Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
|
|
- Rasmus Thøgersen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug komme med en vurdering af, om kvælstofreducerende tiltag der er blevet sat i værk igennem de senere år, kan have en effekt på beregning af kvælstofprognosen. Indhold Baggrund... 1 Kvælstofprognosen i perioden Udvaskningsreducerende tiltag Efterafgrøder Forbud mod jordbearbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder Reduceret N-norm Andel af vintersæd... 4 Udviklingen i N-min i perioden Relationer mellem N-reducerende tiltag, N-min og N-prognose... 7 Opsamling/konklusioner... 8 Baggrund Som baggrund for bestillingen anfører NEST, at formålet med kvælstofprognosen ifølge gødskningslovens bemærkninger er, at udjævne og tage højde for nedbørsforholdene i det pågældende år, således at der i gødningsplanlægningen indgår, hvor meget kvælstof, der aktuelt er til stede i jorden når foråret starter. Det har imidlertid ved de sidste to års kvælstofprognoser ( og ) været vanskeligt at påvise sammenhængen mellem variation i nedbør i efterårs/vinterperioden (september-februar) og kvælstofindhold (N-min) i jorden målt i februar måned. Endvidere har prognosen tilsyneladende været overvejende positiv i de seneste 5-6 år. Det har derfor været diskuteret, hvorvidt der er tale om en generel udvikling hen mod et lavere kvælstofindhold i jorden som følge af de mange kvælstofreducerende tiltag der er blevet sat i værk igennem de senere år, og hvorvidt dette potentielt kan medføre, at prognosen i højere grad end tidligere vil være positiv.
2 2 Kvælstofprognosen i perioden Kvælstofprognosen angiver forskellen mellem N-min-indholdet i det aktuelle år og det gennemsnitlige N-min-indhold for samme område og jordtype i de foregående 11 år. Med som eksempel, er der i Tabel 1 vist, hvordan prognosen beregnes på landsplan. Det ses her, at på JB 1 og 3 er det gennemsnitlige N-min-indhold for 21- beregnet til 36,3 kg N/ha og gennemsnittet af alle målinger i februar på JB 1 og 3 er 36,6 kg N/ha, hvorved prognosen i på disse jorde bliver -,3 kg N/ha. Afrundet til hele 5 ere resulterer det i en prognose på. På samme måde kan der beregnes en prognose på 1 kg N/ha for JB 2 og 4 og jordtyperne over JB 4, således at den gennemsnitlige prognose for hele landet bliver 5 kg N/ha. Afhængig af den regionale fordeling af nedbøren kan der foretages en differentiering af dette landsgennemsnit, således at der bliver bedre overensstemmelse mellem prognosen og nedbøren i det pågældende område. I forbindelse med denne områdeinddeling kan det imidlertid i visse tilfælde være vanskeligt, at påvise en logisk sammenhæng mellem nedbør i efterårs/vinterperioden (september-februar) og kvælstofindhold (Nmin) i jorden målt i februar måned. Dette har været tilfældet i og. Set i bakspejlet foreslår vi derfor, at man fremover i sådanne tilfælde undlader at områdeinddele prognosen, og i stedet nøjes med at beregne en prognose, der er gældende for hele landet, idet der på landsplan har været en meget fin sammenhæng mellem nedbør og N-min, som det fremgår nedenfor. Tabel 1. Beregning af N-prognose på landsplan. Prognose : Målinger af N min Prognose Gennemsnit 21 afrundet JB 1 og 3 36,3 36,6,3 JB 2 og 4 4,4 3,6 9,8 1 Over JB 4 43,4 33,9 9,4 1 Gns jordtyper 4, 33,7 6,3 5 Af Figur 1 fremgår, at ud af den samlede periode på 18 år er der 11 år med positiv kvælstofprognose (større kvælstofbehov end "normalt"), 6 år med negativ prognose (mindre kvælstofbehov end "normalt") og et enkelt år med en neutral prognose. Som gennemsnit af alle år resulterer det i, at der på landsplan er givet ca. 8 tons N eller ca.,4 kg N/ha over det normale behov. Det skal dog her nævnes, at prognoserne i og rettelig skulle have været i begge år, og at de positive prognoser på hhv. 7. og 6.5 tons N skyldes en procedurefejl fra analyselaboratoriets side. N-min analyserne blev overtaget af det tyske laboratorium Agrolab i, men fejlen blev først opdaget i kort efter at prognosen var offentliggjort, jf. meddelelse fra Plantedirektoratet d. 3/
3 3 Dvs., at når prognoserne tilsyneladende har været overvejende positive i de senere år, så skyldes det primært denne laboratoriefejl, og kan reelt ikke tilskrives udviklingen i jordens N-indhold. Var fejlen opdaget i tide ville prognoserne i og have været, og et gennemsnit af alle årene på landsplan ville reelt være ca. 5 tons N eller ca.,3 kg N/ha over det normale behov, og dermed være meget nær neutral som gennemsnit af alle år Tons N på landsplan gns Figur 1. Kvælstofprognosen på landsplan for årene vist i tons N pr. år. Yderst til højre er vist gennemsnittet af prognosen for alle 18 år. De positive prognoser i og (markeret med rødt) beror på en fejl fra analyselaboratoriets side og skulle rettelig have været i begge år; se tekst for yderligere forklaring. Udvaskningsreducerende tiltag Som bekendt er der i løbet af de senere år indført en række udvaskningsreducerende tiltag, som i større eller mindre grad vil medvirke til at reducere jordens indhold af uorganisk N (N-min) i efterår- og vinterperioden, og som dermed også kan have indflydelse for størrelsen af den beregnede N-prognose. Hvis kvælstofindholdet i jorden reduceres som følge af disse tiltag, vil det alt andet lige på sigt medføre, at N-min bliver lavere i de jordprøver, der udtages og analyseres i februar måned, og som udgør grundlaget for beregningen af årets prognose. Er N-min i disse prøver lavere end normalt bliver prognosen positiv, hvor der med normalt menes gennemsnittet af de foregående 11 år. Af udvaskningsreducerende tiltag eller ændringer af dyrkningspraksis, som måtte have indflydelse på N-min, kan der peges på følgende: - Efterafgrøder: Efterafgrøder optager kvælstof i løbet af efteråret og vil dermed reducere N-min. Efterafgrøder må pløjes ned efter d. 2/1, og vil på lerjord typisk blive nedpløjet umiddelbart derefter, hvorimod nedpløjningen på sandjord mere typisk finder sted i det tidlige forår. Det skal
4 4 her nævnes, at efterafgrøder formentlig har en begrænset indflydelse på N-prognosen, idet prognoseegnede jordprøver skal opfylde en række betingelser, herunder bl.a. at marken hvor prøven udtages skal være ubevokset og uden efterafgrøder eller med vintersæd i vinteren forud. - Forbud mod jordbearbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder: Reduceret eller ingen jordbearbejdning om efteråret forventes at reducere N-mineraliseringen og vil formentlig resultere i lavere N-min om efteråret i forhold til hvis jorden blev pløjet. Hvorvidt et eventuelt lavere N-min om efteråret vil kunne registreres i jordprøver udtaget i februar er usikkert, og vil afhænge af de klimatiske forhold i løbet af vinteren, men alt andet lige må det forventes, at tiltaget har en reducerende effekt på N-min. - Reduceret N-norm: En stigende normreduktionsprocent (er steget fra ca. 1 til ca. 17%) i de seneste år har betydet, at N-normen til vinterhvede og vårbyg har været faldende (Fig. 2), og dermed at N-tilførslen til disse afgrøder er reduceret. For vinterhvede er der tale om et gennemsnitligt fald på ca. 1 kg N/ha/år og for vårbyg ca. 2 kg N/ha/år, med et lidt større fald på sandjord (JB 1-4) end på lerjord (JB 5-9). Figur 2. Udviklingen i N-normen til vinterhvede og vårbyg på sandjord (JB 1-4) og lerjord (JB >4) i perioden -. N-min i jorden i februar måned afhænger først og fremmest af de klimatiske forhold (nedbør og temperatur) i vinter og efterår, men det må alt andet lige forventes, at en reduceret tilførsel af kvælstof på sigt vil resultere i et lavere N-min indhold. - Andel af vintersæd: Figur 3 viser andelen af prøvepunkter med vintersæd, hvor det ses at andelen har været jævnt stigende igennem perioden, men er dog faldet igen i og, hvilket hænger sammen med den megen nedbør i august-september i begge de foregående år. Dette betød meget vanskelige høstforhold og gjorde det mange steder umuligt at så vintersæd. På et areal med vintersæd forventes N-min at være lavere end på et ubevokset areal, idet noget af kvælstoffet vil være optaget i afgrøden. En analyse af samtlige målinger viser, at som gennemsnit af jordtyper og år er N-min ca. 3,6 kg N/ha lavere med vintersæd end ubevokset. Hvis andelen med vintersæd har været stigende igennem perioden kan man alt andet lige forvente at N-min vil være faldende. Med en forskel mellem vintersæd og ubevokset på kun 3-4
5 5 kg N/ha og den forholdsvis lille ændring fra år til år i vintersædsandelen, så er det dog ikke sandsynligt, at dette vil kunne registreres i N-min målingerne. Figur 3. Udviklingen i andel af prøvepunkter med vintersæd Udviklingen i N-min i perioden 199- I forsøget på at undersøge om de ovenfor nævnte udvaskningsreducerende tiltag eller ændringer i dyrkningspraksis har haft en effekt på beregning af kvælstofprognosen og evt. kunne have betydet at prognoserne som følge heraf i højere grad end tidligere vil være positive, er der gennemført en række analyser af alle N-min-målinger foretaget af Videncentret for Landbrug i forbindelse med prognosearbejdet i perioden Det drejer sig om ca. 16. N-min målinger; dvs. 23 år med målepunkter pr. år i 4 dybder. Figur 4 viser udviklingen i N-min i de fire dybder i perioden Der kan konstateres en betydelig variation med størst variation i det øverste jordlag, hvor N-min har varieret mellem 7,7 kg N/ha i 199 og 2,2 kg N/ha i Det ses endvidere, at der i løbet af perioden er en tendens til stigende N-min i de to øverste jordlag, hvorimod N-min synes at være faldende i de to nederste jordlag. Figur 4. Udviklingen i N-min (kg N/ha) per dybde i perioden 199-, inkl. lineær trend, hvor hældning er vist i parentes ved signaturforklaring.
6 6 Figur 5 viser udviklingen i N-min i hele dybden -1 cm i perioden 199-, hvor der ses den samme store variation mellem årene, hvor N-min har varieret mellem 28,5 kg N/ha i 1999 og 68,8 kg N/ha i Endvidere kan det konstateres, at den stigende tendens i de to øverste jordlag og den faldende i de to nederste udligner hinanden, således at tendens-linjen bliver meget nær vandret for hele dybden -1 cm (Fig. 5). 8 N-min, kg N/ha y =,1x Figur 5. Udviklingen i N-min (kg N/ha) som gennemsnit af jordtyper i hele dybden -1 cm i perioden 199-, inkl. lineær trend (hældning:,1). Den primære årsag til variationerne mellem år skal findes i variationer i de klimatiske forhold i efterårs-vinter-perioden. Som det fremgår af Fig. 6, er der meget god sammenhæng mellem nedbørssum for perioden september-februar og N-min, - med en korrelationskoefficient på,67 ved lineær regression og,86 med et 2.-grads polynomium. Årene og er fremhævet i Fig. 6, idet det netop for disse to år har været vanskeligt at påvise sammenhængen mellem nedbør i efterårs/vinterperioden (september-februar) og kvælstofindhold (N-min) i jorden målt i februar måned. Det fremgår imidlertid, at som gennemsnit af alle målinger, dvs. for hele landet, så er der netop i disse to år en meget fin sammenhæng mellem nedbør og N-min. Vanskelighederne med at påvise sammenhængen skyldtes en meget skæv nedbørsfordeling, som gjorde det vanskeligt at foretage en fornuftig områdeinddeling. I nogle områder af landet kom der usædvanlig store nedbørsmængder i august måned, hvorfor det blev forsøgt at inddrage august-nedbøren for at øge forklaringsgraden.
7 7 Figur 6. Relation mellem nedbørssum for perioden september-februar og N- min målinger i februar måned. Røde punkter markerer og. Relationer mellem N-reducerende tiltag, N-min og N-prognose Figur 2 viste, at N-normerne til vårbyg og vinterhvede i de seneste år (-) er reduceret med hvad der i gennemsnit svarer til 1-2 kg N/ha/år. Hvis man ser på udviklingen i N-min i samme periode, vil man se, at N-min falder med i gennemsnit 1,2 kg N/ha/år (Fig. 7); altså i samme størrelsesorden som N-normen. Hvis alle andre faktorer (klimatiske og dyrkningsmæssige) havde været konstante i denne periode kunne man måske også forvente et mindre fald i N-min. Figur 7 viser netop for den samme periode et fald i N-min svarende til 1,2 kg N/ha/år, hvilket kunne antyde, at dette kvælstofreducerende tiltag kan have været medvirkende til det faldende N-min. Om faldet i N-min er en direkte følge af de reducerede N-normer er imidlertid tvivlsomt. Handelsgødning udbringes om foråret og N-min måles knapt et år senere i februar måned, og det forekommer ikke sandsynligt, at et lille fald i tildeling af kvælstof kan registreres i N-min målingerne knapt et år senere. Den væsentligste årsag til, at N-min falder i perioden - er, at der som følge af lav nedbør i (Fig. 8) blev målt et højt indhold af N-min dette år, og at N-normerne og N-min falder med samme størrelsesorden, må anses som værende lidt af en tilfældighed. 8 6 y = -1,2x N-min, kg N/ha Figur 7. Udviklingen i N-min (kg N/ha) som gennemsnit af jordtyper i perioden -.
8 8 Hvis man alene ser på perioden - kunne konklusionen som nævnt være, at de reducerede N-normer har haft betydning for N-min og dermed for resultatet af N-prognosen. Betragtes derimod kun perioden - vil man imidlertid se en stigendende tendens i N-min, og det må konstateres, at det er nedbøren i efterårs- og vinterperioden, der langt overskygger den effekt, der måtte være af dette kvælstofreducerende tiltag. Hvis man endvidere betragter f.eks. perioden vil man også finde en tilsvarende eller endog større nedgang i N-min, hvorimod det modsatte er tilfældet for årene 22- (Fig. 5), hvilket ikke kan relateres til kvælstofreducerende tiltag. 6 Nedbørssum septemberfebruar, mm Figur 8. Nedbørssum september-februar i perioden -. Det er umuligt at vide om nedgangen i N-min fortsætter i de kommende år, og vi mener derfor ikke, at man umiddelbart kan konkludere, at de seneste års nedgang i N-min indholdet alene kan tilskrives de kvælstofreducerende tiltag. Afslutningsvis skal det også nævnes, at når prognosen er baseret på løbende gennemsnit (seneste 11 år), som sammenlignes med det aktuelle år, så vil metoden automatisk regulere for en eventuel effekt af de kvælstofreducerende tiltag, da dette gennemsnit (over de seneste 11 år) efterhånden vil indstille sig på et lavere niveau og dermed vil differencerne også bliver mindre. Opsamling/konklusioner - Når det siges, at prognoserne i de senere år har været overvejende positive, så er det ikke helt rigtigt. De positive prognoser i og på hhv. 7. og 6.5 tons N skyldtes en procedurefejl fra analyselaboratoriets side og skulle rettelig have været i begge år. Dette kan derfor hverken tilskrives beregningsmetoden eller udviklingen i N-min. - Det har ikke været muligt at finde trends i datamaterialet, der peger i retning af en generel udvikling hen mod et lavere kvælstofindhold i jorden, som følge af kvælstofreducerende tiltag eller ændret dyrkningspraksis i form af stigende andel af vintersæd.
9 - Som gennemsnit af alle målinger, dvs. for hele landet, er der en fin sammenhæng mellem nedbør i efterårs/vinterperioden (september-februar) og kvælstofindhold (N-min) i jorden målt i februar måned, inkl. og. Vanskelighederne med at påvise sammenhængen i disse to år skyldtes en skæv nedbørsfordeling, som gjorde det vanskeligt at foretage en fornuftig områdeinddeling. Vi foreslår derfor, at man fremover i sådanne tilfælde undlader at områdeinddele prognosen, og i stedet beregner én prognose for hele landet. 9
10 1 Som supplement til Figur 5, hvor udviklingen i N-min som gennemsnit af jordtyper er vist, er der i figuren her vist udviklingen, hvor data er opdelt i de tre jordtypekategorier, som prognosen beregnes for. 8 JB 1 & 3 y =,22x N-min, kg N/ha JB 2 & 4 y =,9x 213 N-min, kg N/ha Over JB 4 y =,x 213 N-min, kg N/ha Udviklingen i N-min (kg N/ha) i dybden -1 cm i perioden 199- for de tre jordtype-kategorier, som N-prognosen beregnes for, inkl. lineær trend.
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereSupplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012
university of copenhagen University of Copenhagen Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereDET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereStatus på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereI vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.
Bilag 8.12 Afvandingens betydning for høstudbyttet I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse. Undersøgelsen blev foretaget i en mark på
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereKoordinator for DJF s myndighedsrådgivning
Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereUdbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet
AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler
Læs mereFinn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereAnalyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere
Klima- og Energiministeriet Analyse og sammenligning af Hellmann og Pluvio nedbørsmålere Data fra perioden 15. december 2009-15. oktober 2010 Peter Riddersholm Wang www.dmi.dk/dmi/tr10-16 København 2010
Læs mereBesvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereÆrter som kvælstofsamler i vinterafgrøder
1 Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder Finn P. Vinther, Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Forord På initiativ af gårdejer Esben Tøttrup, Vindum og under medvirken
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereNotat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereJuridiske grundlag. Danmark GLM-bekendtgørelsen BEK nr. 106 af 29/01/2014 (uddrag): Bilag III (uddrag)
Juridiske grundlag EU Artikel 6 i forordning 73/2009 Betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand Medlemsstaterne sikrer, at al landbrugsjord, holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand. Medlemsstaterne
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereGRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB
GRIBSKOV KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2019 DAGTILBUD, SKOLE, FO OG KLUB INDHOLD Afsnit 1 Introduktion Side 02 Afsnit 2 Sammenfatninger Side 04 Afsnit 3 Resultater dagtilbud Side 08 Afsnit 4
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereRodudvikling og vand
FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Rodudvikling og vand Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Kasper Jakob Jensen Dorte Bodin Dresbøll Simon Fiil Svane Rodvækst og afdræning
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereSkønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Læs mereBeregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov
DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mere