AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
|
|
- Sidsel Thorsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice (biofilter) af 8. februar Landbrug- og Fiskeristyrelsen har i bestilling dateret d. 23. marts 2017 bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om levering af en redegørelse for Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice (biofilter) af 8. februar Besvarelsen spørgsmål 1-6 samt 9 er udarbejdet af Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi og Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience fra Aarhus Universitet og har været til faglig kommentering hos Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Besvarelsen af spørgsmål 7 og 8, som vedrører de fremtidige Addendum opgaver, er udarbejdet af projektgruppen med Finn Plauborg som ansvarlig og fremgår nedenfor i dette følgebrev. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Lars Bødker Specialkonsulent Dato Direkte tlf.: Mobiltlf.: lars.bodker@dca.au.dk Afs. CVR-nr.: Reference: lab Journal Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, punkt FM-212 i Arbejdsprogram for Ydelsesaftale Planteproduktion, ). Venlig hilsen Niels Halberg og Lars Bødker DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk
2 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Besvarelse af bestillingens spørgsmål 7 og 8: Side 2/4 7. Besvarelsen føder ind i det nye forskningsprojekt om minivådområder med matrice jf. projektbeskrivelsen. Bør konklusionerne i besvarelsen og den interne rapport have betydning for de planlagte aktiviteter (reduktioner/ændringer) i det nye forskningsprojekt? Svar: Det nye forskningsprojekt tager jf. projektbeskrivelsen udgangspunkt i forskningssporet, hvor der er lagt op til (i) at sikre viden om langtidseffekter på tre allerede etablerede biofilteranlæg, og (ii) udvide forskningsdelen med tre nye biofilteranlæg. Afslutningen af det 6 årige forskningsprojekt SupremeTech ( ) og analyse af resultater, samt foreløbige resultater fra det 6 årige GUDP-projekt idræn ( ) har sikret et meget substantielt vidensgrundlag i forhold til at anvende biofiltre som drænvirkemiddel (Canga et al., 2013; Bruun et al., 2016a; Bruun et al, 2016b; Bruun et al., 2017; Pugliese et al., 2017; Hoffmann & Kjærgaard, In prep.; Kjærgaard et al., In prep.; Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Virkemidlets kvælstofeffekt og styrende variable er således solidt dokumenteret baseret på de pågældende lokaliteter og på dette geografisk set begrænsede materiale. Der er udviklet empirisk baserede modeller til estimering af kvælstofreduktionseffektivitet med høj generaliserbarhed. Det kræver imidlertid mere viden om andre forhold at estimere virkemidlets samlede N effekt herunder variation i klimadata samt afstrømnings- og drænforhold. Derfor har de nuværende redskaber til samlet estimater for N-effekt en begrænsning i sikkerheden, såfremt man vil estimere N effekt, der er generelt gældende for drænede arealer i Danmark og på en måde som tager højde for de betydelige forskelle i landbrugsdrift, jordtyper, geologi og klima, som findes i Danmark. Blandt de konkrete forskningsbehov, der udestår, er at teste og sandsynligvis udbygge et sæt af modeller med flere parametre som udover kvælstofreduktions effektivitet inkluderer en række andre forhold, der samlet kan håndtere en større variationsbredde bl.a. i afstrømningsdynamik for især østdanske forhold, og gennemføre en egentlig validering og en usikkerhedsvurdering bl.a. også relateret til virkemidlets langtidseffekter, samt dokumentation af tiltag der skal minimere drivhusgasemissioner. Der er således grundlag for at revurdere det konkrete indsatsbehov, der skal danne udgangspunkt for en eventuel godkendelse af virkemidlet i Der foreslås således tre parallelle spor (i) en pilotordning med kontrolleret udrulning og monitering med henblik på validering af forskningsresultater og modeller til fastsættelse af virkemiddelseffekten og dimensionering af filter, (ii) en forskningsindsats hvor modellerne og modelparametre revurderes på baggrund af data fra tre nye MMM anlæg, der anlægges i repræsentative områder i Danmark, således at der opnås en bredere dækning af forskelle i landbrugsdrift, jordtyper, geologi og klima, anlægsstørrelse og afvandingsforhold og (iii) en forskningsindsats med fokus på langtidseffekter og dokumentation af tiltag, der minimerer drivhusgasemissioner. I. Pilotordning med kontrolleret udrulning og monitering
3 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Moniteringen i forbindelse med en pilot (fast-track) ordning bør have til formål at: (i) sikre et mere robust og repræsentativt datagrundlag, (ii) muliggøre en validering af SupremeTech-modellerne, der således kan sikre det faglige grundlag for at fastsætte virkemiddelseffekten, og (iii) sikre aftestning af de tiltag, der i regi af pilotforsøg udført i SupremeTech-projektet er fundet at kunne minimere de negative afledte effekter. Det er således afgørende, at der i forbindelse med en pilot (fast-track) ordning udvælges et større antal lokaliteter der: Sikrer variation i drænsystemer, der også dækker variationen i geo- og klimaregionale forhold. Sikrer at biofilteranlæg etableres på baggrund af design-erfaringer fra SupremeTech og idræn-projekterne, således at modellerne kan valideres i forhold til såvel dimensionering af biofilter samt estimering af N-reduktionseffektivitet. Sikrer at de pilot-forsøgserfaringer der er udført i regi af SupremeTech til minimering af de negative afledte effekter (herunder reduktion i drivhusgasemissioner) aftestes i større skala. Sikrer at erfaringer med passiv styret dræntilstrømning fra idræn aftestes i større skala. Side 3/4 Alle biofiltre der etableret under en pilotordning bør omfattes af en basis monitering med henblik på at validere SupremeTech-modeller, fastlægge virkemiddelseffekter og dokumentere afledte effekter. En basis monitering vil ikke stille de samme krav til instrumentering og monitering, som anlæg der har et forskningsmæssigt sigte. Det er dog væsentligt at anlæg etableret under en pilotordning konstrueres efter Supreme- Tech-design således, at de løsninger, der har vist meget positive resultater i forhold kvælstofeffekt, og en samtidig minimering af de negative afledte effekter, kan testes i større skala. II. Forskning i tre nye MMM anlæg med henblik på at etablere en mere robust model for samlet N-effekt som kombination af reduktionseffektivitet og andre parametre. De tre nye anlæg anlægges i forskellige klimaregioner, f.eks. Sjælland, Fyn og Jylland og med betydelig forskelle i drænopland og dermed krav til anlæggets størrelse. Herved opnås et nødvendigt forbedret datagrundlag for modeludvikling og bestemmelse af usikkerheden på modelparametrene til brug for vurdering af potentiale og effekt i forbindelse med en bredere brug af minivådområder som virkemiddel. III. Forskning med fokus på langtidseffekter og dokumentation af tiltag der minimerer negative afledte I forhold til forskningsdelen er det centralt at sikre viden om langtidseffekter og levetid for biofiltre, samt at få bedre dokumentation for de tekniske løsninger, der skal sikre at betydningen af de afledte negative effekter minimeres. SupremeTech-biofiltrene blev anlagt i 2012, og idræn-anlægget blev etableret på baggrund af den bed-
4 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG ste viden fra SupremeTech i Det er således væsentligt at sikre viden om langtidseffekter og levetid fra disse eksisterende og optimalt fungerende anlæg. Fokus bør være på: Langtidseffekten på biofiltrenes hydrologiske funktion og stabilitet Langtidseffekt og stabilitet af virkemiddelseffekten (N og P) Biofiltrenes levetid samt vedligehold og drift over tid Målinger af udviklingen i afledte effekter, samt dokumentation for de tekniske løsninger der skal sikre at betydningen af de negativ afledte effekter (herunder drivhusgasemission) minimeres Side 4/4 Langtidseffekter på virkemidlets funktion og effekt ved modning af vådbundsvegetationen. 8. Hvordan vurderer I, at besvarelsens økonomiscenarier spiller sammen med, at der nu prioriteres et nyt forskningsanlæg ved AU-Flakkebjerg vil der ikke her være stor risiko for ringe omkostningseffektivitet, eller er det netop meningsfyldt at undersøge effekten ved høj vinterafstrømning? Svar: Den Sydvest-sjællandske lokalitet der indgår i besvarelsens analyse er lokaliteten Gyldenholm, hvor AU påtænker etablering af filtermatrice. Gyldenholm-lokaliteten indgår som forsøgslokalitet i GUDP-projektet Emissionsbaseret kvælstofregulering. Som nævnt i svar under pkt. 4b kan der ikke konkluderes noget på basis af et enkelt måleår. Der kan være betydelige årstidsvariationer i drænafstrømning og N- transport via dræn. Resultaterne for de fire marker viser at omkostningseffektiviteten varierer fra 70 kr/kg N til 256 kr/kg N, hvor omkostningseffektiviteten på 70 kr/kg N opnås på det 46 ha store markareal med den største areal-normerede N-transport via dræn. Det vil således være hensigtsmæssigt evt. at prioritere et anlæg i forhold til dette markareal. Det er mange nye og vigtige resultater i Supreme-Tech forsøgene. Specielt i forhold til økonomien og dermed under punkt 4 og 8 er det vigtigt at der gøre opmærksomt på at N-koncentration i drænvandet er altafgørende vigtigt for økonomien i en filtermatrice. Supreme-Tech resultaterne viser alt andet lige - at en fordobling af N- koncentration medfører en halvering af omkostningerne. På Gyldenholm Gods hvor der er planlagt anlæggelse af det første af tre nye MMM anlæg er målt store forskelle mellem fire drænvandsstationer GUDP projektet om emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering. Årsagsforklaring mangler imidlertid pt. Det vil blive undersøgt i det nye MMM projekt.
5 DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Den 7. april 2017 Opfølgende spørgsmål til AU-besvarelsen Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice (biofilter) af 8. februar 2017 Forfattere Charlotte Kjærgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Faglig kommentering Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Bestillingen LFST/MST har i bestilling af 23. marts 2017 bedt AU om svar på opfølgende spørgsmål til AU besvarelsen af 8. februar 2017 Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice (biofilter). Beskrivelse af opgaven De opfølgende spørgsmål er opdelt i forhold til spørgsmål knyttet til besvarelsens hovedkonklusioner, spørgsmål knyttet til effekt- og økonomivurderinger og spørgsmål knyttet til sammenhæng til forskningsprojektet. Der ønskes et kort notat på dansk med kun de allervigtigste litteraturhenvisninger ca. 3-4 sider. Besvarelse på bestilling I det følgende besvares kort de konkrete spørgsmål, der er adresseret i bestillingen fra LFST/MST. Svar på spørgsmål knyttet til besvarelsens hovedkonklusioner 1. I hvilken udstrækning og med hvilken sikkerhed vurderes SupremeTech-modellerne at kunne anvendes til at estimere kvælstofeffekten af matrice minivådområder for forskellige danske drænoplande på nuværende tidspunkt, herunder om anvendelsen af modellerne er begrænset til jyske klima- og georegioner Svar: SupremeTech-modellerne er udviklet på basis af to års resultater fra seks individuelle biofiltre, der modtager drænvand fra samme drænopland (Hoffmann & Kjærgaard, In prep.). Biofiltrene er testet under varierende hydraulisk belastning (hydraulisk opholdstid (HRT) fra 3 timer til >240 timer), varierende drænvandstemperatur ( o C), og varierende kvælstofkoncentration i drænvand (5-14 mg NO 3-N L -1 ). For hver biofiltertype (6 typer) estimerer SupremeTech modellerne N-reduktionseffektiviteten på basis af de styrende variable hhv. drænvandstemperatur (Temp) og hydraulisk opholdstid (HRT), mens 1
6 drænvandets N-koncentration ikke har indflydelse på N-reduktionseffektiviteten (Hoffmann & Kjærgaard, In prep.). Konklusionerne fra SupremeTech forsøgene (Hoffmann & Kjærgaard, In prep) er i overensstemmelse med den internationale litteratur, der tilsvarende finder at kvælstoffjernelsen er uafhængig af koncentration, men afhængig af opholdstid og/eller temperatur altså funktionelt zero order kinetik så længe nitratkoncentrationen er over k m, e.g. Robertson et al., 2000; Robertson, 2010; Schipper et al. 2005; Schipper et al., I vores egne kontrollerede laboratorie forsøg (Bruun et al., 2016) er der tilsvarende tale om funktionel zero order kinetik. SupremeTech-modellerne har alle en høj forklaringsgrad på virkemiddelseffekten for såvel TN (R 2 = ) som NO 3-N (R 2 = ). De forskellige biofiltertyper responderer forskelligt på de styrende variable, og der er således udviklet empiriske modeller for hver biofiltertype. De målte inputparametre til SupremeTech-modellerne dækker til fulde variationsbredden for drænvandstemperatur ( o C) og drænvandets opholdstid i biofiltret (HRT fra 3 til >240 timer), der forekommer under danske forhold. Modellerne er derfor velegnede til at beregne N-reduktionseffektiviteten for den variationsbredde inputdata dækker, og generelt anvendelige for danske dræn, når krav til dimension er opfyldt. SupremeTech-modellerne kan på basis af input data (HRT, Temp) estimere N-reduktionseffektiviteten (%). På basis af den estimerede N-reduktionseffektivitet (%) samt den målte N-transport til biofiltret via dræn (kg N tilført/ha biofilter/tidsrum) kan kvælstofeffekten af biofiltret (kg N reduceret/ha biofilter/tidsrum) efterfølgende beregnes, hvor den tidslige opløsning er bestemt af den tidslige opløsning på input data. Beregning af kvælstofeffekten af et biofilter fordrer således: i. Estimering af N-reduktionseffektivitet på basis af HRT og Temp input data ii. Beregning af kvælstofeffekt på basis af N-reduktionseffektivitet og N-transport via dræn i. Scenarieberegning af N-reduktionseffektivitet på basis af SupremeTech-modellerne SupremeTech-modellerne kan estimere N-reduktionseffektiviteten, når inputdata i form af HRT og Temp er tilgængelige. Da denne viden som udgangspunkt ikke er findes for lokale drænoplande, er det afgørende at analysere hvor meget N-reduktionseffektiviteten responderer på variationer i disse inputdata fra forskellige danske lokaliteter. Denne analyse er foretaget ved at anvende den empiriske model for to biofiltermodeller (hhv. model for det mest og mindst N-reduktionseffektive biofilter) i Kjærgaard et al. (In prep.) på målte drændata fra 17 lokaliteter fordelt på 4 geo-/klimaregioner og med kontinuerte målte drændata dækkende 1-4 år. De analyserede data dækker således varierende drænafstrømningsregimer, og omfatter i nogen grad klimavariationen på den enkelte lokalitet (3-4 års måleserier). Det er dog væsentligt at påpege, at de målte drændata ikke til fulde dækker variationen heri for alle danske geo- og klimaregioner, og at den sjællandske geo-/klimaregion kun er repræsenteret af én enkelt lokalitet med 4 målestationer fordelt på 4 nabomarker, og med ét enkelt måleår. Det kan således anbefales at udvide analysen til øvrige eksisterende dræntidsserier, og således få en forbedret geo- og klimaregional repræsentation i analysen. Resultaterne i form af den årlige gennemsnitlige N-reduktion (%) og den aktuelle kvælstofeffekt for de 17 lokaliteter er gengivet i Kjærgaard & Hoffmann (In prep.). Den årlige N-reduktionseffektivitet øges ved øget biofilterareal i forhold til drænoplandsareal (Figur 3 og 4; Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Dimensionering af biofiltret kan således anvendes som en operationel parameter til at opnå den tilsigtede N-reduktionseffektivitet. Den estimerede årlige gennemsnitlige N-reduktionseffektivitet for de 17 lokaliteter ved 0.25% filterareal (Tabel 1; Kjærgaard & Hoffmann, 2017) er 54 ± 9.6 % for de 13 jyske lokaliteter, mens den enkelte øst-sjællandske lokalitet med 4 målestationer har en lavere N-reduktionseffektivitet på 38 ± 2.8 % 2
7 grundet de lokale afstrømningsforhold med overvejende vinterafstrømning. De varierende afstrømningsforhold der indgår i datagrundlaget for de jyske lokaliteter giver en vis robusthed i analysens resultater for disse områder, mens dette ikke er tilfældet for Sjælland der alene er repræsenteret ved én lokalitet og ét måleår. Det vil således være hensigtsmæssigt at forbedre grundlaget for en geo- og klimaregional fastlæggelse af årlige gennemsnitlige N-reduktionseffektiviteter. Det foreslås derfor: At der inddrages et større datagrundlag i analysen i form af eksisterende drændatatidsserier fra fx LOOP, VAP og andre eksisterende dræntidsserier. Inddragelse af et større datagrundlag, der dækker især øst-danske lokaliteter (Sjælland, Fyn), og som derved kan sikre et mere repræsentativt grundlag for at estimere årlige gennemsnitlige N-reduktionseffektiviteter for dræn med forskellig afstrømningsdynamik over året. At gennemføre analysen med inputdata af varierende tidslig opløsning med henblik på at vurdere usikkerheder på gennemsnitsestimater baseret på årlige data sammenholdt med døgndata. At der i forbindelse med en kontrolleret udrulning af biofiltre under en pilotordning udvælges lokaliteter, der sikrer at variationer i drænafstrømningsdynamikken (mængde og tidspunkt) bliver repræsenteret indenfor geo- og klimaregioner, og hvor en basis monitering kan benyttes til at validere SupremeTech-modellernes estimering af N-reduktionseffektiviteten, og fastsætte variationsbredden for N-effekt indenfor geo- og klimaregioner. At biofiltre etableres med passiv drænvandskontrol, der sikrer en mere jævn dræntilstrømning til biofiltret og dermed minimerer lokale variationer i N-reduktionseffektiviteten (erfaring fra idrænprojektet; Hoffmann & Kjærgaard, Ikke-publiseret). ii. Beregning af kvælstofeffekt på basis af N-reduktionseffektivitet og viden om N-transport via dræn I forbindelse med anvendelse af minivådområder med overfladestrømning er der udviklet beregningsgrundlag for den gennemsnitlige lokale minivådområdeeffekt på ID15-skala på basis af den estimerede gennemsnitlige N-transport via dræn (Kjærgaard et al., 2017). Det samme data- og modelgrundlag kan benyttes til at beregne den gennemsnitlige effekt for minivådområder med biofiltre på ID15-skala, hvor N-reduktionseffektiviteten for minivådområder med overfladestrømning erstattes af N- reduktionseffektiviteten for biofiltre. Det er dog væsentligt at påpege (hvilket gælder for drænvirkemidler generelt), at den aktuelle lokale kvælstofeffekt kan variere betydeligt mellem egnede drænoplande indenfor et ID15-opland. Egnede arealer er i potentialekortet (Kjærgaard et al., 2016) arealer, hvor dræntransporten generelt vil være den primære transportvej, qua en hydraulisk lavpermeabel underjord, hvilket i denne sammenhæng er defineret som >12 % ler i m dybde. Inden for egnede arealer kan der dog stadig være betydende forskelle i den lokale dræntransport (andelen af kvælstoftransporten der skyldes dræn), hvilket især kan skyldes forskelle i drænsystem og arealets dræningsgrad, og lokale variationer i den underliggende geologi (sandlinser i lerlagene). Denne lokale kompleksitet rummes ikke i modeller baseret på gennemsnitlige estimater på ID15-skala, og selv på markskala vil det være svært at fange især den rumlige variation i den underliggende geologi. Af samme årsag er der i beregningsgrundlaget for gennemsnitlige minivådområdeeffekter på ID15- skala anvendt en stor variation i drænafstrømningsbidraget (f dræn) fra egnede arealer (Kjærgaard et al., 2017). Variationen indenfor et ID15-opland og usikkerhederne på den gennemsnitlige estimerede kvælstoftransport til et biofilter udgør den største usikkerhedsfaktor, og usikkerheden på kvælstofeffekten af biofiltre vil derfor være i samme størrelsesorden, som usikkerhederne for minivådområder med overfladestrømning (Kjærgaard et al., 2017). 3
8 2. Besvarelsen indeholder anbefalinger til monitering ved et evt. fast-track spor med konservativt fastsat effektvurdering a. Kan monitering evt. ske i regi af det nye forskningsprojekt? Svar: I det nye forskningsprojekt fremgår, at der skal etableres yderligere 3 biofiltre til supplerende forskning i effekten af biofiltre. På baggrund af det eksisterende vidensgrundlag (se svar til pkt 7), og med sigte på det overordnede mål om en evt. vurdering med henblik på godkendelse af virkemidlet i den kommende vandplandperiode, anbefales en klar prioritering af indsatsen i to parallelle spor: (i) én forskningsindsats der har et klart prioriteret fokus på virkemidlets langtidseffekter (eksisterende anlæg), samt en dokumentation af de tiltag der er fundet at minimere de negative afledte effekter og (ii) en pilotordning med kontrolleret udrulning og monitering på alle etablerede biofilteranlæg, mhp. en validering af de eksisterende forskningsresultater og modeller til fastsættelse af virkemiddelseffekten og dimensionering af filter. Se uddybende svar under pkt. 7. b. Kan potentialekortet til minivådområder med åbne bassiner lægges til grund for placering af filtermatriceanlæg, og er der evt. yderligere krav til placering som fx at drænafstrømning ikke må være begrænset til vinterperioden? Svar: Forudsætningerne for kvælstofeffekten ved begge typer af minivådområder er den samme, og Potentialekortet (Kjærgaard et al., 2016) kan anvendes som overordnet grundlag for placering af begge typer minivådområder. For begge virkemidler er kvælstofreduktionseffektiviteten kontrolleret af hydraulisk opholdstid (HRT) og drænvandstemperatur, og kvælstofeffekten er bestemt af N-reduktionseffektiviteten og kvælstoftransporten via dræn for det enkelte drænopland. Begge typer af minivådområder har lavere N- reduktionseffektivitet i vinterafstrømningen. For minivådområder med biofilter kan der kompenseres for den lavere N-reduktionseffektivitet i vinterafstrømningen ved at øge HRT i biofiltret. Dette fremgår af SupremeTech-modellerne (Hoffmann & Kjærgaard, In prep.) og afspejles af beregningerne på aktuelle drændata (Kjærgaard et al., In prep; Kjærgaard & Hoffmann, 2017). Potentialekortet kan således anvendes som grundlag for en overordnet placering af biofiltre, hvor især ferskvandsretentionen skal indtænkes, men dimensioneringen af et biofilter bør baseres på kendskab til den lokale afstrømningsdynamik samt den mere overordnede påvirkning af geo- og klimaregionale forhold. c. Hvordan er værdier for kvælstofindhold i dræn (TN-dræn) opgjort i tabel 2. Er retentionen indregnet? Der er tale om kontinuerte målinger af kvælstofkoncentration og vandføring. Det er således den aktuelle målte N-transport via dræn til et biofilter, og den direkte effekt pr ha filterareal og pr ha drænopland. Der er således ikke indregnet retention i opgørelsen i Tabel 2. d. Med hvilket volumen anbefaler AU at matrice anlæg i givet fald kan udrulles? Det anbefales at få valideret SupremeTech og idræn-resultater hhv. SupremeTech-modellerne på et repræsentativt antal minivådområder med biofilter, således at variationer i afstrømningsdynamik samt geoog klimavariationen er repræsenteret i datagrundlaget. En kontrolleret udrulning med biofiltre i forbindelse med en pilotordning med monitering på alle anlæg, vil sikre et mere robust datagrundlag som 4
9 grundlag for en endelig vurdering af virkemidlets effekt samt afledte positive og negative effekter. I forbindelse med en udrulning af biofiltre under en pilotordning (fast track) bør biofiltervolumen estimeres særskilt for hvert anlæg i henhold til aktuelle lokale forhold, samt til de geo- og klimaregionale forholds betydning for inputdata når SupremeTech-modellerne anvendes. Spørgsmål knyttet til effekt- og økonomivurderinger 3. AU bedes uddybe effekten af matrice minivådområder, herunder foreslå en gennemsnitlig effekt af matriceanlæg på landsplan, som vil kunne anvendes som grundlag for en fast-track godkendelse. Der angives i besvarelsen gns.-effekten for jyske lokaliteter på kg N/ha filterareal baseret på scenarieanalyser med filterareal på 0,25% af drænoplandet. Hvis drænoplandet er 100 ha, og filterareal således 0,25 ha, giver dette en effekt på 1066 kg N. Hvor effektiv er matriceanlæggene set i forhold til minivådområder med åbne bassiner. Svar: Det giver ikke mening at angive en absolut gennemsnitseffekt på landsplan, da N-effekten af et biofilter jo afhænger af N-reduktionseffektiviteten samt N-transporten via dræn. Der bør i stedet anvendes samme praksis som for minivådområder med overfladeafstrømning, hvor den gennemsnitlige N-transport via dræn er beregnet for alle ID15-oplande (Kjærgaard et al., 2017b). Effekten af minivådområder med biofilter kan således beregnes efter samme princip som minivådområder med overfladeafstrømning, men med forskellig N-reduktionseffektivitet for de to typer af minivådområder. Minivådområder med overfladestrømning har på baggrund af det eksisterende datagrundlag en N- reduktionseffektivitet fastsat til % ved en dimensionering på 1 % af drænoplandet. Det bør nævnes at de mest effektive (og ældste) minivådområder har en væsentlig højere N-reduktionseffektivitet, og det kan således vise sig nødvendigt at opjustere effekten af minivådområder med overfladestrømning, hvis resultaterne af øvrige minivådområder i løbet af de kommende 1-3 års målinger viser at N- reduktionseffektiviteten generelt øges med minivådområdets modning. For minivådområder med biofilter kan SupremeTech-modellerne anvendes til dimensionering i henhold til den tilsigtede gennemsnitlige N- reduktionseffektivitet på fx 50 %. 4. Det fremgår af besvarelsen at analysen viser en variation i omkostningseffektiviteten fra 24 kr/kg N til 256 kr/kg N afhængig af omfang af N-transport via dræn, N-reduktionseffektivitet og omkostninger ved etablering af anlæg. Det fremgår videre af tabel 2 i den tilhørende interne afrapportering, at den bedste omkostningseffektivitet kan opnås i Nordjylland, mens den ringeste på Østsjælland a. Hvad er årsagen til denne variation? Er det lav N-transport via dræn sammenholdt med høj drænafstrømning i vinterperioden hvor temperaturen er lav? Svar: Der er tale om tre forhold der påvirker omkostningseffektiviteten. Dels kvælstofeffekten, som er givet (i) ved forskellen i N-reduktionseffektivitet i forhold til årstidsvariationen og (ii) omfanget af N-transport via dræn. Dels (iii) drænoplandets størrelse, i forhold til den absolutte N-transport via dræn, idet størrelsen af drænoplandet bestemmer størrelsen af biofilterareal, og dermed omkostningen ved at etablere et biofilter. 5
10 En lav omkostning pr kg reduceret N opnås ved en kombination af (i) høj areal-normeret N-transport via dræn (kg N/ha drænopland), og/eller (ii) høj N-reduktionseffektivitet i biofiltret (Tabel 2, Kjærgaard & Hoffmann, 2017) b. Betyder det i givet fald, at det ikke er omkostningseffektivt at placere matriceanlæg på fx Østsjælland Svar: Der er ikke muligt at konkludere på baggrund af en enkelt lokalitet og et enkelt måleår. Resultaterne for de fire marker viser at omkostningseffektiviteten varierer fra 70 kr/kg N til 256 kr/kg N, hvor den laveste omkostningseffektivitet på 70 kr/kg N opnås på arealet med den største arealnormerede N-transport via dræn, mens N-reduktionseffektiviteten kun varierer i mindre grad mellem markerne. En højere N-transport via dræn ville have resulteret i en forbedret omkostningseffektivitet, og tilsvarende ville et andet drænafstrømningsregime påvirke N-reduktionseffektiviteten, og dermed omkostningseffektiviteten. Det anbefales derfor at analysen fra Kjærgaard et al. (In prep.) udvides med flere dræntidsserier fra især Sjælland og Fyn, samt øvrige geo- og klimaregioner. 6. Vil I uddybe omkostninger forbundet med etablering og drift af matriceanlæg, herunder udgifter forbundet med udskiftning af matrice? Svar: Omkostninger til etablering og drift af biofilter er baseret på faktiske standardiserede udgifter til etablering af minivådområde med biofilter (Kjærgaard et al., In prep.). I analysen beskrevet i Kjærgaard & Hoffmann (2017) er der ikke indregnet udskiftning af biofilter, men dette vil blive inddraget i scenarieanalyser i Kjærgaard et al. (In prep.). Erfaringer fra de eksisterende 5 år gamle SupremeTech anlæg fra 2012 udviser ikke behov for at forny/udskifte filtermatricen. Vådbundsvegetationens udvikling øger, efterhånden som anlægget modnes, filtrets forsyning af labilt kulstof, og dermed en potentielt øget N- reduktionseffektivitet. Samtidig ser det ud til at biofiltrets hydrauliske kapacitet bevares. Der er således endnu ikke målinger for levetiden af biofiltre. Der forventes desuden, at der ikke vil være behov for en fuldstændig udskiftning af filtermediet, men i højere grad en supplerende tilførsel af cm filtermateriale. Omkostninger forbundet med etablering og drift af biofilter uden monitering (Kjærgaard et al., In prep.) omfatter: Etablering (engangsudgifter) Etablering af arbejdsplads - fast udgift Jordarbejde variabel udgift der er proportional med filterareal Rør- og brøndarbejde regnes som fast udgift Filtermateriale (herunder fordelingslag etc.) variabel udgift der er proportional med filterareal Etablering af filter (herunder fordelingslag etc.) variabel udgift der er proportional med filterareal Stipulerede ydelser - fast udgift Drift (årlige udgifter) Sedimentfjernelse er regnet som fast årlig udgift (i praksis kan frekvensen af dette være hvert 3-5 år) Øvrig drift regnet som fast årlig udgift Udskiftning af biofilter (ikke indregnet i analysen beskrevet i Hoffmann & Kjærgaard (2017)), da der er ikke er viden om biofiltrets levetid, og omfang af en evt. udskiftning/tilførsel af supplerende materiale. 6
11 Forudsætningerne for omkostningseffektivitetsanalysen er beskrevet i besvarelsen af 8. februar Evt. andre relevante oplysninger, som kan have relevans for universitetets opgaveløsning I forbindelse med virkemidlets klimagasregnskab er det væsentligt at indregne, at den lattergasemission der kan forekomme som følge kvælstofomsætningen i biofiltret, alternativt (i større eller mindre omfang) ville forekomme i ferskvandssystemet, kyst eller havet. Kvælstofomsætningen i ferskvand, kyst eller havet vil således også give anledning til en lattergasemission. Disse forhold skal medtages i det samlede klimagasregnskab for virkemidlet (Kommentar ifb faglig kommentering, Gitte Blicher-Mathiesen, Bioscience, AU). 7
12 Referencer Canga, E., Iversen, B.V., Kjaergaard, C A simplified transfer function for estimating saturated hydraulic conductivity of porous drainage filters. Water, Air, Soil Pollution 225: Bruun, J. D., Pugliese, L., Hoffmann, C. C., & Kjaergaard, C. 2016a. Solute transport and nitrate removal in full- scale subsurface flow constructed wetlands treating agricultural drainage water. Ecological Engineering 97, Bruun, J. D., Hoffmann, C. C., & Kjaergaard, C. 2016b. Nitrogen removal in permeable woodchips filters affected by hydraulic loading rate and woodchips ratio. Journal of Environmental Quality, 45(5), Bruun, J., Hoffmann, C. C. & Kjaergaard, C Convective transport of dissolved gases determines the fate of the greenhouse gases produced in reactive drainage filters. Ecol. Eng. 98, 1-10 Hoffmann, C.C. & Kjaergaard, C. In prep. Nitrogen reduction in full-scale permeable woodchips based biofilters targeting agricultural drainage water (working title). Draft manuscript. Kjaergaard, C., Bach, E.O.; Greve, H.M., & Iversen, B.V Kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder. Version II. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 11. november Kjaergaard, C., Hoffmann, C.C., Gachango, F.G. & Pedersen, S.M., In prep. Scenario analysis of the nitrogen mitigation potential and cost-efficiency of full-scale woodchips based biofilters targeting agricultural drainage water (working title) (In prep.). Kjaergaard, C. & Hoffmann, C.C Vurdering af kvælstofeffekt, virkemiddelsscenarier og omkostningseffektivitet ved anvendelse af minivådområder med filtermatrice (biofiltre). Intern afrapportering af forskningsresultater fra Det Strategiske Forskningsrådsprojekt SupremeTech ( ) og GUDP-projektet idræn ( ), 14 sider. Kjaergaard, C.,et al Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15- oplandsniveau. DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 7. april Pugliese, L., Bruun, J., Kjaergaard, C., Hoffmann, C.C., Langergraber, G Non-equilibrium model for solute transport in differently designed biofilters targeting agricultural drainage water. Water Science and Technology, Accepted March
AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereOptimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde
Optimeret kvælstoffjernelse i matricevådområde På baggrund af resultater og erfaringer opnået i forskningsprojektet SupremeTech er konceptet for matricevådområder blevet videreudviklet i GUDP-projektet
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Udarbejdelse af minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Miljøstyrelsen Bestillingen: Foreløbig effekt- og økonomivurdering af minivådområder med filtermatrice
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereMinivådområder et nyt kollektivt virkemiddel
Minivådområder et nyt kollektivt virkemiddel I Danmark er minivådområder med overfladestrømning netop godkendt som det første målrettede drænvirkemiddel. Der er i regi af Fødevare og Landbrugspakken under
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereVedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereHelhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima
Bioscience AARHUS UNIVERSITET Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima Carl Christian Hoffmann, Institut for Bioscience Aarhus Universitet Vandløbs restaurering Retablering af vådområder
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Antagelse 1. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af to spørgsmål vedrørende udbygget notat (dateret 28/1 2015) om analyse af overlapstolerance i forbindelse
Læs mereVurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af omkostningseffektiviteten ved minivådområder med infiltrationsmatrice Jacobsen, Brian H.; Gachango, Florence Gathoni Publication date: 2013
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereDRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Minivådområdeeffekt (kg N pr. ha minivådområde) på ID15-oplandsniveau for egnede
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereSom besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereForespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser
Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018. Opdateret juni 2018 Poul Nordemann Jensen DCE - Nationalt Center
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Landsdækkende kortlægning af potentielle områder til etablering af konstruerede minivådområder
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen. Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Levering på bestillingen: Redegøre for udviklingen af pattegrisedødelighed og for smågrisedødeligheden. Fødevarestyrelsen
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
Til Fødevarestyrelsen Revideret besvarelse på bestillingen: Velfærdsmæssige konsekvenser i husdyrbesætninger som følge af øgede støjniveauer ved brug af F-35- kampfly. Fødevarestyrelsen (FVST) har i bestilling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Revideret levering på bestillingen Opdatering af potentialekortet for minivådområder samt validering af effektberegninger
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A )
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr.: Bestilling af risikovurdering af EFSA-GMO-RX-09 (soja A2704-12) Landbrugsstyrelsen har, i bestillingen
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereHvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?
Målrettet regulering - hvor, hvordan, hvorfor? Mandag den 31. oktober, Frederiksberg Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet? Seniorforsker Anker
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Fødevarestyrelsen Vedrørende notat om prøvetagningsplan til undersøgelse af toksiske alger i Nordsøen i produktionsområder for søpølser
Læs mereKVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER?
ATV møde om ny kvælstofregulering :: Odense torsdag den 16 juni 2017 KVÆLSTOFPÅVIRKNING AF GRUNDVANDET MED NY N-REGULERING HVAD VISER NATIONALE MODELBEREGNINGER? Lars Troldborg - ltr@geus.dk De Nationale
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereAlternative virkemidlers rolle i vandplanerne
Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold 1. Status for udledninger og påvirkninger 2. Hvordan er vi kommet hertil? 3. Alternative/supplerende
Læs mereProjektet Minivådområder med filtermatrice (MMM)
Foulum 15 maj 2017 Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM) på Gyldenholm gods Projektleder seniorforsker Finn Plauborg Tel.: +45 87157714 Mobile: +45 22181809 Email: finn.plauborg@agro.au.dk Skype
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement. Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Miljø- og Fødevareministeriets Departement Levering af bestillingen Forbrug af kvalitetsfødevarer Miljø- og Fødevareministeriets
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereVurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering
Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 21. marts 2013 DCA
Læs mereAtt. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade Bogense 30. juni 2017
Att. Mette Højby Petersen Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense 30. juni 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Hofmansgave, Hofmansgavevej 27, 5450
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereStatus for etablering af minivådområder i Danmark
Status for etablering af minivådområder i Danmark Plantekongres 2019 Julie Rose Bang Fuldmægtig Landbrugsstyrelsen Hvorfor skal der anlægges minivådområder? Minivådområder er et nyt frivilligt N-virkemiddel,
Læs mereOmkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler Seniorforsker Brian H. Jacobsen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet
Læs mereMuligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer
Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer ved anvendelse af modeller udviklet under: Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen Delprojekt 3 -Sømodelværktøjer Notat fra DCE
Læs mereSeminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion
Seminar om vandrammedirektivet: værktøjer og virkemidler, Foulum, 27. februar 2018 Grundvands- og skala aspekter -Nitrat transport og reduktion Seniorforsker Anker Lajer Højberg, GEUS Indhold Relevans
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr.: Retningslinjer for etablering af konstruerede minivådområder med overfladestrømning Design
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereAFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om test af saftafløb fra lagret fiberfraktion DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 01. november 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Fødevarestyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Bestillingen: Vurdering af vandområder for ensartethed for at fastsætte nye algeovervågningsområder i muslingebekendtgørelsen
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereInformation om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande
Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. september 2018 Henrik Tornbjerg og Hans Thodsen Institut for
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereAtt. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand
Att. Teknik og Miljø Byggesag Prinsens Alle 5 8800 Viborg CC: Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand 07.07 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Serupgård
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mere