Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007

Transkript

1 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2007 Nationale kontrolorganer 1

2 Menneskeret i Danmark Status 2007 Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand. phil., Ph.d. Anette Faye Jacobsen Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll Mag.art. Ph.d. i historie Eva Maria Lassen Cand.jur. Ph.d. Kim Ulrich Kjær Cand.jur. Lisbeth Arne Pedersen Cand.jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. Jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.mag. E.M.A. Rikke Frank Jørgensen Seniorforsker, Ph.d. Stéphanie Lagoutte Indsamling og bearbejdning af materiale: Martin Ole Futtrup, Dorien van Veelen og Christoffer Ulrik Badse Printed in Denmark 2007 by Handy-Print A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN

3 FORORD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Indhold LÆSEVEJLEDNING NATIONALE DOMSTOLE NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE INTERNATIONALE KONTROLORGANER STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Retten til personlig frihed Retten til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Retten til forenings og forsamlingsfrihed Retten til effektive retsmidler Forbud mod diskrimination ) Generelt ) Kønsligestilling ) Alder ) Etnicitet og race ) Seksuel orientering

4 Forord 6) Religion og tro ) Personer med funktionsnedsættelse ) Politisk overbevisning ) Social oprindelse Retten til respekt for ejendom Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER Kvinders rettigheder Barnets rettigheder Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Flygtninges og migranters rettigheder UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETLIG INFORMATION Institut for Menneskerettigheder Udvalgte klagemuligheder Rådgivning og retshjælpsorganisationer OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER STIKORDSREGISTER PARIS-PRINCIPPERNE

5 FORORD Frihed som værdi og princip i retsstaten er menneskerettighedernes omdrejningspunkt. Fundamentale friheder som ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, foreningsfrihed, personlig frihed og selvbestemmelsesret er afgørende for det enkelte menneskes liv og deltagelse som medborger i et demokratisk samfund. Og forudsætningen for en sådan deltagelse og for den enkelte borgers og fællesskabets trivsel er det frie valg med hensyn til egen udvikling, familie, uddannelse, beskæftigelse og bopæl. Kravet om frihed omfatter også friheden til forskellighed. EU har udnævnt 2007 til at være europæisk år for lige muligheder for alle. Lige muligheder for alle handler om lighed og frihed til forskellighed. For at denne frihed skal blive til virkelighed for alle, skal et inkluderende demokratisk samfund bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling. Et rummeligt samfund inkluderer alle uanset deres køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationale eller sociale oprindelse, formueforhold, alder, handicap eller seksuelle orientering. Et rummeligt samfund værner om og fremmer friheden, og det sikrer, at alle kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Den enkelte borgers frihed kan kun undtagelsesvis begrænses, når andre borgeres tilsvarende frihed bringes i fare, eller når hensynet til det samfundsmæssige fællesskab vejer tungere end hensynet til den enkelte. Denne vurdering om, hvorvidt et indgreb i borgernes friheder kan retfærdiggøres, vil i en tid med frygt for terrorisme og kriminalitet komme under pres. I det følgende gives eksempler på retlige og faktiske tiltag, der i 2007 har haft positive eller negative konsekvenser for borgernes muligheder for at nyde og udøve de friheder, som de er sikret i den danske grundlov, i menneskerettighedskonventionerne, i EU-direktiverne, samt den kommende reformtraktats charter om grundlæggende rettigheder. Forord Anti-terrorismeindsatsen og politiets efterforskning Anti-terror tiltag har især bragt visse rettigheder i fokus på europæisk plan, såsom forbudet mod tortur og frihedsberøvelse samt privatlivets beskyttelse. I Danmark har brugen af information modtaget fra lande, der er kendt for at udøve tortur, bragt udstrækningen af torturforbudet til diskussion. Torturforbudets absolutte karakter har dermed fået betydning ud over en snæver beskyttelse inden for nationale grænser, hvilket betyder, at staterne ikke kun er forpligtet til at afstå fra at bruge tortur, men også til at medvirke til bekæmpelsen af tortur i andre medlemsstater. Adgangen til at bruge torturinformation i efterforskningen må derfor som udgangspunkt anses for 5

6 Forord afskåret. Hvis en katastrofe, der vil kræve menneskeliv, imidlertid kan afværges på grund af modtagne oplysninger fremkaldt ved brug af tortur, er det i lyset af menneskeretten til livet og et krav om effektiv efterforskning åbenbart, at oplysningerne kan og skal anvendes for at beskytte borgernes liv. Omfanget af forpligtelserne i relation til torturforbudet er tillige blevet mere relevant, idet danske soldater aktivt er tilstede i konfliktsituationer rundt omkring i verdenen. Dette medfører, at menneskeretlige overvejelser i forbindelse med tilbageholdelse og udlevering af fanger til stadighed bør have en fremtrædende plads i undervisningen af udsendte. Som led i anti-terror indsatsen i Danmark trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft i Den har væsentlig indvirkning på den enkelte borgers frihed, idet den muliggør en systematisk afdækning af en persons trafikmønster på nettet, mail, fastnet- og mobiltelefon. Det vil således være muligt for politiet fremover at indhente dommerkendelse til både historiske oplysninger om en persons trafikdata, herunder hvilke numre, der er kaldt og hvornår der er koblet op til nettet samt til overvågning af fremtidig kommunikation. Disse oplysninger bidrager sammen med den øvrige mængde af persondata, der er registreret hos offentlige myndigheder og private enheder, til, at den danske borgers historie, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, økonomi, sundhed, adfærd, præferencer og meget andet kan samles i en komplet personprofil, der gør vedkommende transparent i forhold til statslige myndigheder. I lyset heraf er det positivt, at regeringen afstod fra at gennemføre adgang for politiet til at skanne indholdet af telekommunikation inden for et afgrænset område. En sådan telefonskanning udgør et særligt alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, idet indgrebet i meget vidt omfang vil kunne omfatte kommunikation blandt personer, som ikke er mistænkt eller vil kunne mistænkes for kriminalitet. Politiets nuværende efterforskningsmidler har i år vist sig effektive i indsatsen for at forebygge terrorisme. Der har således været foretaget anholdelser, og domfældelse er sket i flere sager vedrørende overtrædelse af anti-terror bestemmelserne i straffeloven, ligesom politi og efterretningstjeneste har øget opmærksomheden i forhold til, hvorvidt marginaliserede unge bliver ofre for radikalisering. Derimod har politiets generelle brug af skydevåben og anden magtanvendelse givet anledning til bekymring hos FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. Særligt har man hæftet sig ved antallet af dødsfald som følge af brug af skydevåben, samt de efterforskningsmæssige procedurer og den eksisterende struktur for klageadgang. 6

7 Menneskehandel Menneskehandel er uden tvivl en af de værste og groveste overtrædelser af menneskerettighederne. De handlede mennesker bliver ofre for moderne slaveri, med livslange fysiske, psykiske, seksuelle og følelsesmæssige konsekvenser til følge. Tingsliggørelse af mennesket, som slaveriet er udtryk for, har således vidtrækkende, negative konsekvenser for samfundets sikring af respekt for det enkelte menneskes værdighed og frihed, for ligestilling mellem kvinder og mænd og for beskyttelse af børn og personer, der er udsatte og marginaliserede på grund af fattigdom. Det er derfor positivt, at Danmark i 2007 har ratificeret Europarådets konvention om kvindehandel. Konventionen foreskriver en række foranstaltninger, der skal sikre og fremme beskyttelsen af handlede menneskers rettigheder, herunder både trænet og kvalificeret personale, samarbejde mellem myndigheder og organisationer samt procedurer, der er velegnede til at imødekomme de behov og den særlige situation, som handlede mennesker befinder sig i. En vigtig forpligtelse efter konventionen er, at støtten til det handlede menneske ikke må gøres betinget af hendes eller hans indvilligelse i at medvirke som vidne under en retssag. Vigtigheden af den ubetingede støtte er understreget ved, at bestemmelsen ikke er udformet som en forpligtelse til at afstå fra at stille et sådant krav, men derimod som en positiv forpligtelse til at vedtage lovgivning og andre foranstaltninger, der sikrer, at sådanne betingelser ikke opstilles. En væsentlig udfordring for at sikre effektiv beskyttelse af handlede mennesker i Danmark er at identificere og anerkende handlede mennesker som ofre for menneskerettighedskrænkelser frem for som illegale migranter. Menneskehandel bliver i dag anset som et område, der hører under udlændingemyndighederne, hvilket har som konsekvens, at mange af de handlede kvinder og mænd ikke opnår status som handlede mennesker med alt, hvad det fører med sig af behandlings-, støtte- og omsorgsbehov, programmer for sikker hjemsendelse og mulighed for at søge erstatning. I stedet behandles de som illegale migranter med oplevelsen af at blive stigmatiseret yderligere som konsekvens af bl.a. frihedsberøvelse og at blive hjemsendt til en uvis fremtid, hvor de i langt de fleste tilfælde er i høj risiko for at ende som ofre for menneskehandel endnu engang. Forord Mennesker med funktionsnedsættelse Danmark undertegnede FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse i Konventionen viser, hvordan menneskerettighederne skal gennemføres for mennesker med handicap og fastslår, at handicappede mennesker skal sikres deltagelse og inklusion i samfundet på lige 7

8 Forord vilkår med andre borgere. Det stiller krav til fysisk tilgængelighed og til ligebehandling og ikke-diskrimination i alle dele af samfundslivet. Et par konkrete sager fra Vestre Landsret viser, at personer med handicap møder barrierer i forbindelse med beskæftigelse. Sagerne omhandler afskedigelse af personer med funktionsnedsættelse på grund af henholdsvis posttraumatisk stresssyndrom og sklerose. Landsretten fandt, at disse funktionsnedsættelser ikke udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. En sådan snæver fortolkning af begrebet handicap ved de danske domstole kan få en uheldig indvirkning på handicappedes frihed og lige muligheder til reelt at deltage på arbejdsmarkedet. Pressefrihed Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i adskillige domme gennem tiden fastslået, at pressen nyder et særligt ytringsfrihedsprivilegium som offentlighedens vagthund. Pressens beskyttelse er af særlig vigtighed i et demokrati, og pressen har pligt til at videregive information og idéer, som har offentlig interesse herunder også nyheder, der risikerer at fornærme eller forurolige dele af befolkningen. Pressens rolle som offentlighedens vagthund og den deraf følgende udvidede beskyttelse af ytringsfriheden for journalister gælder dog stadigt primært ved videreformidling af andres lovbrud. Et godt eksempel på dette var sagen om journalister fra Berlingske Tidende, der viderebragte fortrolige oplysninger, som blev lækket af en person i efterretningstjenesten. Københavns Byret frifandt journalisterne og chefredaktøren, bl.a. med henvisning til ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt straffelovens hensyn til åbenbar almeninteresse, hvilket understreger princippet om journalisters pressefrihed i det danske samfund. Religionsfrihed Friheden til selvstændigt at udvikle sin tro og religiøsitet eller til at fravælge eller skifte religion er absolut beskyttet i menneskerettighedskonventionerne og er en grundbestandel i et pluralistisk samfund. Derimod har staten, under visse omstændigheder, adgang til at tillade en begrænsning i manifestationen eller udøvelsen af religion. En sådan manifestation har været på dagsordenen, nemlig en mandlig sikh s Kirpan-kniv, der bæres inden for tøjet som et religiøst symbol. I forhold til retten til at bære Kirpan-kniven mente Landsretten ikke, at det udgjorde et anerkendelsesværdigt formål efter våbenloven, at kniven blev båret af en troende sikh som et religiøst symbol, og han blev derfor dømt for overtrædelse af våbenloven. Afgørelsen er utvivlsomt rigtig efter dansk ret, men det skal bemærkes, at der i forskellige lande hersker forskellige op- 8

9 fattelser af, hvorvidt der bør gælde et særligt krav om rimelig tilpasning i forhold til religiøse minoriteters religionsmanifestation. Netop et sådant krav har ført til, at bl.a. den canadiske højesteret og den svenske diskriminationsombudsinstitution har fastslået, at kirpan-kniven må respekteres som et religiøst symbol, og at det derfor vil stride mod både friheden til religionsudøvelse og forbudet mod diskrimination at forbyde sikh er at bære en sådan kniv. Året bød også på en opsigtsvækkende ikke-juridisk bindende FN-resolution fra Menneskerettighedsrådet, der opfordrede medlemsstaterne til at arbejde for øget tolerance og respekt for alle religioner og deres værdigrundlag og til at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod religiøst baseret had, diskrimination og trusler. Resolutionen understreger det fokus, der de sidste par år har været på religionens rolle i samfundet samt den uenighed, der eksisterer mellem forskellige dele af verdenen på dette følsomme område. Flere EU-lande, heriblandt Danmark, stemte med god grund imod resolutionen. De påpegede det problematiske i at forene religionsbespottelse og religiøst begrundet diskrimination, da de to begreber er meget forskellige af natur. Landene understregede, at de internationale menneskerettigheder alene beskytter individets ret til religionsfrihed og ikke religionen i sig selv. Forord Børn i asylcentre Børns frihed og trivsel er under pres i asylcentrene, fordi de i mange tilfælde ikke har mulighed for at leve et liv, der tilgodeser deres behov for omsorg, udvikling og sundhed. Børnenes forhold blev i 2007 undersøgt i en række danske rapporter, som påpegede, at børnene lider under det psykiske pres, der bl.a. opstår i familierne. Det er Danmarks ansvar at drage omsorg for disse børn på en måde, der opfylder børnekonventionens princip om altid at sikre barnets bedste interesse. Der er i år også udtalt bekymring over børnenes forhold i asylcentrene af FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. En fastholdelse af frihed som kendetegn for det danske samfund fordrer øget opmærksomhed og bevidsthed om den afgørende betydning, friheden har såvel for den enkelte borgers trivsel og deltagelse som for samfundet som helhed. Ligesom en fælles forståelse af rettigheder og friheder er af største vigtighed for den fulde realisering af menneskerettighederne. Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder 9

10 Institut for Menneskerettiigheder en National Menneskerettighedsorganisation INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper 2. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 16 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet: Race og Etnicitet. 1) Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland. 2) Akkreditering A-Status. Institut for Menneskerettigheder blev i 2007, som led i en periodevis evaluering, vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om angivet i FN s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN s Menneskerettighedsråd og FN s Komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Instituttet vil blive reevalueret i

11 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2007 findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2007, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2006 til oktober 2007, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2006 til den 1. oktober 2007 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på 11

12 Læsevejledning Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på I Status 2007 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 228 i Status Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt informationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisationers hjemmesider. 12

13 NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2007 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2006 frem til den 1. oktober Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten. Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven ( 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne. 13

14 Nationale domstole Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU. 14

15 NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nærmere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombudsmanden. Se side 218 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. Status 2007 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination. Folketingets Ombudsmand Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Nationale tilsyns- og klageorganer Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. 15

16 Nationale tilsyns- og klageorganer Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen. Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr. 756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside 16

17 Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemmeside: Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Forslaget indebærer, at der etableres et samlet klagenævn, der kan træffe afgørelse og tilkende godtgørelse i alle sager vedrørende overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet. Ifølge lovforslaget er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling. Forslaget er en forbedring, med en introduktion af en administrativ klageadgang for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med handicap, der ellers kun kan gå til de almindelige domstole eller det arbejdsretlige system, hvis de føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling, hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Som forslaget foreligger ændres der ikke i de begrænsninger, der ligger i at en række diskriminationsgrunde kun er omfattet af diskriminationsforbudet på arbejdsmarkedet, mens kønsdiskrimination og etnisk diskrimination er omfattet af de forbud, der gælder i andre sektorer og dele af samfundslivet. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes, nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. Forslaget var planlagt fremsat i oktober 2007, men bortfaldt p.g.a. valget d. 13. november Nationale tilsyns- og klageorganer Forslaget om Det Fælles Klagenævn er inkluderet i det nye regeringsgrundlag, og vil blive genfremsat. 17

18 Nationale tilsyns- og klageorganer Institut for Menneskerettigheder opstiller i sin udredning nr. 5 Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, en række anbefalinger til, hvordan et nyt fælles klageorgan i samspil med et generelt diskriminationsforbud og en institutionel ramme for ligebehandlingsfremmende aktiviteter kan imødekomme det behov for beskyttelse mod diskrimination og fremme af ligebehandling, der eksisterer i Danmark i dag. Institut for Menneskerettigheders udredning: Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag er tilgængelig på: 18

19 INTERNATIONALE DOMSTOLE Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres). Internationale domstole Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i. Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke krænkelse) blevet realitetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. EF-Domstolen EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og 19

20 Internationale domstole forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten. EF-Domstolen har taget stilling til en sag om bl.a. fri bevægelighed og etableringsfrihed. Danmark tabte en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensionsindbetalinger ved indbetalinger til udenlandske selskaber. 20

21 INTERNATIONALE KONTROLORGANER Internationale komitéer I tilknytning til visse af FN s og Europarådets vigtigste konventioner om menneskerettigheder er der etableret komitéer, som har til opgave at overvåge, om medlemsstaterne lever op til de forpligtelser, de har påtaget sig i medfør af de enkelte konventioner, herunder gennemførelsen af menneskerettighederne i de enkelte stater, såvel som i nogle tilfælde at behandle klager over krænkelser i konkrete tilfælde. Fælles for komitéerne er, at de består af eksperter med sagkundskab inden for det område, som den enkelte komité dækker. Yderligere har man forsøgt at sammensætte komitéerne, så de både har repræsentanter for de forskellige lande eller verdensdele og fagkyndige fra de forskellige typer af retssystemer. Det er som regel i første omgang de enkelte deltagerstater, der udpeger komitémedlemmerne, som så endelig udvælges af det relevante Europaråds- eller FNorgan. Det er dog et krav, at et komitémedlem er uafhængigt af den stat, som udpeger den pågældende. Internationale kontrolorganer Statens periodiske rapporter og Komitéernes anbefalinger Når en stat har ratificeret en konvention, har staten som regel pligt til at aflægge rapport (Ofte benævnt: State Report eller Report submitted by the Danish Government) om menneskerettighedssituationen på konventionens område til den pågældende komité med jævne mellemrum. Det pågældende land, der bliver undersøgt, får lejlighed til mundtligt eller skriftligt at uddybe de beskrevne forhold for komitéen, ligesom de ikke-statslige aktører og nationale menneskerettighedsinstitutioner har mulighed for at bidrage med oplysninger via supplerende rapporter og indlæg (Ofte benævnt supplementary reports, alternative reports, parallel reports eller shadow reports). Enkelte komitéer aflægger desuden besøg hos medlemsstaterne for at undersøge forholdene. Komitéerne offentliggør sammenfattende iagttagelser (Ofte benævnt Concluding Observations, Recommendations, Report to the Government eller Country Reports) med kritik og/eller ros af de pågældende landes lovgivning og praksis mv., og de kan anbefale eller opfordre medlemsstaterne til at forbedre bestemte forhold. Kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser fra internationale organer, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. Dette kaldes princippet om den konstruktive dialog. 21

22 Internationale kontrolorganer Anbefalinger og bemærkninger fra komitéerne Følgende Komitéer og repræsentanter har i indeværende statusperiode afgivet bemærkninger vedrørende Danmark i indeværende periode: FN s Komitéen mod Tortur, Europarådets Sociale Komité, Europarådets Menneskerettighedskommissær og OSCE formandskabets personlige repræsentant for bekæmpelse af intolerance og diskrimination af muslimer. På Institut for Menneskerettigheders hjemmeside findes under punktet Danmark afgørelser og rapportering vedrørende Danmark en liste over afgivne og modtagne rapporter, udtalelser og afgørelser. Referater af domme, afgørelser, bemærkninger og anbefalinger er at finde i Status 2007 i kapitlerne for de relevante rettigheder. Generelle Henstillinger og Generelle Anbefalinger De internationale komitéer udarbejder en række dokumenter, kaldet General Comments eller General Recommendations, som beskriver en særlig relevant problemstilling og komitéens fortolkning af de i konventionen angivne forpligtelser. Dokumenterne er ikke landespecifikke og ikke juridisk bindende, men giver eksperternes vejledning til en mere effektiv gennemførelse af konventionen eller analyserer en bestemt problemstilling. Individuel klageadgang Visse komitéer kan også behandle klager fra enkeltpersoner eller andre private parter over medlemsstaterne. En sådan individuel klageadgang er en styrkelse af en komité og samtidig udtryk for en politisk opprioritering på det pågældende område. Danmark har accepteret individuel klageadgang i forhold til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité og FN s Kvindekomité. Komitéerne adskiller sig fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF-domstolen blandt andet ved ikke at kunne afsige retligt bindende afgørelser over medlemsstaterne. Afgørelserne er ofte benævnt opinions, decisions eller views. Komitéernes fortolkning af konventionsbestemmelser er dog autoritativ og bør derfor lægges til grund ved national retsanvendelse. Danmark har haft én individuel klagesag ved det internationale komitésystem i indeværende statusperiode. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD) har afgjort én sag (krænkelse). Se kapitlet: Forbud mod Diskrimination under afsnittet Etnicitet og Race. 22

23 Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til FN, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. FN s Overvågningskomitéer Komitéen for Menneskerettigheder (HRC) FN s Menneskerettighedskomité blev oprettet i 1977 i medfør af FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR1966) art. 28. Staterne er forpligtet til at indsende rapporter, hvori de redegør for de foranstaltninger, de har truffet for at gennemføre konventionen, og hvilke fremskridt, der er gjort. På baggrund af disse rapporter fremsætter komitéen kommentarer og anbefalinger. Endelig har komitéen i medfør af en tillægsprotokol til konventionen kompetence til at behandle individuelle klagesager. Der kan kun klages til komitéen, såfremt der ikke klages til andre komitéer inden for det internationale system. Komitéen består af 18 medlemmer. Internationale kontrolorganer Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) Komitéen blev nedsat af Det Økonomiske og Sociale Råd i 1987 for at overvåge overholdelsen af FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR1966). Komitéen indgår i en konstruktiv dialog med deltagerstaterne for at sikre, at konventionen efterleves, og at rettighederne i konventionen faktisk kan udnyttes af dem, de vedrører. Komitéen overvåger og assisterer desuden deltagerstaterne, når de udarbejder nye retsregler. Deltagerstaterne indsender periodiske rapporter til Komitéen, der på baggrund af rapporterne fremsætter sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen behandler endnu ikke individuelle klagesager, men der arbejdes på en tillægsprotokol, der skal etablere en sådan klageadgang. Komitéen består af 18 eksperter. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD1965). Komitéen behandler klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat, ligesom den modtager rapporter fra staterne, hvori de redegør for de lovgivningsmæssige, administrative eller andre foranstaltninger, de har foretaget for at leve op til konventionen. På baggrund af disse rapporter fremsætter Komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af 18 medlemmer, heriblandt direktør for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum. 23

24 Internationale kontrolorganer Komitéen mod Tortur (CAT) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (ICAT1984). Komitéen behandler dels klager fra en medlemsstat, der mener, at en anden medlemsstat har overtrådt konventionen, dels klager fra enkeltpersoner over en medlemsstat. Derudover modtager komitéen også rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, de enkelte stater har taget for at gennemføre konventionen, og andre beretninger, som komitéen måtte bede om. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen består af ti medlemmer. Tillægsprotokollen til FN s Konvention om Tortur mv. (OPCAT) af 18. december 2002 pålægger bl.a. deltagerstaterne at oprette eller opretholde, en eller flere nationale besøgsinstitutioner, som skal have adgang til at besøge steder, hvor personer er frihedsberøvet. Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Komitéen er nedsat i 1982 i medfør af FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW1979). Komitéen modtager rapporter fra deltagerstaterne, hvori der redegøres for de foranstaltninger, der er taget for at overholde konventionen. Rapporterne medvirker til, at de nationale lovgivninger gennemgås med jævne mellemrum med særlig opmærksomhed på regler, der kan medvirke til direkte eller indirekte diskrimination af kvinder. Visse lande, herunder Danmark, inkluderer også interesseorganisationers bidrag i rapporterne. På baggrund af rapporterne fremsætter komitéen sine bemærkninger og anbefalinger. Komitéen har siden december 2000 haft kompetence til at modtage og behandle individuelle klager over krænkelse af konventionens rettigheder. Komitéen består af 23 medlemmer. Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Barnets Rettigheder fra (ICRC1989). Komitéen modtager løbende rapporter fra medlemsstaterne, der er forpligtet til hvert femte år at indlevere rapporter, der redegør for børns vilkår i landet og for de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre konventionens bestemmelser. Der er ikke individuel klageadgang, men komitéen har kompetence til at påtale forhold i medlemsstaterne, som den finder i uoverensstemmelse med konventionen, og komme med forslag og anbefalinger. Både Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter (CRCOPAC 2000) og Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi (CRCOPSC 2000) indeholder rapporteringsforpligtelser for Danmark. Komitéen består af 18 medlemmer. 24

25 Komiteen vedrørende Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW) Komitéen er nedsat i medfør af FN s Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder fra Komitéen overvåger implementeringen af konventionen. Komitéen består for øjeblikket af ti uafhængige eksperter. Medlemslandene forpligter sig til at aflevere periodiske rapporter om status for implementeringen af konventionen. Konventionen åbner også mulighed for, at Komitéen kan behandle individuelle klager fra de medlemsstater, der har anerkendt Komitéens kompetence på dette område. Danmark har ikke undertegnet eller ratificeret konventionen. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er en FN-særorganisation, hvis hovedområde er arbejdsmarkedsmæssige og sociale spørgsmål. Organisationen blev grundlagt i 1919 under det daværende Folkeforbund. ILO har til formål at fastsætte og fremme internationale standarder for arbejdstagernes leve- og arbejdsvilkår, hvilket omfatter fagforeningsfrihed, retten til at føre kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde og børnearbejde, ligestilling, arbejdsmiljø, social sikring mv. ILO overvåger at sådanne standarder opretholdes i de enkelte medlemsstater. Gennemførelsen sikres ved, at de enkelte medlemsstater forpligtes til jævnligt at indlevere rapporter, der skildrer de tiltag, der er taget i de enkelte medlemsstater. Inden for ILO er der oprettet følgende kontrolorganer til overvågning af gennemførelsen af forpligtelserne: Internationale kontrolorganer Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) I 1926 blev Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) oprettet. Komitéens opgave er bl.a. at undersøge i hvilken grad love og praksis i de enkelte medlemsstater er i overensstemmelse med samtlige ratificerede ILO konventioner. ILO s Ekspertkomité består af 19 erfarne jurister fra medlemslandene. Komitéen er det overordnede kontrolorgan i ILO-regi. Medlemsstaterne skal rapportere til Komitéen periodisk. Ekspertkomitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden. Komitéen for Foreningsfrihed (CFA) Komitéen for Foreningsfrihed blev oprettet i Komiteen er et organ under Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Komitéen er et klageorgan, der behandler klager, typisk fra arbejdstagerorganisationer. Komitéen er kommet med bemærkninger vedrørende danske forhold i perioden. 25

26 Internationale kontrolorganer Relevante ILO-konventioner på menneskerettighedsområdet som Danmark har ratificeret: Afskaffelse af tvangs og slavearbejde C 29 Forced Labour Convention 1930, C 105 Abolition of Forced Labour Convention 1957 Retten til at organisere sig og Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler, samt beskyttelse mod arbejdsløshed C 87 Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention 1948, C 98 Right to Organise and Collective Bargaining Convention 1949, C 122 Employment Policy Convention 1971 Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse C 100 Equal Remuneration Convention 1951, C 111 Discrimination (Employment and Occupation) Convention 1958 Forbud mod børnearbejde C 138 Minimum Age Convention 1973, C 182 Worst Forms of Child Labour Convention 1999 Oprindelige folks rettigheder C 169 Indigenous and Tribal Peoples Convention 1989 Europarådskomitéer Europarådets Sociale Komité Komitéen er en ekspertkomité nedsat i medfør af Den Europæiske Socialpagt fra 1961, som Danmark ratificerede i Europarådets Sociale Komité har til opgave at undersøge, om medlemsstaternes nationale retsorden er i overensstemmelse med Den Europæiske Socialpagt, bl.a. ved at undersøge landenes rapporter til komitéen. Komitéen fremsætter hvert år konklusioner og anbefalinger baseret på de rapporter, som medlemsstaterne indleverer. Der er ikke individuel klageadgang i forhold til Socialpagten, men den anden tillægsprotokol fra 1995 giver adgang til, at organisationer kan indgive klager. Danmark har undertegnet, men ikke ratificeret protokollen. Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf (CPT) Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Konvention til Forebyg- 26

27 gelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf fra Komitéens formål er at undersøge, hvordan tilbageholdte personer typisk anholdte, varetægtsfængslede og indsatte i fængsler behandles, for derved at styrke beskyttelsen mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Komitéen består af et antal medlemmer svarende til antallet af lande, der har tiltrådt konventionen. Komitéen fremsætter officielle udtalelser på grundlag af regelmæssige besøg i deltagerlandenes institutioner. Der er ikke individuel klageadgang. Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI) ECRI blev nedsat i 1994 på det første topmøde med stats og regeringscheferne fra medlemsstaterne i Europarådet med henblik på at bekæmpe racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance. Komitéen har til formål at overvåge medlemsstaternes lovgivning og andre tiltag i kampen mod racisme og intolerance og at foreslå yderligere initiativer på lokalt, regionalt og europæisk niveau. Komitéen indsamler oplysninger både fra staternes myndigheder og fra relevante institutter og interesseorganisationer. Der er ikke individuel klageadgang. Komitéens seneste besøg i Danmark var i oktober Komitéens offentliggjorte i maj 2006 sin seneste evaluering af Danmark, som kan læses i Status Internationale kontrolorganer Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal Komitéen er nedsat i medfør af Europarådets Rammekonvention om Beskyttelse af Nationale Mindretal fra Komitéens formål er at undersøge, hvorvidt deltagerstaternes lovgivning er i overensstemmelse med konventionen. Komitéen modtager til dette formål periodiske rapporter fra medlemsstaterne, men har også mulighed for at indsamle oplysninger fra andre, for eksempel interesseorganisationer og private. Komitéen fremsætter sine konklusioner på baggrund af disse rapporter. Der er ikke individuel klageadgang. Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog Komitéen er nedsat i medfør af Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog fra Danmark undertegnede pagten den 5. november 1992 og ratificerede den 8. september Pagten trådte i kraft den 1. januar Komitéen består af et medlem fra hver deltagerstat. Deltagerstaterne er forpligtet til at fremsende periodiske rapporter til ekspertkomitéen om de foranstaltninger, de har taget for at gennemføre pagten. Ekspertkomitéen vil også i forbindelse med gennemgangen af de omhandlede rapporter kunne modtage oplysninger fra ikke-statslige aktører. På 27

28 Internationale kontrolorganer baggrund af rapporterne og staternes kommentarer udarbejder komitéen evalueringsrapporter og aflægger beretning vedrørende disse til Ministerkomitéen, som på ad hoc basis beslutter, om rapporterne skal offentliggøres og kommer med eventuelle henstillinger til staterne. Herudover aflægger komitéen besøg i staterne efter indgivelse af deres periodiske rapporter. Der er ikke individuel klageadgang. Europarådets Menneskerettighedskommissær Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets Ministerkomité Resolution (99) 50 om Europarådets Menneskerettighedskommissær, hvoraf det fremgår, at kommissæren skal være en institution til fremme af viden om og respekt for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets menneskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal respektere kompetencen for andre overvågende organer etableret i medfør af EMRK eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter og skal udføre andre funktioner end disse organer. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager. Kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk og kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Menneskerettighedskommissærens anbefalinger er ikke folkeretligt bindende. En række menneskeretlige kritikpunkter blev rejst af Europarådets Menneskerettighedskommissær i 2004 i kommissærens rapport (Status 2004). Den 11. juli 2007 blev rapporten: Memorandum to the Danish Government - Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of The Council of Europe, Commissioner for Human Rights, offentliggjort. Rapporten fra 2007 indeholder en vurdering af de initiativer, der er foretaget som opfølgning på anbefalingerne fra Menneskerettighedskommissærens første besøg og er beskrevet under de relevante rettigheder. 28

29 STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET Grundloven Danmarks Riges Grundlov blev vedtaget i den 5. juni 1849, og den seneste ændring blev gennemført i Grundloven indeholder en række menneskerettigheder og relaterede rettigheder såsom: 77 Ytringsfrihed; 78 Foreningsfrihed; 79 Forsamlingsfrihed; 67 Religionsfrihed; 73 Ejendomsrettens Ukrænkelighed; 74 og 75, stk. 1 Ret til arbejde og Erhverv; 71 Personlig Frihed (kun for danske statsborgere); 72 Boligens Ukrænkelighed; 76 Undervisning; 75, stk. 2 Forsørgelse; 63 Prøvelsesretten; 64 Dommeres Uafhængighed, samt 70 Ligebehandling uanset trosbekendelse. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) blev underskrevet i Rom den 4. november 1950 af 12 europæiske lande, heriblandt Danmark. Dens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. Konventionen trådte i kraft den 3. september EMRK er det hidtil eneste menneskeretlige dokument, som er inkorporeret i dansk ret, ved lov nr. 285 af 29. april 1992, og er således en del af gældende dansk lovgrundlag. Konventionen omhandler følgende rettigheder: Artikel 2 ret til livet; Artikel 3 forbud mod tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; Artikel 4 forbud mod slaveri og tvangsarbejde; Artikel 5 ret til frihed og sikkerhed; Artikel 6 ret til retfærdig rettergang; Artikel 7 ingen straf uden retsregel; Artikel 8 ret til respekt for privatliv og familieliv; Artikel 9 ret til at tænke frit og til samvittigheds og religionsfrihed; Artikel 10 ytringsfrihed; Artikel 11 forsamlings og foreningsfrihed; Artikel 12 ret til at indgå ægteskab; Artikel 13 adgang til effektive retsmidler; Artikel 14 forbud mod diskriminering. Status for menneskerettighedernes gennemførelse i dansk ret Der er tillige blevet vedtaget tillægsprotokoller til konventionen, der blandt andet omhandler følgende rettigheder: 1. tillægsprotokol: Artikel 1 beskyttelse af ejendom; Artikel 2 ret til uddannelse; Artikel 3 ret til frie valg. 4. tillægsprotokol: Artikel 1 forbud mod frihedsberøvelse på grund af gæld; Artikel 2 frihed til valg af opholdssted; Artikel 3 forbud mod ud- 29

30 Status for menneskerettighedernes gennemførelse i dansk ret visning af egne statsborgere; Artikel 4 forbud mod kollektiv udvisning af udlændinge. 6. tillægsprotokol: Artikel 1 afskaffelse af dødsstraf. 7.tillægsprotokol: Artikel 1 proceduremæssig sikring vedrørende udvisning af udlændinge; Artikel 2 ret til appel i straffesager; Artikel 3 erstatning ved fejlagtig domfældelse; Artikel 4 ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange; Artikel 5 ægtefællers lige rettigheder. FN-konventionerne Inkorporeringsudvalget anbefalede i betænkning 1407/2001 inkorporering af en række af FN s konventioner. Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder, Konventionen om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination og Konvention mod Tortur mv. blev alle anbefalet inkorporeret. FN s Konvention om Barnets Rettigheder, FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination af Kvinder, samt FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder kunne udvalget ikke på daværende tidspunkt anbefale inkorporeret. Regeringens holdning til inkorporeringsspørgsmålet er, at Danmark er juridisk forpligtet til at efterleve konventionerne ved ratificeringen, og at ikkeinkorporerede konventioner kan påberåbes og anvendes ved danske domstole og andre retsanvendende myndigheder, da de anses for at være relevante retskilder, uanset implementeringsmetoden. Regeringen er derfor ikke af den opfattelse, at inkorporering er retligt nødvendig. FN s handicapkonvention vedtaget FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30. marts Se nærmere herom i kapitlet: Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse. FN s konvention om Beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december 2006 og undertegnet af Danmark den 25. september

31 MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 7 Danmark har taget et forbehold, der betyder, at protokollens regel om at straffesager skal kunne appelleres (artikel 2), ikke gælder for Danmark i de sager, der er omfattet af retsplejelovens 902, stk. 2, og derfor ikke kan appelleres. 2 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 12 Protokollen forbyder enhver form for diskrimination og trådte i kraft 1. april Danmark har endnu ikke undertegnet protokollen. Europarådets sociale pagt og Europarådets reviderede sociale pagt Danmark har undertegnet og ratificeret Europarådets sociale pagt (CETS No.: 35) fra 1961, samt tillægsprotokollen (arbejdstagers rettigheder) af Danmark har taget forbehold i forhold til Europarådets sociale pagt artikel 2, stk. 1 og artikel 2, stk. 4; artikel 4, stk. 45; artikel 7; artikel 8, stk.24 og artikel 19. Danmark har ikke accepteret den kollektive klageprocedure ved tillægsprotokollen af Endvidere har Danmark undertegnet Den reviderede sociale pagt fra 1996 (CETS No.: 163 European Social Charter, Revised) i maj 1996, men har endnu ikke ratificeret pagten. I forhold til Den reviderede sociale pagt har Danmark taget forbehold for artikel 2, stk.7, artikel 24, artikel 27, artikel 28, artikel 29 og Del V, artikel E. Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold Europarådets konvention om menneskehandel (CETS No.: 197 Convention on Action against Trafficking in Human Beings) Konventionen blev åbnet for undertegnelse den 16. maj Danmark undertegnede konventionen den 5. september 2006 og ratificerede konventionen den 19. september Konventionen træder i kraft den 1. februar Dansk forbehold angår artikel 31, stk. 1 e, som ikke finder anvendelse. Artikel 31 omhandler jurisdiktionsbestemmelser og Danmark har taget forbehold angående forpligtelsen til at foretage lovgivningsmæssige eller andre initiativer, der skaber jurisdiktion over en i konventionen beskrevet forbrydelse foretaget af en statsborger uanset hvor den pågældende be- 2) Tiltalte kan kun anke, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt mere end 20 dagbøder, en bøde på over kr., konfiskation af genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige følger. 31

32 Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold gik forbrydelsen. Konventionen finder indtil videre ikke anvendelse i Grønland og på Færøerne. Europarådets rammekonvention om Beskyttelse af Nationale mindretal CETS No.: 157 Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. februar Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretal i Sønderjylland. Europarådets Pagt for Regional og Mindretalssprog CETS No.: 148 Konventionen trådte i kraft i Danmark den 1. januar Ved ratificeringen afgav Danmark en erklæring, der præciserede, at konventionen alene vil finde anvendelse i forhold til det tyske mindretalssprog i Sønderjylland. Yderligere erklærede Danmark, at artikel 9 stk. 1 b iii, og 1 c iii, ikke udelukker, at dokumenter på et fremmed sprog præsenteret ved en dansk domstol som udgangspunkt skal ledsages af en oversættelse. Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (CETS No.: 189 Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlinger begået via computersystemer Danmark undertegnede tillægsprotokollen den 11. februar 2004 og ratificerede den 21. juni 2005 med forbehold i forhold til artikel 3, 5, 6 og 14. Forbeholdene angår primært tilbageholdenhed i forhold til forpligtelsen til kriminalisering af de i konventionen angivne områder. FN-konventionerne FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder Konventionen trådte i kraft i Dansk forbehold angående adskillelse af børn og voksne under afsoning (artikel 10, stk. 3) samt offentlighed i retsplejen og prøvelse af skyldsspørgsmålet ved en højere instans (artikel 14, stk. 1, stk. 5 og stk. 7) samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbudet mod krigspropaganda, og artikel 5, stk. 2 (a) i den valgfri protokol til konventionen. 3 3) Om de danske overvejelser om fuldstændig prøvelse af skyldsspørgsmålet i to instanser i se bl.a. Retsplejerådets betænkning nr. 1352/199, samt lovbemærkningerne til Lov nr. 538 af 8. juni 2006 (L 168) om Politi- og domstolsreform. Det fremgår heraf, at en fuldstændig toinstansprøvelse vil harmonere med artikel 14, stk. 5 i ICCPR og artikel 2 i 7. tillægsprotokol til EMRK, hvorefter enhver, der er domfældt for en forbrydelse, har ret til at få domfældelsen eller fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere domstol. Det fremgår endvidere at Danmark har taget forbehold over for begge bestemmelser bl.a. som følge af 32

33 FN s Børnekonvention Danmark ratificerede konventionen i 1991 og har taget forbehold i forhold til artikel 40, stk. 2 (b) (v) over for kravet om, at et barn har mulighed for at anke skyldsspørgsmålet. Tillægsprotokollen om Inddragelse af Børn i Væbnede Konflikter Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen en erklæring i henhold til artikel 3, stk. 2, der præciserer, at dansk ret forbyder rekruttering af personer under 18 år i væbnede styrker. Tillægsprotokollen om Salg af Børn, Børneprostitution og Børnepornografi Den 27. august 2002 ratificerede Danmark protokollen og afgav i forbindelse med ratifikationen et forbehold i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c. Danmark fortolker begrebet enhver gengivelse som enhver visuel gengivelse. Danmark bemærkede yderligere, at besiddelse af visuelt pornografisk materiale af en person, der er fyldt 15 år og som har samtykket til besiddelsen, ikke skal anses for omfattet af protokollen. FN s internationale Konvention om Beskyttelse af Vandrende Arbejdstageres og deres Familiemedlemmers Rettigheder Konventionen trådte i kraft den 1. juli Konventionen, som har til formål at forebygge og afskaffe udnyttelsen af migrantarbejdere under hele immigrationsprocessen, blev åbnet for undertegnelse og ratifikation på et møde i FN s Generalforsamling i december Danmark har indtil videre ikke undertegnet konventionen. Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse blev vedtaget den 13. december 2006 og undertegnet af Danmark den 30. marts Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen. Konventionen er ikke trådt i kraft endnu. Konventionen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. To år efter at konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende skal Danmark aflægge sin første rapport om gennemførelden manglende adgang til at anke skyldsspørgsmålet i nævningesager. Skønt der med lovforslaget foreslås indført en sådan adgang til anke, vil de danske forbehold skulle opretholdes, idet den gældende bestemmelse om politisager i retsplejelovens 902 (tidl. 962, stk. 2) med lovændringen videreføres. Fsva. nyordningen vedrørende nævningesager, behandles nævningesager med 6 nævninger og 3 juridiske dommere i byretten som første instans og med 9 nævninger og 3 juridiske dommere i landsretten, hvis anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld (bevisanke). 33

34 Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold sen af de i konventionen beskrevne forpligtelser. Komiteen vedrørende Personer med Funktionsnedsættelse er endnu ikke etableret, men vil blive komme til at bestå af 12 eksperter, der vil blive valgt senest 6 måneder efter at konventionen træder i kraft. Komiteen kan senere blive udvidet til 18 medlemmer. Danmark har ikke undertegnet tillægsprotokollen til konventionen, som giver komiteen kompetence til at behandle individuelle klagesager i forhold til Danmark. Se mere under kapitlet: Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse. FN s konvention om Beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december 2006 og undertegnet af Danmark den 25. september Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen. Komiteen om beskyttelse mod Tvungne Forsvindinger er endnu ikke etableret, men vil komme til at bestå af 10 eksperter som vil blive valgt senest 6 måneder efter at konventionen træder i kraft. Konventionen er ikke trådt i kraft endnu. Konventionen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. To år efter at konventionen er trådt i kraft for Danmarks vedkommende skal Danmark aflægge sin første rapport om gennemførelsen af de i konventionen beskrevne forpligtelser. Se mere under kapitlet: Personlig Frihed. Ikke-ratificerede konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Vandrende Arbejdstagere C 97 Migration for Employment Convention 1949 (Danmark har ikke ratificeret konventionen); C 143 Migrant Workers (Supplementary Provisions) Convention 1975 (Danmark har ikke ratificeret konventionen). Kollektive Forhandlinger og Beskyttelse mod Arbejdsløshed C 154 Promotion of Collective Bargaining Convention 1981 (Danmark har ikke ratificeret konventionen); C 168 Employment Promotion and Protection against Unemployment Convention 1988 (Danmark har ikke ratificeret konventionen) Reformtraktaten og EU-Charteret om Grundlæggende Rettigheder På Det Europæiske Råds uformelle møde den 19. oktober 2007 i Lissabon blev EU s stats- og regeringschefer enige om et traktatudkast, som lægger op til ændringer af traktaten om Den Europæiske Union og af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab samt af tilhørende protokoller. Reformtraktaten bygger på de gældende traktater (TEU og TEF) og ud- 34

35 formes som en ændringstraktat og ikke som en forfatningstraktat, som erstatter de eksisterende traktater. Udkastet til Lissabon-traktaten vil blive undertegnet af stats- og regeringscheferne den 13. december 2007 i Lissabon, hvorefter det skal ratificeres i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med landenes respektive forfatningsmæssige bestemmelser (f.eks. folkeafstemning eller ratifikation i det nationale parlament). EU s charter om Grundlæggende Rettigheder, som blev vedtaget i 2000, gøres juridisk bindende. Charteret er baseret på eksisterende menneskerettighedsforpligtelser og principper fra bl.a. FN og Europarådet samt EU-retten og medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner. Det er i dag et politisk bindende dokument, der samler og synliggør de principper og rettigheder, der gælder. Reformtraktaten medtager ikke chartret i traktatteksten, men gør det alligevel juridisk bindende ved at indsætte en traktatbestemmelse, der henviser til chartret (Traktat om Den Europæiske Unions artikel 6, stk. 1). Charteret skrives således ikke ind i selve traktatteksten - som det skete i forfatningstraktaten. Charterets rettigheder spænder fra retten til liv og frihed, over forbud mod slaveri og børnearbejde, ligestilling mellem mænd og kvinder, til ytringsfrihed og lighed for loven. Det indeholder både de klassiske borgerlige og politiske rettigheder og de økonomiske og sociale rettigheder foruden nyere rettigheder og principper som f.eks. god forvaltningsskik i EU s institutioner og højt miljøbeskyttelsesniveau. Reformtraktaten lægger samtidig op til, at EU skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Dermed vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag kunne behandle klager over EU som sådan. Det præciseres samtidigt i traktaten, at EU s tilslutning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke ændrer EU s beføjelser. Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold Udenrigsministeriets redegørelse for den kommende EU-traktat, København, den 23. juli 2007, tilgængelig på: f64d76fc/uuu.pdf Sammenskrevet udgave af udkastet til Lissabon-traktaten og det gældende traktatgrundlag. Opdateret med ændringerne fra Det Europæiske Råds møde den 19. oktober 2007 i Lissabon, tilgængelig på: reform/sammenskrevet/ 35

36 Manglende undertegnelse, ratifikation, samt forbehold Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, der styrker mandatet for Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad (EUMC) ved at udvide arbejdsområdet fra racisme og fremmedhad til samtlige de i Charteret angivne rettigheder åbnede i Wien den 1. marts

37 GENERELLE RETTIGHEDER RETTEN TIL LIVET Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 2 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 6, stk. 1 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 2. Tillægsprotokol nr. 6 af 28. april 1983 til Den Europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder(forbud mod dødsstraf i art.1). Valgfri protokol nr. 2 til FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), der sigter mod afskaffelse af dødsstraf Retten til livet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 2, stk. 1: Ethvert menneskes ret til livet skal beskyttes ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2: Berøvelse af livet betragtes ikke som sket i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod ulovlig vold; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig frihedsberøvelse; c) for lovligt at undertrykke optøjer eller opstand. 1. Lovforslag Prüm-traktaten Justitsministeriet anmodede den 12. januar 2007 instituttet om en udtalelse til den foreslåede omdannelse af den såkaldte Prüm-traktat til EU-lovgivning. Baggrunden for høringen var, at det tyske EU formandskab har lagt op til, at Prüm-traktaten, der er indgået uden for EU-samarbejdet, skal omdannes til EU-lovgivning. Traktaten vedrører regler om informationsudveksling, foranstaltninger til at forebygge terrorhandlinger, foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig indvandring samt andre regler for samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder. Instituttet afgav sit svar den 5. februar Instituttets svar er nærmere gennemgået under kapitlet om retten til privatliv. 37

38 Retten til livet 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der har ikke i perioden været offentliggjort domme vedrørende retten til livet. Østre Landsret: Glostrup sagen: Fire mænd tiltalt for forsøg på terrorisme efter straffelovens 114, stk. 1, nr. 1-7, jf. 21. Dommen blev afsagt den 15. februar 2007.Tre af de fire tiltalte (E.H., I.J., og A.A.) blev fundet skyldige af nævningene, mens de juridiske dommere fandt, at sagens bevisligheder ikke gav tilstrækkeligt grundlag for at finde de tre tiltalte skyldige. Derfor besluttede retten, at en ny domsforhandling skulle finde sted, hvis anklagemyndigheden opretholdte tiltalen. Den fjerde tiltalte (A.B.) blev kendt skyldig og dømt for forsøg på terrorisme. Straffen for A.B. blev under hensyn til hans unge alder (16 år på gerningstidspunktet) fastsat til fængsel i 7 år. Justitsministeren besluttede den 11. juli 2007 efter indstilling fra Rigsadvokaten at frafalde tiltalen for forsøg på terrorisme for to af de tiltalte (E.H. og I.J.). Sagen mod den tredje tiltalte (A.A.) vil igen blive indbragt for landsretten med henblik på en ny domsforhandling for andre dommere og nævninger Reference: Ovenstående er et uddrag af Østre Landsrets pressemeddelelse. Hele pressemeddelelsen kan læses på: Pressemeddelelse(terrorsagen).aspx _retten_ig.pdf Af andre nyere sager, hvor straffelovens bestemmelser om terrorisme er blevet anvendt kan nævnes: Mansour-Sagen - Opfordring til terrorisme Said Mansour blev i Københavns Byret den 11. april 2007 idømt tre år og seks måneders fængsel for at opfordre til terrorisme, jf. straffelovens 114 e (om medvirken til terrorvirksomhed og forsøg herpå), samt 266 b (racismeparagraffen) og 136 (offentligt at tilskynde til forbrydelser). Økonomisk støtte til Hamas To medlemmer af Foreningen al-aqsa i Danmark, der var tiltalt for finansi- 38

39 ering af terrorisme (straffelovens 114 b, nr. 1 og 2), blev i Københavns Byret den 27. marts 2007 frifundet for at have ydet økonomisk støtte til den palæstinensiske bevægelse Hamas, som står på EU s terrorliste. Byretten godtog ikke dokumenterne fra den Israelske Efterretningstjeneste. Politiets magtanvendelse Retten til livet Retten på Frederiksberg: 7-Eleven sagen Den 7. september 2007 blev der afsagt dom i straffesagen mod to politibetjente, som stod tiltalt for overtrædelse af straffelovens 246, jf. 245, stk. 1 - vold med døden til følge - og 252, stk. 1 nærliggende fare for andre personers liv eller førlighed - ved den 19. juni 2006 kl under tjeneste hver at have affyret et skud mod en psykisk syg mand (A) i forretningen 7-Eleven på Falkoner Allé. A blev ramt i henholdsvis venstre skulder og højre knæ og afgik kort efter ved døden som følge af indre forblødning. Under hensyn til, at de tiltalte i kort afstand affyrede sigtede skud, uden at der var andre personer i skudretningen, samt til, at den anvendte ammunition har begrænset indtrængningsevne og derfor oftest forbliver i kroppen, fandt retten ikke, at de tiltalte på hensynsløs måde havde forvoldt nærliggende fare for hinandens eller andre tilstedeværendes liv eller førlighed. Der forelå derfor ikke en overtrædelse af straffelovens 252, stk. 1. Retten fandt herefter, at de tiltalte, der var underlagt en handlepligt, og som sigtede mod ikke-vitale dele af kroppen, var straffri i medfør af straffelovens 13, stk. 1. Reference: Ovenstående er et uddrag af rettens pressemeddelelse. Hele pressemeddelelsen kan læses på: Af andre nyere sager kan nævnes: 18. oktober 2007: Retten på Frederiksberg frifandt to politiassistenter for anklagen om med vold med døden til følge, grov vold og for at have udsat andre for fare - ved under tjeneste at have affyret henholdsvis 13 skud og 7 skud mod føreren af en personbil. Føreren af personbilen blev ramt af mindst 8 skud og afgik umiddelbart efter ved døden. Den af de tiltalte, som havde affyret 13 skud, blev af en enig domsmandsret frifundet i medfør af straffelovens 13, stk. 1 (lovligt nødværge). Den anden tiltalte, som havde affyret 7 skud, blev af en enig domsmandsret frifundet i medfør af straffelovens 13, stk. 1, for så vidt angår de 5 af skuddene, mens han, for så vidt 39

40 Retten til livet angår de 2 sidste skud, med dommerstemmerne 2-1 blev frifundet i medfør af straffelovens 13, stk. 2 (rimeligt begrundet overskridelse af grænserne for lovligt nødværge). Sagen er anket. Reference: Ritzau Ikke siden 1930 er en betjent blevet dømt i en skudsag. Reference: 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til livet. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden afsagt domme mod Danmark vedrørende retten til livet. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komiteer: FN s Menneskerettighedskomité. FN s Komité mod Tortur Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. FN s Komité mod Tortur: Komiteen offentliggjorde sine sammenfattende iagttagelser om Danmark af 16. maj 2007, se kapitlet: Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Konkrete sager: FN s Menneskerettighedskomité og FN s Komité mod Tortur: Der har ikke været behandlet sager mod Danmark vedrørende retten til livet. 6. Regeringsinitiativer Regeringen præsenterede den 16. maj 2007 sin redegørelse om indsatsen mod terrorisme. Det er fjerde gang siden juni 2004, at regeringen præsenterer en redegørelse for indsatsen mod terrorisme. I dette års terrorredegørelse orienterer regeringen om udviklingen i såvel den nationale som 40

41 den internationale indsats over det seneste år, ligesom den beskriver udviklingstræk i den internationale terrorisme og det aktuelle trusselsbillede. Redegørelse om indsatsen mod terrorisme er tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside: 7. Andet Retten til livet Politiets ammunition Der har været rejst kritik af politiets ammunition - Action 3 for at rikochettere og derved forøge faren for tab af menneskeliv. Dansk politi har siden man indførte Action 3 ammunitionen i 1990 erne i alt indkøbt 3,2 millioner kugler. En højtstående person i Rigspolitiet har til tv-magasinet 21 Søndag udtalt, at der er blevet købt så store mængder Action 3-ammunition, at det vil være for dyrt at kassere den forældede kugle nu. Reference: Ritzau. Rigsadvokaten: Tiltale i Fighters + Lovers sagen Justitsministeren har den 13. marts 2007 tiltrådt Rigsadvokatens indstilling om at rejse tiltale mod syv personer for gennem firmaet Fighters + Lovers at have forsøgt at indsamle midler med henblik på at yde økonomisk støtte til grupper, der begår eller har til hensigt at begå terror-handlinger, jf. straffelovens 114 a, nr. 2 (nu straffelovens 114 b, nr. 2). Københavns Politi indledte i januar 2006 efterforskning i sagen i anledning af, at firmaet Fighters and Lovers offentliggjorde en pressemeddelelse, hvoraf det fremgik, at virksomheden solgte T-shirts med henholdsvis PFLP s og FARC s logo, og at firmaet ville støtte de pågældende organisationer med et mindre beløb pr. solgt T-shirt. Både PFLP og FARC har enten taget ansvaret for eller tilskrives handlinger, der må anses for omfattet af straffelovens 114 om terrorisme. Reference: Pressemeddelelse_ pdf Rigsadvokaten: Tiltale i terrorsagen fra Odense Justitsministeren har den 28. marts 2007 tiltrådt Rigsadvokatens indstilling i terrorsagen fra Odense om at rejse tiltale mod fire mænd for forsøg på terrorisme efter straffelovens 114, stk. 1, nr. 1 og 7, jf. 21. Der er rejst tiltale mod de fire personer for i fællesskab bl.a. ved anskaffelse af kemikalier, laboratorieudstyr og fremstilling af sprængstoffet TATP at have forberedt 41

42 Retten til livet fremstilling af en eller flere bomber til brug for en terrorhandling et ikke nærmere bestemt sted i Danmark eller udlandet, hvilket mislykkedes, idet de blev anholdt af politiet den 5. september Den 23. november 2007 blev de tiltalte idømt henholdsvis 11 års fængsel og udvisning, 11 års fængsel og 4 års fængsel. En blev frikendt. Reference: Pressemedd._Terrorsagen_fra_Odense.pdf Anmodning om udleverinng af Søren Kam ikke imødekommet Justitsministeriet genfremsendte den 8. august 2006 den europæiske arrestordre vedrørende Søren Kam til de tyske myndigheder, idet den nye tyske gennemførelseslov vedrørende rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre var trådt i kraft den 2. august Den tyske landsret i München besluttede ved kendelse af 31. januar 2007, at den danske anmodning om udlevering af Søren Kam til strafforfølgning ikke kunne imødekommes. Begrundelsen for afgørelsen er, at forholdet drabet på Carl Henrik Clemmensen efter tysk ret anses for forældet, hvilket i medfør af den tyske udleveringslov indebærer, at udlevering ikke kan finde sted. 42

43 FORBUD MOD TORTUR, UMENNESKELIG ELLER NEDVÆRDIGENDE BEHANDLING ELLER STRAF Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 7 FN s Konvention om Tortur og anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf Tillægsprotokollen til FN s Konvention om Tortur mv, vedrørende nationale besøgsinstitutioner Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 4 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3: Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (varetægtsfængsling i isolation) Baggrund: Lovforslaget er fremsat med henblik på at opnå en generel begrænsning i den tidsmæssige udstrækning af varetægtsfængsel i isolation. Lovforslaget sænker de forskellige grænser for den maksimale tilladte isolation. For eksempel ændres grænserne på 4 uger, 8 uger og 3 måneder til 14 dage, 4 uger og 8 uger. Ingen isolation må desuden vare over 6 måneder, medmindre sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 (terrorisme m.m.) eller af 191 (narkotikakriminalitet) eller 237 (drab). For unge under 18 år ændres den ufravigelige grænse på 8 ugers isolation til en fravigelig grænse på 4 ugers isolation. Grænsen kan fraviges, hvis sigtelsen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13. Ifølge lovforslaget skal anmodninger om fortsat isolation ske skriftligt, og ved anmodning om fortsat isolation ud over 8 uger skal Rigsadvokatens godkendelse indhentes. Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Lovforslaget udvider også adgangen til anticiperet bevisførelse. Formålet med bestemmelsen er at fjerne grundlaget for isolationsfængslinger, der er begrundet i hensynet til politiets efterforskning. Menneskeretten: Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere 43

44 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf gange fastslået, at isolationsfængsling ikke i sig selv er en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Det fremgår for eksempel af præmis 93 i dommen Rohde vs. Denmark fra 21. juli Hvorvidt der er sket en krænkelse af artikel 3 afhænger blandt andet af sagens konkrete omstændigheder, længden af isolationen, formålet med isolationen og påvirkningen på den isolerede. Reference: Lov nr af 20. december 2006 L44, skriftlig fremsættelse den 25. oktober 2006: tillæg A 1536 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 259 Lov om ændring af retsplejeloven (Varetægtsfængsling i isolation) Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft 1. januar Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 107 stemmer for, 72 var fraværende. Institut for Menneskerettigheder har ikke afgivet høringssvar Titel: Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Gennemførelse af Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre) m.v.). Baggrund: Lovforslaget tilsigter at ændre udleveringsloven, således at Danmark kan tiltræde Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre). Formålet med den nordiske arrestordre er at udvide adgangen til at udlevere personer, som er sigtet, tiltalt eller dømt for en lovovertrædelse. Hvor den nuværende ordning bestemmer, at der kan udleveres, bestemmer konventionen om en nordisk arrestordre, at der som udgangspunkt skal ske udlevering. Lovforslaget afskaffer desuden kravet om dobbelt strafbarhed, der eksisterede i den hidtidige ordning. Menneskeretten: EMRK artikel 3 fastslår, at ingen må underkastes tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Det er ifølge EMD praksis også forbudt at udlevere en person til et andet land, hvis der er risiko for, at personen efterfølgende udsættes for en krænkelse af artikel 3. Instituttets vurdering: Lovforslaget indeholder en udtrykkelig bestemmelse om, at udleveringslovens 10 h finder anvendelse ved udlevering til de nordiske lande, således at udlevering ikke må finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen på grund af sin afstamning, sit tilhørsforhold til en be- 44

45 stemt befolkningsgruppe, sin religiøse eller politiske opfattelse, eller i øvrigt på grund af politiske forhold vil blive udsat for forfølgelse, som retter sig mod hans liv eller frihed, eller i øvrigt er af alvorlig karakter. Udlevering må endvidere ikke finde sted, hvis der er fare for, at den pågældende efter udleveringen vil blive udsat for tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Der er ikke indsat yderligere bestemmelser i lovforslaget om overholdelse af menneskerettighederne, men i lovforslagsbemærkningerne pkt henvises der til bemærkningerne til lovforslaget om gennemførelse af den europæiske arrestordre (L 168/2002), hvorefter det hverken findes nødvendigt eller hensigtsmæssigt at indsætte en generel bestemmelse i udleveringsloven om, at udlevering ikke må finde sted i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Synspunktet er, at disse forpligtelser gælder fuldt ud også uden en udtrykkelig bestemmelse herom, bl.a. vil udlevering ikke kunne ske i strid med artikel 6 i EMRK om retten til en retfærdig rettergang. Bestemmelsen om forbud mod udlevering til tortur mv. blev indsat i udleveringsloven i lyset af, at der var en udtrykkelig bestemmelse herom i præamblen til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Institut for Menneskerettigheder erklærede sig naturligvis enig i, at det er almindeligt anerkendt, at Danmark skal overholde EMRK (som også er en del af dansk ret). Instituttet fandt dog alligevel, at det på ny burde overvejes, om dette ikke bør komme direkte til udtryk i udleveringsloven. Instituttet henviste til sine tidligere udtalelser om spørgsmålet, senest notat af 20. januar 2003 om den europæiske arrestordre, samt til præambelbetragtningerne i den nordiske konvention sammenholdt med, at konventionen indeholder en række afslagsgrunde, hvorefter det fuldbyrdende land enten kan eller skal afslå overførsel. Til sammenligning henviste instituttet til, at den svenske udleveringslov (2003: 1156) i kapitel 2 om hindringer mod udlevering præciserer, jf. 4 (2), at udlevering ikke kan bevilges, om det skulle strida mot europeiska konventionen om skydd för de mänskliga rättigheterna och de grundläggande friheterna eller de tilläggsprotokoll till konventionen som gäller som lag här i landet. Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Referencer: Lov nr. 394 af 30. april L 72, skriftlig fremsættelse den 15. november 2006: Tillæg A Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 545. Lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og forskellige andre love og om op- 45

46 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf hævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (nordisk arrestordre) m.v.) Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft 1. juli Afstemningsresultat: Vedtaget med 91 stemmer mod 18. Instituttets høringssvar af 18. oktober 2006 udarbejdet af Eva Ersbøll. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: U /2H Ved en afgørelse af 11. januar 1999 fik en asylansøger fra Iran (A) af Flygtningenævnet (F) afslag på en ansøgning om asyl, og den 27. april 1999 afslog F at genoptage sagen. A udrejste derefter til Iran, hvor han blev anholdt af de iranske myndigheder og tilbageholdt gennem længere tid. A forlod på ny Iran og søgte asyl i Grækenland i oktober 2002, hvorefter han blev oversendt til Danmark, hvor F den 2. december 2004 meddelte ham asyl. Under sagen for F anførte A, at han var blevet tortureret under sit ophold i Iran. Derpå anlagde A sag mod F med påstand om erstatning, idet han gjorde gældende, at F var erstatningsansvarlig for, at han efter udsendelsen fra Danmark i 1999 var blevet frihedsberøvet og underkastet tortur i Iran. For landsretten påstod F sagen afvist, men landsretten tog ikke afvisningspåstanden til følge. Højesteret udtalte, at de omstændigheder, som A havde påberåbt sig til støtte for, at F var erstatningsansvarlig, forudsatte en stillingtagen til F s afgørelser af 11. januar og 27. april Også under en sådan sag var domstolsprøvelsen af F s afgørelser begrænset til en prøvelse af retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Uanset at det ikke fremgik udtrykkeligt af F s afgørelse, fandt Højesteret ikke grundlag for at antage, at F ved afgørelserne i 1999 ikke havde foretaget en bedømmelse af A s egne forhold, der var udførligt omtalt i afgørelsens sagsfremstilling. Det måtte endvidere antages, at F også havde taget i betragtning, om der var risiko for, at A, hans mor og søster på grund af det lange fravær efter deres udrejse fra Iran i 1997 ville være i personlig risiko ved en indrejse i Iran på ny. På denne baggrund måtte de indsigelser, A havde rejst vedrørende F s afgørelser, i realiteten anses for at være udtryk for uenighed i F s bevisbedømmelse og samlede vurdering af, om de faktiske omstændigheder kunne begrunde asyl. Højesteret tog derfor F s afvisningspåstand til følge. 46

47 Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand 13. juli 2007 Ombudsmanden rejser sag om lille overfyldt detention på Grønlands østkyst Folketingets Ombudsmand har stillet en række kritiske spørgsmål til Direktoratet for Kriminalforsorgen om forholdene i en lille detention i den østgrønlandske by Tasiilaq. Forhold, som den grønlandske presse har beskrevet som usle og kummerlige. Detentionslokalerne i Tasiilaq hører til blandt de mindste i Grønland. Der er tre detentionslokaler og et fællesrum hver på ca. 6 kvadratmeter. Detentionen er bygget til berusede, men bruges i udstrakt grad også til tilbageholdte (varetægtsarrestanter), der opholder sig i detentionen, mens straffesagen efterforskes. Detentionen er beregnet til tre personer. En person i hvert rum. Men det viser sig i statistik, som ombudsmanden nu har modtaget, at der næsten permanent er overbelægning. I perioder har der således været op til 6-7 tilbageholdte i detentionen. Hertil kommer, at der også skulle skaffes plads til berusere. Reference: Pressemeddelelse af 13. juli 2007 Folketingets Ombudsmand 27. februar 2007 Fremdrift i klagesag om politivold under fodboldkamp Statsadvokaten for København blev i et indslag i TV-avisen (DR1) den 4. februar 2007 beskyldt for at have syltet en klagesag om politivold. Klagen var rejst af svenske tilskuere, der den 28. april 2005 havde været til foldboldkamp i Parken mellem FCK og Malmø FF. De svenske tilskuere havde klaget til statsadvokaten over politiets unødvendige brug af stave mod dem under fodboldkampen. Den 16. februar 2007 oplyste Rigsadvokaten til ombudsmanden, at det hidtidige forløb af sagen efter Rigsadvokatens opfattelse havde været uacceptabelt, at Rigsadvokaten i den anledning havde afholdt et møde med statsadvokaten og Rigspolitiets Rejsehold, at der efterfølgende har været kontakt til den øverste ledelse i Københavns Politi med henblik på identificering af de pågældende polititjenestemænd, og at et antal polititjenestemænd herefter er identificeret, således at efterforskningen kan fortsætte. Rigsadvokaten oplyste endvidere, at han ville holde ombudsmanden ori- Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 47

48 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf enteret om sagens videre forløb, og at Rigsadvokaten havde og ville tage en række generelle initiativer med henblik på, at denne type sager fremmes mest muligt. Initiativer omfatter bl.a. møder med politiets koncernledelse og Politiforbundet i Danmark. Ombudsmanden meddelte i brev af 19. februar 2007 til Rigsadvokaten, at ombudsmanden herefter ikke foretog sig mere i sagen på det foreliggende grundlag, og at han ville afvente Rigsadvokatens yderligere underretning om den konkrete sag. Reference: Pressemeddelelse af 27. februar 2007 Folketingets Ombudsmand 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komiteer: Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf, FN s Komité mod Tortur, FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Den Europæiske Komite til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. FN s Komité mod Tortur (CAT): Komiteen offentliggjorde sine sammenfattende iagttagelser om Danmark af 16. maj Følgende er uddrag af rapportens kommentarer: Af positive elementer nævner Komiteen blandt andet regeringens initiativer til at forbedre forholdene for flygtninge i Danmark og forholdene på asylcentrene. Desuden roses Danmark for sit bidrag til arbejdet for respekt af menneskerettighederne og især arbejdet for at afskaffe tortur. Rapporten bifalder regeringens initiativ til at indskrænke brugen af isolation, men ser gerne, at brugen indskrænkes yderligere. Rapporten kritise- 48

49 rer især, at isolationsfængsel for unge under 18 år ændres fra en ufravigelig grænse på otte uger til en grænse på fire uger, der ved sigtelser for visse forbrydelser er fravigelig. Rapporten anbefaler, at Danmark inkorporerer FN s konvention mod tortur, således at den kan anvendes direkte i Danmark, og således at kendskabet til konventionen udbredes i Danmark. Desuden anbefaler rapporten, at Danmark indsætter en paragraf i straffeloven og den militære straffelov, der specifikt forbyder tortur. Rapporten kommenterer, at de danske styrker i Afghanistan blev beskyldt for at bringe 34 fanger i fare for at blive udsat for tortur ved at udlevere dem til de amerikanske styrker. Det bemærkes dog også i rapporten, at den danske regering har foretaget en undersøgelse af hændelsen, hvor det konkluderes, at Danmark ikke har overtrådt Geneve-konventionen og at fangerne ikke blev udsat for tortur. Rapporten gør opmærksom på, at en stat ikke må udlevere fanger til en anden stats varetægt, hvis der er risiko for, at fangerne udsættes for tortur (princippet om Non-refoulement). Rapporten kommenterer, at der har været flere situationer, hvor det danske politi beskyldes for overdreven brug af magt, blandt andet i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset i marts Ligeledes nævnes sagen om Jens Arne Ørskov som i juni 2002 døde i politiets varetægt. Anklager mod det danske politi bør ifølge komiteen undersøges hurtigst muligt af et upartisk og uafhængigt organ. Komiteen noterer, at der foregår en undersøgelse af det nuværende klage- og undersøgelsessystem. Reference: Committee Against Torture Thirty-eighth session, 30 April-18 May 2007 Considerations of reports submitted by states parties under article 19 of the convention. Conclusions and recommendations of the Committee against Torture Denmark Europarådets Menneskerettighedskommissær. Europarådets menneskerettighedskommissær har i et memorandum til den danske regering vurderet de tiltag, der er gjort i Danmark mht. implementering af kommissærens anbefalinger fra Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf I forbindelse med isolationsfængsel og varetægtsfængsel finder kommissæren det positivt. at de nye lovbestemmelser yderligere indskrænker domstolenes mulighed for at ikende isolationsfængsel og der derved er håb om, at fængselsmyndighederne i Danmark vil udvise tilbageholdenhed 49

50 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf med brugen af isolationsfængsel som en disciplinær foranstaltning. Kommissæren finder det ligeledes positivt, at debatten om at indføre en definition af tortur og et tydeligt forbud i de danske straffelove nu er begyndt i Danmark. Med hensyn til behandlingen af klager over politiet udtrykkes bekymring over uafhængigheden og effektiviteten af politiklagenævnenes behandling af klager over politiet, for eksempel i forbindelse med skudulykker, dødsfald i politiets varetægt og overdreven brug af vold fra politiets side. Kommissæren fastholder anbefalingen fra 2004 om, at politiklagenævnenes magt og uafhængighed bør styrkes. Reference: Memorandum to the Danish Government - Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of the Council of Europe Commissioner for Human Rights 11. July Konkrete sager: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 6. Regeringsinitiativer Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbuddet mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 7. Andet Dansk læge indvalgt i FN s nye underkomité til forebyggelse af tortur Overlæge Hans Draminsky Petersen er indvalgt i den nye Subcommittee for the Prevention of Torture, som nedsættes i henhold til den valgfri protokol til FN s torturkonvention. Underkomiteen består af 10 uafhængige eksperter, som skal foretage inspektionsbesøg hos frihedsberøvede i medlemsstaterne, og den skal koordinere arbejdet i de nationale forebyggelsesmekanismer, som medlemsstaterne skal oprette i henhold til protokollen. I Danmark varetages denne opgave af Folketingets Ombudsmand. 50

51 Reference: Udenrigsministeriet, 18. december 2006 The Handling of Detainees in International Military Operations Danmark var den oktober 2007 vært for en international konference om håndtering af tilbageholdte personer i internationale militære operationer. I den forbindelse udtalte Udenrigsministeren blandt andet: Vi har i det internationale samfund en klar forpligtelse til at engagere os aktivt i løsningen af verdens konflikter om nødvendigt ved indsættelsen af militære styrker. Det er dog samtidig klart, at vi i forbindelse hermed må sikre, at vi overholder vores internationale forpligtelser, og at personer, der måtte blive tilbageholdt i forbindelse med sådanne operationer, nyder den beskyttelse, som de har krav på i henhold til den humanitære folkeret og menneskerettighederne. Reference: PressemeddelelserUdenrigspolitik/DanmarkVaertForKonferenceOmHaandteringAfTilbageholdtePersonerIInternationaleMilitaereOperationer.htm Politiets Efterretningstjenestes samarbejde med stater der udøver tortur Chefen for PET har udtalt til avisen Politiken at Politiets Efterretningstjeneste (PET) i kampen mod terrorisme vil arbejde sammen med lande i Nordafrika og Mellemøsten, selv om disse lande bruger tortur under forhør. Instituttets vurdering Samarbejdet må kun ske med stater, som afholder sig fra torturmetoder, eller med lande som f.eks. Jordan og Marokko, der har igangsat forandringsprocesser. Der skal opstilles klare og formelle rammer for det samarbejde, PET indleder med fremmede efterretningstjenester. Og det skal selvfølgelig hvile på menneskerettigheder og retssikkerhedskrav. Så snart PET har grund til at tro, at et samarbejdsland ikke lever op til disse minimumskrav, bør samarbejdet i princippet ophøre. Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Dumper der oplysninger ind ad døren, som sandsynligvis kan redde menneskeliv, så kan man ikke sidde dem overhørig. Så bliver PET nødt til at reagere, uanset baggrunden for disse oplysninger. Men PET overskrider en grænse, hvis de gør torturinformationerne til en normal del af det generelle efterretningsarbejde. PET må ikke blive indirekte involveret i aktiviteter, som strider med torturforbuddet, fordi de dermed kommer til at fremstå 51

52 Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf som passive forbrugere af torturinformation. På samme måde må de heller ikke bede om mere information hos en efterretningstjeneste udenfor Europa, der i sidste ende kan medføre, at flere mennesker udsættes for tortur. Principielt set er det jo at tilskynde til tortur. Torturforbuddet er absolut og kan ikke gradbøjes. Danmark må derfor ikke sætte sig i en situation, hvor det tillades at overse, at lande uden for Europa indhenter oplysninger på en måde, der er i strid med torturkonventionen, og på en måde som er dybt krænkende og nedværdigende for de mennesker, det går ud over. Det er et dilemma, hvor man på den ene side skal tage hensyn til torturforbuddet og på den anden side danske borgeres liv og sikkerhed. I ekstreme tilfælde kan man blive nødt til at reagere på kritiske informationer, hvis man dermed kan redde menneskeliv. Men lige nu handler det om at undgå, at man i Danmark gør sig afhængige af den slags informationer. Det sker kun ved at slå en stor bue udenom torturstaterne og stille meget klare krav og betingelser til de stater, der smarbejdes med. Hvis der er behov for at finde nye veje til at bekæmpe terror og redde menneskeliv, så skal man gøre det ved at fokusere på lovlige efterretningsmetoder. Det er da også traditionen i Danmark, at efterforskningen baseres på grundlæggende retsstatsprincipper. Reference: Uddrag af pressemeddelelse fra Titel: IMR kritiserer PET-samarbjede med torturstater 9. oktober 2007 Justitsministerens udtalelse til Instituttets pressemeddelelse Jeg har bedt Justitsministeriets embedsmænd vurdere Institut for Menneskerettigheders udtalelse, og de deler ikke instituttets synspunkt om, at politiet ikke på nogen måde må bruge oplysninger, der kan være fremkommet ved tortur. Politiet skal selvfølgelig overholde kravet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om forbud mod tortur mv. i forbindelse med efterforskningen af en straffesag. Det indebærer bl.a., at dansk politi ikke under afhøring må anvende metoder i strid med bestemmelsen, og at man ikke må opfordre til eller anmode andre om at udøve tortur for at fremskaffe oplysninger til brug for dansk politi. Bestemmelsen er efter Justitsministeriets opfattelse ikke til hinder for, at dansk politi under efterforskning af en forbrydelse kan anvende oplysninger, som der er mistanke om, at andre landes myndigheder har fremskaffet ved anvendelse af handlinger i strid med konventionens artikel 3. Sådant materiale 52

53 kan imidlertid efter konventionen ikke tages i betragtning af de nationale domstole ved behandlingen af en straffesag. Reference: Uddrag af pressemeddelelse fra Titel: Udtalelser til dagens udgave af Politiken vedr. tortur den 9. oktober Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf 53

54 Forbud mod slaveri og tvangsarbejde FORBUD MOD SLAVERI OG TVANGSARBEJDE Relevante bestemmelser: EMRK art. 4 ICCPR art. 8 ILO-Konventionerne Nr. 29 og Nr. 105 om Afskaffelse af tvangs- og slavearbejde Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 5. Straffelovens 262 a (Forbud mod menneskehandel med henblik på udnyttelse af den pågældende ved kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 4, stk. 1: Ingen må holdes i slaveri eller trældom. Stk. 2: Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Stk. 3: Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket»tvangs- eller pligtarbejde«ikke: a) arbejde, som sædvanligvis forlanges udført under frihedsberøvelse i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i denne konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan frihedsberøvelse; b) tjeneste af militær karakter eller, for så vidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde i lande, hvor dette anerkendes, tjeneste, der erstatter tvungen militærtjeneste; c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der hører til de normale borgerpligter. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.). Se kapitel om flygtninges og migranters rettigheder side 198 Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen). Baggrund: Lovforslaget indebærer i hovedtræk en indførelse af en 10-årig karensperiode som følge af vold m.v. udøvet mod en au pair-person, en 5-årig karensperiode som følge af ulovlig beskæftigelse af en au pair-person, en 2-årig 54

55 karensperiode ved andet misbrug af au pair-ordningen og endelig oprettelse af et registrer over værtspersoner, som har misbrugt au pair-ordningen. Menneskeretten: Efter Instituttets mening giver forslaget ikke anledning til kommentar af menneskeretlig karakter. Reference: Lov nr. 505 af 6. juni L 198, skriftlig fremsættelse 28. marts Tillæg A Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 939. Lov om ændring af udlændingeloven (styrkelse af indsatsen mod misbrug af au-pair ordningen). Ikrafttrædelse: 1. juli Afstemningsresultat: Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 100 stemmer. Instituttets høringssvar af 13. marts 2007 udarbejdet af Kim U. Kjær. Titel: Forslag til Folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking. Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Baggrund: Forslaget, som blev fremsat af RV, ville kriminalisere køb af sex hos prostituerede, der er ofre for menneskehandel, gennem en ændring af straffelovens 223 a, hvor der skulle tilføjes, at samleje mod betaling eller løfte om betaling med en person, der udnyttes under de i 262 a nævnte omstændigheder, skulle straffes på lige fod med samleje mod betaling eller løfte om betaling med en person under 18 år. Forslaget blev forkastet med 93 mod 17 stemmer. Reference: Forslag til Folketingets beslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking. Fremsat d. 10. november Tillæg A Afstemningsresultat: Forslaget forkastet med 93 stemmer mod 17. Titel: Forslag til Folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet til kvinder, der har været ofre for menneskehandel. Baggrund: Beslutningsforslaget, der er en revideret genfremsættelse af B 113 fra folketingsåret , er fremsat af S, RV, SF og EL, og det pålægger regeringen at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel, fra 30 dage til 3 måneder. Det er forslagsstillernes opfat- 55

56 Forbud mod slaveri og tvangsarbejde telse, at de nuværende 30 dage ikke er nok til at yde kvinderne den hjælp, der er behov for med hensyn til læge- og psykologhjælp, juridisk bistand samt en rehabiliteringsindsats, som er koordineret med myndigheder og ngo er i hjemlandet. Forslaget er efter første behandling blevet henvist til behandling i Socialudvalget. Reference: Forslag til Folketingets beslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet til kvinder, der har været ofre for menneskehandel. Fremsat d. 27. oktober Tillæg A Forslaget er efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget Note: Lov nr. 504 af den 6. juni Refleksionsperioden er som følge af denne lov udvidet fra 30 til 100 dage. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde mod Danmark. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante Komitéer: FN s Menneskerettighedskomité, ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse. Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark. 56

57 ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse: Der har i perioden ikke været en evaluering af Danmark. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark vedrørende forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde. 6. Regeringsinitiativer Regeringen fremlagde i marts 2007 Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Den består af en række initiativer med fokus på fire hovedområder: at styrke efterforskningen, så bagmændene for menneskehandel bliver identificeret og straffet, at støtte ofrene ved at styrke de sociale tilbud i Danmark, at forebygge menneskehandel ved at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden, samt at forebygge menneskehandel ved at forbedre det forebyggende arbejde i afsenderlandene. Målet med planen er at sikre en målrettet og helhedsorienteret indsats bl.a. ved oprettelsen af et Videns- og koordinationscenter for Menneskehandel. Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Reference: Regeringens resultater, oktober 2006 maj Andet Forslaget om Folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der har været ofre for trafficking, har ledt til en debat. Instituttet satte i foråret 2007 fokus på kvindehandel. Det skete med kampagnen Sexslave, der blev til i samarbejde med Institut for Samtidskunst. Prostitution i Danmark Hånd- og undervisningsbog fra Socialministeriet (Servicestyrelsen) om blandt andet prostitutionens omfang, karakter og om lovgivning samt sociale tilbud. Forskellige grupper af prostituerede beskrives, og der sættes fokus på de mange aspekter af livet som prostitueret fra økonomi og retsstilling til ambivalens og skadevirkninger. Tilgængelig her: 57

58 Retten til personlig frihed RETTEN TIL PERSONLIG FRIHED Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 5 EMRK s tillægsprotokol 4, artikel 2 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 9 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 6. FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger (ikke ratificeret) Grundlovens 71. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5, stk. 1: Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde: a) lovlig frihedsberøvelse af en person efter domfældelse af en kompetent domstol; b) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for ikke at efterkomme en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person med det for mål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har begået en forbrydelse, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at begå en forbrydelse eller i at flygte efter at have begået en sådan; d) frihedsberøvelse af en mindreårig ifølge lovlig afgørelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller lovlig frihedsberøvelse for at stille ham for den kompetente retlige myndighed; e) lovlig frihedsberøvelse af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er sindssyge, alkoholikere, narkomaner eller vagabonder; f) lovlig anholdelse eller anden frihedsberøvelse af en person for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem der tages skridt til udvisning eller udlevering. Stk. 2: Enhver, der anholdes, skal snarest muligt og på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver sigtelse mod ham. Stk. 3: Enhver, der anholdes eller frihedsberøves i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1, litra c, skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til at få sin sag pådømt inden for en rimelig frist, eller til at blive løsladt i afventning af rettergangen. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen. Stk. 4: Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller anden tilbageholdelse, har ret til at indbringe sagen for en domstol, for at denne hurtigt kan træffe afgørelse om lovligheden af frihedsberøvelsen, og beordre ham løsladt, hvis frihedsberøvelsen 58

59 ikke er lovlig. Stk. 5. Enhver, der har været anholdt eller frihedsberøvet i strid med bestemmelserne i denne artikel, skal have ret til erstatning. Grundlovens 71, stk. 1: Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse. Stk. 2: Frihedsberøvelse kan kun finde sted med hjemmel i loven. Stk. 3: Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, for så vidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet. Stk. 4: Den kendelse, som dommeren afsiger, kan af vedkommende straks særskilt indbringes for højere ret. Stk. 5: Ingen kan underkastes varetægtsfængsel for en forseelse, som kun kan medføre straf af bøde eller hæfte. Stk. 6:Udenfor strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov. Stk. 7: Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse. Retten til personlig frihed 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder Baggrund: Lovens formål er at forebygge uroligheder og øge sikkerheden for tilskuere ved bestemte sportsbegivenheder. Loven giver politiet hjemmel til at meddele en person karantæne, hvis den pågældende er sigtet for en strafbar handling i forbindelse med en bestemt sportsbegivenhed og der er grund til at tro, at den pågældende ellers på ny vil foretage strafbare handlinger inden for det område, som karantænen vil omfatte. Lovens kræver desuden, at kontrollører til bestemte sportsbegivenheder har fået udstedt en autorisation af politiet. Menneskeretten: Det fremgår af tillægsprotokol 4 til EMRK, art.2, stk. 1, at enhver, der lovligt befinder sig på en stats område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge sit opholdssted. [ ]. Udøvelsen 59

60 Retten til personlig frihed af disse rettigheder skal ikke være underkastet andre begrænsninger end sådanne, som er i overensstemmelse med loven, og som er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at opretholde den offentlige orden, for at forebygge forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. art. 2, stk. 3. Ifølge art. 2, stk. 4., kan de i stk. 1 nævnte rettigheder endvidere inden for særlige områder underkastes restriktioner, som er indført ved lov, og som i et demokratisk samfund tjener almenvellet. Instituttets vurdering: For at opfylde konventionens krav om gennemsigtighed i lovgrundlaget og forudsigelighed om dets konsekvenser for borgerne, er det efter instituttets opfattelse nødvendigt at opregne de lovovertrædelser, der kan give anledning til meddelelse af karantæne, i en udtømmende liste i selve lovteksten. Det er instituttets vurdering, at det vil være bedst stemmende med hjemmelskravet, at betingelsen om, at karantæne er nødvendiggjort af hensyn opretholdelsen af ro og orden, fremstår som et udtrykkeligt nødvendighedskrav i lovteksten. Instituttet anbefaler i tilknytning hertil, at fornærmelig tiltale af personer i offentlig tjeneste ikke medtages på listen, da politiets håndtering af sager, der angår dets egen aktivitet, kan give anledning til retssikkerhedsmæssige problemer, herunder tilliden til partens upartiskhed. Proportionalitetskravet ved meddelelse af karantæne til sigtede, men ikke dømte, må antages at være mere strengt på grund af princippet om formodning af uskyld, især da en procedure om advarsler ikke ses at foreligge i det nuværende lovforslag. Instituttet finder anledning til at understrege, at der i de konkrete tilfælde altid skal foretages en vurdering af, om karantænen er nødvendig og proportional i den specifikke situation. Instituttet finder endvidere, at et krav om sletning af oplysninger om strafbare forhold, hvor sigtelsen ikke fører til dom eller påbuddet viser sig ikke at være berettiget, bør fremgå af lovteksten. Retssikkerhedsmæssige hensyn og princippet om statens eneret til magtanvendelse gør det påkrævet, at de autoriserede kontrollører instrueres grundigt i dette princip. Instituttet anbefaler hertil, at der etableres et effektivt samarbejde med politiet. 60

61 For så vidt angår ligebehandlingsmæssige konsekvenser, finder instituttet det positivt, at forslaget kan medvirke til at forhindre racistiske ytringer under sportsbegivenheder og forebygge hadforbrydelser.i forhold til håndhævelsen af karantæneordningen finder Instituttet anledning til at henlede opmærksomheden på risikoen for at udøve etnisk profilering og opfordrer til, at undervisning i fænomenet inddrages i uddannelsen af politi og kontrollører. Reference: Forslag til lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder Sendt i høring den 3. juli 2007 Instituttets høringssvar af 5. september 2007 udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Badse. Forslaget bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalg den 13. november 2007 Retten til personlig frihed 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig frihed. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til personlig frihed. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til personlig frihed. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende retten til personlig frihed. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser; Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af retten til personlig frihed. 61

62 Retten til personlig frihed 6. Regeringsinitiativer Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til personlig frihed. 7. Andet Europaparlamentets særlige udvalgs Rapport om CIA s formodede brug af europæiske lande for transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger I rapporten bliver Danmark kritiseret for ikke at have stillet med en repræsentant fra den danske regering til et møde i udvalget. Ifølge rapporten har der været mindst CIA-flyvninger i europæisk luftrum i perioden Danmark har leveret data vedrørende overflyvninger af fly i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten og udarbejdet svar i forbindelse med Europarådets rapporter om Rendition Flights i Europaparlamentet vedtog en kritik af flere medlemslandes manglende deltagelse i undersøgelsen af CIA s formodede fangetransporter og tilbageholdelsesfaciliteter i Europa. Parlamentet opfordrede på baggrund af sin rapport medlemslandene til at iværksætte undersøgelser af overflyvningerne, og opfordrede medlemsstaterne til at indføre et forbud mod eller et kontrolsystem af alle CIA-fly, som man har mistanke om er involveret i fangeoverførsler. Rapporten: Report on the alleged use of European countries by the CIA for the transportation and illegal detention of prisoners (2006/2200(INI)) af 30. januar 2007 er tilgængelig på: NONSGML+REPORT+A DOC+PDF+V0//EN&language=EN FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger FN s konvention om beskyttelse mod tvungne forsvindinger blev vedtaget den 20. december Danmarks udenrigsminister undertegnede konventionen den 25. september 2007 Konventionen anerkender retten til ikke at blive udsat for tvungen forsvinding, fastslår offerets eller pårørendes ret til retfærdighed og oprejsning, bestemmer, at tvangsforsvindinger udgør forbrydelser både i fredstid og i krig, og at ingen særlige omstændigheder, f.eks. krigstilstand, poli- 4) Europarådets rapporter vedrørende Alleged secret detentions and unlawful inter-state transfers involving Council of Europe member states fra 2006 er tilgængelig på 62

63 tisk ustabilitet eller anden offentlig nødstilstand kan retfærdiggøre tvungne forsvindinger, pålægger deltagerstaterne at kriminalisere tvungne forsvindinger og at retsforfølge de ansvarlige, forbyder hemmelige frihedsberøvelser og uofficielle tilbageholdelsessteder, bekræfter deltagerstaternes forpligtelse til at sikre retsgarantier ved frihedsberøvelser, sikrer de pårørendes ret til at kende omstændighederne i forbindelse med en tvungen forsvinding og den forsvundne persons skæbne og forbyder at overføre personer til lande, hvor de risikerer tvangsforsvinding. Retten til personlig frihed Deltagerstaterne forpligtes til at rapportere til en særlig kommission om deres gennemførelse af konventionen, og der vil være mulighed for at acceptere individuel og mellemstatslig klageret. Kommissionen har endvidere mulighed for at foretage konkrete undersøgelser af sager om forsvundne personer. Konventionens forhold til dansk ret skal nu undersøges nærmere med henblik på at forberede dansk ratifikation af konventionen. Konventionen er indtil videre underskrevet af 71 stater. Konventionen træder i kraft, når 20 stater har ratificeret den. Indtil nu har ingen stater ratificeret. Reference: 63

64 Retten til retfærdig rettergang RETTEN TIL RETFÆRDIG RETTERGANG Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 6 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 14 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende rettigheder art. 47 Retsplejelovens kapitel 18 og 752 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6, stk. 1: Enhver har ret til en retfærdig og offentlig rettergang inden en rimelig frist for en uafhængig og upartisk domstol, der er oprettet ved lov, når der skal træffes afgørelse enten i en strid om hans borgerlige rettigheder og forpligtelser eller angående en mod ham rettet anklage for en forbrydelse. Dommen skal afsiges i et offentligt møde, men pressen og offentligheden kan udelukkes helt eller delvis fra retsforhandlingerne af hensyn til sædeligheden, den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i et demokratisk samfund, når det kræves af hensynet til mindreårige eller til beskyttelse af parternes privatliv, eller under særlige omstændigheder i det efter rettens mening strengt nødvendige omfang, når offentlighed ville skade retfærdighedens interesser. Stk. 2: Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, skal anses for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i overensstemmelse med loven. Stk. 3: Enhver, der er anklaget for en lovovertrædelse, skal mindst have ret til følgende: a) at blive underrettet snarest muligt, udførligt og på et sprog, som han for står, om indholdet af og årsagen til den sigtelse, der er rejst mod ham; b) at få tilstrækkelig tid og lejlighed til at forberede sit forsvar; c) at forsvare sig personligt eller ved bistand af en forsvarer, som han selv har valgt, og, hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse; d) at afhøre eller lade afhøre imod ham førte vidner og at få vidner for ham tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner, der føres imod ham; e) at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det sprog, deranvendes i retten. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.). Baggrund: Lovforslaget indfører en bestemmelse i straffelovens 124, stk. 4, om straf for uretmæssigt at besidde eller medtage mobiltelefoner og lignende kommunikationsudstyr i arresthuse og lukkede fængsler. Overtræ- 64

65 delse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Derudover indsættes en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens 36, stk. 4 om at en indsat ikke har ret til at medtage, besidde og råde over mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i institutionen, medmindre dette er foreneligt med ordens- og sikkerhedsmæssige hensyn. Menneskeretten:.Art. 6, stk. 1 finder alene anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om en anklage for en forbrydelse. EMD har udviklet de såkaldte Engel-kriterier, der anvendes til at konstatere, hvorvidt der er tale om en anklage for en forbrydelse. Engel-kriterierne er: 1 Overtrædelsens klassificering efter national ret 2 Overtrædelsens karakter 3 Sanktionens karakter og alvor Hvis det konstateres, at ulovlig besiddelse af mobiltelefon i fængsel er omfattet af artikel 6, kan det være problematisk i forhold til uskyldsformodningen i art. 6, stk. 2, at fængselsmyndighederne under en disciplinærproces tager stilling til, hvorvidt en person er skyldig i ulovlig besiddelse af mobiltelefon, før dette har været afgjort ved en straffesag. Retten til retfærdig rettergang I et høringssvar rejste Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektør spørgsmålet om, hvorvidt loven er forenelig med art. 6. Justitsministeriet anførte i et svar til Folketingets Retsudvalg, at det er ministeriets vurdering, at afgørelser om disciplinærstraf for ulovlig besiddelse af mobiltelefon m.m. ikke er omfattet af anvendelsesområdet for art. 6 som følge af sanktionens karakter (skærpelse af afsoningsformen). Justitsministeriet anførte yderligere, at uanset om sådanne disciplinærsager fandtes omfattet af art. 6, vil ordningen efter ministeriets opfattelse - være forenelig med uskyldsformodningen i art. 6, stk. 2. Reference: Lov nr. 527 af 6. juni 2007 L 201 B, skriftlig fremsættelse den 28. marts 2007: tillæg A Oprindelig fremsat som lovforslag L 201. Dette lovforslag blev delt i 2 dele ved 2. behandling. Lovforslag som vedtaget: tillæg C 942. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.) Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1.juli Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 103 stemmer mod 2. 65

66 Retten til retfærdig rettergang 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: U /2H A anlagde sag mod nogle myndigheder med påstand om, at disse skulle anerkende, at de ved en afgørelse om at pålægge ham at betale børnebidrag havde afgjort sagen ved et urimeligt skøn m.v. og havde overtrådt lov om ligestilling af kvinder og mænd. Da A ikke mødte til et forberedende retsmøde i landsretten, besluttede landsdommer L at afvise sagen. Denne afgørelse kærede A til Højesteret, der ophævede beslutningen om afvisning og hjemviste sagen til fortsat behandling ved landsretten. Derefter anlagde A sag mod L med påstand om, at denne skulle anerkende, at EMRK m.v. var overtrådt i forbindelse med landsrettens beslutning om at afvise sagen. Da påstandene i den nye sag i realiteten måtte anses som argumenter til støtte for, at L s afgørelse om afvisning var forkert, og A ved Højesterets afgørelse havde fået medhold i, at sagen ikke burde have været afvist, kunne A ikke under den nye sag mod L få prøvet synspunkterne om overtrædelse af de påberåbte konventioner. Landsretten afviste derfor den nye sag. Højesteret stadfæstede dommen i henhold til grundene. U H Advokat A, der var beskikket som forsvarer for T, der var tiltalt for forsøg på terrorisme, anmodede om at få aktindsigt i indholdet af eller modtage den eller de retskendelser, der måtte ligge til grund for telefonsamtaler, der var blevet aflyttet. Kendelserne var ikke blevet tilvejebragt af politiet, men af Politiets Efterretningstjeneste. Da politiet nægtede at udlevere kendelserne, indbragte A spørgsmålet for byretten, der gav ham medhold i et nærmere bestemt omfang. Landsretten ophævede kendelsen, hvorefter spørgsmålet blev indbragt for Højesteret. Her anførte Rigsadvokaten blandt andet, at kendelserne var blevet tilvejebragt, uden at der hos Politiets Efterretningstjeneste forelå mistanke om, at den personkreds, som var sigtet og nu tiltalt i sagen, kunne være involveret i forberedelsen af den terrorhandling, som sagen mod 4 tiltalte omfattede. Der var tale om 2 forskellige sager - en hos Politiets Efterretningstjeneste og en hos Glostrup Politi - og kendelserne var dermed ikke tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angik. Højesteret udtalte, at forsvarerens adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, politiet havde tilvejebragt til brug for den sag, sigtelsen eller tiltalen angik, gjaldt uden hensyn til materialets betydning for sagen. Forsvarerens adgang til aktindsigt gjaldt alt materiale, som var af betydning for sagen, uanset om det var tilvejebragt til brug for den pågældende sag, jf. 66

67 EMRK, art. 6. Da det ikke kunne udelukkes, at det ønskede materiale - uanset en erklæring fra chefen for Politiets Efterretningstjeneste - kunne være af betydning for sagen, blev A s anmodning om aktindsigt taget til følge på en nærmere angivet måde. U H Dommeren D medvirkede som retsformand i en straffesag mod T1, der var tiltalt for overtrædelse af straffelovens 155 og for mandatsvig. D havde også medvirket som retsformand i en tidligere sag, hvori T1 ved en dom af 20. juni 2006 blev fundet skyldig i mandatsvig mv. T1 gjorde gældende, at D var inhabil i den nu verserende sag, idet D under den tidligere sag havde tilsidesat T1 s forklaring som utroværdig. Herudover påberåbte T1 sig nogle andre forhold. Domsmandsretten afsagde kendelse om, at D ikke var inhabil. Landsretten udtalte, at D ikke ved dommen af 20. juni hverken direkte eller indirekte - havde taget stilling til skyldspørgsmålet i den verserende straffesag, og da heller ikke T1 s øvrige indsigelser gav grundlag for at fastslå, at der var opstået mistillid til D s fuldstændige upartiskhed, stadfæstede landsretten byrettens kendelse. Denne kendelse blev indbragt for Højesteret, der ligesom landsretten fandt, at den omstændighed, at byrettens kendelse om D s habilitet var blevet truffet under medvirken af domsmænd, ikke kunne medføre, at kendelsen skulle ophæves som ugyldig, jf. herved princippet i retsplejelovens 946, stk. 1. Herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af landsretten, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse. Retten til retfærdig rettergang U H A og B, der havde været ansat som funktionærer hos en flyvestation, F, blev i 2001 afskediget på grund af besparelser. De var omfattet af en overenskomst mellem staten og HK, der indeholdt bestemmelser om godtgørelse for urimelig afskedigelse og om en afskedigelsesprocedure i overensstemmelse med sædvanlige principper for fagretlig tvistløsning. I juli 2001 blev der i henhold til overenskomsten gennemført forhandling mellem F og HK om afskedigelserne. I oktober 2001 og juni 2002 blev der ligeledes i henhold til overenskomsten afholdt mæglingsmøde mellem overenskomstens parter, Personalestyrelsen og HK/Stat, hvorunder HK forbeholdt sig at videreføre spørgsmål om mangelfuld partshøring og om undgåelse af afskedigelse af medarbejdere med lang ansættelse til retslig/fagretlig afgørelse. I december 2002 fremsendte HK krav om godtgørelse med henvisning til funktionærlovens 2 b, og i 2003 anlagde HK retssager herom. F påstod sagerne afvist for så vidt angik spørgsmålet om usaglig opsigelse, under henvisning til at der ved overenskomsten var indgået en voldgiftsaftale. Denne påstand blev udskilt til særskilt behand- 67

68 Retten til retfærdig rettergang ling og taget til følge af byretten og landsretten. Højesteret henviste til, at Højesteret i U , der angik et overenskomstbaseret krav, havde udtalt om en tilsvarende ordning, at den indebar en retssikkerhedsmæssigt fuldt betryggende prøvelse, og at proceduren indebar, at både fagforeningen og det enkelte medlem var bundet til at lade afskedigelsens rimelighed bedømme ved faglig voldgift, medmindre medlemmet i medfør af arbejdsretslovens 11, stk. 2, havde ret til domstolsbehandling. Afskedigelsesproceduren omfattede også ansatte, der var funktionærer i henhold til funktionærloven og dermed omfattet af funktionærlovens 2 b. Der var ikke uoverensstemmelse om fortolkningen af 2 b, men alene om afskedigelsernes saglighed. At 2 b ikke kunne fraviges til skade for funktionæren, kunne ikke i strid med voldgiftsaftalen give ret til domstolsbehandling. Efter arbejdsretsloven kan den enkelte lønmodtager gå til domstolene, hvis fagforeningen ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet eller opgiver at føre en påbegyndt sag til afslutning, men i det tilfælde, hvor fagforeningen er indstillet på at forfølge et krav, ikke tilsigtet at give frit valg mellem det fagretlige system og domstolene. HK havde ikke opgivet at forfølge A s og B s krav, men valgt at lade kravene forfølge ved domstolene. A og B havde haft mulighed for at få deres krav prøvet, og afvisning af sagerne indebar derfor ikke en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 6. Højesteret stadfæstede derfor afvisningen. Østre og Vestre Landsret: U Ø Under skifterettens behandling af et konkursbo afgav bl.a. 7 af selskabets tidligere bestyrelsesmedlemmer i 2003 forklaring som vidner. I 2006 anlagde kurator erstatningssag ved byret mod bl.a. de 7 tidligere bestyrelsesmedlemmer. Kurator ønskede i forbindelse hermed at fremlægge udskrifter af de i 2003 afgivne forklaringer. De nu sagsøgte tidligere bestyrelsesmedlemmer protesterede herimod. De havde som tidligere bestyrelsesmedlemmer været forpligtet til at afgive vidneforklaring i skifteretten, uden at de kunne påberåbe sig vidnefritagelsesgrunde i medfør af retsplejelovens 171, stk. 2, jf. konkurslovens 100, jf Da de tidligere bestyrelsesmedlemmer ville få lejlighed til at afgive partsforklaring under domsforhandlingen, fandtes de vidneforklaringer, der ca. 3 år før sagsanlægget var blevet afgivet i forbindelse med behandlingen af konkursboet, ikke at kunne betegnes som anticiperet bevisførelse i strid med retsplejelovens 340 eller 343. De fandtes heller ikke at kunne betegnes som ensidigt indhentede erklæringer. Fremlæggelsen af forklaringerne var endvidere ikke i strid med EMRK art. 6. Bilagene skulle herefter ikke udgå af sagen. 68

69 U Ø T1, T2, T3 og T4 fandtes skyldige i overtrædelse af moms- og skattelovgivningen begået i Samme år foretog politiet ransagning hos dem i anledning af sagen. I februar 2005 rejstes der tiltale ved byretten, der afsagde dom i juni samme år, og i november 2006 afsagde landsretten dom i sagen. Uanset sagens kompleksitet fandtes der at foreligge en krænkelse af de tiltaltes ret til rettergang inden en rimelig frist, jf. EMRK art. 6, stk. 1, og de forskyldte frihedsstraffe blev som følge heraf gjort betingede. Der fandtes ikke grundlag for tillige at nedsætte de tillægsbøder, der skulle fastsættes som tillæg til frihedsstraffene, jf. straffelovens 50, stk. 2, idet der allerede ved fastsættelsen af frihedsstraffene som betinget var taget hensyn til krænkelsen af EMRK art. 6, stk Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand J.nr Retten til retfærdig rettergang Sagen vedrører en klage over Civilstyrelsens afslag på en ansøgning om fri proces. Grundlaget for ansøgningen om fri proces var et injuriesøgsmål anlagt mod et massemedie. Efter Civilstyrelsens praksis gives der som udgangspunkt afslag til ansøgninger om fri proces, der vedrører anlæggelse af sager om injuriesøgsmål, medmindre der er tale om en sag mod et massemedie i anledning af freds- eller ærekrænkelser af en vis grovhed. Civilstyrelsen fandt ikke, at den konkrete sag gav anledning til at fravige udgangspunktet. Klager gjorde gældende, at afslaget på ansøgningen om fri proces var i strid med EMRK artikel 6 om en retfærdig rettergang. Folketingets Ombudsmand tilsluttede sig Civilstyrelsens argument om, at praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke giver et krav om fri proces medmindre, at nægtelse af fri proces vil stride med princippet om Equality of arms (ligestilling mellem anklager og forsvarer). Ombudsmanden fandt ikke, at Civilstyrelsens afgørelse var i strid med dette princip. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Afviste sager: Bent Lynge mod Danmark nr /04 I 1989 tegnede Bent Lynge en forsikring hos et forsikringsselskab. I 1990 var han involveret i et biluheld og pådrog sig nakke og rygskader. Da der opstod uenighed mellem Bent Lynge og forsikringsselskabet, indsendte han en klage til Ankenævnet for forsikring. I 1993 fik han afslag på klagen, hvorefter han anlagde sag ved en dansk domstol. I 2000 tabte han sagen 69

70 Retten til retfærdig rettergang ved Østre Landsret og i 2004 tabte han sagen ved Højesteret. September 2004 klagede Bent Lynge over den danske stat til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på artikel 6 (1) med påstand om, at sagen ikke blev løst indenfor en rimelig tid. Før sagen blev prøvet ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, indgik parterne et forlig om, at den danske stat betalte , men ikke anerkendte, at der skulle være sket menneskerettighedsbrud. Leif Egelund Petersen mod Danmark nr /05 I 1988 klagede Leif Egelund Petersen til Arbejdsskadestyrelsen, fordi han var blevet udsat for en arbejdsskade. Arbejdsskadestyrelsen gav ham afslag, da de ikke mente, at hans skade var arbejdsrelateret. I 1989 klagede han til Den Sociale Ankestyrelse, hvor han fik afslag og i 1993 indbragte han sin sag for domstolene. I 2002 tabte han sagen ved Østre Landsret, og i 2004 tabte han sagen i Højesteret. I marts 2005 klagede Leif Egelund Petersen over den danske stat til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, for brud på artikel 6 (1) i EMRK. Inden sagen blev prøvet ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, blev sagen forligt. Den danske stat accepterede at betale kr til Leif Egelund Petersen, men anerkendte ikke, at der var tale om menneskerettighedsbrud. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante Komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af retten til en retfærdig rettergang. 6. Regeringsinitiativer Der har ikke i perioden været iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til en retfærdig rettergang. 70

71 7. Andet Bemærkninger til indførelse af hasteprocedure for visse præjudicielle afgørelser for EF-Domstolen: Instituttet afgav den 4. september 2007 et høringssvar til Integrationsministeriet om Udenrigsministeriets bidrag til kommenteret dagsorden til brug for RIA-mødet den 18. september 2007 vedrørende indførelse af en særlig hasteprocedure for præjudicielle afgørelser for EF-Domstolen (EFD) i relation til områderne omfattet af TEU afsnit VI og TEF afsnit IV baseret på oplæg fra EFD omhandlende to konstruktioner, hvoraf Rådet senere har udtrykt principiel støtte til den ene til medlemmerne af SPAIS-udvalget med anmodning om eventuelle kommentarer hertil. I bidraget fra Udenrigsministeriet var skitseret en række fordele ved den foreslåede model, der bygger på EFD s alternative udspil: Samtlige medlemsstaters reelle deltagelse i proceduren sikres, uden at dette går ud over muligheden for dens hurtige gennemførelse, og procedurens kontradiktoriske karakter påvirkes ikke. Instituttet anførte, at indførelse af en hasteprocedure desuden ville indebære en vis procesøkonomisk gevinst hvilket heller ikke skulle underkendes. Retten til retfærdig rettergang Dertil kom efter Instituttets opfattelse nok så væsentligt et aspekt, som ikke var omtalt; nemlig spørgsmålet om de berørte personers retssikkerhed. I forbindelse med vurdering af tiltag til effektivisering af enhver form for domstolsprøvelse bør hensynet til og de mulige konsekvenser for de berørte personer indgå med betydelig vægt. Den foreslåede model sås ikke på afgørende punkter at svække de fornødne retssikkerhedsgarantier. Instituttet understregede, at indførelse af en hasteprocedure som den foreslåede et langt stykke hen ad vejen ud over de allerede nævnte fordele tillige må antages at tilgodese et umiddelbart, tungtvejende behov for de berørte personer. En tidsmæssigt fremrykket afklaring af det retlige spørgsmål, der har givet anledning til den præjudicielle forelæggelse for EFD, vil samtidigt gøre det muligt for den pågældende nationale domstol at træffe en hurtigere afgørelse i den enkelte sag. Navnlig i de tilfælde, hvor den konkrete tvist drejer sig om asylansøgeres retsposition, opnås derved en afkortning af den venteperiode, der af mange opleves som ganske belastende. I nærværende sammenhæng fremstår ønsket om effektivisering og de berørte personers retssikkerhed ikke som absolutte modsætninger. 71

72 Retten til retfærdig rettergang Sammenfattende sås den foreslåede model således ikke efter Instituttets opfattelse at give anledning til de store retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Særligt med hensyn til konsekvenserne for dansk ret anførtes i pkt. 7 i Udenrigsministeriets bidrag, at indførelse af en særlig hasteprocedure som følge af det danske forbehold alene vil få betydning i forhold til de dele af visumområdet, som er undtaget herfra, samt i forhold til de områder, hvor der er indgået parallelaftaler (for indeværende således Dublin II- og EURODAC-forordningerne). Instituttet bemærkede hertil at den påtænkte nyskabelse desuden vil få betydning i relation til de retsakter, der af Rådet er anset for at udgøre en videreudvikling af Schengen-samarbejdet, og som Danmark har tiltrådt på mellemstatslig basis ved udnyttelse af den danske opt in-beføjelse, for så vidt det enkelte instrument tillægger EFD kompetence til at behandle præjudicielle søgsmål. Referencer: Integrationsministeriets høring af 3. september 2007 Instituttets høringssvar af 4. september 2007 er udarbejdet af Kim U. Kjær 72

73 INGEN STRAF UDEN RETSREGEL Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 7 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 7. tillægsprotokol, art. 24 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 15. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 49 og art. 50. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel7,stk. 1: Ingen kan kendes skyldig i et strafbart forhold på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en forbrydelse efter national eller international ret på det tidspunkt, da den blev begået. Der kan heller ikke pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Stk. 2: Denne artikel er ikke til hinder for, at en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var en forbrydelse ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper. Ingen straf uden retsregel 1. Lovforslag Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbuddet mod ingen straf uden retsregel. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod ingen straf uden retsregel. Østre og Vestre Landsret: U Ø T, der i januar 2000 bl.a. for spirituskørsel havde vedtaget en bøde og 2 års førerretsfrakendelse, havde den 1. oktober 2005 bl.a. gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholpromille på 2,25. Straffen for dette forhold skulle efter lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, bedømmes som et andengangstilfælde. Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af

74 Ingen straf uden retsregel maj 2005, indebar ikke, at forholdet ikke fuldt ud skulle bedømmes efter den nye lov. Dette var hverken i strid med straffelovens 3 eller EMRK art Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod ingen straf uden retsregel. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Custer, Deveaux og Turk mod Denmark nr /03, 11847/03 og 11849/03 Sagen vedrører nogle Greenpeace-aktivister (G1, G2 og G3), der var trængt ind uden tilladelse på Thulebasen uden tilladelse. G1, G2 og G3 blev sigtet efter den grønlandske straffelovs 69 a (den der skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted) og bekendtgørelse om rejser til og i Grønland (rejsebekendtgørelsen). G1, G2 og G3 gjorde gældende ved Grønlands landsret og Østre landsret, at de forhold, de var tiltalt for, ikke var strafbare på gerningstidspunktet. For det første gjorde de gældende, at rejsebekendtgørelsen, som de blev straffet efter, var ugyldig. Desuden gjorde de gældende, at de ikke kunne straffes for ulovlig indtrængen efter 69 a, da grænserne for det militære område ved Thule-basen aldrig var defineret officielt. Grønlands landsret idømte G1, G2 og G3 hver 5000 DKK i bøde for overtrædelse af straffeloven og rejsebekendtgørelsen. Dommen blev appelleret til Østre Landsret, som stadfæstede. G1, G2 og G3 indbragte herefter sagen for EMD, som afsagde sin dom den 3. maj I dommens præmis 89 konstaterer EMD, at rejsebekendtgørelsen godt kan anvendes, og at kravet om, at retstilstanden skal være tilgængelig og forudseelig, var opfyldt. I præmis 96 konstaterer EMD, at G1, G2 og G3 kunne straffes efter 69 a, da sagens omstændigheder indikerede, at de burde have forudset, at de skaffede sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted. EMD konstaterer, at deres handlinger udgjorde en forbrydelse på gerningstidspunktet, og at artikel 7 i EMRK derfor ikke var overtrådt. 74

75 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante Komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete Sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for krænkelse af retten til ingen straf uden retsregel. Ingen straf uden retsregel 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbuddet mod ingen straf uden retsregel. 75

76 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance RETTEN TIL RESPEKT FOR PRIVATLIV, FAMILIELIV, HJEM OG KORRESPONDANCE Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 8 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 17. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 7, art. 8 og art. 9. Grundlovens 72. Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser Retsplejelovens kapitel b om afhøringer og særlige efterforskningsskridt samt de egentlige straffeprocessuelle tvangsindgreb. Lov nr. 429/2000 om behandling af personoplysninger (Persondataloven). Lovbekendtgørelse nr. 788/2005 om forbud mod tv-overvågning mv. (Tv-overvågningsloven). Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8, Stk. 1: Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2: Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med mindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Grundlovens 72: Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post, telegraf og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse. 1. Lovforslag. Titel: Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse). 76

77 Baggrund: Lovforslaget skal ses i sammenhæng med regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse. Lovforslaget betyder, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal indrette deres udstyr og systemer, så der kan foretages indgreb i meddelelseshemmeligheden uanset teknologisk fremførelsesform, for så vidt angår bagudrettede oplysninger. Lovforslagets bilag 3 indeholder den såkaldte logningsbekendtgørelse. Ifølge denne skal udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der genereres eller behandles i udbyderens net, således at disse oplysninger vil kunne anvendes som led i efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af EU direktiv 2006/24/EF. Instituttets vurdering: Se sidste års Statusrapport, side 91, for Instituttets vurdering. Reference: Lov nr. 200 af 6. marts L 63, skriftlig fremsættelse 3. november 2006: Tillæg A 2236 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 462. Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft 1. januar Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer mod 10. Bekendtgørelsen om udbydere af elektroniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006, som træder i kraft 15. september Instituttets høringssvar af 3. august 2006, udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen. Titel: Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse) Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Baggrund: Formålet med lovforslaget er at gøre det mere attraktivt at give bidrag til velgørende foreninger, det foreslås således, at det maksimale fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger mv. fordobles fra kr. til kr. Med lovforslaget foreslås desuden, at foreningerne skal indberette modtagne gaver til SKAT. Det skønnes med stor usikkerhed, at lovforslaget vil medføre et årligt provenutab på ca. 15 mio. kr. Heraf vedrører ca. 11 mio. kr. kommunerne og ca. 4 mio. kr. staten. Lovforslaget er et led i udmøntningen af finanslovsaftalen mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti. 77

78 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Menneskeretten: Institut for Menneskerettigheder finder ikke, at forslaget medfører risiko for krænkelse af de menneskeretlige forpligtelser og noterer, at hjemlen for private til at behandle personnumre er fastlagt i persondatalovens 11. Det bemærkes dog, at forslaget i praksis vil medføre en begrænsning i borgeres private råderum, idet det med forslaget ikke længere vil være muligt at give anonyme bidrag til velgørende foreninger. Afgivelse af personnummer bliver således en betingelse for bidrag til velgørenhed, hvilket stemmer dårligt overens med menneskerettens understregning af den personlige frihed og selvbestemmelsesretten. Reference: Lov nr af 20. december L 85, skriftlig fremsættelse 15. november 2006: Tillæg A 2925 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 367. Lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft 1. januar Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 101 stemmer mod 3. Instituttets høringssvar af 30. november 2006 udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen. Titel: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven. (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret). Baggrund: Den 1. januar 2008 forventes et fælles offentligt register med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang (indkomstregisteret) at være fuldt ud etableret. Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at politiet, anklagemyndigheden og Direktoratet for Kriminalforsorgen kan få adgang til oplysninger i indkomstregisteret til brug for varetagelsen af deres opgaver. Reference: Lov nr. 395 af 30. april 2007 L 219, skriftlig fremsættelse 31. januar 2007: Tillæg A 4333 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 584. Lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven (adgang til oplysninger i indkomstregisteret). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d. 3. maj Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 108 stemmer mod 2. Titel: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgan- 78

79 gen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning). Baggrund: Regeringen fremsatte i februar 2007 lovforslag om at udvide privates adgang til at foretage tv-overvågning på frit tilgængelige steder med henblik på kriminalitetsforebyggelse. De nye regler vil bl.a. give pengeinstitutter og butikker mulighed for at tv-overvåge egne indgange og facader. Samtidig fastsættes der skærpede generelle regler i persondataloven om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Reference: Lov nr.: 519 af 6. juni L 162, skriftlig fremsættelse 28. februar 2007: Tillæg A 5374 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 853. Lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d. 1. juli Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 86 mod 17 stemmer. Titel: Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om telefonskanning Baggrund: Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om telefonskanning er en opfølgning på den anbefaling om telefonskanning, som en tværministeriel arbejdsgruppe fremkom med i rapporten Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror i oktober Arbejdsgruppens anbefaling vedr. telefonskanning lyder således: 29. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne hjemmel i retsplejeloven til, at politiet i ganske særlige situationer må foretage scanning af indholdet af telefonsamtaler eller anden tilsvarende kommunikation inden for et nærmere angivet område. Forslaget mødte en del kritik i den offentlige debat, der fulgte lanceringen af arbejdsgruppens anbefalinger og var ikke med, da regeringen den 16. november 2005 offentliggjorde sin handlingsplan for terrorbekæmpelse. Derimod var det i handlingsplanen anført, at regeringen ville overveje anbefaling 29 vedr. telefonskanning nærmere og anmode Strafferetsplejeudvalget om en udtalelse forud for den politiske stillingtagen. Det er denne udtalelse og tilhørende lovudkast, der nu foreligger og er sendt i høring. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Menneskeretten: Indgrebets forhold til EMRK art. 8 Registrering af mobiltelefoner, der befinder sig i et afgrænset område, samt aflytning af samtaler, der føres over disse telefoner, er omfattet af beskyttel- 79

80 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance sen i EMRK art. 8, stk. 1, og et indgreb i denne beskyttelse skal følge betingelserne anført i EMRK art. 8, stk. 2, dvs. lovhjemmel, lovligt hensyn og nødvendighed i et demokratisk samfund. Undersøgelsen af, om nødvendighedskravet er opfyldt, skal suppleres af en proportionalitetsvurdering. Ved vurderingen af, om et indgreb i EMRK art. 8 er legitimt, skal udgangspunktet tages i, at der skal være et rimeligt forhold mellem samfundsinteressen og den enkelte borgers interesse. Det er centralt at sondre mellem to nødvendigheds- og proportionalitetsvurderinger. En i forhold til lovudkastet, som hjemler indgrebet, og en i forhold til det konkrete indgreb. Ifølge udtalelsen tænkes telefonskanning anvendt, hvis en terroraktion er ved at blive udført eller er langt fremme i planlægningen, og såfremt myndighederne har grund til at antage, 1) at aktionen udføres eller planlægges i et bestemt område, men ikke ved, hvem der påtænker at begå forbrydelsen, samt 2) at gerningsmændene taler i mobiltelefon med hinanden indenfor området. Der foreligger imidlertid ikke oplysninger om, hvor ofte man forestiller sig disse betingelser opfyldt, samt indgrebets betydning i de nævnte situationer. FH angiver flere steder i udtalelsen, hvor strafferetsplejeudvalget angiver, at de ikke har forholdt sig til behovet for at indføre hjemmel til telefonskanning, og at de ser dette som en politisk afgørelse. Gennemførelse af indgrebet ved lov Det er centralt, at vurderingen af, hvorvidt indgrebet skal gennemføres, baseres på oplysninger om, hvor effektivt et redskab indgrebet antages at ville være i terrorbekæmpelsen, og hvor ofte det antages at skulle anvendes. Vælger man at anse nødvendighedskravet for opfyldt, og dermed indføre tvangsindgrebet, er følgende af udvalgets anbefalinger efter Instituttets opfattelse centrale for at sikre lovhjemmelens præcision, samt at denne kun anvendes i ekstraordinære situationer af særligt alvorlig karakter: 1. Skærpet kriminalitetskrav: Indgrebet bør kun kunne iværksættes i livstruende situationer, hvor mistanken vedrører en forbrydelse, der kan medføre fare for menneskers liv eller helbred. 2. Fuldbyrdelsens nærhed: Indgrebet bør kun kunne iværksættes i situationer af akut karakter, dvs. i situationer hvor fuldbyrdelsen af forbrydelsen vurderes som nært forestående. 3. Indikationskravet: Indgrebet bør kun kunne foretages, hvis det vurderes at være af afgørende betydning for efterforskningen. 4. Tidsfrister: Af hensyn til indgrebets særligt indgribende karakter bør der fastlægges en maksimum længde for det tidsrum, som ved retskendelse kan fastsættes for indgrebet. Denne bør være så kort som muligt, og bør som foreslået af udvalget ikke overstige 24 timer. 80

81 5. Underretning: På tilsvarende vis som ved telefonaflytning skal indehaverne af de pågældende mobiltelefoner efter indgrebets afslutning underrettes. 6. Skærpet krav til destruktion af materiale: I lyset af at indgrebet vil ramme en ubestemt kreds af personer, bør aflyttede samtaler slettes, straks det viser sig, at de er uden betydning for efterforskningen. Instituttets vurdering: Med et indgreb i form af den foreslåede telefonskanning vil muligheden for at blive aflyttet, uagtet man er uskyldig, altid være til stede. Dette særligt alvorlige indgreb i den enkelte borgers frihed og ret til privatliv kræver et tilsvarende alvorligt og begrundet behov fra statsmagtens side. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere behovet for at indføre lovhjemlen, når (1) der ikke foreligger oplysninger om, hvilken betydning det vil have for forebyggelse af terror, (2) hvor ofte man forestiller sig, at indgrebet vil være nødvendigt, samt (3) de påtænkte situationer vil have så alvorlig karakter, at de efter gældende ret vil være omfattet af de almindelige nødretsregler. Som understreget af udvalget, vil indgrebet i særlig grad ramme personer, der er uden tilknytning til den lovovertrædelse, der efterforskes. Dette taler for særligt tungtvejende grunde til ved lov at indføre en regel, der muliggør anvendelsen af telefonskanning. Det er derfor centralt, at vurderingen af, hvorvidt indgrebet skal gennemføres, baseres på oplysninger om, hvor effektivt et redskab indgrebet antages at ville være i terrorbekæmpelsen, og hvor ofte det antages at skulle anvendes. Reference: Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om telefonskanning fremsendt ved Justitsministeriet d. 21. september Instituttets høringssvar af 25. oktober 2006, udarbejdet af Rikke Frank Jørgensen. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Titel: Notat vedrørende den såkaldte Prüm-traktat Baggrund: Baggrunden for høringen er, at det tyske EU formandskab har lagt op til, at Prüm-traktaten, der er indgået uden for EU samarbejdet, skal omdannes til EU-lovgivning. Traktaten vedrører regler om informationsudveksling, foranstaltninger til at forebygge terrorhandlinger, foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig indvandring samt andre regler for samarbejde mellem retshåndhævende myndigheder. 81

82 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Menneskeretten: Institut for Menneskerettigheder har modtaget Justitsministeriets anmodning om udtalelse til den foreslåede omdannelse af den såkaldte Prümtraktat til EU-lovgivning den 12. januar Forslagets bestemmelser om informationsudveksling i forhold til art. 8 EMRK. Traktatens bestemmelser om informationsudveksling er omfattet af beskyttelsen i EMRK art. 8, stk. 1, og et indgreb i denne beskyttelse skal følge betingelserne anført i EMRK art. 8, stk. 2, dvs. lovhjemmel, lovligt hensyn og nødvendighed i et demokratisk samfund. Undersøgelsen af, om nødvendighedskravet er opfyldt, skal suppleres af en proportionalitetsvurdering. Ved vurderingen af, om et indgreb i EMRK art. 8 er legitimt, skal udgangspunktet tages i, at der skal være et rimeligt forhold mellem samfundsinteressen og den enkelte borgers interesse. I forhold til forslagets bestemmelse i art. 17 om brug af såkaldte air marshalls er der i selve bestemmelsen indeholdt en henvisning til Chicago Konventionen af 7. december 1944 og Tokyo Konventionen af 14. september 1963, samt andre anvendelige internationale retlige forpligtelser i det omfang de kontraherende parter er bundet af sådanne. Andre internationale dokumenter, der er relevante for vurderingen af forslagets overensstemmelse med menneskeretlige forpligtelser, er den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvori særligt art. 2 om retten til livet er relevant, men også art. 3 om forbud mod tortur samt umenneskelig og nedværdigende behandling eller straf, art. 7 om frihedsberøvelse og art. 8 om privatlivsbeskyttelse. Vurderingen af forslagets ligebehandlingsmæssige konsekvenser hviler på det menneskeretlige diskriminationsforbud, der er indeholdt såvel i den Europæiske Menneskerettighedskonvention som FN-konventionerne, men også på den specifikke EU-retlige regulering på området for ikke-diskrimination og ligebehandling, således som denne er udtrykt i EU-direktiverne om ligebehandling. Generelle bemærkninger Traktatens formål er forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og anden kriminalitet, men også at sikre ro og orden i forbindelse med EU-rådsmøder og sportsbegivenheder. Der er således tale om et ganske bredt formål, som vil kunne opfyldes med en flerhed af foranstaltninger og midler. På grund af formålenes forskellighed og deres forskelligartede relevans for befolkningen, særlige befolkningsgrupper og institutioner, er det vanskeligt at vurdere, om de enkelte tiltag, der muliggøres gennem omdannelse 82

83 af Prüm-traktaten til EU-regulering, er nødvendige i medlemsstaterne, og om de repræsenterer rimelige og relevante midler, der er mindre indgribende end alternative midler. Terrorismebekæmpelse og almindelig sikring af ro og orden stiller således forskellige krav til bl.a. vurderingen af rimelige og egnede midler, af den intensitet, et indgreb giver anledning til samt af hemmeligholdelsen af overvågningsmidler og brug af personoplysninger. Informationsudveksling Traktaten indeholder i kapitel 2 regler om informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder. De oplysninger, der er omfattet af traktaten, er: DNA-oplysninger, oplysninger om fingeraftryk, oplysninger om motorkøretøjer, andre former for personoplysninger samt ikke-personhenførbare oplysninger. Adgang til oplysninger om DNA og fingeraftryk sker ifølge traktaten via direkte søgning i nationale registre. Ligeledes vil oplysninger om motorkøretøjer kunne søges direkte i relevante nationale registre. Derudover indeholder traktaten i kapitel 5 om andre former for samarbejde end bestemmelserne i art. 27, der skaber adgang til at udveksle oplysninger om personer, deres identitet, bopæl og ophold, opholdstilladelse, adkomst til motorkøretøjer, skibe og luftfartøjer samt brug heraf samt en række andre oplysninger fra politiets databaser. Det er Instituttets vurdering, at traktatens adgang for EU medlemsstater til at søge direkte i hinandens databaser vil åbne op for en meget vidtgående udveksling af personoplysninger. Det står ikke med det nuværende forslag klart, hvorledes man vil sikre en effektiv databeskyttelse for den enkelte borger, ikke mindst givet det forhold at de facto databeskyttelsen varierer betydeligt på tværs af medlemsstater. En direkte online adgang på tværs af landegrænser vanskeliggør en reel kontrol af, hvorvidt informationsadgangen er tilstrækkeligt begrundet, som angivet i persondatalovens 5. Det er således ikke klart, hvorvidt man vil sikre borgere mod disproportional adgang til deres personoplysninger, samt hvorvidt nærværende forslag udgør det mindst indgribende middel i forhold til at udveksle personoplysninger på tværs af medlemsstater. Som fremhævet af Datatilsynet i notat af 17. marts 2006 vedr. udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet, samt understreget af den Europæiske tilsynsførende for databeskyttelse (EDPS) er der betydelige databeskyttelsesproblemer forbundet med hel eller delvis gennemførelse af det tilgængelighedsprincip, der ligger til grund for Prüm-traktaten. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Instituttet kan tilslutte sig Datatilsynets anbefaling om, at der etableres et generelt databeskyttelsesretligt instrument på 3. søjle området, der bør 83

84 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance gælde al behandling af personoplysninger, således at der skabes et fælles højt beskyttelsesniveau i medlemsstaterne. For så vidt angår beskyttelsen af privatlivet som angivet i Persondataloven, bemærker Instituttet, at loven ikke gælder for behandling, der udføres for politiets og forsvarets efterretningstjenester jf. Persondatalovens 2, stk. 11, men at loven dog omfatter videregivelse af personoplysninger til en af efterretningstjenesterne. Air Marshalls (vagter på fly) I forhold til introduktionen af begrebet air marshalls, bemærker Instituttet, at det ifølge Prüm-traktaten alene er et dansk anliggende at tillade air marshalls ombord på fly, der er registreret i Danmark, men altså ikke på alle de fly der flyver til eller fra Danmark. Derudover angives det, at air marshalls skal være politifolk eller andre særligt trænede personer med ansvar for at sikre sikkerheden ombord på fly. Menneskeretligt set må bedømmelsen af adgangen for air marshalls til at bære våben tage afsæt i det forbud mod anvendelse af dødbringende magt, medmindre magtanvendelsen er strengt proportional i forhold til at opnå de tilladte formål, som er fastslået af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Efter Instituttets vurdering bør det derfor direkte angives i traktat-teksten, at udøvelse af dødbringende magt skal undgås og alene må ske under iagttagelse af et skærpet proportionalitetskrav. Ligeledes bør det angives, hvorledes det kan sikres, at air marshalls er opmærksomme på den grundlæggende forpligtelse om ikke at skyde for at dræbe, men for at pacificere, og at air marshalls ikke anvender skydevåben, medmindre gerningsmanden selv anvender våben eller på anden vis bringer medmenneskers liv i fare. Instituttet bemærker endvidere, at det i lyset af menneskerettens krav om effektiv beskyttelse, dvs. såvel retlig som faktisk beskyttelse, er problematisk, at det med forslaget gøres muligt for særligt trænede personer at udøve en politimæssig funktion og tillige at være bevæbnet. Der bør stilles specifikke krav om fx politiuddannelse eller anden grundig træning, der omfatter våbenhåndtering og undervisning i principper herfor samt de hensyn, der skal tages i forbindelse med anvendelse af våben. Kravet om, at medlemsstaten efter anmodning skal give generel tilladelse for air marshalls til at bære våben, ammunition og andet udstyr ombord på et fly til og fra lufthavne i de deltagende stater, bør ligeledes gøres mere specifikt. Instituttet kan derfor i det hele tilslutte sig den bekymring, Danmark har ytret, med hensyn til artikel 18 i Prüm-traktaten om bevæbning af air mar- 84

85 shalls og introduktionen af air marshalls inden for dansk jurisdiktion. Ligebehandlingsmæssige konsekvenser Forslagets bestemmelser om informationsudveksling samt bestemmelsen om at tillade air marshalls ombord på fly vil efter instituttets opfattelse kunne have ligebehandlingsmæssige konsekvenser. Der er efter instituttets opfattelse grund til i den forbindelse at være opmærksom på fænomenet ethnic profiling. Det kan således ikke udelukkes, at der i forbindelse med kriminalitetsforebyggelse og dertil knyttede kontrolforanstaltninger sættes særligt fokus på personer med anden etnisk baggrund end dansk. Instituttet ønsker derfor at henlede opmærksomheden på en rapport om Ethnic Profiling udarbejdet af EU s Netværk af Uafhængige Eksperter, hvor erfaringer med fænomenet fra forskellige EU-lande er sammenstillet. Ethnic profiling kan have et legitimt formål, idet etnisk profilering f.eks. kan anvendes til at kontrollere, om der foretages direkte eller indirekte diskrimination mod en bestemt gruppe, eller om der søges sikret en mangfoldig arbejdsstyrke. Etnisk profilering kan dog også anvendes med illegitimt formål, nemlig i forhold til at forskelsbehandle en bestemt etnisk gruppe. Anvendelsen af racemæssige eller etniske karakteristika, som systematisk sættes i forbindelse med en bestemt forbrydelse, og som danner grundlag for politi- og efterforskningsmæssige beslutninger og indsatser, vil fx være diskriminerende efter den foreslåede begrebsfastlæggelse. Instituttets vurdering: I forbindelse med overvejelserne om at omdanne Prüm-traktaten til EU-regulering, er det instituttets opfattelse, at: 1). det bør tydeliggøres, hvilke midler der kan anvendes til opfyldelse af de enkelte formål, under hvilke omstændigheder de kan anvendes, og hvilke krav i forhold til nødvendighed og proportionalitet der kræves opfyldt, før midlerne bringes i anvendelse. 2). der vil være væsentlige privatlivsbeskyttelsesretlige og databeskyttelsesretlige konsekvenser forbundet med omdannelsen. Det fremgår ikke klart, om den informationsudveksling, der muliggøres, er nødvendig og proportional, ligesom det ikke er klart, hvordan kravet om specifikt formål med og begrundelse for dataindsamling og -udveksling er opfyldt. 3). det må særligt fremhæves, at der som udgangspunkt gælder et forbud mod udøvelse af dødbringende magt, og at der, hvor en sådan udøvelse alligevel findes nødvendig, gælder et skærpet proportionalitetskrav. 4). det vil bidrage til sikring af den faktiske beskyttelse mod indgreb og krænkelse af basale menneskerettigheder, at der i traktaten stilles specifikke krav til air marshalls uddannelsesmæssige baggrund, Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 85

86 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 5). det nærmere specificeres, hvilket udstyr, foruden våben, air marshalls vil kunne medbringe ombord på fly. I forhold til de ligebehandlingsmæssige konsekvenser af forslaget finder instituttet anledning til at foreslå, at 1). der udformes retningslinier med henblik på at minimere diskriminerende etnisk profilering i forbindelse med indsamling og udveksling af information samt i forbindelse med de opgaver, der udføres af air marshalls. Reference: Justitsministeriets anmodning om udtalelse til den foreslåede omdannelse af den såkaldte Prüm-traktat til EU-lovgivning fra d. 12. januar Instituttets svar af 5. februar 2007 udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Badse, Rikke Frank Jørgensen. Note: Rapporten Ethnic Profiling fra EU s Network of Independent Experts on Fundamental Rights er tilgængelig på Titel: Notat vedrørende Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter Institut for Menneskerettigheder modtog den 14. maj 2007 Udenrigsministeriets anmodning om eventuelle bemærkninger til EU Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter. Menneskeretten: I forbindelse med spørgsmål 1 og 2 fremgår det, at institutionernes aktive formidling af information, f.eks. i elektroniske registre, overvejende sker på frivillig basis. I forhold til tilgængelighed, som rejst i spørgsmål 1 og 2, understøtter Institut for Menneskerettigheder, at der udarbejdes en aktiv og systematisk politik for at gøre elektronisk information tilgængelig. Dette vil tillige være i tråd med de Principles on Freedom of Information Legislation (1999), der er udarbejdet af organisationen, Article 19, og som er endosseret af FNs Special Rapportør for ytringsfrihed. Som led i en sådan aktiv og systematisk politik bør tillige inddrages FNs Konvention for Handicappedes rettigheder, særligt artikel 9, der vedrører tilgængelighed, bl.a. i relation til information. I forbindelse med spørgsmål 5 skal man efter instituttets opfattelse bevare det nuværende system, hvor spørgsmålet om aktindsigt afgøres på grundlag af en konkret vurdering efter en afvejning af de modstående interesser (svar A). Der kan formentlig være behov for en klargøring af de kriterier, 86

87 som retten i første instans har anvendt i sagen T-198/03 Bank Austria Creitanstalt AG mod Kommissionen om alvorlig skade af beskyttelsesværdige interesser. Instituttet vil foreslå, at artikel 4(2),1st indent i Regulation (EC) No 1049/2001 of The European Parliament and of The Council of 30 May 2001 regarding public access to European Parliament, Council and Commission documents formuleres således, at: 2. The institutions shall refuse access to a document where disclosure would seriously undermine the protection of: ( ). Reference: EU Kommissionens grønbog angående aktindsigt i dokumenter, KOM (2007) 185, af 18. april Instituttets høringssvar af 15. juni 2007, udarbejdet af Eva Ersbøll, Lisbeth Arne Pedersen, Nanna Margrethe Krusaa og Rikke Frank Jørgensen. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: U H Ikke grundlag for at pålægge Sundhedsstyrelsen at betale tortgodtgørelse til Boneloc-patient. Hverken hospitalets behandling eller sagens behandlingstid indebar en krænkelse af EMRK. A fik den 31. august 1994 indopereret en hofteprotese, der blev fastgjort med en nyudviklet cement, benævnt Boneloc-cement. I november 1994 fik han stærke smerter, og efter at det havde vist sig, at protesen var løs, fik han den skiftet i december I 1997 brækkede A en lårbensknogle, hvorefter han fik indopereret en metalskinne i låret. Efter at metalskinnen var knækket i 1997, fik han indopereret 2 nye metalskinner, uden at lårbensknoglen dog voksede sammen. I maj 1998 udfærdigede professor Lars Nordskov Nielsen en rapport, hvori det konkluderedes, at Sundhedsstyrelsen, S, havde tilsidesat sin tilsynspligt efter centralstyrelseslovens 2, idet den ikke havde reageret tilstrækkeligt hurtigt, efter at en overlæge den 14. marts 1994 havde meddelt S, at der havde vist sig at være problemer med Boneloc-cementen. Den 4. september 1998 anmodede A s advokat sundhedsministeren, M, om at anerkende erstatningsansvar over for A for S manglende rettidige reaktion, idet han samtidig krævede godtgørelse til A i medfør af erstatningsansvarslovens 26 eller dennes analogi. M henviste A til at anlægge sag ved domstolene, hvorefter han anlagde sag ved landsretten mod ministeren. Mens sagen verserede i landsretten, fik A ved en afgørelse truffet af Patientskadeankenævnet i juli 2000 tilkendt en godt- Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 87

88 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance gørelse på kr. for varigt mén, svie og smerte. Landsretten frifandt M. Højesteret stadfæstede dommen. Højesteret tiltrådte herved landsrettens bedømmelse, hvorefter S tilsidesættelse af tilsynspligten ikke havde indebåret en krænkelse af A s selvværd eller omdømme. Desuden fandt Højesteret, at der heller ikke ud fra synspunkter om manglende informeret samtykke i forbindelse med operationen med Boneloc-cementen kunne pålægges M at betale tortgodtgørelse. Desuden tiltrådte Højesteret, at der ikke var sket en krænkelse af EMRK s artikel 8, og at sagens langvarige forløb - 6 år og 4 måneder fra sagens anlæg til Højesterets dom - ikke indebar en krænkelse af konventionens artikel 6, stk. 1, om ret til rettergang inden en rimelig frist. U H Tiltalte, der var dømt for drab, blev ikke udvist. Brødrene T1 og T2 var ved nævningeting idømt fængsel i 8 år henholdsvis anbringelse på hospital for sindslidende for blandt andet drab, jf. straffelovens 237, og begge var blevet dømt til udvisning for bestandig. Begge ankede dommens bestemmelse om udvisning. De tiltalte var 15 henholdsvis 17 år, da drabet blev begået. De var begge statsløse af palæstinensisk afstamning. T1 var født i Danmark, og T2 var kommet til Danmark i en alder af ca. 9 måneder. De havde begge haft deres opvækst og skolegang i Danmark. De talte begge arabisk. Deres mor, fire søskende og fire onkler boede her, mens deres far og to ældre søskende boede i Jordan. Deres forældre havde efter det oplyste erhvervet jordansk statsborgerskab. T2 havde aldrig besøgt familien i Jordan, mens T1 som barn nogle få gange havde besøgt familien i Jordan sammen med sin mor. Ingen af de tiltalte havde kontakt til faderen eller til de to søskende i Jordan. De havde således ingen reel tilknytning til hverken Jordan eller Libanon. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der forelå så afgørende hensyn, som talte mod udvisning, at udvisning af de tiltalte måtte undlades trods karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet, jf. udlændingelovens 26. U H Pålæg om fremlæggelse af journaler fra egen læge i sag mod forsikringsselskab om erstatning for personskade. A havde anlagt sag mod forsikringsselskabet F med krav om erstatning for erhvervsevnetab i anledning af et færdselsuheld, som hun havde været udsat for i april Under sagen anmodede F om, at det blev pålagt A at fremlægge sin egen læges journaludskrift for perioden 1. januar 1998 og 88

89 frem. F anførte herved, at det af en udtalelse fra hendes læge fremgik, at hun havde flere forudbestående lidelser, og at hun i november 2001 havde været udsat for endnu et færdselsuheld. A protesterede, under henvisning til at lægen allerede havde meddelt de relevante oplysninger for sagen, og at kravet om udlevering af oplysningerne ville indebære en krænkelse af artikel 8 i EMRK. Landsretten fandt, at det ikke kunne udelukkes, at der i lægejournalen for den pågældende periode ville være oplysninger af betydning for Retslægerådets besvarelse af spørgsmål og rettens afgørelse af sagen, og tog F s editionsbegæring til følge. Højesteret tiltrådte landsrettens begrundelse og bemærkede desuden, at hensynet til sagens rette oplysning havde en sådan vægt, at A s almindelige henvisning til, at der kunne fremkomme personfølsomme oplysninger uden betydning for sagen, ikke kunne føre til en afskæring af fremlæggelsen. Da en fremlæggelse heller ikke stred imod EMRK, stadfæstede Højesteret kendelsen. U H Frifindelse for udvisning som følge af konsekvenser for ægtefælle og barn, selvom familielivet var etableret under ulovligt ophold her. A, der er kinesisk statsborger, indrejste i Danmark i marts 2004 på grundlag af en opholdstilladelse til juli 2004 med henblik på et højskoleophold. I maj 2004 fik hun opholdstilladelsen forlænget til udgangen af juli 2005 som studerende ved en læreanstalt. I august 2004 blev hun kæreste med en kinesisk statsborger B, der har ophold i Danmark som flygtning. I september 2004 flyttede de sammen. Den 4. maj 2005 fik de en prøvelsesattest med henblik på ægteskab, og i november 2005 blev de gift og fik et barn. A var den 17. maj 2005 blevet anholdt og sigtet for dokumentfalsk samt afgivelse af urigtige oplysninger i forbindelse med forlængelsen af opholdstilladelsen i maj I november 2005 blev hun ved en ankedom idømt straf af fængsel i 3 måneder herfor og udvist med indrejseforbud i tre år. Bestemmelsen om udvisning blev indbragt for Højesteret, der fastslog, at den forlængede opholdstilladelse var opnået ved svig, og at karakteren af kriminaliteten talte for, at der skete udvisning. Det måtte imidlertid heroverfor tillægges betydning, at B ikke kunne følge med til Kina, hvis A blev udvist, og det måtte lægges til grund, at de heller ikke kunne videreføre familielivet i noget andet land. En udvisning ville derfor have den alvorlige konsekvens, at familien måtte leve adskilt i den periode, indrejseforbuddet gjaldt. A havde ikke lovligt ophold her, da familielivet med B blev etableret, men der var ikke grundlag for at antage, at B forud for anholdelsen den 17. maj 2005 var bekendt med, at der var problemer med lovligheden af hendes ophold. Højesteret fandt på den baggrund, at en udvisning som følge Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 89

90 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance af dens konsekvenser for B og barnet ville være uproportional i forhold til den begåede kriminalitet, jf. udlændingelovens 26, stk. 1, nr. 4, og frifandt A for udvisning. U H Udvisning i henhold til dom ophævet på grund af væsentlige ændringer i den domfældtes forhold. Ved en byretsdom af 19. februar 2001 blev T for overtrædelse af straffelovens 244 og 245 idømt en fængselsstraf på 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 5 år. I juli 2004 anmodede den beskikkede forsvarer om, at bestemmelsen om udvisning blev ophævet, idet der var indtrådt væsentlige ændringer i T s forhold. Byretten bestemte ved en kendelse, at udvisningen ikke skulle ophæves, og denne kendelse blev stadfæstet af landsretten. Under sagens behandling for Højesteret indgik T i henhold til en tilladelse fra Familiestyrelsen ægteskab med en ukrainsk kvinde, som havde opholdstilladelse i Danmark. Under hensyn til at T gennem flere år havde været forsøgt udsendt til Aserbajdsjan, uden at det skyldtes hans forhold, at udsendelse ikke var sket, og at Rigspolitiets udlændingeafdeling havde oplyst, at Rigspolitiet anså udsendelsesmulighederne for udtømt, fandt Højesteret, at der var indtrådt så væsentlige ændringer i T s forhold, som - sammenholdt med de strafbare forhold, som begrundede udvisningen - førte til, at udvisningen i medfør af udlændingelovens 50, jf. 26, burde ophæves. U H Inddragelse af en opholdstilladelse var ikke særligt belastende. Domstolsprøvelse efter udlændingelovens 52 af afgørelsen skulle ske på grundlag af forholdene på afgørelsestidspunktet. I november 2000 indrejste en thailandsk kvinde, K, i Danmark efter at have fået opholdstilladelse på grundlag af ægteskab med en dansk statsborger, M. I september 2001 indrejste K s 17-årige thailandske datter, A, efter at have fået opholdstilladelse på grundlag af familiesammenføring med K i medfør af udlændingelovens dagældende 9, stk. 1, nr. 3, på vilkår om, at hun boede hos K. I februar 2003 inddrog Udlændingestyrelsen A s opholdstilladelse, under henvisning til at styrelsen samme dag havde inddraget K s opholdstilladelse, da hun ikke længere levede sammen med M. I juni 2003 blev K skilt. I juli 2003 blev hun gift med en anden dansk statsborger, N, og søgte igen om opholdstilladelse. A flyttede ind hos K og N og fik arbejde. I december 2003 stadfæstede Integrationsministeriet styrelsens 90

91 afgørelse, da inddragelsen ikke virkede særligt belastende for A, jf. udlændingelovens 19, stk. 5, jf. 26, stk. 1. Ministeriet lagde vægt på, at A var indrejst på grundlag af familiesammenføring med K, at hun havde gået 12 år i skole i Thailand, hvor hun havde familie, og at hun alene havde opholdt sig i Danmark siden september A blev kæreste med N s søn, B, og flyttede sammen med ham i begyndelsen af A havde ikke med ministeriets afgørelse fået vejledning om muligheden for at indbringe afgørelsen for retten i medfør af udlændingelovens 52, men i juli 2005 blev hun bekendt med denne mulighed, og sagen blev derefter indbragt for byretten med påstand om ophævelse af ministeriets afgørelse. I september 2005 fik A og B et barn. I marts 2006 opretholdt landsretten efter kære ministeriets afgørelse. A fik afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, 9 c, stk. 1, nr. 1, og 9 a, og da kæremål til Højesteret ikke blev tillagt opsættende virkning, udrejste hun i september 2006 til Thailand. I december 2006 blev hun gift med B, der derefter rejste tilbage til Danmark med deres fælles barn. Højesteret fastslog, at udlændingelovens 52 måtte forstås således, at domstolsprøvelsen af ministeriets afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse skulle ske på grundlag af forholdene på tidspunktet for afgørelsen. Der kunne derfor ikke ved prøvelsen lægges vægt på, at A efterfølgende var flyttet sammen med B og havde fået et barn med ham. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte ministeriets vurdering i december 2003 af, at inddragelsen da ikke var særligt belastende for hende, og afgørelsen var ikke i strid med art. 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret stadfæstede derfor kendelsen om at opretholde ministeriets afgørelse. Østre og Vestre Landsret: U V Politiets beslaglæggelse af fotografier af rockere under udenlandsrejser opretholdt. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Under en ransagning på S bopæl fandt politiet 106 fotografier tilhørende A af personer fra rockermiljøet optaget i forbindelse med deltagelse i arrangementer i udlandet. Politiet kopierede fotografierne og indbragte beslaglæggelsen for retten. Landsretten stadfæstede byrettens godkendelse af beslaglæggelsen, jf. retsplejelovens 803, stk. 1, og udtalte bl.a., at det på baggrund af oplysninger fra anklagemyndigheden måtte antages, at fotografierne var af betydning for efterforskningen af en række alvorlige forbrydelser, som var begået af personer med tilknytning til den pågældende gruppe af rockere, og at efterforskningen i hvert fald for en del rettede sig 91

92 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance mod, hvad der måtte betegnes som organiseret kriminalitet. Der var ved lov nr. 229 af 21. april 1999 ikke tilsigtet nogen ændring med hensyn til den hidtil fastlagte praksis for beslaglæggelse, som var kommet til udtryk i Højesterets afgørelser gengivet i U 1998, side 795 og 798. Fotografierne fremtrådte ikke - som påstået af forsvareren - som billeder af enkeltpersoners ferierejser, men som billeder af en organiseret aktivitet, hvorunder de pågældende bar kendetegn, der identificerede dem som medlemmer af gruppen. Indgrebet var sket i overensstemmelse med loven som et nødvendigt led i retsforfølgningen af alvorlig kriminalitet og dermed i beskyttelsen af andres rettigheder. Der forelå derfor ikke et indgreb, der var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 8. U Ø Ikke grundlag for at tilkende strafafsoner erstatning i anledning af tvungen aflæggelse af urinprøve. Under strafafsoning blev T tvunget til at aflægge en urinprøve. Analyseresultatet påviste ikke spor af euforiserende stoffer. T anmodede Direktoratet for Kriminalforsorgen om erstatning for indgrebet, som han fandt ubegrundet og uberettiget, hvilket blev afslået. Afslaget blev indbragt for domstolene, der stadfæstede, at der var givet afslag. Byretten anførte bl.a., at den omstændighed, at den pågældende urinprøve var negativ, ikke i sig selv indebar, at indgrebet var uberettiget eller uforskyldt. Landsretten bemærkede, at det var ubestridt, at udvælgelsen af T var foretaget af en computer ved lodtrækning. Udtalt bl.a., at straffuldbyrdelsesloven indeholdt fornøden hjemmel for en stikprøvevis kontrol af de indsatte. Udtagelsen af T til at afgive urinprøve kunne under hensyn til kontrollens formål ikke anses for uberettiget og måtte tillige anses hjemlet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. Herefter, og idet indgrebet ikke kunne anses som særligt indgribende, samt af de af byretten anførte grunde, var der ikke grundlag for at tilkende T erstatning efter straffuldbyrdelseslovens Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet Datatilsynets udtalelser Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til privatliv. 92

93 Ombudsmandens udtalelser J.nr Vedrørende aktindsigt i B s journaler A søgte i 2002 aktindsigt i sin mor B s patientjournaler hos Sct. Hans Hospital, hvor B var indlagt fra 1935 og indtil B s død i A fik afslag på aktindsigt og klagede derefter til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere afslaget på aktindsigt. I 2003 klagede A til Folketingets Ombudsmand, som anmodede nævnet om, i den konkrete sag, at tage stilling til EMRK artikel 8 s beskyttelse af retten til at få adgang til oplysninger om sin barndom. Denne ret fremgår af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser Gaskin 7/ og Odiévre 13/ Nævnet besluttede herefter at genoptage sagen og foretage en ny realitetsbehandling. Nævnet konkluderede, at afslaget på aktindsigt ikke var i strid med 26 stk. 2, nr. 2 eller 28 stk. 1 i lov om patienters retsstilling. Desuden konkluderede nævnet, at A s interesse i at få adgang til journaloplysninger om sin mor B iht. EMRK artikel 8 ikke er vægtige nok til at tilsidesætte B s interesse i at holde oplysninger om hendes sygdomsforløb fortroligt, også iht. artikel 8 i EMRK. Nævnet konstaterer dog, at A burde have fået tilbudt en samtale, hvor hun kunne få oplysninger om moderens dødsfald mm. Efterfølgende er A blevet tilbudt en sådan samtale. Da Folketingets Ombudsmand ikke fandt grundlag for at kritisere den seneste afgørelse fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, blev der ikke foretaget en egentlig ombudsmandsundersøgelse. Ombudsmanden vurderede, at han ikke kan hjælpe A med at få yderligere oplysninger, end dem hun kan få ved den tilbudte samtale. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance J. nr Vedrørende visum Sagen vedrører B, som er Ukrainsk statsborger og har fået afslag på en visumansøgning af både Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Begrundelsen for visumansøgningen er, at B ønsker at besøge sin ægtefælle A, der afsoner en fængselsdom i Danmark. A og B påberåber sig blandt andet retten til respekt for familieliv i EMRK artikel 8. B får afslag på visum, blandt andet fordi B selv har afsonet en fængselsdom på to år og efterfølgende er blevet udvist af Danmark i en periode på 10 år. Integrationsministeriet vurderer, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der skulle 93

94 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance begrunde, at B får visum. Da A og B blev gift, mens de begge afsonede en fængselsdom, og efter at B havde modtaget en udvisningsdom, mener Integrationsministeriet ikke, at B kunne have en berettiget forventning om at kunne udøve retten til familieliv i Danmark. A og B gør gældende, at der foreligger ganske særlige omstændigheder, da de ikke har set hinanden i to år, og B er udvist i 10 år. A kan først forvente at blive løsladt i år 2018, og B anmoder blot om visum til at besøge A en dag om året, således at de kan bevare deres familieliv. Folketingets Ombudsmand finder ikke grundlag for at kritisere afslaget på visum, men kritiserer sagsbehandlingstiden i ministeriet. Ombudsmanden vurderer, at sagsbehandlingstiden blev for langvarig, fordi Integrationsministeriet ikke på en effektiv måde forsøgte at foranledige, at Udlændingestyrelsen fremkom med en udtalelse. J.nr Vedrørende ophold i Danmark Sagen vedrører en klage over Udlændingeservices og senere Integrationsministeriets udvisning af Danmark med indrejseforbud i et år. Den udviste, A er en statsløs palæstinenser, der er født i Han indrejste første gang i Danmark i 1989, idet han blev familiesammenført med sin far. I 1990 vendte A s familie tilbage til Libanon, men A rejste i 1992 selv tilbage til Danmark og søgte opholdstilladelse og senere asyl. A opholdt sig ulovligt i Danmark fra 1993, hvor han fik afslag på asyl og besked på at udrejse, men blev i 2005 anholdt og sigtet for ulovligt ophold. Den 29. august blev A iht. Udlændingelovens 25 b udvist af udlændingeservice med indrejseforbud i et år. Denne afgørelse blev tiltrådt af Integrationsministeriet i Under sit ulovlige ophold i Danmark fik A en kæreste, og sammen fik de en datter. A har under udvisningssagen påberåbt sig retten til respekt for familielivet, som er beskyttet i EMRK artikel 8. Integrationsministeriet lagde blandt andet vægt på, at A ikke kunne have en berettiget forventning om at kunne udøve et familieliv i Danmark, da han opholdt sig ulovligt i landet. Integrationsministeriet fandt, at udvisningen af A var et proportionalt indgreb i retten til familielivet, der opfyldte kravene i artikel 8. Folketingets Ombudsmand fandt ikke anledning til at kritisere Integrationsministeriets afgørelse. J.nr Sagen vedrører en klage til Folketingets Ombudsmand over Udlændingeservices og senere Integrationsministeriets afslag på ægtefællesammen- 94

95 føring. A, der er serbisk statsborger, fik i 2000 afslag på asyl og blev i 2003 udsendt til sit hjemland. I 2003 søgte A om familiesammenføring, men fik afslag da B, inden for et år forud for ansøgning om ægtefællesammenføring, modtog kontanthjælp jf. udlændingelovens 9 stk. 5. Under sit ophold i Danmark giftede A sig med B, og i 2002 fik parret et barn sammen. I 2004 fik de endnu et barn, og i 2005 blev børnene meddelt dansk indfødsret. A påberåbte sig retten til respekt for familielivet iht. EMRK artikel 8. Integrationsministeriet lagde vægt på, at ægtefæller ikke efter EMRK artikel 8 har ret til selv at vælge det land, de vil opholde sig i, og at der ikke var noget, der hindrede A og B i at etablere et familieliv i Serbien og Montenegro. Desuden vurderede Integrationsministeriet, at A og B s børn var så unge, at de ikke havde opnået en så selvstændig tilknytning til Danmark, at de ikke skulle være i stand til at leve i Serbien og Montenegro. Folketingets Ombudsmand fandt ikke anledning til at kritisere Integrationsministeriets afgørelse. J.nr Vedrørende afslag på visum A er tyrkisk statsborger og bosat i Tyrkiet. A er gift med B, der er tyrkisk statsborger bosat i Danmark. A fik i 2006 afslag på en visumansøgning, da hun under et tidligere visumophold havde opholdt sig i Danmark ud over det tidsrum, som visummet tillod. Medmindre der foreligger ganske særlige grunde, vil A ikke kunne meddeles visum før den 13. maj 2009, jf. udlændingelovens 4 c. A gjorde under sagen gældende, at et afslag på visum er i strid med EMRK artikel 8. Integrationsministeriet hævdede, at artikel 8 ikke var krænket, da der ikke er en ubetinget ret til familiesammenføring eller visum. Ægtefæller har ikke ret til selv at vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Folketingets Ombudsmand finder ikke anledning til at kritisere Integrationsministeriets afgørelser og lægger vægt på, at B ikke er forhindret i at besøge A i Tyrkiet i den 3-årige karensperiode. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance J.nr A og B er begge indiske statsborgere. De blev gift i Indien i 1991 og fik efterfølgende to døtre. I 1998 blev de skilt, og i 1999 indgik B nyt ægteskab med en ghanesisk statsborger bosiddende i Danmark. På baggrund af det nye ægteskab fik B opholdstilladelse i Danmark. I 2003 fik B tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark, og i 2005 fik A og B s børn opholdstilla- 95

96 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance delse i Danmark. I 2006 blev B skilt fra sin ghanesiske kone og indgik på ny ægteskab med A. A søgte i 2006 om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af ægteskabet med B. Udlændingeservice og senere Integrationsministeriet gav afslag på ansøgningen om opholdstilladelse. Det forhold, at A og B på ny indgik ægteskab og søgte om ægtefællesammenføring, efter at B havde fået ophold i Danmark, taler ifølge Integrationsministeriet for, at B har bevaret en væsentlig tilknytning til Indien. Integrationsministeriet fandt derfor ikke, at A og B s samlede tilknytning til Danmark var større end deres samlede tilknytning til Indien. Børnene ansås ikke for at have opnået en stærk selvstændig tilknytning til Danmark, der kunne begrunde, at A skulle have ophold i Danmark. At den ene af A og B s døtre er døv, udgjorde ikke en særlig omstændighed. Da der ikke fandtes at være noget, der forhindrede A og B i at tage ophold sammen i Indien, fandt Integrationsministeriet, at EMRK artikel 8 om retten til respekt for familielivet var overholdt. Ombudsmanden fandt ikke anledning til at kritisere Integrationsministeriets afslag. J.nr B er thailandsk statsborger. Hun indrejste første gang i Danmark i 1995, hvor hun blev familiesammenført med sin mor. I august 1996 udrejste de begge til Thailand. Moderen fik påny opholdstilladelse i 1997, og i januar 1998 blev B igen familiesammenført med moderen. I oktober 1998 blev deres opholdstilladelser inddraget, da moderens ægteskab, der dannede grundlag for opholdstilladelsen, var ophørt. I marts 1999 indgik B ægteskab med en dansk statsborger og søgte derefter om opholdstilladelse. B fik afslag, og i december 1999 blev B skilt. I 2000 blev B igen gift med en dansk statsborger og søgte om opholdstilladelse. I 2001 fødte B sønnen C. I en retssag blev det konstateret, at B s ægtefælle ikke er far til B s søn, og i 2002 blev B og ægtefællen separeret. C, der var registreret som dansk statsborger, blev i stedet registreret som thailandsk statsborger, da faderen var ukendt. B søgte i 2005 opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, men fik afslag af både Udlændingeservice og Integrationsministeriet. Desuden klagede B over C s ændrede statsborgerskab. B gjorde gældende, at Integrationsministeriets afslag var i strid med FN s Børnekonvention og EMRK artikel 8. FN s Børnekonvention giver efter Integrationsministeriets opfattelse ikke en videre adgang til familiesammenføring end den, der følger af EMRK artikel 8. Artikel 8 giver ikke en familie en umiddelbar ret til at 96

97 vælge det land, hvori de vil udøve deres familieliv. Da der ikke foreligger oplysninger i sagen, der begrunder, at B og C ikke skulle kunne tage ophold i Thailand og der udøve familieliv, mener Integrationsministeriet ikke, at et afslag på opholdstilladelse er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Da Ombudsmanden ikke behandler klager over betingelserne for meddelelse af dansk indfødsret, tages der i udtalelsen ikke stilling til spørgsmålet om C s statsborgerlige status. Ombudsmanden finder ikke, at der er grundlag for at kritisere Udlændingeservice og Integrationsministeriets afgørelser. 7. maj Integrationsministeriet offentliggjorde ikke en ændring af praksis Ombudsmanden kritiserede, at Integrationsministeriet ikke straks offentliggjorde en ændring af praksis i sager om familiesammenføring. Ændringen af praksis har betydning for pensionister, der har opholdt sig i et andet EU-land. Pensionisterne får nu lettere ved at få en udenlandsk ægtefælle med tilbage til Danmark end før. Der er tale om en væsentlig lempelse af praksis. Ombudsmanden mente, at det er beklageligt, at ministeriet ikke straks offentliggjorde ændringen, så borgerne kunne bruge de nye rettigheder. Integrationsministeriet og Udlændingeservice har nu sikret, at der fremover sker en hurtig offentliggørelse af praksisændringer på myndighedernes hjemmeside. Derfor foretager ombudsmanden ikke mere i denne sag. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Afviste sager: Lagergren mod Danmark, nr /03 Sagen omhandlede, hvorvidt det ville være i strid med artikel 8 og retten til familieliv at udsende klager til USA på grund af overtrædelse af straffeloven. Klager er født og opvokset i USA og er amerikansk statsborger. Han kom til Danmark, da han var 24 år gammel, blev gift med en dansk kvinde og fik to børn med hende. Cirka syv år senere blev parret skilt (i december 2002). 97

98 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Klager gik med til, at moderen fik forældremyndighed over børnene. Han havde dog regelmæssigt kontakt til børnene. D. 4. marts 2002 blev klager anholdt og tiltalt for overtrædelse af straffelovens 191 (handel i stoffer) og 288 (bankrøveri). Han blev ved Retten i Skive d. 8. august 2002 kendt skyldig og idømt 3 års fængsel, samt udvisning af Danmark. Byrettens afgørelse blev bekræftet af Vestre Landsret d. 3. oktober Mens klager sad i fængsel, beholdt han (telefonisk) kontakt med sine børn. Domstolen vurderede, at udsendelse af Danmark af klageren var et indgreb i klagerens familieliv med sine to børn. Det centrale var derfor, hvorvidt indgrebet var nødvendigt i et demokratisk samfund, jf. artikel 8, stk. 2. Domstolen bemærkede, at Staten kan regulere adgang til landet for udlændinge, samt udvisning af landet af udlændinge, der har begået kriminalitet. Udvisning af udlændinge må dog kunne blive retfærdiggjort af et pressende socialt behov, og det skal opfylde proportionalitetskravet. Domstolen skulle derfor undersøge, om Staten havde truffet en fair balance mellem klagerens ret til at være sammen med sine børn på den ene side, og forebyggelse af kriminalitet og uro på den anden side. I afgørelsen lagde Domstolen især vægt på, hvor seriøse de forbrydelser, som klageren havde begået, var. Domstolen fandt derfor, at udvisning af Danmark var proportionalt og fair i forhold til målet (nemlig forebyggelse af videre kriminalitet). Klagen blev d. 16. oktober 2006 afvist som åbenbart ugrundet jf. EMRK artikel 35. Bigum mod Danmark, nr. 2404/05 Sagen omhandlede, hvorvidt fjernelse af et barn af de sociale myndigheder kun seksten dage efter fødslen er i strid med artikel 8. Klagerne er gift og har to børn, M, født i 1996, og C, født i Klagerne er begge to udviklingshæmmede og har været i meget tæt kontakt til de sociale myndigheder siden deres barndom. En uge efter klagernes første barn, M, blev født, blev familien flyttet til Institutionen Bethesda, hvor klagerne blev observeret i deres omgang med barnet. Institutionen vurderede med hensyn til moderen, at hun kun kunne holde opmærksomhed på barnet i meget kort tid og kun med hjælp af andre. Moderen havde meget svært ved at få kontakt til barnet, og kunne blive stresset af at høre barnet græde. Med hensyn til faderen vurderede Institutionen, at han ingen forståelse havde for forældrerollen, ligesom han ikke forstod sit eget behov for hjælp. Han havde svært ved at se konsekvenserne af sine handlinger og virkede 98

99 ikke i stand til at beskytte barnet fra (fysisk) ulykke. Begge forældre blev beskrevet som ikke i stand til at komme i kontakt med barnet, og Institutionens plejepersonale måtte ofte tage over. Da M var cirka 10 uger gammel, blev hun af de sociale myndigheder fjernet fra sine forældre, uden deres tilladelse. Siden da har M boet hos en plejefamilie. Da klagerne ventede deres andet barn, C, blev de informeret om, at de ikke sammen med barnet ville blive placeret i en Institution til observation. Efter kommunen havde fået en mistanke om, at faderen havde planlagt at bortføre barnet fra hospitalet direkte efter fødslen, besluttede de sociale myndigheder at fjerne barnet efter fødslen. Klagerne ankede denne afgørelse til den Sociale Ankestyrelse. Seksten dage efter at C var blevet født, og direkte efter hun kom ud af hospitalet, blev hun placeret ved en af de to plejefamilier, der også tager sig af M, sådan at de to søskende ville kunne se hinanden regelmæssigt. Forældrene havde adgang til kontakt med C en time hver anden uge. Den Sociale Ankestyrelse bekræftede de sociale myndigheders afgørelse om at fjerne C og om at placere hende i pleje. Ankestyrelsen lagde til grund for denne beslutning, at der var en klar risiko for, at C s sundhed og udvikling ville blive skadet, hvis barnet skulle blive hos forældrene. Problemerne ville ikke kunne blive løst ved at give hjælp til forældrene i deres eget hjem. Klagerne ankede denne beslutning samt Ankestyrelsen beslutning om, at M skulle forblive i pleje, til Vestre Landsret, som dog afviste klagernes sag med henvisning til de samme grunde. I marts 2005 blev kontakten mellem C og forældrene forhøjet til fire timer en gang om ugen. I maj blev denne kontakt dog halveret til to timer efter forældrenes ønske. Det stod klart mellem parterne, at beslutningen om at fjerne C var lovlig og taget med hensyn til at beskytte C s sundhed og udvikling. Domstolen skulle derfor undersøge, om beslutningen var nødvendig i et demokratisk samfund. Domstolen henviste til den skønsmargin, Staten har ved at træffe en beslutning om at placere et barn i pleje. Derudover kan beslutninger om at fjerne et barn fra sine forældre i nødsituationer, kun være baseret på den information, der er kendt hos myndighederne på dette tidspunkt. At fjerne et barn fra sine forældre kun seksten dage efter fødslen er et meget alvorligt indgreb, og der må derfor være meget tunge, tvingende grunde (extraordinary compelling reasons) for sådan en beslutning. Der skal findes en fair balance mellem forældrenes ret til at være sammen med deres barn og selve barnets interesser, som i nogle tilfælde kan sætte forældrenes behov til side. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance 99

100 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Beslutningen om at fjerne C næsten direkte efter fødslen blev truffet på grund af samme rapport, som havde udgjort grundlaget for at placere M i pleje, der ved C s fødsel var cirka syv år gammel. Selv om det ifølge Domstolen ville have været godt at få lavet en ny rapport om forældrene, fandt Domstolen ikke, at myndighederne burde have undladt at bruge rapporten. Domstolen lagde vægt på, at myndighederne havde haft regelmæssig kontakt med klagerne, siden deres datter M var blevet fjernet fra dem, og at myndighederne derfor havde kendskab til klagerne som forældre. Domstolen lagde også vægt på, at klagerne allerede før C s fødsel var blevet informeret om beslutningen om at placere C i pleje direkte efter fødslen. Myndighederne havde dermed vist, at man ville involvere klagerne i alle beslutninger angående C. Derudover havde myndighederne sørget for, at C og M kunne have regelmæssig kontakt. Domstolen mente derfor, at myndighederne havde opfyldt de krav, som artikel 8, stk. 2 stiller, samt at selve beslutningsprocessen havde været i overensstemmelse med artikel 8. Klagen blev d. 16. oktober 2006 afvist som åbenbart ugrundet jf. EMRK artikel 35. Hizir og Ferhat Kilic mod Danmark, nr /05 og 20730/05 Sagerne handler om, hvorvidt klagernes udvisning af Danmark efter dom for vold er i strid med artikel 8. Klagerne er fætre, har etnisk tyrkisk baggrund og har begge to tyrkisk statsborgerskab. H er født og opvokset i Danmark, mens F kom til Danmark sammen med sin mor, da han var tre år gammel. Klagernes forældre, søskende og deres farmor, samt to onkler fra fædrenes side bor også i Danmark, mens deres mødres familie samt to tanter fra deres fædres side bor i Tyrkiet. Hver andet år tog klagerne på længere ferier i Tyrkiet med deres familie. F har tilsyneladende to gange, i 1999 og i 2001, været i Tyrkiet i cirka otte måneder. Klagerne taler begge to både dansk og tyrkisk. D. 14. august 2003 blev klagerne anholdt og tiltalt for røveri, grov vold, og manddrab. På tidspunktet for forbrydelsen var H 17 år gammel og F 16. Begge havde været idømt fængsel for vold før. Klagerne blev ved Østre Landsret idømt fængsel (H blev idømt 10 år, mens F blev idømt 8 år), og udvist af Danmark. Klagerne ankede sagen til Højesteret, som dog stadfæstede dommen. Højesteret fandt, at klagerne havde familieliv i Danmark, men at de også havde tilknytning til Tyrkiet. Henset til, at de begge to havde været dømt for vold før, og at de nu var blevet dømt for grov vold og manddrab, fandt Højesteret ikke, at EMRK artikel 8 stod i vejen for deres udvisning af Danmark. 100

101 Ifølge Artikel 8 skal et indgreb i en persons familieliv være nødvendigt i et demokratisk samfund og være proportionalt i forhold til det lovlige formål. Domstolen mener, at retten til familieliv i Artikel 8 ikke kan føre til en ubegrænset ret til ikke at blive udvist. Staten skal dog tage følgende omstændigheder i betragtning: arten og alvoren af forbrydelsen; længden af udlændingens ophold i landet; hvor lang tid der er gået siden forbrydelsen; personens nationalitet; personens familiesituation; samt hvor solide de sociale, kulturelle og familiemæssige bånd er til opholdslandet og til det land, hvortil personen bliver udvist. I dette tilfælde mente Domstolen, at klagerne havde familieliv i Danmark, men at deres bånd til Tyrkiet også var stærke. Da forbrydelsen, for hvilken klagerne var blevet dømt, havde ledt til hhv. 10 og 8 års fængsel, mente Domstolen også, at der var tale om en meget alvorlig forbrydelse. Til sidst lagde domstolen vægt på, at klagerne havde været dømt for voldsforbrydelser før. Derfor mente Domstolen, at det indgreb, udvisningen gjorde i klagernes ret til privatliv, var tilstrækkeligt velbegrundet og proportionalt, idet der var den fornødne balance mellem på den ene side de tiltaltes ret til privatliv og på den anden side samfundets behov for at beskytte sig mod forstyrrelse og kriminalitet. Sagen blev afvist som åbenbart ugrundet jf. EMRK artikel Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Konkrete sager: Der har ikke været behandlet sager mod Danmark for krænkelser af retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance i perioden. 6. Regeringsinitiativer Regeringen har besluttet ikke at foreslå lovgivning om telefonskanning Rapporten Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror, som en arbejdsgruppe med deltagelse af bl.a. en række ministerier og PET afgav i oktober 2005, indeholdt en anbefaling omtilvejebringelse af hjemmel til, at politiet kan skanne indholdet af telekommunikation inden for et afgrænset 101

102 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance område. I regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 blev det tilkendegivet, at regeringen ville tage politisk stilling til anbefalingen, når Strafferetsplejeudvalget havde haft lejlighed til at behandle spørgsmålet. Strafferetsplejeudvalget afgav sin udtalelse om anbefalingen i september Af udtalelsen fremgår det bl.a., at telefonskanning efter udvalgets opfattelse udgør et særlig alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, idet indgrebet i meget vidt omfang også vil kunne omfatte kommunikation blandt personer, som ikke er eller vil kunne mistænkes for kriminalitet. Dette forhold talte efter udvalgets opfattelse for, at der skal foreligge tungtvejende grunde til ved lov at indføre en regel, der muliggør anvendelsen af et sådan indgreb. Derudover oplyste Politiets Efterretningstjeneste at Strafferetsplejeudvalget har anført at der efter gældende ret ville kunne foretages telefonskanning på grundlag af et almindeligt nødretsprincip. Regeringen har efterfølgende besluttet ikke at foreslå lovgivning om telefonskanning. Reference: Justitsministeriet; Pressemeddelelse af 21. december Andet Pressenævnets kendelse i sag Ikke kritik af Jyllands-Posten for oplysning om hud- og hårfarve. Faktiske oplysninger. Klager klagede over artikel bragt i Jyllands-Posten. Det bør undgås at nævne personers slægtsforhold, stilling, race, nationalitet, trosbekendelse eller organisationsforhold, medmindre dette direkte har med sagen at gøre, jf. de Vejledende regler for god presseskik, punkt C.4. Nævnet fandt, at oplysningerne fremstod som faktiske oplysninger, sådan som de fremgik i artiklen, og at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af det bragte. Kilde: Ikrafttrædelse af Logningsbekendtgørelsen Logningsbekendtgørelsen (se under Lovforslag) trådte i kraft d. 15. september Dette medførte en række udtalelser i medierne, også fra Instituttets side. Rikke Frank Jørgensen udtalte i dagbladet Politiken: Der er tale 102

103 om et meget vidtgående indgreb i retten til privatliv, hvor man rammer rigtigt mange mennesker. Langt størstedelen af de mennesker, man nu vil registrere, er jo slet ikke relevante for PET s arbejde. Hun understregede overfor avisen, at der fra et menneskeretligt perspektiv ikke er sammenhæng mellem det, man ønsker at opnå, nemlig at finde og overvåge terrorister, og så det indgreb, man begår. Derudover er det alligevel nemt at omgå overvågningen. F.eks. kan man blot benytte -tjenester som Yahoo eller Gmail, eller man kan benytte de offentlige computere på bibliotekerne, som ikke er omfattet af bestemmelsen. Reference: Statistik over politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden Statistikker fra Politiets årstabel 2006 viser, at domstolene godkendte politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden i 3477 ud af 3572 forudgående anmodninger. Størstedelen af anmodningerne var relateret til narkotikakriminalitet (2369 anmodninger hvoraf 2290 blev godkendt); 52 anmodninger var relateret til datakriminalitet; anmodninger involverede telefonaflytninger, og 1806 vedrørte indhentelse af teleoplysninger. Reference: Politiets årstabel Hele årstabellen er tilgængelig på siden: Notat om udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning I brev af 8. november 2006 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet anmodet om bemærkninger til et fremsendt udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning. Bekendtgørelsen gennemfører de ændringer i lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning mv., som blev vedtaget i lov nr. 535 af 8. juni 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 923 af 4. september Bekendtgørelsen om kunstig befrugtning skal erstatte den hidtidige bekendtgørelse nr. 728 af 17. september Ændringerne er en følge af den ovenfor nævnte lovændring om bl.a. forlængelse af nedfrysningstiden for udtagne befrugtede menneskelige æg fra 2 til 5 år, og tilladelse til ægdonation for alle kvinder (uanset om de selv er i behandling med kunstig befrugtning eller ej). Dertil kommer nogle konsekvensrettelser som følge af, at enlige kvinder nu kan behandles efter lovens bestemmelser. Endelig indeholder bekendtgørelsen nye regler om vurdering af forældreuegnethed i forbindelse med kunstig befrugtning. Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Det ligger fast, at artikel 8 om retten til respekt for privatlivet omfatter en ret til respekt for en beslutning om at blive forælder, og at et væsentligt 103

104 Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance hensyn ved bedømmelsen af, om en part har fået krænket denne ret (gennem et uberettiget indgreb heri eller gennem en tilsidesættelse af en positiv forpligtelse til at sikre, at retten respekteres), er beskyttelsen af en anden parts rettigheder. Bestemmelsen i 15, stk. 2, i den danske lov om kunstig befrugtning nævner imidlertid ikke dette hensyn. Instituttet finder på den baggrund, at det nærmere bør overvejes, hvorvidt der er grund til at fastholde den ubetingede regel om destruktion af befrugtede æg i tilfælde af en parts død eller samlivsophævelse mv. Der synes ikke at være sket de fornødne konsekvensrettelser som følge af, at også enlige kvinder nu kan behandles efter lovens bestemmelser. Hvis et generelt diskriminationsforbud blev medtaget i bekendtgørelsen, kunne det suppleres med en forklaring om, at det ikke omfatter et forbud mod forskelsbehandling, der er sagligt og objektivt begrundet, og at dette i den foreliggende sammenhæng betyder, at behandling (kun) skal afvises, hvis der er åbenbar tvivl om, at en person - selv med al den hjælp der er mulighed for at yde den pågældende - på grund af sin mentale tilstand, sit handicap eller ethvert andet forhold kan drage omsorg for et barn efter fødslen. Efter Børnekonventionens 3, stk. 1, skal hensynet til barnets tarv komme i første række. Dette må også gælde i spørgsmål om behandling med kunstig befrugtning: behandling skal derfor afvises i tilfælde, hvor der er åbenbar tvivl om en kvindes eller et pars evne til at drage den fornødne omsorg for barnet efter fødslen; men da en afvisning af behandling er et indgreb i den behandlingssøgendes ret til respekt for sit privatliv, skal en beslutning herom være omgærdet af de fornødne retssikkerhedsgarantier, herunder, som det også er påpeget af Det Etiske Råd, garantier for en ensartet praksis. Reference: Ovenstående er et uddrag af Instituttets notat af 28. november 2006, udarbejdet af Eva Ersbøll. 104

105 RETTEN TIL AT TÆNKE FRIT, RELIGIONSFRIHED OG SAMVIT- TIGHEDSFRIHED Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 9 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 18 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 10. Grundlovens 67. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 9, stk. 1: Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem guds tjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke. Stk. 2: Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Grundlovens 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Se kapitlet: Retten til Ytringsfrihed og Informationsfrihed. Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.). Se kapitlet: Flygtninge og Migranters Rettigheder. 105

106 Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Højesteret Sag 165/ dom af 5. november A mod Kirkeministeriet Den danske fødselsregistrering og statstilskuddet til folkekirken krænker ikke reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. En far, der tilhørte den katolske kirke, fandt det uberettiget, at han skulle anmelde fødslen af sin datter til ministerialbogen i folkekirken. Endvidere fandt han det uberettiget, at staten yder tilskud til folkekirken, hvorved alle skatteydere, uanset trosretning, bidrager til finansiering af forkyndelse i folkekirken. Den pågældende anførte bl.a., at den danske fødselsregistrering og statstilskuddet til folkekirken krænker reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om religionsfrihed og retten til respekt for privatliv og familieliv. Højesteret udtalte om fødselsregistreringen, at efter 1 i lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald skal fødsler, der finder sted her i landet (bortset fra Sønderjylland), anmeldes til folkekirkens ministerialbøger. Ministerialbogsføreren varetager denne opgave som en del af den statslige forvaltning. Registreringen er en forvaltningsopgave, som udføres på almindeligt offentligretligt grundlag, og den er uden religiøst indhold. Anmeldelse kan i øvrigt ske uden personligt fremmøde på kirkekontoret, og attesten for en person, der ikke er medlem af folkekirken, skal ikke være påført Den Danske Folkekirke. Fødselsanmeldelsesordningen berører således hverken retten til religionsfrihed efter menneskerettighedskonventionens artikel 9 eller retten til respekt for privatliv og familieliv efter artikel 8 og indebærer heller ikke en krænkelse af forbuddet mod diskrimination i artikel 14 sammenholdt med artiklerne 8 og 9. Højesteret fandt herefter, at kravet om, at A skulle anmelde sin datters fødsel til ministerialbogen i X Sogn, ikke indebar en krænkelse af hans rettigheder. Om statstilskuddet til folkekirken udtalte Højesteret, at folkekirkens finansielle grundlag udgøres af indtægter i form af kirkeskat, statstilskud og øvrige indtægter, bl.a. lejeindtægter. Efter lov om folkekirkens økonomi afholder statskassen bl.a. udgifterne til lønninger til biskopper og en del af lønningerne til provster og præster. Statstilskuddet, som hidrører fra sta- 106

107 tens almindelige indtægter fra skatter og afgifter mv., udgjorde i 2004 ca. 700 mio. kr., svarende til ca. 11 % af folkekirkens indtægter, mens den særlige kirkeskat udgjorde ca. 79 %. Som ikke-medlem af folkekirken betaler A ikke kirkeskat, men han bidrager gennem sin almindelige skattebetaling indirekte til statstilskuddet. Der er således ingen direkte forbindelse mellem A s betaling af skatter og statens tilskud til folkekirkens religiøse aktiviteter. Højesteret fandt herefter, at A s ret til religionsfrihed efter artikel 9, stk. 1, ikke berøres af, at han på denne måde indirekte er med til at finansiere folkekirken. Hertil kommer, at en del af folkekirkens udgifter vedrører varetagelse af ikke-religiøse samfundsopgaver, f.eks. civilregistrering og begravelsesvæsen. Landsretten var kommet til samme resultat. Reference: Østre og Vestre Landsret: U Ø En 10 cm lang kniv (kirpan), båret som religiøst symbol, var omfattet af våbenlovens 4, stk. 1. T, der var troende og døbt sikh, bar som religiøst symbol en kniv (kirpan) med en klingelængde på godt 10 cm på et offentligt tilgængeligt sted. Han fandtes som følge heraf at have overtrådt våbenlovens 4, stk. 1, 1. pkt.. Den omstændighed, at han bar kniven som troende sikh, kunne ikke anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Denne fortolkning fandtes ikke at stride mod EMRK s art. 9, jf. artiklens stk. 2. Landsretten lod straffen bortfalde, jf. straffelovens 83, 2. pkt. T s kniv konfiskeredes i medfør af straffelovens 75, stk. 2, nr. 1 (dissens vedrørende konfiskationen). Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed. 107

108 Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Afviste sager: Ben El Mahi og andre mod Danmark, 5853/06 Klageren 1 (M) er marokkansk statsborger og født og bosiddende i Marokko. Han repræsenterede også klager 2 og 3, henholdsvis en marokkansk organisation for forbrugerbeskyttelse ( the Moroccan National Consumer Protection League) og en marokkansk organisation for beskyttelse af og støtte til børn og familier ( the Moroccan Child Protection and Family Support Association ). Klagerne mente, at de var blevet diskrimineret og krænket af Danmark, ved at Danmark havde givet tilladelse til publikationen af de såkaldte Muhammed tegninger. Klagerne mente, at Danmark derved havde krænket EMRK s artikel 9, 10, 14 og 17. Da klagerne alle bor eller er baseret i Marokko, skulle Domstolen først undersøge, om klagere var under Danmarks jurisdiktion, som krævet af EM- RK s artikel 1. Domstolen vurderede, at der ingen forbindelse var mellem klagerne og Danmark, og at klagerne heller ikke gennem ekstra-territorial udvidelse af jurisdiktionen ville kunne falde under Danmarks jurisdiktion. Domstolen kunne derfor ikke tage sagen i realitetsbehandling og afviste sagen jf. EMRK s artikel Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Resolution A/HRC/4/L.12 FN s Menneskerettighedsråd har vedtaget en resolution om bekæmpelse af religionsbespottelse. Resolutionen blev vedtaget med 24 stemmer for, 14 imod og 9 som afstod fra at stemme. I resolutionen udtrykker rådet stor bekymring over, at det har været forsøgt at sammenkæde Islam med terrorisme, vold og menneskerettighedsbrud. Resolutionen opfordrer stater til at forbyde udbredelsen af racistiske og xenofobiske ideer og materialer. Stater opfordres desuden til at arbejde for øget tolerance og respekt for alle religioner og deres værdigrundlag og til at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod religiøst baseret had, diskriminering og trusler. Det bør også sikres, at alle offentlige embeder, inklusiv 108

109 politi, militær og undervisere, respekterer forskellige religioner og modtager undervisning, hvis dette er nødvendigt. Pakistans repræsentant udtaler, at der efter 11. september er en stigende tendens til islamofobi og diskriminering af muslimer. Dette mener Pakistan er racisme og brud på menneskerettighederne. Derfor præsenterer Pakistan resolutionen på vegne af the Organization of the Islamic Conference (OIC). Størstedelen af de lande, der stemte imod resolutionen, var EU-lande. Tysklands repræsentant, der taler på vegne af EU, udtaler, at EU støtter religionsfrihed og ytringsfrihed og mener, at dialog er den bedste vej fremad. EU beklager, at dialog ikke har fundet sted i Menneskerettighedsrådet. EU mener, at det er problematisk at forene religionsbespottelse og religiøst begrundet diskrimination, da de to begreber er meget forskellige af natur. EU lægger vægt på, at menneskerettighederne og især ICCPR klart forbyder religiøst begrundet diskrimination. Resolutionen bør fokusere på individer, da internationale menneskerettigheder beskytter individets ret til religionsfrihed og ikke religion i sig selv. Konkrete sager: Der har ikke været behandlet konkrete sager mod Danmark vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed. Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed 7. Andet Debat om et forbud mod at bære burka på offentlige steder: Grundlovsdag tog statsminister Anders Fogh Rasmussen direkte afstand fra et totalforbud mod muslimske kvinders hovedtørklæder. Præsidenten for Højesteret afviste samtidigt, at muslimsk hovedtørklæde ville være til hinder for bestridelse af et dommerembede. 109

110 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed RETTEN TIL YTRINGSFRIHED OG INFORMATIONSFRIHED Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 10 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 19. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 11. Grundlovens 77. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 10, stk. 1: Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser. Denne artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio, fjernsyns eller filmforetagender kun må drives i henhold til bevilling. Stk. 2: Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed. Grundlovens 77: Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Blasfemiparagraffen i straffelovens 140 foreslås ophævet. Lovforslaget er en genfremsættelse af forslag L 131 fra Folketingsåret samling. Reference: L 88, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Skriftlig fremsættelse den 28. november 2006, tillæg A 2990 Lovforslaget forkastet, idet 15 stemte for, 84 imod og 8 stemte hverken for eller imod. 110

111 Titel: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf). Lovforslaget er fremsat af Dansk Folkeparti og vedrører straffelovens racismeparagraf, 266 b. For det første tilsigter lovforslaget at ændre den beskyttede gruppe i 266 b fra at være en gruppe af personer til at være en hvilken som helst gruppe af personer. For det andet vil lovforslaget indføre et nyt stykke i 266 b, der fastslår, at en udtalelse eller meddelelse er straffri, såfremt den er sand, eller hvis fremsætteren af udtalelsen eller meddelelsen havde rimelig grund til at tro, at den var sand, eller var provokeret til at fremsætte udtalelsen. Reference: L 103, Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf). Skriftlig fremsættelse den 7. december 2006, tillæg A 3507 Lovforslaget er indtil videre henvist til Retsudvalget 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til ytringsfrihed. Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Østre og Vestre Landsret: Erhvervelse af krysantemumbomber i journalistisk øjemed ej straffri (Østre Landsrets dom af 7. marts 2007): Sagen drejede sig om to tv-journalister, der hver var blevet idømt en bøde på kr. for besiddelse af 8 krysantemumbomber, der indeholdt ca. 2 kg. sprængstof. Krysantemumbomberne blev i København købt af journalisterne for i en tv-udsendelse bl.a. at belyse forsyningskæden vedrørende ulovligt fyrværkeri i Danmark. Journalisterne afleverede kort efter købet de 8 krysantemumbomber til politiet. Sagen rejste spørgsmål om afvejningen mellem beskyttelse af den journalistiske ytringsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 10 og fyrværkerilovens forbud mod ulovligt farligt fyrværkeri. Ved afgørelsen af, om erhvervelsen af krysantemumbomberne er straffri på grund af den beskyttelse af ytringsfriheden, der følger af Den Euro- 111

112 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed pæiske Menneskerettighedskonventions art. 10, må der foretages en afvejning af hensynet til nyhedsformidlingen over for den strafbare handlings karakter. Beskyttelsen af ytringsfriheden efter art. 10, stk. 1, indebærer heller ikke efter Menneskerettighedsdomstolens afgørelser en generel fritagelse af de tiltalte som journalister fra pligten til at overholde gældende straffebestemmelser, jf. art. 10, stk. 2. Reglerne om erhvervelse af fyrværkeri har deres baggrund i tungtvejende sikkerhedsmæssige hensyn. De tiltalte havde ikke søgt om tilladelse til erhvervelse af krysantemumbomberne hos kommunalbestyrelsen, jf. 2, stk. 1, i fyrværkeriloven som affattet ved lov nr af 9. november 2005, der trådte i kraft den 14. november Reference: Københavns Byret: Dom i sag mellem de to folketingsmedlemmer Jesper Langballe og Birthe Rønn Hornbech Københavns Byret har den 17. september 2007 afsagt dom i sagen mellem de to folketingsmedlemmer Jesper Langballe og Birthe Rønn Hornbech, hvori Jesper Langballe har nedlagt påstand om, at Birthe Rønn Hornbech skal anerkende, at hun i debatbogen forfattet af hende under titlen Tale er guld, udgivet af forlaget Gyldendal i 2006, har været uberettiget til at anføre følgende: 1. Pesten over Europa, som Jesper Langballe så smagfuldt har sagt om muslimerne. 2. Der sker en dæmonisering af muslimerne, der må tages afstand fra. Dansk Folkeparti ligger så klart i spidsen i denne dæmonisering af muslimerne, der med Jesper Langballes ord er en Pest over Europa. Byretten frifandt Birthe Rønn Hornbech med følgende begrundelse: Birthe Rønn Hornbech har anerkendt, at Jesper Langballe ordret ikke har udtalt sig som gengivet i hendes bog Tale er guld, hvilket er refereret i medierne, jf. herved Jesper Langballes indlæg i Berlingske Tidende, søndag den 16. april 2006, hvor han gør rede for sagsforløbet, herunder at han un- 112

113 der en debat i Folketinget, hvor stramninger af udlændingelovgivningen blev drøftet, brugte med henvisning til Hartvig Frisch udtrykket Pest over Europa om islam. Det var udtrykkeligt ikke en dæmonisering af muslimerne som mennesker, men et religionskritisk udsagn vendt mod et totalitært tankesystem, hvis frugter er rædselsvækkende. Birthe Rønn Hornbech har endvidere i 2. oplag af bogen Tale er guld ændret de af påstanden omhandlede udsagn og nærmere i forordet til bogen gjort rede for sin opfattelse af sagen. Jesper Langballe har under sagen endvidere forklaret, at han i forbindelse med sine udtalelser om muslimske kvinders anvendelse af tørklæde sprang nogle mellemregninger over, hvilket efter hans opfattelse gav anledning til en del misforståelser af, hvad hans mening var. Birthe Rønn Hornbech har fremhævet, at de passager i hendes bog, som Jesper Langballe ønsker dom for er uberettigede, er hendes opfattelse og fortolkning af, hvad der er Jesper Langballes synspunkter på udlændingeområdet, at der ikke er tale om (fejl)citater, samt at hendes synspunkter er fremsat i forbindelse med en debat af væsentlige samfundsanliggender. Retten bemærker herefter, at politikere i meget vidt omfang må acceptere, at de og deres handlinger kritiseres og også i en form, der går tæt på deres person. Jesper Langballe må endvidere efter karakteren, herunder ordvalget, af sine udtalelser på udlændingeområdet påregne, at andre kan blive provokeret til at komme med endog skarpe reaktioner (uden alle mellemregningerne som anført af ham) på hans synspunkter. Navnlig politiske forhold og samfundsspørgsmål giver anledning til særlige overvejelser om nødvendigheden af at sikre effektiv frihed til at ytre sig på sådanne områder, hvilket indebærer, at eventuelle indgreb i ytringsfriheden efter praksis kun kan ske, hvis det er påkrævet. Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Der må derfor under disse omstændigheder kræves et sikkert retsgrundlag for at gribe ind over for Birthe Rønn Hornbechs ytringsfrihed. Da Jesper Langballe ikke har påberåbt sig et sådant retligt grundlag for sine påstande, frifindes Birthe Rønn Hornbech. Reference: Pressemeddelelse fra Københavns Byret Journalisters videregivelse af fortrolige oplysninger Københavns Byret afsagde den 4. december 2006 frifindende dom i sagen mod to journalister og den ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende, der var tiltalt for uberettiget at have videregivet oplysninger fra 113

114 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed nogle hemmelige trusselsvurderinger, de i februar 2004 havde modtaget fra en ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste. Trusselsvurderingerne angik spørgsmålet om Iraks mulige besiddelse af masseødelæggelsesvåben forud for den politiske beslutning i marts 2003 om Danmarks deltagelse i den militære aktion i Irak. Retten lagde til grund, at Forsvarets Efterretningstjeneste varetog hensynet til statens sikkerhed og rigets forsvar og dermed tog væsentlige hensyn til offentlige interesser, da man krævede trusselsvurderingerne hemmeligholdt. Retten udtalte, at de relevante bestemmelser i straffeloven skal læses i lyset af ytringsfrihedsbestemmelsen i Menneskerettighedskonventions artikel 10 og praksis fra Menneskerettighedsdomstolen. Efter en afvejning af de modstående væsentlige hensyn i sagen nåede retten frem til, at den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om krigsdeltagelse i 2003 skulle tillægges en sådan vægt over for risikoen for, at efterretningstjenestens virksomhed ville lide skade, at de tiltalte var straffri. De tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, da de valgte at videregive de fortrolige oplysninger til offentligheden. Rigsadvokaten besluttede den 14. december 2007 ikke at anke Københavns Byrets dom. Ved Københavns Byrets dom udtalte retten, at den betydelige offentlige interesse omkring beslutningen om Danmarks deltagelse i Irakkrigen i 2003 skulle tillægges en sådan vægt over for risikoen for, at efterretningstjenesten ville lide skade, at de tiltalte handlede i berettiget varetagelse af åbenbar almen interesse, da de valgte at videregive de fortrolige oplysninger til offentligheden. Efter denne konkrete afvejning af de modstående hensyn i sagen fandt Rigsadvokaten ikke, at der var grundlag for at anke dommen. Reference: og 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Datatilsynet Ombudsmandens udtalelser J. nr Vedrørende skuespilleruddannelsen krav om forhåndsgodkendelse af optræden der ikke er en del af undervisningen. 114

115 Sagen vedrører en regel for de studerende på Statens Teaterskole, der bestemmer, at de studerende skal have en forhåndsgodkendelse til at foretage arbejde inden for deres fagområde, der ikke er en del af skolens uddannelsesforløb. Statens Teaterskole oplyste, at en kunstnerisk uddannelse er en modningsproces, og at det kan have skadelig virkning, hvis de studerende udfører arbejde, der enten har et for højt eller lavt niveau i forhold til den studerende. Da der desuden er mødepligt til undervisningen, der omfatter ca. 40 timer om ugen, vil det i praksis ofte være umuligt for den studerende at arbejde ved siden af studiet. Folketingets Ombudsmand rejste spørgsmålet om, hvorvidt kravet om forhåndsgodkendelse er i strid med censurforbuddet i grundlovens 77. For det første konkluderede Folketingets Ombudsmand, at de studerendes ytringer i forbindelse med optræden er omfattet af grundlovens 77. Afvigelser fra grundlovens bestemmelser kræver særligt tungtvejende grunde, og det bør overvejes, om de saglige hensyn, der ligger til grund for afvigelsen, kan varetages på en mindre indgribende måde. Folketingets Ombudsmand hæfter sig ved, at kravet om forhåndsgodkendelse ikke gælder i sommerferieperioden, og at Statens Teaterskole oplyste, at reglerne ville blive ændret, således at det ikke er al optræden, der er omfattet af kravet om forhåndsgodkendelse, men kun erhvervsarbejde. Heraf konkluderer han, at kravet om forhåndsgodkendelse ikke er baseret på særligt tungtvejende hensyn. Desuden konstaterer Folketingets Ombudsmand, at eventuel skade på elevernes faglige udvikling kan modvirkes på mindre indgribende måde, eventuelt ved at skolen reagerer, når skadevirkningerne viser sig. Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Folketingets Ombudsmand henstiller til Kulturministeriet at sørge for, at forhåndsgodkendelsesordningen ikke opretholdes på det foreliggende grundlag. 14. februar 2007 Ombudsmanden afstår fra at behandle klager vedrørende Afghanistan-sag Folketingets Ombudsmand besluttede ikke at foretage sig yderligere i anledning af klager fra journalisterne Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen vedrørende de danske styrker i Afghanistan. De to journalister der har tilrettelagt filmen Den Hemmelige Krig, har bl.a. klaget over manglende aktindsigt, over at visse dokumenter er bortkommet, samt over at myndighederne har været for længe om at behandle forespørgslerne om aktindsigt. Journalisterne har også klaget over, at der i Forsvarsministeriet skulle være truffet beslutning om, at ansatte i Forsvaret ikke måtte tale med dem. 115

116 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Ombudsmanden begrunder sin beslutning med, at i ganske særlige tilfælde kan hensynet til den almindelige tillid til ombudsmandens politiske neutralitet føre til, at ombudsmanden undlader at undersøge en sag. Ombudsmanden henviser til, at et stort antal Folketingsmedlemmer, ligesom Christoffer Guldbrandsen og Nils Giversen, forsøger at få yderligere indsigt i sagen. Blandt andet via spørgsmål til ministre og gennem medlemmers deltagelse i Folketingets Forsvarsudvalg, Det Udenrigspolitiske Nævn og Folketingets Præsidium. Datatilsynets udtalelser J.nr Vedrørende videregivelse af oplysninger på A har klaget til Datatilsynet over, at der på en hjemmeside er blevet offentliggjort en række oplysninger om A s navn, stilling, uddannelse og arbejdssted på grund af A s ansættelse i Arbejdstilsynet. A er uforstående overfor, hvorfor en offentlig ansat skal finde sig i, at sådanne oplysninger offentliggøres på internettet. Datatilsynet henviser til persondatalovens 2 stk. 2, der siger, at persondataloven ikke finder anvendelse, hvis det vil være i strid med informations- og ytringsfriheden, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Da oplysningerne på hjemmesiden i høj grad består af meningstilkendegivelser og subjektive vurderinger, finder Datatilsynet, at persondataloven af hensyn til ytringsfriheden ikke finder anvendelse. Datatilsynet foretager sig derfor ikke yderligere i sagen. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende retten til ytringsfrihed. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante Komitéer: FN s Menneskerettighedskomité Udtalelser: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark om retten til ytringsfrihed. 116

117 6. Regeringsinitiativer Fribyordning for forfulgte forfattere Regeringen lancerede i april 2007 et initiativ om etablering af en fribyordning for forfulgte forfattere. Initativet indebærer, at danske byer får mulighed for at tilslutte sig det internationale netværk af byer, der giver husly og arbejdsro til forfattere og skribenter, der er forfulgt på grund af en indskrænket eller helt fraværende offentlig ytringsfrihed i deres hjemlande. Reference: Regeringens resultater Oktober 2006 Maj andet Bemærkninger vedr. Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter Vedrørende høring over Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter Institut for Menneskerettigheder modtog den 14. maj 2007 Udenrigsministeriets anmodning om eventuelle bemærkninger til Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter. Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Instituttet har enkelte bemærkninger til grønbogen: I forbindelse med spørgsmål 1 og 2 fremgår det, at institutionernes aktive formidling af information, f.eks. i elektroniske registre, overvejende sker på frivillig basis. I forhold til tilgængelighed, som rejst i spørgsmål 1 og 2, understøtter Institut for Menneskerettigheder, at der udarbejdes en aktiv og systematisk politik for at gøre elektronisk information tilgængelig. Dette vil tillige være i tråd med de Principles on Freedom of Information Legislation (1999), der er udarbejdet af organisationen, Article 19, og som er endosseret af FNs Special Rapportør for ytringsfrihed. Som led i en sådan aktiv og systematisk politik bør tillige inddrages FNs Konvention for Handicappedes rettigheder, særligt artikel 9, der vedrører tilgængelighed, bl.a. i relation til information. I forbindelse med spørgsmål 5 skal man efter instituttets opfattelse bevare det nuværende system, hvor spørgsmålet om aktindsigt afgøres på grundlag af en konkret vurdering efter en afvejning af de modstående interesser 117

118 Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed (svar A). Der kan formentlig være behov for en klargøring af de kriterier, som retten i første instans har anvendt i sagen T-198/03 Bank Austria Creitanstalt AG mod Kommissionen om alvorlig skade af beskyttelsesværdige interesser. Instituttet vil foreslå, at artikel 4(2),1st indent i Regulation (EC) No 1049/2001 of The European Parliament and of The Council of 30 May 2001 regarding public access to European Parliament, Council and Commission documents formuleres således, at: 2. The institutions shall refuse access to a document where disclosure would seriously undermine the protection of: ( ). Reference: Instituttets høringssvar af 15. juni 2007 udarbejdet af Eva Ersbøll, Lisbeth Arne Pedersen, Nanna Margrethe Krusaa og Rikke Frank Jørgensen 118

119 RETTEN TIL FORENINGS- OG FORSAMLINGSFRIHED Relevante bestemmelser: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 11 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR) art. 21 og art. 22 ILO-Konvention nr. 87 (Retten til at organisere sig) ILO-konvention nr. 98 (Retten til at kunne forhandle kollektive aftaler) Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 12 Grundlovens 78 og 79 Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11, stk. 1: Enhver har ret til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed, herunder ret til at oprette og slutte sig til fagforeninger for at beskytte sine interesser. Stk. 2: Der må ikke gøres andre indskrænkninger i udøvelsen af disse rettigheder end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed eller den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Denne artikel skal ikke forhindre, at der pålægges medlemmer af de væbnede styrker, politiet eller statsadministrationen lovlige begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder. Retten til forenings- og forsamlingsfrihed Grundlovens 78, stk. 1: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed. Grundlovens 79: Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred. 1. Lovforslag Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag vedrørende retten til forsamlings- og foreningsfrihed. 119

120 Retten til forenings- og forsamlingsfrihed 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: U H Forlig indgået på et fællesmøde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer kunne fuldbyrdes over for en organiseret arbejdsgiver. Under fagretlig behandling på et fællesmøde af et krav om efterbetaling af løn til en lønmodtager, A, indgik HTS-Arbejdsgiverforening og Dansk Arbejdsgiverforening på arbejdsgiversiden aftale om, at arbejdsgiveren, B, skulle betale kr. til A. Under en fogedsag om tvangsfuldbyrdelse af aftalen gjorde B gældende, at han ikke var bundet af aftalen. Fogedretten fremmede sagen og foretog udlæg. Landsretten ophævede udlægget, da det ikke var bestemt i forliget, at det kunne tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Højesteret fastslog, at forlig, som er indgået på et fællesmøde mellem relevante organisationer, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af retsforlig, jf. arbejdsretslovens 21, stk. 2, jf. retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 2. B var medlem af en arbejdsgiverforening, der bestemte, at medlemmerne skulle overholde aftaler, som måtte blive truffet af bl.a. HTS- Arbejdsgiverforeningens og Dansk Arbejdsgiverforenings repræsentanter ved fagretlig behandling af opståede uoverensstemmelser. Da sagen var blevet behandlet fagretligt ved fællesmødet, hvor forliget blev indgået, var B bundet af forliget. Sagen kunne derfor fremmes ved fogedretten. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til forenings- og forsamlingsfrihed. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til forenings- og forsamlingsfrihed. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der har ikke i perioden været sager mod Danmark. 120

121 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité, ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR) Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen. ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CE- ACR): ILO-Konvention nr. 87 Komitéen lægger mærke til, at regeringens rapport ikke indeholder de emner, som Komitéen tidligere har efterspurgt. Komitéen er derfor nødt til at referere til de samme emner igen og spørger regeringen om orientering om, hvordan regeringen vil sikre, at danske fagforeninger kan repræsentere alle deres medlemmer, både bosiddende og ikke bosiddende, som er ansat på de danske skibe, uden indgriben fra de offentlige myndigheder. Især vil Komitéen have svar på, om de danske fagforeninger må repræsentere ikke bosiddende søfarende i individuelle klagesager. Retten til forenings- og forsamlingsfrihed Komitéen vil også blive orienteret om, hvorvidt alle lærere, uanset om de er offentligt ansat eller ej, må gå i strejke uden at risikere en form for sanktion. Regeringen har henvist til en beslutning fra 2001, som gør, at de, der var offentligt ansat før 2001, kan beholde deres status som offentligt ansat i bestemte situationer. De, som senere er blevet ansat, vil fremover kun blive set som offentligt ansat, så vidt de udøver en form for autoritet. Det er også dem, der kan blive nægtet retten til at gå på strejke. Komitéen vil gerne vide, hvor mange lærere der har valgt at beholde deres status som offentligt ansat, og hvor mange de i antal udgør af det samlede antal lærere. Komitéen spørger regeringen om en kopi af den omtalte beslutning fra 2001, og om regeringen kan specificere, hvilke kategorier af arbejdere der er omfanget af beslutningen og dermed er begrænset i deres ret til at gå i strejke. Til slut ønsker Komitéen at blive informeret om retten til at gå i strejke i den finansielle sektor. I regeringens sidste rapport gjorde regeringen opmærksom på, at der var kommet en ny struktur for forhandlinger i denne sektor, 121

122 Retten til forenings- og forsamlingsfrihed og at der var ret til strejke på det centrale niveau. Der er dog ikke ret til strejke på firma-niveau, hvis der er et ønske om at forhandle en anden aftale, end den indgået på centralt niveau. Komitéen råder regeringen til at diskutere emnet med de mest repræsentative arbejdsgiverorganisationer samt fagbevægelsen og holde Komitéen informeret. CEACR: Comments concerning Freedom of Association and Protection of the Right to Organise Convention, 1948 (No. 87) Denmark, CEACR 2006/77 th Session. Published: ILO-Konvention nr. 98 Regeringens rapport og de nye rammeaftaler mellem de sociale parter angående samarbejde, information og koordination mellem dansk registrerede skibe (såkaldte DIS skibe) bydes velkommen af komitéen. Komitéen lægger dog mærke til, at rammeaftalen stadigvæk ikke er gældende for ansatte på skibe, der ikke har bopæl i Danmark, og at fagbevægelserne 3F og RBF ikke indgår i aftalen. Komitéen understreger, at 10, stk. 2 af DIS-loven (lov om Dansk Internationalt Skibsregister, nr. 408 af 1. juli 1988) gør, at danske fagbevægelser ikke kan repræsentere de ansatte, som ikke har bopæl i Danmark, selv om en væsentlig del af de ansatte på danske skibe er udlændinge. Komitéen gør opmærksom på, at emnet har været undersøgt siden 1989 og beder igen regeringen om at ændre DIS-lovens 10. Komitéen kommenterer også 12 i Loven om Mægling i Arbejdsstridigheder (nr. 192 af 6. marts 1997), som i nogle tilfælde vil resultere i en eksklusion af den mest repræsentative fagforening. Dette er en indskrænkning af princippet om fri og frivillig forhandling. Regeringen har i sin rapport bemærket, at ingen af parterne ønsker at ændre systemet, og at en sådan ændring vil indebære en ændring af basale forhold i det danske forhandlingssystem. Komitéen mener dog, at en ændring af 12 i Loven om Mægling i Arbejdsstridigheder er nødvendig og beder regeringen tage emnet op med de mest repræsentative arbejder- og arbejdsgiverorganisationer. CEACR: Individual Observation concerning Right to Organise and Collective Bargaining Convention, 1949 (No. 98) Denmark, CEACR 2006/77 th Session. Published: Konkrete sager: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark vedrørende retten til forenings- og forsamlingsfrihed. 122

123 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til forenings- og forsamlingsfrihed. Retten til forenings- og forsamlingsfrihed 123

124 Retten til effektive retsmidler RETTEN TIL EFFEKTIVE RETSMIDLER Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 13 FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 2, stk. 3. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 47. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 13: Enhver, hvis rettigheder og friheder efter denne konvention er blevet krænket, skal have adgang til effektive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds medfør. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Baggrund: Lovforslaget skaber mulighed for, at ensartede krav, som fremsættes på vegne af flere personer, kan behandles under et gruppesøgsmål, hvis det skønnes at være den bedste måde at behandle sagen på. Gruppesøgsmål føres på gruppens vegne af en grupperepræsentant. Grupperepræsentanten udpeges af retten og repræsentanten har sammen med sagens modpart partsstatus i sagen. Instituttets vurdering: Institut for Menneskerettigheder modtog den 20. december 2005 Justitsministeriets anmodning om evt. bemærkninger til et lovforslag om indførelse af gruppesøgsmål i ovennævnte betænkning. Instituttet er som udgangspunkt positiv overfor en indførelse af muligheden for at anlægge gruppesøgsmål. I medfør af lovforslagets 254b, stk. 1, nr. 6 er det et krav for at gennemføre et gruppesøgsmål, at gruppemedlemmerne kan identificeres. Der ses dog hverken i loven eller bemærkningerne hertil nogen præcisering af, på hvilket tidspunkt denne identifikation skal finde sted ved gruppesøgsmål efter frameldingsmodellen. 124

125 Instituttet kan tilslutte sig Retsplejerådets betragtning om, at retten vil have et bedre grundlag for at træffe en materielt rigtig afgørelse og for at udmåle rimelige sagsomkostninger, når retten inden sagens afgørelse ved hvor mange og hvem, der vil være omfattet af dommens bindende virkning, jf. betænkningen s Dette skal ses i sammenhæng med, at en identifikation inden sagens afgørelse er bedst overensstemmende med parternes mulighed for at disponere over sagen samt hensynet til sagsøgtes behov for forudberegnelighed, som anført af Retsplejerådet i betænkningen s Instituttet har ikke i øvrigt nogen bemærkninger af menneskeretlig art. Reference: Lov nr. 181 af 28. februar 2007 L 41, skriftlig fremsættelse den 10. oktober 2006, tillæg A 1372 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C457 Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Gruppesøgsmål m.v.). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget enstemmigt med 113 stemmer. Instituttets høringssvar af 13. februar 2006 udarbejdet af Eva Ersbøll Retten til effektive retsmidler 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til effektive retsmidler. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende retten til effektive retsmidler. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til effektive retsmidler. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende retten til effektive retsmidler. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité FN s Komité mod Tortur 125

126 Retten til effektive retsmidler Udtalelser: FN s Komité mod Tortur offentliggjorde sine sammenfattende iagttagelser om Danmark af 16. maj 2007 Anklager mod det danske politi bør ifølge komiteen undersøges hurtigst muligt af et upartisk og uafhængigt organ. Komiteen noterer, at der foregår en undersøgelse af det nuværende klage- og undersøgelsessystem (se kapitlet: Forbud mod Tortur mv.) Europarådets Menneskerettighedskommissær Europarådets menneskerettighedskommissær har i et memorandum til den danske regering vurderet de tiltag, der er gjort i Danmark mht. implementering af kommissærens anbefalinger fra Rapporten fastholder anbefalingen fra 2004 om, at politiklagenævnenes magt og uafhængighed bør styrkes (se kapitlet: Forbud mod Tortur mv.) Konkrete sager: Der har ikke i perioden været sager mod Danmark vedrørende retten til effektive retsmidler. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til effektive retsmidler. 7. andet Notat vedr. vismandsrapport til Europarådet med forslag til reformer, herunder om en ny filtreringsmekanisme ved Menneskerettighedsdomstolen og om de øverste nationale domstoles adgang til at indhente rådgivende udtalelser fra domstolen Instituttets vurdering Vismandsrapporten kan bydes velkommen som et af mange tegn på engagement fra Europarådets medlemsstater for at sikre Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols overlevelse, langsigtede effektivitet og mere indirekte den troværdighed. Vismandsrapporten forsøger ganske succesfuldt at kombinere bevarelsen af det høje niveau af menneskerettighedsbeskyttelse, som er blevet etableret indenfor rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, med en nødvendig grad af pragmatisme for at håndtere de problemer, som domstolen har mødt i de sidste ti år. Institut for Menneskerettigheder kan kun støtte denne femgangsmåde. 126

127 Reformerne, der er foreslået af vismændene, har været diskuteret i nogle år i forskellige fora. De fleste reformer er blevet kraftigt støttet af the Coordination group of European National Human Rights Institutions. Institut for Menneskerettigheder vil gerne fremhæve tre specifikke problemfelter: 1. En forsimplet ændringsprocedure bør ikke forhindre, at nationale menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfund indgår i en konstruktiv dialog med Europarådet. 2. Man bør være opmærksom på, hvilken type af sager domstolskomiteen kommer til at beskæftige sig med. 3. Henvisningen til de nationale domstole mht. udmåling af erstatning, når Domstolen har konstateret, at menneskerettighedskrænkelser har fundet sted, vækker bekymring på grund af de forsinkelser som sådanne mekanismer formentlig ville skabe og på grund af risikoen for store niveauforskelle mellem erstatningsbeløbende i de forskellige medlemsstater i Europarådet. Retten til effektive retsmidler Reference: Dette notat er blevet oversat fra engelsk. Instituttets af 15. januar 2007 er udarbejdet af Stéphanie Lagoutte. Notat vedrørende udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Instituttet anser forslaget om oprettelse af et fælles ligebehandlingsklageorgan som et væsentligt og positivt tiltag, idet et fælles klageorgan vil kunne udgøre et hurtigt og effektivt middel til at behandle konkrete sager om diskrimination både inden for arbejdsmarkedet og i en række andre sektorer, herunder social- og sundhedsområdet, uddannelsessektoren, boligsektoren, samt området for vare- og tjenesteydelser. Derudover vil et klageorgan introducere en administrativ klagemulighed i sager om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet for ældre og homoseksuelle, personer med funktionsnedsættelse samt personer, der oplever forskelsbehandling på grund af religion eller tro, social eller national oprindelse eller politisk anskuelse. Ingen af disse grupper har i dag mulighed for at benytte en administrativ klageadgang, men er henvist til det arbejdsretlige system eller de almindelige domstole. Forslaget er dermed et fint bidrag til den menneskeretlige forpligtelse til at sørge for, at borgerne har adgang til effektive retsmidler, hvorigennem de kan søge oprejsning for krænkelser af deres menneskerettigheder, herunder af diskriminationsforbuddet. 127

128 Retten til effektive retsmidler Forslaget angår imidlertid alene oprettelse af et samlet klagenævn for ligebehandling, men ingen udvidelse eller ændring af den eksisterende materielle beskyttelse mod forskelsbehandling. Da det menneskeretlige diskriminationsforbud har generel karakter og dermed betydning for alle samfundsområder, finder instituttet anledning til at bemærke, at det foreslåede Ligebehandlingsnævn bør tildeles beføjelser til at behandle klager over de former for diskrimination, der er nævnt i lovforslagets stk. 2, på alle samfundsområder og ikke kun på de områder, der er nævnt i stk I forhold til ligebehandlingsnævnets beføjelser, finder instituttet anledning til at bemærke, at Ligebehandlingsnævnet bedst medvirker til at sikre effektiv beskyttelse mod diskrimination, hvis det tillægges beføjelse til at iværksætte sager af egen drift. det bør overvejes specifikt at nævne multi-diskrimination som omfattet af Ligebehandlingsnævnets beføjelser, således at nævnet selv kan inddrage de diskriminationsgrunde, som måtte være relevante i en konkret sag. Ligebehandlingsnævnet bør udstyres med beføjelser til at komme med henstillinger og anbefalinger. der endvidere bør skabes materielt lovgrundlag, der sikrer, at der kan tilkendes godtgørelse i tilfælde af diskrimination på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. For at sikre Ligebehandlingsnævnets uafhængighed, bemærker instituttet, at medlemmernes uafhængighed kan styrkes ved, at det i loven fastslås, at udpegningsperioden alene kan afkortes af medlemmet selv. Tilsvarende vil det have en positiv effekt på uafhængigheden, at det i loven slås fast, at den udpegende minister og de indstillende ministre ikke kan udøve instruktion i forhold til Ligebehandlingsnævnets afgørelser og øvrige aktiviteter. det er bedst stemmende overens med kravet om uafhængighed, at det er Ligebehandlingsnævnet selv, der fastsætter sin forretningsorden. 128

129 For at sikre tilstrækkelig kompetence, viden og indsigt på diskriminationsområdet, bemærker instituttet, at det ikke bør være et ubetinget krav, at formandskabet består af medlemmer med baggrund som dommer. at Ligebehandlingsnævnet bør sammensættes på en måde, der sikrer den nødvendige juridisk faglige kompetence og samtidig inddrager konkret viden om og faktisk erfaring med diskriminationsgrundene både inden for og uden for arbejdsmarkedet. For så vidt angår de foreslåede bestemmelser om Ligebehandlingsnævnets sagsbehandling og sagsoplysning foreslås, at der, da det er nødvendigt med fleksibilitet vedrørende kravet om skriftlighed, indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at såfremt klager finder det nødvendigt, kan han/hun indgive sin klage telefonisk eller ved personligt fremmøde efter aftale. at det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at Ligebehandlingsnævnet efter sit eget skøn kan indhente oplysninger mundtligt, herunder ved indkaldelse af parter til en samtale eller til en mundtlig forhandling. Klager bør i sådanne situationer kunne bistås af advokat eller anden sagkyndig. at Ligebehandlingsnævnet udstyres med beføjelse til at pålægge parten at afgive oplysninger og om nødvendigt tillægge det processuel skadevirkning, hvis oplysningspligten ikke opfyldes. at det i tilknytning hertil overvejes, om Ligebehandlingsnævnet skal kunne indkalde personer til at give vidneforklaring, herunder om en sådan ordning kan etableres på baggrund af retsplejelovens regler. at Ligebehandlingsnævnet får mulighed for at indhente en sagkyndig erklæring. For at understrege vigtigheden af, at Ligebehandlingsnævnet indhenter sagkyndig bistand, bør det fremgå af lovbemærkningerne, at sagkyndig bistand også kan indhentes fra fx professorer, forskere, advokater eller andre eksperter i sager, hvor klagenævnet ikke har den fornødne indsigt i/viden om det pågældende diskriminationsområde. Retten til effektive retsmidler Reference: Instituttets notat af 5. februar 2007 er udarbejdet af Birgitte Kofod Olsen og Nanna Margrethe Krusaa 129

130 Forbud mod diskrimination FORBUD MOD DISKRIMINATION Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 14 Tillægsprotokol nr. 12 til EMRK (ikke undertegnet eller ratificeret af Danmark) FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 26 Diskriminationsforbudet i hver af de grundlæggende menneskeretlige FN-konventioner FN s Konvention om Afskaffelse af Alle Former for Racediskrimination (ICERD) Rådets Direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2003 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. ILO-Konvention Nr. 111 om Afskaffelse af diskrimination, hvad angår ansættelse og beskæftigelse Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 20, art. 21 og art. 25 Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab Europarådets Tillægsprotokol til Konventionen om IT-kriminalitet (Cyber Crime) vedrørende kriminalisering af racistiske og xenofobiske handlinger begået via computersystemer Grundlovens 70 Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. Lov om etnisk ligebehandling. Lov om ligestilling af mænd og kvinder Straffelovens 266 b. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14: Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. 130 Grundlovens 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

131 Se også kapitlerne under Rettigheder vedrørende særlige grupper for så vidt angår kvinder, børn, personer med funktionsnedsættelse, etniske minoriteter, nationale mindretal, flygtninge og migranter. 1) GENERELT Forslag om oprettelse af et uafhængigt samlet klagenævn for ligebehandling (Lovforslaget var planlagt til at blive fremsat i Folketinget i oktober 2007) Klagenævnet for Ligebehandling kunne behandle klager over diskrimination på baggrund af køn, race, religion eller tro, alder, funktionsnedsættelse, nationalitet, social eller etnisk oprindelse, politisk overbevisning eller seksuel orientering. Forbud mod diskrimination Klagenævnet for Ligebehandling er opbygget efter samme model som det eksisterende Ligestillingsnævn. En af de primære ændringer er, at ofre for diskrimination kan tildeles kompensation for ikke-økonomisk skade direkte af Klagenævnet for Ligebehandling, og at Klagenævnet for Ligebehandling er i stand til at anlægge sag ved domstolene, hvis gerningsmanden ikke er villig til at betale kompensationen. Institut for Menneskerettigheder vil forsat være det uafhængige nationale organ for udbredelse af ligebehandling uanset race eller etnisk oprindelse og vil derfor kunne yde uafhængig rådgivning til ofre for diskrimination, foretage uafhængige undersøgelser vedrørende diskrimination og udgive uafhængige rapporter og give anbefalinger vedrørende alle emner, der knytter sig til sådan diskrimination. Ikke-vedtagne lovforslag fra medlemmer af Folketinget L 88 af 28. november Forslag til lov om ændring af straffeloven (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Nedstemt den 15. maj L 103 af 7. december Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf). Forslaget tilsigter at ændre racismeparagraffen i straffelovens 266 b således, at en udtalelse er straffri, såfremt den er sand, eller fremsætteren havde rimelig grund til at anse den som dækkende for de faktiske forhold eller var provokeret til at fremsætte den. Forslaget blev den 28. februar 2007 henvist til Folketingets Retsudvalg indtil videre og frafaldt sidenhen da Folketingsåret sluttede. 131

132 Forbud mod diskrimination Forelæggelse og indberetning af sager om overtrædelse af straffelovens 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., og sager om anvendelse af straffelovens 81, nr. 6 og 7; Rigsadvokaten Meddelelse nr. 9/2006 af 14. december Dokumentet indeholder en opfølgning og implementering af CERD-komitëens udtalelse om Mohammed Hassan Gelle; CERD/C/68/D/34/2004; March , hvor det blev fastslået: I lyset af medlemsstatens manglende evne til at foretage en effektiv undersøgelse af hvorvidt racediskrimination havde fundet sted, konkluderer komiteen, at konventionens artikel 2, paragraf 1(d) og 4 er blevet overtrådt. Den manglende effektive undersøgelse af sagsøgerens klage over brud på straffelovens 266 b krænker også hans ret, iht. konventionens artikel 6, til effektive retsmidler og beskyttelse mod den anmeldte racediskrimination. ( 7.6). I den pågældende sag finder Komiteen således, at politiet fra starten af udelukkede anvendelsen af 266 b uden at basere denne antagelse på nogen form for undersøgelse. Rigsadvokaten tilsigter med dette dokument at efterleve udtalelsen fra CERD komiteen, således at politiet som udgangspunkt bør afhøre den påståede gerningsmand med det formål at afdække motivationen bag udtalelsen. Som en del af implementeringen af regeringens integrationsplan En Ny Chance for Alle af 17. juni 2005 blev der introduceret en ny rapporteringsprocedure for beslutninger truffet iht. til lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. og sager vedrørende straffelovens 81 nr. 6 og 7. Denne periode med rapportering og indsamling af data løber indtil udgangen af Derfor er der ikke medtaget nogen resultater i denne rapport. Rapporteringsproceduren løber parallelt med rapporteringsproceduren til Politiets Efterretningstjeneste (PET) om religiøs eller racemotiveret kriminalitet, som blev oprettet i ) Link til rapporten: 6) For 2006 resultater se Indberetning af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund på: 132

133 1. Lovforslag Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt. Forbud mod diskrimination 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling. Folketingets Ombudsmand: Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbuddet mod diskrimination generelt. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling: Læs komitéens udtalelser i underafsnit om Forbud mod diskrimination på grund af race og etnicitet. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark angående forbud mod diskrimination. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination, FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. 133

134 Forbud mod diskrimination Konkrete sager: FN s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination: M.E. mod Danmark, sag nr. 40/2007, se kapitlet om diskrimination på grund af etnicitet og race. 6. Regeringsinitiativer Det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007 År 2007 er Det europæiske år for lige muligheder for alle. Regeringen har indgået en aftale med Satspuljepartierne om, at der afsættes 7 mio. DKK. Året skal bruges til at øge kendskabet til lovgivning, politikker og viden om lige muligheder for alle uanset alder, handicap, seksuel orientering, køn, race og etnisk oprindelse og tro og religion efter beskyttelseskriterierne i EF-traktatens artikel 13. Samtidig skabes der i løbet af året dialog om mangfoldighed, respekt for forskellighed og at få alle ressourcer aktiveret i forhold til hele den danske befolkning gennem en lang række konkrete initiativer, så alle får mulighed for at deltage i samfundet med deres evner og talenter. Se mere på: 7. Andet Institut for Menneskerettigheders uddeling af: MIA Prisen 2007 Et tiltag finansieret af EU og iværksat af Institut for Menneskerettigheder på diskriminationsområdet er projektet: Mangfoldighed i Arbejdslivet (MIA-projektet). Projektet har til formål at skabe dialog og sætte fokus på mangfoldighed og ligebehandling på arbejdspladserne og derved følge op på implementeringen af ligebehandlingsdirektiverne, der skal sikre, at alle behandles lige uanset etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering. MIA-prisen blev indstiftet af Institut for Menneskerettigheder i 2003 og uddelt første gang i marts Beskæftigelsesministeren Claus Hjort Frederiksen overrakte i 2007 MIA-prisen. Vinderne var Nykredit, Beredskabsstyrelsen og midtvask. De modtog prisen for et målrettet arbejde med mangfoldighed og for at sikre medarbejdernes ret til ligebehandling Læs mere om priskonkurrencen på: Institut for Menneskerettigheder: House of Discrimination Efter en stor succes sidste år brugte Institut for Menneskerettigheder igen i 134

135 år den københavnske kulturnat til at sætte fokus på diskrimination ved for en enkelt nat at forvandle sig til House of Discrimination og lægge rammerne for et interaktivt rollespil, hvor de besøgende på egen krop kunne opleve at blive forskelsbehandlet i rollespilssituationer, hvor de som medlem af en minoritetsgruppe blev trukket gennem ansættelsessamtaler, første dag på arbejdspladsen og diskoteksbesøg (hvis de fik lov til at komme ind). Arrangementet havde i aftenens løb ca. 180 besøgende. Fælles erklæring om Det inkluderende samfund En lang række organisationer er gået sammen om at skabe en fælles platform til bekæmpelse af diskrimination og fremme af ligebehandling. Institut for Menneskerettigheder afholdt i april måned en konference om dette, hvor 21 NGO er underskrev en fælles erklæring om Det inkluderende samfund. Forbud mod diskrimination Det danske civilsamfund ønsker, at et inkluderende demokratisk samfund skal bekæmpe og eliminere diskrimination for at fremme ligebehandling af alle borgere på tværs af alder, handicap, køn, etnicitet og race, religion og tro, seksuel orientering mv. De underskrivende organisationer er: Amnesty International, Center for Ligestillingsforskning ved RUC, Dansk Blindesamfund, Dansk-Russisk Forening, Dansk Ungdoms Fællesråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, ENAR Europæisk Netværk imod Racisme, ENAR-Danmark, Foreningen for Etnisk Ligestilling, Frivilligt Forum, Islamisk-Kristent Studiecenter, Kvinderådet, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Mellemfolkeligt Samvirke, Rådet for Etniske Minoriteter, Red Barnet og Socialdemokratiet. Memorandum til den danske regering Vurdering af fremskridtene der er gjort vedrørende implementering af anbefalingerne fra 2004 fra Europarådets Menneskerettighedskommissær; Strasbourg, 11. juli I relation til udlændingeområdet påpeger Kommissæren manglen på data, der underbygger lovændringer, der udgør indgreb i retten til familieliv og barnets rettigheder. 7) For at vurdere fremskridtene der er gjort vedrørende implementeringen af anbefalingerne fra 2004, besøgte en delegation fra den nye kommissærs kontor, Thomas Hammarberg, Danmark december

136 Forbud mod diskrimination Denne kritik er blevet rejst vedrørende maksimumalderen på 14 år for familiesammenføring af børn for at beskytte barnet mod genopdragelsesrejser og alderskravet på 24 år for begge ægtefæller, for at de kan ægtefællesammenføres i Danmark. Men der er ingen tilfredsstillende, tilgængelige statistikker vedrørende effekten af alderskravet i forhold til antallet af tvangsægteskaber. Kommissæren finder, at undtagelsen for personer med 28 års statsborgerskab 8 udgør en forskelsbehandling mellem danskere, som har haft statsborgerskab fra fødslen og de, som har opnået det senere i livet. Der er en forpligtelse for personen der søger om familiesammenføring og lever i Danmark til at stille en bankgaranti, som først frigives efter syv år, forudsat at den ikke har været brugt til social assistance til parret. I Kommissærens øjne vil dette formentlig føre til indirekte diskrimination af minoriteter og udsatte grupper på grund af økonomiske forhold. 9 Det blev noteret, at regeringen havde fulgt kommissærens anbefaling mht. at indføre en reference i udlændingeloven til retten til familiens enhed. Kommissæren noterede sig, at fritagelse fra kravet om syv års lovligt ophold for at opnå en tidsubegrænset opholdstilladelse især anvendes i forhold til udenlandske ægtefæller (og deres børn), der har opholdt sig i Danmark i mindst to år, før de forlader en voldelig partner. Kommissæren noterede sig, at Integrationsministeriet i foråret 2006 havde åbnet en internetportal med oplysninger om den relevante lovgivning og retspraksis for at skabe øget gennemsigtighed. Kommissæren fandt, at de materielle forhold 8) Fritagelsesregel for personer bosiddende i Danmark, med 28 års statsborgerskab, fra kravet om at et par skal have en samlet tilknytning til Danmark, der er større end tilknytningen til noget andet land, for at en udenlandsk ægtefælle kan få opholdstilladelse. 9) Kommissæren opfordrede den danske regeringen til at revidere familiesammenføringsreglerne med hensyn til alderskravet for børn for at bringe den danske lovgivning i overensstemmelse den internationale definition af et barn (en person under 18 år) og formodningen om, at det er i barnets interesse at leve sammen med familien, medmindre det modsatte er bevist. Regeringen var imidlertid af den opfattelse, at konventionen om barnets rettigheder ikke automatisk indeholder en ret til familiesammenføring af børn under 18 år og fandt derfor ingen grund til at ændre lovgivningen på dette område. Desuden mener regeringen, at det kan udledes af den eksisterende retspraksis fra EMRK artikel 8, at familier iht. artikel 8 ikke har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvor de ønsker at udøve deres familieliv. Hvis adskillelsen skyldes, at den forælder, der er bosiddende i Danmark, har valgt at efterlade barnet i hjemlandet og søge opholdstilladelse i opholdsstaten, vil dette forhold veje tungt imod at tillade familiesammenføring. At sænke aldersgrænsen fra 18 til 15 år betyder blot, at børn mellem 15 og 18 ikke har en lovbestemt ret til familiesammenføring. For at se alle regeringens kommentarer til rapportens anbefalinger, se BILAG kommentarer fra den danske regering side 19 i rapporten. Denne rapport er tilgængelig på: d+supplementary+reports/reports+from+the+coe 136

137 for asylansøgere var tilfredsstillende, og især var indsatsen for børn udført af engageret og kvalificeret personale. Det blev også noteret, at regeringen havde fordelt yderligere midler til de forskellige asylcentre. Der blev dog udtrykt bekymring mht., at omkring 40 procent af asylsøgerne i Danmark opholder sig mere end tre år i asylcentrene og at det ofte har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for de afviste asylansøgere, som af forskellige årsager er ude af stand til at forlade Danmark eller har valgt at blive i Danmark. Af særlig bekymring er den omstændighed, at ud af beboere i de danske asylcentre er omkring 400 børn. 220 børn har opholdt sig i asylcentret i over fire år; 97 af dem har opholdt sig der mellem tre og fire år. Kommissæren anbefalede at inkludere repræsentanter fra Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet i Flygtningenævnet. Forbud mod diskrimination Kommissæren var tilfreds med, at der i 2007 var tilført flere midler (nu ca kr. sammenlignet med kr. i 2004) til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommissæren udtrykte bekymring over, at det kun er personer, der har opholdt sig i Danmark i syv ud af de foregående otte år, der har ret til kontanthjælp. Alle andre, inklusiv danskere, modtager kun den såkaldte starthjælp. Den udgør mellem 56 og 73 procent af, hvad der betragtes som et passende økonomisk niveau i Danmark. Det blev noteret, at 11 ud af 20 af de største kommuner i Danmark ikke længere tilbyder minoritetsbørn modersmålsundervisning, mens fem kommuner kræver betaling. I relation til romaer udtrykte kommissæren tilfredshed over de vedtagne tiltag og opfordrer de danske myndigheder til aktivt at involvere romaer i emner, der er relevante for dem. Mht. grønlændere der er frihedsberøvet i Danmark, blev kommissæren informeret om, at Folketinget ville diskutere dette emne i oktober 2007 for at finde en løsning på de problemer, der opstår ved etableringen af passende faciliteter i Grønland. Juridisk vurdering af den Europæiske Komite for Sociale Rettigheder vedrørende sager om ikke-overholdelse af det Europæiske Sociale Charter 10 Uddannelse artikel 10 4 ret til erhvervspraktik. Ligebehandling af personer fra medlemsstater, der ikke er medlem af EU, med hensyn til økonomisk støtte til undervisning er ikke sikret. 10) Danmarks status med hensyn til anvendelse af charteret er den 1. april 2006 følgende; tilgængelig på: 137

138 Forbud mod diskrimination Personers bevægelse artikel 18 3 retten til forsimpling og opblødning af formaliteter forbundet med immigration. De restriktive krav for at få opholds- og arbejdstilladelse er ikke blevet opblødt. Nationalitet artikel 12 4 ligebehandling i sager om social sikkerhed. Tilbageholdelse af opnåede goder er ikke garanteret i tilfælde, hvor en person flytter til en medlemsstat, som ikke er omfattet af EU reguleringer eller af en aftale med Danmark. Dansk lovgivning indeholder ikke mulighed for at kombinere forsikringer eller ansættelsesperioder for statsborgere fra medlemsstater, der ikke er omfattet af EU regulering. Passende hjælp til alle mennesker, artikel 13 1 Statsborgere fra andre medlemsstater, som lovligt opholder sig eller jævnligt arbejder i Danmark, bliver ikke behandlet på lige fod med danske statsborgere. De har ikke ret til vedvarende hjælp, medmindre de også er EU/EEA statsborgere eller er omfattet af internationale aftaler indgået af Danmark. Desuden kan de repatrieres, hvis de modtager sociale ydelser. Notat vedrørende udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling Se kapitlet: Effektive retsmidler. 2) KØNSLIGESTILLING 1)Lovforslag Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende retten til kønsligestilling. 2) Domme fra danske domstole Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på grunds af køn. 3)Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på grund af køn. 4) Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden behandlet sager vedrørende forbud mod diskrimination på grund af køn med Danmark som sagspart. 138

139 5) Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité : Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete sager: FN s Menneskerettighedskomité : Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Forbud mod diskrimination 6) Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af køn. 7)Andet Afgørelser fra Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 29/2006 Klageren, en kvinde, klagede over, at et diskotek til arrangementer om lørdagen opkrævede piger, der kom frækt klædt i hvidt, halvdelen af den normale pris på 199 kr. for entré og fri bar. Samme tilbud kunne de mandlige gæster ikke benytte sig af. Klageren deltog ikke selv i arrangementerne, men fik kendskab hertil gennem indklagedes sms-tjeneste. Ligestillingsnævnet fandt, at det var i strid med ligestillingslovens 2, at indklagede opkrævede halv pris for entré og fri bar for kvindelige gæster klædt frækt i hvidt, mens samme tilbud ikke gjaldt for de mandlige gæster. Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 11/2007 Klageren, en mand, blev ansat som salgskonsulent hos indklagede den 1. februar Ved brev af 29. november 2005 blev klageren opsagt til fratræden med udgangen af februar Opsigelsen blev sendt midt i klagerens afholdelse af 14 dages forældreorlov. Klageren gjorde gældende, at afskedigelsen var sket i strid med ligebehandlingsloven og påstod sig tilkendt en godtgørelse herfor. Indklagede påstod sig frifundet, idet man gjorde gældende, at der var tale om, at klagerens opnåede salgsresultater 139

140 Forbud mod diskrimination ikke stod i realistisk forhold til de omkostninger, der var forbundet med ansættelsesforholdet. Nævnet fandt, at indklagede havde løftet bevisbyrden i ligebehandlingslovens 16, stk. 4, idet nævnet fandt, at indklagede havde bevist, at det afgørende for beslutningen om at afskedige klageren var, at forudsætningen for klagerens indtjening ikke var opfyldt. Hertil kom, at ulempen ved en medarbejders 2 ugers fravær som følge af forældreorlov må anses for at være beskeden. 3)ALDER 1)Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden). Baggrund: Lovforslaget indebærer, at der ikke i individuelle ansættelsesaftaler kan aftales en lavere alder for pligtmæssig fratræden end 70 år. Der vil heller ikke i nye kollektive aftaler kunne aftales bestemmelser om, at lønmodtageren skal fratræde på grund af alder, før denne er 70 år. Reference: Lov nr af 20. december 2006 L 61, skriftlig fremsættelse den 14. november 2006: Tillæg: A 2213 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 107 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. januar Afstemning: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 114 stemmer. Instituttet har ikke afgivet høringssvar 2. Domme fra danske domstole Højesteret : Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på grund af alder. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på grund af alder. 140

141 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på grund af alder. 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden afsagt domme vedrørende diskrimination på grund af alder med Danmark som sagspart. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Forbud mod diskrimination Udtalelser: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete sager: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. 4) ETNICITET OG RACE 1. Lovforslag Der er ikke i perioden fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af etnicitet og race. 2. Domme fra danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af etnicitet og race. Østre og Vestre Landsret: Østre Landsrets dom af 27. februar 2007 (U Ø) 5 dagbøder á 200 kr. Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, ved offentligt under en fodboldkamp, hvori tiltalte deltog som spiller, at have fremsat ytringer til en modspiller, ved hvilke en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse. Til- 141

142 Forbud mod diskrimination talte havde råbt nedværdigende bemærkninger til modspilleren. Landsretten fandt, at udtalelserne var fremsat offentligt, idet de var fremsat under en fodboldkamp, hvor andre var til stede, og havde hørt dem, eller kunne have hørt dem. Byretten lagde ved strafudmålingen vægt på, at der er tale om forhold af mindre strafværdighed set i forhold til praksis vedrørende 266 b i øvrigt, idet ytringerne blev fremsat i en mindre vid kreds og bar præg af drilleri. Landsretten fandt ikke anledning til at nedsætte bødestraffen. Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: Østre Landsrets dom af 9. marts 2007 (U Ø) Fængsel i 3 måneder Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, ved offentligt ved et busstoppested at have fremsat udtalelse, ved hvilken en gruppe af personer forhånes og nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, idet tiltalte over for en mor og hendes to børn i overværelse af ca. 10 personer udtalte sig til dit perkerafkom, at de skal lade være med at glo på mig. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 244, jf. 247, stk. 1, og våbenbekendtgørelsen. Byretten frifandt tiltalte for overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, idet byretten ikke fandt, at udtrykket perkerafkom var så groft, at det var omfattet af straffelovens 266 b. Landsretten fandt, at udtalelsen var fremsat på et offentligt sted, hvor der var andre personer til stede, at det kunne lægges til grund, at udtalelsen blev overhørt af andre, og at dette havde stået den tiltalte klart. Anvendelsen af ordet perkerafkom i børnenes påhør i den foreliggende situation fandtes at have haft en sådan forhånende og nedværdigende karakter, at forholdet udgjorde en overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1. Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand, Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling og Radio og TV-Nævnet Folketinget Ombudsmand: Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af etnicitet og race. 142

143 Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling: Statistik Klagekomitéen har pr. 18. oktober 2007 modtaget 38 henvendelser, 27 konkrete klager og haft tre egen drift sager. De konkrete klager fordeler sig som følgende: Sociale ydelser: 1 Sociale goder: 4 Sundhed: 2 Uddannelse: 6 Vare- og tjenesteydelser: 3 Andet: 1 Udenfor kompetence: 4 Arbejdsmarkedssager afskedigelse: 2 Arbejdsmarkedssager ansættelse: 2 Arbejdsmarkedssager løn og arbejdsvilkår: 1 Arbejdsmarkedssager erhvervsmæssig uddannelse: 1 De tre egen drift sager er udenfor arbejdsmarkedet. Forbud mod diskrimination Udfaldet af de 27 konkrete klager fordeler sig som følgende: Afvist: 13 Frafaldet: 6 Ingen krænkelse (udtalelse fra komitéen): 1 Under behandling: 7 De tre egen drift sager er alle frafaldet. Udvalgte konkrete klager fra Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling : Klagekomitéen fandt, at der i forbindelsen med udvælgelsen af et barn til sprogtest ikke var grundlag for at antage, at der var sket en overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. En retshjælpsinstitution klagede på vegne af klager over Århus Kommune vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med sprogtest af klagers barn. Klager oplyste under Klagekomitéens behandling af sagen, at klager havde boet i Danmark med sin hustru i mange år, og at de begge talte flydende dansk. Det samme gjorde deres børn, ligesom dansk var hovedsproget i 143

144 Forbud mod diskrimination hjemmet. Klager anførte, at skolelederen på den pågældende skole havde meddelt dem, at der var tale om en politisk beslutning, hvorefter alle tosprogede børn skulle sprogscreenes. Århus Kommune oplyste, at skolelederen på den pågældende skole havde oplyst, at han ikke i forbindelse med indskrivningen fik opfattelsen af, at barnets forældre havde talt dansk med barnet fra fødslen, og at han derfor meddelte forældrene, at der skulle foretages en sprogscreening af barnet. Skolelederen oplyste dog senere hen, at han ikke kunne afvise, at han forvekslede indskrivningen af barnet med en af de øvrige, da han ikke havde en præcis erindring om nogen af de over 50 samtaler, han gennemførte på to dage. Klagekomitéen fandt på baggrund af disse oplysninger, at der ikke var grundlag for at antage, at barnet var blevet udvalgt til sprogtest på baggrund af sin race eller etniske oprindelse. Komitéen havde lagt vægt på, at skolelederen havde udtalt, at han under samtalen med klager samt dennes hustru fik den opfattelse, at barnet ikke havde talt dansk med sine forældre fra fødslen, og at det var på den baggrund, barnet blev udvalgt til sprogtest. Komitéen kunne ud fra sagens oplysninger ikke udelukke, at der var sket en misforståelse mellem klager og skolelederen. Det ændrede imidlertid ikke på, at det efter komitéens opfattelse, ikke kunne anses for tilstrækkeligt godtgjort, at skolelederen havde lagt vægt på barnets race eller etniske oprindelse ved udvælgelsen til sprogtest Klagekomitéen fandt, at Helsingør Kommunes projekt Fælles Indsats og den dermed forbundne visitation af personer med roma baggrund til to bestemte rådgivere var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem modtagelse af en række henvendelser fra personer med roma baggrund opmærksom på, at en række personer var af den opfattelse, at de blev udsat for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med Helsingør Kommunes sagsbehandling. Det fremgik af sagens oplysninger, at Helsingør Kommunes projekt Fælles Indsats indebar, at borgere var blevet visiteret til to bestemte rådgivere på baggrund af deres etniske oprindelse. Det var derfor komitéens opfattelse, at projektet alene kunne gennemføres, hvis det var omfattet af lov om etnisk ligebehandling 4, om specifikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper knyttet til race eller etnisk oprindelse. 144

145 Det var komitéens opfattelse, at en specifik foranstaltning efter lov om etnisk ligebehandling 4 alene kunne iværksættes, såfremt man tilbød en person eller en gruppe af personer af bestemt etnisk oprindelse en særlig indsats, der fokuserede på personens eller gruppens livssituation og særlige behov. Ordningen skulle udgøre et gode for den eller de pågældende og måtte ikke indebære nogen tvangsmæssig foranstaltning. Komitéen fandt, at Helsingør Kommune ved det omhandlede projekt havde forfulgt de legitime formål, nemlig at styrke arbejdsmarkedsintegrationen for personer med roma baggrund, og at fjerne eller mindske uligheder for personer med roma baggrund. Komitéen fandt imidlertid, at den pågældende ordning indebar en automatisk visitering af personer med roma baggrund til de to bestemte sagsbehandlere, såfremt kommunen vurderede, at der var behov for en særlig indsats over for den pågældende. Komitéen fandt derfor, at den pågældende ordning havde udgjort en tvangsmæssig foranstaltning for personer med roma baggrund i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lovens 2, stk. 1. Forbud mod diskrimination Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs prispolitik, der indebar rabat på flybilletter til personer af kenyansk eller somalisk etnisk oprindelse, eller såfremt en person bestilte flybilletterne samtidig med og havde samme udog hjemrejsedato som en person af kenyansk etnisk oprindelse, var i strid med lov om etnisk ligebehandlings forbud mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev gennem et indslag i DR1 s program Kontant den 3. januar 2006 samt en række artikler bragt i dagspressen den 3. og 4. januar 2006, opmærksom på, at Kenya Airways tilbød flybilletter til en særligt lav pris, hvis kunden havde en bestemt etnisk oprindelse. Klagekomitéen fandt på baggrund af de oplysninger, der var fremkommet i programmet Kontant, og som ikke var bestridt af Kenya Airways, at det kunne lægges til grund, at Kenya Airways havde opstillet to kriterier for, at en person kunne opnå den pågældende rabat. Det ene kriterium var 1) at personen var af enten kenyansk eller somalisk etnisk oprindelse eller 2) at personen bestilte billetterne samtidigt med og havde samme ud- og hjemrejsedato, som en person af kenyansk etnisk oprindelse. For så vidt angik det første kriterium, hvorefter personen selv skulle være af kenyansk eller somalisk etnisk oprindelse, fandt Klagekomitéen, at dette indebar, at en person af en anden etnisk oprindelse end de to nævnte, ikke ville opnå den pågældende rabat og dermed ville blive tilbudt en dyrere 145

146 Forbud mod diskrimination billet. Klagekomitéen fandt, at dette var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, jf. lov om etnisk ligebehandling 3, stk. 1. For så vidt angik det andet kriterium, hvorefter personen skulle bestille billetterne samtidigt med og have samme ud- og hjemrejsedato, som en person af kenyansk etnisk oprindelse, fandt Klagekomitéen, at dette indebar, at en person, der rejste sammen med en af anden etnisk oprindelse end den nævnte, ikke ville opnå den pågældende rabat og dermed ville blive tilbudt en dyrere billet. Klagekomitéen fandt, at dette også var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, idet denne forskelsbehandling sker på grund af tredjemands etniske oprindelse, hvilket ligeledes var i strid med 3, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling Klagekomitéen fandt, at et flyselskabs visumtjek praksis på baggrund af en profilering af de foretagne reservationer ud fra blandt andet navn, hvorefter passagerer med ikke velkendte skandinaviske eller britiske navne blev forhindret i at benytte self-service check-in skankerne i lufthavnen og blev udtaget til visum tjek ved de almindelige indtjekningsskranker, var et udtryk for indirekte forskelsbehandling og i strid med lov om etnisk ligebehandling. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog ved brev af 18. oktober 2006 en klage fra en person over, at han i forbindelse med en rejse til London ikke fik lov til at benytte SAS s self-service check-in i Københavns Lufthavn, men blev bedt om at henvende sig ved skranken, hvor han af skrankepersonalet fik at vide, at det ifølge selskabets politik ikke var tilladt at lade personer med mærkelige navne benytte self-service check-in. Under Klagekomitéens behandling af sagen oplyste SAS, at flyselskabet har til ansvar at påse, at passagerer, der skal til England, har de relevante rejsedokumenter for at rejse ind i England, og at flyselskabet kan blive tilkendt en bøde af de britiske myndigheder, såfremt SAS ikke varetager deres ansvar. SAS har videre oplyst, at flyselskabet på baggrund af de foretagne reservationer foretager en profilering ud fra blandt andet navn, hvorefter passagerer med ikke velkendte skandinaviske eller britiske navne bliver taget ud til visum tjek ved de almindelige indtjekningsskranker. I klagers tilfælde oplyste SAS, at udvælgelsen til manuel check-in, hvor skrankepersonalet kunne tjekke rejselegitimation, blev foretaget på baggrund af, at klager ikke havde et velkendt skandinavisk eller britisk navn. 146

147 Klagekomitéen konkluderede på baggrund af SAS oplysninger, at SAS dokumentkontrol forfulgte et sagligt formål, men at SAS ikke havde valgt en hensigtsmæssig og nødvendig metode til at opnå formålet. Klagekomitéen fandt derfor, at SAS havde udøvet forskelsbehandling af passagerer på grund af deres navne og dermed indirekte på grund af deres etniske oprindelse. Klagekomitéen fandt videre, at SAS havde udøvet instruktion til forskelsbehandling, idet SAS har instrueret såvel dokumentgruppen som SAS skrankepersonale i at forhindre passagerer med ikke velkendte skandinaviske og britiske navne i at benytte self-service check-in med henblik på at foretage kontrol af rejsedokumentation. Radio og TV-Nævnets afgørelse af 18. januar 2007 Tv-reklamen Pakistanerkiosken for Danske Spil A/S sendt på TV 2/Danmark var i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens 8, stk. 1 (krav om lovlig-, sømmelig-, hæderlig- og sandfærdighed samt at være udformet med behørig social ansvarsfølelse) og 10, stk. 2 (krav om, at reklamer ikke må være diskriminerende med hensyn til bl.a. køn). Forbud mod diskrimination Nævnet udtalte bl.a. : Det forhold, at Kazim tager ham på ordet og inviterer familie og venner over til kiosken for at høre om det ændrede Quickspil, er efter Nævnets opfattelse så overdrevent og ironiserende, at historien fremstår som en humoristisk parodi på indvandrerkulturen og ikke skal opfattes som en nedgørende fremstilling af indvandrere. Det var således Nævnets opfattelse, at den konkrete reklame hverken diskriminerer, nedgør eller latterliggør indvandrerkulturens familieforhold, og at historien er så karikeret, at indvandrere og flygtninge forstår humoren og derfor ikke føler sig stødt eller krænket. Nævnet fandt derfor, at reklamen er i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens 10 stk. 2, hvorefter reklamer ikke må være diskriminerende med hensyn til bl.a. race og nationalitet. Nævnet finder tillige, at reklamen er udformet med behørig social ansvarsfølelse i overensstemmelse med reklamebekendtgørelsens 8, stk Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af etnicitet og race med Danmark som sagspart. 147

148 Forbud mod diskrimination 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD). Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI). Udtalelser: FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark i komitéen. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD): Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark. Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI): ECRI s Generelle Henstilling Nr. 11 om Bekæmpelsen af Racisme og Racediskrimination inden for Politiet (uddrag) ECRI vedtog den 29. juni 2007 en ny Generel Henstilling Nr. 11 med anbefalinger til alle medlemsstaters regeringer: I. For så vidt angår Racial Profiling på grund af race 1. Ved lov klart at definere og forbyde Racial Profiling. Racial Profiling betyder i denne forbindelse: Politiets brug af race, hudfarve, religion, nationalitet eller national eller etnisk oprindelse, som grundlag for kontrol, overvågning eller undersøgelse, uden at dette kan retfærdiggøres objektivt. ; 2. At foretage undersøgelser af Racial Profiling og at registrere politiets aktiviteter for at identificere praksis med Racial Profiling. Dette inkluderer indsamling af data, inddelt efter grundlaget for at foretage relevante politiaktiviteter, for eksempel national eller etnisk oprindelse, sprog, religion eller nationalitet; 3. At introducere en rimelig mistænkelighedsstandard, hvorefter kontrol, overvågning eller undersøgelser kun kan foretages på baggrund af en mistanke, der er baseret på objektive kriterier; 4. At undervise politiet om Racial Profiling og brugen af en rimelig mistænkelighedsstandard; 148

149 II. For så vidt angår alle former for racediskrimination og racemotiverede upassende handlinger begået af politiet 5. At sikre, at lovgivning, der forbyder direkte og indirekte racediskrimination, omfatter politiets aktiviteter; 6. At undervise politiet i menneskerettigheder, inklusiv retten til ikke at blive udsat for racisme eller racediskrimination, og i den gældende lovgivning der forbyder racediskrimination; 7. At udøve foranstaltninger der gør politiet opmærksom på, at racediskrimination og racemotiverede ukorrekte handlinger foretaget af politiet ikke vil blive tolererede; 8. At yde støtte og rådgivning til ofre for uberettiget racediskrimination eller racemotiverede ukorrekte handlinger, der er udført af politiet; 9. At sikre effektive undersøgelser af påståede tilfælde af uberettiget racediskrimination eller racemotiverede ukorrekte handlinger begået af politiet og at sikre, at personer, der har begået sådanne handlinger, modtager en passende straf; 10 At oprette et organ, som er uafhængigt af politiet og anklagemyndigheden, og som håndterer undersøgelser af sager om påstået racediskrimination og racemotiverede ukorrekte handlinger, begået af politiet; Forbud mod diskrimination Reference: ECRI General Policy Recommendation N 11 on combating racism and racial discrimination in policing Vedtaget den 29. juni 2007 Hele rapporten kan læses på: Afgjorte sager: FN s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination (CERD): M.E. mod Danmark, nr. 40/2007 Som omtalt i Instituttets Statusrapport 2004 og 2006, fandt Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling d. 1. september 2004, at en ansat ved den tekniske skole, hvor M.E. var elev, havde vist villighed til at efterkomme visse arbejdsgiveres krav om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Dette var i strid med forbuddet mod direkte forskelsbehandling, jf. lov om etnisk ligebehandling 3, stk.1. Københavns Byret afsagde dom i sagen d. 29. november 2005, som senere blev stadfæstet af Østre Landsret d.d. 27. juni Byretten anså det ikke for bevist, at skolens ansatte var indstillet på at efterkomme ønsker fra arbejdsgivere om ikke at modtage personer med anden etnisk baggrund end dansk. Derudover fandt retten, at M.E. ikke havde været udsat for 149

150 Forbud mod diskrimination forskelsbehandling på grund af race eller etnicitet, da han ifølge skolen ikke havde været kvalificeret til den omtalte praktikplads. Som følge af dommen ved Østre Landsret skulle M.E. betale skolen kr. til dækning af sagsomkostninger. M.E. sendte 20. december 2006 en klage til FN s Komité vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD), som d. 8. august 2007 behandlede sagen. Vedrørende klagers påstand, at han som følge af skolens praksis ikke fik samme muligheder som de andre elever, fandt Komitéen, at der i hvert fald havde været en ansat ved skolen, som havde accepteret en virksomheds krav om ikke at få elever med anden etnisk baggrund end dansk i praktik. Dette var ifølge Komitéen nok til at kunne antage, at der eksisterede en de facto diskrimination af alle skolens elever med anden etnisk baggrund end dansk. Skolens påstand om at klageren var blevet afvist for en praktikplads pga. manglende erfaring, kunne ikke udelukke, at klager ikke ville være blevet afvist på grund af sin etnicitet. Klagers muligheder for at søge praktikpladser var begrænset i forhold til de andre elevers muligheder på grund af hans etnicitet. Dette er diskriminerende og indebærer en krænkelse af klagers ret til undervisning og træning jf. Konventionens artikel 5, stk. e(v). Vedrørende klagers påstand, at han ikke havde adgang til et effektivt retsmiddel, lagde Komitéen mærke til, at både byretten og landsretten i deres afgørelser havde lagt vægt på M.E. s manglende erfaring som grund til, at hans praktikansøgning var blevet afvist. Komitéen mente dog, at domstolene burde have undersøgt, om bemærkningen ønsker ikke P ved en virksomheds navn, var tegn på eksklusion af elever på grund af deres etniske baggrund, og om dette udgjorde racediskrimination. Idet der ikke havde været en effektiv undersøgelse for at afgøre, om der kunne have været tale om racediskrimination, havde Danmark krænket Konventionens artikel 2, stk. 1(d) og artikel 6. Komitéen anbefalede Danmark at kompensere M.E. for den moralske skade, som krænkelserne havde ledt til. Danmark blev også pålagt at give publicitet til afgørelsen, især blandt statsadvokater og domstolene. 6. Regeringsinitiativer Integrationspriserne 2007 Formålet med Integrationspriserne er at anerkende det succesfulde integrationsarbejde, der foregår rundt om i landet og at videreformidle alle de 150

151 gode erfaringer med dette arbejde. Samtidig skal Integrationspriserne skabe positiv opmærksomhed om integrationen og illustrere bredden i integrationsarbejdet. Vinderne af de fem priser er: Beskæftigelsesprisen: Oracle Denmark ApS med projektet Mentorordning for nydanskere. Ildsjæleprisen: C:NTACT-Fonden, Betty Nansen Teatret med projektet C:NTACT. Integrationsrådsprisen: Odense Integrationsråd. Myndighedsprisen: Vejle Kommune med projektet Byen i balance. Skole- og uddannelsesprisen: Rådmandsgades Skole i København N med projektet Ildsjæle på Nørrebro. Forbud mod diskrimination Reference: 7. Andet MIA-PRISEN 2007 Institut for Menneskerettigheder uddelte fredag den 27. april 2007 Danmarks eneste erhvervspris for mangfoldighed og lige muligheder og belønnede dermed tre danske virksomheder for deres indsats for mangfoldighed og lige muligheder i arbejdslivet. Vinderne blev: Nykredit, Beredskabsstyrelsen og midtvask, som modtager prisen for et målrettet arbejde med mangfoldighed og for at sikre medarbejdernes ret til ligebehandling. Se mere på PET: Opgørelse af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund. I perioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 blev der indberettet 85 tilfælde af kriminelle forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund. Antallet over året 2005 var præcist det samme. Tallene for 2004 og 2003 var dog markant lavere: hhv. 37 og 53 indberetninger. Over året 2007 er der ikke blevet offentliggjort noget tal endnu. 151

152 Forbud mod diskrimination Politianmeldelser vedrørende straffelovens 266 Ifølge Politiets årstabel for 2006 har politiet modtaget 66 politianmeldelser vedrørende straffelovens 266 b og 266 c (hadforbrydelser) og 14 anklager er blevet indledt. 11 Rigsadvokaten: Forelæggelse og indberetning af sager om overtrædelse af straffelovens 266 b, lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v., og sager om anvendelse af straffelovens 81, nr. 6 og Som led i implementeringen af regeringens integrationsplan af 11. maj 2005 og regeringens aftale af 17. juni 2005 med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne En ny chance til alle har Justitsministeriet ved skrivelse af 6. oktober 2006 anmodet Rigsadvokaten om bl.a. at etablere en indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om overtrædelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. Justitsministeriet har endvidere anmodet Rigsadvokaten om at etablere en indberetningsordning vedrørende afgørelser i sager om forbrydelser begået med baggrund i offerets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, jf. straffelovens 81, nr. 6. Når politiet modtager en anmeldelse, eller hvis politiet bliver opmærksom på udtalelser mv., iværksætter politiet efterforskning, hvis der er rimelig formodning om, at der er begået en overtrædelse af straffelovens 266 b, jf. retsplejelovens 742, stk. 2. Efter retsplejelovens 749, stk. 1, kan en anmeldelse afvises, hvis der ikke findes grundlag for at indlede efterforskning, og efterforskningen kan efter stk. 2, 1. pkt., indstilles, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforskningen. Sager vedrørende straffelovens 266 b I sager, hvor politiet modtager en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens 266 b, bør der bl.a. for at klarlægge formålet med udtalelsen mv. i almindelighed foretages afhøring af den person, som har fremsat udtalelsen eller meddelelsen, medmindre det er åbenbart, at der ikke foreligger en overtrædelse af straffelovens 266 b. FN s Racediskriminationskomité har således over for Danmark påpeget, at det udgør en krænkelse af FN s racediskriminationskonvention, hvis der ikke gennemføres en effektiv efter- 11) Kilde: Politiets årstabel 2006 tilgængelig på D1DC0D2CF534/0/PolitietsÅrstabel2006.pdf 12) Rigsadvokaten, Meddelelse nr. 9/2006 af 14. december

153 forskning med henblik på at beslutte, om der er sket en racediskriminerende handling [ ] 13 Migrant Integration Policy Index (MIPEX) Den EU-støttede undersøgelse er foretaget af British Council og Migration Policy Group. Undersøgelsen giver mulighed for at sammenligne de forskellige lande på et objektivt grundlag. Undersøgelsen fokuserer på seks forskellige områder, som har betydning for indvandrere og migranters muligheder for at integrere sig i samfundet. Institut for Menneskerettigheder har givet faktuel information om følgende områder: 1. Permanent opholdstilladelse (Long-term residence) 2. Familiesammenføring (Family reunification) 3. Adgang til statsborgerskab (Acces to nationality) 4. Politisk deltagelse (Political participation) 5. Adgang til arbejdsmarkedet (Labour market access) Forbud mod diskrimination Ifølge undersøgelsen har Danmark problemer på flere af de seks områder. Rapporten peger bl.a. på manglende fleksibilitet i lovgivningen for indvandrere på arbejds- og opholdstilladelse. Der er dog også lyspunkter i undersøgelsen, især når det handler om politisk deltagelse i samfundslivet. Note: Læs rapporten på EU Netværk af Uafhængige Eksperter: Ethnic Profiling EU s Netværk af Uafhængige Eksperter er kommet med en rapport om Ethnic Profiling, hvor erfaringer med fænomenet fra forskellige EU-lande er sammenstillet. I rapporten foreslår ekspertnetværket, at ethnic profiling defineres som: en praksis, der har til formål at klassificere individer i forhold til deres race eller etniske oprindelse eller deres religion eller nationale oprindelse, og på systematisk vis, uanset om det er ved hjælp af automatiske anordninger, at behandle disse individer på basis af en sådan klassifikation. 13 Kilde: Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ) ) på: 14 Ambasadør Omür Orhun, Personlig Representant for formanden for OSCE s kontor for bekæmpelse af intolerance og discrimination mod muslimer Maj 2006; tilgængelig på: 153

154 Forbud mod diskrimination Anvendelsen af begrebet ethnic profiling begrundes i antagelsen om en statistisk kontrollerbar overrepræsentation af en given adfærd i en af de nævnte grupper. Ethnic profiling kan have et legitimt formål, idet etnisk profilering f.eks. kan anvendes til at kontrollere, om der foretages direkte eller indirekte diskrimination mod en bestemt gruppe, eller om der søges sikret en mangfoldig arbejdsstyrke. Etnisk profilering kan dog også anvendes med illegitimt formål, nemlig i forhold til at forskelsbehandle en bestemt etnisk gruppe. Anvendelsen af racemæssige eller etniske karakteristika, som systematisk sættes i forbindelse med en bestemt forbrydelse, og som danner grundlag for politi- og efterforskningsmæssige beslutninger og indsatser, vil fx være diskriminerende efter den foreslåede begrebsfastlæggelse. Rapporten Ethnic Profiling fra EU s Network of Independent Experts on Fundamental Rights findes på Catinéts IntegrationsStatus 2. halvår 2006 Der er gået et halvt år, siden Catinét foretog den sidste integrationsmåling, og inden for de fleste af områderne forekommer integrationen at gå i den rigtige retning. Selv når det drejer sig om diskrimination, siger et stigende flertal af indvandrerne, at de ikke oplever diskrimination. Religionen optager stadig en stor plads i indvandreres liv, og målingerne viser, at det især er de yngre aldersgrupper, som tilkendegiver at de føler sig meget religiøse. Resultaterne fra integrationsmålingen peger helt klart i retning af, at indvandreres oplevede helbred er markant dårligere end danskeres. Undersøgelsen viser også, at indvandrere har et fysisk og psykisk belastende arbejde. Der er meget få indvandrere, der føler sig forskelsbehandlet af det danske sundhedsvæsen, og langt de fleste tilkendegiver, at de er meget tilfredse med det danske sundhedsvæsen. Catinét har spurgt til både danskere og indvandreres jobsøgningsnetværk; det vil sige, hvor mange mennesker den enkelte kender, som ville kunne hjælpe med at finde et nyt arbejde. Resultatet viser, at danskere har et mere omfattende jobsøgningsnetværk sammenlignet med indvandrere, og at mænd har et bedre jobsøgningsnetværk end kvinder, både blandt danskere og indvandrere. Kilde: 154

155 Lige for Loven En pilotundersøgelse af behandlingen af etniske minoriteter i straffesager International Commission of Jurists (ICJ) danske afdeling har gennemført en antropologisk pilotundersøgelse af diskrimination ved domstolene. Undersøgelsen konkluderer på basis af interviews med retlige aktører og overværelse af straffesager, at der kun i ringe omfang forekommer åbenlys diskrimination ved domstolene. Undersøgelsen peger imidlertid også på, at dommere har bestemte kulturelle og sociale forestillinger om etniske minoriteter, som i visse situationer kan påvirke både bedømmelsen af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen. Rapporten er tilgænelig her: Forbud mod diskrimination 5) SEKSUEL ORIENTERING 1.Lov- og beslutningsforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold). Baggrund: Forslaget indebærer, at kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse kun kan tilbydes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. Referencer: L 113, skriftlig fremsættelse 9. januar 2007: Tillæg A 3975 Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold). Afstemningsresultat: Lovforslaget blev forkastet idet 71 stemte for og 90 imod Instituttet har ikke afgivet høringssvar Færøerne Et flertal i det færøske Lagtinget har vedtaget at kriminalisere trusler og forhånende eller nedværdigende ytringer mod homoseksuelle. Det skete ved afstemning i det færøske Lagtinget med 17 stemmer for og 13 imod. Kilde: december

156 Forbud mod diskrimination 2. Domme fra danske domstole Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund seksuel orientering. 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering. 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund seksuel orientering med Danmark som sagspart. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: Forbud mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering er ikke indeholdt i FN-konventionerne. FN komitéerne har derfor ikke kompetence til at behandle sager om krænkelse af denne rettighed. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af seksuel orientering. 7. Andet Lov der beskytter homoseksuelle vedtages på færøerne Et flertal i det færøske Lagtinget har sagt ja til at gøre det ulovligt at true, håne eller nedværdige homoseksuelle. Efter lang tids debat er et omstridt forslag om at kriminalisere diskrimination af homoseksuelle nu vedtaget. Det skete ved afstemning i det færøske Lagtinget med 17 stemmer for og 13 imod.»en hel del færinger har i årtier gået rundt og troet, at menneskerettigheder står i modstrid til kristendommen. Med denne afstemning er det første gang i Færøernes historie, at der bliver sendt så klart et signal om, at vi ønsker et tolerant samfund, siger Finnur Helmsdal fra det republikanske parti, en af initiativtagerne til lovforslaget, til Politiken.dk. 156

157 Forslaget var kun til anden behandling ud af tre, men med denne godkendelse vil den tredje og sidste behandling have karakter af en formalitet. Finnur Helmsdal tror da også på et ja ved den endelige behandling, der finder sted om et par dage. Færøerne er det sidste sted i Nordeuropa, hvor homoseksuelle ikke er beskyttet mod chikane ved lov. Kilde: Ovenstående er et uddrag af Politikens artikel af 13. december Hele artiklen kan læses på: 6) RELIGION OG TRO 1. Lovforslag Forbud mod diskrimination Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af religion og tro. 2. Domme fra danske domstole Højesteret: Højesteret Sag 165/ dom af 5. november A mod Kirkeministeriet Den danske fødselsregistrering og statstilskuddet til folkekirken krænkede ikke reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Se kapitlet: Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed. Østre Landsret: Østre Landsrets dom af 28. februar 2007 Fængsel i 60 dage Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, ved offentligt med fortsæt til udbredelse i en videre kreds via internettet at have udsendt en løbeseddel fra en religiøs forenings hjemmeside. Løbesedlen indeholdt bl.a. følgende udtalelser: Muslimerne, især i Jordan, er pålagt at nedslå denne alliance mellem regenterne og jøderne, men ved at bekæmpe og dræbe dem Der er ingen fred mellem os og de jøder, der voldeligt besætter vores jord, men snarere kamp og drab indtil vi renser vores jord fra deres urenhed; Allah (swt) siger: Og dræb dem, hvorend I finder dem og driv dem ud fra det sted, de fordrev jer. Såvel byretten som landsretten fandt, at løbesedlen indeholdt en opfordring til kamp mod og drab på personer med jødisk baggrund, og at denne opfordring indebar en sådan trussel, at straffelovens 266 b, stk. 1, var overtrådt. Henset til, at løbesedlen 157

158 Forbud mod diskrimination var gjort tilgængelig på internettet og fremtrådte som udsendt af en organisation, var der endvidere tale om propagandavirksomhed, hvorfor forholdet tillige fandtes omfattet af straffelovens 266 b, stk. 2. Den dømte var tidligere straffet ved Østre Landsrets dom af 14. marts 2003 (dom ) for et tilsvarende forhold af overtrædelse af straffelovens 266 b. Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: Østre Landsrets dom af 26. juni 2007 Fængsel i 1 år. Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, ved med forsæt til udbredelse til en videre kreds at have fremsat udtalelser, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse eller tro, idet tiltalte, der var kandidat for partiet Frit Danmark, til en journalist ved Fyns Stiftstidende til brug for en artikel om partiet, der blev offentliggjort i avisen, udtalte: Når vi taler om fremmede, så er det jo især muslimer, vi taler om. Hvis vi for eksempel ser på Vollsmose, så er det jo især muslimerne, der laver vold, kriminalitet og begår voldtægt. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, jf. 247, stk. 1, og 119 stk. 1 og stk. 3. Byretten frifandt tiltalte for overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, idet det ikke fandtes bevist, at tiltalte havde udtalt sig i de citerede generelle vendinger. Landsretten fandt under hensyn til tiltaltes forklaring for landsretten sammenholdt med journalistens forklaring tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1. Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: Byretterne: Retten i Hillerøds dom af 6. december dagbøder á 500 kr. Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, jf. medieansvarslovens 10, stk. 1, ved offentligt med forsæt til udbredelse i en videre kreds at have indrykket et læserbrev i en lokal amtsavis. Under overskriften Integration eller internering? indeholdt læserbrevet bl.a. følgende: Fjendens eneste fællesnævner er deres trosretning islam. Det er derfor påfaldende liberalt af myndighederne ( ), at have løstgående muslimer alle vegne, Skal vi vælge mellem at få vore kære blæst til himmels eller at isolere og uskade- 158

159 liggøre en flok muslimer, kommer statsministeren til at interessere sig for andet end at få indvandrere i arbejde, og Til gengæld er det åbenbart ikke politisk korrekt at nævne noget så banalt som danskernes menneskerettigheder eksempelvis vores ret til at kunne leve og bo trygt her i landet. Det kan vi ikke, så længe potentielle masse-mordere kan komme og gå som de lyster. Retten fandt, at læserbrevet indeholdt en så grov og forhånende nedværdigelse af den personkreds, der bekender sig til islam, at straffelovens 266 b, stk. 1, jf. medieansvarslovens 10, stk. 1, var overtrådt. Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: Retten i Randers dom af 8. maj dages fængsel betinget. Overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 1, ved offentligt at have fremsat forhånende og ned-værdigende ytringer om muslimer, idet tiltalte på en entredør til en lejlighed med et klistermærke fra DNSB med hagekors havde ophængt en nedværdigende tegning vedrørende Islam. Endvidere dømt for overtrædelse af straffelovens 266 ved at have fremsat trusler over for beboeren i den pågældende lejlighed. Byretten fandt, at hagekorset, tegningen og henvisningen til islam samlet set udgjorde en forhånende og nedværdigende ytring mod muslimer. Under hensyn til, at det beskrevne var opsat på hoveddøren til den forurettedes lejlighed, således at det kunne ses af de, som færdedes i opgangen, forelå der en offentlig fremsættelse. Forbud mod diskrimination U Ø Om udtrykket»overfalder«i straffelovens 119, stk dages fængsel for i gentagelsestilfælde at overtræde straffelovens 266 b, stk. 2, jf. stk årig T, der tidligere var idømt en betinget dom for overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. 23, blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens 119, stk. 1, ved fra arabisk at have oversat, kopieret og videregivet en løbeseddel, hvori muslimer blev opfordret til at udslette»jeres regenter«, hvilket ansås for trusler om vold mod de danske regeringsmedlemmer. På baggrund af forarbejderne til straffelovens 119 om forståelsen af udtrykket»overfalder«, og da løbesedlens budskab alene var formidlet ved uddeling til personer ved moskeer i København, fandt 5 voterende, at forholdet ikke kunne henføres under bestemmelsen. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 23, ved at have deltaget i udbredelsen af en løbeseddel med opfordring til at 159

160 Forbud mod diskrimination»udrydde den jødiske entitet«, men frifandtes herfor, idet der ikke kunne ses bort fra, at udtrykket sigtede til staten Israel og ikke personer med jødisk baggrund, samt at T antog, at de personer, som løbesedlen henvendte sig til, var klar over dette (dissens). T fandtes skyldig i overtrædelse af straffelovens 266 b, stk. 2, jf. stk. 1, jf. til dels 23, ved på foreningen Hizb-ut-Tahrirs hjemmeside på internettet at have opfordret muslimer til at bekæmpe og dræbe personer med jødisk baggrund, og idømtes ubetinget fængsel i 60 dage (dissens). Kilde: Rigsadvokatens Oversigt over domspraksis i sager om overtrædelse af straffelovens 266 b (opdateret ). Hele redegørelsen kan ses på: 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand og Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens sag Borgerrådgiveren i Københavns kommune fandt ikke fuldt ud tilstrækkeligt grundlag for at konstatere, om en kvinde havde været udsat for usaglig forskelsbehandling (diskrimination) i en situation, hvor en medarbejder i et undervisningscenter havde afvist at tale med kvinden, angiveligt fordi kvinden var tilsløret (burka). Borgerrådgiveren udtalte kritik af, at kvinden ikke var blevet henvist til at rette henvendelse til rette myndighed for nærmere rådgivning og vejledning. Se Borgerrådgiverens beretning 2006 er tilgængelig på : 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af religion og tro. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité OSCE formandskabets personlige repræsentant for bekæmpelse af intolerance og diskrimination af muslimer 160

161 Udtalelser: Rapport fra OSCE formandskabets personlige repræsentant for bekæmpelse af intolerance og diskrimination af muslimer 14 I den del af rapporten med opsummering af konklusioner, områder der vækker bekymring og anbefalinger, påpeger Ambassadør Omür Orhun vedrørende Indfødsretsloven, Integrationsloven og Udlændingeloven: Disse love er for nylig blevet ændret yderligere på en måde, der uproportionalt indskrænker muligheden for, at medlemmer af minoritetsgrupper opnår dansk statsborgerskab, får ægtefælle- og familiesammenføring og opnår social beskyttelse på samme niveau som resten af det danske samfund. Repræsentanten påpegede i relation til karikatur-krisen, at Muhammed tegningerne, som blev offentliggjort i Jyllandsposten, var en unødvendig provokation. Ytringsfriheden var ikke truet og tegningerne var stødende for muslimer i Danmark og i andre lande. OSCE ambassadøren har undersøgt forholdene for muslimer i Danmark indenfor fire områder: 1) Debat mellem politikere og i medierne, 2) lovgivning indenfor udlændinge og immigrationsområdet, for eksempel familiesammenføring, 3) sociale forhold som for eksempel beboelse, uddannelse og arbejde og 4) religionsfrihed. Forbud mod diskrimination Regeringen svarede på kritikken i et bilag til rapporten. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været en evaluering af Danmark fra komitéen. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af religion og tro. 7) PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE 1.Lovforslag Der har i perioden ikke været fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimination af personer med funktionsnedsættelse. 14) Ambassadør Omür Orhun, Personlig Repræsentant for formanden for OSCE s kontor for bekæmpelse af intolerance og discrimination mod muslimer Maj 2006; tilgængelig på: 161

162 Forbud mod diskrimination 2. Domme fra danske domstole Højesteretten: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse. Østre og Vestre Landsret: Se kapitlet: Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand og Borgerrådgiveren Borgerrådgiverens sag Borgerrådgiveren fandt det beklageligt, at en mand ikke blev partshørt, inden et støtte- og kontaktcenter traf afgørelse om, at manden ikke længere måtte opholde sig på støtte- og kontaktcentret. Borgerrådgiveren fandt det beklageligt, at centrets afgørelse ikke indeholdt en henvisning til de retsregler, som afgørelsen blev truffet efter. Sagen omhandlede diskrimination på grund af handicap. En borger klagede over, at han på grund af epilepsianfald havde modtaget forbud mod personligt fremmøde i et kontaktcenter under henvisning til manglende personalemæssige ressourcer. Af centrets brev til borgeren fremgik, at centret ikke havde personalemæssige ressourcer i form af sygepleje eller lægeuddannet personale til at håndtere borgerens anfald eller hjælp til indtagelse af medicin, hvorfor centret ikke kunne tilbyde manden fysisk at benytte centrets faciliteter. Borgerrådgiveren fandt, at centret havde truffet en afgørelse. Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager over kommunens afgørelser og kunne dermed ikke tage stilling til lovligheden af selve beslutningen som truffet af centret. Borgerrådgiveren bemærkede imidlertid, at det ikke forekom umiddelbart indlysende, at et center etableret med henblik på at yde socialpsykiatrisk bistand til ensomme, tilbagetrukne og isolerede psykisk syge i almindelighed kan fastsætte forskrifter om, at personer med fysiske sygdomme, som kan være akut plejekrævende, kan formenes adgang. Se Borgerrådgiverens beretning 2006 tilgængelig på: 162

163 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: FN s Menneskerettighedskomité. Udtalelser: Der har ikke været en evaluering af Danmark i perioden. Konkrete sager: Der har ikke i perioden været behandlet sager mod Danmark for diskrimination på baggrund af funktionsnedsættelse. Forbud mod diskrimination 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af funktionsnedsættelse. 7. Andet For flere informationer se bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationers (fra : Danske Handicaporganisationer) hjemmeside: 8) POLITISK OVERBEVISNING 1. Lovforslag Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 2. Domme fra danske domstole Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 163

164 Forbud mod diskrimination 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne FN s Menneskerettighedskomité: Der har ikke været behandlet sager mod, eller evaluering af Danmark vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden fremsat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af politisk overbevisning. 9) SOCIAL OPRINDELSE 1. Lovforslag Der er ikke i perioden blevet fremsat lovforslag vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af social oprindelse. 2. Domme fra danske domstole Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af social oprindelse. 3. Udtalelser fra Folketinget Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af social oprindelse. 4. Domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende forbud mod diskrimination på baggrund af social oprindelse. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne FN s Menneskerettighedskomité. Der har ikke i perioden været behandlet sager mod, eller en evaluering af, Danmark vedrørende diskrimination på baggrund af social baggrund. 164

165 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende forbud mod diskrimination på grund af social oprindelse. Forbud mod diskrimination 165

166 Retten til respekt for ejendom RETTEN TIL RESPEKT FOR EJENDOM Den Europæiske Menneskerettighedskonvention tillægsprotokol 1, art. 1 Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art Grundloven 73. EMRK tillægsprotokol 1, artikel 1: Enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt for sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets interesse og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens almindelige principper. Foranstående bestemmelser skal imidlertid ikke på nogen måde begrænse statens ret til at håndhæve sådanne love, som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstemmelse med almenhedens interesse, eller for at sikre betaling af skatter, andre afgifter og bøder. Grundloven 73, stk. 1: Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2: Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgne dage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3: Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). Efter pensionsbeskatningsloven er alene indbetalinger på danske pensionsordninger fradragsberettiget. Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-Domstolen ved dom af 30. januar Ved kun at give fradragsret for 166

167 indbetalinger til danske pensionsordninger, mens der ikke indrømmes fradrag for indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater, har Danmark ifølge EF-Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser m.v. På denne baggrund blev der udarbejdet lovforslag om ændring af pensionsbeskatningsloven, hvorefter der fra 1. januar 2008 skulle gives fradragsret for indbetalinger på pensionsordninger hos pensionsudbydere i andre medlemsstater efter en aftalemodel. Aftalemodellen medførte, at de udenlandske pensionsudbydere skulle indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske pensionsudbydere. For pensionsordninger, som medbragtes af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, foresloges særligt lempelige regler. Lovforslaget indeholdt desuden konsekvensændringer i pensionsbeskatningsloven og i det samtidig hermed fremsatte forslag til pensionsafkastbeskatningslov (L 25). Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnedes stort set at være provenuneutral for de offentlige finanser. Retten til respekt for ejendom Reference: L 24 (Fremsat skrift l igt den 11/10 07 Ti ll æg A 839) 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er ikke i perioden afsagt domme med henvisning til retten til respekt for ejendom. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden afsagt domme med henvisning til retten til respekt for ejendom. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende retten til respekt for ejendom. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EF- Domstolen Dom af 30. januar 2007, Sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark (om bl.a. etableringsfrihed). Traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 226 EF, anlagt den 23. marts

168 Retten til respekt for ejendom Danmark har tabt en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensionsindbetalinger. Domstolen fastslår, at de danske regler om fradrag ved indbetaling til pensionsordninger er i strid med reglerne om det indre marked, for så vidt som fradragsretten ikke gælder ved indbetalinger til udenlandske selskaber. Domstolens begrundelse Domstolen indleder med at fastslå, at den danske lovgivning udgør en hindring for: den frie udveksling af tjenesteydelser, idet tjenesteydere afholdes fra at etablere sig i Danmark på grund af de omkostninger, der er forbundet hermed, ligesom aftagere af tjenesteydelser afholdes fra at oprette pensionsordninger i selskaber med hjemsted i andre EU-lande på grund af den manglende mulighed for skattefradrag (præmis 40) arbejdskraftens frie bevægelighed, idet arbejdstagere fra andre EUlande afholdes fra at flytte til Danmark for dér at søge beskæftigelse, da de normalt vil have oprettet pensionsordninger i deres hjemland og således ikke opnår samme skattefordele (præmis 41 og 42) etableringsfriheden, idet selvstændige erhvervsdrivende, der er hjemmehørende i andre EU-lande, af de ovennævnte grunde afholdes fra at etablere sig i Danmark (præmis 43 og 44). Domstolen anfører derefter: Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af de ved EF-traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, dog kan tillades, såfremt de forfølger et formål af almen interesse, er egnede til at sikre virkeliggørelsen af dette og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå det formål, de forfølger [ ] (præmis 46) Med andre ord kan restriktioner i den frie bevægelighed tillades, såfremt de reelt forfølger formål af almen interesse og er proportionale. EF-Domstolen har nu fastslået, at de danske regler er i strid med Traktatens artikel 39, artikel 43 og artikel 49. Dommen betyder, at Danmark må ændre reglerne om fradrags- og bortseelsesret for pensionsbidrag, således at disse bringes i overensstemmelse med EU-retten. (se under: Lovforslag) 168

169 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: Respekt for retten til ejendom er ikke indeholdt i FN-konventionerne. FN komitéerne har derfor ikke kompetence til at behandle sager om krænkelse af denne rettighed. Der er ingen Europarådskomité med kompetence til at overvåge retten til ejendom. 6. Regeringsinitiativer Der er ikke i perioden iværksat regeringsinitiativer vedrørende retten til respekt for ejendom. Retten til respekt for ejendom 169

170 Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ØKONOMISKE, SOCIALE OG KULTURELLE RETTIGHEDER FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ICESCR) Den Europæiske Socialpagt. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder kapitel IV. ILO-Konventionen om Retten til at kunne organisere sig 1. Lovforslag Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 2. Domme fra de danske domstole Østre og Vestre Landsret: U V Forældre havde ikke krav på, at der tilbydes deres børn vederlagsfri modersmålsundervisning i tyrkisk. M og H, der begge er født i Tyrkiet, har sammen børnene A, født i 1989, og B, født i H fik i 1997 dansk indfødsret, der også omfattede A og B, der begge er født i Danmark. A og B havde i kommune K modtaget folkeskoleundervisning i tyrkisk uden betaling indtil en ændring i 2003, hvorefter K kun tilbød undervisning i tyrkisk mod forældrebetaling. Det blev lagt til grund, at A og B, der har haft og fortsat har vederlagsfri adgang til almindelig undervisning efter folkeskolelovens regler, fuldt ud behersker dansk. De kunne herefter ikke anses for tyrkiske børn i henhold til artikel 9 i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, og det kunne endvidere ikke anses for stridende mod artikel 9, at K ikke tilbyder tyrkiske børn der efter artikel 9 har adgang til almindelig skoleundervisning på samme betingelser som børn af statsborgere i den pågældende medlemsstat vederlagsfri undervisning i tyrkisk. Det var ikke forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, at der ikke tilbydes tyrkiske børn vederlagsfri modersmålsundervisning. M og H havde således ikke efter Ankara-aftalen og Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 krav på, at deres børn skulle modtage vederlagsfri modersmålsundervisning på samme måde som statsborgere fra EU- og EØS-lande. Der var heller ikke grundlag for at fastslå, at det var i strid med 170

171 FN s Børnekonvention, at børnene ikke blev tilbudt vederlagsfri undervisning i tyrkisk. K blev herefter frifundet. Se endvidere kapitlet: Barnets Rettigheder. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder med Danmark som sagspart. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komitéer: Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (CESCR) Europarådets Sociale Komité Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Sammenfattende Iagttagelse fra Europarådets Sociale Komité Komiteens observationer i 2007 angik de følgende artikler fra Den Europæiske Socialpagt: retten til rimelige arbejdsvilkår (art. 2), retten til sikre og sunde forhold under arbejdet (art. 3), retten til en rimelig løn (art. 4), retten til erhvervsvejledning (art. 9), retten til faglig uddannelse (art. 10), fysisk eller sjæleligt invaliderede personers ret til faglig uddannelse, revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet (art. 15), arbejdernes ret til at blive informeret og hørt (Protokollens art. 2) og arbejdernes ret til at deltage i forbedring af arbejdsvilkår og arbejdsmiljø (Protokollens art. 3). Efter gennemgang af Danmarks rapport konkluderede komiteen, at Danmark i fire tilfælde ikke levede op til de forpligtelser og rettigheder, Socialpagten indeholder: Med hensyn til artikel 2, par. 3 konkluderede komiteen, at arbejdere, der bliver syge under deres ferie, ikke kan få kompensation for dette. Ifølge komiteen burde sygedage ikke tælle som feriedage, og man burde få lov til at tage de tabte feriedage senere. Hvad angår reglerne for overarbejde, mente komiteen, at der ikke forelå nok data til at kunne træffe en konklusion. Da regler angående overarbejde 171

172 Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder ikke bliver fastslået ved lov, men aftalt af de sociale parter, kunne komiteen ikke vurdere, om reglerne som sådan er i overensstemmelse med artikel 4, par. 2 i Pagten. Med hensyn til retten til faglig uddannelse (artikel 10), vurderede komiteen, at de danske regler vedr. SU ikke er i overensstemmelse med den pågældende bestemmelse, da udlændinge ikke har samme rettigheder til SU som danskere. Ifølge Den Europæiske Socialpagt skal personer fra andre medlemsstater have samme adgang til økonomisk støtte til uddannelse og træning, som danskere. At dette ifølge Danmarks rapport kun berører et lille antal personer, kan ikke ændre komiteens konklusion. I forhold til artikel 15 konkluderer komiteen, at der mangler anti-diskriminationslovgivning til beskyttelse af børn og voksne mennesker med funktionsnedsættelse med hensyn til uddannelse og undervisning. Danmark har dog gjort komiteen opmærksom på, at der bliver arbejdet på indførelse af lovgivning på området. Hvad angår retten til revalidering og tilbageførelse til arbejdslivet, bemærker komiteen, at lønnen for arbejde i beskyttet beskæftigelse skal fastsættes i forhold til det udførte arbejde, og ikke i forhold til arbejdsevne. Komiteen bemærker også, at arbejdet i beskyttet beskæftigelse nogle gange mere ligner beskæftigelsesterapi end arbejde. Da komiteen gerne vil have mere information om emnet, udskyder den konklusionen. Med hensyn til arbejdernes ret til information og deltagelse i beslutninger, som beskrevet i artikel 2 og 3 af protokollen, mener komiteen, at der ikke foreligger nok data til at kunne komme til en konklusion. Komiteen vil især have mere information om arbejdernes muligheder for at klage, hvis deres rettigheder ikke bliver respekteret, og om, hvilke sanktioner der kan blive pålagt arbejdsgivere i et sådant tilfælde. Note: rapporten findes på 6. Regeringsinitiativer Satspuljeaftalen 2007 det sociale område Regeringen indgik i november 2006 aftale om udmøntning af satspuljen for På det sociale område indebar aftalen initiativer til forbedringer for udsatte og svage grupper for samlet knap 700 mio. kr. årligt hvert af årene 2007 til Hovedtemaerne er forbedring af forholdene for udsatte grupper og bekæmpelse af negativ social arv. Der blev ligeledes indgået en ny psykiatriaftale med fokus på fortsat udbygning af tilbuddene til mennesker med sindslidelser samt initiativer i forhold til ældre og øvrige 172

173 grupper med uddannelse af personale på ældreområdet og bekæmpelse af menneskehandel som centrale initiativer. Om andre tiltag, se Socialministeriets hjemmeside: 7. Andet Notat om børnetilskud til eneforsørgere: I et notat til Folketinget konkluderer Institut for Menneskerettigheder (IMR), at den nuværende lov om børnetilskud til eneforsørgere er i strid med FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og med FN s Børnekonvention. Ifølge loven kan eneforsørgere nemlig få et særligt børnetilskud, som eneadoptanter ikke er berettiget til. Ifølge ministeren er den gældende lov dog ikke i strid med menneskerettighederne. Instituttet fastslår dog, at man med børnetilskudsloven har valgt at give eneforsørgerfamilier bedre økonomiske og sociale vilkår, men at det ikke gælder eneadoptanter. Det er ulovlig forskelsbehandling og i strid med menneskeretten. Instituttet refererer også til, at lovens formål er at sikre barnets tarv, og at det vil være i strid med FN s Børnekonvention at forskelsbehandle mellem adopterede og ikke-adopterede børn. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Et flertal i Folketinget har dog den 1. juni besluttet, at eneadoptanter fortsat ikke har ret til at få det særlige børnetilskud. Kilde: Rockwool Forskningsenhedens nye analyse af starthjælpen Indførelsen af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flere flygtninge i arbejde. Forskningsenhedens nye analyse sætter fokus på, i hvilken udstrækning starthjælpen har påvirket målgruppens beskæftigelsesgrad. Den beskæftigelsesmæssige effekt fem mere i beskæftigelse ud af hundrede skal dog holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på nedsat ydelse i mange år. Kilde: 173

174 Kvinders rettigheder RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER: KVINDERS RETTIGHEDER FN s Konvention til Afskaffelse af Alle Former for Diskrimination mod Kvinder (ICEDAW). ILO Konvention nr. 100 om Lige Betaling for Lige Arbejde ILO Konvention nr. 111 om Afskaffelse af Diskrimination, Hvad Angår Ansættelse og Beskæftigelse. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 23. Protokol til FN konventionen om grænseoverskridende kriminalitet vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker, herunder særlig kvinder og børn EU-rammeafgørelse om menneskehandel Europarådets konvention om menneskehandel Straffelovens 262 a (forbud mod menneskehandel) 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane m.v.). Baggrund: Lovforslaget gennemfører direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af tjenesteydelser. Lovforslaget udvider gruppen af personer der forpligtes til at ligebehandle kvinder og mænd. Forslaget indeholder desuden definitioner af direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane og sexchikane. Instituttets vurdering: Efter Instituttets vurdering giver forslaget ikke anledning til bemærkninger af menneskeretlig karakter. Reference: Lov nr. 434 af 11. maj 2007 L 137, skriftlig fremsættelse 31. januar 2007: Tillæg A 4599 Lovforslag som vedtaget C

175 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane m.v.). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. juni Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 109 stemmer. Instituttets høringssvar af 29. januar 2007, udarbejdet af Nanna Margrethe Krusaa. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: U H Kvinders rettigheder Fængsel fra 8 år og til livstid for drab og drabsforsøg begået af flere i forening efter nøje planlægning. Udvisning. Udformning af anklageskrift og spørgsmål. Resumé og retsbelæring. T1-T9 var ved nævningeting fundet skyldige i at have dræbt A og forsøgt at dræbe hendes ægtefælle B ved revolverskud. T1 var endvidere fundet skyldig i forsøg på drab af B under dennes hospitalsindlæggelse til behandling af skudsår efter det første drabsforsøg. Ved strafudmålingen var der generelt lagt vægt på, at forbrydelserne var rettet mod flere og begået af flere i forening efter forudgående nøje planlægning, i hvilken hver havde haft en på forhånd defineret opgave. T1, der var A s far, havde beordret drabet på A og B og efterfølgende udfoldet vedholdende forsøg på at opspore og dræbe B og blev dømt til fængsel på livstid. T2, der var A s bror, havde affyret talrige skud mod A og B i et stærkt befærdet område (en banegårdsplads) i myldretiden og blev dømt til fængsel i 16 år. T3, der var A s tante og pakistansk statsborger, havde indtaget en central rolle i planlægningen og gennemførelsen af forbrydelserne gennem sine kontakter med A, men havde et afhængighedsforhold til sin mand T5, der var A s morbror. Hun blev dømt til fængsel i 14 år og blev selvom hendes ægtefælle og fire mindreårige børn var danske statsborgere udvist under hensyn til kriminalitetens grovhed, og til at hun trods langvarigt ophold her var helt uintegreret. T5, T6, der var A s farbror, og T8, der var hendes onkel og pakistansk statsborger, havde været meget aktive i planlægningen og udførelsen af forbrydelserne. De blev dømt til fængsel i 16 år, og T8 blev udvist. T4 og T9 havde haft mindre fremtrædende roller i forbrydelserne og blev dømt til fængsel i 10 år. T7, der havde haft en tilsvarende rolle, var ansat i T1 s vognmandsforretning og blev først inddraget få timer før, forbrydelserne blev afsluttet. Han var omfattet af straffelovens 23, stk. 1, 2. pkt., og blev dømt til fængsel i 8 år. Højesteret fandt, at straffen for T1 var passende, og at der ikke var grundlag for at forhøje straffen for T2 eller for at nedsætte straffene for de øvrige. Udvisningen af T3 og T 8 blev stadfæstet. T9, der 175

176 Kvinders rettigheder var pakistansk statsborger, havde stærk tilknytning til Danmark, men også betydelig tilknytning til Pakistan, og han blev ligeledes af Højesteret udvist henset til karakteren og grovheden af kriminaliteten. (Dissens af en dommer for lavere straffe for T3-9 og for at undlade udvisning af T9). Påstande om ophævelse af dommen og om frifindelse under henvisning til fejl i anklageskrift, spørgsmål til nævningerne samt retsformandens resumé og retsbelæring blev ikke taget til følge. Østre og Vestre Landsret: Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende kvinders rettigheder. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, Ligestillingsnævnet, Forbrugerombudsmanden og Radio- og TV-Nævnet Afgørelser fra Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 32/2006 Klageren, en kvinde, blev den 1. oktober 2002 ansat hos indklagede, en kommune, som støtte- og kontaktperson for en borger i henhold til lov om social service 73. Den 17. oktober 2005 sygemeldte klageren sig og oplyste samtidig, at sygemeldingen skyldtes graviditetsbetinget sygdom. Klageren meldte sig delvis rask i november 2005, men fik derefter ved brev af 15. november 2005 besked fra indklagede om, at hun skulle blive hjemme. Ved brev af 14. december 2005 opsagde indklagede klagerens ansættelseskontrakt med en måneds varsel. Begrundelsen herfor var, at borgeren, som klageren var støtteperson for, var blevet tilknyttet et amtsligt støtte- og aktivitetscenter, der udførte opgaver fra kommunen. Klagerens faglige organisation fandt, at opsigelsen var i strid med ligebehandlingslovens 9 og rettede henvendelse til indklagede. Indklagede trak herefter opsigelsen tilbage og fremlagde i stedet på et møde med klageren og dennes faglige organisation en påtænkt opsigelse. Det fremgik heraf, at borgeren i november 2005 var overgået til at modtage støtte fra amtsligt støtte- og aktivitetscenter, samt at borgeren havde udtrykt ønske om at få støtte i et mindre antal timer og om, at det ikke længere skulle være klageren, der varetog støttefunktionen for ham. Ved brev af 28. februar 2006 modtog klageren den påtænkte opsigelse. Indklagede indbragte sagen for Ligestillingsnævnet med krav om tilkendelse af en godtgørelse. Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede ikke havde løftet sin bevisbyrde efter ligebehandlingslovens 16, stk. 4. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at den første mundtlige opsigelse 176

177 fandt sted under en måned efter, at klageren havde meddelt indklagede, at hun var gravid og af den grund sygemeldte sig. Nævnet fandt som følge heraf, at indklagede havde tilsidesat ligebehandlingslovens 9, hvorfor klageren blev tilkendt en godtgørelse på kr. svarende til 9 måneders løn. Ligestillingsnævnets afgørelse nr. 13/2007 Klageren, en kvinde, havde været ansat som ufaglært til forefaldende arbejde i flere perioder siden den 25. april 2001 hos indklagede, en produktionsvirksomhed med sæsonarbejde. Klageren anførte overfor nævnet, at mandlige ansatte hos indklagede, i modsætning til hende selv, havde en pensionsordning, hvorfor der var tale om forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede bestred, at der var tale om forskelsbehandling på grund af køn. Til støtte herfor anførte indklagede, at der i den periode, hvor klageren var ansat, i alt var 13 medarbejdere på timeløn. Af disse var 10 mænd og 3 kvinder, og af en personaleoversigt fremlagt i sagen fremgik det, at ud af disse 13 medarbejdere havde 3 mænd pension. Indklagede gjorde gældende, at de medarbejdere, der modtog pension, ikke havde samme arbejde som klageren, hvilket ligeledes fremgik af personaleoversigten, hvor de var anført som nøglemedarbejdere. Nævnet lagde efter indklagedes oplysninger til grund, at 10 ansatte, 7 mænd og 3 kvinder, af de i alt 13 medarbejdere, ikke modtog pension. Herefter var der ikke grundlag for at statuere, at det var på grund af klagerens køn, at hun ikke modtog pension, hvorfor klagen ikke blev taget til følge. Kvinders rettigheder Radio- og TV-Nævnets afgørelse af 2. april 2007 Klage over pornografisk tv-reklame sendt på Kanal København Radio- og tv-nævnet udtalte : I henhold til 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn skal reklamer i radio og fjernsyn, som al anden reklame, være lovlig, sømmelig, hæderlig og sandfærdig samt være udformet med behørig social ansvarsfølelse. Nævnet havde følgende generelle betragtninger om fortolkningen af sømmelighedsbegrebet i reklamebekendtgørelsens 8, stk. 1, i relation til reklamer, der markedsfører pornografi: 177

178 Kvinders rettigheder Eftersom pornografi er tilladt i Danmark kan selve det forhold, at en reklame markedsfører pornografi ikke i sig selv medføre, at reklamen strider mod gældende lovgivning på området. En reklame for et pornografisk produkt skal dog opfylde samme betingelser som alle andre reklamer, det vil sige at reklamen skal være sømmelig og udformet med behørig social ansvarsfølelse. I fortolkningen af sømmelighedsbegrebet kan der imidlertid tages hensyn til bl.a. modtagergruppen af reklamerne. Modtagergruppen for de natlige reklamer på TV23 er efter Nævnets opfattelse ikke børn og unge, hvorfor Nævnet finder det rimeligt og forsvarligt at anlægge en mere rummelig forståelse af sømmelighedsbegrebet ved de natlige reklamer. Reklamer, der sendes om natten på TV23, skal således ikke vurderes på samme måde som reklamer, der sendes i dagtimerne. For reklamer gælder det generelt, at sømmelighedsvurderingen er mere restriktiv end for programindhold. Det vil sige, at reklamer, der sendes om natten mellem de pornografiske film, ikke lovligt kan indeholde hardcore pornografi mv., selvom de omkring liggende programmer lovligt indeholder den slags pornografi. I afgørelsen af 19. marts 2007 tog Nævnet konkret stilling til tv-reklamen for Vangs Automobiler og udtalte følgende: Hvad angår reklamen for Vangs automobiler, vises en ung blond kvinde iklædt bikini, som vasker en bil, mens hun spiller sexet op til kameraet og sæber sig selv ind samt hælder vand over sig. Samtidig speakes bl.a. at Vangs automobiler ønskede at bringe praktiske informationer om bilerne, men at mekanikeren synes, at dette var kedeligt. Herefter speakes Vangs automobiler vi giver kunderne, det de vil ha. Det var Nævnets opfattelse, at denne reklame ikke er usømmelig, idet kvinden er iført bikini, og idet den ikke indeholder pornografiske elementer. I henhold til reklamebekendtgørelsens 10, stk. 2, må reklamer imidlertid ikke være diskriminerende med hensyn til bl.a. køn. Nævnet finder, at kvinden i reklamen fremstilles som et sexobjekt uden sammenhæng med produktet, der reklameres for, og at reklamen uanset en prætenderet humor overskrider den accepterede grænse for brug af kvinder som blikfang. Nævnet finder derfor, at reklamen er i strid med reklamebekendtgørelsens 10, stk

179 Tv-reklamen for dvd en All About Anna vist den 23. august 2006 i tidsrummet til på Kanal København er i strid med 8, stk. 1, i reklamebekendtgørelsen. Endvidere indstilledes det, at tv-reklamen for Vangs Automobiler er i strid med 10, stk. 2, i reklamebekendtgørelsen. Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende kvinders rettigheder. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Kvinders rettigheder Der er ikke i perioden offentliggjort domme mod Danmark vedrørende kvinders rettigheder. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW) Der er ikke i perioden afgivet nogen udtalelse vedrørende Danmark. 6. Regeringsinitiativer Ligeløn Kvinder og mænd skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi. For at fremme virksomhedernes arbejde med ligestilling og ligeløn har regeringen i samarbejde med parterne udsendt en ligelønsguide, udarbejdet en vejledning om kønsopdelt lønstatistik og samlet alt materiale, der kan hjælpe virksomhederne med at sikre ligeløn, på en ny hjemmeside. Kampagnen Hvorfor ikke? Som en del af regeringens handlingsplan Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle, lancerede ligestillingsministeren i december 2006 kampagnen Hvorfor ikke?. Målet med kampagnen er at sikre kønsligestilling blandt kvinder og mænd, samt drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk, og at nedbryde kønsbestemte barrierer for integration i beskæftigelse, uddannelse og foreningslivet. Både kvinder og mænd med anden etnisk baggrund og det omgivende samfund er målgruppe for kampagnen, der skal medvirke til at sikre, at kvinder og mænd med anden etnisk baggrund har mulighed for at deltage på lige fod med etniske danskere. En lang række konkrete aktiviteter er sat i gang, herunder debatrække om kønsroller og ligestilling blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund, familiementorprojekt til foreningslivet og forskningsprojekter. 179

180 Kvinders rettigheder Der er endvidere udviklet kampagnemateriale med fire rollemodeller, hjemmeside, film, musik, foldere og plakater. Kampagnen løber frem til 2009 og nye aktiviteter vil løbende blive sat i gang. Reference: Regeringens initiativer Oktober 2006 maj

181 BARNETS RETTIGHEDER Relevante bestemmelser: FN s Konvention om Barnets Rettigheder (ICRC) Tillægsprotokollen om børns rettigheder i væbnede konflikter Tillægsprotokollen om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi ICCPR art. 24 Rådets Direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 24 og art. 32. ILO-Konvention nr. 138 og 182 om Forbud mod og Begrænsning af Børnearbejde Straffelovens 245 a (forbud mod kønslig omskæring af piger) Barnets rettigheder 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.) Baggrund: Lovforslagets formål er at forbedre indsatsen over for de mest udsatte børn, unge og familier. For det første indebærer lovforslaget, at der i højere grad kan sættes ind med hjælp til vordende forældre, som er i en udsat situation. For det andet foreslås en forbedring af mulighederne for at fastholde gravide stofmisbrugere i behandling under graviditeten. Endelig foreslås indførelse af en klar ret for børn og unge til selv at medbringe en bisidder til møder med kommunen. Reference: Lov nr. 542 af 6. juni 2007 L 135, skriftligt fremsat 31. januar 2007: Tillæg A 4566 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 723 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.). Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft 1. juli Afstemningsresultat: Lovforslaget blev vedtaget med 107 stemmer mod 1. Instituttet har ikke afgivet høringssvar 181

182 Barnets rettigheder Titel: Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Baggrund: Lovforslaget giver unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse. Forslaget retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Formålet er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Tilbuddet kan modtages indtil den unge er fyldt 25 år. Instituttets vurdering: Institut for menneskerettigheder finder det meget positivt, at der lovfæstes et krav på en 3-årig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed styrkes ligebehandlingen af disse ungdomsgrupper og andre unge, der allerede har krav på en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Efter instituttets opfattelse bør alle unge under 25 år, der har påbegyndt, men ikke afsluttet et uddannelsesforløb efter loven om specialundervisning for voksne, være omfattet af loven, uanset om de aktuelt på skæringsdatoen den 31. juli deltager i et uafsluttet forløb. Der kan være mange grunde til, at et påbegyndt forløb ikke er blevet afsluttet, og tilbuddene har, som anført under pkt. 2 i lovforslagsbemærkningerne, varieret meget, for så vidt angår varighed og indhold. Hensynet til de unge, som endnu ikke har kunnet gennemføre et uddannelsestilbud, taler for, at de får muligheden herfor efter den nye lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Referencer: Lov nr. 564 af 6. juni 2007 L 196, skriftlig fremsættelse 28. marts 2007: Tillæg A 6922 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 933 Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Ikrafttrædelse: Loven trådte i kraft den 1. august Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 106 stemmer. Instituttets høringssvar af 21. maj 2007 udarbejdet af Maria Ventegodt Liisberg og Eva Ersbøll 182

183 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets Rettigheder. Østre og Vestre Landsret: Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets Rettigheder. Barnets rettigheder 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende Barnets rettigheder. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er i perioden ikke offentliggjort domme mod Danmark vedrørende Barnets rettigheder. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Komitéen for Barnets rettigheder Der er i perioden ikke afgivet udtalelse om Danmark vedrørende Barnets Rettigheder. ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse Der er i perioden ikke afgivet udtalelse om Danmark vedrørende Barnets Rettigheder. 6. Regeringsinitiativer Vilkårsforbedringer på asylcentrene Regeringen har gennemført en række vilkårsforbedringer på asylcentrene. I 2006 tilførte regeringen således 37,6 millioner kr. til forbedringer af forholdene på asylcentrene, herunder især for børnefamilier. Vilkårsforbedringerne gælder også for afviste asylansøgere, og midlerne skal også bruges til støtte forhjemvendte asylansøgere i hjemlandet. I 2007 og 2008 er der tilført henholdsvis 47,3 og 44,5 millioner kr. til videreførelse af initiativerne. 183

184 Barnets rettigheder Som led i regeringens bestræbelser på at skabe de bedst mulige rammer for børnene på asylcentrene tilbydes alle børnefamilier på asylcentrene fra marts 2007 og frem mod sommeren 2007 indkvartering på to værelser. Endvidere blev der i sommeren 2006 indført selvhusholdning på Center Avnstrup, hvilket har vist sig at skabe mere trivsel på centrene og styrke familierelationerne. Regeringen har derfor udvidet ordningen, således at afviste asylansøgere, som er indkvarteret på Center Sandholm, også vil få tilbud inden for de nuværende lovmæssige rammer om kostpenge og mulighed for selv at lave mad. Reference: Regeringens resultater oktober 2006 Maj Regeringsudspil om Lige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft Regeringen fremlagde d. 5. september udspillet Lige muligheder styrkede personlige ressourcer og social sammenhængskraft. Indsatsen sætter fokus på at styrke udsatte børn og unges personlige ressourcer, så de i højere grad kan udnytte tilværelsens muligheder. Med regeringsudspillet præsenteres 18 nye initiativer, hvortil der er afsat en samlet ramme på 600 mio. kr. over en 4-årig periode. For at give børn og unge lige muligheder sættes der ind på fire hovedindsatsområder: Tidlig indsats fordi forskelle i livschancer grundlægges allerede tidligt i barndommen Skolegang og uddannelse fordi uddannelse er afgørende for at klare sig senere hen i livet Netværk fordi det er vigtigt at have nogen at støtte sig til Forældreansvar fordi forældrene spiller en helt central rolle for et barns udvikling. Reference: 184

185 7. Andet Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter Baggrund Folketingets Socialudvalg har bedt Institut for Menneskerettigheder (IMR) om at vurdere den gældende lovgivning for børnetilskud i lyset af Danmarks menneskerettighedsforpligtelser, særligt med fokus på forskellen mellem enlige forsørgere og enlige adoptanter mht. retten til det særlige børnetilskud. Barnets rettigheder Denne vurdering er aktualiseret af et forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til det særlige børnetilskud (B-74). Sammenfatning af instituttets vurdering De gældende bestemmelser om ydelse af det særlige børnetilskud i Børnetilskudslovens 4, stk. 3, litra 1-3 er efter IMRs vurdering ikke i overensstemmelse med FNs konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, art. 10,1-2 og artikel 11 i sammenhæng med art. 2,2. Der er tillige tale om, at lovens bestemmelser ikke tager barnets selvstændige rettigheder i betragtning, og hermed er loven ikke på linje med Børnekonventionens art. 24 og 26 i sammenhæng med art. 2 og art. 3. Endelig er det IMRs vurdering, at en konkret afgørelse på baggrund af loven ville kunne pådømmes ved EMD som en krænkelse af EMRK, tillægsprotokol 1, art. 1 i sammenhæng med art. 14. Reference: Notat udarbejdet af Anette Faye Jacobsen, 22. maj Bemærkninger til udkast til vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Med brev af 29. juni 2007 har Undervisningsministeriet fremsendt et udkast til vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til førskolebørn, idet ministeriet har anmodet om eventuelle bemærkninger til udkastet. Institut for Menneskerettigheder har ikke bemærkninger af menneskeretlig karakter til det fremsendte udkast som sådant. Instituttet finder dog, at det bør overvejes at indføre en henvisning til Børnekonventionens artikel 12, hvorefter deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle 185

186 Barnets rettigheder forhold vedrørende barnet, og hvorefter barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Selv om vejledningens anvendelsesområde er mindre børn, som kan have vanskeligt ved at formulere egne behov, så er det et grundlæggende princip i Børnekonventionen, at ethvert barn må ses som et rettighedssubjekt og en aktiv medspiller i sager vedrørende det selv, se bl.a. Implementation Handbook for the Convention on the Rights of the Child, prepared for UNICEF by Rachel Hodgkin and Peter Newell (2002), s Efter instituttets opfattelse bør det derfor overvejes at indføje en henvisning til Børnekonventionens artikel 12 i vejledningen, f.eks. i kapitel 3, hvor det nævnes, at der i den pædagogisk-psykologiske vurdering kan indgå samtaler med forældre og andre voksne, og at der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønsker. Børnene, af hvis funktionsmåder og færdigheder der kan ske undersøgelser, synes at spille en mere passiv rolle. Instituttet er opmærksomt på, at børneundersøgelser normalt vil indebære samtaler med børnene, hvor de kan tilkendegive deres meninger, men en henvisning i vejledningen til Børnekonventionens artikel 12 vil kunne understrege betydningen heraf. Reference: Instituttets høringssvar af 9. juli 2007 udarbejdet af Eva Ersbøll Hele vejledningen kan læses på: Boerneinfo.dk Børnerådet lancerede den nye hjemmeside den 15. marts Hjemmesiden henvender sig til børn og unge mellem 10 og 15 år og indeholder information for børn, samt beskriver klagemuligheder og børns rettigheder. Sikker Internet Dag 2007 Medierådet for Børn og Unge satte den 6. februar 2007 fokus på dagen med igangsættelsen af en række aktiviteter og tiltag med fokus på børns internetsikkerhed. Plakatkonkurrence om Børns Rettigheder og Diskrimination Konkurrencen er udskrevet af Europa Kommissionen og henvender sig til børn og unge, der mener, at alle mennesker skal behandles lige, Det sker med en stor international plakatkonkurrence, som handler om at lave den 186

187 bedste plakat mod diskrimination, da 2007 er udråbt som et særligt år for lige muligheder. IMR står bag plakatkonkurrencen i Danmark. Alle børn og unge mellem 12 og 18 år kan deltage og konkurrere om at lave den bedste plakat om menneskerettigheder og diskrimination. Indsatsen for udsatte børn og unge - en analyse af tilbud, foranstaltninger og initiativer i tilknytning til Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. November Rapporten kan rekvireres hos Center for Alternativ Samfundsanalyse. Barnets rettigheder Rapport om Socialt udsatte børn, 3. oktober 2007 Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner Rapporten kan rekvireres hos SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Uledsagede asylansøgerbørn, 20. december 2006 Dansk Røde Kors Gribskov er asylcenteret for børn, som uden forældre søger asyl i landet. Rapporten belyser livsvilkårene på centret for de uledsagede asylansøgerbørn. SFI s undersøgelse af forholdene for uledsagede asylansøgerbørn på danske asylcentre viser at børn, der uden forældre søger asyl i Danmark, har gode forhold, mens deres asylsag behandles. PISA etnisk Kompetencer hos danske og etniske elever i 9. klasser i Danmark 2005 Halvdelen af alle indvandrerbørn gennemfører ikke en uddannelse ud over grundskoleniveau; 60 procent af de indvandrerbørn, der påbegynder en erhvervsuddannelse, færdiggør den aldrig. På baggrund af disse kendsgerninger gennemførte Rockwool Fondens Forskningsenhed en særskilt runde af PISA undersøgelsen, hvor skoler med en høj forekomst af elever med anden etnisk baggrund end dansk indgår. Undersøgelsen viser at uanset om der er to, fem eller otte indvandrere i en skoleklasse med 24 elever, påvirker det ikke deres danske klassekammeraters læsefærdigheder. Det betyder ikke noget for de danske elevers læsefærdigheder, om de går på en skole med 0 eller 40 procent indvandrere. De opnår lige gode læsefærdigheder af den grund. Omvendt så klarer både etniske og danske elever sig markant dårligere på de allermest koncentrerede skoler, end de gør på de 187

188 Barnets rettigheder mindst koncentrerede. Undersøgelsen viser at de tosprogedes faglige kvalifikationer er særdeles dårlige i forhold til deres danske klassekammeraters. Undersøgelsen viser også at de faglige gevinster ved at sprede elever ved etnisk minoritetsbaggrund formentlig vil være yderst begrænsede for den pågældende gruppe. Reference: Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Maj punktsplanen på Indre Nørrebro - en evaluering I februar 2004 lancerede 2 københavnske borgmestre en 10-punktsplan for at videreudvikle det kriminalpræventive arbejde på Indre Nørrebro. Baggrunden for denne 10-punktsplan var bl.a. uroligheder på Blågårdens Bibliotek og nogle problemer omkring mordet på en italiensk turist. Rapporten kan rekvireres hos Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA). 188

189 RETTIGHEDER FOR PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) art. 14 Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse (ikke ratificeret) FN s standardregler for lige muligheder for personer med handicap. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 26. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 14: Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. 1. Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Udvidelse af målgruppe for personlig assistance). Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Baggrund: Lovforslaget ligestiller personer med en fysisk og personer med en psykisk funktionsnedsættelse i forhold til at få tilknyttet en personlig assistent i forbindelse med beskæftigelse. Formålet er at øge muligheden for, at personer med en psykisk funktionsnedsættelse kan deltage på arbejdsmarkedet. Instituttets vurdering: Instituttet har ikke afgivet høringssvar Reference: Lov nr. 495 af 6. juni 2007 L 149, skriftlig fremsættelse den 7. februar 2007: Tillæg A 4925 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 666 Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Udvidelse af målgruppe for personlig assistance) Ikrafttrædelse: loven træder i kraft den 1. juli 2007 Afstemningsresultat: Loven er enstemmigt vedtaget med 106 stemmer 189

190 Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Titel: Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser). Baggrund: Efter de gældende regler modtager unge under 25 år, der ikke forsørger eget barn i hjemmet, en lavere sats end personer over 25 år eller personer med forsørgerpligt. De lavere satser til de unge skal bl.a. give de unge en økonomisk tilskyndelse til at påbegynde og gennemføre en uddannelse eller komme i arbejde. Da et flertal i Folketinget har fundet, at de økonomiske incitamenter ikke har samme effekt overfor psykisk syge unge, der modtager kontanthjælp, giver lovforslaget de unge under 25 år med psykiske lidelser et tillæg, så den samlede månedlige ydelse svarer til kontanthjælpsniveauet for kontanthjælpsmodtagere over 25 år. Instituttets vurdering: Instituttet har ikke afgivet høringssvar Reference: Lov nr. 88 af 30. januar 2007 L 91, skriftlig fremsættelse den 29/ : Tillæg A 3049 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 411 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser) Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. februar 2007 Afstemningsresultat: Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget med 112 stemmer. 2. Domme fra de danske domstole Højesteret: Der er i perioden ikke offentliggjort domme vedrørende rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. Østre og Vestre Landsret: Vestre Landsret 11. oktober 2007 HK/Privat har ved Vestre Landsret tabt en sag om at få en ansat med sklerose ind under handicapbeskyttelse. Sagen drejer sig om en kvindelig skleroseramt, der havde arbejdet på nedsat tid i en virksomhed. Træthed i forbindelse med sygdommen gjorde, at hun ønskede at få sin arbejdstid sat yderligere ned. Efter en fusion blandt selskabets kunder faldt en del opgaver imidlertid væk, og den pågældende kvinde blev som en af flere i selskabet sagt op. 190

191 Landsretten mente ikke, at der var tale om et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Retten anerkender, at sygdommen har ført til en funktionsnedsættelse hos kvinden. Men den hæfter sig ved, at kvinden i en længere årrække havde fungeret med lange stabile arbejdsperioder. Desuden fastslås det, at der for at være tale om et handicap skal være tale om en fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. HK finder det problematisk, at en sygdom af konstant varighed som sklerose således ikke er omfattet af handicapbegrebet i forskelsbehandlingsloven. Kvinden får ingen økonomisk godtgørelse, da Landsretten fandt, at opsigelsen var rimeligt begrundet i virksomhedens forhold og bortfald af ordrer. Fagforeningen vil nu søge at få sagen afgjort ved Højesteret. Reference: Vestre Landsret 12. oktober 2007 I Vestre Landsrets dom af 12. oktober 2007 var der tale om en medarbejder, der led af posttraumatisk stresssyndrom. Medarbejderen var ansat i fleksjob på nedsat tid og blev afskediget med den begrundelse, at mængden af opgaver var blevet væsentligt forøget. Derfor ønskede virksomheden at ansætte en medarbejder, der kunne arbejde flere timer ugentligt, varetage flere forskellige opgaver og udvise større fleksibilitet. Herudover henviste arbejdsgiveren til, at medarbejderen var meget fraværende. Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Byretten fandt, at der ikke var tale om et handicap, og at der ikke var påvist omstændigheder, der kunne understøtte, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet medarbejderen. Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og fastslog, at posttraumatisk stresssyndrom ikke er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Der var altså tale om en funktionsnedsættelse, der alene skulle kompenseres for ved en nedsættelse af arbejdstiden, og Landsretten fandt ikke grundlag for at fastslå, at denne funktionsnedsættelse kunne anses som et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Reference: 191

192 Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og Borgerrådgiveren Folketingets Ombnudsmand J.nr A fik opholdstilladelse i Danmark i A er kørestolsbundet og lider af psykiske problemer og mavesår. A ønsker at bo i København, da det er tæt på Sverige, hvor hendes familie opholder sig. Desuden går hun til genoptræning på PTU i København, hun går til undersøgelser på rigshospitalet, og hun har gode venner i København. Udlændingestyrelsen besluttede at boligplacere hende i Dragør kommune, da Københavns kommune ikke skulle modtage flygtninge i 2003 og Dragør ligger i rimelig transportmæssig afstand til København. I 2004 anmodede Dragør kommune Københavns kommune om at overtage integrationsansvaret for A, der ikke magtede at bo i Dragør, hvor hun følte sig ensom og isoleret og to gange var blevet indlagt på Psykiatrisk Afdeling, Amager Hospital. Københavns kommune afslog at overtage integrationsansvaret. To af A s naboer klagede på A s vegne til Det Sociale Nævn, som ligeledes gav afslag. Sagen blev i 2006 sendt til Ankestyrelsen, som valgte ikke at behandle sagen, da den ikke havde principiel eller generel betydning. Folketingets Ombudsmand vurderede, om denne sag er omfattet af artikel 2 i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions 4. tillægsprotokol, der vedrører retten til at kunne færdes frit og vælge sit opholdssted for enhver, der lovligt opholder sig på en stats område. Der kan i visse tilfælde afviges fra bestemmelsen, men i disse tilfælde skal der foretages en proportionalitetsafvejning. Da der i sagen er foretaget en konkret vurdering og en proportionalitetsafvejning, finder Folketingets Ombudsmand ikke anledning til at kritisere afgørelsen. 11. juni 2007 Ombudsmanden følger fortsat med i sagen om en alvorlig syg (lammet) tyrkisk kvinde Ombudsmanden har bedt Integrationsministeriet underrette ham om, hvad der videre sker i sagen om den tyrkiske kvinde. Kvinden, der har ægtefælle og børn i Danmark, fik den 29. maj 2007 afslag på at få sin sag om opholdstilladelse genoptaget. Ombudsmanden har bl.a. skrevet, at han går ud fra, at ministeriet sørger for, at Rigspolitiet, inden kvinden sendes ud af Danmark, konkret sikrer sig, at hun rent faktisk vil få den fornødne pleje og omsorg i Tyrkiet. Kvinden har opholdt sig her i landet siden efteråret Derfor går ombudsmanden også ud fra, at ministeriet sørger for, at Rigspolitiet så hurtigt 192

193 som muligt får afklaret, om hun kan få den fornødne pleje og omsorg i Tyrkiet, og om det er muligt at transportere hende under ordentlige forhold. Kan dette ikke ske inden for kortere tid, går ombudsmanden endelig ud fra, at ministeriet på ny vil overveje, om kvinden kan få opholdstilladelse i Danmark. Ombudsmanden har dog besluttet ikke på nuværende tidspunkt at iværksætte en undersøgelse af egen drift af de trufne afgørelser i sagen (ombudsmandslovens 17, stk. 1). Borgerrådgiveren Se Kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet Personer med Funktionsnedsættelse 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er i perioden ikke offentliggjort domme mod Danmark vedrørende rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Der er ikke i perioden afgjort konkrete sager, hvor Danmark har været indklaget, eller afgivet udtalelser vedrørende rettigheder for personer med funktionsnedsættelse. Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse 6. Regeringsinitiativer Det europæiske år for lige muligheder for alle i 2007 År 2007 er det europæiske år for lige muligheder for alle. Regeringen har indgået en aftale med satspuljepartierne om at afsætte 7 mio. DKK. Året skal bruges til at øge kendskabet til lovgivning, politikker og viden om lige muligheder for alle uanset alder, handicap, seksuel orientering, køn, race og etnisk oprindelse og tro og religion efter beskyttelseskriterierne i EFtraktatens artikel 13. Samtidig skabes der i løbet af året dialog om mangfoldighed, respekt for forskellighed og at få alle ressourcer aktiveret i forhold til hele den danske befolkning gennem en lang række konkrete initiativer, så alle får mulighed for at deltage i samfundet med deres evner og talenter. Reference: Regeringens resultater Oktober 2006-maj

194 Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse 7. Andet Vedtagelse af FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse FN s generalforsamling vedtog den 13. december 2006 FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse. Konventionen blev vedtaget med konsensus af FN s medlemslande. I denne anledning udtalte udenrigsministeren: FN s generalforsamling har vedtaget en konvention om handicappedes rettigheder samt en frivillig protokol om blandt andet individuel klageret over krænkelser i henhold til konventionen. Denne konvention gør det muligt for handicappede personer i store dele af verden at gøre praktisk brug af de menneskerettigheder, som tidligere har forekommet nok så teoretiske. Danmark har fra første færd spillet en aktiv og central rolle i forhandlingerne. Det har blandt andet været muligt, fordi vi løbende har haft et tæt samarbejde med De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI). Det er et nødvendigt og godt resultat, vi har arbejdet meget for. Baggrund: Den nye konvention skaber ingen nye menneskerettigheder for handicappede personer, men indeholder bestemmelser, der gør det muligt for disse personer at nyde godt af de generelle borgerlige, civile, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Som en af de væsentlige bestemmelser indeholder konventionen et generelt forbud mod enhver diskrimination af handicappede, uanset i hvilken form og sammenhæng, den måtte forekomme. Endvidere indeholder konventionen en klar beskrivelse af handicapbegrebet, der bygger på det såkaldte miljørelaterede handicapbegreb. Ifølge dette begreb bestemmes en persons handicap efter graden af funktionsnedsættelse set i forhold til de barrierer, den handicappede møder i sine omgivelser. Der forudses oprettet en national implementerings- og overvågningsmekanisme, ligesom konventionen indeholder bestemmelser om etablering af en international komité, der skal overvåge, at konventionen bliver efterlevet. Der er til konventionen knyttet en frivillig protokol om en individuel klagemekanisme og mulighed for den internationale overvågningskomité til at foretage opsøgende undersøgelser på foranledning af modtagne informationer. Danmark undertegnede konventionen den 30. marts Reference: udenrigsministeriets hjemmeside: 194

195 ETNISKE MINORITETERS OG NATIONALE MINDRETALS RET- TIGHEDER Europarådets Rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal Den Europæiske Pagt om regionale sprog eller mindretalssprog FN s Konvention om Civile og Politiske Rettigheder art. 27 ILO Konvention Nr. 169 om Oprindelige folks rettigheder FN s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder; Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 22. Se også afsnittet: Forbud mod diskrimination. 1. Lovforslag mv. Der har ikke i perioden været fremsat lovforslag vedrørende etniske minoriteter og nationale mindretals rettigheder. 2. Domme fra de danske domstole Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende etniske minoriteter og nationale mindretals rettigheder. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Der er ikke i perioden afgivet udtalelser vedrørende etniske minoriteter og nationale mindretals rettigheder. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der har ikke i perioden været sager mod Danmark. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komiteerne Relevante komiteer: ILO-Ekspertkomitéen for Konventioners og Anbefalingers Anvendelse (CEACR). Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog. 195

196 Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Komitéen vedrørende Europarådets konvention om beskyttelse af nationale mindretal. Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD). Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI). Udtalelser: Der har ikke i perioden været en vurdering af Danmark angående etniske og nationale mindretals rettigheder. 6. Regeringsinitiativer Vedtagelse af Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder FN s Generalforsamling vedtog den 13. september 2007 en Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder. Deklarationen blev vedtaget med 143 stemmer for, 4 imod og 11 afståelser. Deklarationen er et politisk bindende dokument, der søger at imødekomme de oprindelige folks interesser. Udgangspunktet for Deklarationen er at inddrage oprindelige folks repræsentanter i de samfundsmæssige beslutningsprocesser, der måtte have indvirkning på deres levevilkår. Deklarationen bygger på det grundlæggende princip om folkenes ret til selvbestemmelse med særlig understregning af retten til at udvikle et internt selvstyre. I forlængelse heraf fastslår Deklarationen også en ret for de oprindelige folk til de landområder og ressourcer, som udgør grundlaget for deres levevilkår. Deklarationen er tilgængelig på Udenrigsministeriet hjemmeside: 7. Andet Rapport fra VFC Socialt Udsatte (Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service): Danskundervisning for Socialt Udsatte Grønlændere. Erfaringer fra et modelprojekt om danskundervisning for socialt udsatte grønlændere. Rapporten er tilgængelig her: DIIS historiske udredning om afvikling af Grønlands kolonistatus Regeringen offentliggjorde den 18. januar 2007 Dansk Institut for Internationale Studiers historiske udredning om afvikling af Grønlands kolonistatus Regeringen imødekom i 2005 et ønske fra Grønlands landsstyre om at iværksætte en historisk udredning om omstændighederne i for- 196

197 bindelse med Grønlands ændrede status i riget ved ændringen af grundloven i Baggrunden for ønsket var bl.a. den grønlandske politiske debat om Grønlands status i riget, herunder en kritik, der var rejst af begivenhedsforløbet i Danmark og Grønland samt i FN i forbindelse med meddelelsen til FN om ophøret af Grønlands kolonistatus. Udredningen er tilgængelig her: Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder 197

198 Flygtninge og migranters rettigheder FLYGTNINGE OG MIGRANTERS RETTIGHEDER Relevante bestemmelser: FN s Flygtningekonvention. Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder art. 18 og art. 19. EMRK Tillægsprotokol No. 4, artikel 4. EMRK Tillægsprotokol 7, artikel Lovforslag Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.). Lovforslaget blev vedtaget den 1. juni Baggrund: Lovforslaget skulle navnlig gennemføre de ændringer af udlændingeloven, som følger af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker , herunder bl.a. en udvidelse af den såkaldte reflektionsperiode fra 30 dage til op til 100 dage (udrejsefrist ved administrativ udvisning af udlændinge, der har været udsat for menneskehandel), indsættelse af en særregel om hensyntagen til udlændinge ved afgørelse om udvisning og udvidelse af repræsentantordningen til uledsagede børn. Endvidere indebar lovforslaget en udvidelse af ordningen om eftersøgning af forældre til uledsagede børn og en forenkling af prøvelsen af modenhedsvurderingen. Herudover foreslås en mulighed for samkøring af oplysninger om evakuerede personer og en ændring af reglerne om indberetning af proformaægteskaber. Endelig foreslås visse ændringer, som er nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel. Instituttets vurdering: Bekæmpelse af menneskehandel I relation til udmøntningen af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker har Institut for Menneskerettigheder bemærket, at bestemmelsen i udlændingelovens 31 er uomtalt i udkastet. 198

199 Henset til, at 31 indebærer en generel forpligtelse for udlændingemyndighederne til i forbindelse med alle typer afgørelser inden for lovens område at påse, at de i bestemmelsen indeholdte udsendelsesværn ikke tilsidesættes, forudsætter Instituttet dels, at 31 iagttages og inddrages som led i enhver beslutning om udsendelse af en udlænding, jf. 30, der tidligere har været offer for menneskehandel, og dels at en konkret indsigelse om, at udsendelse vil indebære risiko for overlast ved en tilbagevenden, i overensstemmelse med den sædvanlige forståelse af de internationale normer, 31 fremstår som en direkte implementering af, behandles som en ansøgning om asyl, jf. udlændingelovens 7. Uledsagede mindreåriges adgang til asylsagsbehandling Institut for Menneskerettigheder har med lige dele beklagelse og bekymring konstateret, at proceduren for behandling af asylansøgninger indgivet af mindreårige uledsagede endnu ikke er bragt i overensstemmelse med de relevante internationale regler herom. I høringssvar af 1. oktober 2002 påpegede (dengang) Det Danske Center for Menneskerettigheder allerede, at den ordning, der senere blev indført ved lov nr. 60 af 29. januar 2003, er stærkt problematisk i relation til Danmarks internationale asyl- og menneskeretlige forpligtelser. Det grundlæggende problem ved den eksisterende ordning er, at den er baseret på, hvad der ud fra et administrativt synspunkt er fundet mest hensigtsmæssigt. Men at lade dette kriterium være udslagsgivende for udformningen af proceduren for behandlingen af asylansøgninger indgivet af uledsagede mindreårige er retligt uholdbart. Administrativ konveniens er i sig selv ikke et gangbart asylretligt princip. Flygtninge og migranters rettigheder Det afgørende er imidlertid, at de relevante internationale normer fordrer, at beskyttelsesbehovet og altså ikke, hvad der administrativt måtte betragtes som det mest opportune bliver styrende for valget af opholdsgrundlag. Anvendelse af alternative typer opholdstilladelser som (dagældende) udlændingelovs 9 c, stk. 3, nr. 1, vil i adskillige tilfælde kunne føre til, at en uledsaget mindreårig ikke opnår den anerkendelse som flygtning, den pågældende eventuelt ud fra en prima facie-vurdering i øvrigt måtte være berettiget til. Det turde være indlysende, at en sådan udhulning af asylinstituttet er åbenlyst uforeneligt med Danmarks internationale forpligtelser. Dertil kommer, at den nuværende udformning af udlændingelovens 7 ikke afspejler, at bestemmelsens karakter af retskrav reelt ikke er absolut. 199

200 Flygtninge og migranters rettigheder For så vidt angår ofre for menneskehandel, forudsætter Instituttet, at risikoen for eventuelle overgreb ved en tilbagevenden inddrages som en integreret del i en beslutning om udsendelse. Reference: Lov nr. 504 af 6. juni 2007 L 197, skriftlig fremsættelse 28. marts 2007: Tillæg A 6935 Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 937. Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d. 1. august Afstemningsresultat: Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 104 stemmer. Instituttets høringssvar af 19. marts 2007, udarbejdet af Kim U. Kjær. Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love. (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet). Baggrund: Lovforslaget vedrører de dele af regeringens handlingsplan fra marts 2006 om en ny Udlændingestyrelse, der kræver lovændring. Lovforslaget handler bl.a. om indførelse af en selv-servicemodel på familiesammenføringsområdet (ved ansøgning om familiesammenføring og om tidsubegrænset opholdstilladelse). Modellen skulle sikre en hurtigere sagsbehandling i tilfælde, hvor ansøgere opfylder de almindelige betingelser for at få opholdstilladelse og selv bidrager til at fremme sagens behandling. Endvidere medfører lovforslaget et ændret forsørgelseskrav i familiesammenføringssager. Det gældende godtgørelseskrav erstattes således af en bestemmelse, hvorefter det afgørende for vurderingen af forsørgelsesevne er, om der modtages hjælp efter aktivloven eller integrationsloven. Forslaget indebærer endvidere ændringer på studieområdet. Bl.a. er der pligt til at indberette til Udlændingeservice om udenlandske studerende, der ikke er studieaktive, eller som modtager offentlige ydelser. Menneskeretten: Forholdet til Persondataloven Med udkastet lægges der op til, at der i en række nærmere angivne tilfælde kan indhentes oplysninger fra bl.a. Arbejdsmarkedsportalen samt videregives oplysninger fra kommunalbestyrelserne uden samtykke fra den person, oplysningerne angår, jf. udkastets 1, nr. 9 og 17. Hermed sker der en (yderligere) udhulning af det samtykkeprincip, der normalt anses for at udgøre en grundpille i spørgsmål om indhentelse og videregivelse af 200

201 oplysninger. Instituttet finder det ikke indlysende, at f.eks. videregivelse af oplysninger under fravigelse af samtykkekravet som hævdet i bemærkningerne normalt vil være nødvendig for udførelsen af [den relevante] myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, myndigheden skal træffe, smh. Persondatalovens 8, stk. 2, nr. 3. Forlængelsesproceduren på asylområdet Det anføres i bemærkningerne, at spørgsmålet om anerkendte flygtninges fortsatte ophold i Danmark fremover skal bero på Udlændingeservices vurdering af, om situationen i flygtningenes hjemlande er ændret på en sådan måde, at opholdstilladelser til bestemte nationaliteter kan inddrages. Det er evident, at ændringer af generel karakter som f.eks. et systemskift i flygtningens hjemland kan give anledning til overvejelser om nægtelse af forlængelse af opholdtilladelser. Men sager om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse bør baseres på en helt konkret, individuel vurdering af flygtningens situation ved en eventuel hjemvenden, således som det bl.a. følger af FN s Flygtningekonventions art. 33 samt art. 3 EMRK. Flygtninge og migranters rettigheder Meddelelse af opholdstilladelse for en kortere periode Samme sted i bemærkningerne, foreslås det, at såfremt Udlændingeservice efter en generel vurdering finder, at det må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele perioden [på syv år], vil tilladelsen dog kunne gives for en kortere periode, f.eks. hvis asyltilladelsen er givet på baggrund af de aktuelle forhold i hjemlandet. Rent bortset fra, at meddelelse af opholdstilladelser til flygtninge i sagens natur er knyttet snævert til den enkelte ansøgers aktuelle situation i hjemlandet, vil en sådan ordning indebære nogle ganske besynderlige og retligt uhensigtsmæssige konsekvenser. Selv om en afgørelse om nægtelse af forlængelse truffet af Udlændingeservice vil blive efterprøvet af Flygtningenævnet, taler integrationshensyn efter Instituttets vurdering med betydelig styrke imod den foreslåede ordning. Det må anses for givet, at den enkelte flygtnings incitament til at indgå engageret i et integrationsprogram svækkes markant, når den pågældende uden nødvendigvis at forstå baggrunden herfor meddeles opholdstilladelse af en kortere varighed end flertallet af de øvrige anerkendte flygtninge. Instituttets vurdering: IMR finder generelt, at bemærkningerne til udkastet på flere punkter er utilstrækkelige og upræcise og derved skaber uklarhed om de enkelte foreslåede bestemmelsers nærmere indhold. Med hensyn til forslaget om ad- 201

202 Flygtninge og migranters rettigheder gangen til i en række nærmere angivne tilfælde at tillade indhentelse og videregivelse af oplysninger uden samtykke, er det Instituttets vurdering, at en sådan fravigelse af samtykkekravet savner en reel begrundelse. Endelig påpeger Instituttet, at den foreslåede nye forlængelsesprocedure på asylområdet om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til (tilsyneladende) hele nationaliteter er retligt uholdbar, samt at meddelelse af tilladelser for en kortere periode i visse tilfælde stiller Udlændingeservice i en noget uhensigtsmæssig dobbeltrolle og desuden må antages at have negative konsekvenser for integrationsprocessen. Reference: Lov nr. 89 af 30. januar L 17, skriftlig fremsættelse 4. oktober Tillæg A 270. Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 374. Lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love (indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. februar Afstemningsresultat: Lovforslaget enstemmigt vedtaget med 113 stemmer. Instituttets notat af d. 16.oktober 2006, udarbejdet af Kim U. Kjær. Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.). Baggrund: Forslaget udmønter dele af regeringens aftale om fremtidig indvandring herunder indførelse af en indvandringsprøve ved opholdstilladelse som ægtefællesammenført og religiøs forkynder, indførelse af en integrationseksamen som betingelse for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp, udvidelse af jobkortordningen og indførelse af green card-ordning for udlændinge med særlige kvalifikationer. Menneskeretten: Om indvandringsprøven ved familiesammenføring Indvandringsprøven forslås indført efter nederlandsk forbillede. Efter det for instituttet oplyste, har der i Nederlandene været rejst spørgsmål om den nederlandske integrationsprøves overensstemmelse med EMRK s artikel 8. Flere uafhængige immigrationseksperter gav allerede før den nederlandske prøves indførelse udtryk for, at den ville blive en effektiv og meget selektiv barriere mod indvandring, idet primært veluddannede og/eller rige udlændinge samt tilbagevendende indvandrere ville kunne opfylde prøvekravet; desuden fandtes den forsinkelse af familiesammenføringen, som prøven ofte måtte forventes at medføre, at kunne udgøre en krænkelse 202

203 af EMRK s artikel 8. Resultatet af indførelsen af indvandringsprøven har da også været, at antallet af ansøgninger om familiesammenføring i Nederlandene er faldet dramatisk. Instituttet er af den opfattelse, at indførelsen af en dansk indvandringsprøve uden tilgængelige undervisningstilbud ligeledes må forventes at føre til et betydeligt fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring, idet mange særligt dårligt uddannede udlændinge formentlig vil mene sig ude af stand til at bestå prøven og muligvis også på grund at de dermed forbundne udgifter helt vil undlade at forsøge at kvalificere sig til at bestå prøven ved indkøb af undervisningsmateriale og selvstudium. Der henvises herved til oplysningerne fra Flygtningehjælpen om, at kursister i Danmark normalt vil skulle have 250 timers undervisning, før de er i stand til at klare det til indvandringsprøven svarende Modul 1 på Danskuddannelse 1 og 2 (bl.a. fordi de ofte ikke har et skriftligt sprog at støtte sig til, men skal gennem en alfabetisering). Flygtninge og migranters rettigheder I EU er det opfattelsen, at retten til familiesammenføring i sig selv er en forudsætning for integration. Selv om Danmark ikke er bundet af Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring, bør det bemærkes, at det også i direktivets betragtning nr. 4 anføres, at familiesammenføring bidrager til at skabe en sociokulturel stabilitet, der letter tredjelandsstatsborgernes integration i medlemsstaterne. Direktivet afskærer ikke medlemsstaterne fra at stille betingelser for udøvelsen af retten til familiesammenføring, men det skal bemærkes, at artikel 7, stk. 2, om integration ikke er formuleret således, at der kan stilles integrationsbetingelser. I øvrigt bestemmes det i direktivet, at med hensyn til flygtninge og/eller flygtninges familiemedlemmer, kan integrationsforanstaltninger først anvendes, når de pågældende har fået bevilget familiesammenføring, jf. artikel 7, stk. 2, sidste pkt. Direktivet er som nævnt ikke bindende for Danmark, men både det menneskeretlige krav på respekt for familielivet og almindelige ligebehandlings- og retfærdighedsprincipper taler efter instituttets opfattelse mod indførelsen af et krav om en bestået indvandringsprøve. Retten til at leve sammen med nære slægtninge medfører forpligtelser for staten, som ved afgørelse af ansøgninger om familiesammenføring skal finde den rette balance mellem individets og samfundets modstridende interesser. Prøvekravet rummer store retssikkerhedsmæssige problemer. Det vil imidlertid ramme ægtefæller med lav indkomst og en svag uddannelsesmæssig baggrund særligt hårdt. De kan enten blive afskåret fra at få opholdstilladelse 203

204 Flygtninge og migranters rettigheder eller vil skulle investere væsentligt længere tid og flere penge end andre for at kunne bestå prøven. Selv om det udtrykkeligt anføres i lovforslagsbemærkningerne, at prøvekravet ikke stilles, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil stride mod EMRK s artikel 8, kan der opstå artikel 8-problemer i det omfang, personer med et artikel 8-krav på ægtefællesammenføring afholder sig fra at søge om opholdstilladelse, fordi de mener sig afskåret fra at bestå prøven. Det må herved tages i betragtning, at det langt fra er klart, om en person har et artikel 8-krav på ægtefællesammenføring; som et minimum bør det derfor fremgå af regelgrundlaget, at der er mulighed for at få en forhåndsudtalelse fra udlændingemyndighederne om et eventuelt artikel 8-krav. Generelt er instituttet dog af den opfattelse, at prøvekravet ikke bør stilles; under alle omstændigheder bør ægtefæller til flygtninge, på grund af de særlige problemer, der gør sig gældende for dem, undtages fra prøvekravet ligesom det er tilfældet i Nederlandene. Om indvandringsprøven for religiøse forkyndere m.v. Efter lovforslaget skal også religiøse forkyndere m.v. have bestået en indvandringsprøve som en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse. Fra statens side tilbydes ikke støtte til uddannelsessteder for de religiøse minoriteters forkyndere, og menighederne selv har ofte ikke ressourcer hverken økonomiske eller faglige til at oprette uddannelsessteder for præster m.v. Derfor tillader staten, at de religiøse minoriteter henter deres forkyndere m.v. udefra, i det omfang minoriteten har behov herfor. Udenlandske forkynderes mulighed for at opnå opholdstilladelse er bl.a. begrundet i hensynet til befolkningen her i landet, herunder hensynet til, at herværende trossamfund kan rekruttere forkyndere, og at bl.a. herboende udlændinge har en reel mulighed for at udøve deres religion her i landet (se lovforslagsbemærkningerne til lovforslag L 171 om ændring af udlændingeloven, fremsat 20. februar 2004). Det er en del af religionsfriheden, at menigheden som udgangspunkt selv kan vælge sine religiøse ledere uden statslig indblanding. Lovforslaget vil berøre alle de religiøse minoritetssamfund i Danmark, om end i forskellig grad. Den romersk-katolske kirke og de muslimske menigheder er eksempler på de trossamfund, der må forventes at blive mest berørt af lovforslaget. 204

205 Det forhold, at religionsfriheden er en af de bærende værdier i det danske samfund, og at religionsfriheden understøttes af Danmarks menneskeretlige forpligtelser, tilsiger efter instituttets opfattelse forsigtighed i forhold til indførelse af lovmæssige indgreb, der kan have store og negative konsekvenser for den reelle mulighed for religionsudøvelse i Danmark. Det foreliggende lovforslag vil med stor sandsynlighed få sådanne negative følger. Den foreslåede indvandringsprøve vil således kunne udgøre en stor barriere for religiøse forkyndere, der ønsker at komme til Danmark. Følgen heraf vil sandsynligvis være en betragtelig reduktion i antallet af forkyndere, der kan virke i de religiøse minoriteters menigheder. Resultatet vil være en begrænsning af den reelle mulighed for herboende danskeres og udlændinges religionsudøvelse og en reel indskrænkning af religionsfriheden. Kravet om indvandringsprøven bør derfor være underbygget af en overordentligt tungtvejende saglig grunde. I øvrigt er det at kunne tale og forstå dansk efter Instituttets opfattelse ikke en afgørende forudsætning for, at religiøse forkyndere m.v. kan forstå og støtte danske samfundsværdier, og det udgør ikke per se en trussel mod den offentlige tryghed m.v., hvis en udenlandsk forkynder ikke har kendskab til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder. Flygtninge og migranters rettigheder Da det ikke er et trossamfunds eller en forkynders primære funktion at fremme integrationen, men at udføre sjælesorg og forestå gudstjenester og handlinger i forbindelse med eksempelvis fødsel, giftermål og dødsfald, og da prøvekravet kan få uforholdsmæssigt store negative konsekvenser for religionsudøvelsen i Danmark, jf. ovenstående, bør dette krav efter instituttets opfattelse ikke stilles som betingelse for opholdstilladelse for udenlandske forkyndere m.v. Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at instituttet ikke deler opfattelsen af, at det er positivt, hvis religiøse forkyndere spiller en aktiv rolle i integrationen af menighedens medlemmer i det danske samfund (hvis menighedens sammensætning i øvrigt gør en sådan rolle relevant). Instituttet kan for så vidt støtte, at religiøse forkyndere, missionærer, ordensfolk m.v. efter at have opnået opholdstilladelse og startet deres virke i Danmark tilbydes kursus i dansk samfundslære med det formål at øge kendskabet til danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder. Reference: Lov nr. 379 af 25. april L 93, skriftlig fremsættelse 29. november 2006: Tillæg A Lovforslag som vedtaget: Tillæg C

206 Flygtninge og migranters rettigheder Lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft den 1. maj Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 56 stemmer mod 54. Instituttets notat af 9. januar, udarbejdet af Eva Ersbøll og Eva Maria Lassen. Titel: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse). Baggrund: Lovforslaget er en udmøntning af regeringens aftale af 11. maj 2007 med DF om et nyt tilbud til afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse. Lovforslaget indebærer, at der kan indgås kontrakter med afviste asylansøgere om et samlet opkvalificeringsforløb i Danmark og hjemlandet, økonomisk støtte til tilbagevenden og hjælp til bolig og beskæftigelse i hjemlandet. Menneskeretten: Instituttet er ikke blevet bedt om et høringssvar angående lovforslaget. Reference: Lov nr.: 507 af 6. juni L 218, skriftlig fremsættelse 16. maj 2007: Tillæg A Lovforslag som vedtaget: Tillæg C 988. Lov om ændring af udlændingeloven (Kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse). Ikrafttrædelse: Loven træder i kraft d. 8. juni Afstemningsresultat: Lovforslaget vedtaget med 59 stemmer mod 48. Titel: Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig opholdstilladelse til afviste asylansøgere fra lande under fredsopbygning, indtil tvungen hjemsendelse er mulig. Af Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV), Morten Østergaard (RV), Steen Gade (SF), Ole Sohn (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Baggrund: Beslutningsforslaget pålagde regeringen at begrænse brugen af negative motivationsfremmende foranstaltninger og give afviste asylansøgere, som ikke kunne tvangsudsendes, midlertidig opholdstilladelse ved at udvide anvendelsesområdet for 18-måneders-reglen. Reference: B 81. Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig opholdstilladelse til afviste asylansøgere fra lande under fredsopbygning, indtil tvungen hjemsendelse er mulig. Fremsat d. 1. februar Tillæg A Afstemningsresultat: Beslutningsforslaget forkastet, idet 19 stemte for, 91 imod. 206

207 Titel: Forslag til folketingsbeslutning om begrundelse af afslag på ansøgninger om indfødsret. Fremsat af Simon Emil Ammitzbøll (RV), Marianne Jelved (RV), Morten Østergaard (RV), Pernille Frahm (SF), Ole Sohn (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Baggrund: Med beslutningsforslaget ville forslagsstillerne pålægge regeringen at foretage de nødvendige ændringer, således at det sikredes, at alle afslag på ansøgninger om indfødsret anførtes en rimelig begrundelse, herunder afslag, som skyldtes en negativ vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste. Reference: B 139. Forslag til folketingsbeslutning om asylansøgeres mulighed for arbejde og praktik. Fremsat d. 28. marts Tillæg A Efter første behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Flygtninge og migranters rettigheder Titel: Forslag til folketingsbeslutning om asylansøgeres mulighed for arbejde og praktik. Fremsat af Troels Ravn (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Hüseyin Arac (S), Lotte Bundsgaard (S), Anne-Marie Meldgaard (S), Bjørn Medom Nielsen (S). Baggrund: Ifølge beslutningsforslaget skulle asylansøgere have adgang til lønnet arbejde og lønnet praktik, indtil de enten havde fået asyl i Danmark, eller der var skabt mulighed for, at de kunne hjemsendes. Reference: B 139. Forslag til folketingsbeslutning om asylansøgeres mulighed for arbejde og praktik. Fremsat d. 30. marts Tillæg A Afstemningsresultat: Beslutningsforslag forkastet, idet 51 stemte for, 66 imod. 2. Domme fra danske domstole Højesteret: U H Afslag på asyl hjemvist til fornyet behandling ved Flygtningenævnet. 207

208 Flygtninge og migranters rettigheder En jugoslavisk statsborger, A, ansøgte efter ankomst til Danmark i juni 1999 om asyl, efter at han i Jugoslavien var blevet idømt fængsel i 2 år for at udeblive fra militærtjeneste. Udlændingestyrelsen afslog ansøgningen, og afgørelsen blev stadfæstet af Flygtningenævnet. A indbragte afslaget på asyl for domstolene. Efter at Højesteret i december 2003 havde hjemvist sagen til landsretten, genoptog Flygtningenævnet behandlingen af sagen og traf herefter en ny afgørelse, hvor A igen blev nægtet opholdstilladelse, denne gang med den begrundelse, at det ikke var sandsynliggjort, at A havde været i konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser. A indbragte det nye afslag for domstolene. Højesteret fastslog, at spørgsmålet, om det er berettiget at stille de betingelser for asyl, som Flygtningenævnet havde lagt vægt på, og som bl.a. angår bevistema og bevisbyrde, er et retsspørgsmål, som uanset endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens 56, stk. 8, er underlagt domstolenes prøvelse. Flygtningenævnet havde lagt til grund, at A var blevet idømt to års fængsel for at udeblive fra militærtjeneste, og det måtte lægges til grund, at hæren forud for indkaldelsen af A havde begået alvorlige overgreb på civilbefolkningen. Under disse omstændigheder havde det ikke været berettiget at stille krav om, at A herudover skulle sandsynliggøre, at han var i konkret risiko for at skulle udføre eller medvirke til krigsforbrydelser. Højesteret hjemviste derfor sagen til Flygtningenævnet. (Dissens for at afvise sagen.) Østre og Vestre Landsret: U /2Ø Kommunes praksis om at lade visiterede flygtninge bo på tidsbegrænsede lejekontrakter var i strid med integrationslovens 12. Tvangsbøder pålagt kommunalbestyrelsesmedlemmer i anledning heraf. Gentofte Kommune fulgte den praksis at lade visiterede flygtninge bo på tidsbegrænsede lejekontrakter og anførte til støtte herfor navnlig, at dette var en følge af kommunens atypiske forhold, idet kommunen ikke rådede over almennyttige boliger m.v. i større omfang. Udtalt, at en naturlig sproglig fortolkning af integrationslovens 12, stk. 1, jf. stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til at anvise flygtninge»en permanent bolig«indebærer en pligt til at anvise en bolig uden tidsbegrænsning og ikke blot en selvstændig bolig. Den særlige sammensætning af boligmassen i kommunen kunne ikke tillægges betydning for afgørelsen. Det var således i strid med integrationslovens 12 at anvise flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterede, lejemål med tidsbegrænsning. Integrationslovens 15 gør ikke udtømmende op med de reaktionsmuligheder, der er i forhold til en kommunes 208

209 afgørelser vedrørende boligplacering i henhold til loven, og der var i medfør af den kommunale styrelseslovs 48 og 50 b hjemmel til at pålægge de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der havde stemt for at udleje boliger til anviste flygtninge på midlertidige lejekontrakter, tvangsbøder. 3. Udtalelser fra Folketingets Ombudsmand Der er ikke i perioden offentliggjort udtalelser vedrørende flygtninge og migranters rettigheder. 4. Domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Der er ikke i perioden offentliggjort domme vedrørende flygtninge og migranters rettigheder. 5. Udtalelser og konkrete sager fra komitéerne Flygtninge og migranters rettigheder Udtalelse: Europarådets Menneskerettighedskommissær. For så vidt angår situationen for etniske minoriteter, indvandrere og flygtninge indeholder rapporten en række anbefalinger. I forbindelse med familiesammenføring anbefales for eksempel, at 24 års-grænsen ændres til en 21 års-grænse, at kravet om at kunne stille bankgaranti fjernes, og at grænsen for at familiesammenføre børn hæves fra 14 til 17 år. Mht. asylansøgere anbefales det, at der findes en alternativ løsning til det nuværende system, hvor afviste asylansøgere, der ikke kan udvises, opholder sig på ubestemt tid på asylcentrene. Desuden anbefales det, at Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet igen bliver repræsenteret i Flygtningenævnet. Reference: Memorandum to the Danish Government Assessment of the progress made in implementing the 2004 recommendations of The Council of Europe, Commissioner for Human Rights 11. juli 2007 UNHCR: FN s Flygtningehøjkommissariat FN s Flygtningehøjkommissariat kom i december 2006 med en rapport om Irak. I rapporten står der bl.a. at den irakiske regering er ude af stand til at beskytte sin befolkning, og at næsten en halv million mennesker er drevet på flugt indenfor det sidste år. På den baggrund konkluderer FN, at iraki- 209

210 Flygtninge og migranters rettigheder ske asylansøgere fra det sydlige og centrale Irak bør få beskyttelse i de lande, de søger asyl i. Ifølge Dansk Flygtningehjælp bør rapportens konklusioner få Flygtningenævnet til at genoptage afsluttede irakiske asylsager. Note: UNHCR s rapport findes på Konkrete sager: Der er ikke i perioden offentliggjort konkrete sager vedrørende flygtninge og migranters rettigheder. 6. Regeringsinitiativer Vilkårsforbedringer på asylcentrene I 2006 tilførte regeringen 37,6 millioner kr. til forbedringer af forholdene på asylcentrene, herunder især for børnefamilier. Vilkårsforbedringerne gælder også for afviste asylansøgere, og midlerne skal også bruges til støtte for hjemvendte asylansøgere i hjemlandet. I 2007 og 2008 er der tilført henholdsvis 47,3 og 44,5 millioner kr. til videreførelse af initiativerne. Som led i regeringens bestræbelser tilbydes alle børnefamilier på asylcentrene fra marts 2007 og frem mod sommeren 2007 indkvartering på to værelser. Endvidere blev der i sommeren 2006 indført selvhusholdning på Center Avnstrup, hvilket har vist sig at skabe mere trivsel på centrene og styrke familierelationerne. Regeringen har derfor udvidet ordningen, således at afviste asylansøgere, som er indkvarteret på Center Sandholm, også vil få tilbud inden for de nuværende lovmæssige rammer om kostpenge og mulighed for selv at lave mad. 7. Andet EU Kommissionens grønbog om det fremtidige fælles europæiske asylsystem Denne grønbog har til formål at afgrænse mulige løsninger inden for de eksisterende EU-rammer med henblik på gennemførelse af anden fase af opbygningen af det fælles europæiske asylsystem. Målene for anden fase bør være at opnå både en højere fælles beskyttelsesstandard og større lighed med hensyn til beskyttelsen i EU og at sikre større solidaritet mellem EUmedlemsstaterne. 210

211 I denne anden fase er det vigtigt, at der anvendes en integreret og bred tilgang til asyl og at søge at forbedre alle aspekter i forbindelse med asylprocessen lige fra det øjeblik en person søger beskyttelse i EU, og indtil der er fundet en varig løsning for dem, der har behov for international beskyttelse. Det er i overensstemmelse med en sådan tilgang afgørende 1) at forbedre betingelserne for personer, der søger beskyttelse i EU, således at de effektivt kan indgive og gå videre med deres ansøgninger, og der kan tages hensyn til deres individuelle behov og 2) at sætte alle de parter, der indgår i asylprocessen, bedre i stand til at varetage deres arbejde tilfredsstillende og dermed forbedre den generelle kvalitet af sagsbehandlingen i denne proces. Det er også nødvendigt at give de nationale myndigheder passende værktøjer, der sætter dem i stand til at foretage en effektiv forvaltning af strømmene af asylansøgere og forebygge svindel og misbrug effektivt, således at asylsystemets integritet og troværdighed kan bevares. Green paper on asylum, COM (2007) 301, af 6. juni Grønbogen findes på LexUriServ.do?uri=COM:2007:0301:FIN:DA:HTML Flygtninge og migranters rettigheder Konference om dansk indfødsret i europæisk sammenhæng Den 14. juni afholdt IMR en konference om indfødsretten og de statsborgerretlige udviklingstendenser i Europa, og det kom frem, at Danmark halter godt bagefter mange andre lande. Eva Ersbøll, forsker ved Instituttet, har sammen med forskere fra andre EU-medlemslande offentliggjort en gennembearbejdet, systematisk sammenlignende undersøgelse, NATAC, om retten til statsborgerskab. Danmark har den ældste lov fra 1950 om indfødsret i Norden. Næsten alle andre nordiske lande har fået nye love efter år 2000, og samme billede tegner sig i andre europæiske lande. Danmark har skabt et ekskluderende samfund, mens man i NATAC-projektet anbefaler, at der lovgives ud fra inkluderende, demokratiske og menneskeretlige principper. Et manglende statsborgerskab kan bl.a. ramme statsløse og flygtninge, der i realiteten ikke har et andet land, og de kan komme til at leve et helt liv uden at få del i demokratiets hverdag med stemmeret etc. Keep them Safe kampagnen 20 humanitære organisationer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige lancerede i september 2007 en fælles nordisk kampagne: Keep Them Safe. Kampagnen sender en kraftig opfordring til de nordiske landes myndigheder om at følge anbefalingerne fra FN s Flygtningeorganisation (UNHCR), som nu igen henstiller, at flygtninge fra det sydlige og centrale 211

212 Flygtninge og migranters rettigheder Irak får asyl. Ifølge UNHCR er der ingen tvivl om, at mennesker, som flygter fra vold og væbnede konflikter, ikke altid får den beskyttelse, de har behov for. Allerede i december 2006 anbefalede UNHCR at give asyl til irakere fra den centrale og sydlige del af Irak. Det budskab har UNHCR gentaget flere gange, senest i august Alligevel sidder cirka 560 irakere stadig og venter på danske asylcentre i et tomrum uden en afklaring af deres fremtid, uden ret til at arbejde og til at forsørge sig selv og deres børn og uden reel mulighed for at vende hjem. Tidligere i år fastslog Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en sag mod Nederlandene, at de europæiske landes myndigheder skal tage UN- HCR s anbefalinger i betragtning ved vurdering af asylsager, og at personer, der tilhører en bestemt befolkningsgruppe, som er særligt udsat for grove overgreb i hjemlandet, ikke behøver bevise, at de er individuelt forfulgt. De danske organisationer bag kampagnen sender derfor en kraftig opfordring til de danske myndigheder om at ændre deres praksis nu og give beskyttelse til dem, der reelt er forfulgt. Udover Det Danske Institut for Menneskerettigheder støtter også Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, Amnesty International og FN-Forbundet op om den danske del af Keep Them Safe -kampagnen. Note: Læs mere om kampagnen på: Rapport: Rockwool Fondens undersøgelse af Starthjælpen, 25. april 2007 Indførslen af den nedsatte kontanthjælp - den såkaldte starthjælp - får flere flygtninge i arbejde. Forskningsenhedens analyse sætter fokus på, i hvilken udstrækning starthjælpen har påvirket målgruppens beskæftigelsesgrad. Den beskæftigelsesmæssige effekt - 5 mere i beskæftigelse ud af hundrede - skal dog holdes op mod de omkostninger, der er ved, at ganske mange familier lever på nedsat ydelse i mange år. Reference: Rockwool Fondens Forskningsenhed, april Notat vedr. Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love (Opfølgning på regeringens handlingsplan for en nyorientering af Udlændingestyrelsen m.v. indførelse af en self-servicemodel, nyt og forenklet forsørgelseskrav i familiesammenføringssager og reform af studieområdet) 212

213 Instituttets vurdering: Institut for Menneskerettigheder finder generelt, at bemærkningerne til udkastet på flere punkter er utilstrækkelige og upræcise og derved skaber uklarhed om de enkelte foreslåede bestemmelsers nærmere indhold. Med hensyn til forslaget om adgangen til i en række nærmere angivne tilfælde at tillade indhentelse og videregivelse af oplysninger uden samtykke, er det Instituttets vurdering, at en sådan fravigelse af samtykkekravet savner en reel begrundelse. Endelig påpeger Instituttet, at den foreslåede nye forlængelsesprocedure på asylområdet om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser til (tilsyneladende) hele nationaliteter er retligt uholdbar, samt at meddelelse af tilladelser for en kortere periode i visse tilfælde stiller Udlændingeservice i en noget uhensigtsmæssig dobbeltrolle og desuden må antages at have negative konsekvenser for integrationsprocessen. Reference: Instituttets notat af 16. oktober 2006, udarbejdet af Kim U. Kjær Migrant Integration Policy Indexet British Council og Migration Policy Group står bag Migrant Integration Policy Indexet som er støttet af EU-kommissionen og som benytter over 130 forskellige indikatorer til at skabe et multifacetteret billede af de lovgivningsmæssige og integrationspolitiske muligheder for at give etniske minoriteter adgang til at bidrage til det danske samfund. Indexet dækker seks områder: Familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, politisk deltagelse, statsborgerskab, antidiskrimination og arbejdsmarkedet. Hensigten med Indexet er at skabe et fundament for en oplyst og konstruktiv debat for integrationspolitik. Migrant Integration Policy Indexet er blevet til med oplysninger fra 25 partnere i 19 lande. Institut for Menneskerettigheder har stået for faktuel information om danske forhold på områderne: Familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, politisk deltagelse, statsborgerskab og arbejdsmarkedet. Flygtninge og migranters rettigheder 213

214 Udvalgt litteratur UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER 2007 Andersen, Erik André og Lindsnæs, Birgit Towards new global strategies: public goods and human rights Leiden: Martinus Nijhoff Publishers, 2007 Askola, Heli Legal responses to trafficking in women for sexual exploitation in the European Union Oxford: Hart Publishing, 2007 Bartleett, Peter; Lewis, Oliver og Thorold, Oliver Mental disability and the European convention on Human Rights Leiden: Martinus Nijhoff, 2007 Council of Europe The fight against terrorism: Council of Europe standards, 4th edition Strasbourg: Council of Europe, 2007 Council of Europe (CoE). Venice Commision Can excessive length of proceedings be remedied? Strasbourg: Council of Europe, 2007 Craig, Ronald Systematic discrimination in employment and the promotion of ethnic equality Leiden: Martinus Nijhoff Publishers, 2007 Crawshaw, Ralph; Cullen Stuart og Williamson, Tom Human rights and policing Leiden: Martinus Nijhoff Publishers, 2007 Dansk Institut for Internationale Studier Menneskerettighederne brugt og misbrugt København: Dansk Institut for Internationale Studier, 2007 Foighel, Isi The miracle in Denmark: the rescue of the Jews København: Christian Ejlers, 2007 Frank Jørgensen, Rikke og Slavensky, Klaus Implementing human rights: essays in honour of Morten Kjærum København: Institut for Menneskerettigheder, 2007 Institut for Menneskerettigheder Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, Udredning Nr. 5 København: Institut for Menneskerettigheder, 2007 Institut for Menneskerettigheder Hvidbog: Debatten om Det Danske Center for Menneskerettigheder København: Institut for Menneskerettigheder,

215 Institut for Menneskerettigheder Menneskerettigheder Hver Dag; Et materialekatalog over publikationer København: Institut for Menneskerettigheder, 2007 Kirkemann Boesen, Jakob og Martin, Thomas Applying a rights-based approach: an inspirational guide for civil society København: Institut for Menneskerettigheder, 2007 Kjølbro, Jon Fridrik Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: for praktikere København: Jurist- og Økonomforbundet, 2007 Udvalgt litteratur Lagoutte, Stéphanie; Sano, Hans-Otto og Smith, Peter Scharff Human rights in turmoil: facing threats, consolidating achievements Leiden: Martinus Nijhoff Publishers 2007 Lippert-Rasmussen, Kasper og Ryberg, Jesper Født og forbliver lige og frie? : om diskrimination og etik København: Museum Tusculanum, Oetheimer, Mario Freedom of expression in Europe: case-law concerning Article 10 of the European Convention on Human Rights Strasbourg: Council of Europe, 2007 Rehman, Javaid og Breau, Susan C. Religion, human rights and international law: a critical examination of Islamic practices Leiden: Martinus Nijhoff Publishers, 2007 Schiek, Dagmar; Waddington, Lisa og Bell, Mark Cases, materials and text on national, supranational and international non-discrimination law Oxford: Hart, 2007 Tranberg, Charlotte Bagger Nødvendig behandling af personoplysninger: proportionalitetsprincippets krav om nødvendighed i forhold til den dataansvarliges behandling af personoplysninger efter persondatalovens centrale behandlingsbestemmelser København: Jurist og Økonomforbundet, 2007 UN-DESA, OHCHR og IPU From Exclusion to Equality Realizing the right of ppersons with disabilities, United Nationns

216 Udvalgt litteratur Udvalgte menneskeretlige artikler Bruun Nielsen, Ole Menneskerettigheder og miljøbeskyttelse Juristen 2007 Christoffersen, Jonas Positive forpligtelser i menneskeretten EU-ret & menneskeret 2007 Kessing, Peter Vedel Menneskerettighedernes anvendelsesområde Juristen 2007 Ketscher, Kirsten Menneskerettigheder og lovgivers vilje Juristen 2007 Liisberg, Maria Ventegodt Lige muligheder ad rettens vej Blindesagen. No. 5, 2006 Lorenzen, Peer Menneskerettighedsdomstolens sagssituation Juristen 2007 Pagh, Peter Bopælspligt, menneskerettigheder og EU-ret Ugeskrift for retsvæsen 2007 Palmer Olsen, Henrik Magtfordelingen og menneskerettighederne EU-ret & menneskeret Palmer Olsen, Henrik Omfatter diskriminationsforbuddet i EMRK art. 14, jf. P1-1, retten til at drive erhverv? Ugeskrift for retsvæsen

217 MENNESKERETLIG INFORMATION Institut for Menneskerettigheder (IMR) Institut for Menneskerettigheder har fået nye hjemmesider. IMR har lagt hjemmesiderne: humanrights.dk og menneskeret.dk sammen for at kombinere den faglige styrke i humanrights.dk med den brede formidling i menneskeret.dk. Institut for Menneskerettigheder s hjemmeside findes i både en dansk og en engelsk version. Hjemmesiden informerer om Instituttets arbejdsområder og der offentliggøres pressemeddelelser og artikler. Hjemmesiden indeholder desuden en samling på engelsk af officielle og supplerende rapporter, samt individuelle afgørelser fra FN og Europarådets kontrolorganer og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: (engelsk version) (dansk version) Mangfoldighedsledelse og ligebehandling på arbejdsmarkedet Formålet med mangfoldighed.dk er at formidle den brede vifte af aktiviteter Institut for Menneskerettigheder har i feltet mangfoldighedsledelse og ligebehandling på arbejdsmarkedet. Menneskeretlig information Mangfoldighed i arbejdslivet (MIAprojektet) MIA-prisen er en frontløberpris til private og offentlige virksomheder, der aktivt fremmer mangfoldighed og forhindrer forskelsbehandling. MIA-prisen blev indstiftet af Institut for Menneskerettigheder i 2003 og er blevet uddelt i 2004 og i 2005 og bliver uddelt årligt. Prisen er finansieret af EU, der har vedtaget to direktiver, der skal sikre, at alle behandles lige uanset etnisk oprindelse, religion, handicap, alder og seksuel orientering. Human Rights and Businessprojektet Human Rights and Businessprojektet oplyser om virksomheders menneskeretlige ansvar. Her-udover præsenteres en række indikatorer, der kan benyttes af virksomheder til at vurdere, i hvil-ket omfang de lever op til de menneskeretlige standarder, der er fastlagt i konventionerne. Pro-jektet er baseret på et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Dansk Industri og Industrialiseringsfonden for Udviklingslande. Human Rights Compliance Assessment A tool for better Business Practices HRCA (Human Rights Compliance Assessment) er et redskab, som er lavet for at hjælpe virk-somhederne med at identificere eventuelle krænkelser af menneskerettighederne, der opstår som følge af deres aktiviteter, og som rammer ansatte, lokalbefolkningen eller andre interes-senter. Det interaktive web baserede værktøj benytter 350 spørgsmål og over 1000 indikatorer til at identificere menneskeretlige problemstillinger og komme med anbefalinger. Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (NHRI) Dette er den officielle hjemmeside for Nationale Menneskerettighedsinstitutioner (National Hu-man Rights Institutions). Hjemmesiden er udviklet i et samarbejde mellem Institut for Menne-skerettigheder og sekretariatet for Højkommissæren for Menneskerettigheder

218 Udvalgte klagemuligheder UDVALGTE KLAGEMULIGHEDER Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EF-Domstolen og FN s Overvågningskomitéer; såfremt nationale klagemuligheder er udtømt. Borgerrådgiveren Borgerrådgiveren behandler klager over blandt andet Københavns kommunes sagsbehandling, udførelsen af praktiske opgaver og personalets opførelse, herunder diskrimination i forbindelse med kommunes behandling. Borgerrådgiveren vejleder om klagesystemet og mægler i sager om diskrimination. Danmarks Domstole Hjemmesiden indeholder blandt andet gode råd og blanketter, om hvordan man gør, hvis man som part, vidne eller i øvrigt skal i forbindelse med Danmarks Domstole. Man kan også finde din retskreds eller finde oplysninger om det danske retssystem, herunder information om offentlig retshjælp. Datatilsynet Datatilsynet, fører tilsyn med enhver behandling, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, bortset fra behandlinger der foretages for domstolene. Datatilsynet vejleder og rådgiver offentlige myndigheder og private vedrørende behandling af oplysninger. Herudover kan Datatilsynet behandle klagesager, egen driftsager, ansøgninger og anmeldelser. Endelig kan Datatilsynet udføre inspektioner af offentlige myndigheder, samt private virksomheder, der har fået tilladelse til behandling af personoplysninger. Den Europæiske Ombudsmand Som statsborger eller som person eller virksomhed/organisation med bopæl/hjemsted i en medlemsstat kan man klage til Ombudsmanden over tilfælde af fejl eller forsømmelser, herunder handlinger i modstrid med EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder, foretaget af EU s institutioner og organer. Folketingets Ombudsmand Ombudsmanden skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan Ombudsmanden tage principielle sager op på eget initiativ. Endelig kan Folketingets Ombudsmand inspicere ethvert tjenestested der hører under hans virksomhed, herunder særligt fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende. Forbrugerombudsmanden Forbrugerombudsmandens rolle er bl.a. at føre tilsyn med, at markedsføringsloven bliver over-holdt. Forbrugerombudsmanden behandler blandt andet klager om diskriminerende markeds-føring, idet reklamer og anden form for markedsføring ikke må være diskriminerende for eksempel med hensyn til race, nationalitet, religion, køn eller alder

219 Flygtningenævnet Flygtningenævnet behandler, som administrativ klageinstans, klager over afgørelser vedrørende asyl truffet af Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets afgørelser er endelige. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling er oprettet af Institut for Menneskerettigheder. Klagekomitéens opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan også behandle klager over, at en person er blevet ud-sat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. På hjemmesiden findes oplysninger om klagekomitéen arbejde, oplysninger om afgørelser og en klagevejledning på forskellige sprog, tillige med en mulighed for at udfylde klageskemaet på hjemmesiden. Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Det er gratis at rejse en sag for nævnet. Hensigten er at give den enkelte borger en gra-tis og lettere adgang til at få afgjort en sag om kønsdiskrimination. Udvalgte klagemuligheder Pressenævnet Under massemediernes adgang til at indsamle og offentliggøre informationer skal massemedierne samtidig anerkende hensynet til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse i forhold til ytringsfriheden. Pressenævnet kan behandle spørgsmål om, hvorvidt god presseskik er over-trådt og klager over, at et medie har afvist at bringe et genmæle. Statsadvokaten En klage over politiet indgives til en af de seks statsadvokater i Danmark som i første omgang behandler klager fra borgere angående politiets opførsel (adfærdsklager). Statsadvokaten udarbejder en redegørelse som sendes til det lokale politiklagenævn. Af Statsadvokatens afgørelse vil det fremgå, hvorvidt politiklagenævnet har været enig i afgørelsens udfald. Statsadvokatens afgørelse kan påklages til Rigsadvokaten. Radio- og tv-nævnet Radio- og tv-nævnet er et nævn nedsat af Kulturministeriet, der står for at udbyde sendetilladelser til Danmarks radio- og tv-kanaler. Radio- og TV-Nævnet fører tilsyn med, at programvirksomheden i Danmark overholder lovens krav. Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, i sager om indholdet af radio- og tv-reklamer, herunder diskriminationsmæssige aspekter og sømmelighedskrav til reklamer, og i sager om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter. Ankestyrelsen Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, der tager stilling i konkrete klagesager. Ankestyrelsen er den øverste administrative klageinstans. Ankestyrelsens væsentligste funktion er at garantere retssikkerheden og sikre ensartet behandling af borgerne på det sociale område. Ankestyrelsen er den centrale statslige klageinstans på det sociale område. Styrelsen er klageinstans for afgørelser truffet af Arbejdsskadestyrelsen. Desuden er styrelsen klageinstans for kommunernes afgørelser om foranstaltninger over for børn uden forældrenes samtykke, 219

220 Udvalgte klagemuligheder samt for afgørelser af principiel eller generel karakter truffet af de sociale nævn i statsamterne. Det Sociale Nævn Det Sociale Nævn behandler klager over kommunernes afgørelser om dine rettigheder og pligter efter den sociale lovgivning. Man kan klage til Det Sociale Nævn over de fleste af kommunens og amtskommunens afgørelser i sociale sager. Det Sociale Nævn træffer også afgørelse om magtanvendelse overfor voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Det Psykiatriske Patientklagenævn Hvis du i forbindelse med indlæggelse på psykiatrisk afdeling bliver udsat for tvang, kan du klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn, Det kommunale tilsyn Undersøger om kommunen overholder de pligter, som kommunen har som offentlig myndighed. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Patientklagenævnet behandler klager over den faglige virksomhed i det danske sundheds væsen. Patientklagenævnet er en selvstændig og uvildig forvaltningsmyndighed

221 RÅDGIVNING OG RETSHJÆLPSORGANISATIONER Retshjælpsorganisationer Advokater, jurister og/eller jurastuderende yder gennem retshjælpsorganisationerne, gratis juridisk bistand til alle, dog i visse tilfælde med begrænsninger i sagsområder og afhængig af husstandens indkomst. København Københavns Retshjælp: Retshjælp: Retshjælp: Århus Århus Retshjælp: Studenterrådets retshjælp: : Geller-upparkens Retshjælp: Andre Advokatvagten Advokatvagten yder gratis mundtlig rådgivning til alle uanset deres indtægtsforhold og uden begrænsninger i sagsområder. Advokatvagten åbningstider og adresser: Se listen på: Rådgivning og retshjælpsorganisationer Boerneinfo.dk Børnerådets hjemmeside henvender sig til børn og unge mellem 10 og 15 år og indeholder information for børn, samt beskriver klagemuligheder og børns rettigheder. Dansk Flygtningehjælp Flygtninge kan søge gratis og professionel rådgivning. Rådgivningerne er bemandet med uddannede socialrådgivere, jurister og psykologer, der alle arbejder på frivillig basis. I rådgivningerne kan man få besvaret spørgsmål om familiesammenføring, opholdstilladelse, integrationslov og lov om aktiv socialpolitik, forskellige juridiske spørgsmål, psykosociale forhold og behandlingsmuligheder. Man kan også få hjælp til at forstå breve fra myndigheder m.m. og Dokumentations og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) DRC er en selvejende uafhængig institution, som med udgangspunkt i menneskerettighedskonventionerne, arbejder mod racediskrimination. DRC kortlægger racediskrimination og giver råd, vejledning samt juridisk bistand til personer, der har været udsat for racediskrimination, eller som har været vidner hertil. Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark 221

222 Rådgivning og retshjælpsorganisationer EUROJUS Europa-Kommissionens retshjælp EUROJUS rådgivning omfatter sager/områder, der er reguleret af EU-retten. EUROJUS informerer om de rettigheder man har som EUborger, samt giver en vejledende vurdering af en konkret sag og rådgiver om dens videre forløb. Foreningen SR-Bistand (Social Rådgivning og Bistand) SR-Bistands arbejde udføres først og fremmest af frivillige, ulønnede socialrådgivere, jurister, psykologer og igangsættere som blandt andet yder gratis social juridisk og psykologisk rådgivning og vejledning. Institut for Menneskerettigheder Instituttet yder rådgivning til personer, der ønsker vejledning om klagemuligheder, når de mener, de har været udsat for menneskerettighedskrænkelser. Instituttet oplyser om, hvordan man klager til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN s Komitésystem, om betingelserne for at få gratis retshjælp, om klageadgangen inden for det administrative system, samt indbringelse af sager for domstolene. Krim Krim tilbyder gratis retshjælp til personer, som føler sig dårligt eller urimeligt behandlet af politiet og domstolene. Derudover tilbyder Krim gratis retshjælp til voldsramte kvinder, retshjælp og rådgivning til indsatte. Ligestillingsrådet i Grønland Ligestillingsrådet skal tilskynde og medvirke til oplysning for borgere og myndigheder om ligestilling samt fungere som kontaktled til rådgivende ligestillingsorganer i Norden. Ligestillingsrådet kan, på eget initiativ, eller efter anmodning, undersøge forhold der vedrører ligestilling. Ligestillingsrådet aflægger en årlig beretning til Landsstyret om arbejdet. Grønlands Landsstyre har ved Landstingslov nr. 5 af 20. maj 1998 nedsat et Ligestillingsråd for at fremme Ligestillingen mellem mænd og kvinder. Mødrehjælpen Mødrehjælpen rådgiver og vejleder gravide og børnefamilier om juridiske, økonomiske og sundhedsmæssige forhold på det sociale, personlige og ud dannelsesmæssige område

223 OVERSIGTER OVER DOMME OG AFGØRELSER DOMME FRA DE DANSKE DOMSTOLE U H U V U /2Ø U H U H U H U Ø U H Højesteret Østre Landsret Østre Landsrets Københavns Byret Københavns Byret Københavns Byret Københavns Byret U Ø U H U H U H U /2H U H U Ø U Ø U H U H U Ø U /2H U H U Ø U V U Ø 5. november A mod Kirkeministeriet 15. februar 2007 Glostrup sagen 7. marts 2007 Erhvervelse af krysantemumbomber i journalistisk øjemed 4. december Journalister videregivelse af fortrolige oplysninger 27. marts 2007 Økonomisk støtte til Hamas 11. april 2007 Opfordring til terrorisme 17. september Jesper Langballe mod Birthe Rønn Hornbech Oversigt over domme og afgørelser Frederiksberg Byret Frederiksberg Byret 7. september eleven sagen 18. oktober 2007 Politiassistenter affyrer skud mod bil DOMME OG AFGØRELSER FRA DEN EUROPÆISKE MENNESKE- RETTIGHEDSDOMSTOL Afgjorte sager: Custer, Deveaux og Turk mod Denmark nr /03, 11847/03 og 11849/03 Afviste sager Lagergren mod Danmark, nr /03 Bent Lynge mod Danmark nr /04 Hizir og Ferhat Kilic mod Danmark, nr /05 og 20730/05 Bigum mod Danmark, nr. 2404/05 Leif Egelund Petersen mod Danmark nr /05 Ben El Mahi og andre mod Danmark, 5853/06 223

224 Oversigt over domme og afgørelser UDTALELSER FRA FOLKETINGETS OMBUDSMAND J. nr J.nr J. nr J.nr J.nr J.nr J.nr J.nr J.nr J.nr AFGØRELSER FRA KOMITÉERNE I KONKRETE SAGER Klagesager fra klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling FN s komité vedrørende afskaffelse af racediskrimination: M.E. mod Danmark, sag nr. 40/2007 AFGØRELSER FRA EF-DOMSTOLEN Dom af 30. januar 2007, sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark AFGØRELSER FRA KLAGENÆVN OG TILSYN Pressenævnet J. nr Datatilsynets J.nr Radio- og TV-Nævnet afgørelse af 2. april 2007 afgørelse af 19. marts 2007 Borgerrådgiveren

225 OVERSIGT OVER LOVFORSLAG Lovforslagene er tilgængelige på Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (varetægtsfængsling i isolation) Lov nr af 20. december 2006 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forhøjelse af aldersgrænsen for aftaler om fratræden). Lov nr af 20. december 2006 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse) Lov nr af 20. december Oversigt over lovforslag Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Kontanthjælpssatsen til unge under 25 år med visse alvorlige psykiske lidelser). Lov nr. 88 af 30. januar 2007 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love. (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i familiesammenføringssager og reform af studieområdet). Lov nr. 89 af 30. januar Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love. (Gruppesøgsmål m.v.). Lov nr. 181 af 28. februar 2007 Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Visse tekniske krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse). Lov nr. 200 af 6 marts 2007 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik. (Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.). Lov nr. 379 af 25. april Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. (Gennemførelse af Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre) m.v.). Lov nr. 394 af 30. april Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffuldbyrdelsesloven. (Adgang til oplysninger i indkomstregisteret). Lov nr. 395 af d. 30. april 2007 Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Definitioner af forskelsbehandling og af chikane og sexchikane m.v.). Lov nr. 434 af 11. maj

226 Oversigt over lovforslag Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Udvidelse af målgruppe for personlig assistance). Lov nr. 495 af 6. juni 2007 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. (Bekæmpelse af menneskehandel og samkøring af oplysninger om evakuerede m.v.). Lov nr. 504 af d. 6. juni 2007 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Styrkelse af indsatsen mod misbrug af au pair-ordningen). Lov nr. 505 af 6. juni Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Kontraktordning for afviste asylansøgere, der samarbejder om udrejse). Lov nr: 507 af 6 juni Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning). Lov nr.: 519 af 6. juni Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.). Lov nr. 527 af 6. juni 2007 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling. (Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v.) Lov nr. 542 af 6. juni 2007 Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Lov nr. 564 af 6. juni 2007 Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse). Lovforslaget blev nedstemt Forslag til folketingsbeslutning om midlertidig opholdstilladelse til afviste asylansøgere fra lande under fredsopbygning, indtil tvungen hjemsendelse er mulig. Beslutningsforslaget blev nedstemt Forslag til folketingsbeslutning om asylansøgeres mulighed for arbejde og praktik. Beslutningsforslaget blev nedstemt Forslag til lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med lægelig behandling, diagnostik og forskning m.v. (Adgang til kunstig befrugtning og opsætning af nedfrosne æg på offentlige sygehuse forbeholdes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold). Lovforslaget blev nedstemt Forslag til lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder Forslaget bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalg den 13. november

227 Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). Forslaget bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalg den 13. november 2007 Forslag til Folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking. Efter 1. behandling henvist til behandling i socialudvalget Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Demokratisering af og indførelse af ligebehandlingsprincip i straffelovens racismeparagraf). Lovforslaget er indtil videre henvist til retsudvalget Forslag til folketingsbeslutning om begrundelse på afslag på ansøgninger om indfødsret. Efter første behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Oversigt over lovforslag 227

228 Oversigt over høringsanmodninger samt relevante lovforslag OVERSIGT OVER HØRINGSANMODNINGER FRA 16. OKTOBER 2006 TIL 1. OKTOBER 2007 SAMT RELEVANTE LOVFORSLAG Høring over udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og lov om kommunale og regionale valg (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Notat vedrørende udkast til Forslag til lov om sikkerhed ved bestemte sportsbegivenheder (Instituttets bemærkninger se kapitlet om den personlige frihed) Bemærkninger til indførelse af hasteprocedure for visse præjudicielle afgørelser for EF-Domstolen (Instituttets bemærkninger se kapitlet om retten til en retfærdig rettergang) Høring om den aktuelle situation ved EU s sydlige søgrænser (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. forslag til lov for Færøerne om visse udlændinges adgang til opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse på Færøerne (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. sikkerhedskrav ved internettransmission i den private sektor (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. udkast til lov om ændring af miljøbeskyttelsesloven (Strafskærpelse) (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring over konklusioner og anbefalinger fra rapport for strategisk eftersyn af telereguleringen (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter)

229 Høring over udkast til bekendtgørelse om undtagelse af visse udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester fra pligten til at indrette teknisk udstyr og tekniske systemer (opfølgning på antiterror-lovgivningen) (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Bemærkninger til udkast til vejledning om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen (Instituttets bemærkninger se kapitlet om barnets rettigheder) Høring over udkast til bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring om udkast til bekendtgørelse om international roaming (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Bemærkninger vedr. Kommissionens grønbog om revision af reglerne om aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter (Instituttets bemærkninger se kapitlet om ytringsfrihed) Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter (Instituttets bemærkninger se kapitlet om barnets rettigheder) Høring vedr. ændringsforslag til lovforslag nr. L 196 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet samt et grundnotat herom (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Oversigt over høringsanmodninger samt relevante lovforslag Høring vedr. forslag til Rådets rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner samt et grundnotat herom (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. forslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik (justering af den øvre grænse for hjælp (loftet) til modtagere af kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse, 500 kr. s nedsættelsen for visse persongrupper m.v.) (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter)

230 Oversigt over høringsanmodninger samt relevante lovforslag Høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf og lov om rettens pleje (Højere bøder i narkosager og skærpet nul-tolerance i fængsler over for blandt narko) (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. udkast til lov om ændring af lov om undersøgelseskommissioner (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. forslag fra Kommissionen til Rådets afgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol) (KOM(2006)817) (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om professionsbachelor i uddannelses- og erhvervsvejledning (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Bemærkninger vedrørende udkast til lovforslag om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Instituttets bemærkninger se kapitlet om barnets rettigheder) Notat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Instituttets bemærkninger se kapitlet om flygtningen og migranters rettigheder) Høring vedr. udkast til forslag til ændring af udlændingeloven (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. betænkning om alkohol i udåndingsluft og en nulgrænse for euforiserende stoffer mv. (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Bemærkninger til Europa-Kommissionens grønbog om udlæg i bankindeståender (Ikke tilstrækkeligt grundlag for at foretage en vurdering af de mulige menneskeretlige implikationer) Høring vedrørende et af Østrig fremsat forslag til rådsafgørelse om forbedring af samarbejdet mellem EU-medlemsstaternes særlige indsatsenheder i krisesituationer 230

231 (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedrørende betænkning fra Retsplejerådet om retsmægling (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Notat vedrørende den såkaldte Prüm-traktat (Instituttets bemærkninger se kapitlet om retten til privatliv) Notat vedrørende udkast til forslag til lov om Klagenævnet for Ligebehandling (Instituttets bemærkninger se kapitlet om effektive retsmidler) Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedrørende lovudkast om ændring af retsplejeloven (Forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af rettergangsbøder) (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Notat vedr. vismandsrapport til Europarådet med forslag til reformer, herunder om en ny filtreringsmekanisme ved Menneskerettighedsdomstolen og om de øverste nationale domstoles adgang til at indhente rådgivende udtalelser fra domstolen (Instituttets bemærkninger se kapitlet om effektive retsmidler) Høring vedr. forslag til Rådets rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Oversigt over høringsanmodninger samt relevante lovforslag Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Høring vedr. Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006 om hurtigere behandling af konkursboer (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. Strafferetsplejeudvalgets betænkning om forurettedes processuelle retsstilling i straffesager (betænkning nr. 1485/2006) (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar)

232 Oversigt over høringsanmodninger samt relevante lovforslag Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse, lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab og lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (Ingen bemærkninger af menneskeretlig karakter) Notat vedrørende lovforslag nr. L 93 om lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Instituttets bemærkninger se kapitlet om flygtninge og migranters rettigheder) Bemærkninger til L 85: forslag til lov om ændring af ligningsloven og skattekontrolloven (Forhøjelse af fradraget for gaver til almenvelgørende foreninger mv. samt obligatorisk indberetning for disse) (Instituttet finder ikke risiko for krænkelser af menneskeretlige forpligtelser) Notat om udkast til bekendtgørelse om kunstig befrugtning (Instituttets bemærkninger se kapitlet om retten til privatliv) Høring om Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats mv. (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Høring vedr. forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik (Instituttet har på grund af manglende resurser ikke afgivet høringssvar) Notat vedrørende Strafferetsplejeudvalgets udtalelse om telefonskanning (Instituttets bemærkninger se kapitlet om retten til privatliv Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere og om ophævelse af lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Instituttets bemærkninger se kapitlet om forbud mod tortur) Notat vedr. Integrationsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven med flere love Instituttets bemærkninger se kapitlet om flygtninge og migranters rettigheder)

233 STIKORDSREGISTER Aktindsigt, s , 86-87, 93, 115, 117, 229 Asylansøgere, s. 71, 137, , 200, , , 226 Blasfemi, s. 105, 110, 131, 226 Børnepornografi, s. 24, 33, 181 Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder, s. 26, Den Europæiske Komité mod Racisme og Intolerance (ECRI), s. 27, , 196 Den Europæiske Komité til Beskyttelse af Nationale Mindretal, s.27 Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf, s. 26, 48 Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), s. 25, 26, 34, 54, 56, 119, , 130, 170, 181, 183, Diskrimination, forskelsbehandling generelt forbud, s. 194 ikke-diskrimination, princip om, s. 196 indirekte, s. 24, 51, 67, 85, 136, , 149, 154, 174 beskæftigelse og erhverv, s. 130, 181, 189 køn, s. 3, 17, 33, , , 219 alder, s. 17, 128, 131, 135, 141 handicap, s. 17, 30, 86, 104, 117, 128, , 162, 189, 191, , 217, 226 funktionsnedsættelse, s. 4,, 11, 15, 30, 33-34, 127, 131,, , 172, etnicitet og race, s. 3, 10, 22, , , 147, 150 religion, s. 3, 17, 29, , 113, , , , 148, , 157, , 189, 193, , 215, Dødsstraf, s. 37 Ejendom, ret til respekt for, s. 166 Ekspertkomitéen vedrørende Den Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog, s. 27, 195 Europarådets Ministerkomité, s. 28 Europarådets Sociale Komité, s. 22, 26, 171 Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Den, s. 19, 22, 35, 40, 43, 48, 56, 61, 69-70, 74, 84, 87, 97, 108, 116, 120, , 133, 138, 141, 147, 156, 160, , 167, 171, 179, 183, 193, 195, 209, 212, , Europæiske Pagt om Regionale Sprog eller Mindretalssprog, Den, s. 27, 195 EU s Beskæftigelsesdirektiv og Ligebehandlingsdirektiv, implementering af, s. 16 Stikordsregister 233

234 Stikordsregister Familiesammenføring, s , 95-97, 136, 153, 161, 200, , 209, 212, 221, 225 Forenings- og forsamlingsfrihed, ret til, s. 3, 25, 29, Frihedsberøvelse, s. 29, 37, 54, 58-59, 63, 82 Flygtninge og migranter rettigheder, s. 4, 105, , 212, 230, 232 Flygtningenævnet, s. 46, 137, 201, , 219 Forudsigelighed, s. 60 Færøerne, 13-15, 32, , 228 retsvæsen, s. 13 Fælles Klagenævn for Ligebehandling, s. 17, 128, 131 Grønland, s. 10, 13-15, 32, 47, , 222 retsvæsen, s , 59, 74, 137 Handicappede, personer med funktionsnedsættelse, se: Diskrimination; handicap, funktionsnedsættelse Inklusion, s. 135 Inkorporering af menneskerettighedskonventioner i dansk ret, s. 14, 30 Integritet, personlig, s. 219 Isolationsfængsling, s , 48-50, 225 Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, s. 10, 16-17, 133, , 149, 219, 224 Komitéen for Menneskerettigheder (HRC), s. 23, 108 Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (CESCR), s. 23, 171 Komitéen mod Tortur (CAT), s. 22, 24, 48 Komitéen til Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), 24, 179 Komitéen vedrørende Afskaffelse af Racediskrimination (CERD), s , 132, , 196 Komitéen vedrørende Barnets Rettigheder (CRC), s. 24, 181 (ICRC) Komitéen vedrørede Vandrende Arbejdstageres Rettigheder (CMW), s. 25 Kontanthjælp, s. 95, 137, 173, 190, 202, 212, 225, 229 Kunstig befrugtning, s , 155, 226, 232 Ligebehandlingsprincip, s. 111, 131, 227 Ligestillingsnævnet, s. 15, 17, 139, , 219 Ligningsbekendtgørelsen, s. 76f, 102 Livet, ret til, s. 29, 37 Menneskehandel, s. 31, 54-57, , , 226 Menneskerettighedskommissær, Europarådets, 22, 28, 49, 126, 135, 209 MIA-projektet (-prisen), s. 134, 151, 217 Muhammed, s. 108,

235 Opholdstilladelse, permanent, humanitær mm., s. 89, 91, 94, 97, 105, 136, 153, , , , 208, 213, 221, , 228 OSCE-Repræsentant for bekæmpelse af intolerance mv. overfor muslimer, s. 22, 153, 160f Patientklagenævn, s. 93, 220 Persondataloven, s. 76, 78-79, 83-84, 116, , 215 Personoplysninger, s. 76, 78-79, 83-84, 215, 218, 226 Privatliv og familieliv, ret til respekt for, s. 29 fred, s. 219 Proportionalitet (rimelig balance mellem formålet med et indgreb i en rettighed og grundlaget og målet for indgrebet), s. 60, 80, 82, 84-85, 98, 192, 215 Religionsfrihed, ret til, s. 107, 109 Rendition flights, s. 62 Retfærdig rettergang, ret til, s. 29 Romaer, s. 137 Slaveri og tvangsarbejde, forbud mod, s. 29, 35, Starthjælp, s. 137, 173, 212, 229 Statsborgerskab, s. 88, 96, 100, 130, 136, 153, 161, 211 Terrorangreb, terrorhandlinger, s , 41-42, 66, 79-81, , 152, 225 betydning for menneskerettighederne, s. se ovenfor Terrorisme, s , 43, 51, 66, 82, 108, 214, 223 Terrorliste, s. 39 Tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, forbud mod, s. 29, 40, 43-53, 82, 126, 232 Tvang i psykiatrien, s. 220 Tvangsægteskab, s. 136 TV-overvågning, s.76, 78-79, 226 Tyske mindretal, det, s. 32 Udvisning, s , 94, 98, 100, , 198 Varetægtsfængsling, s , 225 Vandrende arbejdstagere, s. 25, Visum, s. 72, 93-95, 146 Voldtægt, s. 158 Ytringsfrihed og informationsfrihed, ret til, s.110 Ægtefællesammenføring, betingelser, s , 136, Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, s. 11, 23, 30, , 185, års grænsen, s. 24, 209 Stikordsregister 235

236 Paris-Principperne PARIS-PRINCIPPERNE Uofficiel oversættelse Principper vedrørende nationale institutioners status Generalforsamlingens resolution 48/134 af 20. december 1993, bilag Kompetence og ansvarsområde 1. En national institution skal have kompetence til at fremme og beskytte menneskerettighederne. 2. En national institution skal have så bredt et mandat som muligt, og dette skal være klart defineret i en grundlovs- eller lovtekst, der angiver dens sammensætning og dens kompetenceområde. 3. En national institutions ansvarsområde dækker blandt andet følgende: (a) At afgive responsa, anbefalinger, forslag og rapporter om alle sager, der vedrører fremme og beskyttelse af menneskerettighederne, til regeringen, parlamentet eller en anden kompetent instans, på rådgivningsbasis enten på de pågældende myndigheders anmodning eller via dens udøvelse af sine beføjelser til at tage en sag op af egen drift; den nationale institution kan beslutte at offentliggøre dem; disse responsa, anbefalinger, forslag og rapporter samt eventuelle særlige rettigheder, som den nationale institution måtte have, skal vedrøre de følgende områder. (i) Alle lov- eller administrative bestemmelser samt bestemmelser vedrørende retsinstitutioner, hvis formål er at bevare og udvide beskyttelsen af menneskerettighederne; i den forbindelse skal den nationale institution undersøge de gældende lov- og administrative bestemmelser samt lovforslag og forslag, og den skal foretage sådanne indstillinger, som den finder passende med henblik på at sikre, at disse bestemmelser er i overensstemmelse med de grundlæggende principper for menneskerettighederne; den skal om nødvendigt anbefale, at der vedtages ny lovgivning, ændring af gældende lovgivning og vedtagelse eller ændring af administrative foranstaltninger; (ii) Enhver sag om overtrædelse af menneskerettighederne, som den beslutter at tage op; 236

237 (iii) Udarbejdelse af rapporter om den generelle nationale situation på menneskerettighedsområdet samt om mere specifikke sager; (iv) Henledelse af regeringens opmærksomhed på situationer i en hvilken som helst del af landet, hvor menneskerettighederne overtrædes, samt stille forslag til regeringen om initiativer, der kan bringe sådanne situationer til ophør, og hvor det måtte være nødvendigt, afgive en udtalelse om regeringens holdninger og handlinger; (b) Fremme og sikre harmoniseringen af national lovgivning, regler og praksis med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som staten er part i, samt deres faktiske gennemførelse; Paris-Principperne (c) Fremme ratificeringen af de ovennævnte instrumenter eller tiltrædelsen af disse instrumenter samt sikre, at de gennemføres; (d) Bidrage til de rapporter, som staterne skal afgive til de Forenede Nationers organer og komitéer og til regionale institutioner i henhold til deres traktatmæssige forpligtelser, og, hvor det måtte være nødvendigt, udtrykke sin mening om emnet med behørig respekt for deres uafhængighed; (e) Samarbejde med de Forenede Nationer og alle andre organisationer inden for de Forenede Nationer, de regionale institutioner og de nationale institutioner i andre lande, som er kompetente inden for området for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne; (f) Bistå ved formuleringen af programmer for undervisning og forskning i menneskerettighederne og deltage i gennemførelsen heraf i skoler, på universiteter og i faglig sammenhæng; (g) Skaffe offentlig omtale af menneskerettighederne og bestræbelser på at bekæmpe alle former for diskrimination, særligt racediskrimination, ved at øge borgernes bevidsthed på området, særligt via oplysning og uddannelse samt ved at anvende alle medier. Sammensætning og garanti for uafhængighed og pluralisme 1. Sammensætningen af den nationale institution og udnævnelse af dens medlemmer, hvad enten det sker ved valg eller på anden vis, skal fastlægges i overensstemmelse med en procedure, som sikrer alle nødvendige garantier med henblik på at sikre en pluralistisk repræsentation af alle samfunds- 237

238 Paris-Principperne kræfter (i det civile samfund), som er involveret i menneskerettighedernes fremme og beskyttelse, særligt via beføjelser, som gør det muligt at etablere et effektivt samarbejde med, eller via tilstedeværelsen af, repræsentanter for: (a) Ikke-statslige organisationer med ansvar for menneskerettighederne og indsatsen for at bekæmpe racediskrimination, fagforeninger, implicerede sociale og faglige organisationer, for eksempel, foreninger for advokater, læger, journalister og fremtrædende videnskabsmænd; (b) Tendenser inden for filosofisk eller religiøs tænkning; (c) Universiteter og kvalificerede eksperter; (d) Parlamentet; (e) Ministerier (hvis disse er med, bør deres repræsentanter kun deltage i drøftelserne som rådgivere). 2. Den nationale institution skal have en infrastruktur, der er egnet til, at den gnidningsløst kan udføre sine aktiviteter, særligt tilstrækkelige midler. Formålet med disse midler er, at institutionen har mulighed for at have sine egne medarbejdere og lokaler, således at den er uafhængig af regeringen og ikke er underlagt nogen økonomisk kontrol, der kan have indflydelse på dens uafhængighed. 3. For at sikre et stabilt mandat for den nationale institutions medlemmer, uden hvilket en reel uafhængighed ikke kan eksistere, skal deres udnævnelse effektueres via en forvaltningsakt, som skal fastsætte mandatets specifikke løbetid. Et sådant mandat kan forlænges, såfremt der sikres pluralisme i institutionens sammensætning. Arbejdsformer Inden for dens arbejdsrammer skal den nationale institution: (a) Frit behandle alle de spørgsmål, der falder inden for dens kompetenceområde, hvad enten de er forelagt den af regeringen, eller institutionen selv har taget spørgsmålet op uden forelæggelse for en højere myndighed, på indstilling fra dens medlemmer eller fra en rekvirent; 238

239 (b) Høre alle personer og skaffe alle oplysninger og alle dokumenter, der er nødvendige for at bedømme forhold, der falder inden for dens kompetenceområde; (c) Henvende sig til offentligheden direkte eller via pressen, særligt med henblik på at offentliggøre dens meninger og anbefalinger; (d) Mødes regelmæssigt og efter behov under tilstedeværelse af alle dens medlemmer, efter at disse er blevet behørigt indkaldt; Paris-Principperne (e) Nedsætte arbejdsgrupper blandt dens medlemmer efter behov samt etablere lokale eller regionale afdelinger til at bistå i udførelsen af dens funktioner; (f) Holde samråd med andre instanser, der som myndighed eller på anden måde har ansvar for menneskerettighedernes fremme og beskyttelse (særligt ombudsmænd, mæglere og lignende institutioner); (g) I lyset af den væsentlige rolle, som de ikke-statslige organisationer spiller i udbredelsen af de nationale institutioners arbejde, knytte forbindelse med de ikke-statslige organisationer, der er engageret i menneskerettighedernes fremme og beskyttelse, økonomisk og social udvikling, bekæmpelse af racisme, beskyttelse af særligt sårbare grupper (særligt børn, indvandret arbejdskraft, flygtninge, fysisk og mentalt handicappede personer) eller specialiserede områder. Tillægsprincipper vedrørende status for kommissioner med myndighedslignende beføjelser En national institution kan være bemyndiget til at høre og behandle klager og anmodninger vedrørende individuelle sager. Den kan få forelagt sager af privatpersoner, deres repræsentanter, tredjemænd, ikke-statslige organisationer, sammenslutninger af fagforeninger eller andre repræsentative organisationer. I sådanne tilfælde og uden præjudice for de ovennævnte principper vedrørende kommissionernes andre beføjelser, kan de funktioner, de er betroet, være baseret på de følgende principper: (a) Søgning af en mindelig løsning via mægling eller, inden for lovens rammer, via bindende afgørelser eller, hvor det er nødvendigt, på grundlag af fortrolighed; 239

240 Forord (b) Oplysning af den part, som har indgivet anmodningen, om hans rettigheder, særligt de retsmidler, han har til rådighed, samt lette hans adgang til disse; (c) Høring af klager eller anmodninger eller videresendelse af dem til en anden kompetent myndighed inden for de af loven foreskrevne begrænsninger; (d) Komme med anbefalinger til de kompetente myndigheder, særligt ved at foreslå ændringer eller reformer af love, regler eller administrativ praksis, specielt hvis de har forårsaget de vanskeligheder, som de personer, der har indgivet anmodningerne, har mødt, med henblik på at forsvare deres rettigheder. Reference: Denne oversættelse af Paris-principperne var bilag 1 ved fremsættelsen af lovforslaget L 183: Forslag til lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, fra folketingsåret , 2. samling. 240