Europa Vidensmagasinet for unge

Transkript

1 Europa Vidensmagasinet for unge Den Europæiske Union

2 Dette vidensmagasin med tilhørende lærerhæfte findes på internettet på europa.eu/teachers-corner/index_da.htm bookshop.europa.eu Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Publikationer 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskriptet er færdiggjort i maj 2013 Tekst: Eckart D. Stratenschulte, Europäische Akademie Berlin Publikationen Europa. Das Wissensmagazin für Jugendliche (Europa. Vidensmagasinet for unge) er oprindeligt udgivet af aktion europa (den tyske forbundsregering, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen) i Tyskland. Publikationen blev revideret og opdateret af Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Det oprindelige layout er udarbejdet af Zeitbild Verlag und Agentur für Kommunikation, Berlin/MetaDesign AG, Berlin. Billedserien med de unge, Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette, er også udarbejdet af Zeitbild. Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2013 ISBN: doi: / s. (21 29,7 cm) Den Europæiske Union, 2013 Eftertryk tilladt. Fotos må kun anvendes eller kopieres efter tilladelse fra ophavsretsindehaverne.

3 Europa Vidensmagasinet for unge Indhold 1. Europa i dagligdagen 4 Hej! Vi kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin og guider jer igennem magasinet. 2. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. 3. Hvordan fungerer Den Europæiske Union? 16 EU bliver ofte sammenlignet med en stat, men er opbygget på en helt anden måde. 4. Hvad beskæftiger EU sig egentlig med? 24 Nogle siger, at EU ikke gør nok, andre siger, den blander sig i alt. Men hvad er mon rigtigt? 5. Europa i bevægelse udvidelsen af Den Europæiske Union 34 Den Europæiske Union blev grundlagt af seks lande, men har fra begyndelsen været bestemt for hele Europa og er dermed åben for flere medlemmer. 6. Europa i verden 40 Vi europæere er ikke alene i verden. Vi udgør ikke engang et flertal af verdens befolkning, langtfra. 7. Europas fremtid 46 Hvordan kommer det til at gå? EU's opgaver i det 21. århundrede. Indhold 3

4 Europa i dagligdagen»hej! Vi hedder Alice, Jello, Patricia, Motian og Janette og kommer fra Robert-Jungk-Oberschule i Berlin, en enhedsskole med tysk-polske Europa-klasser. I kommer til at møde os igen i dette magasin sammen med et par vigtige oplysninger. Mange steder finder I interessante opgaver og små quiz- og diskussionsidéer. I vil opdage, at det også kan være sjovt at lære!«4 Europa i dagligdagen

5 Europa ligger et andet sted. Denne sætning er naturligvis meningsløs, for som EU-borgere hører vi hjemme i Europa. Vi er altså midt i det hele. Men for mange mennesker er Europa alligevel langt væk, frem for alt Den Europæiske Union, altså sammenslutningen af europæiske lande, som ønsker at forme deres fremtid sammen. Målet for dette kapitel er at gøre jer en smule fortrolige med Den Europæiske Union. I vil hurtigt se, at Europa det er jo os! Opgave Hvor langt væk ligger»bruxelles«? Vi hører dagligt om Den Europæiske Union i nyhederne eller læser om den i aviserne. Det til trods er der mange, som slet ikke interesserer sig for EU. Hvad skyldes det efter jeres mening? Corbis EU er ikke vigtig for vores liv. EU er alt for kompliceret. Medierne beretter ikke nok om EU. Alle spørgsmål af betydning bliver afgjort i medlemsstaterne og ikke i Bruxelles eller Strasbourg, så det er tilstrækkeligt at beskæftige sig med indenrigspolitikken. Politik er generelt kedelig. Opgave Og hvad mener du om det personligt? Jeg interesserer mig for Den Europæiske Union: rigtig meget temmelig meget gennemsnitligt lidt meget lidt slet ikke fordi Lille EuropaQuiz Hvor mange medlemmer har Den Europæiske Union? Hvordan vælges medlemmerne af Europa-Parlamentet? Slet ikke. De udnævnes af det til enhver tid siddende statsoverhoved på forslag fra regeringschefen. Ved parlamentsvalget i den enkelte medlemsstat, da EU-repræsentanterne samtidig er medlemmer af de enkelte nationale parlamenter. De udstationeres af de nationale parlamenter i Europa-Parlamentet. Ved almindelige og hemmelige valg, nøjagtig som parlamentsmedlemmerne i de enkelte lande. Hvor mange EU-lande har den fælles valuta, euroen? alle EU-lande de seks grundlæggerlande 13 lande 17 lande I 2013 bruger EU omkring 133 mia. euro. Hvor meget mener du, dette udgør i procent af EU-landenes økonomiske resultater, bruttonationalproduktet (BNP): 80,9 % 50,2 % 15,3 % 0,99 % EU-Domstolen overvåger, at europæisk ret overholdes. Hvor har Domstolen sit sæde? i Lissabon i Bruxelles i Strasbourg i Luxembourg Europa i dagligdagen 5

6 Opgave Hvilken indflydelse har EU på vores tilværelse? 10 eksempler Vores liv Den europæiske indenrigshandel bliver stadig mere udbygget. Ud over de store koncerner gavner det også i stigende grad de små og mellemstore virksomheder. Det bidrager alt sammen til at sikre arbejdspladser. Sammenhængen med EU Gennem oprettelsen af det indre marked i Europa med 500 millioner mennesker er handelen mellem EU-landene steget fra 800 mia. euro i 1992 til 2,54 bio. euro i meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Det er blevet betydeligt billigere at tale i telefon i de seneste år. EU har liberaliseret telekommunikationsmarkedet, dvs. de nationale monopoler er sprængt, og konkurrence er tilladt. Hvor konkurrencen ikke fungerer i tilstrækkelig grad, griber EU direkte ind. Udlandstelefonsamtaler med mobiltelefonen er blevet billigere på foranledning af Europa- Parlamentet og Europa-Kommissionen. Det er i de senere år blevet meget billigere at flyve, så også unge og familier med børn nu nemmere kan få råd til flyture. EU har også her afskaffet de nationale monopoler og tilladt konkurrence. Nu kan man også flyve med et britisk selskab fra Ungarn til Frankrig. Desuden er passagerernes rettigheder blevet styrket. Hvis man ikke kommer med sit fly på grund af overbookning eller ikke når en aftale på grund af en stor forsinkelse, får man kompensation. Køb i forbindelse med såkaldt»dørsalg«, hvor man bliver prakket et leksikon eller en støvsuger på, kan ophæves, så den overrumplede ikke lider tab. Det gælder også, hvis man på gaden underskriver et tidsskriftabonnement eller en anden kontrakt. EU har med et direktiv sat en stopper for sådanne forretninger i hele Europa. Nu kan enhver tænke over det én gang til efter en sådan forretning også selv om man allerede har underskrevet. Garantiperioden for forbrugsgoder som f.eks. elektroniske apparater er nu to år. Dvs. hvis mobiltelefonen går i stykker efter et år, bliver den repareret gratis eller ombyttet. Via EU-bestemmelser er der skabt ensartede frister. Garantien gælder i hele Europa. Det er altså ligegyldigt, i hvilket EU-land kunden har købt genstanden. 6 Europa i dagligdagen

7 Vores liv Miljøforurening kender ingen grænser. Vi skal alle trække vejret. Derfor er ren luft af særlig betydning. I de senere år er vores indåndingsluft blevet bedre. Sammenhængen med EU EU har på europæisk plan indført forpligtende standarder for kvaliteten af indåndingsluften, og medlemsstaterne skal gennemføre disse standarder via konkrete tiltag. meget vigtigt Det anser jeg for vigtigt ikke vigtigt Vand er til at vaske sig i og vaske med. Men ikke kun dét: Frem for alt drikker vi det også. Her er kvaliteten afgørende. Lever man i EU, kan man uden betænkning lukke op for vandhanen og fylde sit glas. I 10 år har der været EU-standarder for drikkevand, som alle medlemsstater skal overholde. Det er i dag meget enkelt at rejse i Europa. Der er ikke længere grænsekontroller mellem de fleste europæiske lande. EU har med Schengenaftalen overflødiggjort grænsekontrollerne mellem landene. Rejser fra Nordkap til Sicilien uden én eneste grænsekontrol, det er EU i praksis. Kun Storbritannien og Irland udgør en undtagelse. Også Bulgarien, Kroatien, Rumænien og Cypern er endnu ikke med i samarbejdet. I mange lande i Europa kan EU-borgere arbejde nøjagtigt som hjemme. Enhver kan overveje, hvor han/hun synes bedst om at være, eller hvor han/hun kan finde arbejde. EU har inden for det indre marked skabt fri bevægelighed. En person fra Wien har samme mulighed for at arbejde i Bruxelles eller Rom, London eller Warszawa som i Linz eller Innsbruck. Desværre kan man også blive syg på sin ferie eller blive udsat for en ulykke. I sådanne tilfælde er det godt, hvis man kan få lægebehandling uden problemer og uden at skulle betale for den, hvilket er tilfældet i mange europæiske lande. EU-landene stiller gensidigt deres sygesikringssystemer til rådighed. Man behøver blot at fremvise det europæiske sygesikringskort eller en tilsvarende formular så kan man koncentrere sig om at blive rask i stedet for at bøvle med et bureaukrati, hvis sprog man måske ikke engang taler. Opgave Hvilke svar har dine klassekammerater fundet frem til? Analyser resultatet, og diskuter bedømmelserne. Opgave EU hjemme hos os Tænk på din og din families dagligdag. Hvor dukker EU op her? Find eksempler. Tænk på fødevarer og penge, på skole, studium og rejser, indkøb og arbejde. Europa i dagligdagen 7

8 Uddannelse og studier i et andet EU-land Det er i øvrigt ikke kun arbejdstagere, der benytter sig af den frie bevægelighed, det gør også turister, pensionister, studerende og unge under uddannelse. For studerende bliver mobiliteten fremmet gennem EU-programmet»Erasmus«, hvorigennem studerende tilbydes økonomisk og organisatorisk støtte til et udlandsophold ved et europæisk venskabsuniversitet. Ved hjælp af et europæisk pointsystem sikres det, at resultaterne i udlandet også tælles med i studiet derhjemme. Man»mister«derfor ikke semestre i udlandet. Også for unge under uddannelse er der et særligt EU-program,»Leonardo da Vinci«, hvorigennem uddannelse hen over de europæiske grænser fremmes med penge og organisatorisk støtte. Omkring unge EU-borgere gør brug heraf hvert år og gennemfører en del af deres læretid i et andet land. I programmet samarbejdes der med virksomheder og institutioner. Derigennem etableres projekter, som unge mennesker (unge under uddannelse, unge arbejdstagere, men også unge arbejdsløse) kan søge om at deltage i. I starten koster det måske lidt overvindelse at give sig i kast med et sådant projekt i et andet land. Men de erfaringer, de unge gør sig, er meget positive. Alice:»Alt i alt tilbragte omkring 2,5 millioner studerende og undervisere mellem 1987 og 2012 et eller to semestre i et EU-udland inden for Erasmusprogrammet. I 28 EU-lande og 5 andre lande findes der over universiteter, som har deltaget i det akademiske samarbejde.«opgave Kunne du tænke dig selv at tilbringe en del af din uddannelse eller et studieår eller endda hele studietiden i udlandet? Lav en liste med argumenter for og imod. Hvilken side vejer tungest? Argumenter for en del af uddannelsen i udlandet: Argumenter mod en del af uddannelsen i udlandet: Sammenlign jeres resultater, og tal om dem. 8 Europa i dagligdagen

9 Opgave Europæiske symboler Kender du de viste symboler og ting? Hvor kan man finde dem? Overvej, hvad de har at gøre med Europa og med vores liv. Europa i dagligdagen Vi lagde ud med at spørge, længere. Men det var an- have et fælles og ensartet trækker vi alle vejret, vi hvorfor Europa for mange derledes for slet ikke så marked, hvor enhver kan drikker og bruger vand, og vi mennesker synes at være så længe siden. Dengang var handle og producere, uanset spiser det korn, der vokser langt væk. Det kan der hos forskellige mennesker være forskellige grunde til. Ser man nærmere på det, kan det ganske vist hurtigt fastslås, at Europa, nærmere bestemt Den Europæiske Union, i virkeligheden er ganske tæt på. Den bestemmer vores liv på mange områder. Det begynder allerede ved pengene: Euroen er en fællesskabsvaluta, som ganske vist ikke er indført af alle lande, men dog af mere end halvdelen af dem. Når vi holder ferie i f.eks. Frankrig, Spanien eller Østrig kan vi betale med vores fælles penge. Men også der, hvor euroen ikke er landets egen valuta, tages der gerne imod den som den stærke valuta, den er i verden. Med euroen er vi velkomne i hele verden. At man i dag bare kan rejse, hvorhen man vil i EU, er for der paskontroller og køer ved grænserne, og toldvæsenet kiggede nøje efter, hvad vi havde medbragt af indkøb fra ferien. Det er blevet meget billigere at flyve. Også det har noget at gøre med EU, som har ophævet de nationale monopoler. Dvs. at der ikke længere er et nationalt flyselskab pr. land, som alene beflyver ruterne og kan opkræve høje priser, nu kan ethvert flyselskab inden for EU flyve, hvor det vil. Således kan man i dag f.eks. booke et fly fra Danmark til Spanien med et irsk flyselskab. At det er sikkert at flyve i EU skyldes også, at Den Europæiske Union har fastlagt fælles sikkerhedsstandarder for alle medlemsstater og ikke lader»skrotmaskiner«komme ind i vores luftrum. Mange af disse reguleringer hvor eller hvordan, skal der være fælles regler. Også politimyndighederne i EU arbejder tæt sammen, og en særlig institution, Europol, koordinerer informationerne. Det er ikke superbetjente, som drøner igennem Europa med pistoler i hænderne, men nationale politifolk, der samler informationer om kriminelle og kriminalitet og stiller dem til rådighed for politimyndighederne i hele EU. Det drejer sig her altid om alvorlig kriminalitet. Europol bekymrer sig ikke om parkeringssyndere, men om menneskehandlere og narkosmuglere, møntfalsknere og seksualforbrydere, bilsvindlere og internetbedragere, som gerne vil udnytte de åbne grænser til deres lyssky forretninger. Miljøforurening stopper ikke ved grænseskiltene. Derfor kan faren for vores miljø kun tackles i fællesskab. på markerne. Via fælles standarder garanteres den europæiske miljøbeskyttelse, at ét land i EU ikke kan skaffe sig økonomiske fordele i forhold til de andre lande ved at undlade at opfylde miljøtekniske specifikationer for således at kunne producere billigere varer. Forpligtelsen til fairness på det indre marked i Europa sikrer arbejdspladser, fordi den forhindrer illoyal konkurrence. Mange mennesker afviser genmanipulerede fødevarer. Men hvordan kan man se, om ens cornflakes er lavet af genmanipuleret majs? EU har forpligtet alle fødevareproducenter til at foretage mærkning. Hvis der er tale om genmanipulation, skal det stå på emballagen. Man kunne komme med mange flere eksempler. Men det står allerede klart, at Europa det er os alle, mange så selvfølgeligt, at er indført takket være det Det vedrører os umiddel- og Europa vedkommer os de end ikke bemærker det indre marked. Hvis man vil bart, for til syvende og sidst alle. Europa i dagligdagen 9

10 2Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 10 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

11 Den Europæiske Union består af 28 lande, som har sluttet sig sammen for i fællesskab at tage hånd om deres fremtid. Hvilke lande danner tilsammen Den Europæiske Union, og hvorfor har de sluttet sig sammen? Opgave Hvem er med? Her er en liste over lande. De ligger alle i Europa, men de er ikke alle med i Den Europæiske Union. Find ud af, hvem der er EU-medlem, og skriv dem ind i den efterfølgende liste, ordnet efter tiltrædelsesdato. Albanien, Andorra, Belgien, Bulgarien, Bosnien- Hercegovina, Cypern, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Moldova, Montenegro, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Serbien, Sverige, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten, Østrig. Medlemsstater i EU: Land Tiltrædelsesår Indbyggertal Hovedstad Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/1958 Stiftende medlem 1952/ Opgave Hvad ved I mere om landene eller hvad kan I finde ud af om dem? Saml oplysningerne i grupper, og anfør dem systematisk. Hvad ved I om mad, kultur og sprog i disse lande? Lav en kort profil af de lande, som I ved mere om eller har fundet ud af mere om. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 11

12 Lille EuropaQuiz: Imageglobe 1. Hvilken hovedstad er den mindste i EU, og hvor mange indbyggere har den? 2. I hvilken hovedstad i EU er der koldest, dvs. hvor er gennemsnitstemperaturen i januar lavest? 3. Hvilket bjerg er det højeste i Den Europæiske Union? 4. Hvilke have grænser Den Europæiske Union op til? 5. I hvilke EU-lande er der fungerende monarker, altså f.eks. en dronning? 6. Hvor mange officielle sprog findes der i Belgien? 7. Hvilket land er det folkerigeste i Den Europæiske Union? 8. Hvilket EU-land har det største areal? 9. Hvilken hovedstad i Den Europæiske Union ligger længst mod øst? Ekstra spørgsmål til eksperter: 10. Hvorfor har EU-flaget 12 stjerner og ikke én for hver medlemsstat? Hvorfor har Den Europæiske Union så mange officielle sprog? Da EU er en demokratisk organisation, skal den tale til såvel sine borgere som medlemsstaternes regeringer og forvaltninger, virksomheder og andre organisationer på deres eget sprog. Folk har ret til at vide, hvad der foretages i deres navn. De skal kunne deltage aktivt uden først at være nødt til at lære et fremmedsprog. Desuden udsteder Den Europæiske Union forskrifter, som gælder umiddelbart for alle mennesker i EU. For borgerne og naturligvis også for de nationale domstole skal disse forskrifter være tilgængelige på deres respektive modersmål, dvs. de skal foreligge på alle officielle sprog. Anvendelse af de officielle sprog bidrager til gennemsigtighed, legitimitet og effektivitet i EU og dets organer. På denne hjemmeside er der en underholdende quiz om europæiske sprog: da.htm Opgave Taler du europæisk? Efter tiltrædelsen af det land, hvis hovedstad er Zagreb, har Den Europæiske Union 24 nationalsprog. Sammensæt dem igen af stavelserne herunder. fr bul da ty es fi gr en ir it kro let li mal ne pol por ru sve slo slo sp tj un ansk ga n sk ti nsk æ ge sk al at ti tau te der sk tu m nsk vak ve a ek ga rsk sk sk sk lsk ie isk sk isk sisk lan gi ænsk isk nsk nsk kisk rsk nsk dsk sisk 12 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

13 Økonomisk potentiale EU-landene er ikke lige store, og de er heller ikke lige rige. Der er lande, hvor folk gennemsnitligt har det rigtigt godt, og andre, hvor levestandarden er betydeligt lavere. Der melder sig naturligvis det spørgsmål, hvordan man egentligt kan måle det. Når alt kommer til alt, er der både velhavende og fattige mennesker i hvert land. Hvem skal man bruge som målestok, virksomhedsejeren eller hans chauffør, sekretæren eller chefl æ- gen? I de økonomiske statistikker har man løst dette problem ved i første omgang at måle et lands økonomiske potentiale. Det er summen af alle værdier, der i løbet af et år skabes i et land. Hver bil, der i et år er fremstillet i dette land, hver hårklipning, en frisør har foreta- get, hver liter mælk, en ko har givet, og som er blevet videresolgt, udtrykkes i penge og tælles sammen. Man kalder summen af disse værdier for bruttonationalproduktet (forkortet BNP). BNP siger dog ikke i sig selv meget om, hvor rigt et land er, for der er jo store og små lande. Derfor deles det på næste trin med antallet af mennesker, der bor i landet. På den måde kommer man frem til bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Men det bliver endnu mere kompliceret: Når man vil sammenligne lande, der økonomisk set har forskellig styrke, må man tage med i betragtning, at købekraften i de enkelte lande også er forskellig. Hvis man har prøvet at holde ferie i et andet land, kender man det. Så forekommer priserne pludselig meget højere eller omvendt ret lave sammenlignet med priserne hjemme. Mens et brød i ét land koster én euro, skal man i et andet land betale to eller tre euro for det. Derfor kigger forskerne ikke kun på, hvor mange penge menneskene i ét land har til rådighed pr. indbygger, men også på, hvor meget man kan købe for dem. Det er jo det afgørende, når det kommer til stykket. Det kaldes købekraftsparitet. Kun via købekraftspariteten kan man sammenligne lande. Når man så sammenligner EU-landenes økonomiske potentiale med hinanden på baggrund af købekraftspariteter (KKP), ser det således ud: Sådan går det for europæerne: (Bruttonationalprodukt pr. indbygger sammenlignet på baggrund af købekraftspariteter, 2011) Luxembourg Nederlandene Irland Østrig Sverige Danmark Tyskland Belgien Finland Storbritannien Frankrig Euroområdet (17 lande) Italien EU (28 lande) Spanien Cypern Malta Slovenien Den Tjekkiske Republik Grækenland Portugal Slovakiet Estland Litauen Ungarn Polen Kroatien Letland Rumænien Bulgarien Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger i Østrig eller Irland ligger altså 29 % højere end gennemsnittet i EU. BNP pr. indbygger i Italien ligger nøjagtig på gennemsnittet, og BNP pr. indbygger i Rumænien og Bulgarien ligger under halvdelen af gennemsnittet i EU. Forskellene i»leveniveau«vil bestå i lang tid fremover inden for EU. Men Den Europæiske Union har den ambition at mindske afstandene. Derfor modtager fattigere regioner i EU midler, som de kan bruge til at forbedre deres infrastruktur og dermed øge deres økonomiske muligheder. Man kalder dette for strukturpolitik. Til dette bruger EU rundt regnet halvdelen af sit samlede budget. Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 13

14 Den Europæiske Union forenet i mangfoldighed Som I har set, består EU af helt forskellige lande. Det største, Tyskland, har næsten 82 millioner indbyggere, det mindste, Malta, lige netop Finland og Italien er medlemmer, såvel som Polen og Portugal. Hvis man kigger på det på et landkort, bliver det tydeligt, hvor mangfoldigt EU er. Der tales forskellige sprog, og der skrives med tre forskellige alfabeter. Der er forskellige traditioner, kulturer, madvaner og folkefester. Også de historiske erfaringer er forskellige. Mange EU-lande har tidligere ført krig mod hinanden, gensidigt taget områder fra hinanden, og der er stadig en del fordomme. Hvordan kan det være, at de 28 lande alligevel har fundet sammen? Dette spørgsmål kan man kun besvare ved at se på historien. Efter den frygtelige Anden Verdenskrig, som blev igangsat lige godt 20 år efter Første Verdenskrig, sagde mange mennesker til sig selv, at noget sådant ikke måtte ske igen. Hos de tidligere krigsmodstandere Frankrig og Tyskland fødtes den idé aldrig mere at stå over for hinanden, men i stedet at knytte sig til hinanden, på en sådan måde at man samtidig kunne holde øje med hinanden. Førende politikere, der gik ind for dette koncept og også gjorde det til virkelighed, var den franske udenrigsminister Robert Schuman ( ) og den tyske forbundskansler Konrad Adenauer ( ). Den første institution, som det nuværende EU er grundlagt på, var Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF), som trådte i kraft i 1952, og som skulle forvalte kulforekomsterne i fællesskab. Kul spillede dengang den rolle, råolie og naturgas spiller i dag, det var den vigtigste energikilde. Mange var bange for, at det i Europa kunne komme til et nyt opgør om dette råstof. Fordelingen af kul og genopbygningen af sværindustrien blev følgelig underlagt en fælles myndighed, hvor medlemmerne af EKSF var repræsenteret. Det var dengang foruden Frankrig og Tyskland landene Belgien, Italien, Luxembourg og Nederlandene. EKSF's princip var ganske enkelt: Hvert land må tale med hos hvert af de andre og er til gengæld parat til at acceptere, at der også gribes ind i dets egne handlinger. På den måde kunne ingen modarbejde andre eller endog opruste i hemmelighed; i stedet kunne man sammen genopbygge Europa. Samtidig kunne partnernes frygt for hinanden fjernes, og freden i Europa dermed sikres. Den første præsident for EKSF's Høje Myndighed blev franskmanden Jean Monnet ( ), der også tæller blandt de vigtige grundlæggere af den europæiske integration. Nogle år senere blev dette princip udvidet til hele økonomien, nærmere bestemt gennem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab. Dette blev grundlagt i 1957 med Romtraktaterne og trådte i kraft i Således blev fjendtlige modsætninger til samarbejde, og dette samarbejde var i udpræget grad vellykket. Det Europæiske Fællesskab skabte en enorm økonomisk fremgang. Intet under, at der i årenes løb er kommet stadig flere lande til. I 1973 kom Storbritannien, Irland og Danmark således ind i kredsen af det nuværende EU, i 1981 stødte Grækenland til, og i 1986 fulgte Spanien og Portugal. Efter afslutningen på øst-vestkonflikten var vejen banet for de neutrale lande Østrig, Sverige og Finland, som blev medlem i 1995, og også for de lande, der tidligere hørte til den forhenværende Sovjetunions lejr. I 2004 kom østudvidelsen med Estland, Letland, Litauen, Polen, Den Tjekkiske Republik, Slovakiet, Ungarn og Slovenien. Desuden kom Malta og Cypern med. I 2007 blev denne udvidelsesrunde videreført med Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse. Den 1. juli 2013 blev Kroatien optaget som det 28. EU-medlem. Også selv om der undertiden opstår ballade, og man skændes voldsomt, så er EU's grundprincipper altid uændrede: sikring af fred mellem medlemsstaterne, samarbejde til gensidig nytte og i stadig højere grad fælles optræden udadtil. EU betræder med sin indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa igennem mere end 50 år en vigtig vej, og dét belønnede Nobelpriskomitéen i 2012 med tildelingen af Nobels Fredspris til Den Europæiske Union. EU er dermed det første statsforbund i hele verden, som har fået tildelt denne ære. 14 Den Europæiske Union hvem er det egentlig?

15 Opgave EU's historie i billeder Sæt billederne om Den Europæiske Unions historie sammen med de tilhørende billedtekster. EU EU EU 1. Efter Anden Verdenskrig lå talrige byer i hele Europa i ruiner, her den tyske by Frankfurt am Main. 2. Symbolsk handling: Jean Monnet (th.), præsident for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Høje Myndighed, præsenterer den første»europæiske«stålblok og åbner dermed det fælles marked for stål i april marts 1957: Repræsentanterne for de seks grundlæggerlande Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Forbundsrepublikken Tyskland underskriver i Rom de såkaldte Romtraktater til grundlæggelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) og Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom). 4. Den 7. februar 1992 underskriver stats- og regeringscheferne Maastrichttraktaten, hvormed Den Økonomiske og Monetære Union blev grundlagt. 5. Amsterdamtraktaten fra 1997 besegler den trinvise oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, her retsakten med underskrifter og officielle stempler. 6. I begyndelsen af 2007 byder EU sine nye medlemmer Bulgarien og Rumænien velkommen med en stor transparent ved Europa-Kommissionens bygning i Bruxelles. 7. Den 10. december 2012 blev Nobels Fredspris overrakt til Den Europæiske Union i Oslo. Nobelpriskomitéen belønnede EU's årtier lange indsats for fred, demokrati og menneskerettigheder i Europa. Imageglobe EU EU EU Den Europæiske Union hvem er det egentlig? 15

16 3Hvordan fungerer Den Europæiske Union? EU De tre EU-formænd. Der står en formand i spidsen for hvert af de store organer i EU. Fra venstre mod højre: Herman Van Rompuy (Det Europæiske Råd), José Manuel Barroso (Europa-Kommissionen) og Martin Schulz (Europa-Parlamentet) 16 Institutioner

17 EU sammenlignes ofte med en stat. Man siger, at i EU er det sådan og sådan, men hos os er det anderledes, nemlig sådan og sådan. Det er nærliggende med den slags sammenligninger, men de skal anvendes forsigtigt. EU er nemlig ikke nogen stat, men en særlig sammenslutning af stater. Hvad det angår, adskiller den sig i sin opbygning også fra jeres eget land. Formålet med dette kapitel er at forklare EU's opbygning. Hvilke institutioner findes der, og hvad laver de? Hvilke beføjelser (kompetencer) har de? Fra venstre mod højre: Europa-Kommissionen i Bruxelles, Europa-Parlamentet i Strasbourg, EU-Domstolen i Luxembourg og Rådet for Den Europæiske Union i Bruxelles EU EU EU EU Hvem har magten i Europa? Den Europæiske Unions institutioner Hvem har egentlig magten i Europa? Det er klart, at der ikke er én person, der som»boss«bestemmer retningen. Men nogen må jo sige, hvad det drejer sig om. Hvem bestemmer de europæiske sager? Er det et udvalg eller et land eller hvem? Ved første øjekast virker det altid kedeligt, når man beskæftiger sig med institutioner men institutionerne er de steder, hvor der udøves magt. Den Europæiske Unions institutionelle opbygning klarlægger derfor også magtspørgsmålet, som rigtignok besvares lidt anderledes i EU end i den enkelte medlemsstat. Den Europæiske Union er en sammenslutning af lande og borgere. Det giver sig også udtryk i dens opbygning. Såvel landene (dvs. deres regeringer) som befolkningerne i disse lande er medbestemmende i de europæiske anliggender. Det foregår via Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet. Rådet for Den Europæiske Union (ofte kaldet»ministerrådet«) repræsenterer EU-medlemsstaternes regeringer. Her sidder ministrene fra alle medlemsstaterne. Alt efter tema er det f.eks. uden- eller indenrigsministrene eller landbrugsministrene. Rådet er det ene af to beslutningsorganer. Her drøftes politikken, og her forberedes også de europæiske love, der hedder forordninger eller direktiver. Uden Rådet er der altså intet, som fungerer i Den Europæiske Union. Rådet træffer sine beslutninger enten enstemmigt eller via flertalsafgørelser. Ved flertalsafgørelser skal ca. 70 % stemme for (et såkaldt»kvalificeret flertal«). De store EU-lande har her flere stemmer end de små. Fra 2014 gælder så princippet om»dobbelt flertal«, hvilket vil sige, at forudsætningen for en afgørelse er et flertal af medlemsstater, som samtidig skal repræsentere et flertal af befolkningen. Formandskabet i Rådet skifter hvert halve år, og alle medlemmer er ligeberettigede hertil. I 2013 har Irland og Litauen formandskabet, i 2014 Grækenland og Italien, og i 2015 Letland og Luxembourg. Institutioner 17

18 Janette:»Europa-Parlamentet repræsenterer borgerne og vedtager de»europæiske love«(direktiver og forordninger).«alice:»revisionsretten kontrollerer EU-budgettet.«Patricia:»Ministerrådet repræsenterer regeringerne i EU-medlemslandene og vedtager de»europæiske love«.«den europæiske politik fastlægges grundlæggende af Det Europæiske Råd. Her sidder stats- og regeringscheferne i EU, som mødes regelmæssigt, men mindst hver tredje måned. Formandskabet har den formand, der vælges hertil af Det Europæiske Råd, altid for 2½ år. Den tidligere belgiske ministerpræsident Herman Van Rompuy har beklædt denne post siden I langt de fleste tilfælde kan Rådet dog ikke træffe beslutning alene. Det skal ske sammen med Europa-Parlamentet, som repræsenterer borgerne i EUlandene og vælges direkte af disse. Parlamentet omfatter i øjeblikket og indtil udgangen af sin valgperiode 766 repræsentanter fra alle medlemsstaterne. Med nyvalget til Europa-Parlamentet i 2014 bliver antallet af pladser fastlagt til 751 i overensstemmelse med Lissabontraktaten. De store medlemsstater stiller med flere parlamentsmedlemmer end de små. Parlamentet kan ikke alene træffe beslutninger med lovgivende virkning for EU, men almindeligvis skal det bifalde en beslutning truffet af Rådet for Den Europæiske Union, før denne kan få effekt. Man kalder dette»fælles beslutningsprocedure«. Parlamentet skal også bekræfte Europa-Kommissionen ved valg og kan afskedige den efter afstemning. Desuden træffer det beslutning om Den Europæiske Unions budget. Uden Europa-Parlamentet og dermed borgernes direkte repræsentation kan der altså kun besluttes lidt i Europa. En anden vigtig institution i EU er Europa-Kommissionen. I kommissærkollegiet er der ét medlem pr. land, som i Kommissionen ikke varetager deres oprindelseslands standpunkter, men derimod de fælles interesser i Den Europæiske Union. Hvert kommissionsmedlem har ansvaret for sit eget fagområde (ligesom en minister). Europa-Kommissionen holder øje med, at medlemsstaterne overholder de fælles regler. Man kalder den derfor for»de europæiske traktaters vogter«. Kommissionen forvalter EU efter Rådets og Parlamentets bestemmelser. Det er en særegenhed ved det europæiske system, at Rådet og Parlamentet kun kan beslutte ting på grundlag af et forslag fra Kommissionen. Denne eneret til at stille forslag giver Europa-Kommissionen indflydelse på beslutningerne, fordi den laver forlæggene. Dermed sikres det, at det fra begyndelsen af er de fælles interesser i Den Europæiske Union, der tilgodeses. Rådet og Parlamentet kan derefter naturligvis afvige fra forslaget. Der er imidlertid megen fælles ret, som EU-landene har indført. Forståeligt nok strides man også om udlægningen af disse love. Desuden sker det den ene gang efter den anden, at enkelte lande ikke overholder bestemte regulativer. Derfor har alle implicerede Jello:»Den Europæiske Centralbank overvåger, at euroen forbliver stabil.«motian:»europa-kommissionen forvalter Den Europæiske Union og fremsætter forslag til»europæiske love«.«18 Institutioner

19 mulighed for at indanke sager for EU- Domstolen. I denne er der én dommer pr. medlemsstat, som dog dømmer uafhængigt og på grundlag af europæisk ret. Domstolen kan ophæve regulativer, hvis de strider mod europæisk ret, og idømme lande bøder, hvis de ikke overholder lov og ret. Alle ved, at penge er vigtige. Men man er ikke kun nødt til at have dem, de skal også beholde deres værdi. Det overvåger Den Europæiske Centralbank (ECB). Det er eurolandenes seddelbank. Den er sammensat af repræsentanter for de lande, der har indført euroen. ECB regulerer pengecirkulationen og fastlægger diskontoen. Den Europæiske Unions budget er i 2013 på rundt regnet 133 mia. euro. Hvor der gives mange penge ud, skal det også kontrolleres, at det sker retmæssigt. Denne opgave ligger hos Revisionsretten, som holder nøje øje med, om EU's penge bliver anvendt fornuftigt og efter forskrifterne. Den sørger således for en effektiv finansforvaltning. Hver medlemsstat har en repræsentant. Opgave Hvem gør hvad i EU? Det var en masse viden om institutionerne, men man er jo nødt til at vide, hvem der er ansvarlig for hvad i EU. Lav nu testen, og se, om du har læst teksten opmærksomt. Sæt kryds i boksen ud for den institution, beskrivelsen passer på. Beskrivelse Det Europæiske Råd Den Europæiske Centralbank Rådet for Den Europæiske Union Europa- Parlamentet Europa- Kommissionen EU- Domstolen Revisionsretten Fremlægger forslag til EU-lovgivning Består af en repræsentant for hver medlemsstat Fastlægger basisrenten Kontrollerer EU's udgifter Vælges af befolkningen Vedtager EU's love (forordninger og direktiver) Udnævner formanden for Europa-Kommissionen Administrerer EU-midler Repræsenterer borgernes interesser Repræsenterer medlemsstaternes hhv. deres regeringers interesser Træffer afgørelse om fortolkning af EU's love Fastlægger de politiske retningslinjer Institutioner 19

20 Opgave Den Europæiske Unions organer Sammenfat her igen de forskellige institutioners kompetencer i en grafik. Vi har allerede hjulpet dig en smule. Du skal blot forbinde begreberne med de rigtige bokse: Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen EU-Domstolen Revisionsretten Den Europæiske Centralbank Det Europæiske Råd Ministerrådet Består af stats- og regeringscheferne Fastlægger mål og prioriteter, behandler uoverensstemmelser i Rådet for Den Europæiske Union Fremlægger forslag Administration af Den Europæiske Union Træffer afgørelser, vedtager direktiver og forordninger (dvs. love) Repræsenterer regeringerne Repræsenterer EU-borgerne Retspraksis Valutakontrol Indtægts-/udgiftskontrol De europæiske traktater Den Europæiske Union hviler i retlig henseende på traktater, som medlemsstaterne har indgået med hinanden, og som er godkendt af de nationale parlamenter eller ved folkeafstemninger. I traktaterne reguleres det, hvordan beslutninger skal træffes, hvilken institution der har hvilke beføjelser, og på hvilke områder EU-medlemsstaterne agerer i fællesskab. EU's videreudvikling foregår igen på grundlag af traktater. Af de forskellige traktater kan man se, hvordan Den Europæiske Union har ændret sig. Det aktuelle grundlag er Lissabontraktaten, som blev underskrevet i 2007 i den portugisiske hovedstad af samme navn. Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, efter at alle medlemsstater havde tilsluttet sig den. 20 Institutioner

21 Diskussion Og nu tilbage til udgangsspørgsmålet igen: Hvem har magten i Europa? Diskuter det med hinanden igen. Borgernes indflydelse Borgerne i EU-medlemsstaterne har altså indflydelse på EU-politikken i to omgange. For det første når de vælger deres nationale parlament, hvorfra regeringen dannes. Denne repræsenteres så i Rådet for Den Europæiske Union. (Når»cheferne«, altså stats- og regeringscheferne mødes, kaldes det»det Europæiske Råd«.) For det andet har borgerne indflydelse på politikken i Europa, når de vælger Europa-Parlamentet. Men også den enkelte borger kan blive hørt, hvis han/hun føler sig uretfærdigt behandlet eller vil afhjælpe en fejl eller mangel på europæisk plan. Der findes nemlig Den Europæiske Ombudsmand, også kaldet Ombudsmanden. Enhver EUborger kan klage til Ombudsmanden, også pr. e-post. Hvem kan man klage over til ham, hvor kan han hjælpe, og hvor ikke? Alt dette kan man læse om på Ombudsmandens hjemmeside: home.faces Andre muligheder for at få indflydelse Siden Lissabontraktatens ikrafttræden i 2009 har det europæiske borgerinitiativ været muligt. 1 millioner mennesker, dvs. kun 0,2 % af befolkningen, fra mindst en fjerdedel af EUlandene (dvs. syv lande), kan opfordre Europa-Kommissionen til at behandle et emne og foreslå en retsakt. Det er naturligvis en forudsætning, at emnet hører ind under EU's beføjelser. EU Herudover kan man imidlertid også udøve pres via demonstrationer, der retter sig mod EUinstitutioner. Landmænd, fagforbund eller miljøorganisationer alle fremfører de deres anliggender. Desuden råder Europa-Parlamentet over et Udvalg for Andragender. Opgave Find ud af mere om det europæiske borgerinitiativ. Det europæiske borgerinitiativ giver jer mulighed for at få umiddelbar indflydelse på, hvad Den Europæiske Union beskæftiger sig med. Hvilke initiativer ville I gerne sætte i gang, og hvordan ville I gribe det an? I kan læse om fremgangsmåden såvel som om igangværende initiativer på denne hjemmeside: Institutioner 21

22 Opgave Hvad er et andragende? Find ud af, hvad et andragende er, og hvem der kan henvende sig til Parlamentet. Her findes der yderligere oplysninger: Findes der også et udvalg for andragender i jeres parlament? Undersøg dette. Opgave Vores parlamentsmedlemmer i Strasbourg og Bruxelles Medlemmerne i Europa-Parlamentet slutter sig sammen i politiske grupper, som de respektive parlamentsmedlemmer inden for en politisk retning tilhører. Der er ikke parlamentsmedlemmer fra alle lande i alle politiske grupper. Undersøg, hvilke partier fra jeres land der havde succes ved det seneste valg til Europa-Parlamentet og altså er repræsenteret med medlemmer i Parlamentet. Find derefter ud af, i hvilke politiske grupper i Europa-Parlamentet de er repræsenteret. Hvilket parti er repræsenteret i hvilken politisk gruppe i Europa-Parlamentet? Det kan I f.eks. hurtigt finde ud af på internettet: Politiske grupper i Europa-Parlamentet Hvor mange medlemmer har denne politiske gruppe? Denne politiske gruppe omfatter parlamentsmedlemmer fra følgende parti fra mit land: PPE Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) S&D Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet ALDE Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa Verts/ALE Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance ECR De Europæiske Konservative og Reformister EFD Gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati GUE/NGL Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre NI Løsgængere 22 Institutioner

23 Opgave Find ud af, hvem der fra jeres land eller jeres region er medlem af Europa-Parlamentet. Hvilket parti repræsenterer disse medlemmer af Europa-Parlamentet? Lille EuropaQuiz Hvem er i øjeblikket formand for Europa-Parlamentet? Og hvem er de andre herrer på billederne? Herman Van Rompuy (Belgien) EU EU Formand for Europa-Parlamentet José Manuel Barroso (Portugal) 1 2 Formand for Det Europæiske Råd Martin Schulz (Tyskland) EU EU Fransk udenrigsminister og en af grundlæggerne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) Robert Schuman (Frankrig) 3 4 Formand for Europa-Kommissionen Sådan fungerer EU Det er tydeliggjort, at Den Europæiske Union ikke er nogen stat som f.eks. Litauen eller Nederlandene, men er mere end en løs sammenslutning af europæiske lande. For at udtrykke dens særegenhed, betegner juristerne ofte EU's organisation som en»sui generis«- organisation. Det er latin og betyder»af egen art«. Medlemsstaterne i EU forbliver ganske vist suveræne og uafhængige, men på bestemte områder samler de deres beføjelser for derved bedre at kunne håndtere udfordringer. Til det formål har EU oprettet sine egne institutioner og overdraget disse beføjelser til dem. Det betyder i praksis, at beslutninger om bestemte spørgsmål af fælles interesse kan træffes demokratisk på europæisk plan. Derfor er EU ikke nogen forbundsstat, som eksempelvis USA er det, men alligevel mere end en løs sammenslutning, til forskel fra f.eks. De Forenede Nationer. I EU bliver beslutningerne truffet i et samarbejde mellem de nationale regeringer, der samles i Det Europæiske Råd, og Europa-Parlamentet, der er valgt af folket. Der er også undtagelser, hvor det alene er Rådet, som træffer beslutninger. Det gælder frem for alt udenrigspolitikken. Europa-Kommissionen leder EU's forretninger og ser til, at alle overholder de europæiske traktater. Gør de ikke det, bliver de indklaget for EU-Domstolen og i givet fald af denne dømt til at ændre deres adfærd. Revisionsretten overvåger, at de europæiske institutioner forvalter finanserne forskriftsmæssigt. Hver enkelt af os kan klage til Den Europæiske Ombudsmand, hvis man føler sig dårligt behandlet af en europæisk institution. Institutioner 23

24 4Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 24 Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?

25 Mange mennesker siger, at Den Europæiske Union ikke gør nok, andre siger, at den blander sig i alting. Er begge dele ikke forkert? Men hvad er så rigtigt? Hvad gør EU helt præcis? EU er aktiv på mange politikområder, f.eks. inden for økonomisk politik, forbrugerbeskyttelse, udenrigspolitik, miljøbeskyttelse og indenrigs- og justitspolitik og inden for mange andre områder. I det følgende beskrives eksempler på nogle politiske delområder. Således får I en idé om, hvad man beskæftiger sig med i Bruxelles og i EU-medlemsstaternes hovedstæder. Det indre marked Hjertet i den økonomiske politik og socialpolitikken er det indre marked. Det er et fælles, økonomisk samarbejdsområde, der sikrer de såkaldte fire friheder, nemlig: fri bevægelighed for personer fri bevægelighed for varer fri bevægelighed for tjenesteydelser fri bevægelighed for kapital. Imageglobe Friheder i det europæiske indre marked Den frie bevægelighed for personer vedrører os på mange måder. Uanset om vi tager til et andet EU-land for at holde ferie eller arbejde der eller for at slå os ned der uafhængigt af en arbejdsplads, har vi ret til det, og når vi kommer tilbage fra udlandet, kan vi roligt tage vores indkøb med ligesom vi kan købe ind i et andet land via internettet. Det garanterer den frie bevægelighed for varer. Men ikke kun varer kan man tilbyde og benytte sig af på tværs af grænserne, det gælder også tjenesteydelser, og det står den frie bevægelighed for tjenesteydelser for. Den, der hellere vil anbringe sine penge i et andet EU-land end sit eget, har også frihed hertil i kraft af den frie bevægelighed for kapital. Grænsekontrollernes ophør Hvis du rejser fra Nordkap til Sicilien, kan du roligt lade dit pas blive hjemme. Der findes ikke længere grænsekontroller i EU ved de såkaldte indre grænser (altså f.eks. ved grænsen mellem Finland og Estland eller Slovakiet og Den Tjekkiske Republik). Denne rejsefrihed er reguleret i Schengenaftalen, som er en del af de europæiske traktater. Irland og Storbritannien er ikke med i Schengen, men det er til gengæld Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz, som ikke engang er med i EU. For Bulgarien, Cypern, Kroatien og Rumænien gælder der stadig overgangsfrister, før de kan deltage. Schengenaftalen hedder sådan, fordi den blev indgået i byen Schengen i Luxembourg. Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 25

26 Lille EuropaQuiz Hvad betyder de fire friheder for dig konkret? Sæt eksemplerne rigtigt sammen med de fire områder i det indre marked, og marker det pågældende felt. Fri bevægelighed for personer Fri bevægelighed for varer Fri bevægelighed for tjenesteydelser Fri bevægelighed for kapital Jeg kan købe en bil i Danmark og tage den med toldfrit Jeg kan køre, hvorhen jeg vil i EU Jeg kan anbringe mine penge i en tysk bank Jeg kan studere i Ungarn Mine forældre kan få en portugisisk fliselægger til at renovere deres badeværelse Mine forældre kan sende mig penge til det sted, hvor jeg studerer i Spanien Jeg kan bestille varer fra Sverige via internettet Jeg kan bo som arkitekt på Malta og stå for bygning af huse i Italien Tallene viser en dato i formatet DDMMÅÅÅÅ. Find ud af hvilken og hvad skete der denne dag?.. /.. / Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?

27 EURO-pæiske penge Siden 1999 har der eksisteret en fælles europæisk valuta, som har været gældende i 17 lande i EU siden den 1. januar Letland vil formodentlig indføre euroen som valuta i januar 2014; dermed bliver det så 18 lande. Mere end 332 millioner EU-borgere, dvs. to tredjedele af den samlede EUbefolkning, har euroen som deres fælles valuta. På det indre marked kan arbejdstagerne bevæge sig frit, og varer, tjenesteydelser og kapital kan udveksles efter behag. Uden valutaskranker kan det indre markeds fordele for virksomheder og forbrugere, for arbejdstagere og selvstændige udnyttes endnu bedre. Det er enkelt at købe ind og sammenligne priser hen over de indre grænser i EU, når man regner i den samme valuta. Det er også interessant for mennesker, der ikke bor lige i nærheden af en grænse, netop i sammenhæng med den tiltagende onlinehandel. Den større gennemsigtighed i tilbuddene har en dæmpende effekt på priserne, hvilket er godt for alle, der køber ind. En anden fordel ved den fælles valuta er, at man, når man rejser i andre lande, ikke først behøver at veksle (og omregne) penge. Det sparer penge og tid. Men også virksomhederne har fordel af den fælles valuta, da de kun behøver at kalkulere og afregne i én valuta og ikke løber nogen risiko for valutaudsving. Bortfaldet af disse»transaktionsomkostninger«har en dæmpende effekt på priserne. Den fælles valuta har også medført lave rentesatser, hvilket er til gavn for såvel forbrugere som virksomheder. Så bliver der mere plads til investeringer, som igen medfører vækst. En stabil fællesskabsvaluta, som hviler på det stærke økonomiske samarbejdsområde i euroområdet, styrker Europas økonomiske position i verden. euroområdet, andre opfylder endnu ikke de strenge tilslutningskriterier. F. eks. må et land ikke have for stor gæld, hvis det vil tilslutte sig euroområdet. Inflationsraten må ikke være mere end 1,5 % højere end de tre laveste inflationsrater i eurolandene. Trods disse klare målsætninger røg euroområdet ind i en krise i Dette emne er meget kompliceret, men generelt kan man sige, at en stor del af problemerne er opstået, fordi eurolandene ikke har overholdt de målsætninger, de sammen har vedtaget, og fordi de har stiftet for stor gæld. EU har været og er stærkt beskæftiget med at afværge risiciene for den fælles valuta. Det gælder bl.a. garantier for de lande, der har problemer med genbelåning til en acceptabel rente på de internationale kapitalmarkeder. Eurolandene har derfor oprettet en»redningsfond«på 700 mia. euro (ESM = den europæiske stabilitetsmekanisme) for at sikre stabilitet. Samtidig har eurolandene gennem en finanspagt forpligtet sig til at nedbringe deres gæld. Med undtagelse af Den Tjekkiske Republik og Storbritannien har også de lande, der ikke er med i euroområdet, tilsluttet sig denne folkeretlige pagt. Ud over en nedbringelse af gælden er målet også alt i alt at styrke eurolandenes og EU's konkurrencedygtighed. En del af problemet med den fælles valuta bestod også i, at bankerne ikke var underlagt tilstrækkelig kontrol. EU har nu forstærket tilsynet med bankerne for at forhindre, at hele lande kommer ud i finansielle kriser på grund af bankernes spekulative adfærd. De seneste år har været svære for den fælles valuta, og krisestyringen har kostet store kraftanstrengelser. Men den har Selv om hele EU er et indre marked, er det kun en dog stor del, der har euroen som fælles valuta. Nogle lande ønsker i øjeblikket ikke at tilslutte sig EU-medlemsstater, der har euroen som valuta (status: 2013) EU-medlemsstater, der ikke har euroen som valuta Letland vil formodentlig indføre euroen som valuta den 1. januar Hvad beskæftiger EU sig egentligt med? 27

28 også vist, at eurolandene er fast besluttet på at holde den fælles valuta stabil. Den europæiske økonomiske politik For at styrke og stimulere økonomien i Den Europæiske Union har Europa-Kommissionen udarbejdet strategien»europa 2020«for vækst og beskæftigelse. Heri stilles der bl.a. investeringer i uddannelse og forskning i udsigt, som skal bidrage til, at Europa også fremover hører til verdens mest innovative regioner. Målet er en styrkelse af økonomi og industri, som ikke kun skal være konkurrencedygtig, men som også skal belaste miljøet mindst muligt. Andre mål er oprettelse af arbejdspladser og bekæmpelse af fattigdom inden for EU. Da Den Europæiske Union opfatter sig som et værdifællesskab og føler sig forpligtet på principperne om lighed og solidaritet, er det vigtigt for den, at væksten kommer alle europæere til gode. Beslutningstagning i EU Normalt træffer alle medlemsstater i EU beslutninger i fællesskab. Men der er også anliggender, som i særlig grad vedrører de lande, der har euroen som fælles valuta. Deres ministre mødes regelmæssigt i eurogruppen og fastlægger, hvad der skal ske i det fælles valutaområde. Disse beslutninger har naturligvis også indvirkning på de andre lande i Den Europæiske Union, som ikke har eller endnu ikke har euroen som valuta, men som i det fælles indre marked er berørt deraf. Opgave Hvem skal træffe beslutninger om den fælles valuta? Der er forskellige opfattelser af eurogruppens beslutninger inden for Den Europæiske Union, f.eks. n»det er helt rigtigt, at eurolandene internt beslutter alting, så den fælles valutas sikkerhed og stabilitet sikres. Sådan er det, og sådan bør det forblive.«n»eurolandene skal ikke kun træffe beslutninger om de direkte valutaspørgsmål, men også om hele euroområdets økonomiske fremtid. De udgør EU's kernegruppe og bør selv træffe beslutninger i alle spørgsmål om den fælles euroøkonomi. Det gælder f.eks. skat, beskæftigelse og social sikkerhed. Sådan bør det også være, når beslutningerne har indvirkninger på de andre lande i Den Europæiske Union. Hvis de vil snakke med, kan de jo tilslutte sig euroområdet.«n»det kan ikke passe, at 17 lande alene træffer beslutninger for hele euroområdet. EU træffer også beslutninger om mange andre sager, der ikke vedrører alle, f.eks. når det handler om Østersøen eller Middelhavet. Alligevel holder alle afstemning derom. De fleste EU-lande ønsker også at tilslutte sig valutaunionen om nogle år. Så må de allerede nu kunne være med til at bestemme, hvordan den skal udvikle sig.«hvad mener I? Diskuter de forskellige holdninger i gruppen, og dan jeres egen mening, som I så skal diskutere med de andre grupper. I kan finde flere oplysninger om, hvordan euroområdet fungerer, på denne hjemmeside: 28 Hvad beskæftiger EU sig egentligt med?