Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
|
|
- Philip Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale målinger af nitratudvaskning og kvælstoftab gennem dræn i reguleringen. Der kan imidlertid være meget stor variation i kvælstofudledningen fra dræn; både mellem dræn der leder ud til samme vandløb og mellem dræn der afdræner fra samme mark. Miljøstyrelsen har derfor igangsat et projekt, der skal afdække sammenhængen mellem lokale drænvandsmålinger, kvælstofbelastningen fra dræn og den samlede kvælstofbelastning til vandløb. Projektet sigter mod at udvikle metoder til at måle og fastslå relevante parametre, som tilsammen kan vise den reelle nitratudledning fra valgte vandoplande til de pågældende vandområder. Den overordnede hensigt med projektet har været at styrke den fælles forståelse af muligheder og begrænsninger ved brug af drænvandsmålinger til at estimere drænvandføringen og kvantificere N-udledning via dræn. Det samlede projekt, Projekt om måling af nitrat i drænvand og vandløb, er gennemført ved et overordnet projektsamarbejde mellem Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, GEUS, SEGES (og derigennem DLSyd), NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Projektet er afrapporteret i tre dele, dvs. projektrapporten, Projekt om måling af nitrat i dræn og vandløb - Analyse af eksisterende data og felttest af sammenhængen i mellem drænafstrømning og nitrattransport indenfor deloplande, som dækker hovedaktiviteterne i projektet udført primært af Institut for Bioscience, AU og GEUS med bidrag fra SEGES. Derudover har SEGES udarbejdet faktaarkene Fakta om kvælstofudledning fra dræn og Fakta om måling af kvælstofudledning fra dræn, som afspejler projektets resultater. I projektet indgår endvidere en mindre interviewundersøgelse, der kvalitativt skal undersøge landmænds holdninger til målinger i dræn, som SEGES har gennemført. Resultaterne af denne interviewundersøgelse er beskrevet i dette notat. Gennemførelse af interviewundersøgelsen I forbindelse med projektet er der gennemført felttest med afprøvning af de metoder til punktmåling af drænafstrømning, som der er arbejdet med i projektet. Dette er sket i samarbejde med landmænd og konsulenter. SEGES har i denne forbindelse foretaget en række interviews med landmænd angående deres interesse i drænvandsmålinger. I alt der foretaget interviews med 7 landmænd, hvilket er hovedparten af de landmænd, som der har været kontakt med i forbindelse med demonstrationer og møder i projektet. Det medfører nødvendigvis, at bearbejdningen af interviewene er rent kvalitativ. De interviewede landmænd kan ikke antages at være repræsentative for landmænd generelt, både fordi der er tale om en gruppe af landmænd, der har valgt at deltage i møder og demonstrationer i projektet, og fordi landmændene kommer fra de relativt små geografiske områder, hvor der er holdt møder, nemlig Saltø Å-oplandet og Lolland-Falster. Der er stillet spørgsmål i tre hovedkategorier: Praktiske forhold ang. landmændenes bedrifter og deres dræning Landmændenes interesse i at få bestemt kvælstofudledningen fra dræn Landmændenes interesse i selv af få foretaget drænvandsmålinger på egen bedrift og deres betalingsvillighed i forhold til drænvandsprøver. Spørgeskemaet findes i sin helhed i notatets bilag 1.
2 Datagrundlag og karakteristik af bedrifterne Det er interviewet 7 landmænd, 6 fra Saltø Å-oplandet og 1 fra Falster. Alle driver selv landbrug, enten som ejere eller som driftledere på andre bedrifter. Bedrifternes størrelse spænder fra 120 ha til 900 ha, og på de fleste bedrifter er langt hovedparten af arealet systemdrænet, hvilket stemmer overens med, at jordtyperne i begge oplande er meget lerede, og terrænet er relativt fladt. En enkelt landmand svarer dog, at der ikke er systemdrænede arealer på hans bedrift. Drænene på bedrifterne løber ikke om sommeren, undtagen på en enkelt bedrift, der har et stort lavbundsområde, der afvandes med to pumpestationer. Oplysninger om placering af dræn og tilgængelighed af drænkort Der er meget stor forskel på, hvor godt kendskab landmændene har til placeringen af deres dræn, og til hvilke arealer drænene afvander. På enkelte bedrifter har man drænkort, der dækker 90 pct. af arealet, mens andre slet ikke har kort. Enkelte af de landmænd, der mangler kortmateriale, mener dog at have kendskab til drænenes placering. Man skal være opmærksom på, at selvom landmanden ikke selv har drænkort over sine arealer, kan der nogle gange findes kortmateriale i tilgængelige arkiver. I nogle tilfælde kan drænkort indhentes fra arkiver, f.eks. førte Hedeselskabet et omfattende arkiv over deres dræningsprojekter, og dette administreres i dag af Orbicon A/S. Andre dræningsentreprenører har i visse tilfælde også arkiver over drænkort. Som eksempel kan det nævnes, at der i forbindelse med GUDPprojektet Emissionsbaseret kvælstof- og arealregulering er indhentet drænkort på to marker i Saltø Å-oplandet. Man skal dog være opmærksom på, at arkiverne ofte også indeholder kort over drænprojekter, der er projekteret med henblik på salg af en dræningsopgave, men som aldrig er udført i marken. Desuden er kortene ikke ajourført med eventuelle senere ændringer i drænsystemerne. Praktiske muligheder for at måle i drænene Landmændene blev spurgt, om det var praktisk muligt at måle i deres dræn, herunder om drænene var dykkede eller har udløb i brønde, der ikke er tilgængelige. Cirka halvdelen af landmændene svarer, at deres drænudløb er tilgængelige, mens den anden halvdel svarer at de ikke er det hele året eller en stor del af året. Årsagen til, at drænene er utilgængelige, kan være, at de er dykkede en stor del af året, eller at de har udløb i en brønd, hvor der ikke er adgang med flowmåleudstyr. Det er SEGES erfaring, at man godt kan tage vandprøver i drænudløb i brønde, og i visse dykkede dræn, men flowmåling i disse dræn kan ikke foretages. I projektets målekampagne er det desuden erfaret, at en del af de dræn, som landmændene beskriver som tilgængelige, i praksis er i for dårlig stand til, at der kan måles flow på dem med flere af metoderne. Årsager til landmændenes interesse i drænmålinger Landmændenes motivation for at deltage i de afholdte møder er både, at de gerne vil se hvordan målingerne foregår i praksis, og at de gerne vil have større kendskab til, hvad de faktisk udleder fra deres bedrifter. Landmændene begrunder deres interesse i drænmålinger med, at de gerne vil kende egenudledningen, og at de gerne ved selvsyn vil konstatere, om de rent faktisk udleder den mængde kvælstof, som myndighederne antager i reguleringen. For flere landmænd har interessen således
3 også et større landbrugspolitisk sigte, idet det for dem handler om at få tal for udledningen, som de mener, man kan stole på. En enkelt begrunder da også sin interesse specifikt med de store indsatskrav til kvælstofreduktion i Karrebæk fjord. Interesse for selv af få foretaget drænmålinger og betalingsvillighed Alle de adspurgte landmænd er interesserede i at få målt kvælstofkoncentrationen i deres drænvand. De fleste vil også gerne have bestemt afstrømningen gennem drænene, men flere udtrykker tvivl om målemetodernes nøjagtighed. Samtidig understreger flere landmænd, at de ikke er interesserede i målinger, hvis det blot skal bruges til at få mere viden. Resultaterne skal i stedet anvendes i praksis. Nogle få landmænd har tidligere fået målt kvælstofkoncentrationen i deres drænvand i forbindelse med landbrugets egne drænvandsundersøgelser. Landmændenes betalingsvillighed i forhold til at få taget drænvandsprøver er meget forskellig, men afhænger ofte af, hvad prøverne kan bruges til. Deres betalingsvillighed afhænger således af en cost/benefit analyse. Flere understreger dog også, at deres personlige betalingsvillighed er begrænset, fordi de ser det som en fælles opgave for landbruget at få bedre estimater for kvælstofudledningen. Derfor mener de, hvis det er landbruget, der skal betale for drænvandsprøver og afstrømningsmålinger, skal det ske solidarisk eller evt. finansieres gennem EU s landdistriktsmidler el. lign. Det er meget afhængigt af målingernes antal, om landmanden selv vil stå for prøvetagningen eller vil have en konsulent til at gøre det. Hvis der skal tages mange målinger, vil landmændene typisk få en konsulent til at forestå opgaven; særligt hvis det er tale om afstrømningsmålinger. Opsamling Interviewundersøgelsen viser, at der er store forskelle fra bedrift til bedrift, i forhold til om drænvandsmålinger er praktisk mulige, og i forhold til om datagrundlaget for at fortolke resultaterne er til stede. Det skyldes, at det er meget variabelt, hvor tilgængelige drænene er på de enkelte bedrifter, og at der er stor forskel på, om landmændene har drænkort, der kan danne grundlag for en vurdering af, hvilket opland drænet modtager vand fra. Undersøgelsen viser også, at landmændene er meget interesserede i drænvandsmålinger, fordi de mener, at det er vigtigt at kvalificere vidensgrundlaget i forhold til kvælstofudledning gennem dræn. Deres individuelle betalingsvillighed er dog meget forskellig og spænder fra, at de ser det som en fælles solidarisk opgave for landbruget at foretage drænvandsmålinger, til at de gerne vil betale selv, hvis de kan se en fordel for dem selv i at gøre det. /Kristoffer Piil SEGES Planter & Miljø
4 Bilag 1 Spørgeskema om måling af nitrat i dræn og vandløb Interview af landmændene i forbindelse med felttest og demonstration af målemetoder den 9. december 2015 i Saltø Å-oplandet. Erfaringer og landmændenes tilkendegivelser vedr. drænmåling er opsamlet. Derudover er nogle af landmændene interviewet efterfølgende. Det nævnes før demonstrationen, at der er ønske om at tale lidt uddybende med nogle af landmændene lige efter demonstrationen. Forklaring til landmand før interview Vi skriver lidt sammen på de praktiske erfaringer og interessen for drænmålinger. Det kommer til at indgå i afrapporteringen sammen med måleresultaterne. I den forbindelse vil vi gerne have lov til at stille dig nogle få spørgsmål. Er det i orden? Perspektivet i at kunne måle N-udledningen fra dræn kunne f.eks. værre, at man så kan placere virkemidler på de marker, hvor udledningen af kvælstof er størst. Man kunne forestille sig, at en stor effekt af virkemidler kunne føre til, at der kræves færre efterafgrøder. Baggrund for interesse for drænmålinger 1. Hvorfor er du kommet til denne demonstration i dag? 2. Hvad er baggrunden for din interesse for målinger i dræn? 3. Driver du selv et landbrug? Ja Nej Antal ha i alt? 4. Antal ha, der er detail-drænet (systemdrænet)? Har du drænkort over dine drænede arealer? (hvis nej) Har du kendskab til placeringen af dine dræn? Har du kendskab til om drænene løber om sommeren 5. Har du et dræn, der er med i dette projekt med drænmålinger? Ja Nej Hvis Ja, kan vi og må vi hente dyrkningsoplysninger via Mark Online?
5 6. Har du nogensinde tidligere fået analyseret kvælstofindholdet i drænvandet? Ja Nej Hvis ja, hvor mange år/gange? 7. (Hvis nej) Kunne du være interesseret i at få undersøgt kvælstofindholdet i drænvandet? Udledning af kvælstof gennem dræn Koncentrationsmålinger alene kan ikke fortælle os, hvor meget kvælstof, der udledes gennem dræn, da den samlede mængde kvælstof også afhænger af vandmængden, der afstrømmer gennem drænene. Det er derfor vi afprøver enkle metoder til at måle og beregne vandmængden. 8. Kunne du være interesseret i at få bestemt den samlede kvælstofudledning gennem dine dræn, dvs. både få målt koncentration og drænafstrømning? 9. Hvorfor synes du det er interessant? / Hvorfor synes du ikke det er interessant? Udførelse af drænmålinger 10. Hvis du vil have lavet drænvandsmålinger, kan du så forestille dig, at du selv vil stå for målingerne? Eller vil du købe hjælp til det hos din konsulent? Drænvandsprøver? Både drænvandsprøver og punktflowmåling? 11. Er det praktisk muligt at måle på alle dine dræn, dvs. er drænudløbet tilgængeligt? Hvor mange drænudløb er dykkede og hvor stor en del af tiden? Drænudløb ligger ikke på egne marker (dræn passerer nabomarker før udløb)? Kun muligt at måle i drænbrønde? 12. Vi gennemfører afprøvning med 3 målinger på en sæson ved hvert dræn. For at få tilstrækkeligt sikre måleresultater, er det måske nødvendigt at måle flere gange. Hvor meget tid (eller penge) vil du være villig til at bruge på drænmålinger? Andet 13. Har du andre bemærkninger vedr. drænmålinger?
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereResultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14
Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/12 2013/14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde,
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereEmissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau
Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereKristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereMÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen
MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen PILOTPROJEKTET - FORMÅL Afprøve to mulige reguleringsmodeller
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereAfprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller
Irene Paulsen, Vand og Natur, COWI Pilotprojekt for ny, målrettet arealregulering Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller 1 Udvikling af to prototype modeller til arealregulering Nuværende
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereDRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK
DRÆN: KORTLÆGNING OG AFSTRØMNINGSDYNAMIK BO V. IVERSEN BIDRAGSYDERE, Inst. for Agroøkologi Charlotte Kjærgaard Rasmus Jes Petersen Anders Bjørn Møller, Inst. for Geoscience Steen Christensen Keld Rømer
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereNy forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene
Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Juli 2012 Konsulent Camilla Lemming Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereMÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING
MÅLING AF DRÆNAFSTRØMNING CHARLOTTE KJÆRGAARD DRÆNAFSTRØMNING Kendskab til vandføring er afgørende i.f.m. bestemmelse af kvælstoftransporten Identifikation af strømningsveje Afgrænsning af drænopland Kendskab
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereVEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES
VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES INDHOLD Indledning... 3 Formålet med drænfilterløsninger... 4 Anvendelsesperspektiver for drænfilterløsninger
Læs mereVejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej Holsted
Vejen Kommune Natur & Landskab Højmarksvej 20 6670 Holsted 30-07-.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Egil Miang, Rundkærvej 2 6630 Rødding, CVR-nr.: 25770927 Den første februar 2018
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Model for beregning af minivådområdernes effektivitet i tilbageholdelse af kvælstof fra vandmiljøerne
Læs mereVurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012
Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 211/212 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 13. March 213 DCA National Center for Fødevarer og Landbrug Gitte Blicher-Mathiesen Institut for
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereAd. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande
NOTAT Erhverv Ref. ANICH Den 5. december 2016 Vurdering af de oplande, hvor der i 2007-2016 er sket en stigning i dyretrykket på mellem 0 og 1%. Kammeradvokaten har i notat af 5. september 2014 vurderet,
Læs mereRealiseringen af projektet forudsætter godkendelse efter vandløbslovens 16 om regulering af vandløb jf. vandløbslovens 17
SEGES Att: Frank Bondgaard Center for By, Land og Kultur Nørregade 4, 5600 Faaborg www.faaborgmidtfyn.dk fmk@faaborgmidtfyn.dk Tlf. 72 530 530 Dato: 08-06-2018 Godkendelse efter vandløbsloven til omlægning
Læs mereMålrettet regulering. Seminar om VRD/ AU Foulum. Erik Nielsen
Målrettet regulering Seminar om VRD/ AU Foulum Erik Nielsen Målrettet regulering - baggrund Natur- og landbrugskommissionen rapport 2013 Der skal udvikles og gennemføres en ny, målrettet og differentieret
Læs merePlantekongres : Målrettet indsats
/U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereProjektet Minivådområder med filtermatrice (MMM)
Foulum 15 maj 2017 Projektet Minivådområder med filtermatrice (MMM) på Gyldenholm gods Projektleder seniorforsker Finn Plauborg Tel.: +45 87157714 Mobile: +45 22181809 Email: finn.plauborg@agro.au.dk Skype
Læs mereVejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen Vejen
Vejen Kommune Teknik og Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen 11.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Per Solgaard, Granhøjgårdvej 3, Veerst, 6600 Vejen. CVR nr.: 17829483. Den
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereNotat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande
Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs merePROJEKT OM MÅLING AF NITRAT I DRÆN OG VANDLØB
PROJEKT OM MÅLING AF NITRAT I DRÆN OG VANDLØB Analyse af eksisterende data og felttest af sammenhængen imellem drænafstrømning og nitrattransport indenfor deloplande Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center
Læs mereINNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT
30. Marts 2016 Camilla Vestergaard SEGES, Planter & Miljø INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT DAGEN I DAG 12:30 Velkommen og introduktion 12:45 Oplæg + spørgsmål 13:15 Intro til idéproces 13:30
Læs mereEffekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015
Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt
Læs mereNotat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering
Notat om vurdering af miljø og økonomi for bedrifter i pilotprojektet for ny arealregulering Afprøvning af to modeller til regulering af N-udledning fra landbrugsarealer Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereBeregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz
Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereDrænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab
Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab Seniorforsker Charlotte Kjærgaard Aarhus Universitet, Videnskab og Teknologi, Institut for Agroøkologi SUPREME-TECH, Det Strategiske Forskningsråd,
Læs mereDriftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver
university of copenhagen Københavns Universitet Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2015
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereOplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord
Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord Oplandskonsulenterne er en del af projektet Oplandsproces, som er støttet af Landbrugsstyrelsen under Miljø- og
Læs mereVelkomst og introduktion til TReNDS
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Velkomst og introduktion til TReNDS Seniorforsker Anker Lajer Højberg, TReNDS koordinator De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereKolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling
Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Landbrug og Lokaludvikling Nytorv 11 6000 Kolding 18.07.2019 Ansøgning om tilladelse til etablering af minivådområde hos Søren Hansen, Frørup Landevej 23,
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereNitratreduktion i geologisk heterogene
Indvielse af Rodstenseje minivådområde, 4. april 2011 Nitratreduktion i geologisk heterogene oplande (NICA) et strategisk forskningsprojekt Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser
Læs mereTeknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering
Erhverv J.nr. MST-1249-00137 Ref. KLSCH/IRNMA Den 13. januar 2017 Revideret 27. februar 2017 Teknisk beskrivelse af beregningsgrundlag for husdyrefterafgrødekrav i ny husdyrregulering Med ny husdyrregulering
Læs mereDen økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering Seniorforsker Brian H. Jacobsen, IFRO, KU. Session 27: Emissionsbaseret regulering
Læs mereParticipatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet
dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen,
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereAtt: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig
Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Lemvig 18.06.2019 Ansøgning om til etablering af minivådområde hos Jens Knudsen Troldborg, Engbjergvej 2, 7620 Lemvig, cvr 20085649 Den første
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereNy viden til forbedring af retentionskortlægningen
Plantekongres, 15.-16. januar 2019, Herning Session 67. Forbedret kortlægning af kvælstofretentionen Ny viden til forbedring af retentionskortlægningen Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De Nationale Geologiske
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereOdense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet
R EDSKAB Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet Indledning Oplandet til Odense Fjord indgår i et EU-pilotprojekt, hvor en række europæiske vandoplande er udvalgt med henblik
Læs mereRegistrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15
Registrering af dræn Gesager Å- En del af C2CCC - C15 Coast2coast climate challange- C2Ccc Rapporten om registreringen af dræn er en del af arbejdet til Coast2Coast climate challange- Projekt C15 Klimatilpasning
Læs mere10 Undersøgelsesdesign
10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet
Læs mereLandbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereKONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER
KONSTRUEREDE MINIVÅDOMRÅDER 20-04- 2011 Screening for minivådområder i oplandet Mariager Fjord Dette dokument viser resultatet af en screeningsproces foretaget i hovedvandoplandet til Mariager fjord. Der
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mere