Velkomst ved lokalrådsformand Vagn Sørensen

Transkript

1 Forside (mangler)

2 Indholdsfortegnelse Velkomst ved lokalrådsformand Vagn Sørensen 2 Baggrund for projektet 3 1. borgermøde 21. februar 2009 Fremtidsdagen 3 2. borgermøde 10. juni Glejbjergs vision 4 Glejbjergs værdier 5 Landskabsplan for Glejbjerg karakteristika 6 Byforskønnelse 8 1. Borgergade og Skovbøllingvej 8 2. Torvet 9 3. Bøgelund forbindelsen mellem Torv og Plads 9 4. Pladsen (ved centerområdet) Volden 11 Byudvikling 12 Infrastruktur 13 Natur og fritid 14 Det videre forløb 15 Afslutning 16 Velkomst ved lokalrådsformand Vagn Sørensen Glejbjerg - verdens bedste naboer!! Det er med stor glæde at vi fra lokalrådet kan fremlægge resultatet af lang tids arbejde, hvor I - som borgere - har leveret stikordene og ideerne. Glejbjergs værdier er synliggjort og der ligger nu en spændende udviklingsplan for lokalområdet! Vi har tilstræbt at være ambitiøse og konkrete i vores målsætning. Samtidig har vi forsøgt at være så realistiske, at ideerne også kan blive til virkelighed. Vi synes, det er et flot resultat, der foreligger, og kan med stolthed sige, at glejbjergenserne er verdens bedste naboer. Der skal lyde en stor tak til alle jer, der har deltaget i fremtidsdagen og det efterfølgende borgermøde eller blot er kommet med ideer og kommentarer. Lokalrådet ser nu frem til det spændende arbejde med at få planerne realiseret. Til dette håber vi atter på jeres opbakning og store engagement. 2

3 Baggrund for projektet Arbejdet omkring udviklingsplanen for Glejbjerg tog sin begyndelse tilbage i Lokalrådet havde et stort ønske om at få lavet en overordnet plan, hvor borgere og eksperter i samarbejde skulle finde frem til Glejbjergs identitet og komme med idéer til, hvordan Glejbjerg skulle udvikle sig de næste år. Helt konkret skulle det resultere i en landskabsplan med fokus på forskellige områder/temaer i Glejbjerg. Endvidere skulle Glejbjergs værdier defineres i en vision og synliggøres i en film om Glejbjerg, en helt ny hjemmeside med mange nye muligheder og med forslag til ensrettet markedsføring. Efter en periode med mange fondsansøgninger, var målet om godt kr til projektet omsider i hus i sommeren 2008 og detaljeplanlægningen kunne begynde. Hurtigt blev der nedsat en arbejdsgruppe under lokalrådet, som fik planlagt hele forløbet, taget kontakt til samarbejdspartnere osv. Forløbet kom i korte træk til at se ud som vist i skemaet nedenfor: Planlægning af forløb / 1. borgermøde Udvælgelse af samarbejdspartnere 1. borgermøde 21. februar 2009 Forslag til Landskabsplan Forslag til vision/ vision/, film, hjemmeside m.m. 2. Borgermøde 10. juni 2009 Fremlæggelse af resultater og prioritering af projekter 1. borgermøde 21. februar 2009 Fremtidsdagen I løbet af efteråret 2008 blev samarbejdspartnerne til projektet fundet. Til landskabsplanen valgtes arkitekt Helene Plet, der tidligere har lavet lignende projekter for andre byer. Karsten Laursen fra Huset G fik opgaven med at udarbejde visionen/værdierne med tilhørende værktøjer Huset G har bl.a. lavet en tilsvarende opgave for Esbjerg Kommune. Desuden ønskede lokalrådet en indpisker/mødeleder og det lykkedes at få overtalt Mikael Kamber nuværende direktør for Syddanske Medier og tidligere TV2-vært. Der blev efterfølgende sendt invitationer ud til samtlige 550 husstande i Åstrup Sogn og via lokalrådets hjemmeside. Tilmeldingen over de næste uger blev fulgt med stor spænding målet var 150 personer, men i sidste ende meldte mere end 250 personer sig til arrangementet! Heraf var der næsten 100 børn, som kunne boltre sig i Glejbjerg Fritidscenter sammen med Gøgler-Kai og det lokale band Forklædt som Voksen. Samtidig kunne de også komme med idéer til fremtidens Glejbjerg. Alle sejl blev sat til og dagen blev bl.a. omtalt i JydskeVestkysten, TV-Syd og flere lokale ugeblade. På fremtidsdagen kunne de enkelte deltagere selv vælge, hvilke hovedområder, de ønskede at diskutere. Der blev udvalgt en tovholder for hver gruppe. Temaerne var: Sammenhæng i byen Hvordan knyttes indfaldsveje, torvet, Borgergade og centerområdet bedre sammen. Brug af de rette materialer for at skabe sammenhæng Centerområdet Området omkring fritidscentret og skole/børnehave/sfo. Hvad mangler i dag både for børn, unge og ældre og hvad skal det kunne tilbyde om 5 år Bolig og erhverv Placering af kommende bolig- og erhvervsområder. Idéer til nye boligtyper Naturen omkring os Naturstier- og cykelstier. Hvordan kan skovene omkring os udnyttes bedre Glejbjergs værdier Glejbjergs særkende og skæve/kreative idéer til hvad Glejbjerg skal være kendt for fremover 3

4 2. Borgermøde 10. juni 2009 Efter den store fremtidsdag i februar, var det tid for Helene Plet og Karsten Laursen at trække i arbejdstøjet. Med deres egne erfaringer fra fremtidsdagen i bagagen og mere end 10 tætskrevne A4 sider med noter, var der rigelig med inspiration til at gå i gang med arbejdet. Undervejs blev der afholdt flere møder med lokalrådet, ligesom der har været afholdt møde med Vejen Kommunes arkitekter og planlæggere for at sikre, at de foreslåede idéer også ligger i tråd med kommunens udviklingsplaner for området. Onsdag den 10. juni blev planerne endelig fremlagt for omkring 80 interesserede borgere. På denne og de efterfølgende sider vil hovedpunkterne fra de to delprojekter blive præsenteret. Desuden kan uddybende materiale og yderligere billeder fra fremtidsdagen ses på lokalrådets hjemmeside, Glejbjergs vision Hvorfor er du glad for at bo i Glejbjerg? Hvad gør Glejbjerg til noget særligt? Hvad skal Glejbjerg være kendt for i fremtiden? Det var de spørgsmål, som deltagerne i fremtidsdagen skulle forsøge at besvare. Glejbjerg er for mange udefra i dag kendt som byen med de mange bump, hvilket ikke ligefrem sælger byggegrunde eller skaber et godt image. Det er derfor vigtigt at finde en sætning eller et udtryk, som på en gang er sand og kendetegner Glejbjerg. På den måde kan sætningen eller udtrykket være med til at skabe et godt billede af Glejbjerg for potentielle tilflyttere, folk som passerer igennem byen eller som har en anden interesse i Glejbjerg. Alle 15 arbejdsgrupper på fremtidsdagen blev bedt om at tage stilling til ovennævnte spørgsmål. De mange svar er sidenhen blevet kogt ned i én sætning, der udtrykker det, som Glejbjerg står for: Det var meget kendetegnende for svarene fra fremtidsdagen, at Glejbjerg er en by, hvor folk bekymrer sig om hinanden, foretager sig mange ting sammen og samtidig er stolte over stedet, hvor de bor og/eller kommer fra. Visionen Verdens bedste naboer skal ifølge Huset G forstås i flere retninger: Mod naboen, der bor ved siden af Mod enhver i Glejbjerg (vi er alle naboer) Beliggenheden gør, at Glejbjerg har gode naboer/ligger attraktivt ift. Esbjerg, Varde, Blåvand, Legoland osv. Visionen Glejbjerg Verdens bedste naboer udspringer af 4 helt afgørende værdier, som Huset G har foreslået efter at have gennemgået alt materiale fra fremtidsdagen. Det er få, stærke personlighedstræk, der karakteriserer glejbjerggenserne i hverdagen og overfor hinanden. De 4 værdier er beskrevet på næste side. 4

5 Glejbjergs værdier Mangfoldig Uendelige muligheder I byen og omegnen som den er nu I udviklingen (viljen og evnen er der!) Glejbjergs indbyggere er meget forskellige Alder, indkomst, herkomst og så videre Der er stor rummelighed også i forhold til hvor meget man engagerer sig Hjælpsom Alle hjælper hinanden i Glejbjerg Også som reservebedsteforældre God integration af nye indbyggere Vi står sammen om at udvikle indkøbsmuligheder, skole og velfungerende foreninger Tryg Gode cykelstier / sikker trafik, også for børnene Godt sammenhold sikrer, at man kender hinanden i medgang og modgang Vi har alle de faciliteter, der er brug for i det daglige Dynamisk Vi skaber masser af aktiviteter Vi udvikler Glejbjerg så byen er attraktiv også for unge familier Vi forener traditionelle dyder med moderne muligheder Det er vigtigt at kende sig selv, før man kan fortælle andre om det! det ved vi nu, og derfor kan visionen og værdierne nu omsættes til egentlige aktiviteter. De kan bruges som et filter, når der skal træffes beslutninger om byens udvikling stemmer beslutningen overens med det, Glejbjerg står for eller skal beslutningen revideres en smule? For at fortælle de gode historier fra Glejbjerg og fordelene ved at bosætte sig i sognet, arbejder Huset G endvidere på en film, der kommer til at ligge på lokalrådets hjemmeside og som vil blive sendt ud til interessenter som Vejen Kommune, ejendomsmæglere, større virksomheder m.m. Filmen forventes færdig i august måned Desuden vil der blive produceret materialer med et ens udtryk, så Glejbjergs vision og værdier altid fremstår på samme måde. Det kan være materialer som signatur, info tekst om Glejbjerg til jobannoncer o.lign., brevpapir, logoer, en by t-shirt osv. Der vil løbende blive informeret herom på hjemmesiden, ligesom der vil være mulighed for at downloade materialerne herfra. Sidst, men ikke mindst er Huset G sammen med lokalrådets webmaster ved at lægge sidste hånd på en helt ny hjemmeside. Den nye hjemmeside kommer til at rumme en lang række nye muligheder og frem for alt gøre den langt nemmere at vedligeholde og udbygge med flere faciliteter, når behovet herfor er tilstede. Hermed afsluttes beskrivelsen af Glejbjergs vision og værdier. På de følgende sider vil det andet delprojekt Landskabsplan for Glejbjerg blive beskrevet. Dog vil visionen og værdierne indirekte være med i denne plan, da tankerne om den fysiske udvikling i høj grad afspejler værdier som dynamik, tryghed, mangfoldighed og hjælpsomhed. 5

6 Landskabsplan for Glejbjerg karakteristika Glejbjerg består af 3 dele landsbyerne Åstrup og Grene samt stationsbyen Glejbjerg. Åstrup Sogn var oprindeligt et typisk landsogn med landbrug og tilhørende servicevirksomheder placeret primært i Åstrup by, hvor også kirken er placeret. Andelsvirksomhederne (Brugsen, mejeri og foderstof) var alle placeret i Grene By. 3 skoler var placeret i Åstrup by, Tvile og Tvilho i dag er alle nedlagt. Da banen i sin tid skulle anlægges valgte man placeringen mellem de 2 byer i Glejbjerg v. den netop anlagte plantage. Herefter udviklede Glejbjerg sig som en typisk stationsby omkring en lang lige gadestrækning. Efterfølgende kom butikker, større boligområde mod øst, skolen, institutioner og hallen til Glejbjerg, som nu er hovedbyen. Åstrup ligger meget smukt i landskabet med den fine landsbykirke og som noget ganske særpræget, er der kun bygget på den ene side af vejen udviklingen gik i stå og her ligger et ganske fint stykke kulturarv med sin særlige historie. Grene er domineret af store anlæg og er noget uharmonisk, men mod syd er der en fin kontakt til landskabet v. Terpling å og ligeledes er der en harmonisk strækning af boliger langs Åbrinken. Glejbjerg er præget af den meget lange Borgergade med de mange bump og uden bymæssig kvalitet. Byen er afgrænset mod vest af banen og Åstrup plantage og mod øst har byen udviklet sit boligkvarter med skole, institution og hal. Byens infrastruktur skaber ikke sammenhæng i byen hverken for bilister eller for cyklister. Byen bærer præg af at lukke af for landskabet der er få grønne kiler der trænger ind i byen og skaber sammenhæng til landskabet. På et af de smukkeste steder mod Terpling å er der placeret erhverv. Ankomst fra vest ad Boldingvej ved Borgergade Ankomst til Grene fra Syd Det åbne land mellem Åstrup og Glejbjerg (hækken standser landskabet) 6

7 Landskabet omkring Glejbjerg bærer præg af de mange vandløb, åer og engdrag omkring disse et meget smukt træk. Derudover er der en del plantager/skove i området. Ligeledes er det meget markant, at der ligger rigtig mange små ejendomme langs vejene i området. Syd for Glejbjerg ligger Terpling å og det er en meget fin landskabelig ankomst man har til byen herfra. Ankommer man til byen gennem Grene er der ligeledes en meget smuk landskabelig ankomst v. Terpling å mod syd. Mellem Åstrup og Glejbjerg trænger landskabet sig ind som et pusterum og kirken ligger frit placeret som et fikspunkt i byen og landskabet. Ankommer man til Glejbjerg fra nord kommer man til et meget poetisk landskabsrum lige inden man kører ind i Åstrup Stødbæk og engdraget deromkring. I den fremtidige byudvikling af Glejbjerg er det vigtigt, at der værnes om de naturværdier, der er i området. Der må ikke bygges for tæt på landskabskvaliteterne og samtidig er det vigtigt at flette by og landskab sammen, så værdierne trænger ind i byen. De typiske plamager af parcelhusområder hører storbyen til ikke i byerne i landskabet. Eksempler på nogle af de mange små gårde i og omkring Glejbjerg Eksempler på villaer i Glejbjerg 7

8 Byforskønnelse 1. Borgergade og Skovbøllingvej Borgergade i Glejbjerg er en typisk stationsvej lang og lige. Derudover bærer den præg af at være fra den tid, hvor bilismen var i fokus frem for grønne bymiljøer. I dag er der trafikreguleret med bump, hvilket nok regulerer, men ikke tilfører vejen og dermed byen æstetik. I fremtiden foreslås det, at arbejde med grønne øer med en bund af græs og hvidblomstrende træer, der bliver placeret forskudt gennem hele Borgergade. Et tiltag, der både vil regulere trafikhastigheden, da det visuelle med træerne gennem gaderummet påvirker bilisten, så farten dæmpes samtidig med, at vejen snævres ind, så man skal køre langsomt for at passere hinanden. For at skabe bedre sikkerhed for cyklister ledes disse indenom øerne og disse steder indsnævres fortovene. Øerne udformes, så de er ca. 8 m lange med græs i bunden og med 3 træer og spot under træerne, så der i de mørke timer skabes en mere intim og poetisk stemning i Borgergade. Med tiden kan de store master udskiftes til mindre master og med placering i begge sider af vejen (evt. forskudt) for at skabe en belysning der matcher byens stemning og understreger, at Glejbjerg er en by og ikke en landevej. Skovbøllingvej vil i fremtiden skulle modtage mere trafik og derfor foreslås, at der også her etableres øer efter samme princip som i Borgergade. Borgergade 8

9 2. Torvet I dag fremstår Torvet ikke som noget Torv, men blot en hævet flade. Rummet flyder ud i parkeringsområdet, så man ikke fornemmer et rum. Foran Andelskassen er der et lille haveanlæg og foran parkeringsområdet er der placeret et lille busog cykelskur der ikke har bymæssig karakter. Når Torvet i fremtiden skal etableres er det vigtigt, at arbejde med et hævet areal, der spænder ud over hele arealet, så rummet bliver samlet. Ligeledes er det vigtigt at få defineret rummet, så det får vægge. Belægningen kan være tegl, granit eller beton. På tværs af rummet lægges der brede bånd i et andet materiale. Foran Andelskassen vokser båndene op og bliver hævede bede med et fint bunddække under de store hvidblomstrende træer og samtidig er der indbygget bænke, så der er mulighed for at sidde på Torvet. For at ramme rummet ind etableres der et nyt aflangt bus- og cykelskur med bymæssig karakter af f.eks. en kombination af mur og glas. Bag den aflange bygning etableres der en stedsegrøn væg af efeu der lukker af mod den grønne parkeringsplads. Belysningen er et element i sig selv. Under træerne placeres der spot og symmetrisk placeres der fine lamper. Som det særlige placeres der et drys af små lamper i belægningen der drives af solceller disse vil samle rummet og give et smuk stemning i de mørke timer. I det sidste felt etableres der et langt smalt lys, der leder ned mod Bøgelund og dermed mod Byens aktive og dynamiske byrum Pladsen. 3. Bøgelund forbindelsen mellem Torv og Plads Lys i belægning Solcelle lyspunkter Forbindelsen ned af Bøgelund mod Pladsen er et vigtigt strøg og det markeres ved at etablere ledepunkter i asfalten i samme materiale som Torvet og i disse cirkler placere de små soldrevne punktlys ligeledes som på Torvet. Et enkelt greb, der bygger videre på det eksisterende. Med tiden udskiftes lamper til de samme som i Borgergade (for at skabe sammenhæng og lede). Grusparkeringen langs den lille skov bevares og langs skolen etableres der større areal til afsætning af børnene både til bus og bil (se nedenfor). Vand i belægning Linje- og siddeplads Grøn væg Plantning under træ 9

10 4. Pladsen Området ved Pladsen er byens pulserende sted med aktivitet og dynamik her ligger byens store institutioner fritidscentret, skolen og børnehave/sfo. Her er liv både dag og aften!! Som området ligger i dag er der ingenting i rummet omkring, der indikerer, at herfra udspringer byens liv pladsen ligger som en parkeringsplads og ser tom, inaktiv og uskøn ud. I fremtiden skal dette område syde af liv også udendørs. Området skal omdannes til byens aktive plads som også skal være et plus for skolen og daginstitutionerne. Trafikmæssigt er det tanken, at man kan sive over pladsen, hvor vejen vil være smal. Det er så tanken at børn kan sættes af langs Bøgelund og langs Stadionvej begge steder kan man køre videre uden det er nødvendigt at krydse pladsen. Alt unødig trafik skal væk fra Pladsen. Pladsen etableres som gågadezone. Tanken er at hele arealet skal hæves (alternativt bygger man videre på det plan, der er i dag, da det er billigere) og fremstå lidt råt med en belægning af asfalt og med tværgående bånd i beton (bånd der samler rummet som på Torvet). På Pladsen placeres en multibane (kan omdannes til skøjtebane om vinteren) med betonbander, der også kan fungere som siddepladser til at hænge ud ved. Derudover placeres der en beachvolleybane med betonbander, en mini boldbane samt skaterområde drysset ud med forhindringer rundt omkring som buler i asfalt, stålbøjler, betonplinte/ elementer og ramper som løst inventar. Til at bryde det hårde look med asfalten, placeres der bløde øer i græs og med træer. På øerne er der plads til gyngesenge i net samt hængekøjer placeret på bund af farvet gummi der skal være plads til både hygge og aktivitet. Derudover placeres der bænke til ophold samt bord/bænke sæt. Belysningen på pladsen tænkes som store master med spot så der kan lyses op og derved skabe et trygt sted til ophold i de mørke timer(tændes ved SMS, så det kun lyser, når der er aktivitet og derved sparer strøm). Langs vejen kobles der armaturhoveder på, som i Borgergade og Bøgelund, så der er sammenhæng i bystrukturen i mørket. Fra pladsen er der adgang til byens nye Krocketbane og klubhus, der er indrammet af et læbælte. Parkeringen anlægges syd for fritidscentret og anlægges som en fin grøn skovparkeringsplads og indrammes af læhegn. Pladsen eks. på græs og belægning Pladsen eks. på multibane Torvet og volden SMS lys 10

11 5. Volden I dag fremstår volden som et meget tilgroet og utrygt sted og den lille legeplads i tilknytning er uden de store legeudfordringer. I fremtiden tænkes Volden som de unges Oase de har ytret, at de mangler et sted at slå telt op, tænde bål, spille beachvolley og hygge sig sammen. Der vil selvfølgelig også være plads til kælkende børn, dagplejemødre osv. For at skabe et trygt sted, skal rammerne være på plads. Der tyndes kraftigt ud, så der i fremtiden kun bevares de gode træer (disse stammes op, så der er kig under). Det gælder både på Volden og beplantning på plænen. Derudover gøres åbningen, til nichen inde i Volden, større. Med dette tiltag skabes der er en forbindelse til området udenfor, hvor der etableres en beachvolleybane med græsvolde omkring. Inde i nichen placeres en bål/grill hytte, der etableres en vandpost og opsættes borde og bænke på en bund af stenmel. Derudover er der plads til få telte. Der placeres en mast med spot på kanten mellem niche i Volden og området udenfor. Der kan sendes en SMS for at tænde lyset, så der kan spilles i de mørke timer. Udenfor vil området fremstå som en klippet plæne med solitære træer og her kan der slås telte op. Selve Volden. vil fremstå i langt græs med solitære træer og der etableres en ny trappe, så der kun er 1 trappe. Den overskydende jord placeres, så der opstår en kælkebakke der breder sig ind i området, hvor der før var legeplads. Med disse tiltag er der skabt tryghed og sammenhæng i området og i fremtiden vil det blive et aktivt grønt rum i byen. 11

12 Byudvikling Der er et stort ønske om at kunne tiltrække nye indbyggere til Glejbjerg og holde på dem der bor der. I den forbindelse er der et stort ønske om at kunne tilbyde forskellige boformer og nye udstykninger i fremtiden. Planen for byudviklingen tager hensyn til begge dele og tager afsæt i mangler og kvaliteter i byen. Manglerne i byen er sammenhæng og det at kunne tilbyde forskellige boformer og kvaliteterne er landskabet omkring. Nogle af de bedste eksempler på det at bo i naturen og i tilknytning til naturen er hvor landskabet og byen fletter sammen. Hvor der fra byen er de fine kig ud i landskabet og hvor landskabet trænger ind i byen som smukke grønninger/marker denne kvalitet er der næsten lukket af for i Glejbjerg, men med den nye byudvikling bringes denne kvalitet til Glejbjerg. En byudvikling med boliger mod øst virker helt naturlig, da der her kan skabes sammenhæng i byen samtidig med at landskabet kan blive en integreret del af byen. Ligeledes virker det helt naturligt at placere et område til lettere erhverv vest for banen i forbindelse med det øvrige erhvervsområde, der ligger der i dag. Stadionvej og Ryttervænget forbindes over en hævet flade på Skovbøllingvej og langs hele forløbet etableres der en fælles cykelog gangsti langs østsiden af vejen der fortsætter bag om plejehjemmet og videre til Åstrup. For at afværge problemer med evt. ekstra trafik på Skovbøllingvej etableres der øer med træer som i Borgergade. Langs vejstrækningen udvikles byen med gårdtomter (x) i moderne tolkning, hvor det er muligt at deludstykke til storparceller, 4 parcelhus grunde, bygge 3-4 længet gård som andelsboliger, ejerlejligheder eller ollekoller. Hvor der i dag ved Ryttervænget er anlagt en sø, bygges der sammenbyggede huse omkring et gadekær. På ydersiden af gadekærsbebygg elsen udstykkes der parcelhusgrunde alle med udsyn til landskabet. Inde i skoven bygges der skovhuse, som er huse med gårdhaver placeret i en grønning i skoven. Alle grunde får udsigt til grønt i form af landskab, gadekær eller skov store kvaliteter og i forhold til byens traditionelle parcelhusudstykninger. 12

13 Infrastruktur Glejbjerg domineres af den lange lige gade gennem byen Borgergade med sine mange bump. I fremtidens infrastruktur tilføres Glejbjerg en sekundær vej, øst om byen til at forbinde byen og fremtidig byudvikling. I den sammenhæng er der peget på følgende udvalgte steder til dels forskønnelse og begrænsning/nedsætning af hastighed: (1) Borgergade. Bump fjernes og i stedet skabes der trafikdæmpende foranstaltning og byforskønnelse. Der anlægges øer med træer forskudt gennem Borgergade (se detaljeret beskrivelse under Byforskønnelse). (2) Torvet. Torvet ligger i dag som et anonymt rum med en hævet asfaltflade og det er meget ulogisk, hvilken vej, man skal ned af Bøgelund til fritidscentret/pladsen. Fremover beholdes den hævede flade, men hele arealet tænkes som et Torv (se beskrivelse under Byforskønnelse) og vejadgang til fritidscentret sker direkte ad Bøgelund. (3) Krydsning v. Åstrup Kirkevej. Punktet er krydsningspunkt for mange cyklister og derfor skal der i fremtiden etableres trafikdæmpende foranstaltning, så der skabes en tryg overgang på stedet. (4) Skovbøllingvej. I fremtiden vil der komme mere trafik i kraft af den nye vej øst om byen og derfor anbefales der at lave øer som i Borgergade evt. mindre. (5) Fritidscentret/Pladsen. I forbindelse med etablering af Pladsen v. fritidscentret/skolen/børnehaven er det vigtigt, at der er stor trafiksikkerhed. Der lægges op til at børn kan sættes af på hver side af pladsen og at bilerne ikke skal ind og krydse pladsen. Der vil være mulighed for sivetrafik hen over pladsen, som får status af gågade. (6) Krydsning v. Stadionvej/Skovbøllingvej. I forbindelse med den nye vej mod øst/forlængelse af Ryttervænget og det videre forløb ad Stadionvej er det vigtigt at få skabt en sikker krydsning. Det anbefales at etablere et større areal som hævet flade/pladsdannelse også som en fin ankomst til byen. (7) Cykel/gangsti. Bag om byen anlægges en fælles cykel- og gangsti til at forbinde byen fra Grene til Åstrup (se afsnit under Natur og Fritid). 13

14 Natur og Fritid Glejbjerg rummer gode rammer for et aktivt natur- og fritidsliv. I fremtidsvisionen for nye tiltag arbejdes.der med med udvikling vest for banen for dem der vil motionere m.v. mere voksent baserede tiltag og udvikling øst for banen med aktiviteter specielt for børn/børnefamilier og unge. Aktiviteter der foreslås i nærhed til byen er følgende: (1) I Åstrup plantage etableres der belysning på stierne og der opsættes udendørs motionsredskaber, søen oprenses og der etableres ophold med bålsted og shelters. (2) I skoven v. skolen etableres der en stor skovlegeplads/tarzanbane og opholdssted med bålhus og borde/bænke. (3) Området ved fritidscentret omdannes til en aktiv plads med multibane (skøjtebane om vinteren), beachvolleybane, skaterområde, kroket og ophold. (4) Volden omdannes til et trygt mødested for de unge med bålhus, vandpost og teltplads. Samtidig også kælkebane, legeområde og mødested for andre. (5) Banens fremtid er endnu uvis, men hvis den lukker er der rige muligheder for at etablere både dresinebane på banelegemet og cykel- og gangsti langs med banen. Ud over de forskellige aktivitetstiltag er det et stort ønske fra borgernes side at få udviklet stisystemerne i området. I nærområdet peges der på følgende tiltag i stisystemet: Der etableres en fælles gang- og cykelsti fra Grene til Åstrup øst om byen. Der etableres cykelsti langs Fåborgvej fra Kirkestien frem til Borgergade Der etableres belysning på ruten øst for byen ad Åbrinken og Skovbøllingvej. Der etableres stier langs Terpling å, så der bliver adgang til den skønne natur. 14

15 Det videre forløb Der blev foreslået rigtig mange spændende idéer til Glejbjergs udvikling. De vigtigste punkter er gengivet i dette materiale, men derudover ligger der mange gode idéer, som alle vil indgå i fremtidens arbejde. For at komme rigtigt videre fra borgerdagen, vil der først og fremmest blive afholdt et møde med kommunen, hvor hele materialet vil blive præsenteret. På mødet, som forventes afholdt kort efter sommerferien 2009, deltager også Helene Plet. Desuden vil der blive afholdt et ekstra møde for alle unge i Glejbjerg, hvor de vil blive forelagt fremtidsplanerne, specielt med henblik på projektet i Volden, som oprindelig udsprang af de unges fremtidsværksted på borgerdagen i februar. På borgerdagen i juni fremlagde Lokalrådet endvidere deres oplæg til prioritering af projekter med tilhørende arbejdsgrupper. De prioriterede projekter er: Velkomstudvalg Visionen Verdens bedste naboer skal følges op med aktiviteter overfor nye naboer. Derfor skal Lokalrådets hidtidige materiale revideres og nye tanker skal tænkes for at give tilflyttere den bedst mulige start i Glejbjerg. Projekt i Volden På fremtidsdagen i februar var der en overvældende interesse, ikke mindst fra de unge, til at realisere idéerne om et langt mere attraktivt og aktivt område omkring Volden. Desuden vurderes det, at projektet kan gennemføres med forholdsvis begrænsede økonomiske udgifter. Naturstiprojekt Naturstier i og omkring Glejbjerg var ligeledes et punkt, som fyldte meget på fremtidsdagen. Lokalrådet har i forvejen samlet næsten kr til projektet, og en arbejdsgruppe har lavet et stort forarbejde. Visionsudvalg Lokalrådet har forsøgt at skabe et forum, hvor diskussionerne fra fremtidsdagen kan fortsætte. Dette forum består indtil videre af en gruppe personer med vidt forskellig baggrund, der prøver at diskutere skæve idéer og projekter, der går på tværs af interessegrupper, alder, geografi osv. Under borgermødet blev der rundsendt sedler, hvor interesserede kunne notere deres navn. Det resulterede i mere end 20 interesserede, som alle vil blive indkaldt til møde i de respektive arbejdsgrupper umiddelbart efter sommerferien Alle med interesse for at give en hånd med, er meget velkomne til at kontakte Lokalrådet. 15

16 Afslutning. Som nævnt i begyndelsen af dette materiale, startede processen omkring en udviklingsplan helt tilbage i Det har således været en lang proces, men ikke desto mindre utrolig interessant. Lokalrådet har oplevet en enorm interesse for hele processen og var ikke mindst overvældede over den store tilslutning til fremtidsdagen, hvor næsten 20% af hele sognets befolkning deltog! Det tegner godt for fremtiden og det er Lokalrådets håb og tro, at dampen ved fælles hjælp kan holdes oppe på de enkelte projekter, ligesom materialet vil være et godt grundlag for den fremtidige udvikling af byen og sognet. Ligeledes vil det være gavnligt i den løbende dialog med Vejen Kommune og med tilskudsgivere ved nye projekter. Dette materiale vil blive trykt og tilbudt samtlige husstande i forbindelse med den årlige byfest i juli. Desuden sendes materialet til samtlige byrådspolitikere og andre samarbejdspartnere. Der skal lyde en stor tak til de firmaer/organisationer, der har bidraget til gennemførelsen af udviklingsplanen: Velfærdsministeriets Landdistriktspulje Fødevareministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv / LAG Vejen Vejen Kommune Andelskassen Sydvestjylland Helene Plet, Landskabsarkitekt Karsten Laursen, Direktør Huset G Mikael Kamber, Direktør Syddanske Medier Eventuelle spørgsmål til dette materiale, til selve udviklingsplanen eller generelt til Lokalrådets arbejde, kan rettes til Glejbjerg Lokalråd se detaljer på 16