Europa. Et vidensmagasin for unge

Transkript

1 Den Europæiske Union Europa. Et vidensmagasin for unge

2 Denne brochure»europa. Et vidensmagasin for unge«med tilhørende lærerhæfte findes på internettet på: corner/index_da.htm bookshop.europa.eu Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskriptet er færdiggjort i september 2014 Tekst: Eckart D. Stratenschulte, Europäische Akademie Berlin Publikationen»Europa. Et vidensmagasin for unge«er oprindelig udgivet af»aktion europa«(den tyske forbundsregering, Europa Parlamentet og Europa Kommissionen) i Tyskland under navnet»europa: das Wissensmagazin für Jugendliche«. Publikationen er blevet revideret og opdateret af Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Det oprindelige layout er udarbejdet af Zeitbild Verlag und Agentur für Kommunikation, Berlin/MetaDesign AG, Berlin. Billedserien med de unge Alice, Janette, Jello, Motian og Patricia skyldes også Zeitbild. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 ISBN doi: /25446 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. De enkelte fotos må kun anvendes eller kopieres efter tilladelse fra ophavsretsindehaverne.

3 Europa. Et vidensmagasin for unge Indhold 1. Europa i dagligdagen 4 Hej! Vi kommer fra Robert Jungk Oberschule i Berlin, og vi vil guide jer igennem magasinet. 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 16 EU bliver ofte sammenlignet med en stat, men er opbygget på en helt anden måde. 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Nogle siger, at EU ikke gør nok, andre siger, den blander sig i alt. Men hvad er mon rigtigt? 5. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 34 Den Europæiske Union blev grundlagt af seks lande, men har fra begyndelsen været bestemt for hele Europa og dermed åben for flere medlemmer. 6. Europa i verden 40 Vi europæere er ikke alene i verden. Vi udgør ikke engang et flertal af verdens befolkning, langtfra. 7. Europas fremtid 46 Hvordan kommer det til at gå? Lad os se på EU s opgaver i det 21. århundrede. Europa i dagligdagen 4 3

4 . Europa i dagligdagen»hej! Vi hedder Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette og kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin, en enhedsskole med tysk-polske europaklasser. I kommer til at møde os igen i dette magasin sammen med et par vigtige oplysninger. Mange steder finder I interessante opgaver og små quiz- og diskussionsidéer. I vil opdage, at det kan være sjovt at lære!«4 Europa i dagligdagen

5 »Europa ligger et andet sted«. Denne sætning er naturligvis meningsløs, for som EU borgere hører vi hjemme i Europa. Vi er altså midt i det hele. Men for mange mennesker er Europa alligevel langt væk, frem for alt Den Europæiske Union, altså den sammenslutning af europæiske lande, som ønsker at forme deres fremtid sammen. Målet for dette kapitel er at gøre jer en smule fortrolige med Den Europæiske Union. I vil hurtigt se, at Europa det er jo os! Opgave Hvor langt væk ligger»bruxelles«? Vi hører dagligt om Den Europæiske Union i nyhederne eller læser om den i aviserne. Alligevel er der mange, som slet ikke interesserer sig for EU. Hvad skyldes det efter jeres mening? Corbis EU er ikke vigtig for vores liv. EU er alt for kompliceret. Medierne skriver ikke nok om EU. Alle spørgsmål af betydning bliver afgjort i medlemsstaterne og ikke i Bruxelles eller Strasbourg, så det er tilstrækkeligt at beskæftige sig med indenrigspolitikken. Politik er generelt kedeligt. Opgave Hvad mener du om det personligt? Jeg interesserer mig for Den Europæiske Union: fordi rigtig meget temmelig meget gennemsnitligt lidt meget lidt slet ikke, Lille EuropaQuiz Hvor mange medlemmer har Den Europæiske Union? Hvordan vælges medlemmerne af Europa Parlamentet? De vælges slet ikke, de udnævnes af det til enhver tid siddende statsoverhoved på forslag fra regeringschefen. Ved parlamentsvalget i den enkelte medlemsstat, for EU repræsentanterne er samtidig medlemmer af de enkelte nationale parlamenter. De udstationeres i Europa Parlamentet af de nationale parlamenter. Ved almindelige og hemmelige valg, nøjagtig ligesom parlamentsmedlemmerne i de enkelte lande. Når Litauen den 1. januar 2015 indfører euroen som landets valuta, hvor mange EU lande vil så have euroen som valuta? alle EU lande de seks grundlæggerlande 13 lande 19 lande I 2014 bruger EU omkring 135 mia. euro. Hvor meget mener du, dette udgør i procent af EU landenes samlede økonomiske resultater, bruttonationalproduktet (BNP)? 80,9 % 50,2 % 15,3 % 1,0 % EU Domstolen overvåger, at europæisk lovgivning overholdes. Hvor har Domstolen sit sæde? i Lissabon i Bruxelles i Strasbourg i Luxembourg Europa i dagligdagen 5

6 Opgave Hvilken indflydelse har EU på vores tilværelse? 10 eksempler Vores liv Den europæiske indenrigshandel bliver stadigt mere udbygget. Ud over de store koncerner gavner det også i stigende grad de små og mellemstore virksomheder. Det bidrager alt sammen til at sikre arbejdspladser. Sammenhængen med EU Gennem oprettelsen af det indre marked i Europa med 500 millioner mennesker er handelen mellem EU landene steget fra 800 mia. euro i 1992 til 2,8 billioner euro i meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Det er blevet betydeligt billigere at tale i telefon i de seneste år. EU har liberaliseret telekommunikationsmarkedet, dvs. at de nationale monopoler er sprængt, og konkurrence er tilladt. Hvor konkurrencen ikke fungerer godt nok, griber EU direkte ind. Mobiltelefonsamtaler til udlandet er blevet billigere takket være Europa Parlamentets og Europa Kommissionens arbejde. Det er i de senere år blevet meget billigere at flyve, så også unge og familier med børn nu nemmere kan få råd til flyture. EU har også her afskaffet de nationale monopoler og tilladt konkurrence. Nu kan man også flyve med et britisk selskab fra Ungarn til Frankrig. Desuden er passagerernes rettigheder blevet styrket. Hvis man ikke kommer med sit fly på grund af overbookning eller ikke når en aftale på grund af en stor forsinkelse, får man kompensation. Køb i forbindelse med såkaldt»dørsalg«, hvor man bliver prakket et leksikon eller en støvsuger på, kan ophæves, så den overrumplede køber ikke mister sine penge. Det gælder også, hvis man på gaden underskriver et tidsskriftabonnement eller en anden kontrakt. EU har sat en stopper for sådanne forretninger i hele Europa. Nu kan enhver få tid til at skifte mening også selv om man allerede har skrevet under. Garantiperioden for forbrugsgoder som f.eks. elektroniske apparater er nu to år. Dvs. at hvis mobiltelefonen f.eks. går i stykker efter et år, bliver den repareret gratis eller ombyttet. Via EU bestemmelser er der skabt ensartede frister. Garantien gælder i hele Europa. Det er altså ligegyldigt, i hvilket EU land kunden har købt genstanden. 6 Europa i dagligdagen

7 Vores liv Miljøforurening kender ingen grænser. Vi skal alle trække vejret. Derfor er ren luft naturligvis af særlig betydning, og i de senere år er luften blevet renere. Sammenhængen med EU EU har på europæisk plan indført forpligtende standarder for kvaliteten af indåndingsluften, og medlemsstaterne skal sørge for, at disse standarder overholdes. meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Vand er til at vaske sig i og vaske med. Men ikke kun dét: Frem for alt drikker vi det. Her er kvaliteten afgørende. Bor man i EU, kan man uden betænkning lukke op for vandhanen og drikke det vand, der kommer ud af den. I 15 år har der været EU standarder for drikkevand, som alle medlemsstater skal overholde. I dag er det meget enkelt at rejse i Europa. Mellem de fleste europæiske lande er der ikke grænsekontrol længere. Schengenaftalen har overflødiggjort grænsekontrollerne mellem landene. Det betyder f.eks., at man kan rejse fra Nordkap i Norge til Sicilien uden én eneste grænsekontrol. Storbritannien og Irland udgør en undtagelse. Også Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien er endnu ikke med i samarbejdet. I mange lande i Europa kan EU borgere arbejde nøjagtig som hjemme. Enhver kan overveje, hvor han/hun synes bedst om at være, eller hvor han/hun kan finde arbejde. EU har inden for det indre marked skabt fri bevægelighed. En person fra Wien har samme mulighed for at arbejde i Bruxelles eller Rom, London eller Warszawa som i Linz eller Innsbruck. Desværre kan man også blive syg på sin ferie eller komme ud for en ulykke. Så er det godt at vide, at man i alle 28 EU lande kan få lægebehandling uden problemer og til samme pris (i nogle lande gratis), som befolkningen i det pågældende land betaler. EU landene stiller gensidigt deres sygesikringssystemer til rådighed. Man behøver blot at fremvise det europæiske sygesikringskort eller en tilsvarende formular så kan man koncentrere sig om at blive rask i stedet for at bøvle med bureaukratiske spørgsmål på et sprog, som man måske slet ikke taler. Opgave Hvilke svar har dine klassekammerater fundet frem til? Analyser resultatet, og diskuter bedømmelserne. Opgave EU hjemme hos os Tænk på din og din families dagligdag. Hvor dukker EU op her? Find eksempler. Tænk på fødevarer og penge, på skole, studium og rejser, indkøb og arbejde. Europa i dagligdagen 7

8 Uddannelse og studier i et andet EU land Opgave Det er i øvrigt ikke kun arbejdstagere, der benytter sig af den frie bevægelighed, det gør også turister, pensionister, studerende og unge under uddannelse. For studerende bliver mobiliteten fremmet gennem EU s Erasmus+-program, som tilbyder studerende økonomisk og organisatorisk støtte til et udlandsophold ved et europæisk venskabsuniversitet. Ved hjælp af et europæisk pointsystem sikres det, at resultaterne i udlandet også tælles med i studiet derhjemme, så det ikke er»spild af tid«at tilbringe et semester i udlandet. Også for unge under erhvervsuddannelse fremmer Erasmus+-programmet uddannelse hen over de europæiske grænser med penge og organisatorisk støtte. Det gør mange unge EU borgere brug af hvert år og gennemfører Alice:»Siden Erasmusprogrammet blev skudt i gang for 27 år siden, har omkring tre millioner studerende og praktikanter tilbragt et eller to semestre i et andet EU-land. Programmet Erasmus+ har fået tilført mere økonomisk støtte, så i perioden vil fire millioner europæere få chancen for at studere, være praktikant eller arbejde frivilligt eller med løn i et andet land.«en del af deres læretid i et andet land. I programmet samarbejdes der med virksomheder og institutioner, som efterfølgende etablerer projekter, som unge (unge under uddannelse, unge arbejdstagere, men også unge arbejdsløse) kan søge om at deltage i. Erasmus+-programmet handler ikke kun om formel læring og uddannelse. Det støtter også ikkeformel læring for unge som en metode til at fremme deres personlige udvikling og jobmuligheder og give dem en chance for at udvikle sig til aktive borgere. Unge kan arbejde som frivillige i udlandet enten inden for eller uden for EU på en lang række områder, f.eks. social omsorg, miljø, kultur, unge, sport og udviklingssamarbejde. Når de er færdige med deres frivillige arbejde, modtager de et certifikat et Youthpass som bevis på deres deltagelse. I passet er der en nærmere beskrivelse af deres projekt. I starten koster det måske lidt overvindelse at give sig i kast med et sådant projekt i et andet land. Men de erfaringer, de unge gør sig, er meget positive. Kunne du tænke dig selv at tilbringe en del af din uddannelse, et enkelt studieår eller endda hele studietiden i udlandet? Lav en liste med argumenter for og imod. Hvilken side vejer tungest? Argumenter for at tage en del af uddannelsen i udlandet: Argumenter mod at tage en del af uddannelsen i udlandet: Sammenlign jeres resultater og diskuter dem. 8 Europa i dagligdagen

9 Opgave Europæiske symboler Kender du de viste symboler og ting? Hvor kan man finde dem? Overvej, hvad de har at gøre med Europa og med vores liv. Europa i dagligdagen Vi lagde ud med at spørge, hvorfor Europa for mange mennesker synes at være så langt væk. Det kan der hos forskellige mennesker være forskellige grunde til. Ser man nærmere på det, kan det ganske vist hurtigt slås fast, at Europa, nærmere bestemt Den Europæiske Union, i virkeligheden er overalt omkring os. Den bestemmer vores liv på mange områder. Det begynder allerede ved pengene: Euroen er en fælles valuta, som ganske vist ikke er indført af alle EU lande, men dog af mere end halvdelen af dem. Når vi holder ferie i f.eks. Frankrig, Spanien eller Østrig, kan vi betale med denne fælles valuta. Men også i lande, hvor euroen ikke anvendes, tager man alligevel gerne imod den som den stærke valuta, den er i verden. Med euroen er vi velkomne i hele verden. At man i dag bare kan rejse, hvorhen man vil i EU, er for mange så selvfølgeligt, at de ikke engang tænker over det længere. Men det var anderledes for slet ikke så længe siden. Dengang var der paskontroller og køer ved grænserne, og toldvæsenet kiggede nøje efter, hvad vi havde medbragt af indkøb fra ferien. Det er blevet meget billigere at flyve. Også dét har noget at gøre med EU, som har ophævet de nationale monopoler. Det vil sige, at der ikke længere er et nationalt flyselskab i hvert land, som har monopol på nogle af ruterne og kan opkræve høje priser. Nu om dage kan ethvert flyselskab inden for EU flyve, hvor det vil. Man kan f.eks. booke plads på et fly fra Danmark til Spanien med et irsk flyselskab. At det er sikkert at flyve i EU skyldes også, at Den Europæiske Union har fastlagt fælles sikkerhedsstandarder for alle medlemsstater. Selskaber, der ikke lever op til disse sikkerhedsstandarder, får ikke lov at komme ind i vores luftrum. Mange af disse reguleringer er indført takket være det indre marked. Hvis man vil have et fælles og ensartet marked, hvor enhver kan handle og producere uanset hvor eller hvordan, skal der være fælles regler. Også politimyndighederne i EU arbejder tæt sammen, og en særlig institution, Europol, koordinerer informationerne. Det er ikke superbetjente, som drøner igennem Europa med pistoler i hænderne, men nationale politifolk, der samler informationer om kriminelle og kriminalitet og stiller dem til rådighed for politimyndighederne i hele EU. Det drejer sig her altid om alvorlig kriminalitet. Europol bekymrer sig ikke om parkeringssyndere, men om menneskehandlere og narkosmuglere, falskmøntnere og seksualforbrydere, bilsvindlere og internetbedragere, som gerne vil udnytte de åbne grænser til deres skrupelløse aktiviteter. Miljøforurening stopper ikke ved grænseskiltene. Derfor kan faren for vores miljø kun tackles i fællesskab. Det vedrører os umiddelbart, for til syvende og sidst trækker vi alle vejret, vi drikker og bruger vand, og vi spiser de afgrøder, der vokser på markerne. Ved hjælp af fælles standarder garanterer den europæiske miljøbeskyttelse, at ét land i EU ikke kan skaffe sig en økonomisk fordel i forhold til de andre lande ved at undlade at opfylde miljøtekniske specifikationer for på den måde at kunne producere billigere varer. Forpligtelsen til fairness på det indre marked i Europa sikrer arbejdspladser, fordi den forhindrer illoyal konkurrence. Mange mennesker afviser genetisk modificerede fødevarer. Men hvordan kan man se, om ens cornflakes er lavet af genmanipuleret majs? EU har forpligtet alle fødevareproducenter til at foretage mærkning. Hvis der er tale om genetisk modificerede ingredienser, skal det stå på emballagen. Man kunne komme med mange flere eksempler, men det står allerede klart, at Europa det er os alle. Og Europa vedkommer os alle. Europa i dagligdagen 9

10 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

11 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. Hvilke lande er en del af Den Europæiske Union, og hvorfor gik de med i EU? Opgave Hvem er med? Her er en liste over lande. De ligger alle i Europa, men det er ikke alle, der er med i Den Europæiske Union. Find ud af, hvilke der er EU medlemmer, og skriv dem ind i den efterfølgende liste, ordnet efter tiltrædelsesdato. Prøv at finde landene på kortet til venstre, og farvelæg dem efter hvilket år, de tiltrådte EU (rød for lande som var med til at stifte Fællesskabet, brun for lande som trådte ind i 1973 osv.). Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Malta, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig. Medlemsstater i EU Land Tiltrædelsesår Indbyggertal Hovedstad Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/ Opgave Hvad ved I ellers om landene eller hvad kan I finde ud af om dem? Saml oplysningerne i grupper, og anfør dem systematisk. Hvad ved I om mad, kultur og sprog i disse lande? Lav en kort profil af de lande, som I ved mere om eller har fundet ud af mere om. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 11

12 Lille EuropaQuiz Imageglobe 1. Hvilken hovedstad er den mindste i EU, og hvor mange indbyggere har den? 2. I hvilken hovedstad i EU er der koldest, dvs. hvor er gennemsnitstemperaturen i januar lavest? 3. Hvilket bjerg er det højeste i Den Europæiske Union? 4. Hvilke have grænser Den Europæiske Union op til? 5. I hvilke EU lande er der fungerende monarker, altså f.eks. en konge eller dronning? 6. Hvor mange officielle sprog findes der i Belgien? 7. Hvilket land er det folkerigeste i Den Europæiske Union? 8. Hvilket EU land har det største areal? 9. Hvilken hovedstad i Den Europæiske Union ligger længst mod øst? Ekstra spørgsmål til eksperter 10. Hvorfor har EU flaget kun 12 stjerner og ikke én for hver medlemsstat? Hvorfor har Den Europæiske Union så mange officielle sprog? Da EU er en demokratisk organisation, skal den tale til såvel sine borgere som medlemsstaternes regeringer og forvaltninger, virksomheder og andre organisationer på deres eget sprog. Folk har ret til at vide, hvad der foretages i deres navn. De skal kunne deltage aktivt uden først at være nødt til at lære et fremmedsprog. Desuden udsteder Den Europæiske Union forskrifter, som gælder umiddelbart for alle mennesker i EU. For borgerne og naturligvis også for de nationale domstole skal disse forskrifter være tilgængelige på deres respektive modersmål, altså skal de findes på alle officielle sprog. Anvendelse af de officielle sprog bidrager til gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet i EU og dets organer. På denne hjemmeside er der en underholdende quiz om europæiske sprog: quiz_en.htm Opgave Taler du europæisk? Efter tiltrædelsen af det land, hvis hovedstad er Zagreb, har Den Europæiske Union 24 nationalsprog. Sammensæt dem igen af stavelserne herunder. fr bul da ty es fi gr en ir it kro let li mal ne pol por ru sve slo slo sp tj un ansk ga n sk ti nsk æ ge sk al at ti tau te der sk tu m nsk vak ve a ek ga rsk sk sk sk lsk ie isk sk isk sisk lan gi ænsk isk nsk nsk kisk rsk nsk dsk sisk 12 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

13 Økonomisk potentiale EU landene er ikke lige store, og de er heller ikke lige rige. Der er lande, hvor folk gennemsnitligt har det rigtig godt, og andre, hvor levestandarden er betydelig lavere. Der melder sig naturligvis det spørgsmål, hvordan man egentlig kan måle dette? Når alt kommer til alt, er der både velhavende og fattige mennesker i alle lande. Hvem skal man bruge som målestok virksomhedsejeren eller hans chauffør, sekretæren eller cheflægen? I de økonomiske statistikker har man løst dette problem ved i første omgang at måle et lands økonomiske potentiale. Det er summen af alle værdier, der i løbet af et år skabes i et land. Hver bil, der i et år er fremstillet i dette land, hver hårklipning, en frisør har foretaget, hver liter mælk, en ko har givet, og som er blevet videresolgt, udtrykkes i penge og tælles sammen. Summen af disse værdier kalder man for bruttonationalproduktet (forkortet BNP). BNP siger dog ikke i sig selv meget om, hvor rigt et land er, for der er jo store og små lande. Derfor deles det på næste trin med antallet af mennesker, der bor i landet. På den måde kommer man frem til bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Men det bliver endnu mere kompliceret: Når man vil sammenligne lande, der økonomisk set har forskellig styrke, må man tage med i betragtning, at købekraften i de enkelte lande også er forskellig. Hvis man har prøvet at holde ferie i et andet land, kender man det. Så forekommer priserne pludselig meget højere eller omvendt ret lave sammenlignet med priserne hjemme. Mens et brød i det ene land koster én euro, skal man i det andet give to eller tre euro for det. Derfor kigger forskerne ikke kun på, hvor mange penge menneskene i et land har til rådighed pr. indbygger, men også på, hvor meget de kan købe for dem. Det er jo det afgørende, når det kommer til stykket. Det kaldes købekraftsparitet. Kun via købekraftspariteten kan man sammenligne lande. Når man så sammenligner EU landenes økonomiske potentiale med hinanden på baggrund af købekraftspariteter (KKP), ser det således ud: Sådan går det for europæerne: (Bruttonationalprodukt pr. indbygger på grundlag af købekraftsstandarder i 2013) Luxembourg Østrig Nederlandene Sverige Irland Danmark Tyskland Belgien Finland Frankrig Euroområdet Storbritannien EU (28 lande) Italien Spanien Malta Cypern Slovenien Tjekkiet Slovakiet Grækenland Portugal Litauen Estland Polen Ungarn Letland Kroatien Rumænien Bulgarien BNP pr. indbygger i Østrig, Nederlandene, Sverige, Irland og Danmark ligger altså mellem 25 % og 30 % højere end gennemsnittet i EU. Frankrig og Storbritannien ligger mellem gennemsnittet og 10 % over gennemsnittet, mens Italien og Spanien ligger mellem gennemsnittet og 10 % under gennemsnittet. Tallene for Rumænien og Bulgarien ligger på omkring halvdelen af gennemsnittet i EU. Forskellene i»levestandard«vil bestå i lang tid fremover inden for EU, men Den Europæiske Union har som ambition at mindske forskellene. Derfor modtager fattigere regioner i EU midler, som de kan bruge til at forbedre deres infrastruktur og dermed øge deres økonomiske muligheder. Man kalder dette for strukturpolitik. Til dette bruger EU rundt regnet halvdelen af sit samlede budget. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 13

14 Den Europæiske Union forenet i mangfoldighed Som I har set, består EU af helt forskellige lande. Det største, Tyskland, har ca. 82 millioner indbyggere, og det mindste, Malta, har lige netop Finland og Italien er medlemmer, såvel som Polen og Portugal. Hvis man kigger på det på et landkort, bliver det tydeligt, hvor mangfoldigt EU er. Der tales forskellige sprog, og der skrives med tre forskellige alfabeter. Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester. Også de historiske erfaringer er forskellige. Mange EU lande har tidligere ført krig mod hinanden og erobret områder fra hinanden, og har stadig en del fordomme om hinanden. Hvordan kan det være, at de 28 lande alligevel har fundet sammen? Dette spørgsmål kan man kun besvare ved at se på historien. Efter den frygtelige Anden Verdenskrig, som startede allerede 20 år efter Første Verdenskrig, sagde mange mennesker til sig selv, at noget sådant ikke måtte ske igen. Hos de tidligere fjender Frankrig og Tyskland fødtes idéen om aldrig mere at stå over for hinanden som modstandere, men i stedet at knytte sig til hinanden på en sådan måde at man samtidig kunne holde øje med hinanden. Førende politikere, der gik ind for dette koncept og også gjorde det til virkelighed, var den franske udenrigsminister Robert Schuman ( ) og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer ( ). Den første institution, som det nuværende EU bygger på, var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i kraft i Formålet var at forvalte kulforekomsterne i fællesskab. Kul spillede dengang samme rolle, som råolie og naturgas spiller i dag, og var den vigtigste energikilde. Mange var bange for, at det i Europa kunne komme til nye konflikter om dette råstof. Fordelingen af kul og genopbygningen af sværindustrien blev derfor underlagt en fælles myndighed, hvor EKSF s medlemmer var repræsenteret. Det var dengang foruden Frankrig og Tyskland landene Belgien, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EKSF s princip var ganske enkelt: Hvert land har noget at sige i de andre lande og er til gengæld parat til at acceptere, at der også gribes ind i dets egne anliggender. På den måde kunne ingen modarbejde andre eller endog opruste i hemmelighed. I stedet kunne man sammen genopbygge Europa. Samtidig kunne partnernes frygt for hinanden fjernes, og freden i Europa dermed sikres. Den første præsident for EKSF s Høje Myndighed blev franskmanden Jean Monnet ( ), der også tæller blandt de vigtige grundlæggere af den europæiske integration. Nogle år senere blev dette princip udvidet til hele økonomien, nærmere bestemt gennem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Dette blev grundlagt i 1957 med Romtraktaterne og trådte i kraft i Fjendtlige modsætninger blev på den måde til samarbejde, og dette samarbejde var i udpræget grad vellykket. Det Europæiske Fællesskab skabte en enorm økonomisk fremgang. Intet under, at der i årenes løb er kommet flere og flere lande til. I 1973 kom Danmark, Irland og Storbritannien således med, i 1981 stødte Grækenland til, og i 1986 fulgte Portugal og Spanien. Efter afslutningen på Øst Vest konflikten var vejen banet for de neutrale lande Finland, Sverige og Østrig, som blev medlemmer i 1995, og også for de lande, der tidligere hørte til i den forhenværende Sovjetunions lejr: I 2004 kom østudvidelsen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Cypern og Malta kom med i samme omgang. I 2007 blev denne udvidelsesrunde videreført med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, og 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. EU medlem. Også selv om der undertiden opstår uenighed, og man skændes voldsomt, er EU s grundprincipper uændrede: sikring af fred mellem medlemsstaterne, samarbejde til gensidig nytte og i stadigt højere grad fælles optræden udadtil. EU s indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa igennem mere end 60 år er utrolig vigtig, og dét belønnede Nobelpriskomitéen i 2012, da Den Europæiske Union fik Nobels fredspris. EU er dermed det første statsforbund i verden, som har fået tildelt denne ære. 14 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

15 Opgave EU s historie i billeder Sæt billederne om Den Europæiske Unions historie sammen med de tilhørende billedtekster. EU EU EU 1. Efter Anden Verdenskrig lå talrige byer i hele Europa i ruiner, her den tyske by Frankfurt am Main. 2. Symbolsk handling: Jean Monnet (til højre), præsident for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Høje Myndighed, præsenterer den første»europæiske«stålblok og åbner dermed det fælles marked for stål i april marts 1957: Repræsentanter for de seks grundlæggerlande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg Nederlandene og Vesttyskland underskriver i Rom de såkaldte Romtraktater til grundlæggelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). 4. Den 7. februar 1992 underskrev stats- og regeringscheferne Maastrichttraktaten, hvormed Den Økonomiske og Monetære Union blev grundlagt. 5. Amsterdamtraktaten fra 1997 besegler den trinvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Her er retsakten med underskrifter og officielle stempler. 6. I begyndelsen af 2007 bød EU sine nye medlemmer Bulgarien og Rumænien velkommen med en stor transparent, der blev projiceret op på Europa Kommissionens bygning i Bruxelles. 7. Den 10. december 2012 blev Nobels fredspris overrakt til Den Europæiske Union i Oslo. Nobelpriskomitéen belønnede EU s seks årtier lange indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Imageglobe EU EU EU Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 15

16 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? EU Jean-Claude Juncker, tidligere statsminister i Luxembourg, blev af Europa-Parlamentet valgt til formand for Europa-Kommissionen i juli Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

17 EU bliver ofte sammenlignet med en stat. Man siger, at i EU er det sådan og sådan, men hos os er det anderledes, nemlig sådan og sådan. Det er nærliggende med den slags sammenligninger, men de skal anvendes forsigtigt. EU er nemlig ikke nogen stat, men en særlig sammenslutning af stater. Hvad det angår, adskiller den sig i sin opbygning også fra jeres eget land. Formålet med dette kapitel er at forklare EU s opbygning. Hvilke institutioner findes der, og hvad laver de? Hvilke beføjelser har de? Fra venstre mod højre: Europa-Kommissionen i Bruxelles, Europa-Parlamentet i Strasbourg, EU-Domstolen i Luxembourg og Rådet for Den Europæiske Union i Bruxelles. EU EU EU EU Hvem har magten i Europa? Den Europæiske Unions institutioner Hvem har egentlig magten i Europa? Det er klart, at der ikke er én person, der som»boss«bestemmer retningen. Men nogen må jo sige, hvad det drejer sig om. Hvem bestemmer de europæiske sager? Er det et udvalg eller et land eller hvem? Ved første øjekast virker det altid kedeligt, når man beskæftiger sig med institutioner men institutionerne er de steder, hvor der udøves magt. Den Europæiske Unions institutionelle opbygning klarlægger derfor også magtspørgsmålet, som dog rigtignok besvares lidt anderledes i EU end i den enkelte medlemsstat. Den Europæiske Union er en sammenslutning af lande og borgere. Det giver sig også udtryk i dens opbygning. Såvel landene (dvs. deres regeringer) som befolkningerne i disse lande er medbestemmende i de europæiske anliggender. Det foregår via Europa Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Rådet for Den Europæiske Union (ofte kaldet»ministerrådet«) repræsenterer EU medlemsstaternes regeringer. Her sidder ministrene fra alle medlemsstaterne. Alt efter tema er det f.eks. udenrigs- eller indenrigsministrene eller landbrugsministrene. Rådet er det ene af to beslutningsorganer. Her drøftes politikken, og her forberedes også de europæiske love, der hedder forordninger eller direktiver. Uden Rådet er der altså intet, som fungerer i Den Europæiske Union. Rådet træffer sine beslutninger enten enstemmigt eller via flertalsafgørelser. Ved flertalsafgørelser skal 55 % af medlemsstaterne stemme for, og de skal også repræsentere mindst 65 % af EU s samlede befolkning (et såkaldt»dobbelt flertal«). Formandskabet i Rådet skifter hvert halve år, og alle medlemmer er ligeberettigede hertil. I 2015 har Letland og Luxembourg formandskabet, i 2016 Nederlandene og Slovakiet, og i 2017 Malta og Storbritannien. Den europæiske politik fastlægges grundlæggende af Det Europæiske Råd. Her sidder stats- og regeringscheferne i EU, som mødes regelmæssigt, men mindst hver tredje måned. Det Europæiske Råd ledes af en formand, som medlemmerne selv vælger, og Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 17

18 Janette:»Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og vedtager»europæiske love«(direktiver og forordninger).«alice:»revisionsretten kontrollerer EU-budgettet.«Patricia:»Ministerrådet repræsenterer regeringerne i EU-medlemslandene og vedtager»europæiske love«.«mandatet er på 2½ år. For øjeblikket er det den tidligere polske premierminister Donald Tusk, som er formand. I langt de fleste tilfælde kan Rådet dog ikke træffe beslutninger alene. Det skal ske sammen med Europa Parlamentet, som repræsenterer borgerne i EU landene og hvert femte år vælges direkte af borgerne. Parlamentet har 751 repræsentanter, der kommer fra alle medlemsstater, og det seneste valg til Europa Parlamentet blev afholdt i De store medlemsstater stiller med flere parlamentsmedlemmer end de små. Parlamentet kan ikke alene træffe beslutninger med lovgivende virkning for EU, men skal almindeligvis bifalde en beslutning, der er truffet af Rådet for Den Europæiske Union, før den kan få effekt. Man kalder dette»den fælles beslutningsprocedure«. Parlamentet skal også bekræfte Europa Kommissionens sammensætning ved afstemning og kan afskedige den også efter afstemning. Desuden skal det godkende Den Europæiske Unions budget. Uden Europa Parlamentet og dermed borgernes direkte repræsentation kan der altså ikke besluttes ret meget i Europa. En anden vigtig institution i EU er Europa Kommissionen. I kommissærkollegiet er der ét medlem pr. land, som i Kommissionen ikke varetager deres oprindelseslands standpunkter, men derimod de fælles interesser i Den Europæiske Union. Hvert kommissionsmedlem har ansvaret for sit eget fagområde (lidt ligesom en minister) og sidder på posten i fem år. Kommissionens formand i øjeblikket Jean Claude Juncker foreslås af Det Europæiske Råd og vælges af Europa Parlamentet. Europa Kommissionen holder øje med, at medlemsstaterne overholder de fælles regler. Man siger derfor, at den er»de europæiske traktaters vogter«. Kommissionen forvalter EU efter Parlamentets og Rådets beslutninger. Det er en særegenhed ved det europæiske system, at Parlamentet og Rådet kun kan beslutte ting på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne eneret til at stille forslag giver Europa Kommissionen indflydelse på beslutningerne, fordi den laver det grundlæggende arbejde. Dermed sikres det, at det fra begyndelsen af er de fælles interesser i Den Europæiske Union, der tilgodeses. Parlamentet og Rådet kan derefter naturligvis afvige fra forslaget. EU landene har sammen udarbejdet megen fælles lovgivning. Forståeligt nok strides man også om udlægningen af disse love. Desuden sker det den ene gang efter den anden, at enkelte lande ikke overholder bestemte regulativer. Derfor har alle implicerede mulighed for at indanke sager for EU Domstolen. I denne er der én dommer pr. Jello:»Den Europæiske Centralbank overvåger, at euroen forbliver stabil.«motian:»europa-kommissionen forvalter Den Europæiske Union og fremsætter forslag til»europæiske love«.«18 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

19 medlemsstat, som dog dømmer uafhængigt og på grundlag af europæisk lov. Domstolen kan ophæve regulativer, hvis de strider mod europæisk ret, og idømme lande bøder, hvis de ikke overholder lov og ret. Alle ved, at penge er vigtige, men man er ikke kun nødt til at have dem, de skal også beholde deres værdi. Det overvåger Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er eurolandenes seddeludstedende bank. Den er sammensat af repræsentanter for de lande, der har indført euroen. ECB regulerer pengecirkulationen og fastlægger diskontoen. Den Europæiske Unions budget er i 2014 på rundt regnet 135 mia. euro. Hvor der gives mange penge ud, skal det også kontrolleres, at det sker retmæssigt. Denne opgave ligger hos Revisionsretten, som holder nøje øje med, om EU s penge bliver anvendt fornuftigt og efter reglerne. Den sørger således for en effektiv finansforvaltning. Hver medlemsstat har en repræsentant i Revisionsretten. Opgave Hvem gør hvad i EU? Det var en masse viden om institutionerne, men man er jo nødt til at vide, hvem der er ansvarlig for hvad i EU. Lav nu testen, og se, om du har læst teksten opmærksomt. Sæt kryds i boksen ud for de(n) institution(er), beskrivelsen passer på. Beskrivelse Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union Europa- Parlamentet Europa- Kommissionen EU- Domstolen Den Europæiske Centralbank Revisionsretten Fremlægger forslag til EU lovgivning Består af en repræsentant/ et medlem fra hver medlemsstat Fastlægger basisrenten Kontrollerer EU s udgifter Vælges af befolkningen Vedtager EU s love (forordninger og direktiver) Er med til at vælge Europa Kommissionens formand Administrerer EU midler Repræsenterer borgernes interesser Repræsenterer medlemsstaternes hhv. deres regeringers interesser Træffer afgørelse om fortolkning af EU s love Fastlægger de politiske retningslinjer Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 19

20 Opgave Den Europæiske Unions organer Sammenfat her igen de forskellige institutioners ansvarsområder i en grafik. Vi har allerede hjulpet dig en smule. Du skal blot forbinde begreberne med de rigtige bokse: Europa Parlamentet Europa Kommissionen EU Domstolen Revisionsretten Den Europæiske Centralbank Det Europæiske Råd Ministerrådet Repræsenterer statsog regeringscheferne Fastsætter mål og prioriteter, tager sig af uoverensstemmelser i Rådet for Den Europæiske Union Fremsætter forslag Administrerer Den Europæiske Union Træffer beslutninger, vedtager direktiver og forordninger (dvs. love) Repræsenterer regeringerne Repræsenterer borgerne Retspraksis Monetær kontrol Kontrol med indtægter og udgifter De europæiske traktater Den Europæiske Union hviler i retlig henseende på traktater, som medlemsstaterne har indgået med hinanden, og som er godkendt af de nationale parlamenter eller ved folkeafstemninger. I traktaterne reguleres det, hvordan beslutninger skal træffes, hvilken institution der har hvilke beføjelser, og på hvilke områder EU medlemsstaterne agerer i fællesskab. EU s videreudvikling foregår igen på grundlag af traktater. Af de forskellige traktater kan man se, hvordan Den Europæiske Union har ændret sig. Det aktuelle grundlag er Lissabontraktaten, som blev underskrevet i 2007 i den portugisiske hovedstad af samme navn. Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, efter at alle medlemsstater havde tilsluttet sig den. 20 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

21 Diskussion Og nu tilbage til udgangsspørgsmålet: Hvem har magten i Europa? Diskuter det med hinanden igen. Borgernes indflydelse Borgerne i EU medlemsstaterne har altså indflydelse på EU s politik i to omgange. For det første når de vælger deres nationale parlament, hvorfra regeringen dannes. Denne repræsenteres så i Rådet for Den Europæiske Union (når»cheferne«, altså stats- og regeringscheferne mødes, kaldes det»det Europæiske Råd«). For det andet har borgerne indflydelse på politikken i Europa, når de vælger Europa Parlamentet. Den enkelte borger kan også blive hørt, hvis han/hun føler sig uretfærdigt behandlet eller vil afhjælpe en fejl eller mangel på europæisk plan. Der findes nemlig Den Europæiske Ombudsmand, også kaldet Ombudsmanden. Enhver EU borger kan klage til Ombudsmanden, også pr. e mail. Hvem kan man klage over til Ombudsmanden, hvor kan Ombudsmanden hjælpe, og hvor ikke? Alt dette kan man læse om på Ombudsmandens hjemmeside: home.faces Andre muligheder for at få indflydelse Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har vi haft det europæiske borgerinitiativ. Én million mennesker, dvs. kun 0,2 % af befolkningen, fra mindst en fjerdedel af EU landene (dvs. syv lande), kan opfordre Europa Kommissionen til at behandle et emne og foreslå en retsakt. Det er naturligvis en forudsætning, at emnet hører ind under EU s beføjelser. EU Herudover kan man imidlertid også udøve pres via demonstrationer, der retter sig mod EU institutioner. Landmænd, fagforbund eller miljøorganisationer alle kan give udtryk for deres bekymringer. Desuden har Europa Parlamentet et Udvalg for Andragender. Opgave Find ud af mere om det europæiske borgerinitiativ. Det europæiske borgerinitiativ giver jer mulighed for at få direkte indflydelse på, hvad Den Europæiske Union skal beskæftige sig med. Hvilke initiativer ville I gerne sætte i gang, og hvordan ville I gribe det an? I kan læse om fremgangsmåden og om igangværende initiativer på denne hjemmeside: initiative/public/welcome?lg=da Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 21

22 Opgave Hvad er et andragende? Find ud af, hvad et andragende er, og hvem der kan henvende sig til Parlamentet. Her findes der yderligere oplysninger: Findes der også et udvalg for andragender i jeres parlament? Undersøg dette. Opgave Vores parlamentsmedlemmer i Strasbourg og Bruxelles Medlemmerne i Europa Parlamentet slutter sig sammen i politiske grupper, som de respektive parlamentsmedlemmer inden for en politisk retning tilhører. Der er ikke parlamentsmedlemmer fra alle lande i alle politiske grupper. Undersøg, hvilke partier fra jeres land der havde succes ved det seneste valg til Europa Parlamentet og altså er repræsenteret med medlemmer i Parlamentet. Find derefter ud af, i hvilke politiske grupper i Europa Parlamentet de er repræsenteret. Hvilket parti er repræsenteret i hvilken politisk gruppe i Europa Parlamentet? Det kan I f.eks. hurtigt finde ud af på internettet: Politiske grupper i Europa Parlamentet Hvor mange medlemmer har denne politiske gruppe? Denne politiske gruppe omfatter parlamentsmedlemmer fra følgende parti fra mit land: PPE Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (kristelige demokrater) S & D Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa Parlamentet ECR De Europæiske Konservative og Reformister ALDE Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre Verts/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance EFD Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati NI Løsgængere 22 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

23 Opgave Find ud af, hvem der fra jeres region er medlem af Europa Parlamentet. Hvilket parti repræsenterer disse medlemmer af Europa Parlamentet? Lille EuropaQuiz Hvem er i øjeblikket formand for Europa Parlamentet? Hvem er de andre personer på billederne? Donald Tusk (Polen) EU EU Formand for Europa Parlamentet Jean Claude Juncker (Luxembourg) 1 2 Formand for Det Europæiske Råd Martin Schulz (Tyskland) EU EU Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen Federica Mogherini (Italien) 3 4 Formand for Europa Kommissionen Sådan fungerer EU Det er nu tydeligt, at Den Europæiske Union ikke er nogen stat som f.eks. Litauen eller Nederlandene, men den er mere end en løs sammenslutning af europæiske lande. For at udtrykke dens særegenhed, betegner juristerne ofte EU s organisation som en»sui generis«-organisation. Det er latin og betyder»af egen art«. Medlemsstaterne i EU forbliver ganske vist suveræne og uafhængige, men på bestemte områder samler de deres beføjelser for derved bedre at kunne håndtere udfordringer. Til det formål har EU oprettet sine egne institutioner og overdraget disse beføjelser til dem. Det betyder i praksis, at beslutninger om bestemte spørgsmål af fælles interesse kan træffes demokratisk på europæisk plan. Derfor er EU ikke nogen forbundsstat, som eksempelvis USA, men alligevel mere end en løs sammenslutning, til forskel fra f.eks. De Forenede Nationer. I EU bliver beslutningerne truffet i et samarbejde mellem de nationale regeringer, der samles i Rådet for Den Europæiske Union, og Europa Parlamentet, der er valgt af folket. Der er også undtagelser, hvor det alene er Rådet, som træffer beslutninger. Det gælder frem for alt udenrigspolitikken. Europa Kommissionen leder EU s forretninger og ser til, at alle overholder de europæiske traktater. Gør de ikke det, bliver de indklaget for EU Domstolen og i givet fald opfordret til at ændre deres adfærd. Revisionsretten overvåger, at de europæiske institutioner forvalter finanserne forskriftsmæssigt. Hver enkelt af os kan klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis vi føler os dårligt behandlet af en europæisk institution. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 23

24 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

25 Mange mennesker siger, at Den Europæiske Union ikke gør nok, andre siger, at den blander sig i alting. Er begge dele ikke forkert? Men hvad er så rigtigt? Hvad gør EU helt præcis? EU er aktiv på mange politikområder, f.eks. inden for økonomisk politik, forbrugerbeskyttelse, udenrigspolitik, miljøbeskyttelse og indenrigs- og justitspolitik og inden for mange andre områder. I det følgende gives der eksempler på nogle politiske delområder. Således får I en idé om, hvad man beskæftiger sig med i Bruxelles og i EU medlemsstaternes hovedstæder. Det indre marked Hjertet i den økonomiske politik og socialpolitikken er det indre marked. Det er et fælles, økonomisk samarbejdsområde, der sikrer de såkaldte fire friheder, nemlig: fri bevægelighed for personer fri bevægelighed for varer fri bevægelighed for tjenesteydelser fri bevægelighed for kapital. Imageglobe Friheder i det europæiske indre marked Den frie bevægelighed for personer vedrører os på mange måder. Uanset om vi tager til et andet EU land for at holde ferie, arbejde der eller bare slå os ned, har vi ret til det. Og når vi kommer tilbage fra udlandet, kan vi roligt tage vores indkøb med ligesom vi kan købe ind i et andet land via internettet. Det garanterer den frie bevægelighed for varer. Men ikke kun varer kan man tilbyde og benytte sig af på tværs af grænserne, det gælder også tjenesteydelser, og det står den frie bevægelighed for tjenesteydelser for. Den, der hellere vil anbringe sine penge i et andet EU land end sit eget, har også frihed hertil i kraft af den frie bevægelighed for kapital. Grænsekontrollernes ophør Hvis du rejser fra Nordkap i Norge til Sicilien, er det ikke sikkert, du bliver bedt om at vise dit pas. Der findes ikke længere grænsekontroller i EU ved de såkaldte indre grænser (altså f.eks. ved grænsen mellem Estland og Finland eller mellem Slovakiet og Tjekkiet). Denne rejsefrihed er reguleret i Schengenaftalen, som er en del af de europæiske traktater. Storbritannien og Irland er ikke med i Schengen, men det er til gengæld Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, som ikke engang er med i EU. For Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien gælder der stadig overgangsfrister, før de kan deltage. Schengenaftalen hedder sådan, fordi den blev indgået i byen Schengen i Luxembourg. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 25

26 Lille EuropaQuiz Hvad betyder de fire friheder for dig konkret? Sæt eksemplerne rigtigt sammen med de fire områder i det indre marked, og marker det pågældende felt. Fri bevægelighed for personer Fri bevægelighed for varer Fri bevægelighed for tjenesteydelser Fri bevægelighed for kapital Jeg kan købe en bil i Frankrig og tage den med toldfrit Jeg kan køre, hvorhen jeg vil i EU Jeg kan anbringe mine penge i en tysk bank Jeg kan studere i Ungarn Mine forældre kan få en portugisisk fliselægger til at renovere deres badeværelse Mine forældre kan sende mig penge til det sted, hvor jeg studerer i Spanien Jeg kan bestille varer fra Sverige via internettet Jeg kan bo som arkitekt i Malta og stå for bygning af huse i Italien Tallene viser en dato i formatet DDMMÅÅÅÅ. Find ud af hvilken og hvad der skete denne dag... /.. / Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

27 EUROpæiske penge Siden 1999 har der eksisteret en fælles europæisk valuta, nemlig euroen. Når Litauen den 1. januar 2015 indfører euroen som landets valuta, vil der være 19 lande, som har euroen som deres fælles valuta. Disse lande udgør euroområdet, der også kaldes eurozonen. Mere end 333 millioner EU borgere, dvs. to tredjedele af den samlede EU befolkning, har euroen som deres fælles valuta. På det indre marked kan arbejdstagerne bevæge sig frit, og varer, tjenesteydelser og kapital kan udveksles efter behag. Uden valutaskranker kan det indre markeds fordele for virksomheder og forbrugere, for arbejdstagere og selvstændige udnyttes endnu bedre. Det er enkelt at købe ind og sammenligne priser hen over de indre grænser i EU, når man regner i den samme valuta. Det er også interessant for mennesker, der ikke bor lige i nærheden af en grænse, netop i sammenhæng med den tiltagende onlinehandel. Den større gennemsigtighed i tilbuddene har en dæmpende effekt på priserne, hvilket er godt for alle, der køber ind. En anden fordel ved den fælles valuta er, at man, når man rejser i andre lande, ikke først behøver at veksle (og omregne) penge. Det sparer penge og tid. Men også virksomhederne har fordel af den fælles valuta, da de kun behøver at kalkulere og afregne i én valuta og ikke løber nogen risiko for valutaudsving. Bortfaldet af disse»transaktionsomkostninger«har en dæmpende effekt på priserne. Den fælles valuta har også medført lave rentesatser, hvilket er til gavn for såvel forbrugere som virksomheder. Så bliver der mere plads til investeringer, som igen medfører vækst. En stabil EU valuta, som hviler på den stærke økonomi i euroområdet, styrker Europas økonomiske position i verden. F.eks. må et land ikke have for stor gæld, hvis det vil tilslutte sig euroområdet. Inflationstakten må ikke overstige inflationstakten i de tre medlemsstater, der har de bedste resultater, med mere end 1,5 procentpoint. Trods disse klare målsætninger røg euroområdet ind i en krise i Dette emne er meget kompliceret, men generelt kan man sige, at en stor del af problemerne opstod, fordi eurolandene ikke har overholdt de målsætninger, de sammen har vedtaget, og fordi de har stiftet for stor gæld. EU har været og er stærkt beskæftiget med at afværge risiciene for den fælles valuta. Det gælder bl.a. garantier for de lande, der har problemer med genbelåning til en acceptabel rente på de internationale kapitalmarkeder. Eurolandene har derfor oprettet en»redningsfond«på 700 mia. euro (ESM = den europæiske stabilitetsmekanisme) for at sikre stabilitet. Samtidig har eurolandene gennem en finanspagt forpligtet sig til at nedbringe deres gæld. Mange af de EU lande, der ikke er med i euroområdet, har også tilsluttet sig denne folkeretlige pagt. Ud over en nedbringelse af gælden er målet også alt i alt at styrke eurolandenes og EU s konkurrencedygtighed. En del af problemet med den fælles valuta bestod også i, at bankerne ikke var underlagt tilstrækkelig kontrol. EU har nu forstærket tilsynet med bankerne for at forhindre, at hele lande kommer ud i finansielle kriser på grund af bankernes spekulative adfærd. De seneste år har været svære for den fælles valuta, og krisestyringen har kostet store kraftanstrengelser. Men den har også vist, at eurolandene er fast besluttede på at holde den fælles valuta stabil. Selv om hele EU er et indre marked, er det kun en dog stor del af Unionen, der har euroen som fælles valuta. Nogle lande ønsker i øjeblikket ikke at tilslutte sig euroområdet, andre opfylder endnu ikke de strenge tilslutningskriterier. EU-medlemsstater, der har euroen som valuta (januar 2015) EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 27