Næste skridt på FLERE PENGE TIL HAVNEINFRASTRUKTUREN GOD SÆSON FOR DLG I GRENAA FRISKFISKEN SATSER PÅ TANG REPORTAGE: TEKNIKERNE I ANHOLT HAVMØLLEPARK

Transkript

1 SEPTEMBER Næste skridt på FLERE PENGE TIL HAVNEINFRASTRUKTUREN GOD SÆSON FOR DLG I GRENAA FRISKFISKEN SATSER PÅ TANG REPORTAGE: TEKNIKERNE I ANHOLT HAVMØLLEPARK

2 September 2014 nr Udgives af Grenaa Havn A/S Oplag stk. Ansvarshavende Administrerende direktør Henning Laursen, Grenaa Havn A/S Idé/redaktionsgruppe Henning Laursen K.P. Mehlsen Pia Møller Christensen Redaktionel tilrettelæggelse Tuen-media as Journalist Andres Tue Møller Journalist Mikkel Drewsen Journalist Line Skov Randrup Grafisk produktion & tryk Johnsen Graphic Solutions, Grenaa Miljøcertificeret efter EU s EMAS forordning, licensnr. DK-S-0005 Layout & grafisk tilrettelæggelse Johnsen Graphic Solutions, Grenaa Mediegrafiker Sascha Eriksen Foto/illustration Andreas Steenberg Djurslandsbilleder, Flemming Højer Fokus Foto, Niels Åge Skovbo Grenaa Havn A/S Jan vinter Christensen Kim Christiansen Triton Tuen-media, Mikkel Drewsen Vejdirektoratet Forsidefoto 60 tons element til en BOP-elevator fragtes fra Grenaa Annoncesalg ifront, Grenaa Havn A/S K. P. Mehlsen kpm@grenaahavn.dk tlf Indhold 3 Nye midler til infrastrukturen tons korn gennem DLG s lagre 5 Det nordlige hængsel åbnet 6 HSM Industri producerer tonstunge ordrer 7 Strøm på vej til Anholt 8 ifront i Anholt Havmøllepark 11 Succes med tangproduktion 12 Hilsen fra TRITON 13 Grenaa-Hundested markerer jubilæum 14 Havnens Pølsevogn opgraderet 15 Bestyrelsesformand fylder Vækst på Anholt Havn Scan QR-koden, og se den korte præsentationsfilm om Masterplan 2030 Scan QR-koden, HAVNEN SOM PARTNER Ikke uden grund har vores landspolitikere blikket rettet mod infrastrukturen omkring de danske havne. De senere år har vist, at behovet for bedre adgangsveje til og fra havnene er stort. Og ikke nok med det: Investeringer i infrastruktur omkring havnene har tilmed vist sig at være en rigtig god forretning. Havnene danner rammen for erhvervsudvikling og vækst og bliver dermed reelt centrum for lokal og regional erhvervsudvikling. Offentlige investeringer i vejanlæg mv. bliver dermed omdannet til nye arbejdspladser og vækst til gavn for hele det omkringliggende samfund. Sideløbende har havnene selv vist viljen og evnen til vækst gennem omfattende udvidelses- og investeringsplaner. Her på Grenaa Havn har vi gennem de senere år investeret betydeligt i udvidelsen af vores anlæg. Og med Masterplan 2030 har vi også grundlaget klar til at tage de næste skridt. Vel at mærke i takt med de nødvendige infrastrukturforbedringer, der skal knytte Grenaa endnu tættere til motorvejsnettet. Men gode fysiske rammer gør ikke hele forskellen. Man kan meget forenklet sige, at vi gennem de seneste år er gået fra at være en traditionel provinshavn, som blot leverede og servicerede kajanlæg, til i dag at spille en aktiv rolle i erhvervsudviklingen i hele regionen. Med denne rolle følger også en forpligtelse til løbende at være i kontakt med alle parter og bidrage med idéer og forslag til erhvervsudviklingen på og omkring Grenaa Havn. Her i september har vi eksempelvis været en del af Djurs Wind Powers stand på WindEnergy Hamburg. Dels for at fastholde Djurslands og Grenaa Havns top of mind -position, når der i fremtiden etableres vindmølleparker omkring Danmark. Dels for at knytte nye og stærkere bånd til vores netværk. 2 Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon Vores deltagelse i messer som WindEnergy samt i en række netværk og udviklingsfora afspejler, hvordan vi som havn spiller en aktiv rolle ikke blot som leverandør af kajplads og kranudstyr men som sparringspartner, der deltager aktivt i udviklingen af nye og vækstskabende initiativer. Af Henning Laursen Adm. direktør

3 EU-MILLIONER ÅBNER FOR NY TRANSPORTAFTALE Sommerens politiske transportaftale bød på en række kontante tilsagn om forbedringer af infrastrukturen på Djursland. Blandt andet en forlængelse af Djurslandmotorvejen i form af en 2+1-motortrafikvej samt åbning af transportkorridorer for vindmølletransporter. Kim Christiansen Andreas Steenberg Blækket på transportaftalen er dårligt tørt, før parterne igen skal mødes: Et tilsagn om EU-tilskud til Stor - s trømsforbindelsen på 112 mio. kr. frigiver nemlig et tilsvarende beløb, som skal bruges til yderligere investeringer i infrastrukturen omkring de danske havne. Hvordan pengene skal prioriteres, bliver nu et spørgsmål for forligskredsen, der tæller alle Folketingets partier undtaget Enhedslisten. Transportordfører Andreas Steenberg fra regeringspartiet Radikale Venstre er ikke i tvivl: Vi har fokus på transportkorridorerne fra vindmølleindustrien inde i landet og ud til de havne, der allerede er udpeget som udskibningshavne for vindmøller. Med opførelsen af de kommende havmølleparker skal vi sørge for, at infrastrukturen er på plads. Og sammenholdt med potentialet for vækst og erhvervsudvikling er det små penge, der skal investeres. Vi har jo blandt andet set, hvordan opførelsen af Anholt Havmøllepark har skabt aktivitet og arbejdspladser på Grenaa havn. Transportkorridorer prioriteres En styregruppe med repræsentanter fra Kommunernes Landsforening, de vestdanske regioner og Vindmølleindustrien præsenterede i foråret 2013 en rapport med anbefalinger til transportkorridorer, så vindmøller kan transporteres til og fra havnene i Aarhus, Esbjerg, Grenaa og Aabenraa. Står det til Andreas Steenberg, skal anbefalingerne fra rapporten nu omsættes til virkelighed. Og gerne hurtigt: Radikale Venstre vil arbejde for, at det bliver de anbefalede løsninger i rapporten, der gennemføres, og så er det afgørende for os, at anlægsarbejderne sættes i gang på samme tid. Vi skal undgå en uhensigtsmæssig tidsforskydning og dermed forfordeling af enkelte havne. Der skal være lige vilkår, når havnene skal konkurrere om udskibningen af møller, siger han. Ønsker flere penge Andreas Steenbergs kollega i Transportudvalget Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti kommer også til forhandlingerne om trafikmillionerne med et ønske om at sikre en bedre infrastruktur til havnene: Men vi havde gerne set, at der var flere penge at gøre med. De 112 mio. kr. rækker jo i bedste fald kun til en mini-havnepakke. Behovet for infrastrukturforbedringer er stort, siger han. Forhandlingerne forventes afsluttet i løbet af efteråret. Transportaftalen fra sommeren 2014 forbedrer infrastrukturen på Djursland: I forlængelse af Djurslandsmotorvejen (Løgten-Tåstrup) udbygges den eksisterende 1+1-motortrafikvej til en 2+1-motortrafikvej, som skiftevis har en eller to kørebaner i en given retning. Samtidig udbygges tilslutningsanlæg 15 ved Løgten, så adgang til og fra motorvejen forbedres. Transportkorridorerne, der skal lempe adgangen for vindmølletransporter til udskibning fra Grenaa havn og samtidig forbedre trafiksikkerheden, skal etableres. Strækningen mellem Drastrup og Følle (rute 21) inddrages i modulvogntogsnettet. Forbedringer af sikkerheden, hvor cykelsti krydser statsvejen ved Lergravsvej i Grenaa. 3

4 FREMRAGENDE HØST FYLDER HAVNENS LAGRE EN LANG OG VARM SOMMER BETYDER MASSER AF KORN. GODT TONS HAR PASSERET GENNEM DLG S LAGRE PÅ GRENAA HAVN DENNE HØSTSÆSON. 4 Mens det meste af Danmark stadig var på sommerferie, summede det af aktivitet i DLG s lagerbygninger på Grenaa havn. Årets usædvanligt lange, varme sommer har nemlig betydet masser af gode og tørre afgrøder. Det har været den bedste høst længe og faktisk også den tidligste høst, vi har haft siden 1979, fortæller driftschef hos DLG Østjylland Dan Vestergaard, tydeligt glad over den gode sæson. 80 procent af høsten var i hus allerede i starten af august, og vi måtte tage de udendørs arealer på havnen i brug for at få plads til bjergene af korn, siger han. Fra mark til havn Når afgrøderne er høstet ude på landbrugene, kører landmændene på Djursland selv kornet til DLG s lager på Grenaa havn. I højsæsonen har DLG to personer til at modtage kornet og to personer inden for i tørreriet. En af medarbejderne tager først en prøve af landmandens korn, som skal afgøre kvaliteten. Herefter vejes kornet, før det bliver læsset af i mobiltørreriet. Prøven, som vi sender til laboratoriet, viser vandindhold og urenheder i kornet. Altså kornets kvalitet, som fortæller os, hvor længe det skal tørre, og som også har betydning for den pris, landmanden får for kornet, forklarer Dan Vestergaard og fortsætter: Landmanden får allerede kort efter vejning og aflæsning af sit korn en og 3-4 dage senere, når prøveresultatet fra laboratoriet er kommet retur, bliver der afregnet med landmanden. Nyt tørreri Denne sommer har DLG fået et nyt mobiltørreri, der, på trods af navnet, står permanent på havnen i Grenaa. Tørreriet kan nedbringe vandmængden med fire procent i timen på op til 40 tons korn ad gangen. Det gør tørringen særdeles effektiv og betyder, at en stor del af de cirka 600 tons korn, som DLG får ind om dagen i højsæsonen, kan tørres forholdsvis hurtigt. Det nye tørreri er en stor forbedring af vores arbejdsgange, da vi nu både har det nye mobile tørreri og et stationært, der kan tørre 30 tons ad gangen, siger driftschefen. Det er vigtigt med effektivitet her i høstens højsæson, hvor vi forventer at modtage omkring tons korn i løbet af juliseptember, tilføjer han. Afhængig af verdensmarkedet Det er først og fremmest foderhvede, som DLG i Grenaa modtager fra landmændene på Djursland. Men der kommer også foderbyg, raps og maltbyg igennem lagrene i løbet af høstsæsonen, siger Dan Vestergaard. Efter tørring ligger kornet i lagerhallerne og venter på at blive afskibet. Herefter afgøres kornets videre skæbne af verdensmarkedets priser og efterspørgsel fra de danske bønder, som køber en del af kornet, blandt andet til svinefoder. Det meste bliver afskibet til markeder uden for Danmark. Idéen med at samle kornet på en havn er jo netop, at det skal fragtes videre med skib. Det er den billigste og mest miljøvenlige måde at få kornet ud i verden på, siger Dan Vestergaard, som fremhæver Grenaa Havn som en god og vigtig samarbejdspartner: Grenaa Havn har en rigtig god placering i vores område og er nem at komme både til og fra. Desuden har vi gode, store arealer til rådighed og et godt samarbejde med havnens personale. DLG på Grenaa Havn DLG Østjylland har m 2 lagerplads på Grenaa havn tons korn har DLG Østjylland modtaget i Grenaa i årets høstsæson, som løb fra midten af juli til sidst i september. Det er hovedsagligt foderhvede, foderbyg, raps og maltbyg, der afleveres i Grenaa, primært af landmænd fra det øvrige Djursland. Størstedelen af det korn, der fragtes via Grenaa, eksporteres. En del sælges dog til foder i den danske svineproduktionen.

5 TÆTTERE PÅ E45 Infrastrukturen omkring Grenaa havn bliver hele tiden bedre, bid for bid. Og i begynd - elsen af september kunne transportminister Magnus Heunicke klippe snoren og åbne for motortrafikvejen syd om Randers mellem Sdr. Borup og Assentoft. Vejstrækningen, der har fået navnet Det nordlige hængsel (selv om den faktisk betegnes Ringvej Syd), medfører blandt andet, at trafikken mod Djursland nu kan køre uden om Randers by, så også lokalmiljøet kommer til at nyde godt af den nye motortrafikvej. Transportministeren fremhævede da også, at projektet fremmer adgangen til motorvejsnettet for både erhvervsliv og pendlere på Djursland: Djursland har mange borgere, der hver dag pendler til Aarhus eller Randers for at komme på arbejde. En stor del af dem kommer til at køre på den nye vej. De vil fremover kunne komme lidt hurtigere på arbejde hver dag og lidt hurtigere hjem til familien, sagde Magnus Heunicke. Denne rundkørsel forbinder den nye motortrafikvej med det eksisterende tilslutningsanlæg ved E45. Ternevej 4 - DK-8641 Sorring T F info@unmobilkraner.com - Spørg om hvad vi ikke kan! Det er det nemmeste Lokal Lokal rådgiver rådgiver med en med en verden verden af ekspertise. af På kan du læse mere om Deloitte og På om vores rådgivning. kan du læse mere om Deloitte og om vores rådgivning. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited Ring og hør Tlf Gert Svith. Vognmand & Entreprenør Rugvænget Grenaa gertsvith@gertsvith.dk 5

6 DE TUNGE DRENGE HSM INDUSTRI ARBEJDER MED DE HELT TUNGE DRENGE. ELEVATORER PÅ 110 TONS OG BROSEKTIONER PÅ 300 TONS ER ALMINDELIGE ORDRER, DER JÆVNLIGT RULLER UD AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTIONSHAL I GRENAA. En kæmpestor, knaldgul stålkonstruktion løftes langsomt op med kranen Gottwald HMK 7608B på Grenaa havn. De fire havne arbejdere, der står med hver deres stålwire for at styre konstruktionen i luften, ligner nærmest LEGO-figurer i forhold til den store gule kolos. Det er et element til en BOP-elevator (Blow Out Preventer, red.), som skal bruges på en borerig i Norge, fortæller medejer og adm. direktør hos HSM Industri A/S Esben Møller. Stykket her vejer 60 tons, og det er kun en ud af tre enheder, som elevatoren er sammensat af. Vi samler og tester den på fabrikken i Grenaa, og så skiller vi den ad igen inden afskibning, fordi den ellers er for stor at fragte. De to BOP-elevatorer, vi har lavet for nylig, vejer henholdsvis 110 og 140 tons samlet, fortæller han. Det gule elevatorelement svæver et øjeblik længere i luften, inden kranen langsomt sænker det ned på skibet, der skal sejle det til kunden i Norge. Broer og skulpturer Fremstilling af BOP-elevatorer og andre konstruktioner til olie- og gasindustrien er blandt de tilbagevendende opgaver hos HSM Industri. Omkring halvdelen af alle ordrer kommer fra offshore-industrien, som vi har leveret ordrer til i 15 år. Vi producerer hovedsagligt konstruktioner til borerigge, fortæller Esben Møller. De mange offshore-ordrer betyder dog ikke, at HSM Industri kan hvile på laurbærrene; hver opgave er forskellig og kræver et højt ekspertiseniveau fra virksomhedens 240 medarbejdere. HSM Industri udfører også teknisk service for kraftværker og andre industrianlæg og løser desuden specialopgaver for en række vidt forskellige kunder. Esben Møller giver to eksempler på aktuelle ordrer: I løbet af efteråret skal vi levere fem komplette brosektioner til Kanalbroerne i København. Her taler vi om brosektioner a 300 tons. I den anden ende af skalaen har vi fået bestilling på en stålskulptur, som skal stå på den nye havnefront i Aarhus. Der kommer ingeniørerne i vores tekniske afdeling på banen, for det er noget andet, end vi er vant til, siger han og tilføjer: Vi har tidligere udført en skulptur for Per Arnoldi, som står her i Grenaa, så den opgave klarer vi nok også. Det er en af de mest spændende ting ved at være ordreproducerende virksomhed: Man ved aldrig, hvilke udfordringer den næste ordre bringer, siger Esben Møller med et smil. HSM Industri A/S Ordreproducerende maskinfabrik, som har egen produktionsfabrik, ingeniører og teknisk afdeling. Virksomheden producerer komplicerede stålkonstruktioner, for eksempel til broer, færgeramper og andre konstruktioner til bygge- og anlægssektoren. Ca. 50 procent af ordrene kommer fra offshore-industrien, hovedsageligt konstruktioner til borerigge. HMS Industri udfører desuden industriservice, blandt andet på kraftværker. 6

7 C/S Cable One er en del af JD Contractors flåde og er udstyret til at udlægge, reparere og nedgrave kabler på søbunden. TIDSPLAN FOR ANHOLTSTRØM HOLDER ANLÆGGELSEN AF ET 27 KILOMETER LANGT SØKABEL, SOM EFTER PLANEN SKAL FORSYNE ANHOLT MED STRØM INDEN ÅRSSKIFTET, ER BLEVET FORSINKET AF EN RÆKKE UFORUDSETE HÆNDELSER. ENERGINET.DK ARBEJDER NU PÅ HØJTRYK FOR AT INDHENTE TIDSPLANEN. Jeg glæder mig til, vi er færdige, udbryder projektleder hos Energinet.dk Morten Ahrenkiel Vilhelmsen til ifront, med et grin. Han er ansvarlig for anlæggelsen af det 27 kilometer lange søkabel, som skal levere strøm fra Anholt Havmøllepark til Kattegatøen, der har givet parken sit navn, inden året er omme. Et projekt, som har været præget af mange uforudsete forhindringer. Vi lagde kablet ud i starten af juni, men desværre skete der en skade på det. Den skade er nu ved at blive repareret. Samtidig er vi i gang med havbundsbeskyttelse omkring kablet. De to opgaver skulle gerne være afsluttet i løbet af september, siger han. Færgenedbrud forsinker byggeri Installationen af transformerstationen på Anholt, som på nuværende tidspunkt skulle have været i fuld gang, er også blevet forsinket: Vi blev ramt af et færgenedbrud, så vi ikke kunne fragte byggematerialer og mandskab til øen; det var der jo ikke taget hensyn til i tidsplanen. Derfor er vi først i gang med at støbe soklen nu, forklarer Morten Ahrenkiel Vilhelmsen og tilføjer, at man fra Energinet.dks side gør alt, hvad man kan, for at projektet trods forhindringerne bliver færdigt til den planlagte deadline. Efter planen skal vi have lavet noget arbejde på transformerplatformen i havmølleparken i løbet af oktober, hvor vi også skal have etableret et landkabel på Anholt. I løbet af efteråret bliver transformerstationen også færdig. Der kommer spænding på kablet i løbet af december så vi skal nok nå det, vurderer projektlederen. Industri og erhvervsbyggeri - funktionelle løsninger i mere end 100 år. Se mere på Balancekraner Aalsrode Tømrerfirma A/S er din professionelle leverandør af funktionelt byggeri, til den rigtige pris. Vi rådgiver og varetager såvel del- som totalentrepriser af enhver art og størrelse. Vores højt kvalificerede og dybt engagerede medarbejdere er din garanti for den helt rigtige løsning, hver eneste gang! Ring og få en snak om mulighederne, helt uforpligtende. Landbrug, haller industri og erhverv RING Helt uforpligtende AALSRODE TØMRERFIRMA A/S Toftevej 4, Aalsrode, 8500 Grenaa Telefon den første du tænker på...når du vil have det bedste indenfor industri eller erhvervsbyggeri Tel.:

8 FAKTA Drifts-, service- og vedligeholdelsesopgaverne på Anholt Havmøllepark varetages i en femårig periode af Siemens Wind Power og DONG Energy i fællesskab. Fra 2017 overtages driften helt af DONG Energy, som skal drive havmølleparken i resten af dens forventede levetid 25 år. Teknikerne på Anholt Havmøllepark arbejder typisk fra klokken cirka 6.30 til i syv dage, hvorefter de holder syv dage fri. 8

9 FANTASTISK UDSIGT FRA TOPPEN DE SEJLER UD HVER ENESTE DAG DONG ENERGYS OG SIEMENS WIND POWERS TEKNIKERE, SOM SIKRER, AT ANHOLT HAVMØLLEPARK KØRER, SOM DEN SKAL. PÅ EN SOLSKINSDAG I JULI FIK IFRONT LOV TIL AT FØLGE MED TRE GAMLE ROTTER, SOM DE KALDTE SIG SELV, PÅ EN TUR UD TIL DE 111 MØLLER I KATTEGAT. FOR AT SE, HVAD DER EGENTLIG FOREGÅR. DERUDE, I DET BLÅ. Der er plads til 12 teknikere på Djurs Wind et af de i alt tre serviceskibe, der anvendes til drifts- og vedligeholdelsesopgaverne på Anholt Havmøllepark. Normalt sidder der da også en tekniker i hvert af skibets 12 store, affjedrede lædersæder, men turen i dag er lidt anderledes. Foruden ifronts udsendte og skibets crew på to mand er der kun tre om bord: Vindtekniker Peter Back og ny Operation Manager i Grenaa Jan Holst Møller, DONG Energy, samt Daniel Sørensen, EHS Senior Tech hos Siemens Wind Power i Brande. Det bliver en kort tur, fortæller Jan Holst Møller, da vi lægger fra land klokken cirka Kort er dog, som så meget andet, et relativt begreb og skal her forstås i forhold til en sædvanlig tur, hvor et serviceskib typisk er ude fra klokken 7 til mellem 18 og 19. Med lidt held er vi i havn igen mellem 13 og 14, fortsætter han og forklarer dagens program: Vi skal op på transformerplatformen, hvor der er registreret en fejlmelding på en kontakt, som vi skal fejlsøge. Der skal vi også lige montere nogle beslag. Og så skal vi op på en mølle, hvor Daniel skal se på adgangsvejen fra nacellen til tårnet, tage nogle billeder og optage lidt video. Daniel Sørensen arbejder med udvikling af vindmøller og indsamler data, viden og praktiske erfaringer fra havmølleparken med henblik på at optimere fremtidens mølledesign. At tage ud og se på selve møllerne er en stor hjælp i forhold til udviklingsarbejdet. Det giver noget andet end at se på billeder og 3D-tegninger, siger han og fortæller, at dagens opgave handler om at forbedre ergonomien og fjerne potentielle risici. Sikkerheden på plads Det er ikke noget, man bare lige gør hopper om bord på et af serviceskibene og tager med ud til havmølleparken når man ikke er en del af DONG Energys eller Siemens Wind Powers team. En online sikkerhedsbriefing skulle gennemgås forinden, og ifront er naturligvis blevet iført den påkrævede beklædning hjelm, redningsvest og ankelstøvler og briefet på placeringen af udstyret om bord samt de gældende nød- og sikkerhedsprocedurer. Der bliver grader oppe i møllen på en sommerdag som i dag. Det er et varmt sted at arbejde i ti timer. Og så skal vi endda blive på skibet hele dagen; at foretage transfer (overgang fra servicefartøjet til en vindmølle, red.) kræver et to-ugers kursus og yderligere godkendelser. Heldigvis er ifront ikke de eneste grønne på dagens tur. Jan Holst Møller har blot været ansat på driftskontoret i Grenaa siden juni, og det er hans første tur ud til havmølleparken ved Anholt. Jeg glæder mig, siger han, tydeligt begejstret. Helt grøn er han nu ikke tværtimod; han har været i branchen i mange år og prøvet det hele mange gange før. Det ændrer dog ikke på, at han skal sættes ind i de specifikke regler og retningslinjer, der er gældende på skibet, og når han kommer op på en af møllerne. Procedurer skal følges selvom det afføder lidt godmodige drillerier fra kollegerne. At opleve havmølleparken tæt på er vigtigt for ham, om end hans hverdag kommer til at foregå på havnen i Grenaa. Det er også godt at komme ud sammen med vores mandskab engang imellem. At lære hinanden at kende og få den rette jargon. Det betyder rigtig meget for det daglige sam arbejde, siger han. Røverhistorier og varme fødder Den kommer ret hurtigt af sig selv, jargonen. Ikke nok med, at de tre mænd har deres faglighed og mangeårige erfaring inden for vindmølleindustrien til fælles; de er også alle tre fra lokalområdet, vokset op i Grenaa eller i nærheden, og er kommet i de samme kredse. To af dem bor stadig på Djursland. De har mange fælles bekendte, viser det sig. Fælles interesser og hobbyer. Biler. Teknik. Motorer. Der fortælles anekdoter, røverhistorier. Gamle dage. Sjov og ballade. Nu får vi vel lov at se, hvad du skriver, inden det bliver trykt, griner Peter Back, pludselig opmærksom på ifronts tilstedeværelse. Kuglepennen bliver lagt væk, og vi kigger ud mod horisonten. Skibet sejler stærkt, pløjer igennem bølgerne, gynger op og ned. Bliver de aldrig søsyge? Jo, det hænder da, men man vænner sig jo til at være til søs, får vi at vide. Det vælger vi så at tro på. Det er værre med varmen, fortæller Jan Holst Møller: Der bliver grader oppe i møllen på en sommerdag som i dag. Man kan heldigvis lukke op og lufte ud. Det hjælper. Men det er et varmt sted at arbejde i ti timer. Dine fødder bliver ekstremt varme i de sikkerhedsstøvler, indskyder Daniel Sørensen. Teknikere fra DONG Energy og Siemens Wind Power på vej til at inspicere en af de 111 møller i Anholt Havmøllepark. 9

10 Jan Holst Møller og Peter Back klar til transfer. Værktøj og andet udstyr hejses op. 10 En diskussion af teamets forskellige typer støvler følger. Fordele ved visse materialer og designs frem for andre. Igen de tekniske man fristes til at sige nørdede detaljer. Friskbrygget kaffe og Tour de France i tv Første stop er transformerplatformen. Den tårner sig op ved siden af skibet, da vi lægger til. Det er her, at kablerne fra de mange møller mødes, og strømmen føres ind til kysten. Jan Holst Møller og Peter Back iklæder sig seletøj, redningsvest, handsker, hjelm. Assisteret af skibets bedstemand, Brian Nielsen, træder de, en ad gangen, fra stævnen over på en kraftig, fastmonteret stige, klatrer et stykke og befinder sig så på en lille platform. Herfra kan de hejse værktøjet, de skal bruge, op til sig med en kran. Da de to teknikere er forsvundet ud af syne, sejler vi lidt væk og lægger til ved en mølle. Hvor lang tid en given opgave kommer til at tage, ved man aldrig, fortæller Brian Nielsen. Du bestemmer selv, hvor meget du vil kede dig, fik jeg engang at vide. Og det er sådan set meget rigtigt, for der er altid noget at give sig til. Skibet, som drives af A2SEA, er et moderne fartøj, bygget specielt til netop dette formål, og har fine faciliteter om bord. Der er frisk kaffe på kanden. En fladskærm er tændt og viser Tour de France. Engang imellem skratter radioen oppe på broen teknikere kommunikerer med hinanden og de andre servicefartøjer i havmølleparken. ifront trækker lidt frisk luft og får selskab af skipper Per Weber. En erfaren herre, 40 år til søs. Vestafrika, Grønland og mange andre eksotiske destinationer bliver nævnt. Et utal af spændende historier i ærmet, fornemmer man. Han var tilsynsførende på værftet, da Djurs Wind blev bygget, og kunne ikke sige nej, da han blev tilbudt jobbet som skipper. Man kan være heldig at se både marsvin og sæler i havmølleparken, får ifront at vide. Så heldige er vi ikke i dag, men solen står højt på himlen, og bølgerne har lagt sig. Der er ikke meget at klage over. Missionen lykkedes Tiden går. Opgaverne på transformerplatformen varer længere end ventet, og man fornemmer alligevel efterhånden en vis rastløshed om bord. Efter nogle timer giver radioen lyd fra sig igen. De to mand på transformerplatformen er klar til at blive afhentet. Rebet, Daniel Sørensen under transfer til møllen A04. der har holdt os forankret til en af vindmøllerne, bliver løsnet og trukket ind, og vi lægger kurs mod den store platform. Efter en frokostpause er vi klar til andet og sidste stop. A04 er betegnelsen for møllen, som Daniel Sørensen skal se nærmere på. Hans to kolleger følger med. Imens Peter Back gør klar til at hejse værktøj op, spotter ifront Jan Holst Møller gennem kameraets zoomlinse. Stående ved et gelænder spejder han ud over den store havmøllepark; de knejsende, hvide møller med hastigt roterende vinger og de iøjnefaldende gule overgangsstykker, der forbinder mølletårnene med det glitrende hav. Et smil strækker sig fra øre til øre. Cirka tre timer senere er arbejdet på møllen udført, og de tre teknikere foretager dagens sidste transfer, fra mølle til skib. Snakken går På hjemturen bliver der drukket masser af vand og udvekslet røverhistorier. LÆS MERE Du kan læse mere om driften og vedligeholdelsen af Anholt Havmøllepark i ifront nr. 37, februar 2014, tilgængelig på grenaahavn.dk/om-os/downloads Jan Holst Møller tilbage på Djurs Wind efter veludført arbejde. lystigt, de evaluerer dagens udbytte, griner og tømmer hurtigt hver deres vandflaske. Der er en fantastisk udsigt fra toppen, fortæller Jan Holst Møller entusiastisk, mellem slurke. Klokken nærmer sig 17, da Djurs Wind vender kursen mod Grenaa havn, så en helt kort arbejdsdag blev det ikke. Ingen virker dog synderligt overraskede. Tingene tager den tid, de nu engang tager. Vi fik det ud af det, vi skulle, siger Peter Back og tilføjer: Problemet på transformerplatformen blev identificeret og løst. Og da Daniel Sørensen også fik det materiale med fra møllen, som han har brug for til sit arbejde hos Siemens Wind Power, kan dagen ikke kaldes andet end en succes. Jan Holst Møller nikker, smiler. En god dag, konstaterer han.

11 FRISKFISKEN SATSER PÅ TANGPRODUKTION FRISKFISKEN I GRENAA HAR I SAMARBEJDE MED AARHUS UNIVERSITET OG HAVETS HUS SAT SIG FOR AT UDBREDE KENDSKABET TIL HAVETS GRØNTSAG, TANG SOM ER BÅDE SUND OG VELSMAGENDE. MISSIONEN: AT NEDBRYDE DANSKERNES TANGFORSKRÆKKELSE. STARTEN ER ALLEREDE GÅET MED DEN SUCCESFULDE TANGPESTO, SOM SNART SÆTTES I PRODUKTION. Der er faktisk ene fordele ved at benytte tang i madlavningen. Det hævder ejer af FriskFisken Heine Max Olesen, som nu overlader fiskebutikken og restauranten til forretningspartneren Ulrik Trieb for at arbejde på fuld tid med tangproduktion og -udvikling. Tang, satser FriskFisken på, kan nemlig blive et helt nyt forretningsområde. Tangen har nogle helt klare sundhedsmæssige fordele, såsom at du får Omega- 3-fedtsyrer uden at spise fisk samt en række vitaminer og mineraler, fortæller Heine Max Olesen. Desuden er smagen jo rigtig fin tang smager friskt og salt og den komplementerer fiskeretter, siger han. Tangforskning med Havets Hus FriskFiskens tangeventyr begyndte med en henvendelse fra Havets Hus i Grenaa. Aarhus Universitet havde fået en såkaldt Videnkupon på kroner til at udvikle sushitangplader med tang fra norden. Jeg blev kontaktet, fordi Havets Hus mente, at vi kunne løfte opgaven med udviklingsarbejdet omkring tangpladerne. Det har vist sig at være en kompliceret opgave, som først er klar senere på året, siger Heine Max Olesen og fortsætter: Undervejs i udviklingen opstod idéen så om tangpesto. Den er lavet med 50 procent blæretang og sukkertang og 10 procent økologisk persille samt de sædvanlige ingredienser, man bruger til pesto nødder, ost og olie. Pestoen er et godt produkt, som en introduktion til tangen, for den smager faktisk bare som lækker, almindelig pesto. Du har lige spist tang! Tangpestoen er blevet en stor succes i butikken i Grenaa, fortæller ejeren. Den seneste tid er kunder hver lørdag blevet tilbudt smagsprøver på pestoen uden at vide, hvad de fik i munden. Når jeg så siger: Du har lige spist tang! Ja, så tager folk godt imod det, for det smager jo godt. Vi kan sælge alt det pesto, vi laver her i butikken, siger Heine Max Olesen. I forhold til at få tangpestoen ud på markedet er den største udfordring danskernes tangforskrækkelse. De fleste forbinder tang med noget ildelugtende og brunt, de har set i strandkanten. Vi skal have udbredt kendskabet til de positive smags- og sundhedsmæssige egenskaber, tangen har, siger Heine Max Olesen, som selv brænder for sund kost og gode råvarer. Nordisk Tang FriskFisken iværksætter nu tangproduktion i større skala, under navnet Nordisk Tang. En del af restaurantens lokaler bygges om til produktion, og tangpestoen skal i første omgang afsættes til specialforretninger, fiskehandlere og restauranter. I starten af september præsenterede Heine Max Olesen sin tangpesto på den årlige Food Festival under Aarhus Festuge. Det skabte en god dialog med mange mulige samarbejdspartnere, og Heine Max Olesen fik chancen for at udbrede kendskabet til det særlige produkt, fortæller den optimistiske entreprenør: Vi er i dialog med en af de større supermarkedskæder, som overvejer at få lavet tangpestoen som private label -produkt, så det har rigtig spændende udsigter. Hvad sushitangpladen, som satte det hele i gang, angår, er der også spændende ting i vente: Der kommer flere forskellige varianter, som er nye på det danske marked blandt andet en tangplade med røgsmag og plader med reliefeffekt, så der kan trykkes logo eller mønstre i pladen, fortæller Heine Max Olesen. I løbet af efteråret vil Nordisk Tang-sortimentet desuden blive udvidet med syltet tang og tangsalat. 11

12 Hilsen fra TRITON til Grenaa ifront har modtaget et rejsebrev fra inspektionsskibet TRITON, som blev adopteret af Norddjurs Kommune i februar 2014, hvor skibet også aflagde besøg i Grenaa. Inspektionsskibets aktuelle togt har budt på alt fra redningsøvelser og suverænitetshævdelse i Nordatlanten til ledsagelse af Kongeskibet DANNEBROG, da Kronprinsparret besøgte Grønland. Kære borgere i Norddjurs Kommune Sept TRITON er ét af i alt fire inspektionsskibe af THETIS-klassen, der er bygget til patruljevirksomhed omkring Færøerne og Grønland. Normalt er der udsendt ét inspektionsskib ved Færøerne og ét ved Grønland. Lige nu er TRITON på patrulje ved Grønland. Besætningen (3. besætning) er den samme, som besøgte Grenaa i februar. Vi har været af sted siden den 17. juli og forventer at blive afløst den 2. oktober. FAKTA TRITON er ét af i alt fire inspektionsskibe af THETIS-klassen, der er bygget til patruljevirksomhed omkring Færøerne og Grønland. TRITON blev bygget på Svendborg Værft i 1990 og indgik i flådens tal pr. 2. december Læs mere på nyheder/triton-rejsebrev Vores opgaver i Nordatlanten spænder vidt. Helt grundlæggende udfører inspektionsskibene suverænitetshævdelse på vegne af Rigsfællesskabet. Skibene udgør ligeledes en vigtig del af Søredningstjenesten og medvirker derfor jævnligt i eftersøgnings- og redningsoperationer. TRITON er udstyret med en helikopter af typen LYNX, der med en fart på 120 knob kan afsøge et meget stort område på kort tid. Ved siden af disse opgaver gennemfører inspektionsskibene rutinemæssig fiskeriinspektion og havmiljøovervågning. Denne togtperiode har været en smule atypisk og afvekslende i forhold til andre togter. TRITON agerede eskortefartøj under Kronprinsparrets besøg med Kongeskibet DANNEBROG i Grønland 1. til 9. august. I modsætning til TRITON er DANNEBROG ikke konstrueret til sejlads i is. Derfor sejlede TRITON tæt ved Kongeskibet under hele besøget for at sikre en isfri sejlrute for Kongeskibet. Derudover varetog TRITON en række logistiske opgaver, idet vi havde den grønlandske landsstyreformand, rigsombudsmanden samt et større opbud af repræsentanter fra den grønlandske og danske presse med ombord. De udgjorde det faste følge til Kronprinsparrets besøg og skulle således ilandsættes et nyt sted hver morgen, så de stod klar til at modtage Kronprinsparret ombord i Kongeskibet. TRITON deltog efterfølgende i en canadisk ledet redningsøvelse (NANOOK 2014). Det arktiske område er enormt, og afstandene gør det helt afgørende, at der til stadighed øves med de øvrige aktører i området. Området ved Frobisher Bay udgjorde en flot kulisse til øvelsen, hvor to redningsflåder skulle findes ved hjælp af skibe, helikoptere og fly. Hvor hjælpen i danske farvande som oftest kun er minutter væk, så er det nødvendigt at regne i timer og dage på disse kanter. Fra midten af september assisterer TRITON Siriuspatruljen med depotudlægning. Siriuspatruljen udfører suverænitetshævdelse af den nordøstlige del af Grønland (Nationalparken). Et område hvor infrastrukturen er ikkeeksisterende, og hvor adgangen fra vandsiden er vanskelig henset til forekomsten af storis. Alt, hvad der skal bruges under de lange slædepatruljer, skal således være på plads inden afgang. September er erfaringsvist den tid på året, hvor storisen har trukket sig mest tilbage. Depotudlægningen fører TRITON forbi Mestersvig, Daneborg, Danmarkshavn og videre helt op til omkring 80 grader nord. Depotudlægningen giver besætningen mulighed for nogle helt enestående naturoplevelser. Dette er området, hvor isbjørnen hører til, og forventningerne er høje. Den 2. oktober flyver 3. besætning hjem til Danmark. TRITON forbliver på sin post ved Grønland, men ser frem til igen at anløbe Grenaa havn ved en senere lejlighed. De varmeste hilsner fra Inspektionsskibet TRITON (3. besætning). Orlogskaptajn Jes Hultquist Næstkommanderende TRITON (3. besætning) 12

13 MED GRENAA-HUNDESTED T/R TIL DE GODE GAMLE DAGE FÆRGERUTEN GRENAA-HUNDESTED BLEV MIDLERTIDIGT GENOPLIVET PÅ EN SOLSKINSDAG I SEPTEMBER, I ANLEDNING AF RUTENS 80-ÅRS JUBILÆUM. MED PÅ FÆRGEN VAR TIDLIGERE PASSAGERER OG PERSONALE, RETROBUSSER OG MEMORABILIA FRA FÆRGENS STORHEDSTID. D et var dansk hygge man følte, man var hjemme. Det var busfolk, der drev færgerne de første mange år, og det bar stemningen præg af både dengang og på jubilæumsturen, siger arrangør af jubilæumssejladsen Klaus Gotschalk. Han ejer selv et busselskab og er medlem af Bushistorisk Selskab, der har til formål at fremme kendskabet til bushistorien i Danmark. Grenaa-Hundested-ruten blev netop oprettet af busfolk i 1934 for at tage konkurrencen op mod DSB-færgerne, der forbød private busser på overfarten. I starten vidste de ikke ret meget om at drive en færge, men de vidste, hvordan man fragtede folk fra A til B og gav dem en god oplevelse undervejs, forklarer Klaus Gotschalk om færgens begyndelse. 80-året blev markeret I 2014 er det 80 år siden, Grenaa-Hunde stedruten blev grundlagt. Klaus Gotschalk fik derfor idéen at genoplive sejlruten for en enkelt dag. Ruten blev nedlagt i 1996, så Stena Lines færge Stena Nautica var hyret til at agere Grenaa-Hundestedfærge for en dag. Det skete dog ikke uden udfordringer. Vi havde meldt ud, at der skulle være 400 tilmeldte, for at turen kunne blive til noget. Vi fik 220 tilmeldinger, men var så heldige, at nogle gavmilde sponsorer trådte til for at redde turen, fortæller Klaus Gotschalk og fortsætter: Mange af de gæster, der havde købt billet, har selv haft tilknytning til færgeruten enten som personale eller passagerer. Der var også gæster, som var interesseret i maritim historie generelt. På land i Hundested På turen havde gæsterne mulighed for at se maskinrummet og blive vist rundt på broen. Egnsarkivet i Grenaa og Færgehistorisk selskab havde lavet udstillinger med gamle plakater, sejlruter, billeder og modelskibe af Grenaa-Hundestedfærgerne. Da færgen efter godt tre timer lagde til i Hundested, kunne to veteranbusser fra Bushistorisk Selskab rulle ud. Med dem kunne en del af gæsterne besøge Knud Rasmussens hus og Hundested Sandskulpturfestival. I anledningen af Hundesteds årlige havnefest, Sildens Dag, blev der serveret sildebuffet på Restaurant Havnens Perle og Hundested Kro. Historier fra færgens barndom På både ud- og hjemturen var der foredrag på programmet. Blandt andet af færgehistorikeren Mogens Nørgaard Olesen og tidligere flagskipper Eigild Skibild, som er årgang 1934, ligesom færgen: Eigild Skibild begyndte at sælge billetter til færgerne, da han var 14 år, og blev siden flagskipper på Grenaa-Hundestedruten. Han kunne fortælle mange gode røverhistorier om mennesker og begivenheder fra færgens historie, siger Klaus Gotschalk, som mener, at man sagtens kan drage en parallel imellem dengang i 1934 og 2014: I begge perioder er den private busbranche i krise men historien viser jo, at hvis man er kreativ og tænker ud af boksen, kan man få en god forretning op at køre på trods af udfordringer, siger han. Altid en elektriker i nærheden af dig Kompetent service EL:CON Grenaa A/S Kattegatvej Grenå - døgnet rundt Tel grenaa@elcon-as.dk Stationsplads 4, 8500 Grenaa - Tlf Østergade 30, 1., 8000 Aarhus C - Tlf Elinstallation Klima og energi Sikring Indeklima IT og data Automation Infrastruktur Termografering Bygningsautomatik 13

14 HAVNENS BEDSTE ribbenssandwich SERVERES I NYE RAMMER HAVNENS PØLSEVOGN ER BLEVET OPGRADERET. DEN 21 ÅR GAMLE VOGN ER BLEVET UDSKIFTET MED EN HELT NY, MODERNE PØLSEVOGN MED MERE PLADS OG BEDRE FACILITETER. Stormen i december 2013 gjorde Henrik Andersens liv som pølsevognsejer svært i et stykke tid. En mindre del af den gamle fiskerihavn stod under vand, og det samme gjorde Havnens Pølsevogn. Vi kunne godt have fået vognen restaureret. Det ville betyde, at vi skulle lukke i to måneder, for vognen skulle skilles helt ad, da vandet havde stået op til en halv meter, fortæller Henrik Andersen og fortsætter: Det siger sig selv, at jeg ikke kan lukke min forretning i to måneder, så vi besluttede i stedet at klare os igennem med den gamle vogn, indtil en ny kunne leveres. Opgraderet til moderne forhold Den nye vogn blev leveret først på sommeren og åbnede officielt den 25. juni. Vi har fået en tidssvarende arbejdsplads, og det er en 100 procent opgradering af forholdene for personalet. Der er et større areal at arbejde på og opgraderet udstyr, bedre udsugning og varmeregulering om vinteren, fortæller Henrik Andersen. For kunderne er det naturligvis også en lækker oplevelse at komme ind i en moderne og helt ny vogn, tilføjer han. Den nye pølsevogn ligner faktisk mere et lille hus end en pølsevogn hjul har den ingen af. Den kan flyttes i ét stykke, med kran, hvis det skulle blive aktuelt, siger Henrik Andersen. God modtagelse Indtil videre bliver Havnens Pølsevogn dog, hvor den er; kunderne har nemlig taget rigtig godt imod de nye rammer, og forretningen har vokseværk. Hen over efteråret udvider vi med nye varme retter på menuen, som blandt andet henvender sig til børnefamilier. Vi har desuden fået tegninger til en tilbygning, så vi på sigt kan få indendørs siddepladser til kunderne det har vi savnet i mange år. Det vil være en stor fordel i forhold til at tiltrække kunder om vinteren, fortæller Henrik Andersen, der understreger, at byggeplanerne stadig er på tegnebrættet, og at der derfor endnu ikke foreligger en byggetilladelse. Har man ikke allerede besøgt den nye pølsevogn, er der god grund til at lægge vejen forbi, understreger pølsevognsejeren, som ikke kan dy sig for at gøre lidt reklame for sin bestseller: Vi laver verdens bedste ribbenssandwich! Men en klassisk hotdog eller vores burger med hjemmebagt bolle og en god bøf er nu også værd at prøve, siger han med et grin. Drasbeksgade 17 Grabbe til alle formål MRS Djurslands Banks VækstPulje Kvalitet og Omtanke Tel w Kontakt os og hør om dine muligheder. Tel.: Tel Stena Recycling køber dit jern- og metalskrot Hos Stena Recycling køber vi jern- og metalskrot fra både private og erhverv. Hos Stena Recycling er du sikker på, at dit skrot håndteres på den korrekte måde og giver en høj genvindingsprocent. Ring eller kom ind til os på Plutovej 3 og hør nærmere om dine muligheder. Åbningstid: man-torsdag kl , fredag kl Vand Varme Sanitet Ventilation Blikkenslagerarbejde Oliefyrsservice Stena Recycling i grenaa Plutovej 3, tlf.:

15 VISIONÆR BESTYRELSES- FORMAND FYLDER 60 KENNY JENSBY, BESTYRELSESFORMAND FOR GRENAA HAVN A/S RUNDER 60 DEN 22. SEPTEMBER. SAMMEN MED BESTYRELSEN OG MEDARBEJDERE HAR HAN VÆRET MED TIL AT LØFTE GRENAA HAVN FRA SKRANTENDE TIL SUND OG VELDREVET FORRETNING I VÆKST. Strategisk og forretningsmæssig udvikling har været den røde tråd i Kenny Jensbys lange arbejdsliv. Ud over at have siddet i en række forskellige lederstillinger og bestyrelsesposter har han haft en periode i Holbæk byråd, fra I dag er han erhvervsdirektør i Holbæk Erhvervsforum, hvor hans opgave er at skabe de bedste betingelser for kommunens erhvervsliv. Jeg er interesseret i strategi men endnu mere i at implementere den i praksis, så der skabes resultater. Og så er jeg interesseret i den kommunikation, der følger med ledelse at styrke relationerne og få formidlet et godt samarbejde mellem bestyrelse, ledelse og medarbejdere, siger Kenny Jensby. Konkurrencemenneske Et andet gennemgående træk er sporten, som altid har fyldt meget for Kenny Jensby. Lige fra barndom og ungdom i Grenaa, hvor han er født og opvokset, og hvor han blandt andet spillede serie 1-fodbold. Til i dag, hvor han dyrker cykling sammen med sin voksne søn og netop er ud taget til Team Rynkeby Holbæks nettohold 2015, der samler ind til Børnecancerfonden. Jeg skal gerne indrømme, at jeg er konkurrencemenneske og også glæder mig til den personlige udfordring. Men det vigtigste er, at jeg kan være med til at støtte det vigtige formål, blandt andet fordi jeg har en central erhvervspost i Holbæk, siger Kenny Jensby. Det var også kontakter i sporten, som trak ham ind i Grenaa Havns bestyrelse. Den daværende bestyrelsesformand, Poul Bach, var min gamle fodboldtræner og kendte mig også fra erhvervssammenhænge. Han opfordrede mig til at stille op til bestyrelsen, siger Kenny Jensby, som nu har været medlem af bestyrelsen i 12 år og formand i 10. Spændende rejse Formandsposten i Grenaa Havns bestyrelse sætter Kenny Jensby særlig pris på: Med al respekt for mine andre bestyrelsesposter så har det været en udfordrende, spændende og lærerig rejse at være med i Grenaa Havns forvandling de sidste 12 år. Havnen fungerer jo ikke som en almindelig privat virksomhed; den ejes af Norddjurs Kommune, og man skal være bevidst om det aftryk, som dens aktiviteter sætter i det omgivende samfund. Jeg er rigtig stolt af de resultater, som jeg har været med til at skabe i samarbejde med bestyrelsen, havnens dygtige medarbejdere og kommunen, siger han. Bestyrelsesformanden har ingen pensionsplaner på programmet lige foreløbig: Jeg satser på mange år på arbejdsmarkedet endnu. Men fremover vil jeg skabe mere tid til min kone Jane, mine børn og mine syv snart otte børnebørn. VÆKST I HAVNEN PÅ ANHOLT Lystbådene lå tæt i Anholt havn denne sommer. Med fem procent stigning i antal overnatninger i forhold til sidste år kunne havnen på den skønne ferieø endnu engang vise fremgang. Anholt er indbydende og attraktiv for alle uanset om man er til sejlads, havneliv eller den helt unikke natur, som baglandet byder på. Livet på havnen er Anholts puls i sommermånederne: Med flere hundrede lystbåde, en håndfuld fiskekuttere og færgen til Grenaa. Den helt særlige stemning får mange til at vende tilbage år efter år. Og har du endnu ikke selv været forbi denne naturperle så sæt kursen mod Anholt. At turen nu er krydret med udsigten til havmølleparken eller måske ligefrem sejlads imellem de mange møller har blot gjort Anholt-eventyret ekstra attraktivt. Du kan læse mere om Anholt og Anholt Havn på den nye hjemmeside DANMARKS DEJLIGSTE Ø ANHOLT HAVN Direkte Direkte service service Grenaa/Norge Grenaa/Norge NOR LINES Direkte service Grenaa/Norge Direkte service Grenaa/Norge NOR LINES ugentlige afsejlinger 2 UGENTLIGE AFSEJLINGER Dør/Dør service fra alle pladser i Danmark/europa til hele norge DØR/DØR SERVICE FRA ALLE PLADSER I DANMARK/EUROPA TIL HELE NORGE st ykgods, cont ainer e, pal l e-, ro/ro-, projektlast 2 & ugentlige tungløft 2 ugentlige afsejlinger op til afsejlinger 80 ts. STYKGODS, CONTAINERE, PALLE-, RO/RO-, PROJEKTLAST & TUNGLØFT OP TIL 80 TS. Dør/Dør Dør/Dør service service fra alle fra pladser alle pladser i Danmark/europa i Danmark/europa til hele til hele norge norge For yderligere information, kontakt venligst: For yderligere information, kontakt st ykgods, st ykgods, venligst: cont ainer conte, ainer pal l e- e,, pal ro/ro-, l e-, ro/ro-, projektlast projektlast & tungløft & op tungløft til 80 ts. op til 80 ts. For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej 8500 Grenaa Neptunvej Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45) For yderligere information, kontakt venligst: Neptunvej Grenaa Kattegatkajen Grenaa Telefon: (+45) Fax: (+45) Telefon: (+45) Fax: (+45)

16 Grenåen Plutovej Brovægt Grenaa Havn A/S, Neptunvej 1, DK Grenaa B Saltbækrenden Grenaa Havn Stenmarkvej Kattegat Gottwald HMK 7608B Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 140 t 20 m Bulkhåndtering 51 m Lossegrab 18 m 3 Lossegrab 24 m 3 Bredstrupvej Jernbane Kattegatkajen 57 THOR, Gottwald HMK 360E Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 120 t 23 m Lossegrab 18 m 3 SMAG-Peiner Polybgrab 13,5 m 3 MRS Polybgrab 11,5 m 3 Jernbane 15 Marsvej Kattegatkajen Kattegatvej Nordhavnsvej 6 7 Neptunvej DEMAG 900 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 50 t 13 m Lossegrab 12 m Jupitervej Jupitervej Neptunvej Kattegatkajen Bassin V Vanddybde 11 meter Vanddybde 12 meter Rolshøjvej Neptunvej RO 17 Kattegatkajen Djurslandskajen Nordhavnsvej 44 RO 1 Administration 2 Driftsafdeling - Pakhus 50 3 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) DEMAG 300 Kapacitet Udlæg Løfteevne, max 30 t 6 m 4 Bomanlæg (Porttelefon og ID-kort) 5 Bomanlæg (ID-kort) 43 6 Pakhus 1 7 Pakhus 2 Saturnvej Værftskajen Bassin IV Vanddybde 6-7 meter Vanddybde 10 meter 8 Pakhus 3 9 Pakhus 4 10 Pakhus 5 SENNEBOGEN 860M spec. Kapacitet Udlæg Lossegrab 3,5 m 3 21 m Lossegrab 5,5 m 3 21 m Polybgrab 1,8 m 3 21 m Krog 15 t 9 m Krog 6,5 t 21 m Jernbane Nordhavnsvej Bassin III Vanddybde 6-7 meter Pakhus 6 12 Pakhus 7 13 Pakhus 8 14 Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus 49 Kattegat FUCHS m/bananbom Kapacitet Udlæg Lossegrab 2 m 3 18 m Trægrab 1,5 m 3 18 m Polybgrab 0,8 m 3 18 m Strandgade Kattegatvej Sdr. Kajgade Ndr. Kajgade Fiskergade Pakhusvej 23 Sdr. Kajgade Bassin II II Færgehavn I III 18 Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus Pakhus 100 Bassin I 14 Kattegatvej Fiskerikajerne 24-7 Fakta Areal m 2 Kajlængde m Vanddybde op til 11 m Færgelejer 3 Ro-Ro lejer 3 Tanke m 3 Pakhuse op til m 2 Ringvejen Grenåen Færgevej Lystbådehavn Færgevej Kattegatcentret Vand El VandHjertestarter El Hjertestarter Hjertestarter 24-7 Hjertestarter Redningskrans 24-7 Redningskrans Neptunvej 1 DK-8500 Grenaa Døgntelefon