Børne- og Socialministeriet København, Holmens Kanal København K

Transkript

1 Børne- og Socialministeriet København, Holmens Kanal København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om Familieretshuset og forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven) Dansk Psykolog Forening takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring vedr. udkast til forslag til lov om Familieretshuset og forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i sager efter forældreansvarsloven). Høringssvaret fokuserer primært på lovgivningen vedr. familieretshusene. Generelt om det nye familieretlige system: Barnets trivsel er det bærende hensyn Dansk Psykolog Forening hilser aftalen om et samlet familieretligt system velkommen samt målsætningen om at sætte barnet og dets behov i centrum i det nye system. Vægten i systemet bør netop være på, hvordan barnet kommer bedst igennem en skilsmisse i højere grad end at have hovedfokus på håndtering af partskonflikter. Det er i denne sammenhæng vigtigt, at de nødvendige rammer, ressourcer og kvalifikationer er til stede for at sikre, at den proces, som får en familie til at fungere bedst muligt for barnet også efter afgørelsen - bliver en realitet. Det er vigtigt at der er fokus på barnets trivsel under hele det samlede forløb, og at barnet bliver hørt og inddraget på en tryg og støttende måde i hele processen samt får kendskab til, hvordan hverdagen endte som den gjorde. Der skal tages hensyn til barnets behov for beskyttelse samtidig med, at barnets behov for at blive hørt om dets egne forhold anerkendes. Det er i denne forbindelse vigtigt at rammerne og processerne for denne inddragelse sikres. Derfor er DP også glade for etableringen af børneenheden, som netop er designet til at understøtte det grundlæggende princip, at hensynet til barnet er altafgørende, og at barnets perspektiv altid skal inddrages i en sag om barnet. Rådgivning af børn må ikke ske frakoblet fra forældreansvar Dansk Psykolog Forening finder det ligeledes meningsfuldt, at det fremgår af lovforslaget, at rådgivning af børn ikke må ske frakoblet fra forældreansvar. Det bør dog præciseres, at børn aldrig kan stå alene med ansvaret for at løse de problemer og belastninger, som forældrenes brud og evt. konflikter har påført dem. Det er derfor vigtigt, at forældrene bliver involveret og ansvarliggjort for løsningen af de problemer, som belaster barnet. Dette kan fx ske ved forældremøder før og efter børnesamtaler og børnegruppeforløb, parallelle forældregrupper sideløbende med børnegrupperne, familiesamtaler m.m. Ved at holde samtaler med forældrene før børnesamtalen kan forældrene vejledes i, hvordan de bedst muligt støtter deres barn i, at det skal til børnesamtale. Det er her vigtigt at forældrene forstår formålet med børnesamtalen og dens karakter og betydning for sagen. Ligeledes kan opfølgende samtaler med forældrene efter børnesamtalen introducere barnets perspektiv for forældrene. Det skal ved de forældreinvolverende samtaler gøres klart, at inddragelsen af barnet ikke skal bruges til at afklare, hvem af forældrene der har ret, men at børnesamtalen derimod skal benyttes til at give indblik i barnets oplevelser, tanker og følelser, så disse kan indgå som et væsentligt element i de voksnes drøftelse

2 af det fremtidige samvær og man kan ved disse samtaler med forældrene forhåbentlig flytte forældrenes fokus fra deres konflikt til barnets behov. Involveringen af forældrene før og efter børnesamtalerne er en vigtig beskyttelse af barnet og bør derfor nævnes i lovforslaget. Der bør ikke ske sammenblanding af den børnesagkyndiges roller Det foreslås i lovforslaget at udgangspunktet er, at det er en børnesagkyndig fra børneenheden, som afholder samtaler med barnet under behandlingen af en sag efter forældreansvarsloven, samt at det som udgangspunkt er barnets kontaktperson, med mindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. DP er enige i, at antallet af voksne professionelle, som barnet møder under behandlingen af en sag bør reduceres mest muligt for at skåne barnet. Her spiller kontaktpersonordningen en vigtig rolle. En fast kontaktperson/ børnesagkyndig fra børneenheden, der følger barnet på tværs af det nye system og overgang til kommunal sektor, kan fungere som en fast støtte, som barnet kan henvende sig til under sagsbehandlingen. Dette hensyn gælder særligt i sager, som er komplekse pga. et højt konfliktniveau hos forældrene og/eller ved sociale problemer. Hensynet til at skåne barnet for mange voksne bør imidlertid afvejes ift. vigtigheden af, at der ikke sker sammenblanding af den børnesagkyndiges roller. Der bør nemlig altid være vandtætte skotter mellem konflikt- og rådgivningsenheden og sagsbehandlingen. Det er i denne henseende afgørende, at der skelnes imellem undersøgende/sagsoplysende samtaler og støttende/rådgivende samtaler, så barnet og forældrene ikke er i tvivl om hvilke rammer der gælder for de forskellige typer samtaler, de har med Familieretshuset. Det er ligeledes vigtigt, at rammerne er klare for, hvilke oplysninger, der kan videregives afhængig af, hvilke typer samtaler der er tale om, så børn og forældre har vished for hvad der kan ske med de oplysninger, de deler. Endelig er det derfor også afgørende, at der ikke forekommer personsammenfald mellem rådgiver og myndighedsperson. Begge funktioner kan imidlertid godt ske i regi af samme institution (Familieretshuset) og under samme ledelse, ligesom en børnesagkyndig kan være rådgiver i én sag og myndighedsperson i en anden. På samme måde er det vigtigt, at forældre der modtager hjælp til konflikthåndtering i Familieretshuset med det formål at finde fælles løsninger, kan arbejde med konflikterne i et trygt rum, hvor de ikke skal være forsigtige med at udtrykke sig fordi de er bekymrede for at det kan danne grundlag for den afgørelse der træffes. Også her bør adskillelsen imellem de forskellige samtale- og mødetyper fremgå tydeligere i lovforslaget. Dansk Psykolog Forening foreslår derfor, at man aktivt forholder sig til problemstillingen i regi af Familieretshuset og gør det eksplicit hvordan såvel rådgivere forholder sig og borgerne informeres desangående. Det er i den forbindelse afgørende, at dette inkluderer overvejelser om hvad det betyder for relationen mellem rådgiver/myndighed og borger. Der vil altid kunne være et dilemma mellem den 'rene' rådgivning på den ene side og ønsket om kun at være i kontakt med én sagsbehandler/rådgiver på den anden side. Vi vægter i den henseende hensynet til ikke at blande rådgivning og myndighed sammen, højere end hensynet til, at den samme medarbejder varetager alt omkring barnet/familien. Dette er dilemmaer som det er vigtigt at forholde sig fagligt til - derfor er supervision, faglig sparring, efteruddannelse og rekruttering af faglig velkvalificerede medarbejdere samt faglig ledelse ligeledes vigtigt. Vigtige kompetencer i Familieretshusene Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at der i lovforslaget er fokus på kompetenceudvikling, metodeudvikling og kvalitetssikring af Familieretshusets arbejde. Det understreges i lovforslaget at familieretshuset og børneenheden skal have en tung vægtning af børne- og familiefaglige medarbejdere / kompeten-

3 cer, men det beskrives imidlertid ikke hvad disse består i. Samtidigt understreges det, at de grundlæggende hensyn, det nye system bygger på, skal afspejles i systemets kompetencer, hvor der skal være personale, der er kvalificeret til bl.a. spotte særlige problemstillinger i familierne. For at sikre kvaliteten af arbejdet i familieretshuset mener Dansk Psykolog Forening at det bør præciseres, hvad der menes med børne- og familiemedarbejdere herunder krav til kompetencer, uddannelse og tidligere erfaring. Der er i lovforslaget ligeledes fokus på at der skal være de nødvendige børnesagkyndige kompetencer til stede i Familieretshuset. Igen må der opfordres til at disse kompetencer ekspliciteres. Det er vigtigt, at det fremgår, at de børnesagkyndige bør have uddannelse i og en solid viden om familie- og parforholdsdynamik, udviklingspsykologi, afdækning af komplekse problemstillinger, konflikthåndtering, rådgivning, psykoterapi og sorg- og krisepsykologi. I det gule og røde spor bør der endvidere kræves uddannelse/efteruddannelse i afdækning af psykopatologi og voldsproblematikker. Det kunne være en god kvalitetssikring, at de børnesagkyndige/ børne- og familiefaglige medarbejdere som udgangspunkt er autoriserede psykologer med relevant erfaring, da psykologuddannelsen i vidtgående omfang indeholder den grundlæggende viden, som er nødvendig for at varetage arbejdet i Familieretshuset på kvalificeret og forsvarlig vis. Det er endvidere vigtigt, at der er adgang til løbende supervision og faglig sparring med eksterne autoriserede psykologer på specialistniveau samt efteruddannelse. Lovforslaget bør til sikring af kvaliteten, i lighed med statsforvaltningsloven, indeholde bestemmelser om organisatoriske forhold, herunder de ledelsesmæssige forhold. Det skal præciseres, at Familieretshuset skal have en børne- og familiefaglig ledelse for at sikre, at barnet er i centrum. Dette vil også være med til at kvalitetssikre det børnefaglige arbejde, sikre relevante faglige rammer og kompetenceudviklingsstrategier og give den faglige baggrund for at rekruttere kvalificerede børnesagkyndige. Hertil kommer, at en stor andel af Familieretshusets medarbejdere vil være børnesagkyndige. Fuldbyrdelse i Familieretten Det beskrives i lovmaterialet, at i de tilfælde, hvor det skulle blive nødvendigt at hente et barn (de gamle fogedsager), skal vurderingen af, at det er bedst for barnet, foretages af en børnesagkyndig. Dansk Psykolog Forening mener, at der til disse sager altid bør være en børnesagkyndig psykolog tilknyttet, idet det i disse sager konkret skal afgøres, om barnet lider skade på sjæl eller legeme ved at blive udleveret, hvilket indebærer en psykologfaglig vurdering. Tættere samarbejde med kommunerne skaber de bedste løsninger for familierne Dansk Psykolog Forening finder det positivt, at samarbejdet mellem det familieretlige og det sociale system understreges i lovmaterialet. Alle informationer om barnets relationelle miljø er nødvendige for at kunne træffe de bedste beslutninger. Det er vigtigt at kommunen inddrages fra starten, så familierne kan få en helhedsorienteret, relevant og hurtig hjælp til gavn for børnene. I forbindelse med samarbejdet med kommunen beskrives det i lovmaterialet også hvordan myndighederne skal kunne udveksle information og viden. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at et tættere samarbejde også stiller krav til medarbejdernes evne til at håndtere etiske dilemmaer, forbundet med en friere udveksling af oplysninger samt evne til at vurdere kvaliteten af faglige udtalelser. Øget brug af sagkyndige erklæringer i det røde spor Hvad angår faglige udtalelser og undersøgelser af dels forældrenes evne til at drage omsorg for barnet, og dels deres evner til at indgå i samarbejdet med den anden forælder om barnets trivsel, understreges det i lovudkastet, at det vil have undtagelsens karakter, at der ikke gennemføres sagkyndige undersøgelser i sagerne i det røde spor. Det understreges ligeledes, at der i højere grad end i det tidligere system skal gøres brug af relevante sagkyndige erklæringer ved undersøgelsen af forældrenes forudsætninger og evne

4 for at varetage omsorgen for barnet. Dansk Psykolog Forening ser meget positivt på denne understregning af brugen af sagkyndige erklæringer, som netop er det rette værktøj til håndteringen af de særligt konfliktfyldte sager, hvor man efter en konkret sagsvurdering kan undersøge problembelastninger såsom misbrug, vold eller gennemgribende chikane alene hos den ene forælder samt afdække evt. psykopatologi, og dette uden at involvere og belaste barnet. Ved at anvende sagkyndige erklæringer kan barnet skærmes mod inddragelse i sagen i tilfælde, hvor det er nærliggende at antage, at der pga. forælderens forhold eksempelvis ikke bør være samvær. Indledende screening i 3 behandlingsspor I lovudkastet nævnes det, at familiernes henvendelser til Familieretshuset skal mødes med en indledende screening, så det kan sikres, at der tidligst muligt foreligger oplysninger om centrale faktorer, der har betydning for den efterfølgende vurdering (visitation) af, i hvilke af systemets tre spor sagen skal behandles. Dansk psykolog Forening finder det meningsfuldt at udvikle og afprøve et screeningsredskab til danske forhold for at sikre, at visitationen til de tre spor er af høj kvalitet. Det er dog i denne forbindelse vigtigt at påpege, at et screeningsinstrument aldrig bør anvendes isoleret, og at det er vigtigt, at man har de rette kompetencer og faglighed til at forvalte et sådant redskab samt kan foretage en kvalificeret sideløbende faglig helhedsvurdering af fx forældrenes konfliktniveau og barnets behov for støtte. Det er derfor af stor betydning, at medarbejderne der foretager vurderingen, har de relevante kompetencer og at disse ekspliciteres i lovforslaget. Det er endvidere vigtigt at sikre mulighed for fleksibilitet i kategoriseringen i processen og sagsforløbet, og derfor ser Dansk Psykolog Forening også positivt på, at det i lovforslaget understreges, at det er vigtigt, at der er fleksibilitet ift. anvendelse af systemets spor og værktøjer. Det skal altid være muligt at flytte sagens behandling til et andet spor, hvis sagens karakter er en anden end forudsat eller forandres undervejs. Større fokus på forebyggende indsatser Der satses i det nye lovforslag tydeligt på mere både rådgivning og konfliktmægling. Fagligt ved vi, at også forebyggelse er både meningsfuldt og effektivt og i børns interesse. En forbyggende indsats kan hensigtsmæssigt supplere den indsats der sker efter konflikterne indtræder. Det er vigtigt at forældre, som er på vej til at beslutte skilsmisse kan få hjælp. Det fremstår imidlertid uklart, om hvorvidt der er sat flere ressourcer af hertil, og om hvorvidt man udelukkende vil satse på en digital rådgivningsproces? Det kunne godt fremgå tydeligere i lovforslaget. Opfølgning og evaluering Endelig ser Dansk Psykolog Forening positivt på iværksættelsen af en løbende monitorering og evaluering af det nye familieretlige system. Det er vigtigt at effekterne og kvaliteten af det nye system undersøges, og der følges op på dels om familierne oplever at blive mødt med enkle og sammenhængende forløb, og dels hvorvidt barnets oplevelse af processen og skilsmissen forbedres, så børnene i mindst mulig grad kommer i klemme mellem både forældre og system. Med venlig hilsen Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen Formand, Dansk Psykolog Forening

5