Genforeningsstenen. Holbøl Sogns genforeningssten i Sønderhav.

Transkript

1 Holbøl Sogns genforeningssten i Sønderhav. I begyndelsen af 1930erne blev der i mange sønderjyske sogne oprettet danske foreninger, idet man frygtede en for stor tysk dominans i Sønderjylland efter Hitlers magtovertagelse. I Holbøl sogn blev foreningen Dansk Samfund for Holbøl Sogn stiftet i Bestyrelsen var på 9 medlemmer, der repræsenterede alle bysamfund i sognet. Sognefoged Asmus Hansen, Holbøl blev valgt som foreningens første formand. Foreningens formål var at styrke danskheden, både ved at holde møder i eget regi, men også at støtte sognets øvrige kulturelle foreninger. Der blev bl.a. afholdt kurser i sløjd og syning, også gymnastik havde man på programmet. På generalforsamlingen den 19. december 1935 foreslog bestyrelsesmedlem, overgendarm Hans Frank, Sønderhav, at der rejstes et minde om genforeningen i form af en genforeningssten på et egnet sted ved den nye fjordvej. Forslaget faldt i god jord og det besluttedes at arbejde videre med sagen. Man kom dog hurtigt i tidsnød, idet man satsede på indvielse på genforeningsdagen, den 15. juni Der var altså mindre end et halvt år til arbejdet, herunder valg af sten, inskription, placering samt ikke mindst økonomien. En artikel i Jydske Tidende fra januar 1936 viser klart, at det nationale spillede en stor rolle i 1930 erne. Her er der en klar opfordring til Dansk Samfund, idet der bl.a. står følgende i avisen: Dansk samfund må omgående tage fat på opgaven, så man kan se, at vi har en handlekraftig bestyrelse. Foreningen er desuden så stor, at en indsamling med forholdsvis beskedne bidrag let må kunne skaffe de fornødne pengemidler. Når så disse er skaffet til veje, sæt så en kappestrid i gang mellem sognets beboere om den smukkeste indskrift. Vent nu ikke for længe med at tage sagen op, men lad os få at se, at Holbøl Sogn er et dansk sogn. Under normale forhold ville man nok først have fået styr på økonomien, inden man fortsatte med de øvrige opgaver. Bestyrelsen var dog fortrøstningsfuld og måske påvirket af førnævnte artikel. Første opgave var placeringen, bestyrelsen var enig om, at det skulle være i Sønderhav ved den nyanlagte fjordvej, men hvor? Første forslag var enten mellem dampskibsbroen og Strandhotellet eller på det inddæmmede område vest for dampskibsbroen (nuværende parkeringsplads ved Annies kiosk), Bestyrelsen var mest stemt på sidstnævnte placering, hvor stenen ville være flot placeret op mod de høje skrænter. Denne placering ville Amtsvejvæsenet dog ikke godkende, men anviste en trekantet grund ved Fjordvejen, hvor vejen gik ned til Hotel Skovly. Også en flot placering med store bøgetræer i baggrunden. Sognerådet stillede området til rådighed, ligesom man i samarbejde Amtvejvæsenet sørgede for planering af grunden. Sideløbende med at husstandsindsamlingen startede i marts 1936, begav man sig rundt til forskellige grusgrave og entreprenører for at finde en egnet sten. Første besøg var hos gårdejer Hans Lassen, Kollund, der ville sælge en sten for 25 kr, bestyrelsen fandt dog ikke stenen egnet. Efterfølgende kikkede man på sten i Lundtoft, Lundtoftbjerg, Søgård og Grimtoft ved Kliplev. I Grimtoft fandt man hos gårdejer Hans Christensen en egnet sten. Bestyrelsen havde taget kontakt til billedhugger Gunnar Hammerich, København, der havde indvilliget i at stå for stenens udsmykning. Han måtte derfor en tur til Grimtoft for at godkende den fundne sten. Men hvad med transporten? Et bestyrelsesmedlem havde gode forbindelser til Falcks Redningskorps, som indviligede i at foretage transporten gratis. Det viste sig desværre, at Falck i Sønderjylland ikke

2 rådede over en kranvogn, der kunne løfte stenen, der vejede 8 tons. Man tog derefter kontakt til entreprenør Rudolf Brink, Aabenraa, der havde hovedentreprisen med bygning af Fjordvejen. Hans firma havde en kran, der kunne løfte op til 10 tons. Brink mødte op i Grimtoft en morgen kl.8.00 med kran og 10 medarbejdere. De sled og slæbte indtil om aftenen kl.18.30, først da var stenen hentet op af grusgraven og anbragt på en blokvogn, der på sveller blev kørt over en pløjemark til landevejen. Stenen blev næste dag kørt til C. Iversens Gravstensforretning i Aabenraa, hvor stenhuggermester Herman Jessen skulle udføre stenhuggerarbejdet efter tegninger af Gunnar Hammerich. Det blev ikke en kappestrid mellem sognets beboere om indskriften på stenen, som foreslået i Jydske Tidende, men derimod følgende tekst af forfatteren Marcus Lauesen: Kun hvad mænd vandt ved ret uden sværd og blod det skal leve som et solskin over tidens flod Marcus Lauesen var en kendt person i Sønderhav, hvor han ofte kom på Strandhotellet. Teksten stammede fra hans kantate (musikstykke) til H. P. Hanssen i anledning af dennes 70 års fødselsdag den 21. februar Dansk Samfund havde allerede i februar måned kontakt til H. P. Hanssen, primært for at få støtte og hjælp til at kontakte eventuelle bidragydere. Om det er i denne forbindelse, at man fik lov til at bruge ovennævnte vers fortæller historien ikke noget om. H. P. Hanssen oplevede desværre ikke indvielsen af genforeningsstenen, idet han døde den 27. maj. Efter endt arbejde i Aabenraa blev stenen den 8. juni fragtet til Sønderhav. Transporten blev igen udført af Rudolf Brinks medarbejdere. Transporten varede en hel nat, på den første strækning fra Aabenraa til Lundsbjerg var blokvognen forspændt en lastvogn samt 4 heste. Transporten fra Lundsbjerg til Sønderhav blev klaret alene med hesteforspand. I Sønderhav var der gjort forberedelse til placering af stenen, idet der var støbt et stabilt fundament, der kunne bære den 8 tons tunge sten. Fundamentet blev efterfølgende dækket af jord, således at stenen stod på en jordhøj, der bestod af ikke mindre end 120 m3 jord. Mens alt dette arbejde stod på, var bestyrelsen i fuld gang med indsamling af midler til stenen, bestyrelsen besøgte alle dansksindede husstande i sognet med en indsamlingsliste. En af disse lister er bevaret, og den viser at de enkelte hustande gav mellem 1 og 3 kr. Det virker i dagens Danmark ikke af ret meget, men omregnet til nutidskroner drejer det sig om mellem 35 og 105 kr. pr. Husstand. Her skal man lige tænke på, at forholdene i 1930 erne med stor arbejdsløshed betød at pengene var små i familierne. Ifølge foreningens regnskab indkom der 640 kr. fra sognets beboere, derudover var der anonyme bidrag på kr, ny Carlsberg Fondet gav 525 kr. og Faderskabet i Randers 200 kr.

3 Det var dog ikke tilstrækkeligt til betaling af udgifterne, så den 6. juni måtte bestyrelsen en tur til Gråsten Bank, hvor de havde møde med bankdirektør Nissen. De måtte underskrive en veksel på 550 kr, hvorefter de kunne betale de involverede parter. Vekslen skulle indfries, når et forventet tilskud via seksmandsudvalget kom til udbetaling. Besøget i Gråsten Bank havde dog den positive effekt, at bankdirektøren gav et tilskud på 10 kr. til formålet. Der er ikke lavet et særskilt regnskab for udgifterne til genforeningsstenen, men ved gennemgang af kassebogen fra 1936 kan de samlede udgifter opgøres til kr, hvilket i nutidskroner svarer til ca kr. Tidsplanen holdt, og da stenen var placeret på fundamentet den 9. juni blev den indhyllet i et klædestykke, indtil indvielsesdagen den 15. juni. Også flagstangen var på plads til indvielsesdagen. Indvielsen var fastsat til kl , hvor alle bidragydere var inviteret, derudover var der mange andre interesserede. Foreningens formand, sognefoged Asmus Hansen bød velkommen til de ca. 400 gæster. Tilstede var også Sønderhav og Kollund Sangkor samt spejderne, alle med deres faner. Asmus Hansen fortalte i sin velkomsttale, at når stenen blev langt større end genforeningssten i almindelighed, så skyldtes det afdøde H. P. Hanssen, idet indskriften som tidligere nævnt var Marcus Lauesens tekst i hans kantate til H. P. Hanssen i anledning af dennes 70-års fødselsdag. Han havde ytret sin glæde over, at verset blev indhugget i denne sten, men oplevede desværre ikke indvielsen, idet han døde kort tid forinden. Formanden udtalte derfor et Ære være hans minde, hvorefter fanerne sænkedes. Derefter blev ordet givet til amtslæge Lausten-Thomsen, Tønder, der ifølge en avisartikel holdt en smuk og indholdsrig tale. Han nævnte bl.a. at indskriften på stenen var det smukkeste Marcus Lauesen havde skrevet og fortsatte: Landsdelen havde måttet gennemgå trange tider, men omsider lysnede det i 1920, da vi vandt vor gode ret uden sværd og blod. Sognepræst Christensen, Holbøl var næste taler, han sagde bl. a, Den smukke sten skyldes ikke en forbigående stemning, men en virkelig dybtgående og alvorlig kærlighed for vort gamle fædreland Danmark. Han omtalte endvidere den absolut heldige beliggende her ved Flensborg Fjordvej. Og udbragte et trefoldigt leve for den trofaste danskhed i Holbøl Sogn. Herefter sang de 2 sangkor et par sange. Højtideligheden sluttede med fællessangen Jeg elsker de grønne lunde. En del af forsamlingen var efterfølgende til fælles kaffebord på Hotel Skovly. På grund af den traditionelle afstemningsfest på Landbohjemmet om aftenen, blev der ikke afholdt nogen arrangement i Sønderhav om aftenen. Nu er der gået 80 år siden genforeningsstenen blev indviet, og den står stadig statelig på jordvolden og vidner om Sønderjyllands genforening med det gamle Danmark. I de første år betalte Dansk Samfund en sønderhav er for at vedligeholde anlægget. Holbøl Kommune overtog efter nogle år dette arbejde. Efterfølgende er forpligtelsen gået i arv til først Bov Kommune og nu til Aabenraa Kommune. Kommunen sørger endvidere for at dannebrog bliver hejst på alle officielle flagdage. Ib Krogh-Nielsen 2017

4 Drenge leger ved stenen ca. 1935

5 Postkort fra ca. 1930

6 Avisomtale af transporten af stenen fra Grimtoft ved Kliplev til Sønderhav

7 Omtale af genforeningstenen i anledning af 20 året for genforeningen