødderne. Her handler det om en drift med fokus på beskyttelse og forebyggelse plus et effektivt tilsyn med risikotræer, forklarede Iben M. Thomsen. Mit træ er også dit Årets træplejeprojekt var i år Roskilde Kommunes indsats for at få haveejere til at bevare store træer. Det er i 2010 og 2011 bl.a. sket ved at kåre kommunens bedste private træ. Vinderen får ikke bare æren, men også vejledning om at pleje træet. Politikerne ønsker en grøn kommune, og i forvaltningen har man gjort en masse. Registreret alle gade- og vejtræer, sat beskæringen i system, uddannet folkene og arbejdet på en træplantningspolitik. Men vi kan som offentlig forvaltning kun plante og vedligeholde på offentligt areal. Mange steder står træerne på privat grund, og vi er derfor alle afhængige af de private grundejere. Det gør træerne og dermed bymiljøet meget sårbare. Vi kan derfor kun løfte hele opgaven sammen med borgerne, forklarede landskabsarkitekt Tina Vesth, Roskilde Kommune. Med lokalplaner og fredninger kan man forbyde fældninger, men ikke undgå miserabel pleje. Man kan heller ikke hindre nye husejernormer om at villahaver er uden store træer. Men som myndighed kan man påvirke normerne, f.eks. ved at kåre årets træ. Det har ikke med det samme skabt en ny mentalitet. Men vi har fået sat fokus på vigtigheden af de store træer hos borgere og politikere og skabt en legitim, ufarlig platform hvorfra vi kan påvirke normen i en positiv ånd, forklarede Tina Vesth. Sigtet er klart. Vi ønsker at normen i Roskilde Kommune bliver at store træer er gode træer. At man passer på træerne som kun er til låns. At man lever med de gener træer giver fordi man er bevidst om det store bidrag træerne yder til vores fælles omgivelser. At man planter træer der har potentiale til at få betydning ud over skel. Og at man som borger påtager sig ansvar for nutiden og fremtiden. sh Ingen store træer i villakvarteret, lader husejernormen til at være. Den må gerne udfordres. Foto: Tina Vesth. 18 GRØNT MILJØ 10/2011

19 Gruset lægges forsigtigt ud i de færdige celler. Foto: Byggros. 3d-geoceller kan stabilisere blød bund Tyk blød bund graves ikke væk når man f.eks. skal anlægge en vej. Man stabiliserer bunden ved at forbelaste den med tykke grus- og jordlag der ved samtidig dræning presser den bløde bund sammen. Det sker også ved anlæg af ringvej 2 i Odense hvor der i Bispemosen er 8-9 meter ned til fast bund. Problemet er teknikken før har givet en ujævn sætning med differenssætninger. Overfladen bliver et vaskebrædt. På forslag af entreprenøren M.J. Eriksson og Byggros blev løsningen derfor at stabilisere gruset med et 3d-geonet. Det består af trekantede celler med Tensar Triax tx 170 som bund og Tensar re 560 som lodrette sider holdt oppe af plaststænger. Cellerne er forsigtigt fyldt med grus lidt ad gangen til det stod 20 cm over geonettet. Ovenpå fulgte op til 6 meter tykke jordmasser der senere skal fjernes igen. Resultatet er en tredimensionel pladevirkning der er mere modstandsdygtig over for differenssætninger. Det blev dyrere end ellers, men sætningerne - hidtil op til 120 cm - forløber som planlagt. Først i 2013 skal vejen bygges færdig. GRØNT MILJØ 10/

20 Bisoner indføres til Bornholm i 2012 Den europæiske bison kommer til Bornholm 2012, meddeler Miljøministeriet. En lille flok bliver indført fra Polen takket være en bevilling på fire millioner kroner fra Villum Fonden. Bisonerne skal være med til at holde skovnaturen lysåben samtidig med at de skal indgå i et avlsprogram der skal redde arten fra at uddø. De seks køer og en tyr skal foreløbig leve de første fem år i en 200 hektar stor indhegning i Almindingen hvor seks km hegn med låger og færiste skal sørge for at trafik kan passere området. Offentligheden vil have fuld adgang til området, da den sky bison ikke er farlig for mennesker. I femårsperioden samles informationer om bisonernes trivsel og hvordan de påvirker naturen og friluftslivet. Bagefter kan bornholmerne selv beslutte om bisonerne skal blive. JCB Workmax UTV landet i Danmark JCB Workmax 800 D er den seneste nyhed fra JCB på markedet for mindre terrængående multikøretøjer (UTV). På tipladet er 100x133 cm og kan fragte op til 450 kg. På trækkrogen, hvor der også er anhængerstik, kan der trækkes op til 500 kg. Der er plads til en passager og lys til vejkørsel. UTV en kan desuden registreres med nummerplade. Med sin 20 hk dieselmotor er topfarten 40 km/t. Hvis støjskærme skal give en ordentlig dæmpning, skal de føres langt forbi de bygninger de skal skærme. Det er et af resultaterne af Vejteknisk Instituts nye undersøgelse som er udgivet i Vejdirektoratets rapport Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj. Undersøgelserne blev foretaget ved først teoretisk at beregne en hel række tilfælde med støjdæmpning og derefter teste nogle af beregningerne i praksis. I teoretiske beregninger forudsætter man gerne en uendelig lang skærm, men det har man aldrig i praksis. Derfor smutter meget støj uden om skærmen. Rent teknisk taler man om skærmvinklen. Dens ene ben er en linje vinkelret på vejen. Det andet ben er en linje der går fra støjskærmens yderste punkt til det sted der skal skærmes - i praksis yderste facade i kvarteres yderste hus. Hvis skærmvinklen er 45 grader svarer det til at skærmen forlænges med den afstand der er fra skærm til bolig. Her bliver effekten kun 2-3 db. Det er kun en fjerdedel af den effekt som en uendelig lang skærm ville have. Det kan ikke betale sig at gøre skærmen højere end 2-3 meter, for støjen der går rundt om skærmen dominerer alligevel. Hvis vinklen øges til 75 grader, stiger dæmpningen til tre fjerdedele af hvad en uendelig Skærmvinklen (også kaldet afslutningsvinklen) defineres af hvor langt støjskærmen føres forbi det der skal skærmes. Ved 45 o har man kun en fjerdedel af den støjdæmpning som en uendelig lang skræm ville give. Foto: Perstrup. Støjskærmen skal langt forbi boligen Nye undersøgelser fra Vejteknisk Institut sætter tal på gamle antagelser lang skærm ville give. Her kan det derfor betale sig at gøre skærmen højere. Med en vinkel på 75 grader forlænges skærmen næsten fire gange afstanden fra bolig til skærm. Skærmens effekt kommer dog også an på terrænet. Det teoretiske udgangspunkt er plant terræn hvor skærmen er tæt på vejen. Med en uendelig lang skærm får man en effekt på cirka 2 db pr. meter skærm op til 4 meters højde hvorefter gevinsten reduceres til 1 db pr. meter op til ti meters højde. Disse tal gælder for motorveje og i en afstand fra 50 og op til 200 meter fra skærmen. Ved en landevej er effekten større fordi skærmen kommer tættere på bilerne. Hvis vejen ligger i en afgravning, er det mere effektivt at sætte støjskærmen på kanten af afgravningen end tæt ved vejen. Hvis vejen ligger på en dæmning, er skærmen mindre effektiv end når samme skærm bruges på plant terræn. Det skyldes at det skrå terræn giver en vis terrændæmpning når der ingen skærm er. Men når skærmen er der, falder terrændæmpningen bort. Det gør den ikke lige så meget i plant terræn. Undersøgelsen bekræfter også at skærmens virkning bliver mindre jo længere væk fra skærmen man kommer. Til gengæld falder behovet som bekendt tilsvarende. En støjskærms virkning er i det hele taget en indviklet størrelse. Det skyldes bl.a. at man skal tage højde for terrænvirkningen, både i den uskærmede situation og den situation hvor støjskærmen ændrer lydens bane. For at effektivisere planlægningen har Vejdirektoratet på hjemmeside en viewer hvor man kan vælge forskellige skærmhøjder, skærmvinkler og etagehøjder og se hvordan indsætningsdæmpningen ændres når faktorerne ændres. Støj fra veje måles som det gennemsnitlige støjniniveau over et døgn (L den ). Det besluttede Miljøstyrelsen i 2007 hvor vi samtidig fik den nye beregningsmodel Nord2000. Den tager bl.a. højde for at vi er mere støjfølsomme om aftenen og natten. Desuden tager den højde for forskellige vejrforhold, især at vinden kan komme fra forskellige retninger. Det har betydet at støjskærme har fået en mindre effekt end når man beregnede efter den gamle model. Som en følge er flere boliger faldet ind under kategorien støjbelastet. sh KILDER Vejdirektoratet (2011): Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj. Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier. VD rapport 196. Jørgen Kragh, Gilles Pigasse, Jakob Fryd (2011): Effektiv plan-lægning af skærme mod trafikstøj. Trafik & Veje 11/ GRØNT MILJØ 10/2011