Dronninglund Sparekasse

Transkript

1 Risikorapport 2018 Udarbejdet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 Dronninglund Sparekasse CVR:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 RISIKOSTYRINGSMÅLSÆTNINGER OG POLITIK (CRR 435)... 2 ANVENDELSESOMRÅDE (CRR 436)... 6 KAPITALGRUNDLAG (CRR 437)... 6 KAPITALKRAV (CRR 438)... 8 EKSPONERING MOD MODPARTSRISIKO (CRR 439)...12 KONTRACYKLISK (MODCYKLISK) BUFFER (CRR 440)...12 INDIKATORER FOR GLOBAL SYSTEMISK BETYDNING (CRR 441)...12 KREDITRISIKOJUSTERINGER (CRR 442)...12 BEHÆFTEDE OG UBEHÆFTEDE AKTIVER (CRR 443)...16 ANVENDELSE AF ECAI ER (CRR 444)...17 EKSPONERING MOD MARKEDSRISIKO (CRR 445)...18 OPERATIONEL RISIKO (CRR 446)...18 EKSPONERINGER MOD AKTIER M.V. DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 447)...18 EKSPONERING MOD RENTERISICI I POSITIONER, DER IKKE INDGÅR I HANDELSBEHOLDNINGEN (CRR 448)...19 EKSPONERING MOD SECURITISERINGSPOSITIONER (CRR 449)...19 AFLØNNINGSPOLITIK (CRR 450)...19 GEARING (CRR 451)...20 ANVENDELSE AF IRB-METODEN I FORBINDELSE MED KREDITRISIKO (CRR 452)...21 ANVENDELSE AF KREDITRISIKOREDUKTIONSTEKNIKKER (CRR 453)...21 ANVENDELSE AF DEN AVANCEREDE MÅLEMETODE I FORBINDELSE MED OPERATIONEL RISIKO (CRR 454)...23 ANVENDELSE AF INTERNE MODELLER FOR MARKEDSRISIKO (CRR 455)...23 ANVENDELSE AF IFRS 9 OVERGANGSORDNING (CRR 473A)...23 BILAG 1: GEARINGSGRAD I HENHOLD TIL CRR

3 Dronninglund Sparekasses Risikorapport 2018 I henhold til CRR-forordningens artikel , skal Sparekassen offentliggøre oplysninger om: risici Sparekassen er eksponeret mod, kapitalforhold, aflønning samt hvilke metoder, forretningsgange og politikker Sparekassen anvender på disse områder. Artikel vedrører selve oplysningspligten og artikel vedrører specifikke oplysningskrav. Oplysningerne, som skal supplere opgørelsen af Sparekassens solvens og solvensbehov, gives i nærværende risikorapport og følger kronologien i CRR-forordningen. Risikostyringsmålsætninger og politik, CRR artikel 435 Politik for risikotagning og -styring, jf. CRR art. 435, stk. 1, litra a-d Sparekassen er eksponeret i forhold til forskellige risikotyper. Sparekassens bestyrelse fastlægger med udgangspunkt i Sparekassens forretningsmodel og Sparekassens strategiske målsætninger relevante risikopolitikker samt principper for risiko- og kapitalstyring. Formålet med Sparekassens politikker for risikostyring er at minimere tab, der kan opstå som følge af uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Sparekassen har en række værktøjer til identifikation og styring af risici på de væsentligste forretningsområder. Bestyrelsen modtager løbende rapportering om udvikling i risici og udnyttelse af tildelte risikorammer. Den daglige risikostyring foretages af direktionen, som er udnævnt til Sparekassens risikoansvarlige. De væsentlige risikoområder for Sparekassen er: kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici samt operationelle risici. Sparekassens bestyrelse foretager løbende og mindst én gang om året en vurdering af Sparekassens enkelte og samlede risici og tager i den forbindelse stilling til, om risiciene er acceptable. Vurderingen foretages med udgangspunkt i den risikoansvarliges årlige risikorapport. Kreditrisiko Den væsentligste risiko i Sparekassen er kreditrisikoen defineret som tab som følge af, at debitorer eller modparter misligholder betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Sparekassens bestyrelse har, indenfor rammerne af den vedtagne forretningsmodel, i kreditpolitikken fastlagt de overordnede principper for Sparekassens kreditgivning og foretager bevilling af de største engagementer. Bestyrelsen har endvidere videregivet beføjelser til direktionen. Sparekassens kreditpolitik fastsætter, at risikoprofilen på kreditområdet skal være forsigtig. Følgende centrale elementer fra forretningsmodellen og kreditpolitikken kan fremhæves: Sparekassens målgruppe er privatkunder og mindre og mellemstore erhvervskunder med en sund økonomi. Sparekassen ønsker kun at drive udlånsvirksomhed i Danmark med primært virkeområde i Nordjylland. Sparekassen ønsker ikke nye eksponeringer, der overstiger 5 % af Sparekassens kapitalgrundlag. Sparekassen ønsker som udgangspunkt ikke samlede eksponeringer, inden for én branche, der overstiger 20 % af Sparekassens samlede udlån og garantier før nedskrivninger. Den samlede kreditrisiko skal begrænses via en branchemæssig spredning af udlån og garantier. 2

4 Sparekassen ønsker som hovedregel sikkerhedsstillelse fra kunden i form af pantsætning af kundens aktiver. Sparekassen prioriterer, at der tages sikkerhed i let omsættelige aktiver, herunder obligationer, aktier, ejendomme, biler m.m. Sparekassen ønsker, at al kreditgivning sker efter et princip om forretningsmæssig kalkuleret risiko. Bestyrelsen har vedtaget principper for rapportering på kreditområdet. Bestyrelsen modtager som minimum kvartalsvis rapportering vedrørende kreditrisici. Mindst to rapporteringer i løbet af et år er fuldstændige rapporter, mens øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende. Markedsrisiko Sparekassens bestyrelse har i markedsrisikopolitikken fastlagt de overordnede rammer og principper for styring af Sparekassens markedsrisiko. Ved markedsrisiko forstås risikoen for, at dagsværdien af finansielle instrumenter og afledte finansielle instrumenter fluktuerer som følge af ændringer i markedspriser. Sparekassens markedsrisici omfatter: aktierisici, renterisici, valutarisici og andre prisrisici. Sparekassens grundlæggende målsætning vedrørende markedsrisici er, at den samlede markedsrisiko skal være passende forsigtig. I markedsrisikopolitikken identificeres forskellige former for markedsrisici, og der angives specifikke grænser for, hvor stor risiko Sparekassen ønsker at påtage sig. Bestyrelsen har fastsat følgende grænser for Sparekassens markedsrisiko: at renterisikoen opgjort efter reglerne i regnskabsbekendtgørelsen totalt set ikke må overstige 3 procent af kernekapitalen efter fradrag, at valutarisikoen opgjort som største sum af henholdsvis positioner i valutaer, hvor Sparekassen har et netto tilgodehavende, og valutaer, hvor Sparekassen har en nettogæld (valutaindikator 1) ikke må overstige 10 pct. af kernekapitalen efter fradrag, at aktierisikoen opgjort som værdien af aktier og heraf afledte finansielle instrumenter i form af futures og optioner ikke må overstige følgende grænser: o handelsbeholdning: 4 pct. af kernekapitalen efter fradrag o unoterede danske sektoraktier: 18 pct. af kernekapitalen efter fradrag o andre unoterede danske aktier: 2 pct. af kernekapitalen efter fradrag at andre prisrisici bør undgås eller holdes på et meget lavt niveau. Bestyrelsen modtager kvartalsvis rapportering om udviklingen i markedsrisici. Administrationsafdelingen har ansvaret for opgørelse, overvågning, kontrol og rapportering af markedsrisici. Beregningen af markedsrisici anvendes til følgende formål: opfølgning på Sparekassens risici rapportering til direktion og bestyrelse overvågning af overholdelse af instrukser på markedsrisikoområdet Likviditetsrisiko Bestyrelsen har fastsat, at likviditeten skal være forsvarlig og tilpas forsigtig til at understøtte Sparekassens forretningsmodel. Dette sikres primært ved en målsætning om, at LCR-brøken opgjort efter reglerne i CRR artikel til enhver tid skal være mindst 400 %. Det er endvidere Sparekassens målsætning, at kundeindlån i alt overvejende 3

5 grad skal finansiere kundeudlån, således at Sparekassens afhængighed af ekstern funding minimeres. Bestyrelsen har endvidere vedtaget en politik på likviditetsområdet, der fastlægger den overordnede risikoprofil og den overordnede organisatoriske ansvarsfordeling med henblik på lønsomt at understøtte Sparekassens forretningsmodel. Endvidere er der besluttet retningslinjer for Sparekassens opgørelse af likviditetsrisikoen samt for finansieringsstrukturen. Endelig er der fastlagt en overordnet beredskabsplan for fremskaffelse af likviditet/funding. Styringen af den samlede likviditet sker for at sikre, at Sparekassens omkostninger til likviditetsfremskaffelse ikke stiger uforholdsmæssigt meget og for at undgå, at manglende funding forhindrer Sparekassen i at opretholde den vedtagne forretningsmodel. Ultimativt skal likviditetsstyringen sikre, at Sparekassen altid er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Likviditetsstyringen foregår via en række styringsmekanismer. Den kortsigtede likviditet styres via faste mål for likviditetsreserven kombineret med stresstest. Den langsigtede likviditet styres via stresstest og fokus på den strategiske fundingstruktur. Administrationsafdelingen har ansvaret for den løbende rapportering om Sparekassens likviditetssituation og overvåger og rapporterer, hvorvidt Sparekassens likviditetsrisiko ligger inden for de udstukne rammer. Sparekassens bestyrelse modtager løbende detaljeret rapportering om den aktuelle og fremadrettede likviditetssituation. Nedenstående tabel viser udviklingen i Sparekassens likviditet. Likviditetsbuffer Netto outflow LCR % Operationelle risici Sparekassen er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici, herunder uhensigtsmæssige procedurer, menneskelige fejl, systemmæssige fejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. Sparekassens bestyrelse har i politik for operationelle risici angivet en ramme for identifikation, vurdering, overvågning og styring af den operationelle risiko. Derudover har Sparekassen politikker for IT-sikkerhed, kontroller og forsikring, der understøtter den operationelle risikostyring. Det er Sparekassens grundlæggende målsætning at begrænse de operationelle risici under hensyn til de omkostninger, som er forbundet hermed. Et væsentligt område ved vurderingen af Sparekassens operationelle risici er IT. Sparekassens ledelse forholder sig løbende til IT-sikkerheden, herunder til beredskabsplaner og nødplaner, som har til hensigt at sikre IT-driften trods eventuelle kritiske begivenheder. Der foretages en løbende registrering af de tab og begivenheder, som vurderes at kunne henføres til operationelle risici. Registreringen danner baggrund for en vurdering af hvorvidt forretningsgange etc. bør justeres med henblik på at undgå eller minimere operatio- 4

6 nelle risici. Den eksterne revision gennemgår og vurderer endvidere løbende Sparekassens forretningsgange. Sparekassens direktion og bestyrelse modtager årlige rapporteringer, der beskriver udviklingen i Sparekassens operationelle risici. Ledelseserklæringer, jf. CRR art. 435, stk. 1, litra e-f Sparekassens bestyrelse og direktion har den 12. marts 2019 godkendt risikorapporten for Det er bestyrelsens vurdering, at Sparekassens risikostyring er tilstrækkelig og giver sikkerhed for, at de indførte risikostyringssystemer er tilstrækkelige i forhold til Sparekassens profil og strategi. Det er endvidere bestyrelsens vurdering, at nedenstående beskrivelse af Sparekassens overordnede risikoprofil i tilknytning til Sparekassens forretningsstrategi, forretningsmodel samt nøgletal, giver et relevant og dækkende billede af Sparekassens risikoforvaltning, herunder af, hvordan Sparekassens risikoprofil og den risikotolerance, som bestyrelsen har fastsat, påvirker hinanden. Bestyrelsens vurdering er foretaget på baggrund af den af bestyrelsen vedtagne forretningsmodel, materiale og rapporteringer forelagt for bestyrelsen af Sparekassens direktion og complianceansvarlige samt evt. på grundlag af supplerende oplysninger eller redegørelser indhentet af bestyrelsen. En gennemgang af forretningsmodel og politikker viser, at forretningsmodellens overordnede krav til de enkelte risikoområder fuldt og dækkende udmøntes i de enkelte politikkers mere specificerede grænser. En gennemgang af bestyrelsens retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser viser, at de fastsatte grænser i de enkelte politikker fuldt og dækkende udmøntes i de underliggende retningslinjer til direktionen og videregivne beføjelser, at de reelle risici ligger inden for grænserne fastsat i de enkelte politikker og i videregivne beføjelser. På den baggrund er det bestyrelsens vurdering, at der er overensstemmelse mellem forretningsmodel, politikker, retningslinjer og de reelle risici inden for de enkelte områder. Sparekassens forretningsstrategi er baseret på Sparekassens vision og værdigrundlag om inden for sit markedsområde at være en stærk og attraktiv samarbejdspartner for privatpersoner og erhvervsvirksomheder. Sparekassen ønsker en lønsom indtjening baseret på en prissætning af Sparekassens produkter, som afspejler den risiko og den kapitalbinding, som Sparekassen påtager sig sammen med en helhedsvurdering af forretningsomfanget med kunder og modparter. Sparekassen ønsker en passende robust kapitalbase, som understøtter forretningsmodellen. Det er Sparekassens målsætning, at den kapitalmæssige overdækning i forhold til det opgjorte solvensbehov skal udgøre mindst 5 procentpoint plus de til enhver tid gældende buffere. Aktuelt udgør overdækningen 10,4 procentpoint. Den af bestyrelsen besluttede maksimale risikotolerance styres via de fastsatte grænser i de enkelte politikker. Derudover forholder bestyrelsen sig til de grænser, der er gældende i tilsynsdiamanten. Nedenstående tabel viser tilsynsdiamantens maksimalt tilladte grænseværdier samt Sparekassens aktuelle tal for disse grænseværdier. 5

7 Tilsynsdiamant Sparekassens opfyldelse pr Udlånsvækst max. 20 % -13,9 % Store eksponeringer max. 175 % 104 % Likviditetsoverdækning > 100 % % Funding ratio < 1 0,56 Ejendomseksponering < 25 % 19,4 % Offentliggørelse vedrørende ledelsessystemer mv., CRR artikel 435, stk. 2 Sparekassens bestyrelsesmedlemmer besidder udover ledelsesposten i Sparekassen et antal øvrige bestyrelsesposter. Disse er beskrevet i Sparekassens Årsrapport 2018 s Sparekassen lever op til de kompetencekrav til bestyrelsen, som følger af den finansielle lovgivning. I overensstemmelse hermed vurderer bestyrelsen løbende, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om Sparekassens risici til at sikre en forsvarlig drift af Sparekassen. Bestyrelsen har udarbejdet en kompetenceprofil for bestyrelsen, som anvendes i bestyrelsens proces for udvælgelse af kandidater til bestyrelsen. Denne proces er beskrevet i Sparekassens Corporate Governance afsnit 3.1, som er tilgængeligt på Sparekassens hjemmeside under punktet Om Sparekassen/Virksomhedsledelse. Sparekassens bestyrelse har i medfør af FIL 70, stk. 1, nr. 4, vedtaget en politik for mangfoldighed. Det fremgår af denne, at Sparekassen ønsker en sammensætning i bestyrelsen ud fra forskellighed i kompetencer og baggrunde, med særligt vægt på behovet for mangfoldighed i relation til bl.a. faglighed, erhvervserfaringer, køn og alder. Dronninglund Sparekasse er jf. FIL 80b stk. 1 ikke forpligtet til at oprette et risikoudvalg og har derfor i stedet udpeget en risikoansvarlig. Sparekassen anvender væsentlige ressourcer til løbende at sikre en tilstrækkelig risikorapportering. Risikorapporteringen foretages efter faste retningslinjer som er defineret i Sparekassens politikker og forretningsgange. Dette sikrer, at der rapporteres kontinuerligt på både lovgivningsmæssige rammer og øvrige risikorammer fastsat af Sparekassens ledelse. Bestyrelsen modtager løbende rapportering på alle væsentlige risikoområder. Øvrige interessenter sikres information om Sparekassens risiko gennem de offentliggjorte regnskaber, risikorapporter og øvrige lovpligtige redegørelser, hvilke altid er tilgængelige på Sparekassens hjemmeside. Anvendelsesområde, CRR artikel 436 Formålet med denne rapport er at give indblik i Dronninglund Sparekasses risiko- og kapitalstyring og omfatter alene Dronninglund Sparekasse, da Sparekassen ikke har datterselskaber. Kapitalgrundlag, CRR artikel 437 For en specifikation af den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget i henhold til kapitaldækningsreglerne henvises til side i Sparekassens Årsrapport Afstemning mellem den regnskabsmæssige egenkapital og kapitalgrundlaget kan specificeres således (t.kr.): 6

8 Regnskabsmæssig egenkapital Supplerende kapital Overgangsordning IFRS Fradrag: Foreslået udbetalt Garantrente Aktiverede skatteaktiver Kapitalandele finansiel sektor, ikke væsentlig Forsigtig værdiansættelse -377 Kapitalgrundlag i alt Oplysninger jf. artikel 437, litra b For en beskrivelse af de efterstillede kapitalindskud henvises til note 22 i Sparekassens Årsrapport Nedenstående skema angiver ligeledes egenskaber ved Sparekassens udstedte kapitalinstrumenter. Hybrid kernekapital Supplerende kapital Udsteder Dronninglund Sparekasse Dronninglund Sparekasse ISIN DK DK Gældende lovgivning CRR forordning (EU) nr. 575/2013 CRR forordning (EU) nr. 575/2013 Regulering: Omfattet af overgangsordning Nej Nej Indregnet i kapitalgrundlaget (t.kr.) Nominel værdi (t.kr.) Indfrielseskurs Regnskabsmæssig klassificering Egenkapital Efterstillet kapital Oprindelig udstedelsesdato 20. november november 2014 Oprindelig forfaldsdato Ingen 20. november 2024 Indfrielse Tidligst 20. november 2019 Tidligst 20. november 2019 Kuponrente/udbytte: Fast eller variabel kuponrente Variabel Variabel Kuponrente og tilknyttet indeks År 1-5: 5-årig SWAP-rente + 10 % År 5-indfrielse: CIBOR % År 1-5: 5-årig SWAP-rente + 8 % År 5-indfrielse: CIBOR % Incitament til indfrielse Nej Nej Konvertibel Nej Nej Egenskaber for nedskrivning: Nedskrivning Ja Nej Nedskrivningsudløser Egentlig kernekapital < 7% - Hel eller delvis Kan nedskrives delvis - Permanent eller midlertidig Midlertidig - Efterstillet flg. kapital Supplerende kapital Ikke efterstillet gæld 7

9 Kapitalkrav, CRR artikel 438 Oplysninger jf. CRR art. 438, litra a Dronninglund Sparekasses metode til vurdering af, hvorvidt den interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter (solvensbehovet) følger Sparekassens ICAAP (Internal Capital Adequacy Assessment Process). I ICAAP en identificeres de risici, som Sparekassen er eksponeret overfor med henblik på at vurdere risikoprofilen. Når risiciene er identificeret, vurderes det, hvordan disse evt. kan reduceres, f.eks. ved forretningsgange, beredskabsplaner m.m. Endelig vurderes det hvilke risici, der skal afdækkes med kapital. Den interne kapital (solvensbehovet) er Sparekassens egen vurdering af kapitalbehovet, som følge af de risici, som Sparekassen påtager sig. Sparekassens bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af den interne kapital for at sikre, at den er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra Sparekassens direktion. Indstillingen indeholder forslag til størrelsen på den interne kapital herunder stressniveauer samt vækstforventninger. Dette gælder også, selvom tilsynets benchmarks anvendes. På baggrund af drøftelsen træffer bestyrelsen en afgørelse om opgørelsen af Sparekassens interne kapital, som skal være tilstrækkelig til at dække Sparekassens risici og understøtte nuværende og kommende aktiviteter. Herudover drøfter bestyrelsen en gang om året indgående opgørelsesmetoden for Sparekassens interne kapital, herunder hvilke risikoområder og benchmarks, der bør tages i betragtning ved beregningen af den interne kapital. Den interne kapital opgøres ved en 8+ metode, der omfatter de risikotyper, som det vurderes, skal afdækkes med kapital: kreditrisici, markedsrisici, gearing, regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter, operationelle risici, øvrige risici samt tillæg som følge af lovbestemte krav. Vurderingen tager udgangspunkt i Sparekassens risikoprofil, kapitalforhold samt fremadrettede betragtninger, der kan have betydning herfor herunder budgettet. Finanstilsynet har udsendt Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter. Derudover har Lokale Pengeinstitutter udsendt en solvensbehovsmodel. Både Finanstilsynets vejledning og Lokale Pengeinstitutters solvensbehovsmodel, som Dronninglund Sparekasse anvender, bygger på 8+ metoden, hvor der tages udgangspunkt i minimumskravet på 8 pct. af den samlede risikoeksponering (søjle I- kravet) med tillæg for risici og forhold, som ikke fuldt ud afspejles i opgørelsen. Derudover opstilles i tilsynets vejledning benchmarks for, hvornår tilsynet som udgangspunkt vurderer, at søjle I ikke er tilstrækkelig inden for de enkelte risikoområder, hvorfor der skal afsættes tillæg i solvensbehovet. Endvidere er der i udpræget grad opstillet metoder til beregning af tillæggets størrelse inden for de enkelte risikoområder. Selvom Finanstilsynet opstiller benchmarks på de fleste områder, vurderer Sparekassen på alle områder, om de angivne benchmarks i tilstrækkelig grad tager hensyn til Sparekassens risici, og har i nødvendigt omfang foretaget individuelle tilpasninger. Til det formål anvendes Sparekassens egen historik. 8

10 Sparekassen følger nedenstående skabelon ved opgørelse af den interne kapital (solvensbehovet): kr. % 1) Søjle I-kravet ,00 + 2) Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) + 3) Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) + 4) Kreditrisici, heraf 4a) Kreditrisici på store kunder (>2 pct. af basiskapitalen) med finansielle problemer ,16 4b) Øvrig kreditrisici ,37 4c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer ,27 4d) Koncentrationsrisiko på brancher + 5) Markedsrisici, heraf ,65 5a) Renterisici - generel renterisiko 888 0,05 5a) Renterisici kreditspændsrisiko ,31 5b) Aktierisici 5c) Valutarisici + 6) Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) + 7) Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) + 8) Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) + 9) Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter + 10) Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav Total = kapitalbehov/solvensbehov ,81 Heraf til kreditrisici (4) ,45 Heraf til markedsrisici (5) ,36 Heraf til operationelle risici (7) Heraf til øvrige risici ( ) Heraf tillæg som følge af lovbestemte krav (1+9) ,00 Den samlede risikoeksponering Kapitalgrundlag/kapitalprocent ,06 Kapitaloverdækning ,25 Modellen tager udgangspunkt i Sparekassens samlede risikoeksponering. Minimumskravet udgør 8 % af den samlede risikoeksponering. Hertil kommer tillæg for risici, som ikke afspejles fuldt ud i søjle I-kravet jf. nedenstående: 9

11 1 Søjle I-kravet (8 pct. af de risikovægtede poster) Søjle I-kravet udgør 8 % af den samlede risikoeksponering og er et minimumskrav til pengeinstitutters solvens. Alle almindelige risici ved at drive pengeinstitut, antages at være dækket heraf. 2 Indtjening (kapital til risikodækning som følge af svag indtjening) Forudsætningen for at være rustet til at modstå tab på udlån og garantier er en fornuftig indtjening. Derfor skal der tages tillæg i solvensbehovsopgørelsen, hvis basisindtjeningen forventes at udgøre under 1 % af de samlede udlån og garantier før nedskrivninger. 3 Udlånsvækst (kapital til dækning af organisk vækst i forretningsvolumen) En høj udlånsvækst kan være forbundet med en højere risiko. Hvis det forventes, at den samlede udlånsvækst overstiger 10 %, medfører det tillæg til solvensbehovet. Det skal samtidig vurderes, om Sparekassen har særlig høj udlånsvækst indenfor enkelte brancher og/eller geografiske områder og om dette medfører behov for yderligere kapital og dermed tillæg til solvensbehovet. 4 Kreditrisici Den væsentligste risiko ved at drive pengeinstitut er kreditrisikoen. Udover den almindelige kreditrisiko, som der er taget højde for i søjle I-kravet, skal der beregnes tillæg til solvensbehovet ud fra følgende fire forhold: a) Kreditrisici på store kunder med finansielle problemer Store kunder er defineret som engagementer der udgør over 2 % af kapitalgrundlaget. Finansielle problemer er defineret som bonitetskategori 1 (kunder med objektiv indikation for værdiforringelse) og 2c (kunder med væsentlige svaghedstegn, men uden objektiv indikation for værdiforringelse). b) Øvrige kreditrisici Hvis der er særlige risici i de engagementer der udgør mindre end 2 % af kapitalgrundlaget, skal der ligeledes tages tillæg til solvensbehovet. c) Koncentrationsrisiko på individuelle engagementer Finanstilsynet vurderer, at der er en øget kreditrisiko, hvis et pengeinstitut har få store engagementer, der udgør en stor del af det samlede udlån. Derfor kræver det tillæg til solvensbehovet. Beregningens primære formål er at undersøge, hvor meget de 20 største engagementer udgør i forhold til den samlede engagementsmasse. d) Koncentrationsrisiko på brancher Finanstilsynet har erfaret at en høj koncentration på få brancher medfører en øget kreditrisiko, hvorfor det kræver tillæg til solvensbehovsberegningen. I Finanstilsynets vejledning anvendes Herfindahl Hirschmanns indeks (HHI) til beregning af koncentrationsrisiko. Det medfører tillæg, hvis en erhvervsmæssig branche udgør mere end 20 % af samtlige erhvervsengagementer. 5 Markedsrisici Markedsrisici omfatter renterisici, aktierisici og valutarisici. a) Renterisici Den generelle renterisiko er et udtryk for tab ved en rentestigning på 1 procentpoint. Ifølge Finanstilsynets vejledning skal der tages tillæg, hvis den samlede bevilgede renterisiko indenfor handelsbeholdningen overstiger 5 %. Desuden beregnes renterisici udenfor handelsbeholdningen. Kreditspændsrisikoen er risikoen for, at kreditspændet (merrenten) på Sparekassens beholdning af obligationer ændres i forhold til statsobligationer. Tillæg til solvensbehovet beregnes ved følgende formel: nominel beholdning x AOS x spændudvidelse fastsat af Finanstilsynet. b) Aktierisici Aktierisiko udtrykkes ved aktiebeholdningsprocenten, der er et udtryk for, hvor meget summen af aktier i handelsbeholdningen udgør af kernekapitalen. Sektoraktier indgår ikke i beregning af aktierisiko. Overstiger den bevilgede aktiebeholdningsprocent 5 %, skal der foretages analyse af aktierisiko, følsomhedsberegninger og stresstest. 10

12 c) Valutarisici Valutarisikoen beregnes ved hjælp af valutakursindikator 1 som beregnes sådan: Den største af summen af lange positioner i valuta og summen af korte positioner i valuta Kernekapital efter fradrag 6 Likviditetsrisici (kapital til dækning af dyrere likviditet) Et tillæg til solvensbehovet kan blive aktuelt, hvis Sparekassen får brug for yderligere funding f.eks. på grund af indlånsunderskud. Tillægget skal svare til de ekstra omkostninger, man forventer at få i perioder, hvor det kan være svært at skaffe likviditet. 7 Operationelle risici (kapital til dækning af operationelle risici udover søjle I) Ved operationel risiko forstås risikoen for økonomiske tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige eller systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder. 8 Gearing (kapital til dækning af risici som følge af høj gearing) Sparekassens gearing beregnes som kernekapitalen i forhold til eksponeringsværdien af samtlige aktiver og ikke balanceførte forpligtelser. En høj gearing giver anledning til at vurdere, om der skal afsættes kapital hertil. 9 Regulatorisk forfald af kapitalinstrumenter Ved fastsættelse af Sparekassens solvensbehov skal der foretages en vurdering af den kapital, som indgår i Sparekassens kapitalgrundlag. Hvis Sparekassen har kapital der forfalder kontraktlig til indfrielse eller som ifølge gældende lovgivning (CRR) ikke længere kan medregnes i kapitalgrundlaget indenfor en årrække, skal løbetiden heraf vurderes. 10 Eventuelle tillæg som følge af lovbestemte krav I henhold til Finanstilsynets vejledning, kan Sparekassen af Finanstilsynet blive pålagt at tage et tillæg til solvensbehovet. De risikofaktorer, der er medtaget i modellen, er efter Sparekassens opfattelse dækkende for alle de risikoområder, lovgivningen kræver, at Sparekassens ledelse skal tage højde for ved fastsættelse af den interne kapital (solvensbehovet) samt de risici som ledelsen finder, at Sparekassen har påtaget sig. Derudover skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt til at understøtte kommende aktiviteter. Denne vurdering er i Dronninglund Sparekasse en del af den generelle fastlæggelse af solvensbehovet. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra b Da Finanstilsynet ikke har fastsat et højere krav til Sparekassens kapitalgrundlag, er dette punkt ikke relevant for Dronninglund Sparekasse. Oplysninger jf. CRR art. 438, litra c Bestemmelsen gælder for pengeinstitutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer i henhold til standardmetoden. Minimumskapitalkravet på 8 % for hver eksponeringsklasse. (1.000 kr.) Minimumskapitalkravet på 8 % Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Aktieeksponeringer

13 Andre poster I alt Eksponering mod modpartsrisiko, CRR artikel 439 Modpartsrisiko er risikoen for tab som følge af, at en modpart misligholder sine forpligtelser, i henhold til en indgået finansiel kontrakt, inden transaktionens pengestrømme er endeligt afviklet. Dronninglund Sparekasse har indgået swapaftaler med kunder, der er 100 % afdækket via anden finansiel samarbejdspartner. På swapaftaler er der således ingen kursrisiko, men udelukkende kreditrisiko. Bruttodagsværdien af swapaftalerne er indregnet i balanceposterne andre aktiver hhv. andre passiver med t.kr Kontacyklisk (modcyklisk) buffer, CRR artikel 440 I CRR-forordningen er der indført et krav om en kontracyklisk kapitalbuffer, der alene kan fastsættes af myndighederne i de enkelte EU-lande og som kan sættes i kraft i perioder med høj udlånsvækst, for at sikre at pengeinstitutterne opbygger en kapitalbuffer til krisetider. Dronninglund Sparekasse driver alene pengeinstitutvirksomhed i Danmark, men har også eksponeringer mod personer bosat i Norge, Panama, Sverige, Spanien, Schweiz, USA og Storbritannien. Da Sparekassens totale udenlandske krediteksponeringer udgør under 2 % af Sparekassens samlede risikoeksponeringer, betragtes de udenlandske eksponeringer som danske ved opgørelsen af den kontracykliske kapitalbuffer. Den gældende danske kontracykliske kapitalbuffersats er af Erhvervsministeriet fastsat til 0 % i Derfor har Sparekassen ikke afsat kapital til en kontracyklisk kapitalbuffer ultimo Den kontracykliske buffersats aktiveres ad to omgange i Pr. 31. marts 2019 vil buffersatsen udgøre 0,5 procent og bliver forhøjet til 1,0 procent pr. 30. september Indikatorer for global systemisk betydning, CRR artikel 441 Dronninglund Sparekasse er ikke systemisk vigtig, derfor er denne bestemmelse ikke relevant for Sparekassen. Kreditrisiko, CRR artikel 442 Oplysninger jf. CRR art. 442, litra a og b Med de nye IFRS 9-forenelige nedskrivningsregler erstattes den tidligere nedskrivningsmodel, der var baseret på indtrufne tab, af en nedskrivningsmodel baseret på forventede tab. Det indebærer, at et finansielt aktiv på tidspunktet for første indregning nedskrives med et beløb svarende til det forventede tab de kommende 12 måneder (stadie 1). Sker der efterfølgende en betydelig stigning i kreditrisikoen nedskrives aktivet med et beløb svarende til det forventede tab i aktivets forventede restløbetid (stadie 2). Hvis aktivet herefter konstateres værdiforringet (OIK), nedskrives aktivet yderligere med den forøgede tabssandsynlighed (stadie 3), og renteindtægter indregnes i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb. For yderligere beskrivelse af principper for nedskrivninger på udlån, lånetilsagn og garantier henvises til Sparekassens Årsrapport 2018 s. 23, note 1 Anvendt regnskabspraksis. 12

14 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra c Værdien af eksponeringerne opdelt efter eksponeringsklasser: Værdien af eksponeringer efter regnskabsmæssige værdijusteringer og nedskrivninger Eksponeringernes gennemsnitlige størrelse i 2018 og før hensyn- tagen til virkningerne af kreditrisikoreduktion pr kr Eksponering mod centralregeringer eller centralbanker Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Aktieeksponeringer Andre poster I alt Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra d Ifølge Sparekassens kreditpolitik ønsker Sparekassen ikke at drive udlånsvirksomhed i udlandet og Nordjylland er defineret som Sparekassens primære markedsområde. Derfor er en geografisk opdeling af Sparekassens eksponeringer ikke relevant. 13

15 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra e Branchefordeling af de samlede uvægtede eksponeringer efter nedskrivninger: kr. Centralregeringer eller centralbanker Institutter Selskaber Detaileksponeringer Pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer med særlig høj risiko Aktieeksponeringer Andre poster Eksponeringer i alt Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt Heraf SMV er

16 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra f Fordeling af krediteksponeringernes restløbetider: kr. Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker Anfordring 0 3 mdr. 3 mdr. 1 år 1 5 år Over 5 år I alt Eksponeringer mod institutter Eksponeringer mod selskaber Detaileksponeringer Aktieeksponeringer Andre poster I alt Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra g Misligholdte og kreditforringede fordringer og nedskrivninger fordelt på brancher: Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom Eksponeringer ved misligholdelse Eksponeringer forbundet med særlig høj risiko Misligholdte og kreditforringede fordringer (stadie 3) Nedskrivninger/hensættelser ultimo året Udgiftsførte beløb vedr. ninger/hensættelser kr. i løbet af perioden Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofudvinding Energiforsyning Bygge og anlæg Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv I alt erhverv Private I alt

17 Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra h Dronninglund Sparekasse har over 99 % af sine eksponeringer mod danske kunder, derfor er en geografisk specifikation af misligholdte og værdiforringede fordringer ikke relevant. Oplysninger jf. CRR artikel 442, litra i Årets nedskrivninger/hensættelser på udlån, garantier og lånetilsagn: Stadie 1 Stadie 2 Stadie 3 Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser primo Bevægelser i året: kr. Udlån Garantier og lånetilsagn Udlån Garantier og lånetilsagn Udlån Garantier og lånetilsagn Nye nedskrivninger/hensættelser Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger/hensættelser Endelig tabt (afskrevet) tidligere individuelt nedskrevet/hensat Akkumulerede nedskrivninger/hensættelser ultimo Behæftede og ubehæftede aktiver, CRR artikel 443 Oplysninger om behæftede og ubehæftede aktiver jf. EBA s retningslinjer Dronninglund Sparekasse har stillet et depot på 50 mio. kr. til sikkerhed overfor Sparekassen Kronjylland i forbindelse med varetagelse af den daglige clearing. Her under specificeres behæftede og ubehæftede aktiver i henhold til skema A i EBA s retningslinjer kr. Regnskabsmæssig værdi af behæftede aktiver Dagsværdi af behæftede aktiver Regnskabsmæssig værdi af ubehæftede aktiver Dagsværdi af ubehæftede aktiver Aktiver i alt Aktier Obligationer: heraf dækkede obligationer - heraf udstedt af ikkefinansielle selskaber Andre aktiver

18 Oplysninger om modtaget sikkerhedsstillelse jf. EBA s retningslinjer afsnit II, nr. 3 Som en naturlig del af Sparekassens udlånsforretning stiller kunderne sikkerhed for deres engagement. Nedenstående skema viser værdien af de modtagne sikkerheder, der er medregnet i Sparekassens COREP-indberetning. Sikkerhederne er ikke behæftet. Dagsværdi af modtaget sikkerhedsstillelse eller egne gældsinstrumenter, der er udstedt og til rådighed for behæftelse kr. Sikkerhedsstillelse modtaget af Dronninglund Sparekasse Lån på anfordring Anden modtaget sikkerhed Anvendelse af ECAI er, CRR artikel 444 Oplysninger jf. CRR art. 444, litra a-e Dronninglund Sparekasse har udpeget Standard & Poor s Ratings Services som kreditvurderingsbureau (ECAI). Sparekassens datacentral, Skandinavisk Datacenter A/S (SDC), modtager eksterne kreditvurderinger fra Standard & Poor s Ratings Services via SIX Financial og foretager en løbende IT-opdatering af kreditvurderingerne fra Standard & Poor s Ratings Services. SDC har konverteret Standard & Poor s Ratings Services kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin via Finanstilsynets konverteringstabel. Det enkelte kreditkvalitetstrin tilknyttes en vægt, som eksponeringerne på de enkelte kreditkvalitetstrin skal vægtes med ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko i henhold til CRR artikel Tabellen nedenfor viser Finanstilsynets konvertering af Standard & Poor s Ratings Services kreditvurderingsklasser til kreditkvalitetstrin for eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, institutter, centralregeringer og centralbanker. Kreditkvalitetstrin Standard & Poor s kreditvurderingsklasser Eksponeringer mod erhvervsvirksomheder (selskaber) Eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker 1 AAA til AA- 20 % 0 % 2 A+ til A- 50 % 20 % 3 BBB+ til BBB- 100 % 50 % 4 BB+ til BB- 100 % 100 % 5 B+ til B- 150 % 100 % 6 CCC+ og under 150 % 150 % 17

19 Eksponeringsklasser hvor der anvendes kreditvurderinger fra Standard & Poor s Ratings Services Eksponeringsklasse Eksponeringsværdi inden risikovægtning Eksponeringer mod institutter Eksponering mod markedsrisiko, CRR artikel 445 Eksponeringsværdi efter vægtning med kreditkvalitetstrin Skemaet nedenfor viser Sparekassens kapitalgrundlagskrav på markedsrisikoområdet. Kapitalgrundlagskrav Risikoeksponering kr. Poster med positionsrisiko: Gældsinstrumenter Aktier Valutarisiko Operationel risiko, CRR artikel 446 Dronninglund Sparekasse er eksponeret mod potentielle tab som følge af operationelle risici defineret som: Risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og handlinger, systemfejl og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. For at reducere risikoen for, at der sker operationelle hændelser med væsentlige tab til følge, overvåger og styrer Sparekassen de operationelle risici. Der er primært fokus på de største risici med deraf følgende store potentielle tab. Sparekassen anvender basisindikatormetoden til opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til de operationelle risici. I 2018 udgør den operationelle risiko 13,5 pct. af den samlede risikoeksponering svarende til 219 mio. kr., hvilket giver et kapitalgrundlagskrav på 17,5 mio. kr. Sparekassen gennemfører løbende en vurdering af kapitalkravet til de operationelle risici. Såfremt kapitalkravet vurderes at være højere end nævnt ovenfor, vil der blive taget højde herfor under Sparekassens opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag/solvensbehovet. Eksponeringer mod aktier m.v. der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR artikel 447 Oplysninger jf. CRR artikel 447, litra a Sparekassen har i samarbejde med andre pengeinstitutter erhvervet aktier i en række sektorselskaber. Disse sektorselskaber har til formål at understøtte pengeinstitutternes forretning inden for realkredit, betalingsformidling, IT, investeringsforeninger m.v. Sparekassen påtænker ikke at sælge disse aktier, idet en deltagelse i disse sektorselskaber anses for nødvendig for at drive et lokalt pengeinstitut. Aktierne betragtes derfor som værende uden for handelsbeholdningen. 18

20 I flere af sektorselskaberne omfordeles aktierne således, at pengeinstitutternes ejerandele hele tiden afspejler det enkelte pengeinstituts forretningsomfang med sektorselskabet. De løbende omfordelinger udgør i helt overvejende grad de handler, der gennemføres med selskabernes aktier. Dermed betragtes omfordelingerne som det primære marked for aktierne. Dagsværdien fastsættes derfor som omfordelingskursen (typisk indre værdi). Sparekassen regulerer den bogførte værdi af disse aktier kvartalsvist, halvårligt eller helårligt - afhængigt af hyppigheden af nye informationer fra det enkelte sektorselskab. Den løbende regulering bogføres i henhold til reglerne over resultatopgørelsen. For øvrige unoterede aktier i sektorejede selskaber, hvor observerbare input ikke umiddelbart er tilgængelige, er værdiansættelsen forbundet med skøn, hvori indgår oplysninger fra selskabernes regnskaber, erfaringer fra handler med aktier i de pågældende selskaber samt input fra kvalificeret ekstern part. Reguleringer i den bogførte værdi af aktierne i disse selskaber sker ligeledes over resultatopgørelsen. Oplysninger jf. CRR art. 447, litra b-e Aktier uden for handelsbeholdningen (1.000 kr.) Primo beholdning Tilgang ved køb Afgang ved salg Kursregulering Ultimo beholdning Som følge af at urealiserede gevinster/ tab indgår i resultatopgørelsen, medregnes de også i kernekapitalen. Eksponeringer mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen, CRR artikel 448 Sparekassens renterisiko uden for handelsbeholdningen består primært af renterisiko på fastforrentede ud- og indlån. Renterisikoen beregnes på baggrund af varighedsmål, defineret som en generel ændring i renten på 1 procentpoint (standard rentechok). Renterisikoen opgøres løbende via Sparekassens risikostyringssystemer. Pr er den samlede renterisiko uden for handelsbeholdningen opgjort til t.kr. I Sparekassens solvensbehovsproces vurderes, om Sparekassens samlede renterisiko medfører, at der skal afsættes yderligere kapital. Eksponeringer mod securitiseringseksponeringer, CRR artikel 449 Da Dronninglund Sparekasse ikke anvender securitiseringer, er oplysningskravet ikke relevant for Sparekassen. Aflønningspolitik, CRR artikel 450 Sparekassens bestyrelse har vedtaget en aflønningspolitik for Sparekassen, som er godkendt af repræsentantskabet. Sparekassen udbetaler ikke variable løndele til bestyrelse, direktion, væsentlige risikotagere eller øvrige medarbejdere. 19

21 Sparekassen har ved udformningen af aflønningspolitikken ønsket at fremme en lønpraksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, som ikke tilskynder til overdreven risikotagning, og som er i overensstemmelse med Sparekassens forretningsstrategi, værdier og langsigtede mål, herunder en holdbar forretningsmodel. Væsentlige oplysninger vedr. Sparekassen aflønningspolitik i 2018: - Der udbetales ingen variabel aflønning til direktion, medarbejdere eller bestyrelse - Ingen personer i Sparekassen har en løn på over 1 mio. EUR i regnskabsåret - Sparekassens kreditchef og afdelingsdirektøren i Dronninglund er udpeget som væsentlige risikotagere som de eneste personer udover direktion og bestyrelse. Der henvises til note 9 i Sparekassens Årsrapport 2018 for yderligere oplysninger om aflønning. Gearing, CRR artikel 451 Gearingsgraden beregnes som kernekapital i forhold til Sparekassens uvægtede eksponeringer. Der er endnu ikke fastsat et lovkrav om en maksimal gearingsgrad. Foreløbig er der udmeldt et indikativt gearingskrav på 3 % svarende til en maksimal gearing på 33 gange kernekapitalen. Sparekassens bestyrelse har fastsat et krav til gearingsgraden på 6 %. Dronninglund Sparekasses gearingsgrad er pr beregnet til 11,41 % (ved anvendelse af overgangsordning) og ligger således langt fra det forventede lovmæssige krav på 3 %. Overvågning af gearingsgraden indgår i Sparekassens løbende risikoovervågning og rapporteres kvartalsvist til bestyrelsen, ligesom gearingsgraden stresstestes ved opgørelse af Sparekassens kapitalbehov. Gearingsgraden pr er beregnet således: t.kr Samlede aktiver jf. årsrapporten Aktiver fratrukket i kernekapitalen Garantier Uudnyttede kreditfaciliteter Uvægtede eksponeringer Kernekapital med overgangsordning Gearingsgrad v/fuld indfasning af CRR 11,41 % Se bilag 1 for supplerende beregninger i den detaljeringsgrad, som kræves offentliggjort i henhold til CRR-forordningen og tilhørende tekniske standarder. Gearingsgraden er steget i forhold til , hvor gearingsgraden var beregnet til 10,63. Stigningen på 0,78 procentpoint skyldes, at Sparekassens kernekapital er steget primært som følge af øget garantkapital. Sparekassens gearingsgrad ligger langt over det 20

22 af bestyrelsen fastsatte minimum, og Sparekassens ledelse har fokus på styring af gearingsrisikoen. Sparekassen har foretaget to stresstests af gearingsgraden: -Hvis kernekapitalen falder 10 %, falder gearingsgraden til 10,27 % -Hvis de samlede eksponeringer stiger 10 %, falder gearingsgraden til 10,38 % Anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko, CRR artikel 452 Dronninglund Sparekasse anvender ikke IRB-metoden, hvorfor oplysningskravet ikke er relevant for Sparekassen. Anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker, CRR artikel 453 Oplysninger jf. CRR art. 453, litra a Dronninglund Sparekasse anvender hverken balanceført netting eller netting under stregen. Vedrørende artikel 453, litra b Et væsentligt element i styringen af Sparekassens kreditrisiko er at reducere risikoen i de enkelte engagementer ved at tage pant i sikkerheder. De hyppigst forekommende former for pantsætning er pant i fast ejendom og i finansielle aktiver i form af aktier, obligationer og investeringsbeviser. Sparekassen har via sine politikker og forretningsgange omkring sikkerhedsstillelser prioriteret at modtage finansiel sikkerhedsstillelse inden for følgende hovedkategorier: Kontante indeståender Aktier Obligationer Sparekassens kreditpolitik og forretningsgange sikrer en løbende overvågning af sikkerhedernes værdier, og at værdiansættelsen af sikkerhederne foretages under hensyntagen til sikkerhedernes realisationsværdier. Sparekassens aftaler med kunderne om sikkerhedsstillelse sikrer, at Sparekassen har adgang til at realisere ejendomme og værdipapirer, såfremt kunderne ikke opfylder sine betalingsforpligtelser over for Sparekassen. Sparekassen har således faste procedurer for forvaltning og værdiansættelse af de finansielle sikkerheder, der medfører at Sparekassen har en forsvarlig kreditbeskyttelse af sine udlån. De pågældende procedurer er en integreret del af den almindelige risikoovervågning, der foretages i Sparekassens kreditafdeling. 21

23 Oplysninger jf. CRR art. 453, litra c Sparekassen anvender den udbyggede metode som kreditrisikoreducerende teknik ved opgørelsen af kapitalprocenten. Dette medfører, at Sparekassen kan reducere kapitalbelastningen af et engagement, når der tages pant i visse finansielle sikkerheder. I CRR er det anført, hvilke finansielle sikkerheder pengeinstitutter kan anvende under den udbyggede kreditrisikoreducerende metode. I den forbindelse skal det bemærkes, at der kun kan anvendes finansielle sikkerheder, som er udstedt af en virksomhed eller et land med en særlig god rating. Under hensyn til CRR afgrænsninger kan den finansielle sikkerhedsstillelse, som Sparekassen normalt modtager, opdeles i følgende hovedkategorier: Indlånsmidler Obligationer / gældsinstrumenter - udstedt af stater samt af ratede og ikke-ratede kreditinstitutter m.fl. Aktier - inden for og uden for et hovedindeks Investeringsforeningsbeviser Oplysninger jf. CRR art. 453, litra d Sparekassen anvender garantier, som kreditrisikoreducerende middel ved opgørelsen af de risikovægtede eksponeringer, udstedt af følgende typer modparter: Centralregeringer Regionale og lokale myndigheder Kreditinstitutter Oplysninger jf. CRR art. 453, litra e Sparekassen anvender kun kreditrisikoreducerende instrumenter i et begrænset omfang (se skema i næste afsnit). Derfor opleves der ikke problematiske markeds- og kreditrisikokoncentrationer. Oplysninger jf. CRR art. 453, litra f Sparekassen anvender i overensstemmelse med reglerne i CRR-forordningen finansielle sikkerheder til afdækning af kreditrisikoen i et begrænset omfang. Skemaet nedenfor viser i hvilken udstrækning Sparekassens eksponeringer er dækket af finansiel sikkerhedsstillelse og garantier, som giver solvenslettelse i henhold til reglerne i CRR-forordningen. Eksponeringsklasse Sikkerhedens værdi (1.000 kr.) Eksponeringer mod selskaber 26 Detaileksponeringer Eksponeringer ved misligholdelse 973 Eksponeringer med særlig høj risiko