Europa Vidensmagasinet for unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europa Vidensmagasinet for unge"

Transkript

1 Europa Vidensmagasinet for unge Den Europæiske Union

2 Dette vidensmagasin med tilhørende lærerhæfte findes på internettet på europa.eu/teachers-corner/index_da.htm bookshop.europa.eu Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskriptet er færdiggjort i maj 2013 Tekst: Eckart D. Stratenschulte, Europäische Akademie Berlin Publikationen Europa. Das Wissensmagazin für Jugendliche (Europa. Vidensmagasinet for unge) er oprindeligt udgivet af aktion europa (den tyske forbundsregering, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen) i Tyskland. Publikationen blev revideret og opdateret af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Det oprindelige layout er udarbejdet af Zeitbild Verlag und Agentur für Kommunikation, Berlin/MetaDesign AG, Berlin. Billedserien med de unge, Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette, er også udarbejdet af Zeitbild. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 ISBN: doi: / s. (21 29,7 cm) Den Europæiske Union, 2013 Eftertryk tilladt. Fotos må kun anvendes eller kopieres efter tilladelse fra ophavsretsindehaverne.

3 Europa Vidensmagasinet for unge Indhold 1. Europa i dagligdagen 4 Hej! Vi kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin og guider jer igennem magasinet. 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 16 EU bliver ofte sammenlignet med en stat, men er opbygget på en helt anden måde. 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Nogle siger, at EU ikke gør nok, andre siger, den blander sig i alt. Men hvad er mon rigtigt? 5. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 34 Den Europæiske Union blev grundlagt af seks lande, men har fra begyndelsen været bestemt for hele Europa og er dermed åben for flere medlemmer. 6. Europa i verden 40 Vi europæere er ikke alene i verden. Vi udgør ikke engang et flertal af verdens befolkning, langtfra. 7. Europas fremtid 46 Hvordan kommer det til at gå? EU's opgaver i det 21. århundrede. Indhold 3

4 Europa i dagligdagen»hej! Vi hedder Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette og kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin, en enhedsskole med tysk-polske Europa-klasser. I kommer til at møde os igen i dette magasin sammen med et par vigtige oplysninger. Mange steder finder I interessante opgaver og små quiz- og diskussionsidéer. I vil opdage, at det også kan være sjovt at lære!«4 Europa i dagligdagen

5 Europa ligger et andet sted. Denne sætning er naturligvis meningsløs, for som EU-borgere hører vi hjemme i Europa. Vi er altså midt i det hele. Men for mange mennesker er Europa alligevel langt væk, frem for alt Den Europæiske Union, altså sammenslutningen af europæiske lande, som ønsker at forme deres fremtid sammen. Målet for dette kapitel er at gøre jer en smule fortrolige med Den Europæiske Union. I vil hurtigt se, at Europa det er jo os! Opgave Hvor langt væk ligger»bruxelles«? Vi hører dagligt om Den Europæiske Union i nyhederne eller læser om den i aviserne. Det til trods er der mange, som slet ikke interesserer sig for EU. Hvad skyldes det efter jeres mening? Corbis EU er ikke vigtig for vores liv. EU er alt for kompliceret. Medierne beretter ikke nok om EU. Alle spørgsmål af betydning bliver afgjort i medlemsstaterne og ikke i Bruxelles eller Strasbourg, så det er tilstrækkeligt at beskæftige sig med indenrigspolitikken. Politik er generelt kedelig. Opgave Og hvad mener du om det personligt? Jeg interesserer mig for Den Europæiske Union: rigtig meget temmelig meget gennemsnitligt lidt meget lidt slet ikke fordi Lille EuropaQuiz Hvor mange medlemmer har Den Europæiske Union? Hvordan vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet? Slet ikke. De udnævnes af det til enhver tid siddende statsoverhoved på forslag fra regeringschefen. Ved parlamentsvalget i den enkelte medlemsstat, da EU-repræsentanterne samtidig er medlemmer af de enkelte nationale parlamenter. De udstationeres af de nationale parlamenter i Europa-Parlamentet. Ved almindelige og hemmelige valg, nøjagtig som parlamentsmedlemmerne i de enkelte lande. Hvor mange EU-lande har den fælles valuta, euroen? alle EU-lande de seks grundlæggerlande 13 lande 17 lande I 2013 bruger EU omkring 133 mia. euro. Hvor meget mener du, dette udgør i procent af EU-landenes økonomiske resultater, bruttonationalproduktet (BNP): 80,9 % 50,2 % 15,3 % 0,99 % EU-Domstolen overvåger, at europæisk ret overholdes. Hvor har Domstolen sit sæde? i Lissabon i Bruxelles i Strasbourg i Luxembourg Europa i dagligdagen 5

6 Opgave Hvilken indflydelse har EU på vores tilværelse? 10 eksempler Vores liv Den europæiske indenrigshandel bliver stadig mere udbygget. Ud over de store koncerner gavner det også i stigende grad de små og mellemstore virksomheder. Det bidrager alt sammen til at sikre arbejdspladser. Sammenhængen med EU Gennem oprettelsen af det indre marked i Europa med 500 millioner mennesker er handelen mellem EU-landene steget fra 800 mia. euro i 1992 til 2,54 bio. euro i meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Det er blevet betydeligt billigere at tale i telefon i de seneste år. EU har liberaliseret telekommunikationsmarkedet, dvs. de nationale monopoler er sprængt, og konkurrence er tilladt. Hvor konkurrencen ikke fungerer i tilstrækkelig grad, griber EU direkte ind. Udlandstelefonsamtaler med mobiltelefonen er blevet billigere på foranledning af Europa- Parlamentet og Europa-Kommissionen. Det er i de senere år blevet meget billigere at flyve, så også unge og familier med børn nu nemmere kan få råd til flyture. EU har også her afskaffet de nationale monopoler og tilladt konkurrence. Nu kan man også flyve med et britisk selskab fra Ungarn til Frankrig. Desuden er passagerernes rettigheder blevet styrket. Hvis man ikke kommer med sit fly på grund af overbookning eller ikke når en aftale på grund af en stor forsinkelse, får man kompensation. Køb i forbindelse med såkaldt»dørsalg«, hvor man bliver prakket et leksikon eller en støvsuger på, kan ophæves, så den overrumplede ikke lider tab. Det gælder også, hvis man på gaden underskriver et tidsskriftabonnement eller en anden kontrakt. EU har med et direktiv sat en stopper for sådanne forretninger i hele Europa. Nu kan enhver tænke over det én gang til efter en sådan forretning også selv om man allerede har underskrevet. Garantiperioden for forbrugsgoder som f.eks. elektroniske apparater er nu to år. Dvs. hvis mobiltelefonen går i stykker efter et år, bliver den repareret gratis eller ombyttet. Via EU-bestemmelser er der skabt ensartede frister. Garantien gælder i hele Europa. Det er altså ligegyldigt, i hvilket EU-land kunden har købt genstanden. 6 Europa i dagligdagen

7 Vores liv Miljøforurening kender ingen grænser. Vi skal alle trække vejret. Derfor er ren luft af særlig betydning. I de senere år er vores indåndingsluft blevet bedre. Sammenhængen med EU EU har på europæisk plan indført forpligtende standarder for kvaliteten af indåndingsluften, og medlemsstaterne skal gennemføre disse standarder via konkrete tiltag. meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Vand er til at vaske sig i og vaske med. Men ikke kun dét: Frem for alt drikker vi det også. Her er kvaliteten afgørende. Lever man i EU, kan man uden betænkning lukke op for vandhanen og fylde sit glas. I 10 år har der været EU-standarder for drikkevand, som alle medlemsstater skal overholde. Det er i dag meget enkelt at rejse i Europa. Der er ikke længere grænsekontroller mellem de fleste europæiske lande. EU har med Schengenaftalen overflødiggjort grænsekontrollerne mellem landene. Rejser fra Nordkap til Sicilien uden én eneste grænsekontrol, det er EU i praksis. Kun Storbritannien og Irland udgør en undtagelse. Også Bulgarien, Kroatien, Rumænien og Cypern er endnu ikke med i samarbejdet. I mange lande i Europa kan EU-borgere arbejde nøjagtigt som hjemme. Enhver kan overveje, hvor han/hun synes bedst om at være, eller hvor han/hun kan finde arbejde. EU har inden for det indre marked skabt fri bevægelighed. En person fra Wien har samme mulighed for at arbejde i Bruxelles eller Rom, London eller Warszawa som i Linz eller Innsbruck. Desværre kan man også blive syg på sin ferie eller blive udsat for en ulykke. I sådanne tilfælde er det godt, hvis man kan få lægebehandling uden problemer og uden at skulle betale for den, hvilket er tilfældet i mange europæiske lande. EU-landene stiller gensidigt deres sygesikringssystemer til rådighed. Man behøver blot at fremvise det europæiske sygesikringskort eller en tilsvarende formular så kan man koncentrere sig om at blive rask i stedet for at bøvle med et bureaukrati, hvis sprog man måske ikke engang taler. Opgave Hvilke svar har dine klassekammerater fundet frem til? Analyser resultatet, og diskuter bedømmelserne. Opgave EU hjemme hos os Tænk på din og din families dagligdag. Hvor dukker EU op her? Find eksempler. Tænk på fødevarer og penge, på skole, studium og rejser, indkøb og arbejde. Europa i dagligdagen 7

8 Uddannelse og studier i et andet EU-land Det er i øvrigt ikke kun arbejdstagere, der benytter sig af den frie bevægelighed, det gør også turister, pensionister, studerende og unge under uddannelse. For studerende bliver mobiliteten fremmet gennem EU-programmet»Erasmus«, hvorigennem studerende tilbydes økonomisk og organisatorisk støtte til et udlandsophold ved et europæisk venskabsuniversitet. Ved hjælp af et europæisk pointsystem sikres det, at resultaterne i udlandet også tælles med i studiet derhjemme. Man»mister«derfor ikke semestre i udlandet. Også for unge under uddannelse er der et særligt EU-program,»Leonardo da Vinci«, hvorigennem uddannelse hen over de europæiske grænser fremmes med penge og organisatorisk støtte. Omkring unge EU-borgere gør brug heraf hvert år og gennemfører en del af deres læretid i et andet land. I programmet samarbejdes der med virksomheder og institutioner. Derigennem etableres projekter, som unge mennesker (unge under uddannelse, unge arbejdstagere, men også unge arbejdsløse) kan søge om at deltage i. I starten koster det måske lidt overvindelse at give sig i kast med et sådant projekt i et andet land. Men de erfaringer, de unge gør sig, er meget positive. Alice:»Alt i alt tilbragte omkring 2,5 millioner studerende og undervisere mellem 1987 og 2012 et eller to semestre i et EU-udland inden for Erasmusprogrammet. I 28 EU-lande og 5 andre lande findes der over universiteter, som har deltaget i det akademiske samarbejde.«opgave Kunne du tænke dig selv at tilbringe en del af din uddannelse eller et studieår eller endda hele studietiden i udlandet? Lav en liste med argumenter for og imod. Hvilken side vejer tungest? Argumenter for en del af uddannelsen i udlandet: Argumenter mod en del af uddannelsen i udlandet: Sammenlign jeres resultater, og tal om dem. 8 Europa i dagligdagen

9 Opgave Europæiske symboler Kender du de viste symboler og ting? Hvor kan man finde dem? Overvej, hvad de har at gøre med Europa og med vores liv. Europa i dagligdagen Vi lagde ud med at spørge, længere. Men det var an- have et fælles og ensartet trækker vi alle vejret, vi hvorfor Europa for mange derledes for slet ikke så marked, hvor enhver kan drikker og bruger vand, og vi mennesker synes at være så længe siden. Dengang var handle og producere, uanset spiser det korn, der vokser langt væk. Det kan der hos forskellige mennesker være forskellige grunde til. Ser man nærmere på det, kan det ganske vist hurtigt fastslås, at Europa, nærmere bestemt Den Europæiske Union, i virkeligheden er ganske tæt på. Den bestemmer vores liv på mange områder. Det begynder allerede ved pengene: Euroen er en fællesskabsvaluta, som ganske vist ikke er indført af alle lande, men dog af mere end halvdelen af dem. Når vi holder ferie i f.eks. Frankrig, Spanien eller Østrig kan vi betale med vores fælles penge. Men også der, hvor euroen ikke er landets egen valuta, tages der gerne imod den som den stærke valuta, den er i verden. Med euroen er vi velkomne i hele verden. At man i dag bare kan rejse, hvorhen man vil i EU, er for der paskontroller og køer ved grænserne, og toldvæsenet kiggede nøje efter, hvad vi havde medbragt af indkøb fra ferien. Det er blevet meget billigere at flyve. Også det har noget at gøre med EU, som har ophævet de nationale monopoler. Dvs. at der ikke længere er et nationalt flyselskab pr. land, som alene beflyver ruterne og kan opkræve høje priser, nu kan ethvert flyselskab inden for EU flyve, hvor det vil. Således kan man i dag f.eks. booke et fly fra Danmark til Spanien med et irsk flyselskab. At det er sikkert at flyve i EU skyldes også, at Den Europæiske Union har fastlagt fælles sikkerhedsstandarder for alle medlemsstater og ikke lader»skrotmaskiner«komme ind i vores luftrum. Mange af disse reguleringer hvor eller hvordan, skal der være fælles regler. Også politimyndighederne i EU arbejder tæt sammen, og en særlig institution, Europol, koordinerer informationerne. Det er ikke superbetjente, som drøner igennem Europa med pistoler i hænderne, men nationale politifolk, der samler informationer om kriminelle og kriminalitet og stiller dem til rådighed for politimyndighederne i hele EU. Det drejer sig her altid om alvorlig kriminalitet. Europol bekymrer sig ikke om parkeringssyndere, men om menneskehandlere og narkosmuglere, møntfalsknere og seksualforbrydere, bilsvindlere og internetbedragere, som gerne vil udnytte de åbne grænser til deres lyssky forretninger. Miljøforurening stopper ikke ved grænseskiltene. Derfor kan faren for vores miljø kun tackles i fællesskab. på markerne. Via fælles standarder garanteres den europæiske miljøbeskyttelse, at ét land i EU ikke kan skaffe sig økonomiske fordele i forhold til de andre lande ved at undlade at opfylde miljøtekniske specifikationer for således at kunne producere billigere varer. Forpligtelsen til fairness på det indre marked i Europa sikrer arbejdspladser, fordi den forhindrer illoyal konkurrence. Mange mennesker afviser genmanipulerede fødevarer. Men hvordan kan man se, om ens cornflakes er lavet af genmanipuleret majs? EU har forpligtet alle fødevareproducenter til at foretage mærkning. Hvis der er tale om genmanipulation, skal det stå på emballagen. Man kunne komme med mange flere eksempler. Men det står allerede klart, at Europa det er os alle, mange så selvfølgeligt, at er indført takket være det Det vedrører os umiddel- og Europa vedkommer os de end ikke bemærker det indre marked. Hvis man vil bart, for til syvende og sidst alle. Europa i dagligdagen 9

10 2Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

11 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. Hvilke lande danner tilsammen Den Europæiske Union, og hvorfor har de sluttet sig sammen? Opgave Hvem er med? Her er en liste over lande. De ligger alle i Europa, men de er ikke alle med i Den Europæiske Union. Find ud af, hvem der er EU-medlem, og skriv dem ind i den efterfølgende liste, ordnet efter tiltrædelsesdato. Albanien, Andorra, Belgien, Bulgarien, Bosnien- Hercegovina, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Sverige, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig. Medlemsstater i EU: Land Tiltrædelsesår Indbyggertal Hovedstad Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/ Opgave Hvad ved I mere om landene eller hvad kan I finde ud af om dem? Saml oplysningerne i grupper, og anfør dem systematisk. Hvad ved I om mad, kultur og sprog i disse lande? Lav en kort profil af de lande, som I ved mere om eller har fundet ud af mere om. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 11

12 Lille EuropaQuiz: Imageglobe 1. Hvilken hovedstad er den mindste i EU, og hvor mange indbyggere har den? 2. I hvilken hovedstad i EU er der koldest, dvs. hvor er gennemsnitstemperaturen i januar lavest? 3. Hvilket bjerg er det højeste i Den Europæiske Union? 4. Hvilke have grænser Den Europæiske Union op til? 5. I hvilke EU-lande er der fungerende monarker, altså f.eks. en dronning? 6. Hvor mange officielle sprog findes der i Belgien? 7. Hvilket land er det folkerigeste i Den Europæiske Union? 8. Hvilket EU-land har det største areal? 9. Hvilken hovedstad i Den Europæiske Union ligger længst mod øst? Ekstra spørgsmål til eksperter: 10. Hvorfor har EU-flaget 12 stjerner og ikke én for hver medlemsstat? Hvorfor har Den Europæiske Union så mange officielle sprog? Da EU er en demokratisk organisation, skal den tale til såvel sine borgere som medlemsstaternes regeringer og forvaltninger, virksomheder og andre organisationer på deres eget sprog. Folk har ret til at vide, hvad der foretages i deres navn. De skal kunne deltage aktivt uden først at være nødt til at lære et fremmedsprog. Desuden udsteder Den Europæiske Union forskrifter, som gælder umiddelbart for alle mennesker i EU. For borgerne og naturligvis også for de nationale domstole skal disse forskrifter være tilgængelige på deres respektive modersmål, dvs. de skal foreligge på alle officielle sprog. Anvendelse af de officielle sprog bidrager til gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet i EU og dets organer. På denne hjemmeside er der en underholdende quiz om europæiske sprog: da.htm Opgave Taler du europæisk? Efter tiltrædelsen af det land, hvis hovedstad er Zagreb, har Den Europæiske Union 24 nationalsprog. Sammensæt dem igen af stavelserne herunder. fr bul da ty es fi gr en ir it kro let li mal ne pol por ru sve slo slo sp tj un ansk ga n sk ti nsk æ ge sk al at ti tau te der sk tu m nsk vak ve a ek ga rsk sk sk sk lsk ie isk sk isk sisk lan gi ænsk isk nsk nsk kisk rsk nsk dsk sisk 12 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

13 Økonomisk potentiale EU-landene er ikke lige store, og de er heller ikke lige rige. Der er lande, hvor folk gennemsnitligt har det rigtigt godt, og andre, hvor levestandarden er betydeligt lavere. Der melder sig naturligvis det spørgsmål, hvordan man egentligt kan måle det. Når alt kommer til alt, er der både velhavende og fattige mennesker i hvert land. Hvem skal man bruge som målestok, virksomhedsejeren eller hans chauffør, sekretæren eller chefl æ- gen? I de økonomiske statistikker har man løst dette problem ved i første omgang at måle et lands økonomiske potentiale. Det er summen af alle værdier, der i løbet af et år skabes i et land. Hver bil, der i et år er fremstillet i dette land, hver hårklipning, en frisør har foreta- get, hver liter mælk, en ko har givet, og som er blevet videresolgt, udtrykkes i penge og tælles sammen. Man kalder summen af disse værdier for bruttonationalproduktet (forkortet BNP). BNP siger dog ikke i sig selv meget om, hvor rigt et land er, for der er jo store og små lande. Derfor deles det på næste trin med antallet af mennesker, der bor i landet. På den måde kommer man frem til bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Men det bliver endnu mere kompliceret: Når man vil sammenligne lande, der økonomisk set har forskellig styrke, må man tage med i betragtning, at købekraften i de enkelte lande også er forskellig. Hvis man har prøvet at holde ferie i et andet land, kender man det. Så forekommer priserne pludselig meget højere eller omvendt ret lave sammenlignet med priserne hjemme. Mens et brød i ét land koster én euro, skal man i et andet land betale to eller tre euro for det. Derfor kigger forskerne ikke kun på, hvor mange penge menneskene i ét land har til rådighed pr. indbygger, men også på, hvor meget man kan købe for dem. Det er jo det afgørende, når det kommer til stykket. Det kaldes købekraftsparitet. Kun via købekraftspariteten kan man sammenligne lande. Når man så sammenligner EU-landenes økonomiske potentiale med hinanden på baggrund af købekraftspariteter (KKP), ser det således ud: Sådan går det for europæerne: (Bruttonationalprodukt pr. indbygger sammenlignet på baggrund af købekraftspariteter, 2011) Luxembourg Nederlandene Irland Østrig Sverige Danmark Tyskland Belgien Finland Storbritannien Frankrig Euroområdet (17 lande) Italien EU (28 lande) Spanien Cypern Malta Slovenien Den Tjekkiske Republik Grækenland Portugal Slovakiet Estland Litauen Ungarn Polen Kroatien Letland Rumænien Bulgarien Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Østrig eller Irland ligger altså 29 % højere end gennemsnittet i EU. BNP pr. indbygger i Italien ligger nøjagtig på gennemsnittet, og BNP pr. indbygger i Rumænien og Bulgarien ligger under halvdelen af gennemsnittet i EU. Forskellene i»leveniveau«vil bestå i lang tid fremover inden for EU. Men Den Europæiske Union har den ambition at mindske afstandene. Derfor modtager fattigere regioner i EU midler, som de kan bruge til at forbedre deres infrastruktur og dermed øge deres økonomiske muligheder. Man kalder dette for strukturpolitik. Til dette bruger EU rundt regnet halvdelen af sit samlede budget. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 13

14 Den Europæiske Union forenet i mangfoldighed Som I har set, består EU af helt forskellige lande. Det største, Tyskland, har næsten 82 millioner indbyggere, det mindste, Malta, lige netop Finland og Italien er medlemmer, såvel som Polen og Portugal. Hvis man kigger på det på et landkort, bliver det tydeligt, hvor mangfoldigt EU er. Der tales forskellige sprog, og der skrives med tre forskellige alfabeter. Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester. Også de historiske erfaringer er forskellige. Mange EU-lande har tidligere ført krig mod hinanden, gensidigt taget områder fra hinanden, og der er stadig en del fordomme. Hvordan kan det være, at de 28 lande alligevel har fundet sammen? Dette spørgsmål kan man kun besvare ved at se på historien. Efter den frygtelige Anden Verdenskrig, som blev igangsat lige godt 20 år efter Første Verdenskrig, sagde mange mennesker til sig selv, at noget sådant ikke måtte ske igen. Hos de tidligere krigsmodstandere Frankrig og Tyskland fødtes den idé aldrig mere at stå over for hinanden, men i stedet at knytte sig til hinanden, på en sådan måde at man samtidig kunne holde øje med hinanden. Førende politikere, der gik ind for dette koncept og også gjorde det til virkelighed, var den franske udenrigsminister Robert Schuman ( ) og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer ( ). Den første institution, som det nuværende EU er grundlagt på, var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i kraft i 1952, og som skulle forvalte kulforekomsterne i fællesskab. Kul spillede dengang den rolle, råolie og naturgas spiller i dag, det var den vigtigste energikilde. Mange var bange for, at det i Europa kunne komme til et nyt opgør om dette råstof. Fordelingen af kul og genopbygningen af sværindustrien blev følgelig underlagt en fælles myndighed, hvor medlemmerne af EKSF var repræsenteret. Det var dengang foruden Frankrig og Tyskland landene Belgien, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EKSF's princip var ganske enkelt: Hvert land må tale med hos hvert af de andre og er til gengæld parat til at acceptere, at der også gribes ind i dets egne handlinger. På den måde kunne ingen modarbejde andre eller endog opruste i hemmelighed; i stedet kunne man sammen genopbygge Europa. Samtidig kunne partnernes frygt for hinanden fjernes, og freden i Europa dermed sikres. Den første præsident for EKSF's Høje Myndighed blev franskmanden Jean Monnet ( ), der også tæller blandt de vigtige grundlæggere af den europæiske integration. Nogle år senere blev dette princip udvidet til hele økonomien, nærmere bestemt gennem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Dette blev grundlagt i 1957 med Romtraktaterne og trådte i kraft i Således blev fjendtlige modsætninger til samarbejde, og dette samarbejde var i udpræget grad vellykket. Det Europæiske Fællesskab skabte en enorm økonomisk fremgang. Intet under, at der i årenes løb er kommet stadig flere lande til. I 1973 kom Storbritannien, Irland og Danmark således ind i kredsen af det nuværende EU, i 1981 stødte Grækenland til, og i 1986 fulgte Spanien og Portugal. Efter afslutningen på øst-vestkonflikten var vejen banet for de neutrale lande Østrig, Sverige og Finland, som blev medlem i 1995, og også for de lande, der tidligere hørte til den forhenværende Sovjetunions lejr. I 2004 kom østudvidelsen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. Desuden kom Malta og Cypern med. I 2007 blev denne udvidelsesrunde videreført med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Den 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. EU-medlem. Også selv om der undertiden opstår ballade, og man skændes voldsomt, så er EU's grundprincipper altid uændrede: sikring af fred mellem medlemsstaterne, samarbejde til gensidig nytte og i stadig højere grad fælles optræden udadtil. EU betræder med sin indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa igennem mere end 50 år en vigtig vej, og dét belønnede Nobelpriskomitéen i 2012 med tildelingen af Nobels Fredspris til Den Europæiske Union. EU er dermed det første statsforbund i hele verden, som har fået tildelt denne ære. 14 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

15 Opgave EU's historie i billeder Sæt billederne om Den Europæiske Unions historie sammen med de tilhørende billedtekster. EU EU EU 1. Efter Anden Verdenskrig lå talrige byer i hele Europa i ruiner, her den tyske by Frankfurt am Main. 2. Symbolsk handling: Jean Monnet (th.), præsident for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Høje Myndighed, præsenterer den første»europæiske«stålblok og åbner dermed det fælles marked for stål i april marts 1957: Repræsentanterne for de seks grundlæggerlande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland underskriver i Rom de såkaldte Romtraktater til grundlæggelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). 4. Den 7. februar 1992 underskriver stats- og regeringscheferne Maastrichttraktaten, hvormed Den Økonomiske og Monetære Union blev grundlagt. 5. Amsterdamtraktaten fra 1997 besegler den trinvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, her retsakten med underskrifter og officielle stempler. 6. I begyndelsen af 2007 byder EU sine nye medlemmer Bulgarien og Rumænien velkommen med en stor transparent ved Europa-Kommissionens bygning i Bruxelles. 7. Den 10. december 2012 blev Nobels Fredspris overrakt til Den Europæiske Union i Oslo. Nobelpriskomitéen belønnede EU's årtier lange indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Imageglobe EU EU EU Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 15

16 3Hvordan fungerer Den Europæiske Union? EU De tre EU-formænd. Der står en formand i spidsen for hvert af de store organer i EU. Fra venstre mod højre: Herman Van Rompuy (Det Europæiske Råd), José Manuel Barroso (Europa-Kommissionen) og Martin Schulz (Europa-Parlamentet) 16 Institutioner

17 EU sammenlignes ofte med en stat. Man siger, at i EU er det sådan og sådan, men hos os er det anderledes, nemlig sådan og sådan. Det er nærliggende med den slags sammenligninger, men de skal anvendes forsigtigt. EU er nemlig ikke nogen stat, men en særlig sammenslutning af stater. Hvad det angår, adskiller den sig i sin opbygning også fra jeres eget land. Formålet med dette kapitel er at forklare EU's opbygning. Hvilke institutioner findes der, og hvad laver de? Hvilke beføjelser (kompetencer) har de? Fra venstre mod højre: Europa-Kommissionen i Bruxelles, Europa-Parlamentet i Strasbourg, EU-Domstolen i Luxembourg og Rådet for Den Europæiske Union i Bruxelles EU EU EU EU Hvem har magten i Europa? Den Europæiske Unions institutioner Hvem har egentlig magten i Europa? Det er klart, at der ikke er én person, der som»boss«bestemmer retningen. Men nogen må jo sige, hvad det drejer sig om. Hvem bestemmer de europæiske sager? Er det et udvalg eller et land eller hvem? Ved første øjekast virker det altid kedeligt, når man beskæftiger sig med institutioner men institutionerne er de steder, hvor der udøves magt. Den Europæiske Unions institutionelle opbygning klarlægger derfor også magtspørgsmålet, som rigtignok besvares lidt anderledes i EU end i den enkelte medlemsstat. Den Europæiske Union er en sammenslutning af lande og borgere. Det giver sig også udtryk i dens opbygning. Såvel landene (dvs. deres regeringer) som befolkningerne i disse lande er medbestemmende i de europæiske anliggender. Det foregår via Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. Rådet for Den Europæiske Union (ofte kaldet»ministerrådet«) repræsenterer EU-medlemsstaternes regeringer. Her sidder ministrene fra alle medlemsstaterne. Alt efter tema er det f.eks. uden- eller indenrigsministrene eller landbrugsministrene. Rådet er det ene af to beslutningsorganer. Her drøftes politikken, og her forberedes også de europæiske love, der hedder forordninger eller direktiver. Uden Rådet er der altså intet, som fungerer i Den Europæiske Union. Rådet træffer sine beslutninger enten enstemmigt eller via flertalsafgørelser. Ved flertalsafgørelser skal ca. 70 % stemme for (et såkaldt»kvalificeret flertal«). De store EU-lande har her flere stemmer end de små. Fra 2014 gælder så princippet om»dobbelt flertal«, hvilket vil sige, at forudsætningen for en afgørelse er et flertal af medlemsstater, som samtidig skal repræsentere et flertal af befolkningen. Formandskabet i Rådet skifter hvert halve år, og alle medlemmer er ligeberettigede hertil. I 2013 har Irland og Litauen formandskabet, i 2014 Grækenland og Italien, og i 2015 Letland og Luxembourg. Institutioner 17

18 Janette:»Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og vedtager de»europæiske love«(direktiver og forordninger).«alice:»revisionsretten kontrollerer EU-budgettet.«Patricia:»Ministerrådet repræsenterer regeringerne i EU-medlemslandene og vedtager de»europæiske love«.«den europæiske politik fastlægges grundlæggende af Det Europæiske Råd. Her sidder stats- og regeringscheferne i EU, som mødes regelmæssigt, men mindst hver tredje måned. Formandskabet har den formand, der vælges hertil af Det Europæiske Råd, altid for 2½ år. Den tidligere belgiske ministerpræsident Herman Van Rompuy har beklædt denne post siden I langt de fleste tilfælde kan Rådet dog ikke træffe beslutning alene. Det skal ske sammen med Europa-Parlamentet, som repræsenterer borgerne i EUlandene og vælges direkte af disse. Parlamentet omfatter i øjeblikket og indtil udgangen af sin valgperiode 766 repræsentanter fra alle medlemsstaterne. Med nyvalget til Europa-Parlamentet i 2014 bliver antallet af pladser fastlagt til 751 i overensstemmelse med Lissabontraktaten. De store medlemsstater stiller med flere parlamentsmedlemmer end de små. Parlamentet kan ikke alene træffe beslutninger med lovgivende virkning for EU, men almindeligvis skal det bifalde en beslutning truffet af Rådet for Den Europæiske Union, før denne kan få effekt. Man kalder dette»fælles beslutningsprocedure«. Parlamentet skal også bekræfte Europa-Kommissionen ved valg og kan afskedige den efter afstemning. Desuden træffer det beslutning om Den Europæiske Unions budget. Uden Europa-Parlamentet og dermed borgernes direkte repræsentation kan der altså kun besluttes lidt i Europa. En anden vigtig institution i EU er Europa-Kommissionen. I kommissærkollegiet er der ét medlem pr. land, som i Kommissionen ikke varetager deres oprindelseslands standpunkter, men derimod de fælles interesser i Den Europæiske Union. Hvert kommissionsmedlem har ansvaret for sit eget fagområde (ligesom en minister). Europa-Kommissionen holder øje med, at medlemsstaterne overholder de fælles regler. Man kalder den derfor for»de europæiske traktaters vogter«. Kommissionen forvalter EU efter Rådets og Parlamentets bestemmelser. Det er en særegenhed ved det europæiske system, at Rådet og Parlamentet kun kan beslutte ting på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne eneret til at stille forslag giver Europa-Kommissionen indflydelse på beslutningerne, fordi den laver forlæggene. Dermed sikres det, at det fra begyndelsen af er de fælles interesser i Den Europæiske Union, der tilgodeses. Rådet og Parlamentet kan derefter naturligvis afvige fra forslaget. Der er imidlertid megen fælles ret, som EU-landene har indført. Forståeligt nok strides man også om udlægningen af disse love. Desuden sker det den ene gang efter den anden, at enkelte lande ikke overholder bestemte regulativer. Derfor har alle implicerede Jello:»Den Europæiske Centralbank overvåger, at euroen forbliver stabil.«motian:»europa-kommissionen forvalter Den Europæiske Union og fremsætter forslag til»europæiske love«.«18 Institutioner

19 mulighed for at indanke sager for EU- Domstolen. I denne er der én dommer pr. medlemsstat, som dog dømmer uafhængigt og på grundlag af europæisk ret. Domstolen kan ophæve regulativer, hvis de strider mod europæisk ret, og idømme lande bøder, hvis de ikke overholder lov og ret. Alle ved, at penge er vigtige. Men man er ikke kun nødt til at have dem, de skal også beholde deres værdi. Det overvåger Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er eurolandenes seddelbank. Den er sammensat af repræsentanter for de lande, der har indført euroen. ECB regulerer pengecirkulationen og fastlægger diskontoen. Den Europæiske Unions budget er i 2013 på rundt regnet 133 mia. euro. Hvor der gives mange penge ud, skal det også kontrolleres, at det sker retmæssigt. Denne opgave ligger hos Revisionsretten, som holder nøje øje med, om EU's penge bliver anvendt fornuftigt og efter forskrifterne. Den sørger således for en effektiv finansforvaltning. Hver medlemsstat har en repræsentant. Opgave Hvem gør hvad i EU? Det var en masse viden om institutionerne, men man er jo nødt til at vide, hvem der er ansvarlig for hvad i EU. Lav nu testen, og se, om du har læst teksten opmærksomt. Sæt kryds i boksen ud for den institution, beskrivelsen passer på. Beskrivelse Det Europæiske Råd Den Europæiske Centralbank Rådet for Den Europæiske Union Europa- Parlamentet Europa- Kommissionen EU- Domstolen Revisionsretten Fremlægger forslag til EU-lovgivning Består af en repræsentant for hver medlemsstat Fastlægger basisrenten Kontrollerer EU's udgifter Vælges af befolkningen Vedtager EU's love (forordninger og direktiver) Udnævner formanden for Europa-Kommissionen Administrerer EU-midler Repræsenterer borgernes interesser Repræsenterer medlemsstaternes hhv. deres regeringers interesser Træffer afgørelse om fortolkning af EU's love Fastlægger de politiske retningslinjer Institutioner 19

20 Opgave Den Europæiske Unions organer Sammenfat her igen de forskellige institutioners kompetencer i en grafik. Vi har allerede hjulpet dig en smule. Du skal blot forbinde begreberne med de rigtige bokse: Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen EU-Domstolen Revisionsretten Den Europæiske Centralbank Det Europæiske Råd Ministerrådet Består af stats- og regeringscheferne Fastlægger mål og prioriteter, behandler uoverensstemmelser i Rådet for Den Europæiske Union Fremlægger forslag Administration af Den Europæiske Union Træffer afgørelser, vedtager direktiver og forordninger (dvs. love) Repræsenterer regeringerne Repræsenterer EU-borgerne Retspraksis Valutakontrol Indtægts-/udgiftskontrol De europæiske traktater Den Europæiske Union hviler i retlig henseende på traktater, som medlemsstaterne har indgået med hinanden, og som er godkendt af de nationale parlamenter eller ved folkeafstemninger. I traktaterne reguleres det, hvordan beslutninger skal træffes, hvilken institution der har hvilke beføjelser, og på hvilke områder EU-medlemsstaterne agerer i fællesskab. EU's videreudvikling foregår igen på grundlag af traktater. Af de forskellige traktater kan man se, hvordan Den Europæiske Union har ændret sig. Det aktuelle grundlag er Lissabontraktaten, som blev underskrevet i 2007 i den portugisiske hovedstad af samme navn. Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, efter at alle medlemsstater havde tilsluttet sig den. 20 Institutioner

21 Diskussion Og nu tilbage til udgangsspørgsmålet igen: Hvem har magten i Europa? Diskuter det med hinanden igen. Borgernes indflydelse Borgerne i EU-medlemsstaterne har altså indflydelse på EU-politikken i to omgange. For det første når de vælger deres nationale parlament, hvorfra regeringen dannes. Denne repræsenteres så i Rådet for Den Europæiske Union. (Når»cheferne«, altså stats- og regeringscheferne mødes, kaldes det»det Europæiske Råd«.) For det andet har borgerne indflydelse på politikken i Europa, når de vælger Europa-Parlamentet. Men også den enkelte borger kan blive hørt, hvis han/hun føler sig uretfærdigt behandlet eller vil afhjælpe en fejl eller mangel på europæisk plan. Der findes nemlig Den Europæiske Ombudsmand, også kaldet Ombudsmanden. Enhver EUborger kan klage til Ombudsmanden, også pr. e-post. Hvem kan man klage over til ham, hvor kan han hjælpe, og hvor ikke? Alt dette kan man læse om på Ombudsmandens hjemmeside: home.faces Andre muligheder for at få indflydelse Siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har det europæiske borgerinitiativ været muligt. 1 millioner mennesker, dvs. kun 0,2 % af befolkningen, fra mindst en fjerdedel af EUlandene (dvs. syv lande), kan opfordre Europa-Kommissionen til at behandle et emne og foreslå en retsakt. Det er naturligvis en forudsætning, at emnet hører ind under EU's beføjelser. EU Herudover kan man imidlertid også udøve pres via demonstrationer, der retter sig mod EUinstitutioner. Landmænd, fagforbund eller miljøorganisationer alle fremfører de deres anliggender. Desuden råder Europa-Parlamentet over et Udvalg for Andragender. Opgave Find ud af mere om det europæiske borgerinitiativ. Det europæiske borgerinitiativ giver jer mulighed for at få umiddelbar indflydelse på, hvad Den Europæiske Union beskæftiger sig med. Hvilke initiativer ville I gerne sætte i gang, og hvordan ville I gribe det an? I kan læse om fremgangsmåden såvel som om igangværende initiativer på denne hjemmeside: Institutioner 21

22 Opgave Hvad er et andragende? Find ud af, hvad et andragende er, og hvem der kan henvende sig til Parlamentet. Her findes der yderligere oplysninger: Findes der også et udvalg for andragender i jeres parlament? Undersøg dette. Opgave Vores parlamentsmedlemmer i Strasbourg og Bruxelles Medlemmerne i Europa-Parlamentet slutter sig sammen i politiske grupper, som de respektive parlamentsmedlemmer inden for en politisk retning tilhører. Der er ikke parlamentsmedlemmer fra alle lande i alle politiske grupper. Undersøg, hvilke partier fra jeres land der havde succes ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og altså er repræsenteret med medlemmer i Parlamentet. Find derefter ud af, i hvilke politiske grupper i Europa-Parlamentet de er repræsenteret. Hvilket parti er repræsenteret i hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet? Det kan I f.eks. hurtigt finde ud af på internettet: Politiske grupper i Europa-Parlamentet Hvor mange medlemmer har denne politiske gruppe? Denne politiske gruppe omfatter parlamentsmedlemmer fra følgende parti fra mit land: PPE Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) S&D Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ALDE Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa Verts/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ECR De Europæiske Konservative og Reformister EFD Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre NI Løsgængere 22 Institutioner

23 Opgave Find ud af, hvem der fra jeres land eller jeres region er medlem af Europa-Parlamentet. Hvilket parti repræsenterer disse medlemmer af Europa-Parlamentet? Lille EuropaQuiz Hvem er i øjeblikket formand for Europa-Parlamentet? Og hvem er de andre herrer på billederne? Herman Van Rompuy (Belgien) EU EU Formand for Europa-Parlamentet José Manuel Barroso (Portugal) 1 2 Formand for Det Europæiske Råd Martin Schulz (Tyskland) EU EU Fransk udenrigsminister og en af grundlæggerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) Robert Schuman (Frankrig) 3 4 Formand for Europa-Kommissionen Sådan fungerer EU Det er tydeliggjort, at Den Europæiske Union ikke er nogen stat som f.eks. Litauen eller Nederlandene, men er mere end en løs sammenslutning af europæiske lande. For at udtrykke dens særegenhed, betegner juristerne ofte EU's organisation som en»sui generis«- organisation. Det er latin og betyder»af egen art«. Medlemsstaterne i EU forbliver ganske vist suveræne og uafhængige, men på bestemte områder samler de deres beføjelser for derved bedre at kunne håndtere udfordringer. Til det formål har EU oprettet sine egne institutioner og overdraget disse beføjelser til dem. Det betyder i praksis, at beslutninger om bestemte spørgsmål af fælles interesse kan træffes demokratisk på europæisk plan. Derfor er EU ikke nogen forbundsstat, som eksempelvis USA er det, men alligevel mere end en løs sammenslutning, til forskel fra f.eks. De Forenede Nationer. I EU bliver beslutningerne truffet i et samarbejde mellem de nationale regeringer, der samles i Det Europæiske Råd, og Europa-Parlamentet, der er valgt af folket. Der er også undtagelser, hvor det alene er Rådet, som træffer beslutninger. Det gælder frem for alt udenrigspolitikken. Europa-Kommissionen leder EU's forretninger og ser til, at alle overholder de europæiske traktater. Gør de ikke det, bliver de indklaget for EU-Domstolen og i givet fald af denne dømt til at ændre deres adfærd. Revisionsretten overvåger, at de europæiske institutioner forvalter finanserne forskriftsmæssigt. Hver enkelt af os kan klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis man føler sig dårligt behandlet af en europæisk institution. Institutioner 23

24 4Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 24 Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?

25 Mange mennesker siger, at Den Europæiske Union ikke gør nok, andre siger, at den blander sig i alting. Er begge dele ikke forkert? Men hvad er så rigtigt? Hvad gør EU helt præcis? EU er aktiv på mange politikområder, f.eks. inden for økonomisk politik, forbrugerbeskyttelse, udenrigspolitik, miljøbeskyttelse og indenrigs- og justitspolitik og inden for mange andre områder. I det følgende beskrives eksempler på nogle politiske delområder. Således får I en idé om, hvad man beskæftiger sig med i Bruxelles og i EU-medlemsstaternes hovedstæder. Det indre marked Hjertet i den økonomiske politik og socialpolitikken er det indre marked. Det er et fælles, økonomisk samarbejdsområde, der sikrer de såkaldte fire friheder, nemlig: fri bevægelighed for personer fri bevægelighed for varer fri bevægelighed for tjenesteydelser fri bevægelighed for kapital. Imageglobe Friheder i det europæiske indre marked Den frie bevægelighed for personer vedrører os på mange måder. Uanset om vi tager til et andet EU-land for at holde ferie eller arbejde der eller for at slå os ned der uafhængigt af en arbejdsplads, har vi ret til det, og når vi kommer tilbage fra udlandet, kan vi roligt tage vores indkøb med ligesom vi kan købe ind i et andet land via internettet. Det garanterer den frie bevægelighed for varer. Men ikke kun varer kan man tilbyde og benytte sig af på tværs af grænserne, det gælder også tjenesteydelser, og det står den frie bevægelighed for tjenesteydelser for. Den, der hellere vil anbringe sine penge i et andet EU-land end sit eget, har også frihed hertil i kraft af den frie bevægelighed for kapital. Grænsekontrollernes ophør Hvis du rejser fra Nordkap til Sicilien, kan du roligt lade dit pas blive hjemme. Der findes ikke længere grænsekontroller i EU ved de såkaldte indre grænser (altså f.eks. ved grænsen mellem Finland og Estland eller Slovakiet og Den Tjekkiske Republik). Denne rejsefrihed er reguleret i Schengenaftalen, som er en del af de europæiske traktater. Irland og Storbritannien er ikke med i Schengen, men det er til gengæld Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, som ikke engang er med i EU. For Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien gælder der stadig overgangsfrister, før de kan deltage. Schengenaftalen hedder sådan, fordi den blev indgået i byen Schengen i Luxembourg. Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 25

26 Lille EuropaQuiz Hvad betyder de fire friheder for dig konkret? Sæt eksemplerne rigtigt sammen med de fire områder i det indre marked, og marker det pågældende felt. Fri bevægelighed for personer Fri bevægelighed for varer Fri bevægelighed for tjenesteydelser Fri bevægelighed for kapital Jeg kan købe en bil i Danmark og tage den med toldfrit Jeg kan køre, hvorhen jeg vil i EU Jeg kan anbringe mine penge i en tysk bank Jeg kan studere i Ungarn Mine forældre kan få en portugisisk fliselægger til at renovere deres badeværelse Mine forældre kan sende mig penge til det sted, hvor jeg studerer i Spanien Jeg kan bestille varer fra Sverige via internettet Jeg kan bo som arkitekt på Malta og stå for bygning af huse i Italien Tallene viser en dato i formatet DDMMÅÅÅÅ. Find ud af hvilken og hvad skete der denne dag?.. /.. / Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?

27 EURO-pæiske penge Siden 1999 har der eksisteret en fælles europæisk valuta, som har været gældende i 17 lande i EU siden den 1. januar Letland vil formodentlig indføre euroen som valuta i januar 2014; dermed bliver det så 18 lande. Mere end 332 millioner EU-borgere, dvs. to tredjedele af den samlede EUbefolkning, har euroen som deres fælles valuta. På det indre marked kan arbejdstagerne bevæge sig frit, og varer, tjenesteydelser og kapital kan udveksles efter behag. Uden valutaskranker kan det indre markeds fordele for virksomheder og forbrugere, for arbejdstagere og selvstændige udnyttes endnu bedre. Det er enkelt at købe ind og sammenligne priser hen over de indre grænser i EU, når man regner i den samme valuta. Det er også interessant for mennesker, der ikke bor lige i nærheden af en grænse, netop i sammenhæng med den tiltagende onlinehandel. Den større gennemsigtighed i tilbuddene har en dæmpende effekt på priserne, hvilket er godt for alle, der køber ind. En anden fordel ved den fælles valuta er, at man, når man rejser i andre lande, ikke først behøver at veksle (og omregne) penge. Det sparer penge og tid. Men også virksomhederne har fordel af den fælles valuta, da de kun behøver at kalkulere og afregne i én valuta og ikke løber nogen risiko for valutaudsving. Bortfaldet af disse»transaktionsomkostninger«har en dæmpende effekt på priserne. Den fælles valuta har også medført lave rentesatser, hvilket er til gavn for såvel forbrugere som virksomheder. Så bliver der mere plads til investeringer, som igen medfører vækst. En stabil fællesskabsvaluta, som hviler på det stærke økonomiske samarbejdsområde i euroområdet, styrker Europas økonomiske position i verden. euroområdet, andre opfylder endnu ikke de strenge tilslutningskriterier. F. eks. må et land ikke have for stor gæld, hvis det vil tilslutte sig euroområdet. Inflationsraten må ikke være mere end 1,5 % højere end de tre laveste inflationsrater i eurolandene. Trods disse klare målsætninger røg euroområdet ind i en krise i Dette emne er meget kompliceret, men generelt kan man sige, at en stor del af problemerne er opstået, fordi eurolandene ikke har overholdt de målsætninger, de sammen har vedtaget, og fordi de har stiftet for stor gæld. EU har været og er stærkt beskæftiget med at afværge risiciene for den fælles valuta. Det gælder bl.a. garantier for de lande, der har problemer med genbelåning til en acceptabel rente på de internationale kapitalmarkeder. Eurolandene har derfor oprettet en»redningsfond«på 700 mia. euro (ESM = den europæiske stabilitetsmekanisme) for at sikre stabilitet. Samtidig har eurolandene gennem en finanspagt forpligtet sig til at nedbringe deres gæld. Med undtagelse af Den Tjekkiske Republik og Storbritannien har også de lande, der ikke er med i euroområdet, tilsluttet sig denne folkeretlige pagt. Ud over en nedbringelse af gælden er målet også alt i alt at styrke eurolandenes og EU's konkurrencedygtighed. En del af problemet med den fælles valuta bestod også i, at bankerne ikke var underlagt tilstrækkelig kontrol. EU har nu forstærket tilsynet med bankerne for at forhindre, at hele lande kommer ud i finansielle kriser på grund af bankernes spekulative adfærd. De seneste år har været svære for den fælles valuta, og krisestyringen har kostet store kraftanstrengelser. Men den har Selv om hele EU er et indre marked, er det kun en dog stor del, der har euroen som fælles valuta. Nogle lande ønsker i øjeblikket ikke at tilslutte sig EU-medlemsstater, der har euroen som valuta (status: 2013) EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta Letland vil formodentlig indføre euroen som valuta den 1. januar Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 27

28 også vist, at eurolandene er fast besluttet på at holde den fælles valuta stabil. Den europæiske økonomiske politik For at styrke og stimulere økonomien i Den Europæiske Union har Europa-Kommissionen udarbejdet strategien»europa 2020«for vækst og beskæftigelse. Heri stilles der bl.a. investeringer i uddannelse og forskning i udsigt, som skal bidrage til, at Europa også fremover hører til verdens mest innovative regioner. Målet er en styrkelse af økonomi og industri, som ikke kun skal være konkurrencedygtig, men som også skal belaste miljøet mindst muligt. Andre mål er oprettelse af arbejdspladser og bekæmpelse af fattigdom inden for EU. Da Den Europæiske Union opfatter sig som et værdifællesskab og føler sig forpligtet på principperne om lighed og solidaritet, er det vigtigt for den, at væksten kommer alle europæere til gode. Beslutningstagning i EU Normalt træffer alle medlemsstater i EU beslutninger i fællesskab. Men der er også anliggender, som i særlig grad vedrører de lande, der har euroen som fælles valuta. Deres ministre mødes regelmæssigt i eurogruppen og fastlægger, hvad der skal ske i det fælles valutaområde. Disse beslutninger har naturligvis også indvirkning på de andre lande i Den Europæiske Union, som ikke har eller endnu ikke har euroen som valuta, men som i det fælles indre marked er berørt deraf. Opgave Hvem skal træffe beslutninger om den fælles valuta? Der er forskellige opfattelser af eurogruppens beslutninger inden for Den Europæiske Union, f.eks. n»det er helt rigtigt, at eurolandene internt beslutter alting, så den fælles valutas sikkerhed og stabilitet sikres. Sådan er det, og sådan bør det forblive.«n»eurolandene skal ikke kun træffe beslutninger om de direkte valutaspørgsmål, men også om hele euroområdets økonomiske fremtid. De udgør EU's kernegruppe og bør selv træffe beslutninger i alle spørgsmål om den fælles euroøkonomi. Det gælder f.eks. skat, beskæftigelse og social sikkerhed. Sådan bør det også være, når beslutningerne har indvirkninger på de andre lande i Den Europæiske Union. Hvis de vil snakke med, kan de jo tilslutte sig euroområdet.«n»det kan ikke passe, at 17 lande alene træffer beslutninger for hele euroområdet. EU træffer også beslutninger om mange andre sager, der ikke vedrører alle, f.eks. når det handler om Østersøen eller Middelhavet. Alligevel holder alle afstemning derom. De fleste EU-lande ønsker også at tilslutte sig valutaunionen om nogle år. Så må de allerede nu kunne være med til at bestemme, hvordan den skal udvikle sig.«hvad mener I? Diskuter de forskellige holdninger i gruppen, og dan jeres egen mening, som I så skal diskutere med de andre grupper. I kan finde flere oplysninger om, hvordan euroområdet fungerer, på denne hjemmeside: 28 Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?

Europa. Et vidensmagasin for unge

Europa. Et vidensmagasin for unge Den Europæiske Union Europa. Et vidensmagasin for unge Denne brochure»europa. Et vidensmagasin for unge«med tilhørende lærerhæfte findes på internettet på: http://europa.eu/teachers corner/index_da.htm

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I. Traktat om en forfatning for Europa. Europæiske Union 2. Protokol om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Slutakten opregner bindende protokoller og ikke-bindende erklæringer Forfatningen Protokoller Nationale parlamenters rolle Nærhedsprincippet Domstolen Centralbanken Investeringsbanken Fastlæggelse af hjemsted

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK

EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK EUROPARÅDET MENNESKERETTIGHEDERNES VOGTER ET OVERBLIK Ikke-medlem af Europarådet (Hviderusland) MEDLEMSSTATER HOVEDSÆDE OG KONTORER BUDGET Albanien, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan, Belgien, Bosnien-Herzegovina,

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa.

Europas Hovedstæder. Rom. Estland. Tjekkiet. Stockholm. Italien. Wien. Tallinn. Letland. Polen. Moskva. Island. Tirane. Østrig. Warszawa. Estland Rom Tjekkiet Stockholm Italien Wien Tallinn Polen Moskva Island Tirane Østrig Warszawa Albanien Reykjavik Sverige Prag Rusland Materiale ID: VEN.581.1.1.da Albanien Tirane Moldova Rom Polen Valletta

Læs mere

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia.

Forbind de 6 lande med de 6 hovedstæder. Schweiz. Tallinn. Italien. Bern. Dublin. Irland. Estland. Rom. Cypern. Stockholm. Nicosia. Navn: Klasse: Schweiz Tallinn Italien Bern Irland Dublin Estland Rom Cypern Stockholm Sverige Nicosia Materiale ID: VEN.580.1.1.da Navn: Klasse: Estland Warszawa Tjekkiet Riga Italien Reykjavik Letland

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12

Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER CIG 1/12 1796 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Protokoll in dänischer Sprachfassung (Normativer Teil) 1 von 10 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Svarstatistik for Det europæiske private selskab

Svarstatistik for Det europæiske private selskab Svarstatistik for Det europæiske private selskab 09/10/2007-19/11/2007 Der er 517 svar ud af 517, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE Land DE - Tyskland 80 (15.5%) PL - Polen 51 (9.9%) DA - Danmark

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen

Europa. Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Europa Rapport om Den europæriske union Kathrine Kaihøj Sørensen Indholdsfortegnelse Forord Starten Traktaterne 5 1. Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (1952) 6 2. Romtraktaten

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 80. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 80 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2013 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12

KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER. Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 KONFERENCEN MELLEM REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER Bruxelles, den 14. maj 2012 (OR. en) CIG 1/12 Vedr.: Protokol om den irske befolknings betænkeligheder med hensyn til Lissabontraktaten

Læs mere

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit

Effektive løsninger. på dine problemer. i Europa. ec.europa.eu/solvit Effektive løsninger på dine problemer i Europa ec.europa.eu/solvit KEND DIN RET At bo, arbejde og studere i det EU-land, du vil, er en af dine grundlæggende rettigheder i EU. Virksomheder har desuden ret

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010

Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 Regler og instrukser for Juvenes Translatores 2010 INDLEDNING Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Oversættelse (DGT) afholder en oversættelseskonkurrence for skoler i EU. Konkurrencen omfatter:

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1

SLUTAKT. AF/CE/AL/da 1 SLUTAKT AF/CE/AL/da 1 AF/CE/AL/da 2 De befuldmægtigede for KONGERIGET BELGIEN DEN TJEKKISKE REPUBLIK KONGERIGET DANMARK FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND REPUBLIKKEN ESTLAND DEN HELLENSKE REPUBLIK KONGERIGET

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT.

196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT. 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte samt Erklärungen - Dänisch (Normativer Teil) 1 von 10 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 2 von 10 196 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 33 Schlussakte

Læs mere

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk

Slovakiet Tyskland Irland. Østrig Storbritannien Hviderusland. Bratislava Berlin Dublin. Wien London Minsk Slovakiet Tyskland Irland Østrig Storbritannien Hviderusland Bratislava Berlin Dublin Wien London Minsk Materiale ID: VEN.579.1.1.da Schweiz Italien Irland Estland Cypern Sverige Bern Rom Dublin Tallinn

Læs mere

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA

Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling EFTA Den Europæiske Union (EU) Historisk udvikling I dag er der i alt 27 lande medlem af EU, men i 1957 da EU blev skiftet, startede det med at der var seks medlems lande, Vesttyskland, Frankrig, Italien, Nederlandene,

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway

Internationale sponseringspolitikker. 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker 1. april 2015 Amway Internationale sponseringspolitikker Denne politik er gældende for alle europæiske markeder (Belgien, Bulgarien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig,

Læs mere

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM MANGFOLDIGHED PÅ ARBEJDSPLADSEN OG BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 14.06.2005-15.07.2005 803 svar Anfør virksomhedens hovedaktivitetssektor D - Fremstillingsvirksomhed 225 28,0% K - Fast ejendom,

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union Den Europæiske Union sådan startede det EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig, af mennesker som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet

Læs mere

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller

Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på varer af ædle metaller 1. INDLEDNING

Læs mere

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne

Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne IP/08/1276 Bruxelles, den 28. august 2008 Med nye roamingpriser bliver det igen billigere at ringe hjem, men (endnu) ikke at sms'e over grænserne Den 30. august bliver det billigere at ringe op og blive

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. 7.3.2007 PE 386.364v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 7.3.2007 PE 386.364v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til udtalelse Johannes Voggenhuber Vurdering af Euratom - 50 års

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 82 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. APRIL 2003 Det led, der henvises til i artikel 3, stk. 2, skal indsættes

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16.

Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN AF 16. 404 der Beilagen XXII. GP - Staatsvertrag - Anhänge Dänisch (Normativer Teil) 1 von 89 BILAG A Liste som omhandlet i aftalens artikel 3 DEL I RETSAKTER, SOM OMHANDLET I EØS-AFTALEN, DER ÆNDRES VED TILTRÆDELSESAKTEN

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET

23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 AFGØRELSER OG BESLUTNINGER RÅDET 23.6.2007 Den Europæiske Unions Tidende L 163/17 II (Retsakter vedtaget i henhold til traktaterne om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab/Euratom, hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk) AFGØRELSER

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg

Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg 18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt

Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Skatteudvalget, Europaudvalget 2004 SAU Alm.del Bilag 24, 2613 - RIA Bilag 4 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 15. oktober

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009

Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af omkostningskoder (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 September 2009 Betalingstjenesteloven (BTL) og brug af (OUR, SHA og BEN) fra 1. november 2009 1. Formålet med denne information Formålet med denne information er at oplyse kontohaverne i SKB/OBS om, hvilke

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.6.011 KOM(011) 35 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET anden rapport om frivillig

Læs mere

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre

Overførsel til udlandet. Opbygning af kontonumre Overførsel til udlandet Opbygning af kontonumre Andorra Ingen fælles kontostruktur ADXXBBBBBBBBCCCCCCCCCCCC landekoden AD Australien Ingen fælles kontostruktur AUNNNNNN N = BSB Code: Altid 6 cifre Belgien

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Verifikation af miljøteknologi (ETV)

Verifikation af miljøteknologi (ETV) Verifikation af miljøteknologi (ETV) 20/02/2008-21/03/2008 Der er 371 svar ud af 371, der opfylder dine kriterier 0. DELTAGELSE Land DE - Tyskland 63 (17%) NL - Nederlandene 44 (11.9%) CZ - Tjekkiet 30

Læs mere