TEKNIK OG MILJØ. Kort over de 4 forsøgsområder. Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Glansbladet Hæg På Teknik og Miljøudvalgets møde den 3. september 2012 (punkt 171. Bekæmpelse af den invasive art glansbladet hæg med Roundup), blev det besluttet at iværksætte en forsøgsordning med bekæmpelse af glansbladet hæg. Forsøgsordningen skulle forløbe i 4 år og gælde for udvalgte natur- og skovområder. Til forsøget blev der valgt 4 områder, hvor glansbladet hæg er et problem, og hvor bekæmpelse med RoundUp skulle forsøges. De 4 områder er Elkær Plantage, Stoubæk Krat, Svanholm Sø og Sandfeldgård Plantage. Områderne er vist på nedenstående kort: Natur og Grønne områder Enghavevej Herning Tlf.: Lokal ngolh@herning.dk Sagsnummer: P Kontaktperson: Louise Berg Hansen Dato: Kort over de 4 forsøgsområder. De 4 områder er blevet besøgt 1 gang om året, først på sæsonen. Her er de blevet gået igennem. Når der er fundet glansbladet hæg, er planten blevet smurt med en weed-viper som indeholdt en opløsning med 10 % af det aktive stof Glyphosat. - 1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis du vil se de oplysninger, vi har registreret om dig, så kontakt sagsbehandleren af denne sag, som vil hjælpe dig videre. Du kan også læse mere om dine rettigheder på

2 Større planter er blevet skåret ned og stubben er umiddelbart efter blevet smurt med sprøjtemiddel i samme opløsning. Resultater af forsøget Opgørelse over tidsforbrug og forbrugt mængde sprøjtemiddel. I 2015 blev Stoubæk Krat kun gennemgået overfladisk, da det blev vurderet at de glansbladet hæg der var på arealet, var ret små. De ville derfor ikke kunne nå at sætte frø i 2015 og udgjorde derved ikke en risiko for yderligere spredning. Overordnet set har forsøget vist at man i løbet af 2-3 år kan nå ned på en ret lille mængde sprøjtemiddel. I forsøgsperioden er vi nået frem til at en opløsning på 10 % aktivt stof er passende og at brugen af weed-viperen betyder at arealet efterlades uden sprøjtespor. Den øvrige vegetation omkring den behandlede plante berøres ikke. Dermed undgår man de visne pletter, som man ville have fået ved at bruge en sprøjte. Det fortæller at udbredelsen af glansbladet hæg kan mindskes i et område ved hjælp af sprøjtemiddel. Når forekomsten er minimeret kan forekomsten holdes nede mekanisk og uden brug af sprøjtemiddel. På baggrund af forsøget, foreslår administrationen at ordningen gøres permanent og udvides til at omfatte andre skov- og naturområder også. Det er ikke muligt at behandle med sprøjtemiddel i alle områder hvor der findes glansbladet hæg. Der vil altid skulle ske en konkret vurdering af det enkelte område inden en behandling med sprøjtemiddel sættes i gang. Det skal bl.a. vurderes om det er forsvarligt i forhold til grundvandsbeskyttelsen at anvende sprøjtemiddel i det enkelte område. Store pileurter Kæmpe-pileurt og japansk pileurt kan også give problemer for den oprindelige natur, der hvor de vokser. Disse planter danner en tæt skov af stængler og kan blive op til et par meter høje. De levner ikke plads til andre planter og de breder sig villigt. Derfor er det et problem, hvis de vokser i naturarealer, langs vandløb, stier osv. Pileurterne stammer fra asien, og er tilpassede nogle ganske barske forhold. De har en levevis der gør, at de kan ligge i jorden - 2 -

3 som rodstykker i mange år. Når der kommer gunstige forhold, kan de spire frem. Det gør dem særdeles vanskelige at bekæmpe. Hvis man graver eller klipper, skal man være meget forsigtig med ikke at få spredt plantedele til andre områder. Selv stumper på under 1 cm, vil kunne spire og etablere en ny bestand. Foto: Japansk pileurt ved Haderis Å. Administrationen har de seneste år registreret pileurter i kommunen. Der er ikke tale om en komplet gennemgang, men billedet er alligevel klart. Der er pileurter rigtig mange steder, der kommer flere til hele tiden, og bestandene vokser foruroligende hurtigt

4 Her er der registreret pileurt i Registreringen er ikke komplet, der kan sagtens være flere steder med pileurt. For at undgå at problemet med pileurt bliver uoverstigeligt stort, foreslår administrationen at der bliver lavet en permanent ordning med bekæmpelse af pileurt med sprøjtemiddel. Ordningen foreslås lavet på samme måde som ordningen for glansbladet hæg. Således at der inden igangsætning af sprøjtning, laves en konkret vurdering af det pågældende areal. Det skal vurderes, hvor stor en trussel pileurten på arealet udgør, vil den ødelægge værdifuld natur, vil den kunne sprede sig til andre arealer, vil sprøjtning udgøre en risiko for grundvandet og vandmiljøet. Bjørneklo status Bjørneklo er blevet bekæmpet systematisk siden 2009, hvor indsatsplanen trådte i kraft. Indsatsplanen er gældende indtil De store åsystemer bliver gennemgået og forekomster af bjørneklo i 2m-bræmmen sprøjtes med glyphosat. Bjørneklo på kommunalt ejede arealer sprøjtes ligeledes. Hvis der bliver observeret bjørneklo på private arealer, bliver lodsejeren kontaktet med besked om, at man har pligt til at bekæmpe planten. I 2016 er der blevet sendt 45 breve ud til private lodsejere. 4 af dem er endt med at lodsejeren har fået et egentligt på

5 bud om bekæmpelse og 3 af disse sager endte med at kommunen lavede bekæmpelsen på lodsejers regning. Generelt er indtrykket, at forekomsten af bjørneklo er stabil. Kendte bestande af bjørneklo bliver stødt mindre, mens der ind imellem opdages nye bestande. Tidsforbruget til bekæmpelsen er nogenlunde konstant, mens giftforbruget har stabiliseret sig på et lavt niveau. Figuren viser udviklingen i tidsforbrug sammenholdt med forbruget af sprøjtemiddel. Det er vigtigt at indsatsen imod bjørneklo opretholdes. Frøene fra bjørneklo er spiredygtige i mange år og man ser ofte en opblomstring i områder, hvor jorden bliver blottet. Bjørneklo bliver nok aldrig udryddet, men ved konstant at bekæmpe de planter der findes, kan man holde arten nede på et fornuftigt niveau. Administrationen foreslår at indsatsen imod bjørneklo fortsætter uændret og forlænges til En tilrettet version af den gældende indsatsplan vedlægges som bilag. Signal-krebs Signalkrebs lever i vandløb og søer. Den anses for at være en invasiv art i Danmark og ønskes bekæmpet. Signalkrebs er bærer af en svampesygdom kaldet krebsepest, som den selv kan overleve, men som den hjemmehørende art flodkrebs dør af. Derudover er der indikationer på at signalkrebs kan være et problem for både ørred- og lakseyngel. I Herning Kommune er der registreret signalkrebs på strækninger i Karup Å, og Skjern Å-systemet. Forvaltningen anbefaler at der ved en informationskampagne skabes et bedre kendskab til signalkrebsen. Relevante lodsejere orienteres om, hvor signalkrebs findes og om hvordan de kan hjælpe med at opfiske dem. Derudover er det vigtigt at sikre sig, at arten ikke spreder sig yderligere