Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Menneskerettigheder. Menneskeret i Danmark Status 2007"

Transkript

1 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2007 Nationale kontrolorganer 1

2 Menneskeret i Danmark Status 2007 Tilrettelæggelse: Birgitte Kofod Olsen og Christoffer Ulrik Badse Redaktion: Birgitte Kofod Olsen, Christoffer Ulrik Badse og Morten Kjærum (ansv.) Forlagsredaktion: Klaus Slavensky Layout: Carsten Schiøler Produktion: Handy-Print A/S, Skive Følgende har udarbejdet de i rapporten refererede høringssvar og udredninger: Cand. phil., Ph.d. Anette Faye Jacobsen Cand.jur. Ph.d. Birgitte Kofod Olsen Cand.jur. Christoffer Ulrik Badse Cand.jur. Eva Ersbøll Mag.art. Ph.d. i historie Eva Maria Lassen Cand.jur. Ph.d. Kim Ulrich Kjær Cand.jur. Lisbeth Arne Pedersen Cand.jur. Maria Ventegodt Liisberg Cand. Jur. Nanna Margrethe Krusaa Cand.mag. E.M.A. Rikke Frank Jørgensen Seniorforsker, Ph.d. Stéphanie Lagoutte Indsamling og bearbejdning af materiale: Martin Ole Futtrup, Dorien van Veelen og Christoffer Ulrik Badse Printed in Denmark 2007 by Handy-Print A/S, miljøcertificeret trykkeri, Skive ISBN

3 FORORD INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Indhold LÆSEVEJLEDNING NATIONALE DOMSTOLE NATIONALE TILSYNS OG KLAGEORGANER INTERNATIONALE DOMSTOLE INTERNATIONALE KONTROLORGANER STATUS FOR MENNESKERETTIGHEDSKONVENTIONERNES GENNEMFØRELSE I DANSK RET MANGLENDE UNDERTEGNELSE, RATIFIKATION, SAMT FORBEHOLD GENERELLE RETTIGHEDER Retten til livet Forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Forbud mod slaveri og tvangsarbejde Retten til personlig frihed Retten til retfærdig rettergang Ingen straf uden retsregel Retten til respekt for privatliv, familieliv, hjem og korrespondance Retten til at tænke frit, religionsfrihed og samvittighedsfrihed Retten til ytringsfrihed og informationsfrihed Retten til forenings og forsamlingsfrihed Retten til effektive retsmidler Forbud mod diskrimination ) Generelt ) Kønsligestilling ) Alder ) Etnicitet og race ) Seksuel orientering

4 Forord 6) Religion og tro ) Personer med funktionsnedsættelse ) Politisk overbevisning ) Social oprindelse Retten til respekt for ejendom Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder RETTIGHEDER VEDRØRENDE SÆRLIGE GRUPPER Kvinders rettigheder Barnets rettigheder Rettigheder for personer med funktionsnedsættelse Etniske minoriteters og nationale mindretals rettigheder Flygtninges og migranters rettigheder UDVALGT LITTERATUR OM MENNESKERETTIGHEDER MENNESKERETLIG INFORMATION Institut for Menneskerettigheder Udvalgte klagemuligheder Rådgivning og retshjælpsorganisationer OVERSIGT OVER DOMME OG AFGØRELSER OVERSIGT OVER LOVFORSLAG OVERSIGT OVER MODTAGNE HØRINGSANMODNINGER STIKORDSREGISTER PARIS-PRINCIPPERNE

5 FORORD Frihed som værdi og princip i retsstaten er menneskerettighedernes omdrejningspunkt. Fundamentale friheder som ytringsfrihed, religions- og trosfrihed, foreningsfrihed, personlig frihed og selvbestemmelsesret er afgørende for det enkelte menneskes liv og deltagelse som medborger i et demokratisk samfund. Og forudsætningen for en sådan deltagelse og for den enkelte borgers og fællesskabets trivsel er det frie valg med hensyn til egen udvikling, familie, uddannelse, beskæftigelse og bopæl. Kravet om frihed omfatter også friheden til forskellighed. EU har udnævnt 2007 til at være europæisk år for lige muligheder for alle. Lige muligheder for alle handler om lighed og frihed til forskellighed. For at denne frihed skal blive til virkelighed for alle, skal et inkluderende demokratisk samfund bekæmpe diskrimination og fremme ligebehandling. Et rummeligt samfund inkluderer alle uanset deres køn, race, hudfarve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, nationale eller sociale oprindelse, formueforhold, alder, handicap eller seksuelle orientering. Et rummeligt samfund værner om og fremmer friheden, og det sikrer, at alle kan deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Den enkelte borgers frihed kan kun undtagelsesvis begrænses, når andre borgeres tilsvarende frihed bringes i fare, eller når hensynet til det samfundsmæssige fællesskab vejer tungere end hensynet til den enkelte. Denne vurdering om, hvorvidt et indgreb i borgernes friheder kan retfærdiggøres, vil i en tid med frygt for terrorisme og kriminalitet komme under pres. I det følgende gives eksempler på retlige og faktiske tiltag, der i 2007 har haft positive eller negative konsekvenser for borgernes muligheder for at nyde og udøve de friheder, som de er sikret i den danske grundlov, i menneskerettighedskonventionerne, i EU-direktiverne, samt den kommende reformtraktats charter om grundlæggende rettigheder. Forord Anti-terrorismeindsatsen og politiets efterforskning Anti-terror tiltag har især bragt visse rettigheder i fokus på europæisk plan, såsom forbudet mod tortur og frihedsberøvelse samt privatlivets beskyttelse. I Danmark har brugen af information modtaget fra lande, der er kendt for at udøve tortur, bragt udstrækningen af torturforbudet til diskussion. Torturforbudets absolutte karakter har dermed fået betydning ud over en snæver beskyttelse inden for nationale grænser, hvilket betyder, at staterne ikke kun er forpligtet til at afstå fra at bruge tortur, men også til at medvirke til bekæmpelsen af tortur i andre medlemsstater. Adgangen til at bruge torturinformation i efterforskningen må derfor som udgangspunkt anses for 5

6 Forord afskåret. Hvis en katastrofe, der vil kræve menneskeliv, imidlertid kan afværges på grund af modtagne oplysninger fremkaldt ved brug af tortur, er det i lyset af menneskeretten til livet og et krav om effektiv efterforskning åbenbart, at oplysningerne kan og skal anvendes for at beskytte borgernes liv. Omfanget af forpligtelserne i relation til torturforbudet er tillige blevet mere relevant, idet danske soldater aktivt er tilstede i konfliktsituationer rundt omkring i verdenen. Dette medfører, at menneskeretlige overvejelser i forbindelse med tilbageholdelse og udlevering af fanger til stadighed bør have en fremtrædende plads i undervisningen af udsendte. Som led i anti-terror indsatsen i Danmark trådte den såkaldte logningsbekendtgørelse i kraft i Den har væsentlig indvirkning på den enkelte borgers frihed, idet den muliggør en systematisk afdækning af en persons trafikmønster på nettet, mail, fastnet- og mobiltelefon. Det vil således være muligt for politiet fremover at indhente dommerkendelse til både historiske oplysninger om en persons trafikdata, herunder hvilke numre, der er kaldt og hvornår der er koblet op til nettet samt til overvågning af fremtidig kommunikation. Disse oplysninger bidrager sammen med den øvrige mængde af persondata, der er registreret hos offentlige myndigheder og private enheder, til, at den danske borgers historie, uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning, økonomi, sundhed, adfærd, præferencer og meget andet kan samles i en komplet personprofil, der gør vedkommende transparent i forhold til statslige myndigheder. I lyset heraf er det positivt, at regeringen afstod fra at gennemføre adgang for politiet til at skanne indholdet af telekommunikation inden for et afgrænset område. En sådan telefonskanning udgør et særligt alvorligt indgreb i meddelelseshemmeligheden, idet indgrebet i meget vidt omfang vil kunne omfatte kommunikation blandt personer, som ikke er mistænkt eller vil kunne mistænkes for kriminalitet. Politiets nuværende efterforskningsmidler har i år vist sig effektive i indsatsen for at forebygge terrorisme. Der har således været foretaget anholdelser, og domfældelse er sket i flere sager vedrørende overtrædelse af anti-terror bestemmelserne i straffeloven, ligesom politi og efterretningstjeneste har øget opmærksomheden i forhold til, hvorvidt marginaliserede unge bliver ofre for radikalisering. Derimod har politiets generelle brug af skydevåben og anden magtanvendelse givet anledning til bekymring hos FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. Særligt har man hæftet sig ved antallet af dødsfald som følge af brug af skydevåben, samt de efterforskningsmæssige procedurer og den eksisterende struktur for klageadgang. 6

7 Menneskehandel Menneskehandel er uden tvivl en af de værste og groveste overtrædelser af menneskerettighederne. De handlede mennesker bliver ofre for moderne slaveri, med livslange fysiske, psykiske, seksuelle og følelsesmæssige konsekvenser til følge. Tingsliggørelse af mennesket, som slaveriet er udtryk for, har således vidtrækkende, negative konsekvenser for samfundets sikring af respekt for det enkelte menneskes værdighed og frihed, for ligestilling mellem kvinder og mænd og for beskyttelse af børn og personer, der er udsatte og marginaliserede på grund af fattigdom. Det er derfor positivt, at Danmark i 2007 har ratificeret Europarådets konvention om kvindehandel. Konventionen foreskriver en række foranstaltninger, der skal sikre og fremme beskyttelsen af handlede menneskers rettigheder, herunder både trænet og kvalificeret personale, samarbejde mellem myndigheder og organisationer samt procedurer, der er velegnede til at imødekomme de behov og den særlige situation, som handlede mennesker befinder sig i. En vigtig forpligtelse efter konventionen er, at støtten til det handlede menneske ikke må gøres betinget af hendes eller hans indvilligelse i at medvirke som vidne under en retssag. Vigtigheden af den ubetingede støtte er understreget ved, at bestemmelsen ikke er udformet som en forpligtelse til at afstå fra at stille et sådant krav, men derimod som en positiv forpligtelse til at vedtage lovgivning og andre foranstaltninger, der sikrer, at sådanne betingelser ikke opstilles. En væsentlig udfordring for at sikre effektiv beskyttelse af handlede mennesker i Danmark er at identificere og anerkende handlede mennesker som ofre for menneskerettighedskrænkelser frem for som illegale migranter. Menneskehandel bliver i dag anset som et område, der hører under udlændingemyndighederne, hvilket har som konsekvens, at mange af de handlede kvinder og mænd ikke opnår status som handlede mennesker med alt, hvad det fører med sig af behandlings-, støtte- og omsorgsbehov, programmer for sikker hjemsendelse og mulighed for at søge erstatning. I stedet behandles de som illegale migranter med oplevelsen af at blive stigmatiseret yderligere som konsekvens af bl.a. frihedsberøvelse og at blive hjemsendt til en uvis fremtid, hvor de i langt de fleste tilfælde er i høj risiko for at ende som ofre for menneskehandel endnu engang. Forord Mennesker med funktionsnedsættelse Danmark undertegnede FN s konvention om Rettigheder for Personer med Funktionsnedsættelse i Konventionen viser, hvordan menneskerettighederne skal gennemføres for mennesker med handicap og fastslår, at handicappede mennesker skal sikres deltagelse og inklusion i samfundet på lige 7

8 Forord vilkår med andre borgere. Det stiller krav til fysisk tilgængelighed og til ligebehandling og ikke-diskrimination i alle dele af samfundslivet. Et par konkrete sager fra Vestre Landsret viser, at personer med handicap møder barrierer i forbindelse med beskæftigelse. Sagerne omhandler afskedigelse af personer med funktionsnedsættelse på grund af henholdsvis posttraumatisk stresssyndrom og sklerose. Landsretten fandt, at disse funktionsnedsættelser ikke udgør et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. En sådan snæver fortolkning af begrebet handicap ved de danske domstole kan få en uheldig indvirkning på handicappedes frihed og lige muligheder til reelt at deltage på arbejdsmarkedet. Pressefrihed Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i adskillige domme gennem tiden fastslået, at pressen nyder et særligt ytringsfrihedsprivilegium som offentlighedens vagthund. Pressens beskyttelse er af særlig vigtighed i et demokrati, og pressen har pligt til at videregive information og idéer, som har offentlig interesse herunder også nyheder, der risikerer at fornærme eller forurolige dele af befolkningen. Pressens rolle som offentlighedens vagthund og den deraf følgende udvidede beskyttelse af ytringsfriheden for journalister gælder dog stadigt primært ved videreformidling af andres lovbrud. Et godt eksempel på dette var sagen om journalister fra Berlingske Tidende, der viderebragte fortrolige oplysninger, som blev lækket af en person i efterretningstjenesten. Københavns Byret frifandt journalisterne og chefredaktøren, bl.a. med henvisning til ytringsfrihedsbestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt straffelovens hensyn til åbenbar almeninteresse, hvilket understreger princippet om journalisters pressefrihed i det danske samfund. Religionsfrihed Friheden til selvstændigt at udvikle sin tro og religiøsitet eller til at fravælge eller skifte religion er absolut beskyttet i menneskerettighedskonventionerne og er en grundbestandel i et pluralistisk samfund. Derimod har staten, under visse omstændigheder, adgang til at tillade en begrænsning i manifestationen eller udøvelsen af religion. En sådan manifestation har været på dagsordenen, nemlig en mandlig sikh s Kirpan-kniv, der bæres inden for tøjet som et religiøst symbol. I forhold til retten til at bære Kirpan-kniven mente Landsretten ikke, at det udgjorde et anerkendelsesværdigt formål efter våbenloven, at kniven blev båret af en troende sikh som et religiøst symbol, og han blev derfor dømt for overtrædelse af våbenloven. Afgørelsen er utvivlsomt rigtig efter dansk ret, men det skal bemærkes, at der i forskellige lande hersker forskellige op- 8

9 fattelser af, hvorvidt der bør gælde et særligt krav om rimelig tilpasning i forhold til religiøse minoriteters religionsmanifestation. Netop et sådant krav har ført til, at bl.a. den canadiske højesteret og den svenske diskriminationsombudsinstitution har fastslået, at kirpan-kniven må respekteres som et religiøst symbol, og at det derfor vil stride mod både friheden til religionsudøvelse og forbudet mod diskrimination at forbyde sikh er at bære en sådan kniv. Året bød også på en opsigtsvækkende ikke-juridisk bindende FN-resolution fra Menneskerettighedsrådet, der opfordrede medlemsstaterne til at arbejde for øget tolerance og respekt for alle religioner og deres værdigrundlag og til at tilbyde tilstrækkelig beskyttelse mod religiøst baseret had, diskrimination og trusler. Resolutionen understreger det fokus, der de sidste par år har været på religionens rolle i samfundet samt den uenighed, der eksisterer mellem forskellige dele af verdenen på dette følsomme område. Flere EU-lande, heriblandt Danmark, stemte med god grund imod resolutionen. De påpegede det problematiske i at forene religionsbespottelse og religiøst begrundet diskrimination, da de to begreber er meget forskellige af natur. Landene understregede, at de internationale menneskerettigheder alene beskytter individets ret til religionsfrihed og ikke religionen i sig selv. Forord Børn i asylcentre Børns frihed og trivsel er under pres i asylcentrene, fordi de i mange tilfælde ikke har mulighed for at leve et liv, der tilgodeser deres behov for omsorg, udvikling og sundhed. Børnenes forhold blev i 2007 undersøgt i en række danske rapporter, som påpegede, at børnene lider under det psykiske pres, der bl.a. opstår i familierne. Det er Danmarks ansvar at drage omsorg for disse børn på en måde, der opfylder børnekonventionens princip om altid at sikre barnets bedste interesse. Der er i år også udtalt bekymring over børnenes forhold i asylcentrene af FN s Tortur Komité og Europarådets Menneskerettighedskommissær. En fastholdelse af frihed som kendetegn for det danske samfund fordrer øget opmærksomhed og bevidsthed om den afgørende betydning, friheden har såvel for den enkelte borgers trivsel og deltagelse som for samfundet som helhed. Ligesom en fælles forståelse af rettigheder og friheder er af største vigtighed for den fulde realisering af menneskerettighederne. Claus Haagen Jensen Morten Kjærum Birgitte Kofod Olsen Bestyrelsesformand Direktør Afdelingsleder 9

10 Institut for Menneskerettiigheder en National Menneskerettighedsorganisation INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER EN NATIONAL MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION Institut for Menneskerettigheder blev oprettet ved Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder af 6. juni Instituttet er etableret som national menneskerettighedsinstitution i henhold til FN s Paris Principper 2. Instituttet viderefører de aktiviteter, der siden 1987 er blevet varetaget af Det Danske Center for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder er det ene af to institutter under Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM); Dansk Institut for Internationale Studier er det andet. Det fremgår af etableringsloven, at formålet med Institut for Menneskerettigheder er at styrke forsknings, udrednings og informationsvirksomheden i Danmark om menneskerettigheder i ind og udland. Det fremgår endvidere af loven, at Institut for Menneskerettigheder skal tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Særligt er det Instituttets opgave at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling. Institut for Menneskerettigheder kan endvidere behandle klager over overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Se nærmere om Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling på side 16 og under kapitlet: Forbud mod Diskrimination, under punktet: Race og Etnicitet. 1) Den 1. juli 2005 trådte Anordning nr. 414 af 30. maj 2005, Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, i kraft for Grønland. 2) Akkreditering A-Status. Institut for Menneskerettigheder blev i 2007, som led i en periodevis evaluering, vurderet af Den Internationale Koordineringskomité for Nationale Menneskerettighedsorganisationer (ICC) til at leve op til kravene for en National Menneskerettighedsorgaisation om angivet i FN s Paris Principper. Instituttet bibeholdt sin A-status, hvilket bl.a. betyder at instituttet har taleret ved FN s Menneskerettighedsråd og FN s Komitésystem og uden begrænsninger kan deltage i det internationale arbejde med andre Nationale Menneskerettighedsinstitutioner. Instituttet vil blive reevalueret i

11 LÆSEVEJLEDNING Statusrapporten er inddelt efter de grundlæggende rettigheder, der er beskyttet i Danmarks Grundlov, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. Under hver enkelt rettighed er udvalgte lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans, der er fremkommet i statusperioden, nævnt og refereret. Læsevejledning I den første del af rapporten er der gjort status over de rettigheder, som vi traditionelt betegner som frihedsrettigheder. Disse rettigheder er relevante for alle borgere og kan påberåbes af enhver over for myndigheder og domstole. Det samme gælder for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Andre typer af rettigheder har kun relevans for personer, der hører til en gruppe af borgere, der har et særligt beskyttelsesbehov. Der er gjort status over sådanne særlige rettigheder i anden del af rapporten. De omfatter kvinders rettigheder, børns rettigheder, rettigheder for personer med funktionsnedsættelse, samt etniske minoriteters rettigheder og flygtninges rettigheder er særskilt reguleret i relevante retlige instrumenter fra både Europarådet, EU og FN. Sidst i Statusrapport 2007 findes kapitlet: Menneskeretlig Information, herunder en oversigt over klage og rådgivningsmuligheder. Det materiale, som udgør grundlaget for Status 2007, omfatter udelukkende lovforslag, domme og initiativer fremsat fra oktober 2006 til oktober 2007, Rapporten kan derfor ikke ses som en komplet evaluering af hele den danske lovgivnings overensstemmelse med menneskerettighedskonventionerne, men alene som en status over periodens aktiviteter. Lovforslag af menneskeretlig relevans fremsat i perioden primo oktober 2006 til den 1. oktober 2007 udgør som nævnt en hovedbestanddel i Status De danske ministerier gør i stigende omfang brug af muligheden for at inddrage fagkyndige parter i det lovforberedende arbejde via høringsrunder. Institut for Menneskerettigheder modtager således som fast høringspart i menneskeretlige spørgsmål et større antal høringsanmodninger fra ministerierne årligt. Høringsanmodningerne er typisk knyttet til udkast til lovforslag, der ændrer gældende dansk ret, men også til retsakter fra EU, der skal implementeres i dansk ret. Institut for Menneskerettigheder besvarer sådanne forespørgsler med høringssvar. Disse udtalelser er kortfattet refereret under hver enkelt rettighed. Instituttets svar på høringsanmodninger kan i deres fulde længde læses på 11

12 Læsevejledning Endvidere behandles relevante afgørelser, udtalelser og domme vedrørende Danmark fra nationale og internationale domstole og kontrolorganer. Internationale domme, afgørelser og anbefalinger er oversat fra engelsk og refereret under de relevante kapitler. Dokumenterne kan læses i deres fulde længde på I Status 2007 er også medtaget en række udvalgte regeringsinitiativer. Initiativerne dækker bl.a. udvalgsarbejde og handlingsplaner på områder, hvor påtænkt lovgivning eller anden regulering må forventes at have menneskeretlige konsekvenser. Under punktet om andet materiale findes udvalgte afgørelser, udtalelser, oplysninger og statistik fra ministerier, nævn, råd og tilsyn samt uafhængige undersøgelser og initiativer fra ikke-statslige organisationer. For en hurtig søgning efter et lovforslag eller en afgørelse henvises til oversigten: Høringsanmodninger samt andre relevante lovforslag på side 228 i Status Der henvises i øvrigt generelt til menneskeretligt informationsmateriale på relevante ministerier, institutioner og organisationers hjemmesider. 12

13 NATIONALE DOMSTOLE De danske domstole Alle instanser af de danske domstole, dvs. byretterne, Østre og Vestre landsret samt Højesteret, prøver sager, hvori der indgår spørgsmål om forenelighed med menneskerettigheder i internationale konventioner. I Status 2007 er primært medtaget domme, der er offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen (UfR), og hvori EMRK og FN s menneskerettighedskonventioner er blevet anvendt af domstolene. Angående domme, der berører forbudet mod diskrimination, er domsafgørelser, hvor kun national lovgivning er anvendt dog også medtaget. Domme derudover er medtaget i enkelte tilfælde. Dommene er udvalgt ved en gennemgang af UfR fra den 1. oktober 2006 frem til den 1. oktober Det resumé, der gives af dommene, er en direkte gengivelse af det domsresumé, som findes i UfR. Domsresuméerne er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson. Nationale domstole Retsvæsenet i Grønland og på Færøerne Retsvæsenet i Grønland består af Grønlands Landsret og et antal kredsretter. Grønlands Landsret er ankeinstans for kredsretternes afgørelser. Retten for Færøerne behandler de samme sager som byretterne i den øvrige del af landet. Østre Landsret er ankeinstans for Færøerne og Grønland. Det foreslås i Betænkning nr. 1442/2004 om Det Grønlandske Retsvæsen, at ankedomme fra Grønlands Landsret i særlige tilfælde med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, skal kunne indbringes for Højesteret. Implementering af menneskerettigheder i Grønland og på Færøerne Færøernes hjemmestyre blev etableret i 1948 og Grønlands hjemmestyre i For Grønlands vedkommende er visse sagsområder ikke overtaget af hjemmestyret, herunder: retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen, kriminalretten, samt udlændingeområdet. For Færøernes vedkommende er det blandt andet undtaget retsvæsenet, politiet, kriminalforsorgen og strafferetten. Færøerne og Grønland er dele af kongeriget Danmark. Regeringen har efter grundloven ( 19) kompetencen til at indgå folkeretlige forpligtelser (traktatkompetencen) samt ansvaret for udenrigspolitikkens førelse. På nærmere afgrænsede områder er der indgået fuldmagtslov med Grønland og Færøerne om indgåelse af folkeretlige aftaler. Ordningen omfatter ikke folkeretlige aftaler, som skal gælde for Danmark, eller som forhandles inden for en mellemfolkelig organisation, hvoraf Danmark er medlem. Menneskerettighedsområdet er specifikt undtaget fra aftalerne. 13

14 Nationale domstole Lov nr. 285 af 29. april 1992 om inkorporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 814 af 18. september 2001 og for Færøerne ved Anordning nr. 136 af 25. februar Ligeledes er tillægsprotokollerne nr. 1, 4, 6 og 7 inkorporeret i lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Hverken Færøerne eller Grønland er medlem af EU. 14

15 NATIONALE TILSYNS- OG KLAGEORGANER Nationale klageorganer Ombudsmanden behandler sager, hvor der klages over menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med klager over administrative afgørelser eller behandling af borgerne. Vedrører klagen forskelsbehandling, kan der endvidere klages til Ligestillingsnævnet eller til den af Institut for Menneskerettigheder oprettede Klagekomité for Etnisk Ligebehandling. Se nærmere nedenfor. En række andre klagemuligheder er også til stede, såsom Datatilsynet, Pressenævnet, Radio- og Tv-Nævnet og Forbrugerombudsmanden. Se side 218 for en oversigt over udvalgte klage- og rådgivningsmuligheder. Status 2007 indeholder udvalgte afgørelser fra nationale klageorganer, hvor menneskerettigheder er inddraget i retsanvendelsen, samt hvor der er taget stilling til spørgsmål om diskrimination. Folketingets Ombudsmand Det er en betingelse for at kunne klage til Ombudsmanden, at klageren har benyttet en eksisterende klageadgang. Ombudsmanden kan af egen drift behandle sager om spørgsmål om anvendelse af bestemmelser i internationale og regionale menneskeretlige konventioner. Ombudsmandens virke er reguleret ved Lov om Folketingets Ombudsmand (Lov nr. 473 af 12. juni 1996 med de ændringer, som følger af Lov nr. 556 af 24. juni 2005). Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Herudover kan ombudsmanden tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Nationale tilsyns- og klageorganer Ombudsmanden kan inspicere enhver institution og ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed, herunder i Grønland og i Færøerne. Inspektionerne foretages på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, arresthuse, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende; men også offentlige bygninger inspiceres, blandt andet med henblik på at undersøge bygningernes tilgængelighed og faciliteternes anvendelighed for personer med funktionsnedsættelse. Som et led i inspektionerne undersøger Ombudsmanden også, hvor vidt der ved behandlingen af frihedsberøvede personer sker overtrædelser af FN s konvention om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling. Ved folketingsbeslutning B129 af 14. maj 2004 om ratifikation af Tillægsprotokollen til konventionen, blev det af Folketinget lagt til grund, at Ombudsmanden ved sin inspektionsvirksomhed opfylder protokollens bestemmelse om et uafhængigt nationalt organ. 15

16 Nationale tilsyns- og klageorganer Forvaltningsmyndighedernes forpligtelse Ud over domstolene er der en række institutioner, der bør være opmærksomme på menneskeretlige problemstillinger. Folketingets Ombudsmand har udtalt, at det er forvaltningsmyndighedernes almindelige forpligtelse at medvirke til opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig. Forvaltningen skal derfor af egen drift, ved retsanvendelsen i konkrete sager, inddrage de menneskeretlige forpligtelser, der er relevante for sagen. Inspektionerne offentliggøres løbende på Ombudsmandens hjemmeside. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling blev oprettet af Institut for Menneskerettigheder efter vedtagelse af lov om etnisk ligebehandling, lov nr. 374 af 28. maj 2003 som led i implementering af beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF) og ligebehandlingsdirektivet (2000/43/EF). Instituttet fik udvidet mandatet ved ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (Lov nr. 253 af 7. april 2004, nu Lovbekendtgørelse nr. 756 af 30. juni 2004). Komitéen behandler konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse såvel inden som uden for arbejdsmarkedet. Klagekomitéen kan behandle klager over, at en person er blevet udsat for urimelig behandling som følge af, at vedkommende har klaget over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Endvidere kan Klagekomitéen af egen drift indlede uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling, offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger. Det er gratis at klage til Klagekomitéen, og enhver borger kan klage. Formålet med Klagekomitéen er at give let adgang til at klage over usaglig forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse. Klagekomitéen kan dog ikke behandle en sag, hvis den kan behandles i henhold til kollektiv overenskomst, og hvis man kan få hjælp i sagen fra sin fagforening. Hvis sagen kan behandles efter kollektiv overenskomst, kan komitéen derfor kun behandle klagen over forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis ens fagforening ikke hjælper én i sagen. Er man ikke medlem af en fagforening, kan man klage direkte til Klagekomitéen. Se udvalgte afgørelser fra Klagekomitéen under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 143 og på Klagekomitéens hjemmeside 16

17 Ligestillingsnævnet Ligestillingsnævnets opgave er at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af køn. Alle borgere kan gratis rejse en sag for nævnet for eksempel ved stillingsopslag, der efterlyser ansøgere af et bestemt køn, ved ulighed i løn, eller afskedigelse begrundet i den ansattes køn. Den gratis klageadgang har til hensigt at give borgeren en let adgang til at få behandlet en klage over kønsdiskrimination. En afgørelse vil for eksempel kunne medføre, at der tilkendes klager en godtgørelse, eller at en afskedigelse underkendes. Se udvalgte afgørelser fra Ligestillingsnævnet under afsnittet om Forbud mod diskrimination side 139 og på nævnets hjemmeside: Nyt Klagenævn på vej: Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling Forslaget indebærer, at der etableres et samlet klagenævn, der kan træffe afgørelse og tilkende godtgørelse i alle sager vedrørende overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på og uden for arbejdsmarkedet. Ifølge lovforslaget er det planlagt at samle alle klager om forskelsbehandling i ét nævn Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling. Forslaget er en forbedring, med en introduktion af en administrativ klageadgang for bl.a. ældre, homoseksuelle og personer med handicap, der ellers kun kan gå til de almindelige domstole eller det arbejdsretlige system, hvis de føler sig diskrimineret på arbejdsmarkedet. Fremover kan man klage til Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling, hvis man mener at være blevet forskelsbehandlet. Det gælder uanset om det er på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, alder, handicap, national, social eller etnisk oprindelse, politisk anskuelse eller seksuel orientering. Som forslaget foreligger ændres der ikke i de begrænsninger, der ligger i at en række diskriminationsgrunde kun er omfattet af diskriminationsforbudet på arbejdsmarkedet, mens kønsdiskrimination og etnisk diskrimination er omfattet af de forbud, der gælder i andre sektorer og dele af samfundslivet. Når Det Fælles Klagenævn for Ligebehandling oprettes, nedlægges både Ligestillingsnævnet under Socialministeriet og Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling under Institut for Menneskerettigheder. Instituttet skal fortsat fremme ligebehandling generelt og kan i den forbindelse bistå ofre for forskelsbehandling med at få behandlet deres klager. Forslaget var planlagt fremsat i oktober 2007, men bortfaldt p.g.a. valget d. 13. november Nationale tilsyns- og klageorganer Forslaget om Det Fælles Klagenævn er inkluderet i det nye regeringsgrundlag, og vil blive genfremsat. 17

18 Nationale tilsyns- og klageorganer Institut for Menneskerettigheder opstiller i sin udredning nr. 5 Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag, en række anbefalinger til, hvordan et nyt fælles klageorgan i samspil med et generelt diskriminationsforbud og en institutionel ramme for ligebehandlingsfremmende aktiviteter kan imødekomme det behov for beskyttelse mod diskrimination og fremme af ligebehandling, der eksisterer i Danmark i dag. Institut for Menneskerettigheders udredning: Effektiv beskyttelse mod diskrimination om retlige og faktiske tiltag er tilgængelig på: 18

19 INTERNATIONALE DOMSTOLE Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (herefter: Domstolen) er oprettet i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK) fra Konventionens fulde navn er: Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder. En klage indgives direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som herefter tager stilling til, om klagen skal antages til realitetsbehandling (admitteres). Internationale domstole Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i. Hvis en menneskerettighedskrænkelse er forekommet inden for dansk jurisdiktion, kan klager forsøge at indbringe Danmark for Domstolen i Strasbourg. Det forudsætter dog blandt andet, at den krænkelse, der klages over, har været behandlet ved en dansk domstol eller et administrativt organ, som har truffet en endelig afgørelse og at klagen indgives inden for en frist på 6 måneder efter den endelige afgørelse. Det er kun et begrænset antal danske sager, der årligt bliver indbragt for domstolen. Flere af disse bliver afvist eller forligt. Én sag er i indeværende statusperiode (ikke krænkelse) blevet realitetsbehandlet og afgjort ved dom. Sagen omhandlede princippet om ingen straf uden retsregel. Afviste og forligte sager er også medtaget i Status Justitsministeriet har udgivet en Klagevejledning: Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som er tilgængelig fra ministeriets hjemmeside på Institut for Menneskerettigheder fremsender klagevejledningen efter anmodning. EF-Domstolen EF-Domstolens formål er at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af fællesskabsretten. Virksomheder eller personer skal være umiddelbart og individuelt berørt af retsakter udstedt af en EU-institution. Mener man, at en dansk myndighed eller virksomhed handler i strid med en EU-regel, kan man bringe sagen for en dansk domstol. Den danske domstol kan anmode EF-Domstolen i Luxembourg om at svare på såkaldte præjudicielle spørgsmål. Fællesskabsretten har direkte virkning i medlemsstaterne og 19

20 Internationale domstole forrang for national ret. Det betyder, at borgere i EU kan henvise til bestemmelser i traktater, forordninger og direktiver under sager ved nationale domstole og stille krav om, at nationale bestemmelser ikke bruges mod dem, hvis de nationale bestemmelser strider mod fællesskabsretten. EF-Domstolen har taget stilling til en sag om bl.a. fri bevægelighed og etableringsfrihed. Danmark tabte en sag ved EF-Domstolen om fradrag i pensionsindbetalinger ved indbetalinger til udenlandske selskaber. 20

Menneskeret i Danmark Status 2006

Menneskeret i Danmark Status 2006 Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2006 Nationale kontrolorganer 1 Menneskeret i Danmark Status 2006 Institut for Menneskerettigheder, 2006 Mekanisk, fotografisk eller anden

Læs mere

MENNESKERET I DANMARK

MENNESKERET I DANMARK Statusrapporten gennemgår lovforslag, afgørelser, udtalelser og initiativer med menneskeretlig relevans i Danmark i perioden oktober 2004 til oktober 2005, Rapporten er inddelt efter de generelle rettigheder,

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013

INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 INTRODUKTION TIL MENNESKERETTEN STATUS 2013 Dette kapitel er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2013.

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

Her får du mere at vide

Her får du mere at vide Her får du mere at vide er Ligestillingsnævnet? Har du brug for flere oplysninger, kan du læse mere om Ligestillingsnævnet på Internettet på adressen www.ligenaevn.dk Her finder du en klagevejledning og

Læs mere

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015

COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 COPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY (CSR) EVALUERING AF ENERGISELSKABERNES ENERGISPAREINDSATS FOR AFTALEPERIODEN 2013-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 1.1. Menneskerettigheder... 3 1.2. Arbejdstagerrettigheder...

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel

EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 17. juni 2011. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 17. juni 2011 8. juni 2011. Nr. 645. Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Herved bekendtgøres lov om ligebehandling

Læs mere

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Justitsministeriet 2007 Sådan klager du til Den Europæiske

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder.

AH Industries leverandører skal respektere privatlivets fred for sine medarbejdere og kunder. AH Industries Supplier Code of Conduct AH Industries driver virksomhed på en ansvarlig måde, og vi har en ambition om at bidrage til en bæredygtig udvikling. For at sikre at vi lever op til vores ambition

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til

Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag. til Fremsat den xx. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen) Forslag til Lov om ændring af lov om Ligebehandlingsnævnet. (Indbringelse af sager for Ligebehandlingsnævnet samt formandsafgørelser

Læs mere

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed.

Til høringen havde Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder valgt at fokusere på temaet retssikkerhed. UPR-FOLKEHØRING I NUUK 2015 OM RETSSIKKERHED 2 2. M A J 2 0 1 5 Grønlands Råd for Menneskerettigheder afholdt i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og Naalakkersuisut (den grønlandske regering)

Læs mere

MENNESKE - RETTIGHEDER I GRØNLAND

MENNESKE - RETTIGHEDER I GRØNLAND MENNESKE - RETTIGHEDER I GRØNLAND STATUS 2014 Inuit Pisinnaatitaaffiinut Kalaallit Nunaata Siunnersuisoqatigiivi Grønlands Råd for Menneskerettigheder MENNESKERETTIGHEDER I GRØNLAND STATUS 2014 Tilrettelæggelse:

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V

Bilag 3 CSR-Klausul. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. Femern A/S Vester Søgade 10 1601 København V Bilag 3 CSR-Klausul Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter. har til opgave at designe og planlægge en fast forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. er en del

Læs mere

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S

Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Kommissorium for Revisions- og Risikokomiteen i DONG Energy A/S Generelt Revisions- og Risikokomiteen er et udvalg under Bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med forretningsordenen for Bestyrelsen.

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1) Page 1 of 6 LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende (Ligebehandlingsloven) Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 182 af 08/03/2011 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Lov om indfødsretsprøve

Lov om indfødsretsprøve Høringsudkast af 09. marts 2006. Fremsat den af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj) Forslag til Lov om indfødsretsprøve 1. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at etablere

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Socialpædagogisk regelsamling

Socialpædagogisk regelsamling Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde 4. udgave forord Forord Socialpædagogisk regelsamling nye rammer for det pædagogiske arbejde

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950)

Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder (1950) (Ændret ved 3., 5., 8. og 11. Tillægsprotokol) Under henvisning til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder,

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Sådan klager du til FN

Sådan klager du til FN Sådan klager du til FN Klagevejledning til FN s Menneskerettighedskomité, FN s Racediskriminationskomité, FN s Torturkomité, FN s Kvindekomité og FN s Menneskerettighedskommission. Klagevejledningen bygger

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Menneskeret i Danmark. Status 2009. Institut for Menneskerettigheder

Menneskeret i Danmark. Status 2009. Institut for Menneskerettigheder Menneskeret i Danmark Status 2009 Institut for Menneskerettigheder 1 Menneskeret i Danmark Status 2009 Institut for Menneskerettigheder, 2012 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse af Status

Læs mere

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE

VERDENSERKLÆRINGEN OM MENNESKERETTIGHEDERNE Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FNs tredie generalforsamling Verdenserklæringen om Menneskerettighederne. Erklæringen blev vedtaget med 48 landes ja-stemmer Ingen lande stemte imod. 8 lande

Læs mere

Sådan klager du over ulovlig praksis

Sådan klager du over ulovlig praksis Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

VEDTÆGT. for INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER DANMARKS NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION

VEDTÆGT. for INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER DANMARKS NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION VEDTÆGT for INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER DANMARKS NATIONALE MENNESKERETTIGHEDSINSTITUTION (Vedtaget af Bestyrelsen d. 19. juni 2013 og godkendt af Udviklingsministeren d. 9. august 2013) I medfør af

Læs mere

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til

Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Fremsat den xx. december 2012 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. 1 (ret til at anmode

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver

Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Ligebehandling Status og fremtidsperspektiver Equal treatment Status and future perspectives (English abstract) Udredning nr. 2 Institut for Menneskerettigheder 2005 3 Kolofon Kolofon Ligebehandling: Status

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen

Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne. v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Østre Landsrets dom af 24. april 2013 Status i 2a sagerne v/advokat Peter Breum og adv.fm Louise Gefke Nielsen Ole Andersen-dommen EU-domstolen afsagde dom den 12. oktober 2010 i sagen C-499/08 Ole Andersen.

Læs mere

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde.

Arbejdet i alle led er planlagt og tilrettelagt, så den foregår på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig måde. 15.09.2010 CSR-Erklæring fra Kromann Reumert Dette dokument er udarbejdet efter værktøjet CSR-kompasset. Med dette dokument erklærer Kromann Reumert, at den lever op til en række CSR-krav inden for flg.

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. januar 2014 Sag 224/2013 (2. afdeling) A (advokat Poul Helmuth Petersen, beskikket) mod Rigspolitiet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) I tidligere

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister

Forslag. Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Lovforslag nr. L XX Folketinget 2008-09 Fremsat den {FREMSAT} 2008 af økonomi- og erhvervsministeren (Lene Espersen) Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Kollektive

Læs mere

Lov om ændring af retsplejeloven

Lov om ændring af retsplejeloven Lov om ændring af retsplejeloven (Behandlingen af klager over politipersonalet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke

Læs mere

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt

Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1434 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 14. november 2014 Kontor: Forvaltningsretskontoret

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Communication On Progress

Communication On Progress GLOBAL COMPACT Communication On Progress Juli 2014 - juli 2015 Udarbejdet: 19. maj 2015 Udarbejdet af: Knud Magnussen Godkendet af: Mads Søndergaard Forord I 2000 blev verdens ledere på et FN-topmøde i

Læs mere

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd:

1. Indledning. Retsplejelovens 114 har følgende ordlyd: Civil- og Politiafdelingen Dato: 10. juli 2009 Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2009-945-1384 Dok.: LMD41023 Vejledning om politiets samarbejde med de sociale myndigheder og psykiatrien som led i indsatsen

Læs mere

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED

KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED INDHOLD FORORD............................. 15 KAPITEL 1 INFORMATIONS- OG YTRINGSFRIHED 1.1 Indledning.......................... 17 1.2 Grundrettigheder....................... 18 1.2.1 Konventioner og

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold

Forslag. Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold Beskæftigelsesministeriet Udkast Februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold (Beskyttelse af den negative foreningsfrihed) 1 I lov om beskyttelse

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber

Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber Kodeks for adfærd og etik i sektoren for private vagtselskaber I. Formålet med en kodeks for adfærd og etik i denne sektor Sektoren for private vagtselskaber består af næsten 10 000 virksomheder, som beskæftiger

Læs mere

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI

EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI EUROPÆISK SOCIAL DIALOG: MULTISEKTORALE RETNINGSLINJER TIL AT TACKLE VOLD BEGÅET AF TREDJEPART OG ARBEJDSRELATERET CHIKANE EPSU, UNI europa, ETUCE, HOSPEEM, CEMR, EFEE, EuroCommerce, CoESS (I) INTRODUKTION

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE

pas menneskerettigheds RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE menneskerettigheds pas RED LIV INDENFOR 24 TIMER TILMELD DIG AMNESTYS MOBILNETVÆRK: WWW.AMNESTY.DK/LIFELINE SÆT VERDEN I BEVÆGELSE - BLIV MEDLEM AF AMNESTY: WWW.AMNESTY.DK/SUPPORT LÆS MERE OG BLIV AKTIV

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere