Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007

Transkript

1 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2007 Nationale kontrolorganer 1

2 Menneskeret i Danmark Status 2007 Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand. phil., Ph.d. Anette Faye Jacobsen Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll Mag.art. Ph.d. i historie Eva Maria Lassen Cand.jur. Ph.d. Kim Ulrich Kjær Cand.jur. Lisbeth Arne Pedersen Cand.jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. Jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.mag. E.M.A. Rikke Frank Jørgensen Seniorforsker, Ph.d. Stéphanie Lagoutte Indsamling og bearbejdning af materiale: Martin Ole Futtrup, Dorien van Veelen og Christoffer Ulrik Badse Printed in Denmark 2007 by Handy-Print A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN

3 FORORD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Indhold LÆSEVEJLEDNING NATIONALE DOMSTOLE NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE INTERNATIONALE KONTROLORGANER STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Retten til personlig frihed Retten til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Retten til forenings og forsamlingsfrihed Retten til effektive retsmidler Forbud mod diskrimination ) Generelt ) Kønsligestilling ) Alder ) Etnicitet og race ) Seksuel orientering

4 Forord 6) Religion og tro ) Personer med funktionsnedsættelse ) Politisk overbevisning ) Social oprindelse Retten til respekt for ejendom Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER Kvinders rettigheder Barnets rettigheder Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Flygtninges og migranters rettigheder UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETLIG INFORMATION Institut for Menneskerettigheder Udvalgte klagemuligheder Rådgivning og retshjælpsorganisationer OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER STIKORDSREGISTER PARIS-PRINCIPPERNE

5 FORORD Frihed som værdi og princip i retsstaten er menneskerettighedernes omdrejningspunkt. Fundamentale friheder som ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, foreningsfrihed, personlig frihed og selvbestemmelsesret er afgørende for det enkelte menneskes liv og deltagelse som medborger i et demokratisk samfund. Og forudsætningen for en sådan deltagelse og for den enkelte borgers og fællesskabets trivsel er det frie valg med hensyn til egen udvikling, familie, uddannelse, beskæftigelse og bopæl. Kravet om frihed omfatter også friheden til forskellighed. EU har udnævnt 2007 til at være europæisk år for lige muligheder for alle. Lige muligheder for alle handler om lighed og frihed til forskellighed. For at denne frihed skal blive til virkelighed for alle, skal et inkluderende demokratisk samfund bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling. Et rummeligt samfund inkluderer alle uanset deres køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationale eller sociale oprindelse, formueforhold, alder, handicap eller seksuelle orientering. Et rummeligt samfund værner om og fremmer friheden, og det sikrer, at alle kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Den enkelte borgers frihed kan kun undtagelsesvis begrænses, når andre borgeres tilsvarende frihed bringes i fare, eller når hensynet til det samfundsmæssige fællesskab vejer tungere end hensynet til den enkelte. Denne vurdering om, hvorvidt et indgreb i borgernes friheder kan retfærdiggøres, vil i en tid med frygt for terrorisme og kriminalitet komme under pres. I det følgende gives eksempler på retlige og faktiske tiltag, der i 2007 har haft positive eller negative konsekvenser for borgernes muligheder for at nyde og udøve de friheder, som de er sikret i den danske grundlov, i menneskerettighedskonventionerne, i EU-direktiverne, samt den kommende reformtraktats charter om grundlæggende rettigheder. Forord Anti-terrorismeindsatsen og politiets efterforskning Anti-terror tiltag har især bragt visse rettigheder i fokus på europæisk plan, såsom forbudet mod tortur og frihedsberøvelse samt privatlivets beskyttelse. I Danmark har brugen af information modtaget fra lande, der er kendt for at udøve tortur, bragt udstrækningen af torturforbudet til diskussion. Torturforbudets absolutte karakter har dermed fået betydning ud over en snæver beskyttelse inden for nationale grænser, hvilket betyder, at staterne ikke kun er forpligtet til at afstå fra at bruge tortur, men også til at medvirke til bekæmpelsen af tortur i andre medlemsstater. Adgangen til at bruge torturinformation i efterforskningen må derfor som udgangspunkt anses for 5

6 Forord afskåret. Hvis en katastrofe, der vil kræve menneskeliv, imidlertid kan afværges på grund af modtagne oplysninger fremkaldt ved brug af tortur, er det i lyset af menneskeretten til livet og et krav om effektiv efterforskning åbenbart, at oplysningerne kan og skal anvendes for at beskytte borgernes liv. Omfanget af forpligtelserne i relation til torturforbudet er tillige blevet mere relevant, idet danske soldater aktivt er tilstede i konfliktsituationer rundt omkring i verdenen. Dette medfører, at menneskeretlige overvejelser i forbindelse med tilbageholdelse og udlevering af fanger til stadighed bør have en fremtrædende plads i undervisningen af udsendte. Som led i anti-terror indsatsen i Danmark trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft i Den har væsentlig indvirkning på den enkelte borgers frihed, idet den muliggør en systematisk afdækning af en persons trafikmønster på nettet, mail, fastnet- og mobiltelefon. Det vil således være muligt for politiet fremover at indhente dommerkendelse til både historiske oplysninger om en persons trafikdata, herunder hvilke numre, der er kaldt og hvornår der er koblet op til nettet samt til overvågning af fremtidig kommunikation. Disse oplysninger bidrager sammen med den øvrige mængde af persondata, der er registreret hos offentlige myndigheder og private enheder, til, at den danske borgers historie, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, økonomi, sundhed, adfærd, præferencer og meget andet kan samles i en komplet personprofil, der gør vedkommende transparent i forhold til statslige myndigheder. I lyset heraf er det positivt, at regeringen afstod fra at gennemføre adgang for politiet til at skanne indholdet af telekommunikation inden for et afgrænset område. En sådan telefonskanning udgør et særligt alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, idet indgrebet i meget vidt omfang vil kunne omfatte kommunikation blandt personer, som ikke er mistænkt eller vil kunne mistænkes for kriminalitet. Politiets nuværende efterforskningsmidler har i år vist sig effektive i indsatsen for at forebygge terrorisme. Der har således været foretaget anholdelser, og domfældelse er sket i flere sager vedrørende overtrædelse af anti-terror bestemmelserne i straffeloven, ligesom politi og efterretningstjeneste har øget opmærksomheden i forhold til, hvorvidt marginaliserede unge bliver ofre for radikalisering. Derimod har politiets generelle brug af skydevåben og anden magtanvendelse givet anledning til bekymring hos FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. Særligt har man hæftet sig ved antallet af dødsfald som følge af brug af skydevåben, samt de efterforskningsmæssige procedurer og den eksisterende struktur for klageadgang. 6

7 Menneskehandel Menneskehandel er uden tvivl en af de værste og groveste overtrædelser af menneskerettighederne. De handlede mennesker bliver ofre for moderne slaveri, med livslange fysiske, psykiske, seksuelle og følelsesmæssige konsekvenser til følge. Tingsliggørelse af mennesket, som slaveriet er udtryk for, har således vidtrækkende, negative konsekvenser for samfundets sikring af respekt for det enkelte menneskes værdighed og frihed, for ligestilling mellem kvinder og mænd og for beskyttelse af børn og personer, der er udsatte og marginaliserede på grund af fattigdom. Det er derfor positivt, at Danmark i 2007 har ratificeret Europarådets konvention om kvindehandel. Konventionen foreskriver en række foranstaltninger, der skal sikre og fremme beskyttelsen af handlede menneskers rettigheder, herunder både trænet og kvalificeret personale, samarbejde mellem myndigheder og organisationer samt procedurer, der er velegnede til at imødekomme de behov og den særlige situation, som handlede mennesker befinder sig i. En vigtig forpligtelse efter konventionen er, at støtten til det handlede menneske ikke må gøres betinget af hendes eller hans indvilligelse i at medvirke som vidne under en retssag. Vigtigheden af den ubetingede støtte er understreget ved, at bestemmelsen ikke er udformet som en forpligtelse til at afstå fra at stille et sådant krav, men derimod som en positiv forpligtelse til at vedtage lovgivning og andre foranstaltninger, der sikrer, at sådanne betingelser ikke opstilles. En væsentlig udfordring for at sikre effektiv beskyttelse af handlede mennesker i Danmark er at identificere og anerkende handlede mennesker som ofre for menneskerettighedskrænkelser frem for som illegale migranter. Menneskehandel bliver i dag anset som et område, der hører under udlændingemyndighederne, hvilket har som konsekvens, at mange af de handlede kvinder og mænd ikke opnår status som handlede mennesker med alt, hvad det fører med sig af behandlings-, støtte- og omsorgsbehov, programmer for sikker hjemsendelse og mulighed for at søge erstatning. I stedet behandles de som illegale migranter med oplevelsen af at blive stigmatiseret yderligere som konsekvens af bl.a. frihedsberøvelse og at blive hjemsendt til en uvis fremtid, hvor de i langt de fleste tilfælde er i høj risiko for at ende som ofre for menneskehandel endnu engang. Forord Mennesker med funktionsnedsættelse Danmark undertegnede FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse i Konventionen viser, hvordan menneskerettighederne skal gennemføres for mennesker med handicap og fastslår, at handicappede mennesker skal sikres deltagelse og inklusion i samfundet på lige 7

8 Forord vilkår med andre borgere. Det stiller krav til fysisk tilgængelighed og til ligebehandling og ikke-diskrimination i alle dele af samfundslivet. Et par konkrete sager fra Vestre Landsret viser, at personer med handicap møder barrierer i forbindelse med beskæftigelse. Sagerne omhandler afskedigelse af personer med funktionsnedsættelse på grund af henholdsvis posttraumatisk stresssyndrom og sklerose. Landsretten fandt, at disse funktionsnedsættelser ikke udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. En sådan snæver fortolkning af begrebet handicap ved de danske domstole kan få en uheldig indvirkning på handicappedes frihed og lige muligheder til reelt at deltage på arbejdsmarkedet. Pressefrihed Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i adskillige domme gennem tiden fastslået, at pressen nyder et særligt ytringsfrihedsprivilegium som offentlighedens vagthund. Pressens beskyttelse er af særlig vigtighed i et demokrati, og pressen har pligt til at videregive information og idéer, som har offentlig interesse herunder også nyheder, der risikerer at fornærme eller forurolige dele af befolkningen. Pressens rolle som offentlighedens vagthund og den deraf følgende udvidede beskyttelse af ytringsfriheden for journalister gælder dog stadigt primært ved videreformidling af andres lovbrud. Et godt eksempel på dette var sagen om journalister fra Berlingske Tidende, der viderebragte fortrolige oplysninger, som blev lækket af en person i efterretningstjenesten. Københavns Byret frifandt journalisterne og chefredaktøren, bl.a. med henvisning til ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt straffelovens hensyn til åbenbar almeninteresse, hvilket understreger princippet om journalisters pressefrihed i det danske samfund. Religionsfrihed Friheden til selvstændigt at udvikle sin tro og religiøsitet eller til at fravælge eller skifte religion er absolut beskyttet i menneskerettighedskonventionerne og er en grundbestandel i et pluralistisk samfund. Derimod har staten, under visse omstændigheder, adgang til at tillade en begrænsning i manifestationen eller udøvelsen af religion. En sådan manifestation har været på dagsordenen, nemlig en mandlig sikh s Kirpan-kniv, der bæres inden for tøjet som et religiøst symbol. I forhold til retten til at bære Kirpan-kniven mente Landsretten ikke, at det udgjorde et anerkendelsesværdigt formål efter våbenloven, at kniven blev båret af en troende sikh som et religiøst symbol, og han blev derfor dømt for overtrædelse af våbenloven. Afgørelsen er utvivlsomt rigtig efter dansk ret, men det skal bemærkes, at der i forskellige lande hersker forskellige op- 8

9 fattelser af, hvorvidt der bør gælde et særligt krav om rimelig tilpasning i forhold til religiøse minoriteters religionsmanifestation. Netop et sådant krav har ført til, at bl.a. den canadiske højesteret og den svenske diskriminationsombudsinstitution har fastslået, at kirpan-kniven må respekteres som et religiøst symbol, og at det derfor vil stride mod både friheden til religionsudøvelse og forbudet mod diskrimination at forbyde sikh er at bære en sådan kniv. Året bød også på en opsigtsvækkende ikke-juridisk bindende FN-resolution fra Menneskerettighedsrådet, der opfordrede medlemsstaterne til at arbejde for øget tolerance og respekt for alle religioner og deres værdigrundlag og til at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod religiøst baseret had, diskrimination og trusler. Resolutionen understreger det fokus, der de sidste par år har været på religionens rolle i samfundet samt den uenighed, der eksisterer mellem forskellige dele af verdenen på dette følsomme område. Flere EU-lande, heriblandt Danmark, stemte med god grund imod resolutionen. De påpegede det problematiske i at forene religionsbespottelse og religiøst begrundet diskrimination, da de to begreber er meget forskellige af natur. Landene understregede, at de internationale menneskerettigheder alene beskytter individets ret til religionsfrihed og ikke religionen i sig selv. Forord Børn i asylcentre Børns frihed og trivsel er under pres i asylcentrene, fordi de i mange tilfælde ikke har mulighed for at leve et liv, der tilgodeser deres behov for omsorg, udvikling og sundhed. Børnenes forhold blev i 2007 undersøgt i en række danske rapporter, som påpegede, at børnene lider under det psykiske pres, der bl.a. opstår i familierne. Det er Danmarks ansvar at drage omsorg for disse børn på en måde, der opfylder børnekonventionens princip om altid at sikre barnets bedste interesse. Der er i år også udtalt bekymring over børnenes forhold i asylcentrene af FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. En fastholdelse af frihed som kendetegn for det danske samfund fordrer øget opmærksomhed og bevidsthed om den afgørende betydning, friheden har såvel for den enkelte borgers trivsel og deltagelse som for samfundet som helhed. Ligesom en fælles forståelse af rettigheder og friheder er af største vigtighed for den fulde realisering af menneskerettighederne. Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder 9

10 Institut for Menneskerettiigheder en National Menneskerettighedsorganisation INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper 2. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 16 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet: Race og Etnicitet. 1) Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland. 2) Akkreditering A-Status. Institut for Menneskerettigheder blev i 2007, som led i en periodevis evaluering, vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om angivet i FN s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN s Menneskerettighedsråd og FN s Komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Instituttet vil blive reevalueret i

11 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2007 findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2007, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2006 til oktober 2007, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2006 til den 1. oktober 2007 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på 11

12 Læsevejledning Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på I Status 2007 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 228 i Status Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt informationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisationers hjemmesider. 12

13 NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2007 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2006 frem til den 1. oktober Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten. Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven ( 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne. 13

14 Nationale domstole Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU. 14

15 NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nærmere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombudsmanden. Se side 218 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. Status 2007 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination. Folketingets Ombudsmand Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Nationale tilsyns- og klageorganer Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. 15

16 Nationale tilsyns- og klageorganer Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen. Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr. 756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside 16

17 Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemmeside: Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Forslaget indebærer, at der etableres et samlet klagenævn, der kan træffe afgørelse og tilkende godtgørelse i alle sager vedrørende overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet. Ifølge lovforslaget er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling. Forslaget er en forbedring, med en introduktion af en administrativ klageadgang for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med handicap, der ellers kun kan gå til de almindelige domstole eller det arbejdsretlige system, hvis de føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling, hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Som forslaget foreligger ændres der ikke i de begrænsninger, der ligger i at en række diskriminationsgrunde kun er omfattet af diskriminationsforbudet på arbejdsmarkedet, mens kønsdiskrimination og etnisk diskrimination er omfattet af de forbud, der gælder i andre sektorer og dele af samfundslivet. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes, nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. Forslaget var planlagt fremsat i oktober 2007, men bortfaldt p.g.a. valget d. 13. november Nationale tilsyns- og klageorganer Forslaget om Det Fælles Klagenævn er inkluderet i det nye regeringsgrundlag, og vil blive genfremsat. 17

18 Nationale tilsyns- og klageorganer Institut for Menneskerettigheder opstiller i sin udredning nr. 5 Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, en række anbefalinger til, hvordan et nyt fælles klageorgan i samspil med et generelt diskriminationsforbud og en institutionel ramme for ligebehandlingsfremmende aktiviteter kan imødekomme det behov for beskyttelse mod diskrimination og fremme af ligebehandling, der eksisterer i Danmark i dag. Institut for Menneskerettigheders udredning: Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag er tilgængelig på: 18

19 INTERNATIONALE DOMSTOLE Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres). Internationale domstole Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i. Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke krænkelse) blevet realitetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. EF-Domstolen EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og 19

20 Internationale domstole forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten. EF-Domstolen har taget stilling til en sag om bl.a. fri bevægelighed og etableringsfrihed. Danmark tabte en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensionsindbetalinger ved indbetalinger til udenlandske selskaber. 20