Europa. Et vidensmagasin for unge

Transkript

1 Den Europæiske Union Europa. Et vidensmagasin for unge

2 Denne brochure»europa. Et vidensmagasin for unge«med tilhørende lærerhæfte findes på internettet på: corner/index_da.htm bookshop.europa.eu Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskriptet er færdiggjort i september 2014 Tekst: Eckart D. Stratenschulte, Europäische Akademie Berlin Publikationen»Europa. Et vidensmagasin for unge«er oprindelig udgivet af»aktion europa«(den tyske forbundsregering, Europa Parlamentet og Europa Kommissionen) i Tyskland under navnet»europa: das Wissensmagazin für Jugendliche«. Publikationen er blevet revideret og opdateret af Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Det oprindelige layout er udarbejdet af Zeitbild Verlag und Agentur für Kommunikation, Berlin/MetaDesign AG, Berlin. Billedserien med de unge Alice, Janette, Jello, Motian og Patricia skyldes også Zeitbild. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 ISBN doi: /25446 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. De enkelte fotos må kun anvendes eller kopieres efter tilladelse fra ophavsretsindehaverne.

3 Europa. Et vidensmagasin for unge Indhold 1. Europa i dagligdagen 4 Hej! Vi kommer fra Robert Jungk Oberschule i Berlin, og vi vil guide jer igennem magasinet. 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 16 EU bliver ofte sammenlignet med en stat, men er opbygget på en helt anden måde. 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Nogle siger, at EU ikke gør nok, andre siger, den blander sig i alt. Men hvad er mon rigtigt? 5. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 34 Den Europæiske Union blev grundlagt af seks lande, men har fra begyndelsen været bestemt for hele Europa og dermed åben for flere medlemmer. 6. Europa i verden 40 Vi europæere er ikke alene i verden. Vi udgør ikke engang et flertal af verdens befolkning, langtfra. 7. Europas fremtid 46 Hvordan kommer det til at gå? Lad os se på EU s opgaver i det 21. århundrede. Europa i dagligdagen 4 3

4 . Europa i dagligdagen»hej! Vi hedder Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette og kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin, en enhedsskole med tysk-polske europaklasser. I kommer til at møde os igen i dette magasin sammen med et par vigtige oplysninger. Mange steder finder I interessante opgaver og små quiz- og diskussionsidéer. I vil opdage, at det kan være sjovt at lære!«4 Europa i dagligdagen

5 »Europa ligger et andet sted«. Denne sætning er naturligvis meningsløs, for som EU borgere hører vi hjemme i Europa. Vi er altså midt i det hele. Men for mange mennesker er Europa alligevel langt væk, frem for alt Den Europæiske Union, altså den sammenslutning af europæiske lande, som ønsker at forme deres fremtid sammen. Målet for dette kapitel er at gøre jer en smule fortrolige med Den Europæiske Union. I vil hurtigt se, at Europa det er jo os! Opgave Hvor langt væk ligger»bruxelles«? Vi hører dagligt om Den Europæiske Union i nyhederne eller læser om den i aviserne. Alligevel er der mange, som slet ikke interesserer sig for EU. Hvad skyldes det efter jeres mening? Corbis EU er ikke vigtig for vores liv. EU er alt for kompliceret. Medierne skriver ikke nok om EU. Alle spørgsmål af betydning bliver afgjort i medlemsstaterne og ikke i Bruxelles eller Strasbourg, så det er tilstrækkeligt at beskæftige sig med indenrigspolitikken. Politik er generelt kedeligt. Opgave Hvad mener du om det personligt? Jeg interesserer mig for Den Europæiske Union: fordi rigtig meget temmelig meget gennemsnitligt lidt meget lidt slet ikke, Lille EuropaQuiz Hvor mange medlemmer har Den Europæiske Union? Hvordan vælges medlemmerne af Europa Parlamentet? De vælges slet ikke, de udnævnes af det til enhver tid siddende statsoverhoved på forslag fra regeringschefen. Ved parlamentsvalget i den enkelte medlemsstat, for EU repræsentanterne er samtidig medlemmer af de enkelte nationale parlamenter. De udstationeres i Europa Parlamentet af de nationale parlamenter. Ved almindelige og hemmelige valg, nøjagtig ligesom parlamentsmedlemmerne i de enkelte lande. Når Litauen den 1. januar 2015 indfører euroen som landets valuta, hvor mange EU lande vil så have euroen som valuta? alle EU lande de seks grundlæggerlande 13 lande 19 lande I 2014 bruger EU omkring 135 mia. euro. Hvor meget mener du, dette udgør i procent af EU landenes samlede økonomiske resultater, bruttonationalproduktet (BNP)? 80,9 % 50,2 % 15,3 % 1,0 % EU Domstolen overvåger, at europæisk lovgivning overholdes. Hvor har Domstolen sit sæde? i Lissabon i Bruxelles i Strasbourg i Luxembourg Europa i dagligdagen 5

6 Opgave Hvilken indflydelse har EU på vores tilværelse? 10 eksempler Vores liv Den europæiske indenrigshandel bliver stadigt mere udbygget. Ud over de store koncerner gavner det også i stigende grad de små og mellemstore virksomheder. Det bidrager alt sammen til at sikre arbejdspladser. Sammenhængen med EU Gennem oprettelsen af det indre marked i Europa med 500 millioner mennesker er handelen mellem EU landene steget fra 800 mia. euro i 1992 til 2,8 billioner euro i meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Det er blevet betydeligt billigere at tale i telefon i de seneste år. EU har liberaliseret telekommunikationsmarkedet, dvs. at de nationale monopoler er sprængt, og konkurrence er tilladt. Hvor konkurrencen ikke fungerer godt nok, griber EU direkte ind. Mobiltelefonsamtaler til udlandet er blevet billigere takket være Europa Parlamentets og Europa Kommissionens arbejde. Det er i de senere år blevet meget billigere at flyve, så også unge og familier med børn nu nemmere kan få råd til flyture. EU har også her afskaffet de nationale monopoler og tilladt konkurrence. Nu kan man også flyve med et britisk selskab fra Ungarn til Frankrig. Desuden er passagerernes rettigheder blevet styrket. Hvis man ikke kommer med sit fly på grund af overbookning eller ikke når en aftale på grund af en stor forsinkelse, får man kompensation. Køb i forbindelse med såkaldt»dørsalg«, hvor man bliver prakket et leksikon eller en støvsuger på, kan ophæves, så den overrumplede køber ikke mister sine penge. Det gælder også, hvis man på gaden underskriver et tidsskriftabonnement eller en anden kontrakt. EU har sat en stopper for sådanne forretninger i hele Europa. Nu kan enhver få tid til at skifte mening også selv om man allerede har skrevet under. Garantiperioden for forbrugsgoder som f.eks. elektroniske apparater er nu to år. Dvs. at hvis mobiltelefonen f.eks. går i stykker efter et år, bliver den repareret gratis eller ombyttet. Via EU bestemmelser er der skabt ensartede frister. Garantien gælder i hele Europa. Det er altså ligegyldigt, i hvilket EU land kunden har købt genstanden. 6 Europa i dagligdagen

7 Vores liv Miljøforurening kender ingen grænser. Vi skal alle trække vejret. Derfor er ren luft naturligvis af særlig betydning, og i de senere år er luften blevet renere. Sammenhængen med EU EU har på europæisk plan indført forpligtende standarder for kvaliteten af indåndingsluften, og medlemsstaterne skal sørge for, at disse standarder overholdes. meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Vand er til at vaske sig i og vaske med. Men ikke kun dét: Frem for alt drikker vi det. Her er kvaliteten afgørende. Bor man i EU, kan man uden betænkning lukke op for vandhanen og drikke det vand, der kommer ud af den. I 15 år har der været EU standarder for drikkevand, som alle medlemsstater skal overholde. I dag er det meget enkelt at rejse i Europa. Mellem de fleste europæiske lande er der ikke grænsekontrol længere. Schengenaftalen har overflødiggjort grænsekontrollerne mellem landene. Det betyder f.eks., at man kan rejse fra Nordkap i Norge til Sicilien uden én eneste grænsekontrol. Storbritannien og Irland udgør en undtagelse. Også Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien er endnu ikke med i samarbejdet. I mange lande i Europa kan EU borgere arbejde nøjagtig som hjemme. Enhver kan overveje, hvor han/hun synes bedst om at være, eller hvor han/hun kan finde arbejde. EU har inden for det indre marked skabt fri bevægelighed. En person fra Wien har samme mulighed for at arbejde i Bruxelles eller Rom, London eller Warszawa som i Linz eller Innsbruck. Desværre kan man også blive syg på sin ferie eller komme ud for en ulykke. Så er det godt at vide, at man i alle 28 EU lande kan få lægebehandling uden problemer og til samme pris (i nogle lande gratis), som befolkningen i det pågældende land betaler. EU landene stiller gensidigt deres sygesikringssystemer til rådighed. Man behøver blot at fremvise det europæiske sygesikringskort eller en tilsvarende formular så kan man koncentrere sig om at blive rask i stedet for at bøvle med bureaukratiske spørgsmål på et sprog, som man måske slet ikke taler. Opgave Hvilke svar har dine klassekammerater fundet frem til? Analyser resultatet, og diskuter bedømmelserne. Opgave EU hjemme hos os Tænk på din og din families dagligdag. Hvor dukker EU op her? Find eksempler. Tænk på fødevarer og penge, på skole, studium og rejser, indkøb og arbejde. Europa i dagligdagen 7

8 Uddannelse og studier i et andet EU land Opgave Det er i øvrigt ikke kun arbejdstagere, der benytter sig af den frie bevægelighed, det gør også turister, pensionister, studerende og unge under uddannelse. For studerende bliver mobiliteten fremmet gennem EU s Erasmus+-program, som tilbyder studerende økonomisk og organisatorisk støtte til et udlandsophold ved et europæisk venskabsuniversitet. Ved hjælp af et europæisk pointsystem sikres det, at resultaterne i udlandet også tælles med i studiet derhjemme, så det ikke er»spild af tid«at tilbringe et semester i udlandet. Også for unge under erhvervsuddannelse fremmer Erasmus+-programmet uddannelse hen over de europæiske grænser med penge og organisatorisk støtte. Det gør mange unge EU borgere brug af hvert år og gennemfører Alice:»Siden Erasmusprogrammet blev skudt i gang for 27 år siden, har omkring tre millioner studerende og praktikanter tilbragt et eller to semestre i et andet EU-land. Programmet Erasmus+ har fået tilført mere økonomisk støtte, så i perioden vil fire millioner europæere få chancen for at studere, være praktikant eller arbejde frivilligt eller med løn i et andet land.«en del af deres læretid i et andet land. I programmet samarbejdes der med virksomheder og institutioner, som efterfølgende etablerer projekter, som unge (unge under uddannelse, unge arbejdstagere, men også unge arbejdsløse) kan søge om at deltage i. Erasmus+-programmet handler ikke kun om formel læring og uddannelse. Det støtter også ikkeformel læring for unge som en metode til at fremme deres personlige udvikling og jobmuligheder og give dem en chance for at udvikle sig til aktive borgere. Unge kan arbejde som frivillige i udlandet enten inden for eller uden for EU på en lang række områder, f.eks. social omsorg, miljø, kultur, unge, sport og udviklingssamarbejde. Når de er færdige med deres frivillige arbejde, modtager de et certifikat et Youthpass som bevis på deres deltagelse. I passet er der en nærmere beskrivelse af deres projekt. I starten koster det måske lidt overvindelse at give sig i kast med et sådant projekt i et andet land. Men de erfaringer, de unge gør sig, er meget positive. Kunne du tænke dig selv at tilbringe en del af din uddannelse, et enkelt studieår eller endda hele studietiden i udlandet? Lav en liste med argumenter for og imod. Hvilken side vejer tungest? Argumenter for at tage en del af uddannelsen i udlandet: Argumenter mod at tage en del af uddannelsen i udlandet: Sammenlign jeres resultater og diskuter dem. 8 Europa i dagligdagen

9 Opgave Europæiske symboler Kender du de viste symboler og ting? Hvor kan man finde dem? Overvej, hvad de har at gøre med Europa og med vores liv. Europa i dagligdagen Vi lagde ud med at spørge, hvorfor Europa for mange mennesker synes at være så langt væk. Det kan der hos forskellige mennesker være forskellige grunde til. Ser man nærmere på det, kan det ganske vist hurtigt slås fast, at Europa, nærmere bestemt Den Europæiske Union, i virkeligheden er overalt omkring os. Den bestemmer vores liv på mange områder. Det begynder allerede ved pengene: Euroen er en fælles valuta, som ganske vist ikke er indført af alle EU lande, men dog af mere end halvdelen af dem. Når vi holder ferie i f.eks. Frankrig, Spanien eller Østrig, kan vi betale med denne fælles valuta. Men også i lande, hvor euroen ikke anvendes, tager man alligevel gerne imod den som den stærke valuta, den er i verden. Med euroen er vi velkomne i hele verden. At man i dag bare kan rejse, hvorhen man vil i EU, er for mange så selvfølgeligt, at de ikke engang tænker over det længere. Men det var anderledes for slet ikke så længe siden. Dengang var der paskontroller og køer ved grænserne, og toldvæsenet kiggede nøje efter, hvad vi havde medbragt af indkøb fra ferien. Det er blevet meget billigere at flyve. Også dét har noget at gøre med EU, som har ophævet de nationale monopoler. Det vil sige, at der ikke længere er et nationalt flyselskab i hvert land, som har monopol på nogle af ruterne og kan opkræve høje priser. Nu om dage kan ethvert flyselskab inden for EU flyve, hvor det vil. Man kan f.eks. booke plads på et fly fra Danmark til Spanien med et irsk flyselskab. At det er sikkert at flyve i EU skyldes også, at Den Europæiske Union har fastlagt fælles sikkerhedsstandarder for alle medlemsstater. Selskaber, der ikke lever op til disse sikkerhedsstandarder, får ikke lov at komme ind i vores luftrum. Mange af disse reguleringer er indført takket være det indre marked. Hvis man vil have et fælles og ensartet marked, hvor enhver kan handle og producere uanset hvor eller hvordan, skal der være fælles regler. Også politimyndighederne i EU arbejder tæt sammen, og en særlig institution, Europol, koordinerer informationerne. Det er ikke superbetjente, som drøner igennem Europa med pistoler i hænderne, men nationale politifolk, der samler informationer om kriminelle og kriminalitet og stiller dem til rådighed for politimyndighederne i hele EU. Det drejer sig her altid om alvorlig kriminalitet. Europol bekymrer sig ikke om parkeringssyndere, men om menneskehandlere og narkosmuglere, falskmøntnere og seksualforbrydere, bilsvindlere og internetbedragere, som gerne vil udnytte de åbne grænser til deres skrupelløse aktiviteter. Miljøforurening stopper ikke ved grænseskiltene. Derfor kan faren for vores miljø kun tackles i fællesskab. Det vedrører os umiddelbart, for til syvende og sidst trækker vi alle vejret, vi drikker og bruger vand, og vi spiser de afgrøder, der vokser på markerne. Ved hjælp af fælles standarder garanterer den europæiske miljøbeskyttelse, at ét land i EU ikke kan skaffe sig en økonomisk fordel i forhold til de andre lande ved at undlade at opfylde miljøtekniske specifikationer for på den måde at kunne producere billigere varer. Forpligtelsen til fairness på det indre marked i Europa sikrer arbejdspladser, fordi den forhindrer illoyal konkurrence. Mange mennesker afviser genetisk modificerede fødevarer. Men hvordan kan man se, om ens cornflakes er lavet af genmanipuleret majs? EU har forpligtet alle fødevareproducenter til at foretage mærkning. Hvis der er tale om genetisk modificerede ingredienser, skal det stå på emballagen. Man kunne komme med mange flere eksempler, men det står allerede klart, at Europa det er os alle. Og Europa vedkommer os alle. Europa i dagligdagen 9

10 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

11 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. Hvilke lande er en del af Den Europæiske Union, og hvorfor gik de med i EU? Opgave Hvem er med? Her er en liste over lande. De ligger alle i Europa, men det er ikke alle, der er med i Den Europæiske Union. Find ud af, hvilke der er EU medlemmer, og skriv dem ind i den efterfølgende liste, ordnet efter tiltrædelsesdato. Prøv at finde landene på kortet til venstre, og farvelæg dem efter hvilket år, de tiltrådte EU (rød for lande som var med til at stifte Fællesskabet, brun for lande som trådte ind i 1973 osv.). Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien Hercegovina, Bulgarien, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Malta, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig. Medlemsstater i EU Land Tiltrædelsesår Indbyggertal Hovedstad Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/1958 Stiftende medlem, 1952/ Opgave Hvad ved I ellers om landene eller hvad kan I finde ud af om dem? Saml oplysningerne i grupper, og anfør dem systematisk. Hvad ved I om mad, kultur og sprog i disse lande? Lav en kort profil af de lande, som I ved mere om eller har fundet ud af mere om. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 11

12 Lille EuropaQuiz Imageglobe 1. Hvilken hovedstad er den mindste i EU, og hvor mange indbyggere har den? 2. I hvilken hovedstad i EU er der koldest, dvs. hvor er gennemsnitstemperaturen i januar lavest? 3. Hvilket bjerg er det højeste i Den Europæiske Union? 4. Hvilke have grænser Den Europæiske Union op til? 5. I hvilke EU lande er der fungerende monarker, altså f.eks. en konge eller dronning? 6. Hvor mange officielle sprog findes der i Belgien? 7. Hvilket land er det folkerigeste i Den Europæiske Union? 8. Hvilket EU land har det største areal? 9. Hvilken hovedstad i Den Europæiske Union ligger længst mod øst? Ekstra spørgsmål til eksperter 10. Hvorfor har EU flaget kun 12 stjerner og ikke én for hver medlemsstat? Hvorfor har Den Europæiske Union så mange officielle sprog? Da EU er en demokratisk organisation, skal den tale til såvel sine borgere som medlemsstaternes regeringer og forvaltninger, virksomheder og andre organisationer på deres eget sprog. Folk har ret til at vide, hvad der foretages i deres navn. De skal kunne deltage aktivt uden først at være nødt til at lære et fremmedsprog. Desuden udsteder Den Europæiske Union forskrifter, som gælder umiddelbart for alle mennesker i EU. For borgerne og naturligvis også for de nationale domstole skal disse forskrifter være tilgængelige på deres respektive modersmål, altså skal de findes på alle officielle sprog. Anvendelse af de officielle sprog bidrager til gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet i EU og dets organer. På denne hjemmeside er der en underholdende quiz om europæiske sprog: quiz_en.htm Opgave Taler du europæisk? Efter tiltrædelsen af det land, hvis hovedstad er Zagreb, har Den Europæiske Union 24 nationalsprog. Sammensæt dem igen af stavelserne herunder. fr bul da ty es fi gr en ir it kro let li mal ne pol por ru sve slo slo sp tj un ansk ga n sk ti nsk æ ge sk al at ti tau te der sk tu m nsk vak ve a ek ga rsk sk sk sk lsk ie isk sk isk sisk lan gi ænsk isk nsk nsk kisk rsk nsk dsk sisk 12 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

13 Økonomisk potentiale EU landene er ikke lige store, og de er heller ikke lige rige. Der er lande, hvor folk gennemsnitligt har det rigtig godt, og andre, hvor levestandarden er betydelig lavere. Der melder sig naturligvis det spørgsmål, hvordan man egentlig kan måle dette? Når alt kommer til alt, er der både velhavende og fattige mennesker i alle lande. Hvem skal man bruge som målestok virksomhedsejeren eller hans chauffør, sekretæren eller cheflægen? I de økonomiske statistikker har man løst dette problem ved i første omgang at måle et lands økonomiske potentiale. Det er summen af alle værdier, der i løbet af et år skabes i et land. Hver bil, der i et år er fremstillet i dette land, hver hårklipning, en frisør har foretaget, hver liter mælk, en ko har givet, og som er blevet videresolgt, udtrykkes i penge og tælles sammen. Summen af disse værdier kalder man for bruttonationalproduktet (forkortet BNP). BNP siger dog ikke i sig selv meget om, hvor rigt et land er, for der er jo store og små lande. Derfor deles det på næste trin med antallet af mennesker, der bor i landet. På den måde kommer man frem til bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Men det bliver endnu mere kompliceret: Når man vil sammenligne lande, der økonomisk set har forskellig styrke, må man tage med i betragtning, at købekraften i de enkelte lande også er forskellig. Hvis man har prøvet at holde ferie i et andet land, kender man det. Så forekommer priserne pludselig meget højere eller omvendt ret lave sammenlignet med priserne hjemme. Mens et brød i det ene land koster én euro, skal man i det andet give to eller tre euro for det. Derfor kigger forskerne ikke kun på, hvor mange penge menneskene i et land har til rådighed pr. indbygger, men også på, hvor meget de kan købe for dem. Det er jo det afgørende, når det kommer til stykket. Det kaldes købekraftsparitet. Kun via købekraftspariteten kan man sammenligne lande. Når man så sammenligner EU landenes økonomiske potentiale med hinanden på baggrund af købekraftspariteter (KKP), ser det således ud: Sådan går det for europæerne: (Bruttonationalprodukt pr. indbygger på grundlag af købekraftsstandarder i 2013) Luxembourg Østrig Nederlandene Sverige Irland Danmark Tyskland Belgien Finland Frankrig Euroområdet Storbritannien EU (28 lande) Italien Spanien Malta Cypern Slovenien Tjekkiet Slovakiet Grækenland Portugal Litauen Estland Polen Ungarn Letland Kroatien Rumænien Bulgarien BNP pr. indbygger i Østrig, Nederlandene, Sverige, Irland og Danmark ligger altså mellem 25 % og 30 % højere end gennemsnittet i EU. Frankrig og Storbritannien ligger mellem gennemsnittet og 10 % over gennemsnittet, mens Italien og Spanien ligger mellem gennemsnittet og 10 % under gennemsnittet. Tallene for Rumænien og Bulgarien ligger på omkring halvdelen af gennemsnittet i EU. Forskellene i»levestandard«vil bestå i lang tid fremover inden for EU, men Den Europæiske Union har som ambition at mindske forskellene. Derfor modtager fattigere regioner i EU midler, som de kan bruge til at forbedre deres infrastruktur og dermed øge deres økonomiske muligheder. Man kalder dette for strukturpolitik. Til dette bruger EU rundt regnet halvdelen af sit samlede budget. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 13

14 Den Europæiske Union forenet i mangfoldighed Som I har set, består EU af helt forskellige lande. Det største, Tyskland, har ca. 82 millioner indbyggere, og det mindste, Malta, har lige netop Finland og Italien er medlemmer, såvel som Polen og Portugal. Hvis man kigger på det på et landkort, bliver det tydeligt, hvor mangfoldigt EU er. Der tales forskellige sprog, og der skrives med tre forskellige alfabeter. Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester. Også de historiske erfaringer er forskellige. Mange EU lande har tidligere ført krig mod hinanden og erobret områder fra hinanden, og har stadig en del fordomme om hinanden. Hvordan kan det være, at de 28 lande alligevel har fundet sammen? Dette spørgsmål kan man kun besvare ved at se på historien. Efter den frygtelige Anden Verdenskrig, som startede allerede 20 år efter Første Verdenskrig, sagde mange mennesker til sig selv, at noget sådant ikke måtte ske igen. Hos de tidligere fjender Frankrig og Tyskland fødtes idéen om aldrig mere at stå over for hinanden som modstandere, men i stedet at knytte sig til hinanden på en sådan måde at man samtidig kunne holde øje med hinanden. Førende politikere, der gik ind for dette koncept og også gjorde det til virkelighed, var den franske udenrigsminister Robert Schuman ( ) og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer ( ). Den første institution, som det nuværende EU bygger på, var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i kraft i Formålet var at forvalte kulforekomsterne i fællesskab. Kul spillede dengang samme rolle, som råolie og naturgas spiller i dag, og var den vigtigste energikilde. Mange var bange for, at det i Europa kunne komme til nye konflikter om dette råstof. Fordelingen af kul og genopbygningen af sværindustrien blev derfor underlagt en fælles myndighed, hvor EKSF s medlemmer var repræsenteret. Det var dengang foruden Frankrig og Tyskland landene Belgien, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EKSF s princip var ganske enkelt: Hvert land har noget at sige i de andre lande og er til gengæld parat til at acceptere, at der også gribes ind i dets egne anliggender. På den måde kunne ingen modarbejde andre eller endog opruste i hemmelighed. I stedet kunne man sammen genopbygge Europa. Samtidig kunne partnernes frygt for hinanden fjernes, og freden i Europa dermed sikres. Den første præsident for EKSF s Høje Myndighed blev franskmanden Jean Monnet ( ), der også tæller blandt de vigtige grundlæggere af den europæiske integration. Nogle år senere blev dette princip udvidet til hele økonomien, nærmere bestemt gennem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Dette blev grundlagt i 1957 med Romtraktaterne og trådte i kraft i Fjendtlige modsætninger blev på den måde til samarbejde, og dette samarbejde var i udpræget grad vellykket. Det Europæiske Fællesskab skabte en enorm økonomisk fremgang. Intet under, at der i årenes løb er kommet flere og flere lande til. I 1973 kom Danmark, Irland og Storbritannien således med, i 1981 stødte Grækenland til, og i 1986 fulgte Portugal og Spanien. Efter afslutningen på Øst Vest konflikten var vejen banet for de neutrale lande Finland, Sverige og Østrig, som blev medlemmer i 1995, og også for de lande, der tidligere hørte til i den forhenværende Sovjetunions lejr: I 2004 kom østudvidelsen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Cypern og Malta kom med i samme omgang. I 2007 blev denne udvidelsesrunde videreført med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, og 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. EU medlem. Også selv om der undertiden opstår uenighed, og man skændes voldsomt, er EU s grundprincipper uændrede: sikring af fred mellem medlemsstaterne, samarbejde til gensidig nytte og i stadigt højere grad fælles optræden udadtil. EU s indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa igennem mere end 60 år er utrolig vigtig, og dét belønnede Nobelpriskomitéen i 2012, da Den Europæiske Union fik Nobels fredspris. EU er dermed det første statsforbund i verden, som har fået tildelt denne ære. 14 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

15 Opgave EU s historie i billeder Sæt billederne om Den Europæiske Unions historie sammen med de tilhørende billedtekster. EU EU EU 1. Efter Anden Verdenskrig lå talrige byer i hele Europa i ruiner, her den tyske by Frankfurt am Main. 2. Symbolsk handling: Jean Monnet (til højre), præsident for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Høje Myndighed, præsenterer den første»europæiske«stålblok og åbner dermed det fælles marked for stål i april marts 1957: Repræsentanter for de seks grundlæggerlande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg Nederlandene og Vesttyskland underskriver i Rom de såkaldte Romtraktater til grundlæggelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). 4. Den 7. februar 1992 underskrev stats- og regeringscheferne Maastrichttraktaten, hvormed Den Økonomiske og Monetære Union blev grundlagt. 5. Amsterdamtraktaten fra 1997 besegler den trinvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Her er retsakten med underskrifter og officielle stempler. 6. I begyndelsen af 2007 bød EU sine nye medlemmer Bulgarien og Rumænien velkommen med en stor transparent, der blev projiceret op på Europa Kommissionens bygning i Bruxelles. 7. Den 10. december 2012 blev Nobels fredspris overrakt til Den Europæiske Union i Oslo. Nobelpriskomitéen belønnede EU s seks årtier lange indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Imageglobe EU EU EU Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 15

16 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? EU Jean-Claude Juncker, tidligere statsminister i Luxembourg, blev af Europa-Parlamentet valgt til formand for Europa-Kommissionen i juli Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

17 EU bliver ofte sammenlignet med en stat. Man siger, at i EU er det sådan og sådan, men hos os er det anderledes, nemlig sådan og sådan. Det er nærliggende med den slags sammenligninger, men de skal anvendes forsigtigt. EU er nemlig ikke nogen stat, men en særlig sammenslutning af stater. Hvad det angår, adskiller den sig i sin opbygning også fra jeres eget land. Formålet med dette kapitel er at forklare EU s opbygning. Hvilke institutioner findes der, og hvad laver de? Hvilke beføjelser har de? Fra venstre mod højre: Europa-Kommissionen i Bruxelles, Europa-Parlamentet i Strasbourg, EU-Domstolen i Luxembourg og Rådet for Den Europæiske Union i Bruxelles. EU EU EU EU Hvem har magten i Europa? Den Europæiske Unions institutioner Hvem har egentlig magten i Europa? Det er klart, at der ikke er én person, der som»boss«bestemmer retningen. Men nogen må jo sige, hvad det drejer sig om. Hvem bestemmer de europæiske sager? Er det et udvalg eller et land eller hvem? Ved første øjekast virker det altid kedeligt, når man beskæftiger sig med institutioner men institutionerne er de steder, hvor der udøves magt. Den Europæiske Unions institutionelle opbygning klarlægger derfor også magtspørgsmålet, som dog rigtignok besvares lidt anderledes i EU end i den enkelte medlemsstat. Den Europæiske Union er en sammenslutning af lande og borgere. Det giver sig også udtryk i dens opbygning. Såvel landene (dvs. deres regeringer) som befolkningerne i disse lande er medbestemmende i de europæiske anliggender. Det foregår via Europa Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Rådet for Den Europæiske Union (ofte kaldet»ministerrådet«) repræsenterer EU medlemsstaternes regeringer. Her sidder ministrene fra alle medlemsstaterne. Alt efter tema er det f.eks. udenrigs- eller indenrigsministrene eller landbrugsministrene. Rådet er det ene af to beslutningsorganer. Her drøftes politikken, og her forberedes også de europæiske love, der hedder forordninger eller direktiver. Uden Rådet er der altså intet, som fungerer i Den Europæiske Union. Rådet træffer sine beslutninger enten enstemmigt eller via flertalsafgørelser. Ved flertalsafgørelser skal 55 % af medlemsstaterne stemme for, og de skal også repræsentere mindst 65 % af EU s samlede befolkning (et såkaldt»dobbelt flertal«). Formandskabet i Rådet skifter hvert halve år, og alle medlemmer er ligeberettigede hertil. I 2015 har Letland og Luxembourg formandskabet, i 2016 Nederlandene og Slovakiet, og i 2017 Malta og Storbritannien. Den europæiske politik fastlægges grundlæggende af Det Europæiske Råd. Her sidder stats- og regeringscheferne i EU, som mødes regelmæssigt, men mindst hver tredje måned. Det Europæiske Råd ledes af en formand, som medlemmerne selv vælger, og Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 17

18 Janette:»Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og vedtager»europæiske love«(direktiver og forordninger).«alice:»revisionsretten kontrollerer EU-budgettet.«Patricia:»Ministerrådet repræsenterer regeringerne i EU-medlemslandene og vedtager»europæiske love«.«mandatet er på 2½ år. For øjeblikket er det den tidligere polske premierminister Donald Tusk, som er formand. I langt de fleste tilfælde kan Rådet dog ikke træffe beslutninger alene. Det skal ske sammen med Europa Parlamentet, som repræsenterer borgerne i EU landene og hvert femte år vælges direkte af borgerne. Parlamentet har 751 repræsentanter, der kommer fra alle medlemsstater, og det seneste valg til Europa Parlamentet blev afholdt i De store medlemsstater stiller med flere parlamentsmedlemmer end de små. Parlamentet kan ikke alene træffe beslutninger med lovgivende virkning for EU, men skal almindeligvis bifalde en beslutning, der er truffet af Rådet for Den Europæiske Union, før den kan få effekt. Man kalder dette»den fælles beslutningsprocedure«. Parlamentet skal også bekræfte Europa Kommissionens sammensætning ved afstemning og kan afskedige den også efter afstemning. Desuden skal det godkende Den Europæiske Unions budget. Uden Europa Parlamentet og dermed borgernes direkte repræsentation kan der altså ikke besluttes ret meget i Europa. En anden vigtig institution i EU er Europa Kommissionen. I kommissærkollegiet er der ét medlem pr. land, som i Kommissionen ikke varetager deres oprindelseslands standpunkter, men derimod de fælles interesser i Den Europæiske Union. Hvert kommissionsmedlem har ansvaret for sit eget fagområde (lidt ligesom en minister) og sidder på posten i fem år. Kommissionens formand i øjeblikket Jean Claude Juncker foreslås af Det Europæiske Råd og vælges af Europa Parlamentet. Europa Kommissionen holder øje med, at medlemsstaterne overholder de fælles regler. Man siger derfor, at den er»de europæiske traktaters vogter«. Kommissionen forvalter EU efter Parlamentets og Rådets beslutninger. Det er en særegenhed ved det europæiske system, at Parlamentet og Rådet kun kan beslutte ting på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne eneret til at stille forslag giver Europa Kommissionen indflydelse på beslutningerne, fordi den laver det grundlæggende arbejde. Dermed sikres det, at det fra begyndelsen af er de fælles interesser i Den Europæiske Union, der tilgodeses. Parlamentet og Rådet kan derefter naturligvis afvige fra forslaget. EU landene har sammen udarbejdet megen fælles lovgivning. Forståeligt nok strides man også om udlægningen af disse love. Desuden sker det den ene gang efter den anden, at enkelte lande ikke overholder bestemte regulativer. Derfor har alle implicerede mulighed for at indanke sager for EU Domstolen. I denne er der én dommer pr. Jello:»Den Europæiske Centralbank overvåger, at euroen forbliver stabil.«motian:»europa-kommissionen forvalter Den Europæiske Union og fremsætter forslag til»europæiske love«.«18 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

19 medlemsstat, som dog dømmer uafhængigt og på grundlag af europæisk lov. Domstolen kan ophæve regulativer, hvis de strider mod europæisk ret, og idømme lande bøder, hvis de ikke overholder lov og ret. Alle ved, at penge er vigtige, men man er ikke kun nødt til at have dem, de skal også beholde deres værdi. Det overvåger Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er eurolandenes seddeludstedende bank. Den er sammensat af repræsentanter for de lande, der har indført euroen. ECB regulerer pengecirkulationen og fastlægger diskontoen. Den Europæiske Unions budget er i 2014 på rundt regnet 135 mia. euro. Hvor der gives mange penge ud, skal det også kontrolleres, at det sker retmæssigt. Denne opgave ligger hos Revisionsretten, som holder nøje øje med, om EU s penge bliver anvendt fornuftigt og efter reglerne. Den sørger således for en effektiv finansforvaltning. Hver medlemsstat har en repræsentant i Revisionsretten. Opgave Hvem gør hvad i EU? Det var en masse viden om institutionerne, men man er jo nødt til at vide, hvem der er ansvarlig for hvad i EU. Lav nu testen, og se, om du har læst teksten opmærksomt. Sæt kryds i boksen ud for de(n) institution(er), beskrivelsen passer på. Beskrivelse Det Europæiske Råd Rådet for Den Europæiske Union Europa- Parlamentet Europa- Kommissionen EU- Domstolen Den Europæiske Centralbank Revisionsretten Fremlægger forslag til EU lovgivning Består af en repræsentant/ et medlem fra hver medlemsstat Fastlægger basisrenten Kontrollerer EU s udgifter Vælges af befolkningen Vedtager EU s love (forordninger og direktiver) Er med til at vælge Europa Kommissionens formand Administrerer EU midler Repræsenterer borgernes interesser Repræsenterer medlemsstaternes hhv. deres regeringers interesser Træffer afgørelse om fortolkning af EU s love Fastlægger de politiske retningslinjer Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 19

20 Opgave Den Europæiske Unions organer Sammenfat her igen de forskellige institutioners ansvarsområder i en grafik. Vi har allerede hjulpet dig en smule. Du skal blot forbinde begreberne med de rigtige bokse: Europa Parlamentet Europa Kommissionen EU Domstolen Revisionsretten Den Europæiske Centralbank Det Europæiske Råd Ministerrådet Repræsenterer statsog regeringscheferne Fastsætter mål og prioriteter, tager sig af uoverensstemmelser i Rådet for Den Europæiske Union Fremsætter forslag Administrerer Den Europæiske Union Træffer beslutninger, vedtager direktiver og forordninger (dvs. love) Repræsenterer regeringerne Repræsenterer borgerne Retspraksis Monetær kontrol Kontrol med indtægter og udgifter De europæiske traktater Den Europæiske Union hviler i retlig henseende på traktater, som medlemsstaterne har indgået med hinanden, og som er godkendt af de nationale parlamenter eller ved folkeafstemninger. I traktaterne reguleres det, hvordan beslutninger skal træffes, hvilken institution der har hvilke beføjelser, og på hvilke områder EU medlemsstaterne agerer i fællesskab. EU s videreudvikling foregår igen på grundlag af traktater. Af de forskellige traktater kan man se, hvordan Den Europæiske Union har ændret sig. Det aktuelle grundlag er Lissabontraktaten, som blev underskrevet i 2007 i den portugisiske hovedstad af samme navn. Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, efter at alle medlemsstater havde tilsluttet sig den. 20 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

21 Diskussion Og nu tilbage til udgangsspørgsmålet: Hvem har magten i Europa? Diskuter det med hinanden igen. Borgernes indflydelse Borgerne i EU medlemsstaterne har altså indflydelse på EU s politik i to omgange. For det første når de vælger deres nationale parlament, hvorfra regeringen dannes. Denne repræsenteres så i Rådet for Den Europæiske Union (når»cheferne«, altså stats- og regeringscheferne mødes, kaldes det»det Europæiske Råd«). For det andet har borgerne indflydelse på politikken i Europa, når de vælger Europa Parlamentet. Den enkelte borger kan også blive hørt, hvis han/hun føler sig uretfærdigt behandlet eller vil afhjælpe en fejl eller mangel på europæisk plan. Der findes nemlig Den Europæiske Ombudsmand, også kaldet Ombudsmanden. Enhver EU borger kan klage til Ombudsmanden, også pr. e mail. Hvem kan man klage over til Ombudsmanden, hvor kan Ombudsmanden hjælpe, og hvor ikke? Alt dette kan man læse om på Ombudsmandens hjemmeside: home.faces Andre muligheder for at få indflydelse Siden Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, har vi haft det europæiske borgerinitiativ. Én million mennesker, dvs. kun 0,2 % af befolkningen, fra mindst en fjerdedel af EU landene (dvs. syv lande), kan opfordre Europa Kommissionen til at behandle et emne og foreslå en retsakt. Det er naturligvis en forudsætning, at emnet hører ind under EU s beføjelser. EU Herudover kan man imidlertid også udøve pres via demonstrationer, der retter sig mod EU institutioner. Landmænd, fagforbund eller miljøorganisationer alle kan give udtryk for deres bekymringer. Desuden har Europa Parlamentet et Udvalg for Andragender. Opgave Find ud af mere om det europæiske borgerinitiativ. Det europæiske borgerinitiativ giver jer mulighed for at få direkte indflydelse på, hvad Den Europæiske Union skal beskæftige sig med. Hvilke initiativer ville I gerne sætte i gang, og hvordan ville I gribe det an? I kan læse om fremgangsmåden og om igangværende initiativer på denne hjemmeside: initiative/public/welcome?lg=da Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 21

22 Opgave Hvad er et andragende? Find ud af, hvad et andragende er, og hvem der kan henvende sig til Parlamentet. Her findes der yderligere oplysninger: Findes der også et udvalg for andragender i jeres parlament? Undersøg dette. Opgave Vores parlamentsmedlemmer i Strasbourg og Bruxelles Medlemmerne i Europa Parlamentet slutter sig sammen i politiske grupper, som de respektive parlamentsmedlemmer inden for en politisk retning tilhører. Der er ikke parlamentsmedlemmer fra alle lande i alle politiske grupper. Undersøg, hvilke partier fra jeres land der havde succes ved det seneste valg til Europa Parlamentet og altså er repræsenteret med medlemmer i Parlamentet. Find derefter ud af, i hvilke politiske grupper i Europa Parlamentet de er repræsenteret. Hvilket parti er repræsenteret i hvilken politisk gruppe i Europa Parlamentet? Det kan I f.eks. hurtigt finde ud af på internettet: Politiske grupper i Europa Parlamentet Hvor mange medlemmer har denne politiske gruppe? Denne politiske gruppe omfatter parlamentsmedlemmer fra følgende parti fra mit land: PPE Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (kristelige demokrater) S & D Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa Parlamentet ECR De Europæiske Konservative og Reformister ALDE Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/ Nordisk Grønne Venstre Verts/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Frie Alliance EFD Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati NI Løsgængere 22 Hvordan fungerer Den Europæiske Union?

23 Opgave Find ud af, hvem der fra jeres region er medlem af Europa Parlamentet. Hvilket parti repræsenterer disse medlemmer af Europa Parlamentet? Lille EuropaQuiz Hvem er i øjeblikket formand for Europa Parlamentet? Hvem er de andre personer på billederne? Donald Tusk (Polen) EU EU Formand for Europa Parlamentet Jean Claude Juncker (Luxembourg) 1 2 Formand for Det Europæiske Råd Martin Schulz (Tyskland) EU EU Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen Federica Mogherini (Italien) 3 4 Formand for Europa Kommissionen Sådan fungerer EU Det er nu tydeligt, at Den Europæiske Union ikke er nogen stat som f.eks. Litauen eller Nederlandene, men den er mere end en løs sammenslutning af europæiske lande. For at udtrykke dens særegenhed, betegner juristerne ofte EU s organisation som en»sui generis«-organisation. Det er latin og betyder»af egen art«. Medlemsstaterne i EU forbliver ganske vist suveræne og uafhængige, men på bestemte områder samler de deres beføjelser for derved bedre at kunne håndtere udfordringer. Til det formål har EU oprettet sine egne institutioner og overdraget disse beføjelser til dem. Det betyder i praksis, at beslutninger om bestemte spørgsmål af fælles interesse kan træffes demokratisk på europæisk plan. Derfor er EU ikke nogen forbundsstat, som eksempelvis USA, men alligevel mere end en løs sammenslutning, til forskel fra f.eks. De Forenede Nationer. I EU bliver beslutningerne truffet i et samarbejde mellem de nationale regeringer, der samles i Rådet for Den Europæiske Union, og Europa Parlamentet, der er valgt af folket. Der er også undtagelser, hvor det alene er Rådet, som træffer beslutninger. Det gælder frem for alt udenrigspolitikken. Europa Kommissionen leder EU s forretninger og ser til, at alle overholder de europæiske traktater. Gør de ikke det, bliver de indklaget for EU Domstolen og i givet fald opfordret til at ændre deres adfærd. Revisionsretten overvåger, at de europæiske institutioner forvalter finanserne forskriftsmæssigt. Hver enkelt af os kan klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis vi føler os dårligt behandlet af en europæisk institution. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 23

24 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

25 Mange mennesker siger, at Den Europæiske Union ikke gør nok, andre siger, at den blander sig i alting. Er begge dele ikke forkert? Men hvad er så rigtigt? Hvad gør EU helt præcis? EU er aktiv på mange politikområder, f.eks. inden for økonomisk politik, forbrugerbeskyttelse, udenrigspolitik, miljøbeskyttelse og indenrigs- og justitspolitik og inden for mange andre områder. I det følgende gives der eksempler på nogle politiske delområder. Således får I en idé om, hvad man beskæftiger sig med i Bruxelles og i EU medlemsstaternes hovedstæder. Det indre marked Hjertet i den økonomiske politik og socialpolitikken er det indre marked. Det er et fælles, økonomisk samarbejdsområde, der sikrer de såkaldte fire friheder, nemlig: fri bevægelighed for personer fri bevægelighed for varer fri bevægelighed for tjenesteydelser fri bevægelighed for kapital. Imageglobe Friheder i det europæiske indre marked Den frie bevægelighed for personer vedrører os på mange måder. Uanset om vi tager til et andet EU land for at holde ferie, arbejde der eller bare slå os ned, har vi ret til det. Og når vi kommer tilbage fra udlandet, kan vi roligt tage vores indkøb med ligesom vi kan købe ind i et andet land via internettet. Det garanterer den frie bevægelighed for varer. Men ikke kun varer kan man tilbyde og benytte sig af på tværs af grænserne, det gælder også tjenesteydelser, og det står den frie bevægelighed for tjenesteydelser for. Den, der hellere vil anbringe sine penge i et andet EU land end sit eget, har også frihed hertil i kraft af den frie bevægelighed for kapital. Grænsekontrollernes ophør Hvis du rejser fra Nordkap i Norge til Sicilien, er det ikke sikkert, du bliver bedt om at vise dit pas. Der findes ikke længere grænsekontroller i EU ved de såkaldte indre grænser (altså f.eks. ved grænsen mellem Estland og Finland eller mellem Slovakiet og Tjekkiet). Denne rejsefrihed er reguleret i Schengenaftalen, som er en del af de europæiske traktater. Storbritannien og Irland er ikke med i Schengen, men det er til gengæld Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, som ikke engang er med i EU. For Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien gælder der stadig overgangsfrister, før de kan deltage. Schengenaftalen hedder sådan, fordi den blev indgået i byen Schengen i Luxembourg. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 25

26 Lille EuropaQuiz Hvad betyder de fire friheder for dig konkret? Sæt eksemplerne rigtigt sammen med de fire områder i det indre marked, og marker det pågældende felt. Fri bevægelighed for personer Fri bevægelighed for varer Fri bevægelighed for tjenesteydelser Fri bevægelighed for kapital Jeg kan købe en bil i Frankrig og tage den med toldfrit Jeg kan køre, hvorhen jeg vil i EU Jeg kan anbringe mine penge i en tysk bank Jeg kan studere i Ungarn Mine forældre kan få en portugisisk fliselægger til at renovere deres badeværelse Mine forældre kan sende mig penge til det sted, hvor jeg studerer i Spanien Jeg kan bestille varer fra Sverige via internettet Jeg kan bo som arkitekt i Malta og stå for bygning af huse i Italien Tallene viser en dato i formatet DDMMÅÅÅÅ. Find ud af hvilken og hvad der skete denne dag... /.. / Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

27 EUROpæiske penge Siden 1999 har der eksisteret en fælles europæisk valuta, nemlig euroen. Når Litauen den 1. januar 2015 indfører euroen som landets valuta, vil der være 19 lande, som har euroen som deres fælles valuta. Disse lande udgør euroområdet, der også kaldes eurozonen. Mere end 333 millioner EU borgere, dvs. to tredjedele af den samlede EU befolkning, har euroen som deres fælles valuta. På det indre marked kan arbejdstagerne bevæge sig frit, og varer, tjenesteydelser og kapital kan udveksles efter behag. Uden valutaskranker kan det indre markeds fordele for virksomheder og forbrugere, for arbejdstagere og selvstændige udnyttes endnu bedre. Det er enkelt at købe ind og sammenligne priser hen over de indre grænser i EU, når man regner i den samme valuta. Det er også interessant for mennesker, der ikke bor lige i nærheden af en grænse, netop i sammenhæng med den tiltagende onlinehandel. Den større gennemsigtighed i tilbuddene har en dæmpende effekt på priserne, hvilket er godt for alle, der køber ind. En anden fordel ved den fælles valuta er, at man, når man rejser i andre lande, ikke først behøver at veksle (og omregne) penge. Det sparer penge og tid. Men også virksomhederne har fordel af den fælles valuta, da de kun behøver at kalkulere og afregne i én valuta og ikke løber nogen risiko for valutaudsving. Bortfaldet af disse»transaktionsomkostninger«har en dæmpende effekt på priserne. Den fælles valuta har også medført lave rentesatser, hvilket er til gavn for såvel forbrugere som virksomheder. Så bliver der mere plads til investeringer, som igen medfører vækst. En stabil EU valuta, som hviler på den stærke økonomi i euroområdet, styrker Europas økonomiske position i verden. F.eks. må et land ikke have for stor gæld, hvis det vil tilslutte sig euroområdet. Inflationstakten må ikke overstige inflationstakten i de tre medlemsstater, der har de bedste resultater, med mere end 1,5 procentpoint. Trods disse klare målsætninger røg euroområdet ind i en krise i Dette emne er meget kompliceret, men generelt kan man sige, at en stor del af problemerne opstod, fordi eurolandene ikke har overholdt de målsætninger, de sammen har vedtaget, og fordi de har stiftet for stor gæld. EU har været og er stærkt beskæftiget med at afværge risiciene for den fælles valuta. Det gælder bl.a. garantier for de lande, der har problemer med genbelåning til en acceptabel rente på de internationale kapitalmarkeder. Eurolandene har derfor oprettet en»redningsfond«på 700 mia. euro (ESM = den europæiske stabilitetsmekanisme) for at sikre stabilitet. Samtidig har eurolandene gennem en finanspagt forpligtet sig til at nedbringe deres gæld. Mange af de EU lande, der ikke er med i euroområdet, har også tilsluttet sig denne folkeretlige pagt. Ud over en nedbringelse af gælden er målet også alt i alt at styrke eurolandenes og EU s konkurrencedygtighed. En del af problemet med den fælles valuta bestod også i, at bankerne ikke var underlagt tilstrækkelig kontrol. EU har nu forstærket tilsynet med bankerne for at forhindre, at hele lande kommer ud i finansielle kriser på grund af bankernes spekulative adfærd. De seneste år har været svære for den fælles valuta, og krisestyringen har kostet store kraftanstrengelser. Men den har også vist, at eurolandene er fast besluttede på at holde den fælles valuta stabil. Selv om hele EU er et indre marked, er det kun en dog stor del af Unionen, der har euroen som fælles valuta. Nogle lande ønsker i øjeblikket ikke at tilslutte sig euroområdet, andre opfylder endnu ikke de strenge tilslutningskriterier. EU-medlemsstater, der har euroen som valuta (januar 2015) EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 27

28 Den europæiske økonomiske politik For at styrke og stimulere økonomien i Den Europæiske Union har Europa Kommissionen udarbejdet strategien»europa 2020«for vækst og beskæftigelse. Heri stilles der bl.a. investeringer i uddannelse og forskning i udsigt, som skal sørge for, at Europa også i fremtiden kommer til at høre til blandt verdens mest innovative regioner. Målet er en styrkelse af økonomi og industri, som ikke kun skal være konkurrencedygtig, men som også skal belaste miljøet mindst muligt. Andre mål er oprettelse af arbejdspladser og bekæmpelse af fattigdom inden for EU. Da Den Europæiske Union opfatter sig som et værdifællesskab og føler sig forpligtet af principperne om lighed og solidaritet, er det vigtigt for den, at væksten kommer alle europæere til gode. Beslutningstagning i euroområdet Normalt træffer alle medlemsstater i EU beslutninger i fællesskab, men der er også anliggender, som i særlig grad vedrører de lande, der har euroen som fælles valuta. Deres finansministre mødes regelmæssigt i eurogruppen og fastlægger, hvad der skal ske i det fælles valutaområde. Disse beslutninger har naturligvis også indvirkning på de andre lande i Den Europæiske Union, som ikke har eller endnu ikke har euroen som valuta, men som i det fælles indre marked er berørt deraf. Opgave Hvem skal træffe beslutninger om den fælles valuta? Der er forskellige opfattelser af Eurogruppens beslutninger inden for Den Europæiske Union, f.eks.:»det er helt rigtigt, at eurolandene internt beslutter alting, så den fælles valutas sikkerhed og stabilitet sikres. Sådan er det, og sådan bør det forblive.eurolandene skal ikke kun træffe beslutninger om de direkte valutaspørgsmål, men også om hele euroområdets økonomiske fremtid. De udgør EU s kernegruppe og bør selv træffe beslutninger i alle spørgsmål om den fælles euroøkonomi. Det gælder f.eks. skat, beskæftigelse og social sikkerhed. Sådan bør det også være, når beslutningerne påvirker de andre lande i Den Europæiske Union. Hvis de vil snakke med, kan de jo tilslutte sig euroområdet.det kan ikke passe, at 19 lande alene træffer beslutninger for hele euroområdet. EU træffer også beslutninger om mange andre sager, der ikke vedrører alle, f.eks. når det handler om Østersøen eller Middelhavet. Alligevel stemmer alle om disse ting. De fleste EU lande ønsker også at tilslutte sig valutaunionen om nogle år. Så må de allerede nu kunne være med til at bestemme, hvordan den skal udvikle sig.«hvad mener I? Diskuter de forskellige holdninger i gruppen, og dan jeres egen mening, som I så skal diskutere med de andre grupper. I kan finde flere oplysninger om, hvordan euroområdet fungerer, på denne hjemmeside: 28 Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

29 Lille EuropaQuiz Hvilke lande er med i eurozonen? Sæt kryds ved dem. Belgien Bulgarien Cypern Danmark Estland Finland Frankrig Grækenland Irland Italien Kroatien Letland Litauen Luxembourg Malta Nederlandene Polen Portugal Rumænien Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Østrig Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 29

30 EU Foranstaltninger til klimabeskyttelse Klimaet i verden ændrer sig, og jordens atmosfære opvarmes. Det har negative følger for vores vejr: hyppigere storme og oversvømmelser, varmere somre, fremadskridende ørkendannelse i Afrika og Sydeuropa, afsmeltning af polkapperne og dermed hele øer, der synker det kan vi ikke være ligeglade med. Klimaændringerne har meget med industrilandenes udledning af forurenende stoffer at gøre. Desværre kan man ikke skrue processen tilbage, og derfor er det så meget desto vigtigere at begrænse temperaturstigningen. Om det lykkes, vil vise sig i de kommende år. Derfor er det særlig vigtigt at handle hurtigt og konsekvent. Intet land kan standse klimaændringerne alene. Den Europæiske Union har sat sig nogle ambitiøse klima- og energimålsætninger for 2020, nemlig nedbringelse af drivhusgasser med 20 % forøgelse af andelen af vedvarende energi (vind, sol, biobrændstoffer) til 20 % en energibesparelse på 20 %. Dermed er Europa foregangsland og kan bestræbe sig på at inddrage de andre store forurenere og energiforbrugere som f.eks. Kina og USA i det fælles ansvar. EU 30 Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

31 Opgave Betragter I denne politik som rigtig? Hvilke af følgende meninger er I enige i? Helt enig Delvis enig Nærmest uenig Helt uenig EU skal kun nedbringe udledningen af forurenende stoffer, hvis andre gør det. EU bør under alle omstændigheder nå sine mål. EU burde sætte sig endnu mere ambitiøse mål. Vi bør ikke lade diskussionen gøre os tossede. Hvis det bliver et par grader varmere hos os, er det vel ikke så tragisk. EU landene vil jo alligevel ikke opfylde deres mål, for de er i virkeligheden ikke interesserede i at nå fælles mål. De er kun optaget af, hvad der sker i deres eget land. Klimabeskyttelse må ikke foregå på bekostning af arbejdspladser. Vi bør ikke lade videnskabsfolk diktere os målene, men gennemføre så megen klimabeskyttelse, som vi har råd til, uden at det gør ondt. Klimabeskyttelse skaber nye arbejdspladser. Det gavner firmaerne og arbejdstagerne. Også derfor bør vi engagere os på dette område. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 31

32 Det fælles område for retfærdighed Europa er for længst blevet et fælles livsrum. Mange mennesker rejser hen over de indre grænser i EU landene for at bo eller arbejde et andet sted eller simpelthen for at se sig omkring. De lærer hinanden at kende, forelsker sig og gifter sig. Desværre går det af og til ikke, og så bliver man nødt til at skilles igen. Så er det vigtigt, at der er ensartede regler, så man kan tage stilling til spørgsmål om underhold og forældremyndighed. Hvis f.eks. en østriger og en person fra Luxembourg bor i Italien og bliver skilt dér, kan de ikke hver især påberåbe sig deres nationale rettigheder. Derfor er samarbejdet mellem EU landene på det civilretlige område så vigtigt. Det regulerer også arveanliggender og mange andre ting, der vedrører vores daglige liv. Også forbrydere glæder sig over åbne grænser, fordi de tror, at de så undgår strafforfølgelse. Men her tager de helt fejl, for der er et tæt samarbejde mellem politimyndighederne og de retshåndhævende myndigheder. Europol, den europæiske politimyndighed, koordinerer dette samarbejde. Grundlæggende rettigheder i Europa Menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder er af største betydning i alle samfund, fordi de vedrører alle borgere. I EU, en sammenslutning af demokratier, er de grundlæggende rettigheder beskyttet på nationalt plan, for det meste i forfatningen. Da Den Europæiske Union imidlertid selv udsteder love og forordninger, som vedrører borgerne, er det vigtigt, at vi har Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette charter er en del af Lissabontraktaten. Teksten finder I her: Opgave Kig på EU s charter om de grundlæggende rettigheder, og sammenlign det med jeres nationale forfatning eller jeres nationale beskyttelse af de grundlæggende rettigheder. Hvilke regler er identiske? Hvad står der kun i chartret om de grundlæggende rettigheder? Hvad mangler der i chartret om de grundlæggende rettigheder? Lav en liste, der giver et overblik. Diskussion Diskussion om Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Hvor vigtigt er det at have et EU charter om de grundlæggende rettigheder? Har vi virkelig brug for det til at supplere den nationale beskyttelse af de grundlæggende rettigheder? Hvad skulle der ændres, hvis I skulle skrive chartret om de grundlæggende rettigheder? Hvad skulle der tilføjes? Hvad skulle slettes? Gennemarbejd disse spørgsmål i små grupper, og sammenlign resultaterne bagefter. 32 Hvad beskæftiger EU sig egentlig med?

33 Opgave Det politiske træ i Europa Der er mange blade på det politiske træ i Europa. Her nævnes der nogle politikområder, hvor medlemsstaterne samarbejder inden for rammerne af EU. Sammensæt bladene med de forskellige politikområder sådan, at de i hvert enkelt tilfælde sidder på den rigtige gren! Udenrigspolitik Økonomisk politik Politik for indre og retlige anliggender Forbrugerbeskyttelse Miljøbeskyttelse Landbrugs- og strukturpolitik EU Istock Frihed til at rejse (Schengen) Fælles miljøstandarder Fælles valuta Fornyelige energikilder Fælles udenrigspolitik Fælles sikkerhedsog forsvarspolitik Fælles asylpolitik Udvikling af landdistrikter Det indre marked Klimabeskyttelse Fødevaremærkning Obligatoriske fødevarenormer Reducerede roamingtakster Bekæmpelse af kriminalitet Strukturpolitik til støtte for regionerne Obligatoriske sociale mindstenormer Samarbejde om civile retssager og straffesager Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 33

34 5. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union Imageglobe Fejring af EU-udvidelsen ved Brandenburger Tor i Berlin. I den tyske hovedstad blev der den 1. maj 2004 opsendt hundredvis af blå»europa«-balloner for at byde Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn velkommen. 34 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

35 Den Europæiske Union blev grundlagt af seks lande, men har fra begyndelsen været bestemt for hele Europa og dermed åben for flere medlemmer. I dag har EU 28 medlemmer, og flere andre venter udenfor. Hvad er det, der gør EU så attraktiv for de andre lande? Og hvordan går det videre med udvidelsesprocessen? Disse spørgsmål bliver behandlet i dette kapitel. EU s principper Allerede i Romtraktaterne, som blev indgået i 1957, og med hvilke Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab blev virkeliggjort, hedder det i den såkaldte præambel, altså i forordet til traktaten:»som HAR SAT SIG FOR ved denne forening af de økonomiske kræfter at bevare og styrke freden og friheden, og som opfordrer de øvrige europæiske folk, der deler dette ideal, til at tilslutte sig disse bestræbelser«i dag lyder artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union således:»enhver europæisk stat, som respekterer de værdier, der er nævnt i artikel 2, og er besluttet på at fremme dem, kan ansøge om at blive medlem af Unionen.«Artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union lyder således:»unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.«romtraktaten underskrevet af stats- og regeringschefer og befuldmægtigede fra de seks stiftende medlemmers regeringer EU Opgave Hvem kan blive medlem? Hvad betyder de principper, der står i artikel 2, konkret? Hvad skal et land, der ønsker at blive medlem af EU, gøre, og hvad må det absolut ikke gøre? Hvad mener I? Et land kan blive medlem af EU kan ikke blive medlem af EU... som ikke sikrer pressefrihed... som praktiserer dødsstraf... som tillader borgerne at protestere mod regeringen... hvor der regelmæssigt er valg til parlamentet... hvor en præsident regerer indtil sin død og afløses af sin søn eller datter... hvor bøsser og lesbiske har samme rettigheder som heteroseksuelle... hvor militæret bestemmer, hvilken politik der skal føres, og om nødvendigt griber ind i indenrigspolitikken med militær magt... hvor mennesker regnes for uskyldige, indtil det modsatte er bevist ved en domstol... hvor der kun findes ét parti, som derfor også altid har regeringsmagten... som sikrer beskyttelse af mindretal, også når flertallet gerne vil udøve mere pres på mindretallene Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 35

36 Hvor går Europas grænser? Spørgsmålet om Europas grænser kan ikke besvares geografisk. Især mod øst og sydøst har Europa ikke nogen klar grænse. Også geografer var og er uenige om spørgsmålet om, hvor kontinentet hører op. I geografiens historie har der altid været helt forskellige grænsedragninger, alt efter hvilken idé den pågældende videnskabsmand gik ud fra. Det betyder, at vi ikke ser på kortet eller globussen og så bare ser på Europa. Faktisk har vi en forestilling i hovedet, som vi så opdager igen. Det ses bedst dér, hvor der egentlig er klare naturlige grænser på kontinentet, nemlig mod nord og mod vest. Efter vores selvforståelse hører Island entydigt til Europa. I virkeligheden ligger det dog langt fra fastlandet i det nordlige Atlanterhav. At Irland og Storbritannien hører til Europa, er indlysende for os alle. Ikke desto mindre er kanalen mellem Frankrig og Storbritannien bredere end Gibraltarstrædet, der adskiller Spanien fra Marokko. Der findes ikke nogen enkel og tidsuafhængig definition af»europæisk«. En kombination af geografiske, historiske og kulturelle elementer bidrager tilsammen til den europæiske identitet. Hvordan vi opfatter udtrykket, afhænger af vores fælles erfaringer med ideer, værdier og det historiske samspil, som har ændret sig over tid. Opgave Opgave Hvor slutter Europa? Et land, der vil være med i EU, skal altså være demokratisk. Men det skal også være»europæisk«. Hvor går Europas grænser? Tag et fysisk kort eller et atlas, og definer så Europas grænser. Hvad afgør, om et land hører til Europa eller ej? Hvor ligger Tyrkiet? Hører Island til Europa? Hvad med Georgien? Eller med Grønland? Og hvordan ser det ud med Marokko? Når I har fastlagt Europas grænser, så læs teksten til højre. Rejse til Australien Forestil dig, at du tager på elevudveksling til Australien. Australien ligger langt væk og hører bestemt ikke til Europa. Men dine skolekammerater dér er nysgerrige og beder dig om at holde et kort foredrag over temaet:»hvad er Europa?«Forbered et sådant foredrag i en lille gruppe. Til foredraget har du kun fem minutter, dvs. du skal koncentrere dig om det vigtigste og mest interessante. Hvordan forklarer du jævnaldrende australiere, hvad Europa er? Giv dem en»smagsprøve«på Europa. Hvad er den særlige livsfølelse her hvordan mærker du, at du er europæer? Hvad synes du er godt ved Europa, hvad synes du er mindre godt? Her er en lille liste med stikord. Overvej, hvilke punkter du vil tage med i dit foredrag, og hvilke du ikke vil tage med. Og pas på: Fem minutter er ikke lang tid! Istock Geografi Musik Drikke Rejser Historie Film Frihed Uddannelsesvæsen Forskelle Litteratur Fritid Problemer Fællestræk Mad Økonomi Fremtidsvisioner 36 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

37 Vestbalkanlandene Photodisc/getty Kroatien blev optaget i EU i juli Også andre lande på Vestbalkan har et grundlæggende tilsagn om optagelse i Den Europæiske Union. Det gælder Albanien, Bosnien Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien Med undtagelse af Albanien hørte alle disse stater til Jugoslavien, som blev opløst i 1990 erne, delvis efter heftige kampe. Serbien og Montenegro var indtil 2006 én stat og blev da delt på fredelig vis. I opstod der en voldelig konflikt om Kosovos tilhørsforhold til Serbien, som i sidste ende blev afsluttet via NATO s indgriben mod Serbien. Kosovo kom derpå under beskyttelse af De Forenede Nationer, og i 2008 erklærede landet sig uafhængigt. EU betragter et EU medlemskab for disse lande som den bedste mulighed for at sikre varig fred i regionen. Det bekræftede stats- og regeringscheferne i 2003 på en konference i Thessaloniki i Grækenland. Fem EU lande anerkender dog ikke Kosovo folkeretligt. Den lange vej til optagelse i EU Vestbalkanlandene har lang vej foran sig, før de kommer ind i EU. De skal først indgå en stabiliserings- og associeringsaftale med Den Europæiske Union, som forpligter dem til konkrete reformtiltag. Denne aftale skal derefter ratificeres i alle medlemsstater og naturligvis også i det aktuelle partnerland, dvs. parlamenterne skal sige ja. Herefter skal aftalen gennemføres. Når det fungerer, kan de pågældende lande ansøge om medlemskab. Hvis Europa Kommissionens holdning hertil er positiv, udpeger Det Europæiske Råd, dvs. stats- og regeringscheferne i EU, dem som kandidater. Når så yderligere reformer er gennemført, kan forhandlingerne begynde. Her handler det om, hvor hurtigt kandidatlandene kan indføre den fælles EU ret. Når forhandlingerne er afsluttet med succes, hvilket erfaringsmæssigt varer nogle år, skal tiltrædelsesaftalen ratificeres af de pågældende kandidatlande og af alle EU medlemmer. Det sker i nogle lande via folkeafstemninger. Også Europa Parlamentet skal sige ja. Først da bliver kandidaterne medlemmer af Den Europæiske Union. Hvor står landene? Landene på det vestlige Balkan er langtfra nået lige langt på deres vej mod medlemskab. Forhandlingerne med Kroatien er afsluttet, og landet blev optaget den 1. juli Siden 2012 har der været forhandlet med Montenegro om optagelse. Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien er officielt kandidatland, men forhandlingerne er endnu ikke indledt. Photodisc/getty Imageglobe Albanien og Serbien befinder sig i samme situation. De øvrige lande (Bosnien Hercegovina og Kosovo) betragtes indtil videre som»potentielle kandidater«. Stabiliserings- og associeringsaftalen med Bosnien Hercegovina er ligeledes underskrevet, men endnu ikke trådt i kraft. Den demokratiske udvikling i Kosovo understøttes af en EU mission. Opgave Hvad ligger hvor? Skriv landenes navne og hovedstæder ind på kortet. I kan bruge kortet på bagsiden af magasinet som støtte. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 37

38 Opgave Faser i forbindelse med EU medlemskab Har I talt op, hvor mange faser landene på Vestbalkan skal klare, før de bliver medlemmer af EU? Sæt de efterfølgende faser ind på den rigtige plads på den trappe, der fører landene ind i EU. Positiv reaktion fra Kommissionen på ansøgning om medlemsskab Medlemsstaternes og partnerlandets ratificering af stabilitetsog associeringsaftalen Ansøgning om medlemskab Tiltrædelsesproceduren er endnu ikke startet Påbegyndelse af tiltrædelsesforhandlinger Gennemførelse af aftalen Europa Parlamentets ratificering Vellykket afslutning af tiltrædelsesforhandlinger Alle medlemsstaternes og partnerlandets ratificering af tiltrædelsestraktaten (i parlamenterne eller ved folkeafstemning) Indgåelse af en stabiliseringsog associeringsaftale Anerkendelse som kandidatland EUmedlemskab Opgave I hvilke faser befinder Vestbalkanlandene sig? Skriv det tilsvarende tal ind i rubrikken. Albanien Bosnien Hercegovina Kosovo Kroatien Montenegro Serbien Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien 38 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

39 Tyrkiet Tyrkiet er kandidat til EU medlemskab. Landet er på mange områder en tæt EU partner. F.eks. er EU Tyrkiets største samhandelspartner. Det tætte samarbejde med EU begyndte for omkring 50 år siden. I 1995 blev der oprettet en toldunion med landet. Den egentlige tiltrædelsesprocedure begyndte i 1999 og fik enstemmig opbakning fra alle medlemsstater. I dag er der delte meninger om, hvorvidt proceduren i sidste ende vil føre til optagelse. Medlemskab af EU er fortsat Tyrkiets strategiske målsætning. Corbis Hvordan kommer det til at gå? Det viser sig, at debatten om udvidelse på ingen måde er ligetil. På den ene side har Den Europæiske Union aldrig opfattet sig selv som en lukket klub, men har altid villet og vil være åben for alle europæiske lande. Optagelsen af nye medlemmer sørgede førhen for fred og stabilitet i Europa. Efter jerntæppets fald og Sovjetunionens sammenbrud lykkedes det EU med sin udvidelsespolitik at udvide området for demokrati og markedsøkonomi til landene i Mellem- og Østeuropa. Ni lande, der hørte ind under det tidligere sovjetiske herredømme, er nu medlemmer af EU, og hertil kommer Slovenien og siden 2013 også Kroatien. De to sidstnævnte lande var en del af det ligeledes sammenstyrtede Jugoslavien. Middelhavsøerne Cypern og Malta er i dag også EU medlemmer. På den anden side har man ikke afklaret spørgsmålet om (og det lader sig heller ikke afgøre én gang for alle), hvor dette Europa ender, hvor langt politikken om at love lande medlemskab og i sidste ende optage dem skal gå. Denne politik bliver videreført over for landene i det tidligere Jugoslavien, over for Albanien, som også hører til den region, vi i dag kalder»vestbalkan«, og over for Tyrkiet. Disse lande har udsigt til medlemskab, også selv om det for nogle af dem sandsynligvis kommer til at tage lang tid, før det bliver til virkelighed. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 39

40 6. Europa i verden 40 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

41 Vi europæere er ikke alene i verden. Vi udgør ikke engang et flertal af verdens befolkning, langtfra. Derfor kan vi heller ikke kun beskæftige os med os selv, vi må også rette vores opmærksomhed mod de andre kontinenter. Vi har brug for dem som partnere af hensyn til vores egen velfærd, fordi de køber vores produkter og tilbyder os deres varer, og fordi de leverer de råstoffer til os, som vi ikke selv har. Men der findes også problemer, som vi ikke bør være ligeglade med. Her skal for det første nævnes krige og underudvikling, der fratager mange mennesker muligheden for at leve et værdigt liv. For det andet stopper miljøforurening og klimaændringer ikke ved Den Europæiske Unions grænser. Opgave Verdens kontinenter Hvis man ser bort fra Antarktis, kan man inddele verden i seks kontinenter: Afrika, Asien, Australien/Oceanien, Europa, Nordamerika og Sydamerika. Der findes også andre inddelinger, som samler Nord- og Sydamerika til Amerika og Europa og Asien til Eurasien. Her holder vi dog fast ved de seks kontinenter (uden Antarktis). Søg efter de manglende oplysninger, og skriv dem ind i tabellen nedenfor. Kontinent Areal % af jordens overflade Befolkning Rækkefølge ift. befolkning BNP (*) pr. indbygger i US dollar Rækkefølge ift. BNP (*) Afrika Asien Australien/Oceanien Europa Nordamerika Sydamerika (*) BNP: Bruttonationalprodukt. Europas interesser i verden Europa er altså et relativt lille kontinent, men med økonomisk betydning. Det resulterer også i pligter og interesser, hvis betydning vi ønsker at indskærpe over for andre. I sin internationale politik forfølger EU flere mål. Den beskytter sine interesser og afværger terrorisme, organiseret kriminalitet og illegal indvandring. Den yder et bidrag til bevarelse af et miljø, der er værd at leve i (klimapolitik, miljøbeskyttelse). Den påvirker andre til at skabe og opretholde fred (f.eks. i Mellemøsten eller i Afrika). Den hjælper andre lande til at udvikle sig og bekæmpe fattigdom, analfabetisme og underudvikling. Den støtter demokrati og retsstatsprincipper på globalt plan. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 41

42 Opgave Globale udfordringer I slutningen af 2003 vedtog Den Europæiske Union en sikkerhedsstrategi, som fastlægger de vigtigste punkter. Her udpeges de globale udfordringer, som EU står over for. Kig på udfordringerne, og placer løsningsforslagene fra den europæiske sikkerhedsstrategi i de forskellige problemfelter. Globale udfordringer Løsningsforslag Krige og nationale konflikter Fattigdom Sygdomme Underudvikling Ressourceknaphed Europas energiafhængighed Befolkningsaldring i Europa Terrorisme Spredning af masseødelæggelsesvåben Organiseret kriminalitet Miljøtrusler Løsningsforslag fra den europæiske sikkerhedsstrategi Udviklingshjælp til Afrika Eftergivelse af gæld til underudviklede lande Støtte til demokrati i andre lande Sikring af verdens vandressourcer Etablering af sundhedssystemer i underudviklede lande Bekæmpelse af international terrorisme Klimabeskyttelse Fredsbevarende militære interventioner Internationale aftaler om våbenkontrol og nedrustning Dialog med den islamiske verden Energisamarbejde på tværs af Europas grænser Styret indvandring Bekæmpelse af forureningen af oceanerne Internationalt politisamarbejde Åbning af de europæiske markeder for produkter fra udviklingslande Sikkerhed på internettet 42 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

43 Europa en fæstning? Migration er et stort tema inden for Den Europæiske Union. Migration betyder egentlig»vandring«og beskriver det forhold, at mennesker forlader ét sted for at slå sig ned et andet sted. I virkeligheden handler vores offentlige debatter dog om immigration, nemlig om indvandring. Der findes lovlig indvandring til medlemsstaterne i Den Europæiske Union, dvs. mennesker fra ikke EU lande kommer helt officielt og med tilladelse til os for at arbejde, studere eller simpelthen bo her (f.eks. som ægtefælle til en EU borger). Mange af disse mennesker kommer, fordi de håber på et bedre liv i Den Europæiske Union. Men de er også vigtige for os, og derfor henvender vi os sommetider direkte til dem. Indvandrere medbringer nemlig deres kunnen og vilje til at engagere sig økonomisk her, og netop tilvandringen af unge mennesker er vigtig for os, fordi vores samfund gennemsnitligt bliver ældre med alle de problemer, som det medfører for pensioner og sociale ydelser. For at gøre det nemmere for veluddannede fra lande uden for EU at flytte til EU er der indført et»blue Card«. På den måde kan de arbejde i Den Europæiske Union i 1-4 år. Hidtil er de fleste veluddannede migranter fra tredjelande taget til USA. Ud over den lovlige og ønskede indvandring sker der en illegal immigration, dvs. mennesker kommer uden tilladelse. Disse personer overtræder dermed EU landenes love, samtidig med at de ofte selv er ofre for bander af menneskesmuglere, som hiver de sidste penge ud af lommerne på dem for at sluse dem ind i EU. For mange mennesker i verden ser Europa ud som et paradis, som de forsøger at flygte til. Alle kender til billeder af afrikanere, som driver rundt på havet i en fiskerbåd og så bliver samlet op af italienske, maltesiske eller spanske grænsepatruljer. Ingen ved, hvor mange mennesker der opholder sig ulovligt i Europa. Europa Kommissionen skønner, at det kan dreje sig om ca. 4,5 millioner. Den Europæiske Union gør sig store anstrengelser for at sætte en stopper for den illegale immigration. Der er indført forstærkede kontroller ved de ydre grænser, og man arbejder tættere sammen med oprindelseslandene. Men samtidig arbejder man intensivt på at give borgere fra lande uden for EU lovlige muligheder for at komme til EU og bo her. Via sit udviklingspolitiske samarbejde med de fattigere lande i verden forsøger EU at bidrage til at forbedre livsbetingelserne for de ulovlige indvandrere i deres hjemlande, så de ikke længere behøver at rejse væk. EU og dens samarbejdspartnere EU har forbindelser til mange lande i verden, herunder også omfattende kontakter til udviklingslandene i Afrika og Latinamerika såvel som til de store og små lande i Asien. Alle disse forskellige forbindelser kan vi ikke tale om her, men på Den Europæiske Unions hjemmeside kan man orientere sig om dem: Et særlig vigtigt punkt i EU s udenrigspolitik er det udviklingspolitiske samarbejde med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS). Der indgås økonomiske partnerskabsaftaler med de p.t. 79 AVS stater. Det er aftaler, som skal hjælpe landene med at integrere sig i verdensøkonomien og med effektivt at bekæmpe fattigdommen i deres eget land. Den Europæiske Union og dens medlemsstater er verdens største ydere af udviklingsbistand. Over halvdelen af midlerne til fattige lande kommer herfra. Udviklingspolitik omfatter ganske vist mere end blot at sørge for rent vand og farbare veje, hvor vigtigt det end er. EU fremmer også udvikling via handel, idet unionen åbner sine markeder for import fra udviklingslande og tilskynder dem til at styrke handelen landene imellem. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 43

44 Opgave EU s udviklingssamarbejde Her ser I forskellige områder i det udviklingspolitiske samarbejde i EU. Sæt nu billednumrene sammen med billedmotiverne og de tilhørende tiltag til udviklingspolitisk samarbejde. Vær opmærksom på, at de billedmotiver og tiltag, der hører sammen, ikke nødvendigvis står direkte ved siden af hinanden Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

45 Nej Billedmotiv Nej Billedmotiv Bistand med medicinsk udstyr via køretøjer til sygetransport i Sydafrika Fremme af menneskerettigheder og demokrati Skoling af skovarbejdere i Papua Ny Guinea Opbygning af infrastruktur Levering af ris i havnen i Zanzibar til fordeling blandt trængende 1 Fremme af vedvarende energiformer/ energiforsyning Fjernelse af miner i Laos Vandforsyning Bygning af brønde i Dhaka, Bangladesh Afværgelse af konflikter/sikring af fred Tildeling af mindre kreditter til syersker i Bosnien Hercegovina Sundhedsfremme 1 Produktion af strøm fra vindkraft, Bolivia Miljøbeskyttelse Observation af valg i Nigeria Tiltag til opnåelse af økonomisk vækst Fremme af skoler, her i Eterasama i Chapare regionen i Bolivia Garanti for grunduddannelse til alle Vejbyggeri i Benin Fattigdomsbekæmpelse Diskussion Diskussion om migration Omkring 214 millioner mennesker i verden bor i et land, der ikke er deres oprindelige hjemland. Kunne I også forestille jer at vende jeres hjemland ryggen for altid? Af hvilken grund ville I gøre det? Og hvorfor ville I rejse til et land, selv om I var uønskede, eller det sågar var forbudt? Diskuter det i grupper. Find ud af, hvilke grunde de mennesker har, som kommer til os fra syd og øst, og tag disse informationer med i gruppediskussionen. Europa i verden Europa er ikke nogen ø, men en del af en verden, der vokser stadigt mere sammen. Derfor har EU også et ansvar for at engagere sig internationalt, og det gør Unionen for at varetage sine interesser, for at præge udviklingen i verden i positiv retning og for at hjælpe andre mennesker, som ikke lever så godt og sikkert som europæerne. EU er f.eks. meget stærkt engageret på klimabeskyttelsesområdet og bestræber sig på at forpligte de andre lande, hvorfra store mængder kuldioxid lukkes ud i atmosfæren, til en fælles strategi. Her er der tale om f.eks. USA og Kina. Også andre spørgsmål i relation til miljøbeskyttelse spiller en stor rolle og kan kun løses i fællesskab. Eksempler herpå er forureningen af verdenshavene og overfiskeriet i dem. EU støtter demokrati på globalt plan og forsøger at gøre sin indflydelse gældende i retning af at få andre lande til også at respektere og garantere deres borgere de grundlæggende demokratiske rettigheder og friheder. EU arbejder meget aktivt på at nå De Forenede Nationers såkaldte millenniummål, som kort beskrevet går ud på at halvere den absolutte fattigdom inden år Her er der tale om mennesker, som har mindre end én amerikansk dollar til rådighed om dagen. Europa kan ikke alene styre skæbnen for vores jordklode, men uden Europa går det heller ikke fremad. Vi lever i en verden, hvor det ikke kan gå os godt, når det går andre skidt. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 45

46 7. Europas fremtid»hvor vil I gerne bo i år 2030, og hvad vil I gerne lave?«46 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

47 Den Europæiske Union er mere end en økonomisk sammenslutning. Den er et værdifællesskab, dvs. en sammenslutning af lande og borgere, der har de samme grundlæggende overbevisninger og lever efter dem. I den forbindelse er der mange ting, der ser anderledes ud i det 21. århundrede end i det 20. århundrede. Freden mellem medlemsstaterne er sikret, og gamle fjendskaber er forvandlet til stabile venskaber eller i det mindste fredelige partnerskaber. Men EU står over for nye opgaver, der skal løses, for at sikre de grundlæggende værdier for Europas borgere også i det nye århundrede. Opgave År 2030 og mig Hvor ønsker du at bo i år 2030, hvordan vil du leve, og hvad vil du gerne lave? Dette spørgsmål besvarer man givetvis forskelligt hver især. Om ønskerne går i opfyldelse, afhænger imidlertid ikke kun af ens personlige evner og held, men også af de politiske rammebetingelser. Hvordan ser din plan ud, og hvad er dine krav til politikerne? I år 2030 vil jeg gerne bo i og arbejde som Jeg forestiller mig, at mine private livsvilkår er som følger: For at kunne nå disse mål kræver jeg i dag af politikerne i mit land: Af den europæiske politik kræver jeg i dag: Europa i en globaliseret verden Det er klart, at samfundsøkonomierne i de europæiske lande står over for store udfordringer. Udfordringerne opstår på den ene side pga. globaliseringen, dvs. udvidelse af markedsøkonomien til store dele af verden. Varer, kapital, idéer og informationer krydser grænserne meget hurtigt, de er til rådighed overalt og skaber verdensomspændende konkurrence. Det har umiddelbare konsekvenser for os: Det er ikke længere kun afgørende for en virksomhed i Frankrig, hvad konkurrenterne i landet selv eller på den anden side af Pyrenæerne i Spanien tilbyder. Virksomheden skal også orientere sig om, hvad der produceres og til hvilke priser i Kina, USA eller Indien, og den skal kunne klare sig i forhold til disse priser enten ved at tilbyde sine produkter lige så billigt eller ved at fremstille varer, der ganske vist er dyrere, men til gengæld bedre. På den anden side ændres vores livsvilkår af grunde, som ikke har noget med globaliseringen at gøre.borgerne bliver ældre, og samfundene ældes. Det første er rigtig godt, for det betyder, at vi lever længere. Men også, at udgifterne til sundhedsvæsenet bliver højere, og pensionerne skal udbetales i længere tid. Samtidig og det er knap så godt falder antallet af nyfødte. Mange mennesker har i de seneste årtier besluttet sig for mindre familier eller for slet ikke at få børn. Dette er et samfundsøkonomisk problem, fordi der bliver færre og færre unge mennesker til at forsørge flere og flere gamle. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 47

48 Opgave Den Europæiske Union i fremtiden For tiden er der megen diskussion i EU og dens medlemsstater om, hvordan EU skal se ud i fremtiden. Mange mennesker diskuterer Europas fremtid. Også toppolitikerne i EU tænker naturligvis over det. Her kommer nogle eksempler. Analyser dem og diskuter så, hvad I mener om det. 1. Jean Claude Juncker, formand for Europa Kommissionen, politiske retningslinjer for den næste Europa Kommission»En ny start for Europa: Min dagsorden for job, vækst, retfærdighed og demokratisk forandring«, Strasbourg, den 15. juli 2014.»Jeg vil arbejde for en Union, der ønsker demokrati og reform; en Union, der ikke blander sig unødigt, men arbejder for borgerne snarere end imod dem. Jeg vil arbejde for en Union, der skaber resultater.min allerhøjeste prioritet og den røde tråd i alle forslag vil være at genskabe væksten i Europa og få folk i arbejde. Til det formål vil jeg inden for de første tre måneder af mit mandat fremlægge en pakke for beskæftigelse, vækst og investeringer, som skal generere yderligere 300 mia. euro i investeringer over de næste tre år.smv er er rygraden i vores økonomi, idet de skaber 85 % af de nye job i Europa vi kan ikke begrave dem i papirarbejde. Vi må befri dem fra tyngende lovgivning.det er i alles interesse, at energi ikke bruges som et politisk værktøj. Det er på tide, at Europa står på egne ben, og at vi mobiliserer vores ressourcer, kombinerer vores infrastruktur og sammen udnytter vores forhandlingsposition.det var nødvendigt at redde euroen, men det gav sociale bagslag. For mig er det uacceptabelt, at arbejdstagerne og pensionisterne har skullet bære byrden ved strukturreformerne, mens skibsredere og finansielle spekulanter blot er blevet mere velhavende. Fremover har vi brug for udførlige undersøgelser af de sociale konsekvenser af eventuelle nye støtteprogrammer.jeg ønsker en rimelig og afbalanceret handelsaftale med USA. Men jeg vil ikke ofre de europæiske standarder for sikkerhed, sundhed og databeskyttelse og sociale standarder eller vores kulturelle mangfoldighed på frihandelens alter.vi har brug for en mere solidarisk indvandringspolitik. Jeg vil sætte skub i samarbejdet med tredjelandene, således at ulovlig indvandring bekæmpes mere effektivt, og jeg vil slå til lyd for en ny europæisk politik for lovlig indvandring med det formål at tiltrække mennesker med talent.det er min faste overbevisning, at vi må komme videre som en Union, men ikke nødvendigvis alle i samme tempo. For nogle er det endelige mål måske allerede nået. Jeg er altid villig til at lytte til de enkelte medlemsstaters problemer og hjælpe med at finde løsninger.ligestilling mellem mænd og kvinder er ikke en luksus, men en politisk nødvendighed, der burde være indlysende for enhver især for medlemsstaternes nationale ledere, når de skal foreslå kandidater til kommissærposterne. Dette er i sig selv en test af, om medlemsstaternes regeringer har viljen til at skabe en ny og mere demokratisk tilgang i en tid med forandringer.parlamentets slogan under valgkampagnen var»this time it s different«hjælp mig med at gøre dette løfte til virkelighed i dag. Hjælp mig med at vise omverdenen, at vi sammen kan give Europa en frisk start.«kilde: release_speech _da.htm 2. Martin Schulz, formand for Europa Parlamentet, har i en bog om Den Europæiske Union skrevet følgende:»jeg er overbevist om, at Europa er nødt til at fortsætte med at vokse sammen, hvis det ikke skal forlise. Denne fordring kan vel ikke overraske, når den kommer fra en Europapolitiker når alt kommer til alt, er det ofte nok blevet prædiket over for det publikum, der sidder og keder sig, at vores fællesskab fungerer som en cykeltur: Hvis man holder op med at træde, styrter cyklen. Men sådan mener jeg det ikke. Den europæiske integration skal ikke hele tiden tvinges fremad for at forhindre, at EU forliser. Man kan sagtens forestille sig en tilstand, som man kunne acceptere som et stabilt sluttrin 48 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

49 for enigheden. Men denne tilstand er vi endnu ikke nået til. Det øgede samarbejde, jeg taler om, bygger på den simple erkendelse, at vi et par steder ikke har arbejdet omhyggeligt, da vi opførte den europæiske bygning. Vi råder f.eks. over en fælles valuta, men ikke over en fælles skatte- og finanspolitik. Det skulle jo gå galt, og nu viser de meget citerede markeder hver dag, hvordan europæerne pga. denne fejl igen og igen lader sig spille ud imod hinanden. Også i forhold til EU s udgiftspolitik har vi fastlagt en forkert kurs. I stedet for at investere i vigtige, fremtidsorienterede områder hælder vi vores penge i subventionshuller og holder fortidens brancher kunstigt i live. Vores rent ud babylonske flerstemmighed i udenrigs- og sikkerhedspolitikken er lige så slem og gør os til grin ude i verden. Sidst, men ikke mindst, har vi herudover på noget længere sigt brug for institutionel klarhed i EU, da selv fagfolk i mellemtiden har fået svært ved at holde de ejendommelige beføjelser mellem formanden for Europa Parlamentet, formanden for Europa Kommissionen, formanden for Rådet og formanden for Det Europæiske Råd ude fra hinanden. Vi har et presserende behov for en ægte europæisk regering, som vælges og kontrolleres parlamentarisk.«jello:»beslut jer hver især for et svar, og diskuter jeres resultater i klassen!«kilde: Martin Schulz:»Der gefesselte Rie se: Europas letzte Chance«(Den lænkede kæmpe: Europas sidste chance), Berlin Hvordan ville det være, hvis...? I en video stilles det spørgsmål, hvordan vores liv ville se ud, hvis EU ikke fandtes. Videoen finder du her: Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 49

50 Og nu er det DIN tur! Hvordan opfatter du sagen? Videreudviklingen af Den Europæiske Union berører frem for alt den unge generation, der skal leve og forme sit liv i det 21. århundrede. Hvad vil du? Hvad er vigtigt for dig? Brug de europæiske toppolitikeres tekster som anledning til at beskæftige dig med disse spørgsmål. Lav hver især en prioriteringsliste. Hvilke punkter er de tre vigtigste for dig? Og yderligere tre punkter, som gælder det, du under ingen omstændigheder vil eller ønsker. Listen kunne se sådan ud: Jeg vil/ønsker ubetinget: Jeg vil/ønsker under ingen omstændigheder: Sammenlign jeres prioriteringer med hinanden og diskuter, hvilken slags Europa I kunne tænke jer. Her er lidt inspiration: Hvordan skal EU se ud, for at udfordringerne kan accepteres? Tænk også over, hvad I allerede har diskuteret i opgaven om den fælles valuta (»Hvem skal træffe beslutninger om den fælles valuta?«, side 28). Størrelse EU skal blive større. Unionen får kun den nødvendige vægt, hvis flere lande kommer med. EU må ikke optage flere medlemmer, for så bliver Unionen for forskelligartet og mister dermed sin handlekraft. EU skal slankes for at blive rask. For at Unionens sammenhold kan styrkes, skal de lande, der ikke har lyst til at videreudvikle EU, forlade EU. Kompetencer EU skal have flere rettigheder fra medlemsstaterne for at kunne agere effektivt, dvs. flere beslutninger skal træffes centralt for hele EU i Bruxelles og Strasbourg. EU bør opretholde den nuværende opgavefordeling mellem sig selv og medlemsstaterne, fordi den har en god balance. EU skal give kompetencer tilbage til medlemsstaterne og koncentrere sig om det væsentlige, altså et fungerende indre marked. Miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og udenrigspolitik bør varetages af medlemsstaterne. Militær EU skal opbygge sin egen europahær for at kunne lægge vægt bag sine krav og gennemføre egne militæraktioner, f.eks. på Balkan eller i Afrika. EU er en civil magt og bør blande sig uden om militære spørgsmål. EU bør opretholde sit nuværende samarbejde med NATO og kun anvende sine indsatsstyrker ved begrænsede aktioner, når NATO ikke er interesseret. Beslutningstagning I EU bør beslutningerne alene træffes af Europa Parlamentet, fordi dets medlemmer vælges af os alle. Beslutninger i EU bør som hidtil træffes i fællesskab mellem Rådet for Den Europæiske Union og Europa Parlamentet. Vigtige beslutninger bør sættes til folkeafstemning i EU, en afstemning, som finder sted på samme dag i hele EU. Beslutningsprocedure I EU bør der principielt træffes flertalsafgørelser, fordi man med 28 lande ellers sjældent, og kun efter langstrakte procedurer, kan blive enige. I EU bør der principielt træffes enstemmige afgørelser, fordi man ikke bør nedstemme noget selvstændigt land. I EU bør generelle spørgsmål afgøres ved flertal, og de principielle spørgsmål i enstemmighed, fordi det ville give en god balance mellem effektivitet og hensyntagen til alle. Euroen Jo flere lande, der indfører euroen som valuta, jo tættere vokser Europa sammen. Vi bør derfor insistere på, at så mange lande som muligt indfører den fælles valuta, og i givet fald også hjælpe dem finansielt. Kun lande, der virkelig overholder valutaunionens betingelser, bør være medlemmer af euroområdet. Hvad angår overholdelse af reglerne, bør de kontrolleres løbende. Det er ikke godt for Europa med en fælles valuta. Netop under kriser viser det sig, at man i EU ikke kan enes om en fælles politik. Med en national finans- og valutapolitik kunne der handles hurtigere og bedre. EU bør derfor vende tilbage til de nationale valutaer, hvilket jo ikke udelukker et samarbejde. Arbejdspladser Den Europæiske Union bør arbejde aktivt for at skaffe arbejdspladser. Der kunne oprettes mange arbejdspladser via EU understøttede og så vidt muligt grænseoverskridende infrastrukturprojekter, som f.eks. bygning af veje eller broer for at forbinde EU medlemsstater med hinanden. Medlemsstaterne ved bedst selv, hvordan der ville kunne skabes arbejdspladser hos dem. Det behøver EU ikke bekymre sig om. Der skal ikke først skaffes arbejdspladser, vi har tilstrækkeligt med ubesatte job. Via udbygning af den frie bevægelighed og bedre oplysning ville arbejdssøgende hurtigere kunne finde en arbejdsplads. 50 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

51 Borgernes union 62,0 59,0 Deltagelse i valgene til Europa-Parlamentet 58,4 56,7 49,5 Procentdel af vælgerne, der deltog i det seneste valg til Europa-Parlamentet 45,5 43, , Som vi allerede har set, repræsenterer Europa Parlamentet de europæiske borgere i EU. Europa Parlamentet vælges af alle valgberettigede i Den Europæiske Union for 5 år. Man bliver valgberettiget, når man fylder 18, i Østrig dog allerede, når man fylder 16. Den passive valgalder er forskellig i medlemsstaterne. Mens man f.eks. i Danmark, Finland, og Tyskland kan vælges ind i Europa Parlamentet allerede som 18-årig, ligger denne grænse på 21 år i f.eks. Litauen, Polen og Storbritannien. I Cypern, Grækenland og Italien skal man sågar være 25 år, før man kan blive medlem af Europa Parlamentet. EU borgere, som bor i et andet EU land (altså f.eks. østrigere i Ungarn), kan afgive deres stemme dér. Parlamentet er en vigtig beslutningsfaktor i den europæiske politik. Sammen med Rådet er Parlamentet lovgiver i Den Europæiske Union. Det betyder, at uden Europa Parlamentet fungerer intet i EU. Selv om Europa Parlamentet har vigtige funktioner og repræsenterer borgerne direkte, er interessen for Europavalgene relativt ringe. Europa Parlamentets indflydelse er steget kraftigt siden Europa Parlamentet er med til at træffe beslutninger i flere og flere anliggender, men selv om det altså har meget mere at skulle have sagt end for 35 år siden, er valgdeltagelsen faldet. Den gennemsnitlige valgdeltagelse blandt EU borgerne ved det sidste valg til Europa Parlamentet i 2014 var kun 42,5 %. Opgave Hvorfor er valgdeltagelsen så lav? Tal om jeres formodninger og overvejelser i en lille gruppe, og spørg derefter mennesker, som var valgberettigede i 2014, f.eks. jeres forældre, bekendte eller folk på gaden, om de har deltaget i valgene til Europa Parlamentet. Hvis nej: hvorfor ikke? Saml jeres resultater på en plakat, og stil i den forbindelse argumenter»for og imod at stemme ved valg«op i en tabel over for hinanden. Kommer I i tanker om yderligere argumenter? Så skriv dem på. Opgave Og du? Hvad vil du gøre? I forsommeren 2019 er jeg valgberettiget endnu ikke valgberettiget Begrund din beslutning. Hvad skulle der ske, for at du ændrer holdning? Jeg vil/ville afgive min stemme blive hjemme Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 51

52 Den Europæiske Union en sammenslutning med fremtid Den Europæiske Union blev grundlagt efter Anden Verdenskrig med det mål at erstatte det århundredlange fjendskab mellem de europæiske lande med venskab og samarbejde. Mere end 60 år senere kan man sige, at dette mål er nået. Der hersker ganske vist stadigvæk gensidige fordomme, men ingen truer andre med krig. Meningsforskelle afgøres i konferencerum og almindeligvis via kompromiser, som alle involverede lande godt kan leve med. Den Europæiske Union har altså nået sit oprindelige mål, nemlig at sikre fred mellem medlemsstaterne men den er ikke blevet overflødig af den grund, for de værdier, den står for, gælder som før. Europa står foran nye udfordringer fra afværgelse af klimaforandringerne over medvirken til udformning af globaliseringen til bekæmpelse af den internationale terrorisme. Det står fuldkommen klart, at intet land i Europa alene kan løse disse opgaver. Men sammen er vi over en halv milliard veluddannede mennesker med en stærk økonomi i ryggen. Sammen kan vi udrette noget. Den Europæiske Union hjælper os med at udforme vores personlige liv i overensstemmelse med vores egne ønsker. I den sammenhæng diskuterer man naturligvis også altid, hvordan EU skal udvikle sig. Der findes ikke nogen patentløsning, og forestillingerne om det er vidt forskellige i de enkelte medlemsstater. EU er altså et»work in progress«, det er en institution, som forandrer sig. For at den kan udvikle sig i den retning, som vi, Europas borgere, anser for den rigtige, er vi nødt til at blande os. Det første skridt er deltagelse i valgene til Europa Parlamentet. Jo højere valgdeltagelsen er, jo kraftigere kan Parlamentet henvise til indflydelse og medbestemmelse. Hvis ikke vi ønsker, at andre skal bestemme for os, må vi gøre det selv. Det hjælper Europa Parlamentet os med. Europa og os En god måde at få informationer om Europa Parlamentet på er at invitere jeres medlem(mer) i Europa Parlamentet til at besøge jeres skole og stille spørgsmål om det. En samtale med et medlem af Europa Parlamentet er selvfølgelig ikke den eneste mulighed for at få informationer om Europa eller for selv at engagere sig.»i synes forhåbentlig, at magasinet var interessant. Hvis I vil vide mere, har vi samlet et par tips på næste side. Hej med jer!«52 Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union

53 Her følger nogle tips til, hvad du kan læse eller foretage dig, hvis du vil vide mere om Europa. Børnehjørne Lege og quizspørgsmål om Europa for børn og unge: corner Lærerhjørne Undervisningsmateriale om Unionen og dens virksomhed: corner/index_da.htm Europæisk ungdomsportal Europæiske og nationale sider om uddannelse, arbejde, rejser og meget andet for unge: Europe Direct EU informationscentre overalt i Europa. Man kan stille spørgsmål pr. telefon eller e mail eller besøge et center i nærheden: Den Europæiske Unions historie Informationer og videoer om EU s grundlæggere: eu/eu history/index_da.htm Dit Europa Hjælp og rådgivning for EU borgere og deres familier: Debat om Europas fremtid Informationsportal om de europæiske debatter: Opgave Klik på ovenstående internetadresser. Del jer op i grupper til formålet. Hver gruppe tager fat på en internetadresse og finder ud af, præcis hvad der findes af informationer og inspiration dér. Hvad synes I om på siderne, og hvad synes I ikke om? Hold derefter et foredrag for de andre om jeres resultater. På den måde tager I jer hver især af én ting og ved bagefter alt. Rigtig god fornøjelse! Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 53

54

55 Sådan kontakter du EU PÅ INTERNET Der findes oplysninger på alle officielle EU sprog på Europawebstedet europa.eu PERSONLIGT Der er mange hundrede lokale EU informationscentre over hele Europa. Adressen på nærmeste center kan ses på: europedirect.europa.eu PR. TELEFON ELLER E POST Europe Direct er en tjeneste, der besvarer spørgsmål om EU. Vi kan kontaktes gratis pr. telefon på (Visse mobiloperatører giver ikke adgang til numre, eller sådanne opkald kan blive faktureret) (uden for EU ringes der til almindelig takst til ). Vi kan også kontaktes pr. e post via europedirect.europa.eu LÆS MERE OM EU Publikationer om EU fås med nogle få klik på websiden EU Bookshop: bookshop.europa.eu Oplysninger og publikationer om EU på dansk fås også hos: EUROPA KOMMISSIONEN Repræsentation i Danmark Europa Huset Gothersgade København K DANMARK Tlf Internet: kommissionen.dk E post: eu@europa kommissionen.dk Euro Info Centre er for erhvervslivet ec.europa.eu/danmark/netvaerk/ entreprise_network/index_da.htm EUROPA PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark Europa Huset Gothersgade København K DANMARK Tlf Internet: E post: [email protected] Eures Oplysninger om job og uddannelsesmuligheder i Europa FOLKETINGETS EU OPLYSNING Information om EU og Folketingets behandling af EU sager Folketingets EU Oplysning Christiansborg 1240 København K DANMARK Tlf Internet: oplysningen.dk E post: [email protected] Åbningstider: Mandag til fredag kl I Folketingets mødefrie perioder dog kl Europa Kommissionen og Europa Parlamentet har ligeledes kontorer i de øvrige EU lande. EU har også delegationer i andre dele af verden. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 55

56 * UNSCR 1244 / ICJ Europa. Et vidensmagasin for unge»europa ligger et andet sted«. Så provokerende starter første kapitel i»europa. Et vidensmagasin for unge«. Det passer selvfølgelig ikke. Som EU borgere er Europa vores hjem. Eftersom vi altså står midt i det, har vi naturligvis mange spørgsmål til, hvad Europa betyder, og hvad Europa gør. Hvem styrer f.eks. Europa? Hvad betyder Europa for vores dagligliv? Hvor er Europa på vej hen i en globaliseret verden? Hvordan skal Europas fremtid se ud? Alle disse spørgsmål og flere til tages op her. Magasinet henvender sig til elever mellem 13 og 18 år. Det giver dem mulighed for at læse og lære om emnet og for at diskutere interaktivt. Til lærere er der et teksthæfte til rådighed. NA DA-C km Açores (PT) Reykjavík Ísland Madeira (PT) (FR) Guadeloupe (FR) Canarias (ES) Martinique (FR) Norge Suomi Finland Paramaribo Suriname Guyane (FR) Mayotte (FR) La Réunion (FR) Oslo Sverige Stockholm Helsinki Helsingfors Tallinn Eesti Rossija Brasil Portugal Lisboa Rabat El Maghreb Madrid España United Kingdom Éire Baile Átha Cliath Dublin Ireland Andorra London Alger El Djazâir France Nederland Amsterdam België Brussel Bruxelles Belgique Luxembourg Paris Luxembourg Schweiz Liechtenstein Bern Suisse Svizzera Monaco Tunis Tounis Danmark København Berlin Deutschland Praha Valletta Malta Wien Polska Bratislava R. Warszawa Budapest Österreich Magyarország Slovenija Rīga Česká republika Slovensko Lietuva Vilnius Ljubljana Zagreb Hrvatska Bosna i Beograd San Marino Hercegovina Srbija Sarajevo Crna Priština Italia Gora Kosovo Roma Podgorica Skopje Città del Poranešna jugoslovenska Vaticano Tiranë Republika Makedonija Shqipëria Latvija София Sofia Αθήνα Athína Minsk Belarus' România Moldova București България Bulgaria Ελλάδα Elláda Chișinău Kyïv Ukraїna Moskva Ankara Türkiye Κύπρος Kýpros Kıbrıs Λευκωσία Lefkosía Lefkosa Libnan Beyrouth Souriya Dimashq Sakartvelo Qazaqstan Tbilisi Azərbaycan Haїastan Yerevan (Azər.) Iran Iraq Den Europæiske Unions medlemsstater (juli 2015) Kandidatlande og potentielle kandidatlande ISBN doi: /25446