Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec

Transkript

1 Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert fald er der i år kommet et par bøger der gør op med coaching og mindfulness og guide-bøger om et bedre liv med mere tid og det der med at få konkretiseret sine drømme, økonomisk og/eller socialt, til at få mest muligt ud af de penge og den sociale kapital, man har, og til at skabe sig selv stærkere. Jeg synes jo, og det er ikke overraskende for nogen, at det er godt, at der bliver sat fokus på at alle de her teknikker og guides ikke ændrer væsentligt ved tingene. Men alligevel, mange af os har jo et håb om forandring, og derfor har alt det her coaching-halløj haft så meget vind i sejlene. For vi har det jo med at vende os mod guidebøger og coaches, kursusledere og andre, som vi tror, kan pege på lige præcis dét, vi skal gøre og har brug for, for at vi oplever vores liv som rigtigt. 1

2 En sådan guide er Johannes Døber også. Han skriver ikke bøger eller holder kurser eller opfinder teknikker til forandring, og måske er den helt store forskel, at han ikke peger på sig selv. Men han råber op. Han råber sit budskab højt og stærkt, og det er ikke altid lige rart, det han siger. Øgleyngel, kan han finde på at kalde sine tilhørere. Alligevel kommer der folk til ham. Og da Johannes udstråler en vis autoritet, kommer der også udsendinge fra farisæerne, de toneangivende i det religiøse, jødiske samfund. Johannes Døber er en spændende person der både tiltrækker og frastøder på én gang. Derfor drages folk ud til ham. De kan ikke lade være, men mange hører ikke på ham ret længe; snart går de hovedrystende og forargede derfra igen. For Johannes er ikke til at holde ud at høre på. Han er provokerende og irriterende. 2

3 Johannes' prædiken var en prædiken til dom: Øgleunger! Hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Øksen ligger allerede ved træernes fod, og ethvert træ, der ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden! Sådan en tale provokerer og støder, men den brænder også igennem og når ind i hjertet på tilhørerne fordi de med det samme fornemmer, at Johannes har ret. Mennesker er syndige. Det kan vi snart blive enige om, selvom vi måske ikke længere kalder det synd. Vi kalder det at ingen er perfekt. Og det er let at fordømme både sig selv og andre. Let at hade både andre og sig selv. Så er det straks sværere at få øje på tilgivelsen. Svært at tilgive andre, endnu sværere at tilgive sig selv. Man kan bare læse aviserne eller på nettet og se, hvor let vi har til at fordømme politikere, skuespillere og andre, der er i mediernes søgelys, når de kommer til at træde ved siden af dydens smalle vej. Også selvom vi ikke kalder det dydens smalle vej længere, vi kalder det at være anstændig eller at være et godt menneske. 3

4 Johs Døber er dommer. Over både sig selv og andre. Johannes Døber er den sidste i rækken af gamle profeter. Med mellemrum dukkede profeterne op i det gamle Israels historie. Nogle gange var der langt imellem dem. I andre perioder optrådte de næsten i flok. De var forskellige af temperament og stil. Men én ting havde de tilfælles. De var talerør for Gud. Og de kom gerne i krisetider: - så talte de trøstende og opmuntrende til Guds folk. Eller de kom, når folket havde vendt Gud ryggen - og levede selvfedt og egoistisk. Så dukkede der en profet-skikkelse op, som talte dunder - og kaldte folket til omvendelse. De kunne også komme til enkelt-personer i ganske bestemte anledninger. Som for eksempel da profeten kom til kong David, efter at han havde slået Urias ihjel og giftet sig med hans kone Batseba. 4

5 Da fortalte profeten Nathan David historien om den rige bonde, der havde masser af får og geder. Men da den rige bonde fik gæster og skulle servere for dem, da stjal han den fattige mands eneste lam og serverede det for gæsterne. Selvfølgelig flammede den retfærdige vrede straks op i kong David og han sagde: Den mand, som kan handle så hjerteløst, han fortjener virkelig at dø. Og profeten sagde til David: Du er manden! Og så gik sammenhængen pludselig op for David. Han fattede med ét slag, hvor grusom og selvoptaget han havde været. Profeten var den budbringer fra Gud, som afslørede uretfærdigheden - og som bragte Guds sandhed for dagen. På samme måde med Johannes Døber.. Men da han bliver spurgt om, hvem han er, så svarer han først, hvem han ikke er. Han er ikke en af fortidens store profeter og heller ikke Kristus, men han er den der peger hen på Kristus. 5

6 Gad vide, hvor mange der i dag ville være tilfredse med bare at være den, der peger hen på Kristus? Vi er vel nok flere der selv gerne vil være midtpunkt og centrum i alt. Derfor er det godt - også - i dag at blive mindet om Johannes Døber. Hans livsopgave var ikke at sætte sig selv i centrum, men alene at vise hen til Kristus. Måske er det også derfor han, ifølge katolsk tradition, er skytshelgen for de gale og utilpassede? For eksempel er Sankt Hans hospital i Roskilde for sindslidende opkaldt op efter ham. For man må da mindst have en skrue løs for at leve af græshopper ude i ørkenen og mindst et par løse skruer for at kunne se det som en livsopgave at ikke at sætte sig selv i centrum, men til stadighed pege hen på en anden - en der er større. Men Johannes var ikke tosset. Hvem er du? spørger de ham.. 6

7 Johannes svarer: - Jeg er ikke Kristus. Farisæerne der spørger, tror, de har brug for en mægtig messias, en Kristus, der skal genopbygge Kong Davids rige, og jage romerne ud af landet og genoprette folkets forhold til Gud i opfyldelse af Moseloven. Det er sådan en messias de venter på.. De kan slet ikke forestille sig, at Gud skulle sende den lovede frelser i skikkelse af en fattig tømrersøn; en fætter til denne mærkelige Johannes Døber. En omvandrende provokatør, der gør op med regler og vante magtpositioner, og taler de skriftkloge imod - og oven i købet med kærlighed omgås de urene og udstødte. Iblandt jer står en, som I ikke kender, siger Johannes. Farisæerne ved ikke, at det er ham, Jesus fra Nazareth, de har brug for.... Ved vi det? At det er ham vi har brug for? Eller kredser vores tanker om alt muligt andet? Måske har vi i lang tid håbe på, at en ny selvudviklingsbog vil give den afgørende åbenbaring 7

8 som kan lære mig at leve afbalanceret og i fred med mig selv. Eller at det konfliktfrie familieliv og den glædesfyldte hverdag er lige rundt om hjørnet, hvis bare jeg får de rette redskaber i hænderne. Men er det virkelig dét, vi har brug for? Hvis jeg kommer med mit ønske til Kristus, til den frelser, som Johannes er kommet for at bane vejen for, så tror jeg han vil svare: Hvorfor er du bekymret for dit liv, for hvordan du får noget at spise og drikke eller tøj på kroppen? Er livet ikke mere end maden og legemet mere end klæderne? Du skal ikke være bange. Din himmelske Far ved, at du trænger til alt det. Nej, søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives dig i tilgift. 8

9 Og Guds Riges budskab lyder: Tænk ikke over, hvordan du får konkretiseret dine drømme om flere penge, flere rejser, bedre udseende...eller hvad det nu måtte være. Tænk i stedet over, hvem der mangler, som du kan give til. Tænk ikke over, hvordan du får balance i dit liv og succes på dit arbejde, eller hvordan din familie bliver perfekt, og du taber dit sideflæsk. Husk i stedet, at Gud i sidste ende har lettet dig for dine byrder. Og mens du slæber rundt på dem her i livet, så har Kristus lovet at bære dem sammen med dig. Husk, at du hver morgen og hvert øjeblik er sat fri af dig selv og dine problemer, og at Gud vil give dig af sit lys, sådan at du kan bruge din dag på at lyse for andre. Husk, at du og alle de andre er skabt i Guds kærlighed. Guds Rige er nemlig ikke coaching-redskaber, eller øvelser eller eksemplariske cases. Guds Rige er den revolutionerende kærlighed, der gør tal på en bankkonto eller en badevægt eller i en karakterbog ligegyldige. 9

10 Ønsk dig denne kærlighed i julegave. Du kan få den, gratis! Uden at nogen skal stresse for at købe den til dig. Du kan få den, for den kommer helt sikkert, ja den er her allerede, midt i blandt os. Den ér her, OG den kommer. Med andre ord, julen står for døren. På onsdag lyder juleevangeliet til os igen. Lad os bruge tiden ret, så vi hører julens budskab. For det er netop budskabet om den Gud, som er større end os. Må julens budskab også gøre os små - så vi kan få del i det største. Amen. Lovprisning Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, 10

11 højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Kirkebøn Herre, vi takker for det store under, at du kom til vor verden, for at dele liv og kår med os. Hjælp os til at give den kærlighed videre, som vi får af dig for ingenting. Hjælp os til at kunne tilgive hinanden, som du tilgiver os. Vi beder for alle der er syge, eller ulykkelige og ensomme. Alle der er ramt af pludselige katastrofer i deres liv: at de altid må erfare din kærlighed og dit nærvær, så de kan få nyt håb og livsmod. Velsign vor dronning Margrethe d. 2. og hele hendes hus, og hold din beskyttende hånd over vort folk, fædreland, og alle dem, der har fået ansvar og magt betroet. 11

12 Vi beder dig, vær med i kirken i dag. som er blevet døbt her Velsign din kirke og hold os fast i det fællesskab og ansvar du satte os i, da vi blev døbt til at være dine børn. Giv os alle tro, håb og kærlighed, og evnen til at glæde os over livet, I Vor Herre Jesu Kristi Navn, Amen. 12