Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.: med kopi til

Transkript

1 Børne- og Socialministeriet Holmens Kanal København K Danmark Att.: masz@sm.dk med kopi til familier@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K K Ø BENHAVN K T E L E F O N M O B I L K H I B@HUMANR I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O K. N R. 1 8 / HØRINGSSVAR VEDR. UDKAST TIL LOVFORSLAG TIL UDMØNTNING AF AFTALEN OM ÉT SAMLET FAMILIERETLIGT SYSTEM 24. A U G U S T Børne- og Socialministeriet har ved af 28. juni 2018 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om Familieretshuset og udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Nærværende udkast til lovforslag udmønter sammen med udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) (følgelovforslaget) aftalen om et nyt familieretligt system, som regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 27. marts Det er formålet med udkastet til forslag til lov om Familieretshuset er, at det samlet skal skabe et nyt, enstrenget og sammenhængende familieretligt system med blandt andet oprettelse af Familieretshuset og Familieretten. Det er således formålet, at der i det nye familieretlige system skabes samlede og helhedsorienterede forløb for familierne med barnet i centrum. Udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) indeholder de ændringer i den familieretlige lovgivning m.v. og i retsplejeloven, der skal understøtte det nye familieretlige system.

2 Institut for Menneskerettigheder skal indledningsvis bemærke, at instituttet ser meget positivt på ministeriets udmøntning af aftalen om ét samlet familieretligt system. Det er således meget positivt, at udgangspunkt for Familieretshusets virksomhed og afgørelser er at sikre og beskytte barnets tarv og trivsel bedst muligt under henvisning til artikel 3 i FN s Børnekonvention om barnets tarv, herunder at der indføres flere tilbud til støtte for børn i skilsmissefamilier. Videre finder instituttet, at det er styrkende for formålet og hensigt med loven, at børneperspektivet også afspejles i den kommende forvaltningsstruktur med oprettelsen af en Børneenhed som omdrejningspunkt for arbejdet med børnene. Instituttet har følgende bemærkninger til udkastene: 1. VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM FAMILIERETSHUSET Forældremyndighedsindehaverens samtykke Det foreslås i udkastet, at der i Familieretshuset etableres en Børneenhed, som blandt andet skal tilbyde det involverede barn støtte samt afdække barnets perspektiv og afholde samtaler med barnet. Det foreslås i udkastets 16, stk. 2, nr. 5, at Børneenheden blandt andet skal støtte børn gennem børnegrupper, hvorefter børn får mulighed for at vende tanker og følelser med andre børn, der også lever i brudte familier, og med Børneenhedens børnesagkyndige medarbejdere. Videre følger det af udkastets 19, at Børneenheden i Familieretshuset skal yde støtte til, at et barn får en bisidder. Det er nærmere uddybet i bemærkningerne, at et barn, hvis sag behandles af Familieretshuset, på ethvert tidspunkt af sagens behandling har ret til at lade sig bistå af andre. Familieretshuset vil således kunne yde støtte til, at barnet får en bisidder, hvis barnet har behov for det. Imidlertid følger det blandt andet af bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser, at forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at barnet deltager i en børnegruppe samt at barnet får en bisidder. Instituttet skal hertil bemærke, at det følger af artikel 12 i FN s Børnekonvention, at ethvert barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, har ret til frit at kunne udtrykke disse i alle forhold, der vedrører barnet. Bestemmelsen indebærer blandt andet, at barnet skal gives mulighed for at udtale sig i sager, der vedrører barnet, og som behandles af myndighederne. Barnets synspunkter skal tillægges stigende vægt i takt med barnets alder og modenhed. Instituttet finder således, at kravet om at forældremyndighedsindehaveren skal samtykke til, at barnet deltager i en børnegruppe samt tildeles en bisidder, kan afskære barnet fra at 2/5

3 modtage de nævnte støttetilbud, på trods af at barnet er tilstrækkelig moden til selv at vurdere sine behov herfor. Instituttet anbefaler derfor, at ministeriet i lovforslaget redegør for det foreslåede krav om at forældremyndighedsindehaveren skal give samtykke til, at barnet deltager i en børnegruppe, og at barnet tildeles en bisidder i lyset af artikel 12 i FN s Børnekonvention om barnets ret til at blive hørt. Kønsrelaterede forhold i sagsbehandlingen De nye familieretshuses virke er omfattet af lov om ligestilling af kvinder og mænd, som indeholder et forbud mod kønsdiskrimination og en pligt til at fremme ligestilling. Instituttet bemærker, at muligheden for at tilgodese kønsspecifikke behov f.eks. i forbindelse med skilsmisse og forældremyndighed omtales i Vejledning nr. 30 af 30/03/2004 om initiativer til fremme af ligestilling. 1 Emnet køn er imidlertid ikke omtalt i udkastet, og det afspejler formentlig, at man i de nye familieretshuse vil tage udgangspunkt i ligebehandling af forældrene i alle aspekter af sagsbehandlingen, visitationen og rådgivningen m.m. Det bør efter instituttets opfattelse ikke overses, at der kan være kønsperspektiver med betydning for de nye familieretshuses virke i forbindelse med sagsbehandling, visitation, støtte og rådgivning mv. Det gælder helt generelt, og vil formentlig være mest udtalt i de sager, hvor forældrene er i konflikt og har problemer med at samarbejde om barnet. VIVE har i en rapport fra 2017 om kategorisering af familieretlige sager i statsforvaltningen 2, som er nævnt i lovbemærkningerne side 29, belyst kønsaspektet i disse sager. I afsnittet om Analyser af køn udtales det afslutningsvist på side 51:!lt i alt danner de to delanalyser i dette kapitel grundlag for en tese om, at mødre og fædre gennemgående, også når der tages højde for deres forældreposition som bopæls- hhv. samværsforældre, har ganske forskellige perspektiver på konfliktens indhold og dybde. Dette mønster er genkendeligt fra anden skilsmisseforskning (Kalmijn & Poortman, 2006; Koch-Nielsen, 1983). Det er ikke muligt at afgøre, hvorvidt mødre 1 Se: 2 VIVE: Resultater fra delprojekt 1: Kategorisering af familieretlige sager i statsforvaltningen, Mai Hede Ottosen og Karen Margrethe Dahl (2017). ring_af_familieretlige_sager_i_statsforvaltningen_analysenotat.pdf 3/5

4 overrapporterer hhv. fædre underrapporterer problemernes omfang; eller om diskrepanserne kan bero på kønsbetingede perceptioner af fænomener som vold, misbrug, omsorg og familiekonflikter. Det forekommer imidlertid væsentligt at være opmærksom på disse kønnede forskelle, når sagens aspekter skal afdækkes. Som udgangspunkt indgår forældrene i en sag som to forskellige parter, som deltager i sagsbehandling mv. med forskellige behov og ressourcer, som kan være farvet af forældrenes køn. Forældrene har forud for bruddet levet i en kønnet virkelighed, hvor mødre som gruppe betragtet tager langt størsteparten af barselsorloven og fravær i forbindelse med barnets sygdom, og hvor der i hjemmet statistisk set har været andre forskelle mellem far og mor i fordelingen af opgaver i tilknytning til barnet. I mange hjem har far og mor kønsrelaterede roller i samlivet i forhold til barnet. Disse kønsforskelle indgår som baggrundstæppe for det nye familieretssystem, når der f.eks. skal træffes afgørelse om, hvad der er til barnets bedste. Selv om myndighederne bestræber sig på at behandle alle forældre lige uden hensyntagen til køn, så betyder de store kønsforskelle i forhold til forældrerollen, at der er risiko for, at myndighederne tillægger kønsnormer utilsigtet betydning. Institut for Menneskerettigheder finder derfor, at der er et behov for at udkastet eksplicit forholder sig til, at det nye system som led i sit arbejde har til opgave at vurdere og afveje kønsrelaterede forhold, ligesom der også er behov for at myndigheden kontinuerligt informerer offentligheden om, hvordan denne opgave varetages, således at der skabes gennemsigtighed i sagsbehandlingen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at det beskrives i udkastet, hvordan de nye familieretsmyndigheder vil varetage vurdering og afvejning af eventuelle kønsrelaterede aspekter i forhold til særlige områder som f.eks. afholdelse af barselsorlov, arbejdstid, fordeling af opgaver i hjemmet i sagsbehandlingen, vejledningen, visitationen mv. med henblik på overholdelse af ligestillingsloven. Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at det fastlægges i udkastet, at de nye familieretsmyndigheder forpligtes til at identificere ligestillingsmæssige udfordringer og aflægge en årlig rapport herom. 4/5

5 2. VEDR. UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORÆLDREANSVARSLOVEN, LOV OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNI NG OG FORSKELLIGE AN DRE LOVE Instituttet noterer, at de forhold, der omhandler de delte børnefamiliers økonomi formentlig vil have den væsentligste betydning for ligestillingen mellem forældrene. Denne del er udskudt til behandling i en tværministeriel arbejdsgruppe under Børne- og Socialministeriet, jf. Kommissorium for analyse af delte børnefamiliers økonomi. Det er f.eks. reglerne om børne- og ungeydelsen og børnetilskud og fastsættelse reglerne om børnebidrag, hvor spørgsmålet om hvem der bopælsforælderen har stor betydning herfor. 1. GENERELT OM OFFENTLIGE MYNDIGHEDERS KOMMUNIKATION MED FORÆLDRE Instituttet har i to rapporter fra belyst mangler i det offentliges kommunikation med forældre med fælles forældremyndighed, når det offentlige henvender sig om forhold vedrørende barnet. Instituttet har på den baggrund formuleret en række anbefalinger, som understøtter, at offentlige it-systemer og digitale selvbetjeningsløsninger tilgodeser kommunikationen med begge forældremyndighedsindehavere. Instituttet anbefaler, at det adresseres i begge udkast, at de nye familieretshuse såvel som andre offentlige myndigheder på området mv. i kommunikationen om barnet skal sikre ligebehandling af begge forældremyndighedsindehavere. Med venlig hilsen Maria Ventegodt Liisberg L I G E BEHAND L I N G S C H E F 3 Institut for Menneskerettigheder: Hvem får posten analyse af sygehuses kommunikation til forældre (2015) & Institut for Menneskerettigheder: Hvem får posten analyse af kommuners information til forældre (2015). 5/5