Farvel til Laila, Henning og Sven Erik DSR rundede 75 år

Transkript

1 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 36 / nummer 5 / oktober / 2004 Farvel til Laila, Henning og Sven Erik DSR rundede 75 år

2 PLEXUS / tidsskrift for Danmarks Farmaceutiske Universitet volume 36 / nummer 5 / oktober / 2004 Bestyrelsen er parat til at indgå den første udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet DFU s bestyrelsen er ved at være færdig med formulering af visioner og strategiplaner for de kommende fem år. Dette arbejde har som bekendt taget udgangspunkt i en længere intern proces, hvor studerende og ansatte med et betydeligt engagement har bidraget med ideer og synspunkter vedrørende DFU s fremtidige udvikling. På den baggrund har bestyrelsen valgt en række delmål, som skal indgå i den udviklingskontrakt, som bestyrelsen nu indgår med ministeriet. Det er delmål, som alle understøtter de mere langsigtede visioner og strategiske mål, som er opstillet, nemlig overordnet at sikre, at DFU er blandt de mest anerkendte farmaceutiske institutioner i Europa. Denne vision skal relateres til de fire formål, som DFU i henhold til den nye universitetslov har for sit virke: forskning, uddannelse, formidling og videnudveksling. For at realisere denne vision skal der identificeres kvantitative og målbare indikatorer for DFU s resultater i forhold til de opstillende mål, samtidig med at vores nuværende niveau skal vurderes. I den forbindelse er det planen, at vi bl.a. benchmarker os med vores samarbejdspartnere i ULLA-konsortiet, som ud over DFU udgøres af de farmaceutiske fakulteter i Uppsala, London, Leiden, Amsterdam og Paris-Syd. Hvordan DFU vil klare sig i dette felt, ved vi endnu ikke, men inden for de seneste par uger har vi i pressen kunnet læse, at der i et hvert fald er et område, hvor vi i dansk sammenhæng får dumpekarakter, nemlig inden for innovation og iværksætteri. Sammen med bl.a. KVL og Københavns Amt er vi placeret i den gruppe af institutioner, som i forhold til vores forskningsgrundlag kun har opnået beskedne resultater inden for patentering og kommercialisering af forskningsresultater. I en netop offentliggjort rapport Universiteternes Iværksætterbarometer 2004, som måler de studerendes iværksætteraktiviteter og uddannelsesinstitutionens påvirkning i den retning, konkluderes det, at der i sammenligning med sidste år er sket et fald, og at dette fald først og fremmest er sket på de humanistiske fakulteter, Københavns Universitet og på DFU. Begge delområder vil have ledelsens bevågenhed i det kommende år, og selvom vi næppe forestiller os, at vi kan komme på niveau med f.eks. Handelshøjskolen i København, som vandt årets Iværksætterpris, så ville det være rart med fremgang, så vi ikke i 2005 fortsat ligger i bunden. Det bliver interessant at se, hvor vi ligger inden for andre af de områder, hvor vi i 2005 skal benchmarkes. Jeg tror og håber på, at vi på en række af de mest centrale parametre vil ligge i den modsatte ende af skalaen. Sven Frøkjær, rektor Foto: JM Plexus nummer 5 oktober 2004 volume 36: Udgives af Danmarks Farmaceutiske Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@dfuni.dk, Annette Houman aho@dfuni.dk / Redaktionsudvalg: Helle S. Bøje (A), Flemming Steen Jørgensen (M), Hanne Mørck (F), Klaus Bahl Andersen (B), Lene Gudiksen (M), Kamilla Witt (stud.), Andreas Mohr (stud.) / Forside: Foto: Jesper Munck / Layout: Mads Frederik/Graphic Design Tryk: Centraltrykkeriet Skive / Deadline for næste nummer af Plexus er den 26. november 2004 udkommer den 10. december / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Universitetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes på diskette eller via . / Illustrationer sendes som hardcopies eller som separate grafikfiler Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved henvendelse til Jesper Munck jemu@dfuni.dk ISSN: / Annoncer: ADVICE A/S, Kong Hans Gade 17, Postbox 1810, 9100 Aalborg, salg@advice.dk / 2

3 IndholdDFU-ansat og rejsende i naturvidenskab Følg jeres drømme Nye eksamensdiplomer og certifikater til farmaceuter Den heldige årgang nye stud.pharm. er Om at lægge artikler på offentlige servere Debat: Omverdenens behov for klassiske farmakognoster Nu vil Henning Gjelstrup sejle sin egen sø næsten Studerende, sæt dit kryds Laila Launsø søger nye udfordringer uden for DFU Med amerikanske farmaceuter på job En dag, der vil blive husket De Studerendes Råd fyldte 75 år Fra California Dreaming Vi får mere plads! Vedtægten for DFU er godkendt hvad sker der nu? Managementkonference også for bibliotekarer Festlig afsked med økosystemernes gamle ven Fulde huse til symposiet Optimizing Pharmacotherapy in Practice: The Research Foundation Nu skal opfindelserne ud og gøre gavn! DRA-minisymposium: Glutamate neurotransmission functional and homeostatic aspects Nyt om navne Ph.d. DFU hjælper makedonsk farmaceutuddannelse Årets gang i Kunstforeningen 03/04 Rekruttering nu også i børnehøjde 3

4 » As long as you keep your deadlines, you can make your own decisions. This freedom means the world to me «Anne-Mette Meldgaard Production Chemist Product Supply Graduate As a Graduate with Product Supply you will be part of the international team that is involved in production and sourcing of all Novo Nordisk products and development of production processes. Challenges: The programme runs for two years, during which you will be able to develop your professional competencies. You will be exposed to challenging projects and get the opportunity to share knowledge with experienced colleagues. Your daily manager will set out specific targets and will support you with continuous feedback regarding your performance and development. It is our goal that after completing the programme, you will be part of the team which ensures that Novo Nordisk will continue to be one of the leading companies in the medical industry. Qualifications: You hold a recent master degree in either Pharmaceutical Sciences, Engineering, Business or other relevant master degree. You can demonstrate excellent academic results. We expect that you have been involved in extra-curricular activities while studying. You have gained international experience and value working in an international environment. You have a strong drive, show initiative and you are able to work independently. Since valuing diversity is key at Novo Nordisk, you must be open-minded and good at communicating with many different types of people. Being there: With more than 19,000 employees in 70 countries, diversity is a key word at Novo Nordisk. Innovation, passion and professionalism are qualities that unite us across national borders and guide us towards our goal of being the best in our markets and making a significant difference to people within the areas of diabetes, growth hormone therapy, haemostasis manage ment and hormone replacement therapy. Our turnover in 2003 was more than 25 billion DKK and we market our products in 180 countries. Contact: For further information, please go to jobs or contact Henriette Nielsen by HttN@novonordisk.com Please apply on-line from our job site. Mark your application NN17694 Product Supply Graduates and attach your CV and any relevant documentation of qualifications and results obtained Deadline for applications: novonordisk.com/job _UK_179x270_AMM.indd 1 30/09/04 14:49:25

5 DFU-ansat og rejsende i naturvidenskab I forbindelse med afholdelsen af Dansk Naturvidenskabsfestival fra den 24. september til den 3. oktober stillede fire forskere fra DFU sig til rådighed som foredragsholdere til Bestil et foredrag. AF JESPER MUNCK Bestil et foredrag er en ordning, som betyder, at gymnasier, biblioteker, museer el. lign. mod at dække transportomkostningerne kan bestille foredrag i festivalperioden om et naturvidenskabeligt emne. Ideen er at skabe interesse for naturvidenskab og teknik og ikke at sætte fokus på enkelte uddannelsesinstitutioner eller virksomheder. Alligevel mener de deltagende forskere fra DFU, at det er af uvurderlig betydning for DFU, at vi deltager. Stor spørgelyst For professor, dr.pharm. Hans-Bräuner Osborne gik ruten forbi Tønder, Kalundborg, Aalborg og Vejen. På fire gymnasier og et bibliotek kunne de fremmødte høre om Fantasy og jagten på et nyt rusmiddels virkning. Jeg fortæller naturligvis, at jeg er farmaceut, og at jeg kommer fra Danmarks Farmaceutiske Universitet. Sammenholdt med indholdet af mit foredrag betyder det, at især gymnasieeleverne bagefter kommer og vil høre mere om uddannelsens indhold, og hvor i landet man kan blive farmaceut. Både Hans-Bräuner Osborne og to af de øvrige bidragydere, docent, ph.d. Søren Brøgger og professor, ph.d. Mikael Begtrup, kan fortælle om meget stor interesse, veltilrettelagte arrangementer og stor spørgelyst fra deltagernes side. Mikael Begtrup var på podiet seks gange i to timer på Fyn og i Jylland for at fortælle om Kemi der helbreder. Det har været fantastisk godt! Jeg har flere af stederne indgået som en del af et større naturvidenskabeligt arrangement. I Tønder havde 2.g erne fx fået til opgave at formidle naturvidenskab til folkeskoleklasserne med stor succes. Selv havde jeg mellem 80 og 200 tilhørere til mine foredrag på gymnasierne. Og denne gang synes jeg interessen har været større end ved tidligere udgaver af naturvidenskabsfestivalen. Interesse for farmaceutuddannelsen Som Hans-Bräuner Osborne kan også Mikael Begtrup melde om efterfølgende interesse for DFU og farmaceutuddannelsen. Mange kommer til mig og fortæller, at de er interesseret i kemi og lægemidler. Da jeg ikke er ude for at gøre reklame for DFU, råder jeg dem til at læse på DTU, hvis det tekniske aspekt har forrang. Er det kemi for kemiens skyld, så råder jeg dem til at søge ind på de store universiteter. Men det er overvejende den anvendelsesorienterede del af samspillet mellem kemi og lægemidler, der er af interesse, og så råder jeg dem naturligvis til at søge ind på DFU. Kærlighed og krig, det hele er kemi var den fængende titel på Søren Brøgger Christensens foredrag, som 1.g ere i Ringe, alle gymnasiaster i Holbæk og alle med kemi og biologi på højniveau fra Østre Borgerdyd Gymnasium kunne stifte nærmere bekendtskab med. Også Søren Brøgger melder om meget fin respons fra de tilhørere, der var til hvert af de tre arrangementer. God DFU-reklame Trods primært rejsende i naturvidenskab er de tre aktører enige om, at den fabelagtige respons på gymnasier og htx ikke kan undgå at bringe nye studerende til DFU. At den sidste DFU-foredragsholder, lektor, ph.d. Per Mølgaard, i skrivende stund ikke tilslutte sig den begejstrede aktørskare, skyldes ene og alene, at hans festivaltilbud Lægeplanter og lægemidler fra planter blev afholdt efter den egentlige festivaluges afslutning og dermed efter deadline for nærværende udgave af Plexus. Men det bliver oplevelsen for deltagerne på biologiholdet på B- og C-niveau i VUC i Roskilde Amt ikke det fjerneste ringere af. Hans Bräuner-Osborne i naturvidenskabens tjeneste på Tønder Gymnasium. 5

6 Følg jeres drømme Sådan lød opfordringen fra rektor Sven Frøkjær til de 126 nyudklækkede farmaceuter ved kandidatafslutningen i august. AF ANNETTE HOUMAN Varmen var til at føle på, da et stopfyldt Auditorium 4 fredag den 27. august dannede rammen om sommerens kandidatafslutning. Traditionen tro sad de nyudklækkede farmaceutiske kandidater side ved side i alfabetisk rækkefølge på de forreste rækker. Aldrig tidligere har flokken været så stor, og rektor Sven Frøkjær var derfor kommet på noget af en opgave med at uddele 126 eksamensdiplomer med tilhørende håndtryk, mens forventningsfulde forældre, søskende, kærester, venner og et par håndfulde DFU-medarbejdere så til. I sin tale opfordrede rektor de nye kandidater til at følge deres drømme til at blive skattejægere med henvisning til den verdensberømte bog Alkymisten af Paulo Coelho. Alkymisten handler om en andalusisk fårehyrde, der rejser ud i verden for at følge sin drøm om at finde verdens rigeste skatte. Han når frem til visdommen: Lyt til dit hjerte og følg dine drømme. Vær åben over for de muligheder, I møder på jeres vej. Se også efter mulighederne uden for Danmarks grænser, sagde Sven Frøkjær blandt andet. For når man beslutter sig for noget, kaster man sig i virkeligheden ud i en stærk strøm, som fører én til et sted, man aldrig havde drømt om, da beslutningen blev truffet Mærker I uroen, så kom af sted Men familien pakkede sammen og drog af sted. Peer Nørkjær fortalte om kulturchokket både i hverdagslivet og på arbejdspladsen, om at etablere virksomhed, om at tage initiativ til at opbygge en brancheorganisation a la Lif, om at få nye venner, om de to børns skolegang, om de gode økonomiske forhold, om utrygheden i en hverdag med selvmordsbombere og meget meget mere. Men konklusionen var klar. Familien og karrieren fik tre forrygende år i Israel. Dernæst gik turen til Schweiz, et skønt land med forhold som i Danmark, og som det gør ondt at skulle forlade. Til januar vender Peer Nørkjær og familien nemlig retur til Danmark efter 8½ år ude. Tag ud og oplev verden. I lever kun én gang. Mærker I uroen i benene, så er det bare om at komme af sted, lød det fra Peer Nørkjær. Én, der fulgte drømmen En farmaceut, som har kastet sig ud i strømmen, er Peer Nørkjær, adm. direktør for Janssen-Cilag i Schweiz, et datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen. Under titlen Endnu en dag i paradis gav Peer Nørkjær som gæstetaler ved kandidatafslutningen indblik i udfordringerne, glæderne og bekymringerne ved at arbejde i udlandet under helt anderledes forhold end herhjemme. Peer Nørkjær havde et glimrende job i Danmark som adm. direktør i Janssen-Cilag Danmark, da han i 1996 under en forretningsrejse i udlandet fik tilbudt jobbet som direktør for Janssen-Cilag og Johnson & Johnson i Israel, hvor han skulle bygge virksomheden op fra grunden i bogstaveligste forstand. Jeg ringede til min kone omkring midnat, og hun sagde, du er ikke rigtig klog og smed røret på. Tag ud og oplev verden. I lever kun én gang. Mærker I uroen i benene, så er det bare om at komme af sted, lød det fra Peer Nørkjær, adm. direktør for medicinvirksomheden Janssen-Cilag i Schweiz og gæstetaler ved sommerens kandidatafslutning. Foto: AHO 6

7 En regn af H.C. Ørsted-medaljer Med kandidatafslutning midt i OL-dagene var det måske ikke så underligt, at det regnede med bronzemedaljer. Hele fire stykker af slagsen blev uddelt, da de kandidater, som havde opnået et karaktergennemsnit på 10,5 eller derover, hver blev hædret med en H.C. Ørsted-medalje og tilhørende legat. For første gang indgik specialekarakteren med en vis vægt i beregningen af gennemsnittet. Medaljemodtagerne var Rebekka Pontoppidan Tuxen, Tale Aurstad, Dana Lee Hansen, som er blevet ansat som amanuensis på Institut for Samfundsfarmaci, og endelig Anders Thorn, som er blevet ansat som amanuensis på Institut for Farmakologi. Anerkendelse for stort frivilligt arbejde Dana Lee Hansen (tv.), Tale Aurstad og Rebekka Pontoppidan Tuxen blev ved kandidatafslutningen i august hædret med H.C. Ørsted-medaljen for et karaktergennemsnit på 10,5 eller derover. Dana Lee Hansen er fortsat på DFU nu som amanuensis på Institut for Samfundsfarmaci. Foto: AHO Traditionen tro blev kandidater, som under deres studietid har ydet en ekstraordinær stor frivillig indsats af faglig og social karakter, belønnet med en lille erkendtlighed et legat fra Fonden til det Farmaceutiske Studiums Fremme. Anne Zimmermann modtog et legat for sin indsats inden for studenterpolitik som formand for DSR, medlem af Konsistorium mv. Anne er nu ph.d.-studerende på Institut for Farmaci. Jimmy Stenmose Kendra modtog et legat for sit engagement som studievejleder og som meget aktiv med sociale aktiviteter bl.a. fredagsbar, rustur og vinklub. Foto: AHO Anders Thorn med sin H.C. Ørsted-medalje i sit kontor på Institut for Farmakologi, hvor han nu er ansat som amanuensis. Anne Zimmermann og Jimmy Stenmose Kendra fik hver et legat fra Fonden til det Farmaceutiske Studiums Fremme for deres store frivillige indsats af faglig og social karakter. Foto: AHO 7

8 Rekordmange kandidater 188 nye kandidater i undervisningsåret 2003/ studerende afsluttede i perioden deres uddannelse som cand.pharm. I hele det forløbne undervisningsår fra august 2003 til august 2004 har DFU produceret 188 farmaceutiske kandidater. Og det er rekord. DFU har aldrig tidligere uddannet så mange farmaceutiske kandidater på ét år. Det usædvanligt store antal kandidater skyldes forskellige bølgebevægelser i studiet pga. nye studieordninger mm. De to forudgående år har kandidatantallet ligget lavere end normalt. Blandt de nye kandidater var 69 procent kvinder og 31 procent mænd. 10 procent valgte alternativt studieophold Hver 10. af de 188 kandidater i 2003/2004 har ikke været på studieophold på apotek, da de har valgt at have et alternativt studieophold i en anden farmaceutisk relevant virksomhed. Dette antal er lidt større end sædvanligt. Gennem de sidste fem år har omkring syv procent af vore kandidater valgt at have alternativt studieophold i stedet for et studieophold på apotek eller sygehusapotek. 13 procent af kandidaterne har haft studieophold på et sygehusapotek. 21 procent gennemfører på normeret tid Den gennemsnitlige studietid for årets kandidater var 6,0 år, medianstudietiden var 5,9 år. Korteste studietid var fem år og længste 14½ år. 21 procent af kandidaterne gennemførte uddannelsen på den normerede studietid (5 år). 69 procent af alle kandidaterne har gennemført uddannelsen på seks år eller derunder. Den gennemsnitlige kandidatalder var 27,0 år, medianalderen 26,1 år. Specialekarakterer på over 10 i snit Den gennemsnitlige eksamenskvotient for de obligatoriske eksamener var 8,1. De 25 procent højeste eksamensgennemsnit (ekskl. specialekarakterer) var på 8,9. Gennemsnittet af specialekaraktererne var 10,2. Næsten hver femte har taget studieenheder andre steder 18 procent af kandidaterne har fået meritoverført en eller flere studieenheder fra andre videregående uddannelsesinstitutioner. IF Farmaceutiske kandidater (28. februar til 27. august 2004) Mona Uzma Ahmed Helle Elizabeth Bang Andersen Lars Andersen Trine Frost Andersen Mohammad Tahsin Anjam Heidi Arp-Nielsen Tale Aurstad Kirstine Bacher Lærke Katja Bang Thomas Biener Banke Christian Bechmann Majken Berghuis Jesper Rolskov Bojsen Julie Bryndum Trine Skallebæk Buch Merete Bødker Eva Bøge Anja Alrø Bøtkjær Dennis Christensen Heidi Smed Christensen Mette Nørgaard Christensen Stina Christensen Tina Egeberg Christensen Ida Christiansen Christoffer Dahl Karianne Dahlen Christina Fenger Britta Folkmann Anna Buus Frost Rune Kjeld Gildsig Luise Kvisgaard Gram Maja Kiib Gundersen Dana Lee Hansen Eva Elisabeth Lawaetz Pontoppidan Gundersen Henriette Møller Hansen Martin Koch Hansen Søren Hansen Eva Maiken Holck Joachim Holm Carsten Høeg-Møller Søren Ilsøe-Kristensen Ida Hjelm Meelby Jensen Mette Gaunø Jensen Mette Lykke Jensen Solveig Irene Jensen Søren Nilaus Jensen Thomas Diness Jensen Lars Henrik Malle Johansen Dea Jørgensen Tanja Neubert Jørgensen Jimmy Stenmose Kendra Amani El-Hamoui KhanKan Malene Kløve Pernille Kristensen Lone Krogh Niels Krogsgaard-Larsen Agnete Dyrskjøt Larsen Camilla Skaarup Larsen Catharina Margrethe Lerche Marianne Ladegaard Lind Alex Linnemann Morten Hallert Loennechen Pia Dyrberg Lorenzen Rikke Lützhøft Jeppe Madsen Kim Grimstrup Madsen Bilal Habes Sadeg Marashdeh Tina Dam Mikkelsen Reza Mobarak Abadi Thomas Michael Moestrup Yasin Mohamed Mohamud Anders Balsgaard Mortensen Maria Pil Mørch Marie Beck Nellemann Wai On Veni Ng Bettina Nygaard Nielsen Dorte Luplau Nielsen Mai Søndergaard Nielsen Pernille Ane-Marie Ingemann Nielsen Pernille Træholt Nielsen Trine Nielsen Ulrik Kornum Nielsen Sofie Nilou Anne Katrine Offersen Peter Olsen Joan Langstrup Pedersen Marie Vester Pedersen Martin Holst Friborg Pedersen Pia Nymann Pedersen Robert Pedersen Charlotte Petersen Helle Birgitte Poulsen Jeanette Buskbjerg Poulsen Sara Vestergaard Poulsen Dorte Skøttegaard Rasmussen Karen Reck Louise Rohbrandt Johan Rose Anne Mette Rüsz Hussein Sabtiy Sam Medhat Salah Mette Skov Schmidt Björn Schulz Samad Shirani Helle Mark Sickmann Ane Skou Thomas Ulbeck Smith Diana Yoo Stefansen Ane Feldfoss Stenstrøm Mette Strange Ann Bygvraa Svenningsen Dorthe Lily Sølling Sandra Stendal Thomasen Thomas Okkels Thomasen Stina Thorarinsson Anders Thorn Pia Thybo Erik Thygesen Michael Timm Mikkel Tuxen Rebekka Pontoppidan Tuxen Asiya Ugur Signe Vognsen Susanne Ward Maiken Kragh Wendell Anne Zimmermann 8

9 Nye eksamensdiplomer og certifikater til farmaceuter AF ILSE FJALLAND, STUDIECHEF Den 30. juni 2004 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendt meddelelse til Europa-Kommissionen om ændring af kvalifikationsbeviser for farmaceuter. Den meddelte ændring af kvalifikationsbeviserne, der er gæl- dende for alle farmaceutiske kandidater, der har afsluttet deres uddannelse efter den 5. oktober 2003, indebærer følgende: Nyuddannede farmaceuter, der har været på 6 måneders dieophold på apotek, får udstedt både eksamensdiplom og et særligt certifikat,, som dokumenterer at de opfylder kvalifikationer i farmaci i henhold til Rådets Direktiv 85/432/EEC. stu- Nyuddannede farmaceuter, der ikke har været på 6 måneders studieophold på apotek får kun udstedt. Gennemfører en farmaceut efter afsluttet kandidatuddannelsen (med alternativt studieophold) de 6 måneders studieophold på apotek, får vedkommende udstedt det særlige certifikat. Baggrund for ændringen Efter ministeriel beslutning skiftede Danmarks Farmaceutiske Universitet navn pr. 1. januar 2003 fra Danmarks Farmaceutiske Højskole. Og pr. 1. oktober 2003 skiftede Universitetet til nyt design. Foranlediget af dette har vi udviklet nye og moderniserede eksamensdiplomer tilpasset vort nye design. Disse nye eksamensdiplomer blev første gang udleveret til kandidatafslutningen i februar 2004 til de farmaceuter, der havde afsluttet deres uddannelse efter den 5. oktober I denne anledning indledte vi i februar i år en drøftelse med Lægemiddelstyrelsen om, hvorledes vi med virkning fra disse nye diplomer bedst muligt kan udstede diplomer, certifikater og lignende, der på en entydig og let forståelig måde kan dokumentere over for myndighederne i de forskellige EU-lande, hvilke af vore cand.pharm. er, der opfylder Rådets Direktiv 85/432/EEC, og hvilke der ikke opfylder direktivet. Farmaceuter, der som led i uddannelsen har fået dispensation til at erstatte de 6 måneders studieophold på apotek med et alternativt studieophold i en anden farmaceutisk relevant virksomhed, opfylder ikke direktivet. 9

10 Den heldige årgang nye stud.pharm. er AF ANNETTE HOUMAN Tillykke med jeres studieplads. I er heldige, at I fik plads lød det igen og igen den 1. september, da først rektor Sven Frøkjær, dernæst DSR-formand Kamilla Witt og endelig studievejleder Dennis Jespersen bød den nye årgang farmaceutstuderende velkommen og introducerede DFU som en både fagligt krævende og socialt velfungerende uddannelsesinstitution. Aldrig tidligere har der været så stor søgning til studiet, og med mere end 100 afviste kvalificerede 1.-prioritetsansøgere, ja, så var man jo blandt de heldige, hvis man sad på rækkerne i Auditorium 4 dén dag. I de stores fodspor Rektor slog en lettere højtidelige stemning an fra første færd ved at referere til markante farmaceutiske profiler gennem tiden, og i hvis fodspor den nye årgang nu skal vandre. Han nævnte blandt andre fysikeren H. C. Ørsted, som tog pharmaceutisk eksamen i 1797, og hvis buste man kan hilse på ved hovedindgangen til DFU. Apoteker Christian Hansen, som grundlagde Chr. Hansen i dag en stærk virksomhed inden for biotek og som grundlagde Den Farmaceutiske Læreanstalt i 1892 og forærede den til staten. Chr. Hansen kan man ligeledes hilse på hans buste står i gangen uden for Auditorium 4. Også den driftige apoteker Alfred Benzon, der i 1863 grundlagde den farmaceutiske virksomhed, som nutidens Nycomed Danmark bygger på, og som lægger navn til det eneste navngivne auditorium på DFU, blev fremhævet. Og så førte Sven Frøkjær ellers tilhørerne op til nutiden med et kig ind i fremtiden det humane genom er kortlagt, grundlaget for fremtidens lægemidler. Og traditioner i lange baner Ældre studerende sørgede traditionen tro for at provokere undervejs i rektors tale. Mobiltelefoner kimede, grønne flasker blev tømt for indhold af et par nye studerende, og rektors uægte datter råbte Hej far som i øvrigt kvitterede med glædeligt at konstatere Nå, du er kommet, det var godt. Signalet til de nye studerende var tydeligt. Her blander vi traditioner med det nyeste nye og dét under ganske afslappede former. Lektor Kirsten Ebert rundede som altid af med den mere alvorlige del, nemlig introduktionen til det farmaceutiske Smilene var brede hos den nye årgang farmaceutiske bachelorstuderende, da den blev budt velkommen til DFU. Måske fordi de 206 nye studerende er blandt de heldige, der i år fik tilbudt plads, mens over 100 andre kvalificerede 1.-prioritetsansøgere blev afvist. Foto: AHO 10

11 Kvindelige studerende er klart i overtal (73 pct.) på den nye årgang farmaceutstuderende, men mændene gjorde sig bestemt bemærkede på rækkerne i Auditorium 4 under velkomsten den 1. september. Foto: AHO grundkursus. Og så blev der ellers griflet ned og gjort notater. Næsten som til en ægte forelæsning. Kirsten Ebert lagde dog ikke skjul på, at hun foretrak det spontant legende barn frem for det alt for veltilpassede. Og efter en omgang skønsang ved Pharmasingers tog flokke af rusvejledere og tutorer over og indfangede deres respektive hold. Den heldige årgang 2004 trådte de første skridt. Foto: AHO Flokke af rusvejledere (lyse trøjer) og tutorer tager hvert år vel imod den nye årgang farmaceutstuderende. Her er de fleste af dem samlet med bannere med holdnumre få minutter inden de indtog Auditorium 4 og kaprede hver deres hold af nye studiekammerater. DFU opretter endnu et hold stud.pharm. er i 2005 Med 323 kvote 1-ansøgere i år til 200 studiepladser på den farmaceutiske bacheloruddannelse spirer optimismen på DFU i en sådan grad, at det nu er besluttet at optage et ekstra hold studerende på farmaceutuddannelsen i Dermed bliver der plads til studerende på årgangen, svarende til otte hold. Rektor Sven Frøkjær glæder sig over den store interesse, der er for farmaceutuddannelsen blandt de unge uddannelsessøgende og at bestyrelsen har besluttet at imødekomme interessen ved at godkende forslaget om at oprette et ekstra hold fra næste år. Tror på at tendensen holder Vi tror på, at DFU også de kommende år vil få mindst lige så mange kvalificerede ansøgere, siger Sven Frøkjær. Naturligvis bliver det nu en opgave at få puslespillet om lokaler og undervisere til at gå op i en højere enhed, men det er jo alt andet lige en positiv og spændende situation at være i blandt andet i betragtning af, at flere uddannelsesinstitutioner kæmper med en dalende eller stagnerende tilgang, tilføjer han. Planerne om udvidelser af undervisningslokaler er ved at tage form. Første etape med indretningen af lokaler i Universitetsparken 4 (UP 4) er i gang, og inden for en overskuelig årrække er der sandsynligvis nye udvidelsesmuligheder i UP 4. Studiechef Ilse Fjalland fortæller, at der blandt de ikke-optagne ansøgere var 106 personer, der opfyldte optagelseskriterierne, og som ikke er blevet optaget på en anden uddannelse med højere prioritering. Så havde DFU haft de fysiske og personalemæssige rammer dertil, kunne vi altså i år have tilbudt yderligere 106 ansøgere en studieplads på DFU! Også flere stud.scient. er På DFU s nye kandidatuddannelse i lægemiddelvidenskab er der i år modtaget 15 ansøgninger og 11 af dem er blevet optaget. - Vor optagelseskapacitet har vi fastsat til 25 studerende, siger Ilse Fjalland. Vi har som bekendt slet ikke markedsført denne uddannelse endnu, men skal i gang med dette snarest muligt i løbet af efteråret. Vi forventer derfor, at vi i 2005 ikke får problemer med at få mindst 25 kvalificerede ansøgere. Så alt i alt lægges der op til, at DFU fra 2005 udbyder omkring 20 pct. flere studiepladser end i år. 11

12 Vigtig information til forskerne: Om tilladelser til at lægge preprints, artikler og lignende på offentlige servere AF ALICE NØRHEDE, BIBLIOTEKSLEDER Alle forskere er bekendt med, at der kan være problemer omkring ophavsret til egne artikler. Nogle tidsskrifter er særdeles hårde i filten og får forfatterne til at afskrive sig enhver ret til at kunne anvende artiklen i fremtiden uden tilladelse fra forlaget. Elektroniske udgaver af fremlæggelse af videnskabelig forskning har ikke gjort sagen mere enkel. Efter en periode med meget restriktive retningslinier fra udgiveres og forlags side, er der nu opblødning på vej. Man kan spekulere på, om det er det kraftige fokus på open archives og de videnskabelige selskabers vilje til at gå ind i elektronisk forskningsformidling, der har blødt fronterne op. Det store forlag Elsevier har for nylig offentliggjort en ny politik på dette område se citatuddrag. Man bør bemærke, at det stadig er forbudt at distribuere artikler i elektronisk form, og at man ikke må skabe lænker til artikler fra Elsevier-tidsskrifter uden for egen institution. Man skal også være opmærksom på, at visse tidsskrifter kan have en politik, som medfører, at de ikke optager artikler, der allerede har været offentliggjort i anden sammenhæng. Så den enkelte forsker skal stadig tænke sig godt om, inden han eller hun lægger informationer om forskning ud på personlige hjemmesider. Andre forlag har andre regler. Kontakt evt. biblioteket om information vedrørende mulighed for at anvende elektroniske artikler fra bibliotekets licenser til kursushjemmesider o.l. Policy on Author Posting of Final Papers to Public Web Sites Elsevier has a long tradition of liberal copyright policies and for many years has permitted both the posting of preprints on public servers and the posting of final papers as accepted on secure internal servers. Now authors of papers published in an Elsevier journal may also post their final version, as accepted by the journal, publicly on their personal web site or their institutions web sites (including their institutional repository). The final version is the author s Word (or TeX or similar word processing) file, which can be updated by the author to incorporate changes made during the peer-review and editing processes. Authors do not need to ask Elsevier s permission to do this. They need to include the full citation of the published article (once known) and a link to the home page of the journal on ScienceDirect or, better, the DOI of the published article. The posting cannot be for commercial purposes (such as systematic distribution or creating links for customers to articles) and it is not permitted to post to web sites outside of their institution (other than their own personal web page). Similarly, posting of the journal s PDF or HTML files is not permitted and any exception would require permission from Elsevier. Citeret i uddrag fra SD@ Connect July/August sdconnect0407.shtml#policy Foto: JM Alle forskere er bekendt med, at der kan være problemer omkring ophavsret til egne artikler. Bl.a. har visse tidsskrifter den politik at de ikke optager artikler, der har været offentliggjort i anden sammenhæng, f.eks. på en personlig hjemmeside. Her er det docent Harald Hansen, som lægger krop til et modelfoto. 12

13 Novo Scholarship Programme in Biotechnology and Pharmaceutical Sciences Objective: For the year 2005 Novo Nordisk and Novozymes offer scholarships to support graduate training of some of the best students in biotechnology and pharmaceutical sciences, including bioinformatics, molecular biology, microbiology, medicinal chemistry, pharmacology, pharmacy, drug delivery at Danish Universities and Lund University. The purpose is to allow these students to devote themselves to their MSc thesis (speciale) or research year programme (medical students). The Scholarships: The scholarship amounts to approx. DKK 66,000 for a full year and cannot be prolonged. It is expected that the student does not take on paid work during the scholarship. For further information, please see below. For up to six months after the expiration of the scholarship, a limited allowance for the student to participate in international meetings to present the results of the project may be applied for, max. DKK 6,000. Contact persons: All projects must be supported by a contact person at Novo Nordisk or Novozymes, who wants to follow the project and occasionally give good advice. However, the contact person has no formal tuition responsibilities. In order to identify suitable projects, university researchers and students may contact relevant scientists or departments at Novo Nordisk/Novozymes. Alternatively, Novo Nordisk/Novozymes scientists may contact a Danish research institute. Location of the project: The student s base is a Danish university institute or at institutes at Lund University. The student may, however, spend some time at a laboratory at Novo Nordisk/Novozymes or elsewhere. While the students must be enrolled at a Danish university/ Lund, his/her master project may be undertaken abroad. The project: The research project must be of high scientific quality, suitable for a graduate student, and enthusiastically supported by both the university supervisor and the contact person at Novo Nordisk/Novozymes. The application: Application forms can be obtained from Berit Albrechtsen, Corporate Research Affairs, Novo Nordisk A/S, DK-2880 Bagsværd, tel: , fax , bal@novonordisk. com. Please use whenever possible. Deadline for applications: November 17th, 2004 at Activation of scholarships: February 1st to September 1st, Decisions will be communicated before December 22, A Novo Scholarship symposium for the scholarship receivers and their supervisors will take place on January 27th, 2005 at Novo Nordisk/Novozymes in Bagsværd. Further information: Berit Albrechtsen / Novo Nordisk bal@novonordisk.com / tel Jørgen Dirach / Novo Nordisk jdi@novonordisk.com / tel Lene Lange / Novozymes lla@novozymes.com / tel Børge Diderichsen / Novo Nordisk bqd@novonordisk.com tel Dorte Olesen udtræder af DFU s bestyrelse Bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen meddeler, at Dorte Olesen desværre udtræder af DFU s bestyrelse pr. 1. oktober. Dorte Olesen har sagt ja til at indtræde i RUC s bestyrelse, og Videnskabsministeriet tillader ikke, at en person sidder i to universitetsbestyrelser samtidigt. Bestyrelsesformanden beklager dette og anfører, at bestyrelsen kommer til at savne Dorte Olesen og de særlige kompetencer, som hun besidder. Bestyrelsen vil snarest finde en erstatning for Dorte Olesen. Sven Frøkjær, rektor DSRgeneralforsamling 4. november De Studerendes Råds bestyrelse afholder generalforsamling torsdag den 4. november kl Alle er velkomne. Der vil blive serveret forfriskninger undervejs. Forslag til punkter bedes være bestyrelsen i hænde senest den 21. oktober. Der er ledige pladser i bestyrelsen, så tag chancen stil op og få indflydelse. 13

14 Stud.scient. erne indtog DFU Studievejleder Ole Back viste de nye stud.scient. er i lægemiddelvidenskab rundt på DFU fra kælder til kvist her er de nået helt til tops på sydblokkens tag. Foto: AHO Så skete det: Stud.scient. erne i lægemiddelvidenskab har indtaget DFU. De 11 kandidatstuderende blev mandag den 30. august budt velkommen af rektor Sven Frøkjær og studieleder Tommy N. Johansen til to dages introduktion til det helt nye studium og til DFU. Det er en blandet flok, som udgør pionererne på kandidatuddannelsen. Faktisk er der flere kandidater iblandt bl.a. et par civilingeniører i bioteknologi og en agronom. De øvrige er typisk biologiske, kemiske eller tekniske bachelorer, dvs. den primære målgruppe for cand.scient.-uddannelsen i lægemiddelvidenskab. Fælles for dem alle er, at de gerne vil beskæftige sig med lægemidler, og derfor har de valgt at kvalificere sig til dette gennem den nye, fleksible overbygning. Dagene gik med learning by walking and talking rundt på DFU fra institut til institut fra kælder til kvist. Det er planen at optage 25 stud.scient. er hvert år. Faktisk modtog DFU 15 ansøgninger til studiestart i år på trods af, at markedsføringen af uddannelsen først skydes i gang i løbet af efteråret. AHO Succesen fortsætter!!! Nu har frebar atter taget hul på rækken af succesrige fredagbarer her på Universitetet. For de, der endnu ikke kender til foreningen eller blot er lidt i tvivl om, hvad vi er for nogle mærkelige mennesker, kommer der her lidt kort baggrund om frebar. Kort fortalt er vi en flok almindelige studerende, der samles en gang om måneden i det vi kalder den originale farmaceutiske fredagsbar i daglig tale frebar. Vores mål er at skabe den bedste stemning til vores arrangementer til glæde for samtlige studerende, hvilket vi gør ved at bruge overskuddet fra baren på de studerende i form af spændende tiltag eksempelvis på stand-up. Vi vil derfor gerne gøre lidt reklame for vores aktiviteter for dette efterår og i det kommende forår. : Fredag den 12. november Denne fredag står i cafe-stemningens tegn. Der er blevet inviteret særlige DJ s til at varme op under de studerende med loungemusik i den første halvdel af aftenen. Senere kommer der et liveband, som med garanti vil få stemningen op i højeste gear. Forår 2005 Den første fredag i februar og ca. med en måneds mellemrum kigger vi igen forbi med et særligt arrangement for de studerende. De enkelte arrangementer er endnu ikke helt fastlagt, men nedenstående arrangementer forventer vi at kunne tilbyde: Kareoke-freBAR Sidste år indgik vi et samarbejde med Pharmasingers og afholdt en Kareoke-freBAR, hvor der var intens battle på mikrofonerne mellem de to foreninger samt gode (og mindre gode ) musikalske indslag fra de andre studerende. Tour-de-freBAR Vi gentager kæmpesuccesen Tour-de-freBAR fra sidste efterår, hvor vi fyldte nogle busser med farmaceutstuderende og turnerede rundt til en håndfuld fredagsbarer her i København. Ruten samt datoen er endnu ikke fastlagt, men sidste år besøgte vi bl.a. Panum og Biobar og sluttede af inde på diskoteket Laurits Betjent. Foruden de to ovennævnte arrangementer har vi andre ideer i støbeskeen men mere om det senere. Så hvis du vil have garanti for en fredagsbar med god stemning og fede arrangementer, så hold øje med vores logo. Stud.pharm. Mikael Egebjerg, formand i frebar. 14

15 Kommentar til artiklen Planternes advokat tager bladet fra munden, Plexus nr. 4, 2004 Omverdenens behov for klassiske farmakognoster Farmaceuter har gennem mange år haft farmakognosien som et særligt fagligt karakteristikum. Viden om forløbet fra den enkelte plante, dens morfologi og dens kemotaxonomi til isolering, strukturopklaring og farmakologisk effekt er særligt for farmaceuter og findes ikke tilsvarende i andre uddannelser. En viden, der er afgørende i udviklingen af de nye lægemiddelstoffer afledt af plantestoffer, som vi håber, kan indgå i fremtidens lægemidler. Samtidig opruster det europæiske lægemiddelagentur på plantemedicinområdet, og der søges efter eksperter med indsigt i krav til kvalitet, sikkerhed og effekt af plantemedicin. Som støtte for både industrien og myndighederne ved godkendelsen af plantemedicinen anvendes drogemonografier i den Europæiske Farmakopé, og udarbejdelse af disse monografier er intensiveret kraftigt de senere år. I den forbindelse er der i vid udstrækning trukket på ekspertise hos farmakognosterne på DFU. Forskning må være en vigtig basis for et fagligt speciale, som farmakognosi er for farmaceuter, og den botaniske faglighed skal naturligt være knyttet til lægeplanter og den matrix, som de aktive indholdsstoffer befinder sig i ved anvendelse i lægemidler hvad enten der er tale om konventionelle lægemidler eller plantelægemidler. Den farmakologiske karakterisering af planteindholdsstoffer er ikke nødvendigvis en forudsætning for markedsføring af plantelægemidler, men er det til gengæld for konventionelle lægemidler. Farmakognosien er altså ikke død uden for DFU, men er i oprustning og udvikling. Hvorledes man på DFU vil sikre, at danske farmaceuter også fremover vil kunne deltage aktivt i dette arbejde, er universitetets sag, men selv den mest hårdføre plante kan beskæres så hårdt, at den ikke skyder igen trods senere vanding. Cand.pharm. Steffen Bager og cand.pharm. Kirsten Brønnum- Hansen, Lægemiddelstyrelsen Kære Kirsten Brønnum-Hansen og Steffen Bager, Jeg opholder mig på nuværende tidspunkt i udlandet, men har takket være Internettets velsignelser mulighed for at skrive en kommentar til jeres indlæg. Jeg er glad og taknemlig for jeres bidrag, fordi jeg deler 100 pct. synspunktet om, at farmaceuter fortsat skal uddannes som sagkyndige inden for naturlægemidler og planteafledt medicin, og at DFU fortsat skal virke som Lægemiddelstyrelsens partner på naturlægemiddelområdet. Det er jo ikke farmakognosiens eksistens, der er under debat på DFU. Diskussionen i sidste nummer af Plexus handlede om, hvorvidt eksistensen skal være baseret på en aktiv forskning inden for botanik. Skal fremtiden for farmakognosi på DFU omfatte forskning i plantesystematik baseret på DNA-sekvenser, som foreslået? Bør skepsis over for sådanne forslag virkelig fortolkes som farmakognosiområdets undergang? For at sikre, at institutionens udvikling og dispositioner på farmakognosiområdet er korrekte set ud fra omverdenens behov, vil jeg snarest efter min tilbagekomst bede jer som Lægemidelstyrelsens repræsentanter om et møde med henblik på drøftelse af situationen. Betyder forøgelsen i interessen for plantemedicin tilbagevenden til fortiden, eller stiller omverdenen anderledes krav i dag? Er betegnelsen klassisk farmakognosi definitionen på et fag, der ikke må forandre sig? Er det forhold, at der ikke stilles krav om farmakologisk dokumentation ved markedsføring af plantelægemidler blot en lovgivningsmæssig omstændighed overskygget af det faktum, at naturlægemidler anvendes i forventning om en farmakologisk effekt? Eller er DFU s beslutning om at opslå en stilling, som kobler ekspertiseudvikling på naturlægemiddelområdet sammen med forskningen omkring de farmakologiske aspekter forkert? Skal undervisningen i og viden om forløbet fra den enkelte plante, dens morfologi og dens kemotaksonomi til isolering, strukturopklaring og farmakologisk effekt dækkes af en og samme person den klassiske farmakognost? Og hvad skal være denne persons forskningsmæssige ståsted? Kan området kun varetages med udgangspunkt i den botaniske faglighed, eller kan andre kerneekspertiseområder danne udgangspunkt for en succesrig varetagelse af området i dets fulde bredde? Hvor inden for det ovenfor skitserede forløb ligger det største behov for at skabe ny viden via forskning på DFU? Disse og flere andre spørgsmål skal gøres til genstand for videre diskussion. Venlig hilsen J. W. Jaroszewski

16 Nu vil Henning Gjelstrup sejle sin egen sø næsten 16 Efter 39 år i farmaciens tjeneste trækker professor Henning Gjelstrup Kristensen sig gradvist tilbage for at nyde friheden til i endnu højere grad selv at kunne bestemme farten. Til lands og især til vands. AF ANNETTE HOUMAN På en smuk september morgen med solen hængende lavt over et spejlblankt Øresund tager Henning Gjelstrup Kristensen imod på sejlbåden Maja, som ligger trygt og roligt dybt inde i Rungsted Havn. Hende glæder han sig til at tilbringe meget mere tid sammen med, når han med udgangen af oktober trapper kraftigt ned i sit professionelle virke på DFU og Institut for Farmaci. Nu vil han som kun 65-årig nyde endnu mere af det frie liv på havet og kun arbejde 35 timer om ugen. I stedet for 55. Den værste morgendug tørres af cockpittet, og med et afslappet udtryk tager professoren plads på de rosa hynder i den 37 fod lange Dehler, som familien Gjelstrup Kristensen erhvervede i maj i år. Hun er fra 1997, men så flot som ny. Maja er Gjelstrup-familiens femte båd gennem årene, og hun har allerede lagt dæk og kahyt til skønne ture langs de danske og svenske kyster i løbet af sommeren. Skipper stopper sig en pibe tobak. Nu er han med varm te og croissant inden for rækkevidde klar til at gøre et tilbageblik på en laaaang karriere på Højskolen, eller Universitetet, som Henning Gjelstrup flere gange retter sig selv. Men det er svært at vænne sig til navneskiftet, når man som han har tilbragt det meste af sit liv siden 1958 på DFH, altså DFU. Dengang trådte den unge randrusianer ind ad hoveddøren i Universitetsparken for at tage sig en farmaceutisk kandidateksamen. Og han har været der siden. Bortset fra et par år i militæret. Har nydt det frie forskerliv på DFU Institut for Farmaci har i alle 39 år som færdiguddannet farmaceut dannet rammen om dr.pharm. Henning Gjelstrup Kristensens farmaceutiske karriere, de seneste 26 år som professor. En tur omkring rektorstolen i årene er det også blevet til. Ja, det er blevet til uendeligt meget, hvilket det 21 sider lange cv vidner om. Jeg er da nogle gange gennem årene blevet tilbudt job andre steder, men så har jeg tænkt nej, jeg befinder mig strålende her. Der har på sin vis hvilet et pres på mig som professor, og nu har jeg lyst til at arbejde for mig selv. Men jeg har haft utrolig stor frihed til at vælge, hvad jeg gerne ville beskæftige mig med både forskningsmæssigt og i øvrigt. Jeg har siddet i Utensilienævnet, Farmakopénævnet, i Danmarks Farmaceutiske Selskab osv., og jeg har været med til at sætte gang i en mængde nye ting som fx DFU s ph.d.-uddannelse i sin tid, og senest har jeg været medinitiativtager til MIND-uddannelsen sammen med Ole Bjerrum (professor på Institut for Farmakologi, red.). Det har været meget spændende og sjovt. Og forskningsmæssigt har jeg valgt nye emner og områder cirka hvert 10. år. Nok har jeg været involveret i meget, men jeg har mere eller mindre selv valgt det, indleder Henning Gjelstrup og tilføjer: Hellere det friere liv som forsker her på Universitetet end det mere topstyrede i industrien. Forsker con amore Henning Gjelstrup Kristensen indledte karrieren på DFU i 1965, hvor han blev ansat som licentiatstuderende. Vi var tre mand, som kastede os over partikelteknologi, og jeg har sådan set fulgt den linje altid. Først arbejdede vi med pulvermekanik. Senere, da jeg var blevet professor i 1972, diskuterede vi i gruppen nu Lægemiddelteknologigruppen hvordan vi forskningsmæssigt skulle udvikle os. Tilskyndet af kolleger i industrien valgte vi at koncentrere os om agglomerering i 1980 erne og depotformulering i begyndelsen af 1990 erne. Min doktordisputats handlede i øvrigt om blandingsforhold og doseringsegenskaber i tabletter fra pulver til kvalitetskontrol, fortæller han videre. Henning Gjelstrup blev dr.pharm. i Fra begyndelsen af 1990 erne og cirka 10 år frem har Gjelstrup koncentreret sig om tungtopløselige lægemiddelstoffer. Hvad sker der med lægemidler i mavesæk og tarm, og hvordan påvirkes de af fordøjelsessekreter osv. Og hvordan kan man udnytte mekanismerne ved udvikling af lægemidler? Mellem halvdelen og en tredjedel af alle nye lægemiddelstoffer er tungtopløselige.

17 Foto: AHO Morgensol i september og vindstille i Rungsted Havn. Henning Gjelstrup Kristensen tager imod på Maja, den 37 fod lange sejlbåd, som han nu ønsker at tilbringe endnu mere tid i selskab med som professor emeritus. De sidste tre-fire år har jeg nærmet mig partikulære systemer i nanostørrelser som carrier for DNA. Jeg er med i et glimrende projekt sammen med Rigshospitalet et projekt, som jeg ønsker at fortsætte med. Jeg beskæftiger mig med deliverysystemer con amore! Vil fortsat gå på arbejde Henning Gjelstrup har i mange år forberedt omgivelserne på, at han ville pensioneres som 65-årig, men altså ikke for at gå hjemme eller sejle hele tiden for den sags skyld. Jeg får et kontor stillet til rådighed på instituttet og får laboratorieadgang, da jeg har nogle kære forskningsprojekter at tage mig af, blandt andet en ny aktivitet vedrørende procesanalytisk teknologi. Og der ligger et par lærebøger, der venter på at blive skrevet min lærebog Almen Farmaci, som skal opdateres, og måske skal der skrives en ny bog om farmaceutiske hjælpestoffer. Også undervisningen i faget Lægemiddelformulering på MIND-uddannelsen vil Henning Gjelstrup tage sig af, og en tur til Kalmar for at undervise farmaceutstuderende, indtil kolleger ventes at tage over i 2006, er også skrevet ind i kalenderen. Jeg vil altså stadig gå på arbejde, men forventer at få en mere almindelig arbejdsuge på 35 timer i stedet for de normale 55. Det er da ingen hemmelighed, at jeg som professor på instituttet, sammen med Sven Frøkjær, har skullet varetage mange tillidshverv ved siden af forskning og undervisning. Nu skal jeg til at arbejde for mig selv, og det gør en væsentlig forskel. Farmakopéen svigtes ikke Visse tillidshverv vil Henning Gjelstrup imidlertid fortsat varetage, bl.a. farmakopéarbejdet, som han har været engageret i siden 1976, hvor han blev medlem af både Farmakopénævnet og Den Europæiske Farmakopékommission. Henning Gjelstrup er netop genudnævnt som formand for Farmakopénævnet for de næste fire år, ligesom han fortsat sidder med om bordet i Det Europæiske Farmakopékommission. Farmakopéarbejdet er i dag integreret i lægemiddelregistreringsprocessen, hvor farmakopéen før i tiden var opslagsværket på apoteket med forskrifter for lægemiddelfremstilling. I dag handler det om kvalitetsstandarder for råvarer og lægemidler og metoder til vurdering af kvaliteten. I dag importeres mange lægemiddelstoffer fra Fjernøsten, og der har været flere ulykkelige hændelser knyttet til denne import. Farmakopéen yder et væsentligt bidrag til lægemiddelsikkerheden ved publicering af kvalitetsstandarder, der kan bruges af såvel fabrikanter som myndigheder i deres overvågning af markedet, forklarer Henning Gjelstrup. Jeg har de sidste tre år brugt megen tid på at udvikle Farmakopéens politik og procedurer for kontrol af urenheder i lægemiddelstoffer. Det er analytisk kemi på højt plan, så det har været både spændende og lærerigt for mig. Kampen mod svindel fortsætter også Henning Gjelstrup er også blevet bedt om af WHO at fortsætte arbejdet med Den Internationale Farmakopé og farmaceutiske præparater et arbejde, som han har været involveret i siden midten af 1990 erne. Et stort problem for WHO og befolkningerne i tredjeverdenslande er counterfeit-produkter eller svindelprodukter. I Europa er der en lille procentdel af lægemidlerne, som ikke indeholder lægemiddelstoffet eller indeholder stoffet i de forkerte mængder. I tredjeverdenslandene gælder det måske over 50 procent af lægemidlerne, fortæller Henning Gjelstrup. Udfordringen for WHO er at få udarbejdet analysemetoder til at kvalitetskontrollere lægemidlerne. I mit arbejde for WHO 17

18 Foto: AHO Det er sjovt, når noget lykkes. Både i laboratoriet, ved forhandlingsbordet, og når mine studerende klarer sig godt. Det giver en stor tilfredshed, fordi det betyder noget ud over ens egen næsetip. Og det er en fornøjelse at være her i båden. Her handler det om vind og vejr, lyder det fra Henning Gjelstrup Kristensen. 18 har jeg været med til at udvikle analysemetoder for bl.a. antimalariamidler i øvrigt med hjælp af to specialestuderende som bruges alle vegne i dag. Det er en stor tilfredsstillelse at erfare, at jeg kan gøre nytte. At jeg kan gøre en forskel med min indsats gør, at jeg ganske enkelt brænder for arbejdet. Det er baggrunden for, at jeg ikke dropper farmakopéarbejdet og arbejdet i WHO. Formand for alt mellem himmel og jord Noget af det, der springer én i øjnene, når man skimmer det lange cv igennem, er det utal af bestyrelser, komiteer mv., som Henning Gjelstrup har været og er medlem af i ind- og udland. Små 70 stykker er det blevet til, og i næsten halvdelen har Henning Gjelstrup siddet for bordenden som formand. Hvorfor har du valgt at være med i så mange fora og oftest som formand? Hvad er det, bort set fra det rent faglige, du kan, siden du gang på gang er blevet valgt til formandsposten? Henning Gjelstrup smiler og tøver et øjeblik. Det er jo altid svært at sige selv, men for det første. Jeg tror, at jeg er god til det. Jeg har været formand for alt mellem himmel og jord og har faktisk haft succes med at opnå resultater. Henning Gjelstrup fremhæver formandsarbejdet i Den Europæiske Farmakopékommission som et af de mere krævende. Her er 31 lande repræsenteret. Dertil kommer Europa-Kommissionens repræsentanter og 17 observatører. Alle beslutninger skal være enstemmigt vedtaget. Der er vetoret for at undgå et enkelt lands dominans, så det stiller krav til formandens evner. For det andet nyder jeg en høj faglig respekt, og der er tillid til, hvad jeg siger. Jeg har aldrig prøvet at snyde. Det er altid lykkedes mig at opnå kompromiser. Og for det tredje. Jeg har en stor stædighed. Brænder også for efteruddannelse Også inden for Universitetets mure har Henning Gjelstrup gennem årene engageret sig i mangt og meget ud over den daglige forskning og undervisning. Især når det gælder efter- og videreuddannelse. Da der kom ny ph.d.-bekendtgørelse i sin tid, stod han som formand for Ph.d.-udvalget i spidsen for at få konverteret den meget velfungerende licentiatuddannelse til en ph.d.-uddannelse. Vi brugte en masser tid på at få skruet uddannelsen sammen. At få den til at fungere har været en større opgave end udviklingen af MIND-uddannelsen, husker Henning Gjelstrup, som de seneste par år har været dybt involveret i at udvikle den nye masteruddannelse i Industrial Drug Development. Ikke overraskende som formand for MIND-udvalget. Vi har faktisk en god ph.d.-uddannelse. Jeg tror også, at MIND-uddannelsen vil blive udviklet til at attraktivt tilbud til industriansatte, men der er fortsat nogle problemer, der skal løses. Dog ikke af Henning Gjelstrup Kristensen. Han har aftjent sin værnepligt. Nu tager nye kræfter over. Og det passer ham faktisk glimrende. For med den nye universitetslov følger så mange ændringer, at tiden er inde til at takke af. Topstyring både godt og skidt Jeg tror, at min generation har oplevet en stærk frihed i vores forskning. Men presset fra omgivelserne, især fra politisk hold, med ændret styreform med professionel bestyrelse, ansat rektorat og institutledere osv. gør, at det hele bliver mere topstyret, så på sin vis passer det mig fint at sige farvel nu. Jeg er ikke i tvivl om, at bestyrelsen vil gøre et fornuftigt stykke arbejde. Men der vil blive mindre valgfrihed for den enkelte med hensyn til forskningsemner og -metoder. På den anden side har jeg erfaret fra min deltagelse i international forskningsevaluering af syv europæiske farmaceutiske fakulteter, at de mest succesrige med de højeste karakterer og rosende udtalelser er dem, der har været i stand til at etablere store, tværgående forskningsgrupper. Altså med en vis topstyring. Og man bliver nødt til at gøre det samme på DFU, hvis

19 Afskedsreception for Henning Gjelstrup Kristensen Professor, dr.pharm. Henning Gjelstrup Kristensen fylder 65 år den 27. oktober og har valgt at gå på pension. Derfor inviteres til afskedsreception onsdag den 27. oktober 2004 fra kl ved Auditorium 3 på DFU. Inden receptionen holdes et DRA Minisymposium med titlen Technical and Regulatory Challenges in Pharmaceutics i Auditorium 3. Deltagelse i symposiet er gratis, men af hensyn til arrangementet skal man tilmelde sig hos Lene Jørgensen, lej@dfuni.dk, senest den 19. oktober. Se programmet for DRA-symposiet på under Drug Research Academy. man vil i den europæiske top, siger Henning Gjelstrup og slår ud med armene. Så nok foretrækker jeg friheden, men jeg kan godt se, at der skal nye metoder til. Kæmp for at bevare selvstændigheden Trods nye tider og metoder påpeger Henning Gjelstrup, at DFU skal passe meget på at fastholde professionstilknytningen til farmaceutuddannelsen for at sikre selvstændigheden. Den tætte tilknytning til apoteker og sygehusapoteker giver alibi for DFU s overlevelse som en selvstændig institution og forpligter bredden i aktiviteterne. Det er fristende og langt hen ad vejen nødvendigt at fokusere på få områder, men det skal gøres på en sådan måde, at bredden fortsat sikres i uddannelsen og forskningen på DFU. Jeg er fuldstændig enig med Per Mølgaard (se Plexus nr. 4, red.) om, at der fortsat skal være professionelle fok på Universitetet til at vurdere droger og drogeprodukter, som udgør et stort marked; tænk bare på udviklingen af standardiserede ekstrakter. Her har vi de samme problemstillinger mht. vurdering af kvalitet, virkning osv. som med de syntetiske lægemiddelstoffer. Det kræver, at vi uddanner folk, der kan overvåge og styre inden for dette felt. Så DFU skal også efter min mening lægge sig i selen for at bevare ekspertisen. Henning Gjelstrup sammenligner problemstillingen inden for farmakognosien med udfordringerne inden for farmakologien: Forsøgsdyrene røg i stor stil ud for år tilbage og blev erstattet af cellekulturer, som var det nye hotte. Med det resultat, at verden i dag skriger på in vivo-farmakologer. Og inden for mit eget område lægemiddelteknik er jeg meget glad for, at min professorstilling i lægemiddelformulering, fremstilling og kvalitetssikring af lægemidler bliver genopslået. Det er et bredt og vigtigt område, som danner baggrund for en stor del af de kandidater, vi afsætter til industrien. Også her er det vigtigt at have forskningsaktiviteter, så vi kan fastholde undervisningen. Så udfordringen må være på den ene side at skabe store, tværfaglige forskningsgrupper, og på den anden side at bevare muligheden for at uddanne farmaceuter som i dag for at bevare DFU som institution. Det har været sjovt Den mere alvorlige mine afløses atter af et smil. For er der en vending, der går igen, når Henning Gjelstrup fortæller om sin lange karriere, så er det, at det har været sjovt. Det er sjovt, når noget lykkes. Både i laboratoriet, ved forhandlingsbordet, og når mine studerende klarer sig godt. Det giver en stor tilfredshed, fordi det betyder noget ud over ens egen næsetip. Og det er en fornøjelse at være her i båden. Her handler det om vind og vejr. Målet for sejlturene er stort set altid Sverige. Ven er oplagt, men overfyldt. I øvrigt er der i Helsingborgs Nordhavn bygget en meget lækker strandpromenade med ægte palmer. Der er så skønt Efterhånden er der kommet krusninger på vandet. De første sejlere lægger fra for at nyde en dag på Øresund, inde på land tømmes skraldespande, og foran de talrig mondæne spisesteder arrangeres stole og borde i håbet om mange gæster på denne solrige sensommerdag. Det er en meget veludrustet havn med alle tænkelige faciliteter. Der er virkelig sket meget, siden vi fik den første havneplads i 1973, da havnen blev indviet. Både hustruen og de to voksne sønner med deres familier nyder sejlerlivet. Familien har sejlet altid. Og nu er det så tanken, at der skal sejles endnu mere og arbejdes mindre. Er det mon realistisk med alle de planer, den nye professor emeritus fortsat lægger? Det håber jeg virkelig. Det er det, hele øvelsen går ud på. Foto: AHO 19

20 Studerende, sæt dit kryds AF STUD.PHARM. ERNE LISBETH NILSSON, FRATRÆDENDE BESTYRELSES- OG KONSISTORIEMEDLEM, OG PERNILLE ELGAARD, FRATRÆDENDE NÆSTFORMAND I STUDIENÆVNET. Onsdag den 10. november 2004 er der valg på DFU. Og det er dig som studerende, der skal vælge! De studerende, der bliver valgt, skal repræsentere alle studerende på DFU i de forskellige organer: Bestyrelsen, Akademisk Råd og Studienævnet (valg til De Studerendes Råd foregår til Rådets generalforsamling den 4. november). De studerende, der sidder i de politiske organer på DFU, har blandt andet indflydelse på Universitetets udvikling og ikke mindst uddannelsernes opbygning, så det er ikke ligegyldigt, hvem der ender på posterne. Desto højere valgprocent, der er ved valget til DFU s organer, desto større opbakning har de studerende, der bliver valgt, så sæt dit kryds. Der vil komme mere information om de opstillede studerende inden valget. En kort introduktion til DFU s organer Hvis du ikke lige ved, hvad der sker i de forskellige organer, så er her en kort beskrivelse: Bestyrelsen Her sidder to studerende, to repræsentanter for underviserne på DFU (VIP er), en repræsentant for det teknisk-administrative Foto: JM Onsdag den 10. november 2004 er der valg på DFU. Og det er dig som studerende, der skal vælge de studenterrepræsentanter, der vil få indflydelse på din uddannelse. Så brug din stemme, lyder opfordringen. På billedet afgiver de studerende deres stemmer til bestyrelsesvalget i september sidste år. 20

21 Foto: JM Husk at medbringe dit studiekort, når du skal stemme den 10. november. personale (TAP er) og seks eksterne medlemmer, hvoraf en af de eksterne er formand for DFU s bestyrelse. Den ene af de to studerende i bestyrelsen, Klaus Kofoed, genopstiller, men der er også nye repræsentanter for de studerende at sætte sit kryds ved. Bestyrelsen skaber de overordnede rammer for, hvor Universitetets fokus skal ligge. Skal der for eksempel bruges flere ressourcer på uddannelse eller forskning? Bestyrelsen har kun eksisteret i et år, og den nye vedtægt for DFU er godkendt. I øjeblikket arbejdes med at lave en strategi for DFU s fremtid. Det er også bestyrelsen, som ansætter rektor, og denne stilling er slået op. Akademisk Råd Også her skal sidde to studerende, men da Akademisk Råd (som følge af den nye universitetslov, hvor Konsistorium blev nedlagt, og bestyrelsen blev oprettet) er et helt nyt organ på Universitetet, har der ikke været studerende i Akademisk Råd tidligere. Her står valget mellem helt nye repræsentanter, som skal være med til debuten for dette nye organ. Akademisk Råd får ni medlemmer, og heraf skal de to være studerende. Akademisk Råd skal udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder, tildele ph.d.- og doktorgrader og sammensætte bedømmelsesudvalg til ansættelser. Studienævnet I Studienævnet sidder fem studerende (deriblandt en næstformand for Studienævnet) og fem undervisere, hvoraf den ene er formand for Studienævnet. Derudover har de studerende op til fem suppleanter, der deltager på næsten lige fod med medlemmerne, så her kan vælges op til ti studerende. Halvdelen af de studerende, der sidder i Studienævnet for øjeblikket, træder ud til valget. Til gengæld genopstiller Jonas Grønskov, Jacob Odgaard, Louise Svenningsen og Anders Tybring Sådan stemmer du Der er valg blandt de studerende til Studienævn, Akademisk Råd og bestyrelsen onsdag den 10. november foran Auditorium 3 og Benzon Auditoriet. Du kan afgive din stemme fra kl. 9 til kl. 15. Hvis du ikke er på DFU den dag, eller bare vil sikre dig, at du husker at stemme, kan du brevstemme i receptionen på administrationsgangen fra mandag den 25. oktober til tirsdag den 9. november kl. 12. Husk at medbringe dit studiekort, når du skal stemme. Sørensen, og der vil også være nye kandidater til Studienævnet at stemme på. Studienævnet har indflydelse på, hvordan studiet er opbygget, og hvordan der skal undervises. For eksempel afholdes der semestermøder i Studienævnets regi, fordi det skaber en kontakt mellem undervisere og studerende, der er med til at evaluere og udvikle undervisningen. Studienævnet kommer med forslag til hvilke kurser, der bør revideres, og laver også nye studieordninger. Brug din mulighed for indflydelse De studerende, der bliver valgt 10. november, skal sidde til september 2005, og der vil være valg igen i maj Hvis du vil have mere indflydelse på dit studie og universitet, er det måske noget for dig at stille op til valget til foråret? En høj valgprocent vil sikre, at det er de rigtige studerende, der sidder med indflydelsen på DFU s udvikling, så derfor, studerende sæt dit kryds. 21

22 Søger nye udfordringer uden for DFU Laila Launsø Tålt, ikke tolereret og slet ikke accepteret AF JESPER MUNCK 22 Du har i din tid på DFU altid beskæftiget dig med det etablerede behandlingssystem kontra det alternative? Nej, ikke kontra. Jeg har beskæftiget mig med både det etablerede og det alternative behandlingssystem med fokus på brugerne. Jeg blev nærmest pebet ud, første gang jeg begyndte at tale om brugere man snakkede om patienter og ikke brugere. Tilmed arbejdede jeg med paradigmebegrebet, som også var nyt. Samlet kan man sige, at jeg både arbejdede med kvalitativ forskning, et nyt genstandsområde, og brugte nogle nye begreber. Det var en stor mundfuld at sluge på det daværende DFU. Hvordan påvirkede det dig? Der skal ikke herske tvivl om, at det var hårdt i indkøringsfasen. Både bruger- og paradigmebegrebet blev latterliggjort, men i dag er der vist ingen på DFU, der stiller spørgsmålstegn ved disse begreber. Jeg var også meget optaget af videnskabsteori, da jeg blev ansat, og forsøgte at få området ind i undervisningen i samfundsfarmaci. Men her var holdningen, at det var noget de enkelte studerende kunne tilegne sig som godnatlæsning, hvis de havde lyst. Men her blæser der også andre vinde i dag. Meget tidligt begyndte jeg også at fundere over måden, hvorpå man fokuserede på lægemidler. Jeg fandt det vigtigt, at lægemidler ikke blot opfattedes som noget teknisk, men at man også så på anvendelsesdelen og den viden, der var koblet på ikke mindst sygdomsforståelse: Hvilke sygdomsforståelser der ligger bag, når man producerer lægemidler, og hvilke der er fravalgt. På den baggrund blev teknologibegrebet indført i undervisningen, og det skete da heller ikke uden sværdslag. Den alternative forsker Kampe og sværdslag har vel været kendetegnende for dit virke på DFU? I 1996 sagde du i forbindelse med forsvaret af din doktorafhandling på Aalborg Universitet Spørgsmålet er, om vi skal fortsætte med den dokumenterede behandling, som imidlertid ikke virker, eller om vi skal arbejde med de behandlingsformer, som der ikke er dokumentation for, men som tilsyneladende virker. Er det ikke lidt som at være ansat på en bolsjefabrik og sige I skal ikke spise bolsjer, I skal hellere spise æbler. Jeg ville kunne have genkendt citatet, hvis der havde stået som imidlertid ikke altid virker for patienterne. Min egen Jeg blev nærmest pebet ud, første gang jeg begyndte at tale om brugere. holdning har været og er at der er tale om et både og og ikke et enten eller. Jeg tror, at problemet har været, at jeg har arbejdet inden for begge områder. Det har man ikke kunnet kapere på DFU. Derfor fik jeg meget hurtigt prædikatet forskeren inden for det alternative behandlingsområde. Men jeg har da også arbejdet meget med brugernes lægemiddelanvendelse og apoteksfarmaceuters praksis i forhold til brugerne, uden at det har afstedkommet de samme overskrifter. Man skal også huske på, at en stor del af min forskningsvirksomhed gik ud på at se på hvilken dokumentation, der foreligger for lægemidler. Og i den tid jeg har arbejdet på DFU, har mange højt besungne lægemidler måttet gøres til genstand for kritiske overvejelser. Ud over de randomiserede kontrollerede forsøg der forelå, fik jeg min viden fra brugerne hvis udsagn om effekten Foto: JM

23 Blå bog: Laila Launsø, født i 1947, blev magister i sociologi i 1975 fra Københavns Universitet med speciale i lokalsamfundsundersøgelser med fokus på samspillet mellem borgere/brugere, eksperter og politikere. Blev ansat på DFU i 1982 som lektor. Havde allerede inden sin ansættelse indsigt i arbejdet inden for den primære sundhedstjeneste og i lægemidlers rolle i behandlings- og forebyggelsesarbejdet ikke mindst i kraft af forinden at have gennemført en større undersøgelse i Næstved Kommune, som fokuserede på betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse. Både det etablerede behandlingsvæsen, fagforeninger, brugerorganisationer og hele det alternative behandlingsområde samt patienter indgik i undersøgelsen. Studiet var det første af sin art på dansk grund, som inddrog de alternative behandlere, og det skabte en del medieomtale, fordi resultaterne gav et andet billede af, hvordan det danske samfund så ud, end hvad der ellers var den almindelige opfattelse. Erhvervede doktorgraden i sociologi i 1996 på Aalborg Universitet med afhandlingen Det alternative behandlingsområde (Akademisk Forlag, 1996). Foto: JM Jeg ville meget gerne have haft farmaceuterne med, men de har ikke været parate. må siges at være nok så væsentlig. I dag er det almindeligt accepteret at tale om respondere og non-respondere i forbindelse med patienter og lægemidler. Og det gælder også inden for det alternative behandlingsområde. At få kendskab til de betingelser, der gør mennesker til respondere eller non-respondere på givne behandlinger, er uhyre vigtigt. Et væsentligt spørgsmål, jeg ønsker at få besvaret er: Hvad skal der til, for at mennesker med sygdomme kan blive helbredt eller få det bedre? Med den forskningsmæssige baggrund jeg har i dag, kan jeg se, at der ikke er ét entydigt svar, fordi mennesker er så forskellige og hele tiden i bevægelse. Hvad der virker på ét tidspunkt, kan virke anderledes på et andet tidspunkt. Det er ikke kun interventionen, der er afgørende for en effekt, men tillige en masse andre faktorer og samspillet mellem disse. Farmaceuterne er ikke parate Det lyder som om tiden har arbejdet for dine mærkesager. Men noget, der har ligget dig på sinde, har været at få farmaceuter til at interessere sig for disse områder. Det er vel ikke helt lykkedes ikke mindst ihukommende den senere tids debat om homøopati i Plexus spalter? Det er rigtigt, det er ikke lykkedes inden for forskningen. I regi af Skleroseforeningen går man i gang med et større projekt, hvor min rolle bliver at etablere og udvikle et behandlerteam bestående af etablerede og alternative behandlere på et sklerosecenter. Jeg ville meget gerne have haft farmaceuter med i dette forskningsprojekt, men farmaceuterne har ikke været parate. Jeg synes ellers ikke, det er svært at se, at udviklingen er gået i retning af at kombinere tingene det man internationalt kalder integrative care. Det er helt rigtigt, at en af mine hjertesager har været at få DFU s ledelse til at interessere sig for integrative care og brobygning mellem etablerede og alternative behandlinger. Netop på et universitet bør man forholde sig til og reflektere over de ting, man foretager sig, og holde dem op mod andre måder at gøre tingene på. Forsk i noget andet Hvordan passer farmaceuten ind i det billede? Et skridt ville være, at farmaceuten flyttede sig fra udelukkende at fokusere på lægemidler til også at interessere sig for patienten. Farmaceuter ligger inde med en viden om lægemidlers virkninger og bivirkninger og hvordan lægemidler interagerer. Men farmaceuter bør også interessere sig for lægemidlers virkning og interaktion i relation i grænseområderne til andre behandlingsmåder. De fleste brugeres virkelighed er jo et både og, og det bør farmaceuter forholde sig til. Den dagsorden er det ikke lykkedes at sælge på DFU rent forskningsmæssigt. Tværtimod blev jeg for et par år siden bedt om at finde et andet forskningsområde. Ellers var det ud! Forskning i brugernes erfaringer med alternative behandlinger i forhold til lægemidler skulle simpelthen udfases. Mens man ikke fra ledelsens side har accepteret at inddrage alternative behandlingsformer, har jeg til gengæld mødt en utrolig forståelse fra de studerendes side. 23

24 Tålt, ikke tolereret og slet ikke accepteret 24 Mange studerende kan ikke forstå, at det alternative ikke også er en del af den viden, man bør ligge inde med, når man arbejder med lægemidler. Udviklingen vil under alle omstændigheder gå i den retning også uden en Laila Launsø? Ja, det tror jeg. Min person er ikke vigtig i den sammenhæng. DFU mister troværdighed Kan man ikke tænke sig, at man nøjes med at fokusere på lægemidler på DFU, og at andre tager sig af alternative behandlingsformer? De af DFU prioriterede forskningsområder viser jo med al tydelighed, at man er fokuseret på lægemidler. Jeg mener bare, at man med den beslutning risikerer at miste troværdighed hos befolkningen. Hvis man mener, der kun findes én løsning på et helbredsproblem, så bør man kunne argumentere for, hvorfor andre løsninger ikke duer, og det kan man ikke, når man nægter at beskæftige sig med dem. Jeg har tit tænkt på, hvorfor man ikke har et center for bivirkninger. Her skulle man ikke blot beskæftige sig med lægemidlers bivirkninger, men også bivirkninger i forbindelse med andre behandlingsformer. Det ville være en flot måde at vise, at man er selvkritisk. De store linier Jeg har manglet de store linier på DFU. På Handelshøjskolen har man eksempelvis kritisk kunnet samarbejde med erhvervslivet ud fra opstillede dagsordenspunkter. De har oven i købet fået etableret et Centre for Art and Leadership. Det viser, at man flytter sig og bevæger sig ind i en bredere kontekst. På DFU synes jeg, man har handlet modsat. Med vedtagelsen af de prioriterede forskningsområder? Fokusområder behøver ikke i sig selv at være snævre. Der er sådan set ikke noget til hinder for, at man inden for de prioriterede forskningsområder kunne rumme forskning i alternativ og integreret behandling. Men det har man ikke villet. Har beslutningen været en medvirkende årsag til, at du har søgt andre græsgange? Det blev efterhånden klart for mig, at jeg ikke, med den viden jeg ligger inde med, ønskede at vælge andre forskningsområder. Jeg ønsker at beskæftige mig med betingelserne for at mennesker, der er syge, kan få de bedste behandlinger. Det er der, mit hjerte og min viden ligger. Opbakning udefra Jeg har hele tiden været klar over den modstand, jeg har haft på DFU, men jeg blev ved med at arbejde i den niche, der trods alt eksisterede. Andre personer i mit sted ville sandsynligvis være blevet smadret. Hvorfor blev du så ikke det? Jeg har mødt en modstand, som jeg har valgt at forholde mig til. Det har jeg lært meget af. Samtidig har jeg haft et meget stærkt og støttende fagligt og socialt netværk samt arbejdet meget udadrettet. Jeg har f.eks. været meget aktiv i forhold til etablering af tværfaglige forskergrupper og i forhold til politikere på Christiansborg og derigennem været medvirkende til, at forskning i alternativ behandling og brobygning i sundhedsarbejdet er blevet sat på den politiske dagsorden. Jeg har været medinitiativtager til etablering af flere forsknings- og videnscentre inden for alternativ behandling og brobygning i sundhedsarbejde, som er kommet op at stå uden for DFU. Som et eksempel fik jeg en henvendelse fra en privat fond, som ønskede økonomisk at støtte det, jeg fagligt står for. Da DFU ikke kunne/ville rumme midlerne, blev det til et års orlov med fuld løn fra fonden og til dannelsen af CBiS (Center for Brobygning i Sundhedsarbejde). Jeg har høstet meget credit udefra. Og jeg ville ikke have kunnet fortsætte med at forske i området uden at have fået denne opbakning til mit arbejde. Det har også betydet utrolig meget, at alle mulige private folk, fagfolk og politikere har sendt breve og s til mig for at fortælle mig, hvor vigtig min forskning og bøger og artikler, jeg har skrevet, har været for dem. I 2002 modtog jeg sågar en ærespris for min forskning og for bogen Døre der åbner sig. Det giver meget varme og styrke. Men nu er det alligevel endegyldigt slut på DFU?.Ja, og jeg glæder mig til at skulle arbejde i miljøer, der kan rumme det, jeg står for, og hvor jeg ikke skal bruge min energi på at kæmpe, men i stedet kan bruge den frigjorte energi til den forskning, jeg mener er væsentlig for brugere og behandlere. Ansættelse på Tromsø Universitet Du har fået ansættelse på Tromsø Universitet? Norges Forskningsråd havde bedt de norske universiteter komme med ansøgninger til etablering af et center for komplementær behandling. Det førte til en henvendelse fra Universitetet i Tromsø, hvor en professor på det medicinske fakultet spurgte mig, om ikke jeg havde lyst til at indgå i dette arbejdet med at få centeret op at stå og efterfølgende at arbejde for det, der kom til at hedde Norges Nationale Forskningscenter inden for Komplementær og Alternativ Medicin (NAFKAM) og det er nu blevet en realitet. Jeg er ansat i en fuldtidsstilling i Tromsø, men arbejder i første omgang halvtids indtil jeg har fået Skleroseforeningens føromtalte Projekt Behandlerteam gennemført. På Universitet i Tromsø skal jeg udelukkende forske og lede projekter. Bl.a. skal jeg lede et skandinavisk register for best and worst cases. Vi er interesseret i at få registreret exceptionelle sygdomsforløb forløb, som udvikler sig på en måde, man ikke

25 Foto: JM Jeg har hele tiden været klar over den modstand, jeg har haft på DFU, men jeg blev ved med at arbejde i den niche, der trods alt eksisterede. Andre personer i mit sted ville sandsynligvis være blevet smadret. havde forventet efter at have brugt konventionel og alternativ behandling eller alternativ behandling alene. Det kan være den alternative behandling eller kombinationen, der giver sig udslag i det exceptionelle eller andre faktorer knyttet til patienten og dennes liv i øvrigt. Vi samarbejder med patientforeninger i Norge, Sverige og Danmark inden for kræft, MS og astma/allergi med henblik på at få indsamlet cases. Det bliver efterfølgende forskeres opgave at afdække mønstre, som kan påvise, hvad der er rigtig godt eller rigtig skidt inden for området. Dernæst skal jeg lede et projekt, der består i et samarbejde med homøopater i Stavanger Kommune, hvor vi skal sammenligne homøopatisk behandling med konventionel lægemiddelbehandling i relation til mennesker med overfølsomhedssygdomme. Endelig skal jeg også for Universitetet i Tromsø udvikle kvalitativ forskning i samarbejde med den kvantitative, hvilket bringer mig ind på mit forhold til de randomiserede kontrollerede forsøg som den sande, den rigtige og den eneste måde at udforske virkeligheden på. Sådan ser DFU-virkeligheden ud i dag, men den tillader jeg mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved. Så selv om de studerende hører lidt om andre måder at anskue tingene på på Institut for Samfundsfarmaci, så er de slet ikke klædt på til kvalitativ forskning. Og sådan behøvede det ikke at være. Hvis der er noget jeg ikke er Jeg har altså været dum nok til både at beskæftige mig med et forskningsområde, man ikke har villet tolerere, og samtidig benyttet mig af andre forskningsmetoder. De spørgsmål, man kommer til at stille, til de fænomener man ønsker at undersøge, de afspejler ens måde at forstå mennesker og samfundet på. Og når man stiller bestemte spørgsmål, kan man komme ud for at måtte benytte kvalitative og ikke kvantitative metoder. Det er nok i virkeligheden mere de spørgsmål, jeg har sat på dagsordenen, end de forskningsmetoder, jeg har anvendt, der har sat sindene i kog. Men lad mig endelig understrege, at jeg finder det vigtigt, at man gennemfører randomiserede kontrollerede forsøg, inden man sender lægemidler på markedet det er bare ikke tilstrækkeligt. Forlader du DFU som en bitter kvinde? Nej, hvis der er noget, jeg ikke er, så er det en bitter kvinde. Det, der tæller for mig, er, at jeg kan forske i de områder, jeg vil. Det har jeg kunnet på DFU tidligere, og det kan jeg stadig, men nu uden for DFU. Og det er vigtigt for mig at understrege, at jeg har haft fantastiske kolleger på DFU. Ikke mindst blandt de unge, som har bakket mig utroligt op. Samfundsfarmaci en vigtig råstyrke på DFU Jeg tror det er vigtigt, at Institut for Samfundsfarmaci eksisterer som selvstændig enhed, og at man giver det nogle forskningsmæssige betingelser, så det kan udvikle sig endnu stærkere end det har gjort hidtil. Vi har fået sat nogle dagsordener både internt og eksternt. Vi har gjort en forskel en forskel, som blev meget markant, efter vi blev et selvstændigt institut. Instituttet er også kendetegnet ved en udadrettet profil, som profilerer DFU i omverdenen. Det har måske netop været problemet for mange? Ja. Men man skulle i stedet have glædet sig over, at man som institution var kendetegnet ved en rummelighed, der gav plads til det hele. Glæde sig over, at hele DFU blev profileret. For selvfølgelig er der institutter, der har mediernes bevågenhed i større udstrækning end andre. Det ligger i de emneområder, institutterne beskæftiger sig med. Fælles kan man nu engang flytte meget mere, end når man bruger ressourcerne på at bekrige hinanden. Og det er der blevet brugt mange ressourcer på på DFU. Vi har på Institut for Samfundsfarmaci kæmpet for at man bør lytte til og lære af brugernes erfaringer, og jeg kan ikke se, at andre gør det på DFU. DFU bør lytte mere til, hvad der sker i samfundet uden for DFU. 25

26 Studieophold i USA: Med amerikanske farmaceuter på job 26 Stuegang på en neonatalafdeling, besøg på intensivafdeling, psykiatrisk afdeling og skadestue, farmaceutkonsultationer for højrisikopatienter samt et møde med et apotekervæsen og et sundhedssystem, der satte det danske system i perspektiv. AF STUD.PHARM. MARIA KUNCKEL OG STUD.PHARM. LOUISE BASTHOLM I USA spiller farmaceuten en langt større klinisk rolle i sundhedssystemet end i Danmark. På University of Southern California (USC) lægges derfor særlig vægt på farmaceuten som en klinisk ressource. Det afspejles i opbygningen af farmaceutuddannelsen, som giver de studerende gode muligheder for igennem hele studieforløbet at erhverve sig klinisk erfaring. Fordi fokus på USC er anderledes end på DFU, vil farmaceuten oftest blive beskæftiget inden for i Danmark endnu ukendte arbejdsområder Det var ønsket om at opleve nye kliniske arbejdsområder, som fik os til i samarbejde med professor, ph.d. Mette Rasmussen fra Institut for Farmaci at arrangere et to-måneders studieophold på USC i april-maj 2004 (10. semester). Studieopholdet tilrettelagde vi som en Individuel Tilrettelagt Studieenhed, det vil sige et valgfag med to deltagere. Det er vores indtryk, at ikke mange studerende kender til denne mulighed for at designe sit eget valgfag ud fra individuelle interesser, men det er en virkelig god ide, hvis man f.eks. har lyst til et udlandsophold eller bare trænger til andre input end DFU. Studieopholdet på USC På USC fik vi tilknyttet en vejleder, Kathleen Johnson, og i fællesskab udarbejdede vi løbende et program for, hvad studieopholdet skulle indeholde. Vi ville gerne opleve så mange farmaceutiske arbejdsområder som muligt og det mål fik vi opfyldt til fulde. Idet vi ikke havde licens til at praktisere som farmaceuter i Californien, kom det til at foregå sådan, at vi var med en masse forskellige farmaceuter på arbejde. På den måde fik vi både kendskab til hospitals- og apotekervæsnet. Desuden deltog vi i dele af undervisningen på USC. De første par uger var vi tilknyttet to klinikker, som ligger i socialt belastede områder af Los Angeles. På klinikkerne kan folk uden sygeforsikring få lægehjælp og farmaceutiske ydelser. Patienterne henvises til farmaceuten gennem en af lægerne på klinikken, f.eks. fordi de er non compliente eller har brug for en justering af deres medicin eller diæt. De sygdomme, der især kræver farmaceutisk konsultation, er diabetes, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk samt astma sygdomme, der kræver en vis monitorering. Emner, der bliver taget op af farmaceuten, er relateret til patientens medicin og anvendelsen heraf herunder compliance og bivirkninger samt patientens kost- og motionsvaner. Farmaceuten har til forskel fra i Danmark lov til at ændre i patienternes medicinering mht. dosering og til-/fravalg af præparater. Hospitalssektoren I hospitalsregi var vi både på private og offentlige hospitalsafdelinger. Klinisk farmaci er langt mere udviklet på amerikanske hospitaler end i Danmark, og det gav os mulighed for at se, hvad fremtiden i Danmark måske kan byde på. Det indebar bl.a. deltagelse i stuegang på en neonatalafdeling, hvor farmaceuten er med i ordinationsfasen og rådgiver i farmakokinetiske spørgsmål. Vi var også på et offentligt hospitals skadestue, hvor farmaceuten forsøger at spotte lægemiddelrelaterede problemer i patientjournalerne og om nødvendigt kan ændre i doseringer. Vi deltog også i rundkreds med psykiatriske patienter, hvor farmaceuten fortæller patienterne om medicinen og evt. bivirkninger. Også her deltager farmaceuten i ordinationsfasen. Eksempler på amerikanske hospitalsfarmaceuters arbejdsområder: Indlæggelsessamtaler Bivirkningsmonitorering Lægemiddelinformation TPN-beregninger Deltagelse i stuegang Lægemiddelmonitorering

27 Apotekssektoren Apoteker i USA er meget forskellige fra danske apoteker. For det første er apoteket ofte en integreret del af et supermarked, og al håndkøbsmedicin står i selvvalg. Derudover tilbydes en bred vifte af forskellige sundhedsydelser. Vi oplevede osteoporosescreening, astmamonitorering, diabetesscreening, influenzavaccination, kolesterolmåling, blodtryksmåling, rygestopkonsultationer samt rejsekonsultationer. Af disse er influenzavaccination, astmamonitorering samt rejsekonsultationer endnu ikke prøvet i Danmark. Til en rejsekonsultation tager farmaceuten udgangspunkt og vurderer sundhedsmæssige risici i det land som den pågældende patient rejser til. Der tages stilling til, hvilke vaccinationer og antibiotika, som patienten skal have for at være dækket ind. Farmaceuten har ret til at udskrive visse typer antibiotika, vacciner samt malariamedicin. Den danske farmaceutuddannelse kontra den amerikanske Amerikanske farmaceuter arbejder som sagt meget mere klinisk end danske farmaceuter. Men de er også godt rustede hertil, idet hele uddannelsen er bygget op med mange praktikperioder i klinikken, fx afsluttes farmaceutuddannelsen med et års klinisk praktik inden for psykiatri, primærapotek, ambulant behandling og hospital. Hvis DFU var interesseret i at gøre farmaceutuddannelsen mere klinisk orienteret, kunne man med fordel introducere de En farmaceut fra USC Pharmacy viser, hvad Maria skal være særligt opmærksom på, når hun skal vejlede en patient på apoteket. Graduation-ceremoni på USC School of Pharmacy en meget stemningsfuld oplevelse. studerende til klinisk brug af lægemidler tidligere i forløbet. Det kan fx indebære, at der i større udstrækning benyttes patientcases i alle niveauer af uddannelsen. På USC forventes, at de studerende besidder en stor portion paratviden inden for lægemidler og deres behandlingsregimer, idet de fleste af eksamenerne foregår uden bøger. I studiet indgår også debattimer, hvor elever og lærere diskuterer forskellige kliniske problemstillinger ud fra artikler og cases. Danske farmaceutstuderende er ikke lige så godt rustede til at arbejde i klinikken, for vores viden er meget baseret på, at bøgerne altid er lige ved hånden. Det gør det så meget desto sværere for os, når vi i klinikken skal samarbejde med læger, der har det hele siddende på rygraden. I USA findes desuden residencies af et års varighed, som har til formål at kvalificere farmaceuten yderligere til klinisk arbejde med patienter. En residency-periode kan bedst sammenlignes med en dansk læges turnusperiode. Residency-perioden foregår som praktik inden for et specielt klinisk område og i tæt samarbejde med en vejleder, der kan være farmaceut eller læge. I løbet af residency-perioden får farmaceuten mulighed for at arbejde tæt sammen med lægerne, og det er medvirkende til at nedbryde evt. faglige barrierer. Arbejdsbetingelserne er en lavere løn, men til gengæld kan farmaceuten høste dyrebare erfaringer. Den lavere løn er også et incitament for hospitalet eller klinikken til overhovedet at indvillige i at tilbyde et residency. Vigtigst af alt giver det farmaceuten en enestående mulighed for at få foden indenfor, og bevise sit værd inden for et nyt arbejdsområde. Udbytterigt Vores studieophold på USC har været meget udbytterigt både fagligt og socialt. Vi har fået et indblik i den amerikanske farmaceuts arbejds- og ansvarsområder. Det er spændende at se sit eget fag praktiseret i et andet land. Det giver én et helt andet perspektiv på farmaceutens rolle i det danske sundhedssystem, men også på den danske farmaceutuddannelse. Vi har haft mulighed for at observere arbejdsområder, som danske farmaceuter endnu ikke varetager. De erfaringer, vi har fået gennem studieopholdet, ville vi således ikke kunne have opnået i Danmark. 27

28 En dag, der vil blive husket Rektor Sven Frøkjær ønsker DSR på DFU tillykke med de 75 år ved at overrække formand Kamilla Witt en check på kr. til oprettelse af en ny fond, der skal fremme internationaliseringen på DFU. Foto: JM AF KAMILLA WITT, FORMAND FOR DSR Så oprandt endelig dagen, hvor Rådet kunne fejre sit 75 års jubilæum; og sikke en dag at huske tilbage på. Festlighederne startede klokken et om eftermiddagen, hvor de tidligere formænd for Rådet og andre indbudte gæster indfandt sig i Auditorium 3. Efter en kort velkomsttale ved Rådets formand undertegnede var der rundvisning på Universitetet og tre af institutterne, hvilket flere syntes var spændende, da det var over 50 år siden, at de var studerende kr. til internationalisering Efter lidt forfriskninger ønskede rektor Sven Frøkjær med sin festtale DSR tillykke med de 75 år, hvorefter han overrakte Rådet en check på kr. til oprettelse af en ny fond, der skal fremme internationaliseringen på DFU. Derefter var det tid til et historisk tilbageblik på Rådet og de farmaceutstuderende gennem de seneste 75 år. For tilbageblikket stod den farmaceuthistorieinteresserede Poul Kruse, og det var virkelig spændende at høre og se billeder fra dengang, hvor uddannelsen var noget ganske andet, end den er i dag (læs første del af tilbageblikket på side 30). Til sidst var det igen formandens tur til at underholde om, hvordan det er at være i Rådet i dag, og hvad det er for emner, der optager de studerende. En håndfuld tidligere DSR-formænd havde fundet vej til DFU for at markere Rådets første 75 år. Fra højre ses Verner Andersen, formand i , Bent Lehmann, , Anne Zimmermann, , Jeppe Voss, , den nuværende formand siden 2003 Kamilla Witt og endelig Thomas Nødvig, som var formand for DSR Foto: AHO 28 Lagkage og fest i teltet Imens alt dette stod på, var der musik og højt humør i teltet på græsplænen foran Medicinalkemi. Her hyggede studerende og ansatte sig i det gode vejr og hinandens selskab. Klokken halv fem var Rådet vært med en kæmpe hindbærlagkage og kakao til alle. Senere, da skyggerne blev lange, og folk trak ind i teltet, gik bandet IKKE NOGET på scenen og fyrede op under dansegulvet med gamle rockhits og Kim Larsen-sange. I pauserne var der lodtrækning om øl og salg af pølser, så stemningen var god, og festen trak ud til kl. halv to, da rengøringsholdet også gerne ville hjem. I det hele taget var det en rigtig god fest, og Rådet vil gerne takke alle dem, der kom og gjorde dagen til noget særligt sammen med os. En speciel tak skal lyde til alle hjælperne og til Institut for Analytisk Kemi og Administrationen for de flotte gaver. Så er det bare at vente og se frem til Rådets 100-års jubilæum... I teltet foran Institut for Medicinalkemi blev DSR-jubilæet fejret med hindbærlagkage, som blev revet væk i løbet af nul komma fem, et glas kakao og måske en enkelt pils og hen under aften med musik og dans. Foto: AHO

29 Tak for KAFFE-automaten!!! AF KAMILLA WITT, FORMAND FOR DSR Det hele startede for snart fem år siden, da nogle studerende i Rådet de er for længst er blevet cand.pharm. er blev enige om, at der måtte gøres noget for at slukke de kaffehungrende studerendes tørst efter kantinens lukketid og i de lange stille weekender. Ideen om en kaffeautomat kom hurtigt på bordet, og den daværende rektor blev også sat ind i sagen. Der var dog tvivl om, hvem der skulle stå for vedligeholdelsen, og om behovet overhovedet var stort nok til, at man skulle anskaffe en sådan tingest. Blandt de studerende gik rygtet om den nye kaffeautomat, og ved Rådets efterfølgende generalforsamling meddelte et af de nye bestyrelsesmedlemmer, at han udelukkende havde meldt sig ind i bestyrelsen for at få automaten indkøbt. Tiden gik, og den nye rådsformand havde ikke de samme ideer og tanker om automaten, som den gamle havde, og midt i det hele kom der også en ny rektor, der skulle lokkes med på ideen. Pengene til automaten blev dog budgetteret, men stadig var der problemer, og tingene blev trukket i langdrag. Endnu en ny rektor kom til, og i Rådet var der hvert år en ansvarlig for automaten, der kiggede efter tilbud og prøvede at finde ud af, hvad det vil koste at leje eller indkøbe en sådan kaffereaktor. Det korte af det lange er, at der skulle fem rådsbestyrelser og tre rektorer til, før kaffeautomaten endelig blev indkøbt. Det skete i midten af september, og nu venter vi alle spændt på at se legenden. Automaten bliver opstillet i det lille alternativ på det sted, hvor glemmekassen er i øjeblikket. Betalingen komme til at ske ved hjælp af en plastiknøgle, der kan købes i kantinen, og som man så kan fylde penge på efter behov. Festlig indvielse forude Rådet regner selvfølgelig med at holde en lille festlighed og indvielsesceremoni, hvor vi håber at få besøg af en fra Kongehuset. En sådan begivenhed kan ikke afholdes i stilhed. Rådet vi gerne takke rektor, Hanna og resten af administrationen for, at de studerende endelig får deres automat, og vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af tilbudet og få glæde af de varme drikke i mange, mange år. Kræftens Bekæmpelse Det Læge- og Naturvidenskabelige Udvalg Støtte til eksperimentel, klinisk og epidemiologisk kræftforskning Ansøgningsfrister: Hoveduddelingen: Onsdag den 1. december 2004 kl for enkelt- og gruppeansøgninger over 1 mio. kr. årligt Tirsdag den 15. februar 2005 kl for ansøgninger under 1 mio. kr. årligt Ansøgningstyper: Andre uddelinger: Ansøgningstyper: Senior- og juniorstipendier samt projektstøtte i øvrigt 15. februar, 15. maj, 15. august og 15. november Scholarstipendier samt rejser under og over 1 måneds varighed (ekskl. løn) Ansøgningsskemaer og vejledninger kan hentes på vores hjemmeside på internettet: eller rekvireres på tlf , tlf eller tlf

30 De Studerendes Dr.pharm., adj.prof. Poul R. Kruse gav et forrygende farmaceut-historisk tilbageblik, da DSR fejrede sit 75-års jubilæum den 10. september. Plexus har hermed fornøjelsen af at viderebringe første afsnit af tilbageblikket fra før DSR s spæde start og frem til Rådets oprettelse. Anden og sidste del bringes i decemberudgaven af Plexus: De Studerendes Råd ved Danmarks Farmaceutiske Universitet har 75-års jubilæum i år. Rådet blev oprettet den 25. april 1929 for at varetage faglige, sociale og kulturelle opgaver for de farmaceutstuderende. Rådets historie fortæller derfor både om de studerendes uddannelsespolitiske aktiviteter og om deres tilværelse som studerende gennem de sidste 75 år. Læreanstalten i Eremitageslottet Da De Studerendes Råd eller Elevrådet, som det oprindelig blev kaldt, oprettedes i 1929, havde den farmaceutiske uddannelse til huse i Den Farmaceutiske Læreanstalt, beliggende i Stockholmsgade i København. Læreanstalten var blevet indviet i Den var en statelig og fornem bygning. Ved indvielsen blev den således betegnet Eremitageslottet i avisreferater. I forbindelse med oprettelsen af Den Farmaceutiske Læreanstalt havde farmaceutuddannelsen fået sin første studieordning, som endnu var gældende i 1929 og således var 37 år gammel. Den samlede farmaceutiske uddannelse var normeret til 5 år. Uddannelsen omfattede først en praktisk læretid på apotek som discipel. For at blive antaget som apoteksdiscipel skulle man have bestået folkeskolens almindelige forberedelseseksamen og aflagt prøve i latin. Nedsat læretid for lærenemme disciple Apotekeren var pligtig til at sørge for disciplens oplæring i de nødvendige kundskaber og færdigheder vedrørende fremskaffelse, tilberedning, opbevaring og udlevering af lægemidler. Dette skulle gøres inden for en læretid på 3½ år. Læretiden kunne dog på apotekerens anmodning nedsættes for flinke og lærenemme disciple, men dette var nu ikke så almindeligt som afvigelser i modsat retning... Læretiden på apotek afsluttedes med den farmaceutiske medhjælpereksamen, som afholdtes af Læreanstalten. I discipeltiden havde de studerende ingen tilknytning til Læreanstalten. Denne fik først kendskab til de studerende, når de indmeldte sig til medhjælpereksamen. Bestået medhjælpereksamen gav adgang til optagelse på Læreanstalten som kandidatstuderende. 1½ år og man var cand.pharm. Studietiden på Læreanstalten var normeret til 1½ år, og det var Læreanstaltens opgave at give en teoretisk og praktisk undervisning, bestående af forelæsninger, eksaminatorier og øvelser, afpasset efter de krav, der blev stillet ved den farmaceutiske kandidateksamen. Undervisningen omfattede uorganisk kemi, organisk kemi, farmakognosi, botanik, farmaci og fysik. Undervisningen var obligatorisk for enhver, som agtede at indstille sig til kandidateksamen. Bestået kandidateksamen gav ret til titlen cand.pharm. Kandidateksamen kunne bestås med en af følgende hovedkarakterer: 1. karakter med udmærkelse, 1. karakter eller 2. karakter. Giftige dunster i overfyldte laboratorier Læreanstalten var trods sit statelige ydre ikke nogen rummelig bygning, og pladsmangel var et stort problem på grund af et stigende antal studerende. Den Farmaceutiske Læreanstalt, Eremitageslottet, i Stockholmsgade i Læreanstalten blev indviet i

31 Råd fyldte 75 år Forelæsninger, eksaminatorier og eksaminer blev afholdt i Læreanstaltens auditorium, som imidlertid var betydelig mindre end svarende til en årgang studerende, selv om auditoriets vindueskarme blev inddraget som siddepladser. I de kemiske labora torier var der også stor pladsmangel, hvilket ikke blot betød, at den enkelte studerende havde en for lille arbejdsplads, men tillige, at luften i de overfyldte laboratorier ofte var mættet med syredampe og andre giftige dunster med deraf følgende gener for de studerende og deres arbejde. Dr.pharm., adj. prof. Poul R. Kruse gav et forrygende farmaceut-historisk tilbageblik, da DSR fejrede sit 75-års jubilæum den 10. september. Et af de kemiske laboratorier i Den Farmaceutiske Læreanstalt i Som emigrantafdelingen på Amerikabåden Farmakognosterne havde ligeledes for lidt plads. Således måtte øvelsesundervisningen i den farmakognostiske mikroskopisal afvikles med delehold, for at hver studerende kunne få sin egen øvelsesplads med mikroskop. Pladsmanglen gjaldt også frokoststuerne i Læreanstaltens kælder. Forfatteren Jacob Paludan, der var farmaceutisk kandidat fra 1918, har således beskrevet disse frokoststuer som nærmest lignende emigrantafdelingen på en ældre Amerikabåd Endelig et videnskabeligt studium fra 1931 I 1931 blev der indført en ny studieordning for den farmaceutiske kandidatuddannelse, der placerede uddannelsen som et videnskabeligt studium. Læreanstaltens for målsparagraf blev udvidet, således at Læreanstalten fremover skulle meddele en højere farmaceutisk under visning på et videnskabeligt grundlag og fremme udviklingen og den praktiske anvendelse af de farmaceutiske videnskaber og de til grund herfor liggende almene videnskaber. Medhjælperuddannelsen og kandidatuddannelsen blev sammenknyttet til den farmaceutiske uddannelse med graderne exam.pharm. og cand.pharm. Adgangsbetin gelserne blev skærpet, således at der nu krævedes realeksamen eller studentereksamen for optagelse på farmaceutuddannelsen. Discipelti den på apotek blev nedsat til 3 år for studenter, og studietiden ved Lære anstalten blev udvidet til 2 år. I 1934 blev der indført krav om studentereksamen som fordannelse for alle, der søgte optagelse på farma ceutuddannelsen, og samtidig blev discipeltiden reduceret til 2½ år for alle og den samlede farmaceutuddannelse dermed normeret til 4½ år. Reducér drogelisten til eksamen! Som omtalt var de fysiske rammer for de studerende på Den Farmaceutiske Læreanstalt langtfra ideelle, men det var ikke disse forhold, der gav anledning til oprettelsen af et råd for de studerende. 31

32 De Studerendes 32 Tanken om at oprette et elevråd havde været fremme flere gange tidligere og var for så vidt naturlig, idet der allerede eksisterede sådanne råd ved andre højere læreanstalter. Når tanken om at organisere studenterne nu blev virkeliggjort, skyldtes det en konkret sag, nemlig ønsket om en reduktion af antallet af droger, der skulle opgives til eksamen i farmakognosi. Nogle initiativrige studerende greb sagen praktisk an, lavede forslag til vedtægter og optog forhandlinger med Læreanstaltens daværende leder, direktør Emil Koefoed, der havde en velvillig indstilling over for et elevråd. Den sociale fløj sejrede over den faglige Da sagen var klar, blev der indkaldt til valg i Læreanstaltens auditorium den 25. april 1929, hvor bølgerne gik højt. Det var prioriteringen af Elevrådets opgaver, der gav anledning til de voldsomme diskussioner, idet en fløj mente, at de faglige opgaver, blandt andet begrænsningen af det farmakognostiske pensum, var de mest vigtige, medens en anden fløj anså sociale og kulturelle opgaver for lige så vigtige. Det blev den sidste fløj, som sejrede. Rådet fik kongens godkendelse sådan da Efterfølgende blev Elevrådet godkendt af Læreanstaltens styrelse, Lærerrådet, og i forbindelse med kongens underskrivelse af den tidligere omtalte studieordning af 1931 fik også Elevrådet officiel anerkendelse. Opgaverne meldte sig snart for Elevrådet. En af de første, og i manges øjne den vigtigste, var det nævnte ønske om at få reduceret pensummet i farmakognosi. Professoren i farmakognosi viste sig forhandlingsvenlig til Elevrådets forbavselse, og det lykkedes at opnå en så væsentlig reduktion af pensummet, at Elevrådet allerede derigennem anså sin eksistensberettigelse bevist. Vandt kampen mod elendig løn til medhjælpere På denne tid var der en stor arbejdsløshed blandt apoteksmedhjælperne, blandt andet fordi der ikke var plads på Læreanstalten til at optage alle de apoteksmedhjælpere, der ønskede at tage kandidateksamen. Problemet var stort, fordi der dengang ikke fandtes arbejdsløshedsunderstøttelse. For at få beskæftiget flest muligt af de arbejdsløse apoteksmedhjælpere, bestod der en aftale mellem Danmarks Apotekerforening og Dansk Farmaceutforening om, at visse overtallige medhjælpere kunne beskæftiges til en langt ringere løn end sædvanligt. På en generalforsamling i Farmaceutforeningen havde bestyrelsen foreslået en yderligere reduktion af lønnen for at øge beskæftigelsesmulighederne. De ældre medlemmer af Farmaceutforeningen gik ind for dette forslag, men Elevrådet havde agiteret så kraftigt mod forslaget og samlet stemmesedler ind blandt samtlige studerende, at forslaget faldt til Elevrådets store glæde. Vandt også kampen om eksamensskemaet Et andet problem i Elevrådets første år var Læreanstaltens skema for kandidateksamen. Da eksamensskemaet blev slået op, strømmede det ind med klager til Elevrådet fra studerende, hvis eksamensdage var så ujævnt fordelt, at de anså sig væsentligt handicappede derved. Elevrådet tog opgaven op og udformede et eksamensskema, hvor eksamensdagene var mere jævnt fordelt. Elevrådet forlagde sagen for Læreanstaltens direktør med forslag om, at Elevrådets eksamensskema skulle erstatte det oprindeligt fastlagte. Direktøren var meget betænkelig, men besluttede, at Elevrådets skema skulle opslås ved siden af Læreanstaltens med meddelelse om, at hvis blot fem studerende foretrak det oprindelige, skulle dette stå ved magt. Der var kun to studerende, der foretrak det oprindelige skema. Elevrådets skema blev derfor det endelige. Lagde kimen til Pinsestævne i 1935 Til Elevrådets tidligste opgaver hørte også fremskaffelse af rabat og fribilletter til teater og koncerter samt arrangering af skovture og fester for de studerende. Elevrådets arbejde lå endnu ikke i faste rammer, og man havde intet permanent mødested. Arbejdet bestod væsentligt i at fungere som mellemled mellem Læreanstaltens ledelse og de studerende samt en begyndende virksomhed som forbindelsesled til de øvrige studenterorganisationer. Denne virksomhed gav sig udslag i deltagelsen i et nordisk studentermøde i København i 1935, hvor Elevrådet blev gæstet af to norske og syv svenske farmaceutstuderende. Under besøget blev der afholdt møder på Læreanstalten med forelæsninger og aflagt besøg på lægemiddelindustrivirksomheder og apoteker i København. Mødet var meget vellykket og blev forløberen for det første Nordiske Farmacistudentermøde pinsestævne der afholdtes i Oslo i pinsen Farmaceuten officielt organ for DSR Disciplene på landets apoteker, der som nævnt ikke havde nogen tilknytning til Læreanstalten og dermed heller ikke til Elevrådet, havde dannet deres egen forening, Discipelforeningen, som i 1935 begyndte at udgive et blad, Stikpillen. Det var imidlertid et ønske at få et blad for alle farmaceutstuderende, og det lykkedes. Som efterfølger for Stikpillen begyndte Farmaceuten Tidsskrift for Farmacistuderende at udkomme i 1938 som en privat, selvejende institution. Man søgte tidligt at knytte Farmaceuten til Elevrådet, men dette forsøg mødte en del modstand, blandt andet fordi Læ-

33 Råd fyldte 75 år reanstaltens ledelse forlangte censurret over bladet. Da man ikke ville gå ind herpå, måtte bladet fortsætte som privat foretagende. Senere blev sagen taget op på ny, og der blev skabt enighed om betingelserne for nu De Studerendes Råds overtagelse af bladet. Dette skete pr. 1. september 1944, da Farmaceuten blev et officielt organ for De Studerendes Råd (senere har andre ladet sig inspirere af bladets navn ). Nye tider nyt navn og ny adresse Efterhånden var pladsforholdene på Læreanstalten under al kritik, men i 1941 kom der en løsning herpå, idet Læreanstalten blev udflyttet til Universitetsparken 2 og i sin nye skikkelse blev taget i brug samme år. Den nye læreanstalt fik navnet Danmarks Farmaceutiske Højskole og blev indviet i 1942, i 50-året for den gamle læreanstalts grundlæggelse. Samtidig indførtes to nye ting, som definitivt placerede det farmaceutiske studium blandt de akademiske uddannelser, nemlig rektortitlen for Højskolens leder i stedet for den hidtidige direktørtitel, samt Højskolens ret til at kreere farmaceutiske doktorer. I tråd med Højskolens nye status ændrede Elevrådet navn til De Studerendes Råd. Fortsættelse følger i decembernummeret af Plexus. Glæd dig til at følge DSR og farmaceutuddannelsen frem til vor tid. Udsnit af den nye universitetsby på Nørre-Fælled som området så ud i 1942, da Den Farmaceutiske Læreanstalt flyttede fra Stockholmsgade til Universitetsparken og blev til Danmarks Farmaceutiske Højskole. 33

34 Fra California Dreaming til Regndråber drypper i mit hår Han er netop vendt hjem til Danmark efter mere end fem år i Californien, hvor han har arbejdet med totalsyntese af naturstoffer sammen med guruen inden for området, professor K.C. Nicolaou, dels på The Scripps Research Institute i La Jolla, dels i virksomheden Anadys Pharmaceuticals i San Diego. Lektor, ph.d. (scient.) Klaus Bæk Simonsen er landet på Institut for Medicinalkemi, hvor han skal opbygge forskning i totalsyntese af biologisk aktive molekyler. Medicinalkemikeren Klaus Bæk Simonsen er retur i flade og regnfulde Danmark efter fem fantastiske år i USA med fuld knald på totalsyntese af naturstoffer og bjergvandring i Californiens enorme natur. AF ANNETTE HOUMAN Undervurdér ikke betydningen for din karriere at tage en periode til udlandet og sørg for at opbygge og vedligeholde dit netværk. Det er dét, der skal få dig ud i verden, lyder budskabet fra den 37-årige ph.d. og cand.scient. i kemi og matematik, Klaus Bæk Simonsen, som i august tiltrådte et treårigt lektorat på Institut for Medicinalkemi. Lektoratet er finansieret af Carlsberg Fonden, og Klaus Bæk Simonsen skal opbygge forskning i totalsyntese af biologisk aktive molekyler som en del af medicinalkemigruppen. Foto: AHO Drømmen om et akademisk job Efter årene i industrien i USA har Klaus Bæk Simonsen valgt at returnere til Danmark og universitetsverdenen. Jeg har altid drømt om at få et akademisk job som det, jeg har nu, på et universitet, hvor man alt andet lige kan gøre den forskning man vil uden at tænke på markedsføring, markedsandele osv., siger Klaus Bæk Simonsen. Desuden oplevede jeg i den medicinalkemiske industri det utroligt spændende, der kommer ud af, at kemikere og biologer går sammen, og det er det samme jeg oplever her på instituttet. Desuden passer min profil til instituttet. Jeg arbejdede i USA, og jeg skal arbejde her, med hard core totalsyntese af naturstoffer, forklarer han. Klaus Bæk Simonsen blev kandidat fra SDU i 1995 og ph.d. samme sted i Under ph.d.-studiet var han et år hos professor Michael P. Cava på kemisk institut på University of Alabama via et udvekslingsprogram mellem de kemiske institutter på henholdsvis SDU og University of Alabama. Her arbejdede han med at fremstille redox aktive makrocykliske forbindelser. Opholdet hos professor Cava skulle senere vise sig give adgang til netværket omkring professor K.C. Nicolaou. Foretræde for guru Nicolaou Tilbage i Danmark fortsatte Klaus Bæk Simonsen i en post. doc.-stilling i 14 måneder hos professor Karl Anker Jørgensen, Kemisk Institut på Aarhus Universitet, hvor han arbejdede med metalkatalyserede reaktioner. Så fik jeg et to-årigt Alfred Benzon-stipendium og rejste retur til USA til en post.doc.-stilling inden for totalsyntese hos professor K.C. Nicolaou på The Scripps Research Institute i La Jolla et af de største privatejede forskningsinstitutioner inden for organisk kemi. Her var jeg med til at syntetisere trichodimerol og diazonamid A. Især det sidste har potentiale til et lægemiddel mod cancer på linje med Taxol. Jeg ser det som den ultimative udfordring for en syntesekemiker at syntetisere så komplekse forbindelser i mine øjne er totalsyntese den bedste måde at træne organiske kemikere på. Industrien i USA rekrutterer i stort omfang totalsyntesekemikere til deres medicinalkemiske afdelinger. 34

35 På vej mod toppen. Lektor Klaus Bæk Simonsen balancerer på vej op af Mt. Whitney, 4493 meter højt, i Californien i USA en septemberdag Nu nyder han udsigten fra 3. sal på Institut for Medicinalkemi. Nød at arbejde uafbrudt Klaus Bæk Simonsen fortæller om arbejdsdage fra kl. 8 til midnat. Jeg smuttede lige hjem og spiste aftensmad og sagde godnat til børnene og så retur. Lørdag sluttede jeg dog kl. 16, men det var kun de liberale europæer, der tillod sig den frihed. Det var ikke mange af amerikanerne, der turde rent ud sagt. De arbejdede faktisk uafbrudt. Men jeg prioriterede at have fritid sammen med familien. De senere år har jeg forsøgt konsekvent at holde fri hele weekenden. Men jeg har aldrig syntes, at det var drøjt at arbejde så meget. Det drive, den atmosfære, vi arbejdede i, den smitter af. Vi arbejdede i store forskningsgrupper efter danske forhold, vi var 48 i min gruppe med professor Nicolaou i spidsen og arbejdede desuden i mindre grupper alt var meget teamorienteret. Vi var 30 post.doc. s fra hele verden med meget forskellig baggrund. Der var altid en at spørge. Stod man med en reaktion, man ikke kunne finde ud af, så var der nok en kollega længere nede af gangen, der kunne. Det var et meget givtigt miljø. Man skal ikke undervurdere det at tage ud, det giver nyt blod og energi, siger Klaus Bæk Simonsen. Netværket betyder alt Han understreger, at for at komme ud og få foden indenfor de rigtige steder, skal man kende nogen. Et godt netværk, gode kontakter, er essentielt, hvis man vil frem. At jeg kom til Nicolaous institut skyldes blandt andet de kontakter, jeg fik, da jeg var i USA under mit ph.d.-projekt hos professor Cava. Han var med til at ansætte Nicolaou som assistent professor på University of Pennsylvania i sin tid, så de kendte hinanden. I USA bruger man ikke skriftlige anbefalinger, der ringer man til hinanden for at få sandheden om ansøgerne. Man vil være helt sikre på, at man får den rette person, ellers risikerer man at miste ansigt. Man skal skinne igennem. Sådan er det altså. Man skal kunne noget særligt og så er det et meget stort plus at have finansieringen med selv, det betyder jo at man er gratis arbejdskraft. Da de to år var gået, var det planen, at familien skulle retur til Danmark. Fra laid back-liv til dansk hverdag Vi var ikke færdige med at nyde det gode vejr, den kæmpe natur, hele laid back-livet i Californien. Så da Nicolaou og flere andre gik sammen om at starte et bioteck-firma, og jeg gerne ville arbejde videre med medicinalkemi og gerne i industrien derovre, blev jeg ansat som Senior Scientist i deres firma, Anadys Pharmaceuticals, som voksede med ekspresfart. De startede i en garage for 3½ år siden, og i sommer gik de på børsen! Jeg arbejdede med medicinalkemi med at udvikle ny medicin til at bekæmpe cancer og infektionssygdomme og blev faktisk forfremmet i januar i år til gruppeleder af tre forskere samt projektleder for syv andre forskere, så karrieremæssigt gik det fint. Men efterhånden var den ældste af de tre børn fyldt 15 år. Derfor var det tid at tænke på den videre skolegang i Danmark, og familien returnerede i sommer. Det er klart, det har været en svær beslutning. Vi har virkelig haft nogle gode år ude hele familien. Vi har brugt naturen, og trods en lang arbejdsuge har vi koblet helt af i weekenden, enten på stranden med at surfe eller ude i de store bjergområder. Vi er alle vilde med at vandre og bestige bjerge. Nu er den største udfordring at finde os tilrette i Danmark. Der er utroligt meget, vi skal have styr på bolig, skolegang, bil, skat. Og så regner det så meget, siger Klaus Bæk Simonsen og ser ud på Jagtvej. Tja. Ud i septemberregnen. 35

36 Vi får mere plads! AF JUDITH CHRISTIANSEN, ADMINISTRATIONSCHEF Der er sket det glædelige, at vi lige før sommerferien modtog en henvendelse fra skolerne i UP 4 om at overtage ca. 800 m² fra 1. januar 2005 (UP 4 er bygningskomplekset på hjørnet af Jagtvej og Universitetsparken). Det sagde vi selvfølgelig straks ja tak til, og vi har i ledelsen udarbejdet en plan for anvendelse af de nye lokaler, som ligger på 2. etage i UP 4. Iværksættelsen af planen har det hovedsigte at øge undervisningsarealet (undervisningslokaler) og give mere plads til de studerende (læsepladser, grupperum, computerfaciliteter) og sekundært at samle administrationen på samme etage samtidig med, at administrationen får lidt mere plads. Planen indeholder en rokade af Bibliotek og Administration, således at den også tilgodeser det lidt mere langsigtede perspektiv, når vi kan overtage mere areal i UP 4. Biblioteket flytter til UP 4 Biblioteket flytter fra UP 2 til UP 4 på den nye etage. Det indebærer, at der i UP 4 nu bliver plads til bibliotekssal, kontorer m.v. til personalet og grupperum samt en lille læsesal til de studerende. På sigt, når de to skoler flytter ud af bygningen, bliver der et meget stort tilstødende lokale ledigt, som vil være ideelt som læsesal. Administrationen samles stort set på 2. sal i UP 2, hvor der i den nuværende bibliotekssal og de nuværende bibliotekskontorer indrettes administrationslokaler, og herunder bl.a. mødesal til bestyrelse/kollegiale organer mv. til erstatning for det aflange konferencerum ved siden af U 10. På 3. sal i UP 2 (der, hvor blandt andet Økonomisk Forvaltning holder til) indrettes undervisningslokaler og grupperum/studiepladser for de studerende. Endnu et computerrum I det nuværende konferencerum ved siden af U 10 indrettes et lokale med stationære pc er. Det kan som U 10 anvendes til undervisning (dog kun for mindre hold) samt være tilgængeligt for de studerende, når lokalet ikke er booket til undervisning. Forlaget flyttes fra UP 2 til UP 4 i nogle værkstedslokaler ud mod Jagtvej. I det nuværende forlagslokale på 3. sal i Sydblokken bliver der i første omgang administrationslokaler, men når den samlede rokade er på plads, omdannes lokalet også til grupperum/studiepladser. Gennemførelsen af den samlede plan, herunder den skitserede lokalerokade for flere aktiviteter, vil medføre udgifter til indretning og ombygning samt flytning. På budgettet er der allerede hensat midler til investering i nye lokaler. På plads senest om et år Tidsplanen er, at den samlede rokade er gennemført til 1. september Det hænger også sammen med, at bestyrelsen har besluttet, at der med studiestart den 1. september 2005 skal optages et ekstra hold studerende på farmaceutuddannelsen. Uden det ekstra lokaletilskud ville denne beslutning ikke være mulig. Men det er kun første skridt på vejen til at få mere tilfredsstillende pladsforhold for studerende og ansatte. På længere sigt er der nye udvidelsesmuligheder i UP 4. Skønne undervisningslokaler på 2. sal i UP 4 vil snart blive indtaget af studerende og medarbejdere fra DFU. Biblioteket flytter ind, hvor fysioterapeuterne i dag bor, og der bliver plads til bibliotekssal, kontorer m.v. til personalet og grupperum samt en lille læsesal til de studerende på de 800 m². Foto: AHO 36

37 Vedtægten for DFU er godkendt hvad sker der nu? AF LOUISE TRIBE, FULDMÆGTIG DFU s vedtægt blev den 27. august 2004 godkendt af Ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Vedtægten er sammen med universitetsloven det dokument, som sætter rammerne for DFU s virksomhed. Med godkendelsen af vedtægten bortfalder Statut af 8. februar 2001 samt den særlige sættevedtægt for Danmarks Farmaceutiske Universitet godkendt af videnskabsministeren den 2. juli Åbenhed et kardinalpunkt Spørgsmålet om åbenhed blev et kardinalpunkt i forhandlingerne med ministeriet. Resultatet er blevet, at bestyrelsesmøderne er offentlige, men at sager dog kan behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Endvidere skal alle personsager, sager, hvori der indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt, behandles for lukkede døre. Det vil fremgå af dagsordenen til bestyrelsesmøderne, hvilke punkter der er åbne, og hvilke der er lukkede. Det mødelokale, bestyrelsen benytter til bestyrelsesmøder p.t., er ikke optimalt for eventuelle tilhørere. I forbindelse med den kommende lokaleudvidelse (inddragelse af lokaler i UP 4) er det planen at etablere et mere anvendeligt mødelokale. Bestyrelsen har godkendt en forretningsorden for bestyrelsen, som kan ses på intranettet og på hjemmesiden. Forretningsordenen beskriver procedurer for indkaldelse, afholdelse af bestyrelsesmøderne m.v. Stillingsopslaget samt en uddybende stillingsbeskrivelse på henholdsvis dansk og engelsk kan ses på DFU s hjemmeside. Ansøgningsfristen udløber den 1. november 2004, og rektorstillingen forventes besat med virkning fra 1. december 2004 eller snarest derefter. Det er bestyrelsen, der ansætter rektor. Prorektor og institutledere Prorektorposten samt institutlederstillinger kan først slås op, når rektor er tiltrådt. Efter universitetsloven er det nemlig rektor, der indstiller ansættelse af prorektor til bestyrelsen, og som ansætter institutledere. Når institutlederne er ansat, skal de efter nærmere aftale med rektor opbygge en organisation på instituttet til at løfte instituttets samlede opgaver med inddragelse af videnskabeligt personale, teknisk-administrativt personale og studerende. Valg til Akademisk Råd samt Studienævn Ved bestyrelsesmødet den 2. september 2004 vedtog bestyrelsen nye valgregler, efter at disse havde været behandlet i Konsistorium samt i Hovedsamarbejdsudvalget. Den mest markante ændring af valgreglerne er, at valgene fremover afholdes som flertalsvalg mellem personer. Endvidere er valgtidspunktet flyttet til medio maj med funktionsperiode fra den 1. september. Der skal fremover afholdes valg til bestyrelsen, Akademisk Råd, Studienævn for bachelor- og kandidatuddannelsen samt Ph.d.-studienævnet. Der afholdes ikke valg til studienævn for masteruddannelser, idet medlemmerne udpeges af rektor efter indstilling fra henholdsvis studieleder og gruppen af masterstuderende. Rektorstillingen opslået Med godkendelsen af vedtægten var vejen banet for opslag af rektorposten. Rektorstillingen blev i september opslået i udvalgte danske aviser, en svensk og en norsk avis samt i Farmaceuten. Hvem kan mon sætte sig til rette i rektors stol efter den 1. december? Rektorstillingen er opslået, og ansøgningsfristen er den 1. november. Foto: AHO Valg den 10. november Den 8. september 2004 blev der udskrevet valg, som afholdes onsdag den 10. november Ved dette valg skal der vælges videnskabeligt personale og studerende til Akademisk Råd og de to studienævn. De studerende skal endvidere vælge repræsentanter til bestyrelsen. TAP-personale skal således ikke stemme ved dette valg. Bestyrelsen har dog tilsluttet sig forslag om, at TAP-personalet kan udpege en observatør til Akademisk Råd. Funktionsperioden løber ekstraordinært fra den 1. december 2004 ved dette valg. De kollegiale organer skal som noget af det første udarbejde en forretningsorden inden for rammerne af en af bestyrelsen godkendt standardforretningsorden. Med nedsættelsen af Akademisk Råd ophører Konsistorium med at eksistere og holder således sit sidste møde i november De opgaver, som Konsistorium har varetaget i overgangsperioden siden bestyrelsen blev godkendt, overtages af Akademisk Råd. Der er altså tale om en længere proces, men med vedtagelsen af vedtægten er der taget et vigtigt skridt mod den videre implementering af den nye universitetslov på DFU. Universitetslov, vedtægt for DFU samt forretningsorden for bestyrelsen kan ses på intranettet og på hjemmesiden. 37

38 Managementkonference i Mexico også for bibliotekarer 38 AF ALICE NØRHEDE, BIBLIOTEKSLEDER Det er ikke sædvanligt for mig at færdes til konferencer uden for bibliotekskredse eller deltage med et paper på konferencer, hvor fokus kunne forekomme lidt fjernt fra det hjemlige farmaceutiske bibliotek. Fra august deltog jeg imidlertid i den 7. International QMOD Conference i Monterrey, Mexico, som havde undertitlen Management Challenge of the New Millennium. Konferencen var arrangeret i et samarbejde mellem City of Monterrey, Mexico, Linköping University, Sverige, og Monterrey Institute of Technology (Tec de Monterrey). Konferencen fandt sted på The Monterrey Institute of Technology. Monterrey ligger smukt omgivet af forrevne bjerge i den nordøstlige del af Mexico. Byen i sig selv er noget af en rodebutik og stærkt præget af det nærliggende USA. Der var langt mellem kaktusser og sombreros... QMOD-konferencerne har som hovedsigte at tilbyde forskere og praktikere et forum inden for området Quality Mangement for Organizational Development. Konferencerne giver mulighed for at udveksle viden og erfaring inden for det meget brogede felt, der bidrager til forskning inden for området. Den første konference fandt sted i Kina i 1997 og har siden været afholdt bl.a. i Sydkorea, Japan og Sverige. Hvor kommer bibliotekaren ind? Og hvor kommer bibliotekaren fra Danmarks Farmaceutiske Bibliotek (DFB) så ind i billedet? Som nogen måske husker gennemførte DFB i 2001 og 2003 en omfattende brugerundersøgelse. Første undersøgelse var et led i DEF-projektets (DEF=Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek) forsøg på at udvikle et spørgeskema, der dels kunne anvendes til benchmarking mellem danske biblioteker, dels kunne bruges som et redskab til strategiske overvejelser om udvikling af service. Den anden undersøgelse i 2003 var for DFB en opfølgning på de tiltag, biblioteket havde sat i gang. Ved begge undersøgelser havde Danmarks Farmaceutiske Bibliotek benyttet sig af to konsulenter fra Institut for Afsætningsøkonomi ved Handelshøjskolen i København til at fortage nogle af analyserne af materialet fra spørgeskemaundersøgelsen. Vores danske paper blev optaget Disse to konsulenter, Anne Martensen og Lars Grønholdt, forslog undertegnede, at vi indleverede et joint paper til ovennævnte konference. Paperet havde titlen Quality management in libraries: A Danish case study. Vores paper blev optaget, men desværre kunne Anne og Lars ikke rejse de nødvendige penge til deltagelsen. Det kunne jeg derimod takket være velvilje hos DEF-sekretariatet i Biblioteksstyrelsen, og derfor blev det altså bibliotekaren, der drog den lange vej til Mexico for at fremlægge resultaterne af undersøgelserne på Danmarks Farmaceutiske Bibliotek. Svenske ph.d. er imponerede Konferencen bød på en blanding af plenarsessioner og parallelle sessioner. Endvidere en fin reception på Monterreys Planetarium og en flot gallamiddag i den pæne del af Monterreys centrum. Udover en splendid menu med fire retter mad og gode vine var der folkloristisk underholdning af 10 sombreroudstyrede mexicanere med cykelstyroverskæg, guldgaloner på bukserne og livligt traktement af trompeter og alskens guitarer. Konferencens deltagere var overvejende svenskere, koreanere, japanere, taiwanere, mexicanere og nogle få amerikanere, briter, tyrkere, italienere, australiere og brasilianere. Mit registreringsnummer var 336, men da vi aldrig modtog en List of Participants tør jeg ikke helt gætte på antal af deltagere. Parallelsessionerne havde indlæg af ca. 25 minutters varighed, og de fleste af dem, jeg overværede, var overordentlig professionelt afleveret. Især de unge svenske ph.d. er gjorde sig flot bemærkede, bl.a. fordi de undlod at plastre budskaberne til i oversmarte power point-præsentationer. Oplægsholderne var rekrutteret bredt. Både det private erhvervsliv, universiteterne, statslige institutioner på overordnet administrativt niveau og en hel del konsulenter bidrog til en meget alsidig belysning af problemfeltet. Six Sigma har stor betydning Konferencen bar præg af, at udviklingen af Six Sigma har stor betydning i disse år, og mange præsentationer forholdt sig til forskellige aspekter og udviklingsmuligheder omkring dette koncept.

39 Six Sigma er en managementfilosofi, som er udviklet af Motorola. Teorien beskrives bl.a. sådan: Six Sigma emphasizes setting extremely high objectives, collecting data, and analyzing results to a fine degree as a way to reduce defects in products and services. The Greek letter sigma is sometimes used to denote variation from a standard. The philosophy behind Six Sigma is that if you measure how many defects are in a process, you can figure out how to systematically eliminate them and get as close to perfection as possible. In order for a company to achieve Six Sigma, it cannot produce more than 3.4 defects per million opportunities. Der er altså kraftigt fokus på at eliminere fejl og spild, og til den ende opererer man med to processer, DMAIC og DMADV, der overvåges af kontrollanter, som bliver kaldt for henholdsvis Six Sigma Green Belts og Six Sigma Black Belts. Disse kontrolleres så yderligere af Six Sigma Master Black Belts. Det hele lød lidt karateagtigt i mine ører med grønne og sorte bælter, men ideen med at eliminere fejl i arbejdsprocesser forekommer jo meget sympatisk. Egen session pænt besøgt Jeg deltog bl.a. i to sessioner, der behandlede Quality in Universities and Health Care. Præsentationerne omhandlede udvikling af metoder til monitorering af Institutional Qquality og Selfassessment in Higher Education. Endvidere Use of Balanced Scorecards in Health Care, Måling af studentertilfredshed på engelske universiteter og Erfaringer fra samarbejde mellem private virksomheder og universiteter i Monterrey-området. Plenarsessionerne forholdt sig til de store spørgsmål i livet så som In Search of Excellence in Leadership, TQM as a National Effort, Getting value from Knowledge Management og Designing the Design for Six Sigma Process. Jeg forstod, at det hér var seniorerne inden for feltet, der øste af erfaringer og anviste nye veje at gå. Ikke alle præsentationer levede op til standarden fra parallelsessionerne, og flere af oplæggene ville have haft godt af ikke at skulle brede sig over minutter. Min egen session havde som tema Quality in Services. Oprindeligt var der programsat fire indlæg, men de to blev aflyst. Det andet indlæg omhandlede forsøg på at identificere satisfiers og dissatisfiers i forbindelse med levering af service. Sessionen var pænt besøgt ca tilhørere og der var også spørgsmål og kommentarer til mit indlæg. Bange anelser gjort til skamme Jeg må indrømme, at jeg drog til Mexico med lidt blandede følelser over min deltagelse i en konference uden for min sædvanlige kreds. Alle bange anelser blev imidlertid gjort grundigt til skamme undervejs. Det viste sig at være meget interessant at overvære en række af indlæggene, som havde en del berøringsflader med meget af det, jeg på den ene eller anden måde beskæftiger mig med i hverdagen: Evaluering, selvevaluering, kvalitet i serviceydelser med fokus på de ting, der ikke giver kvalitet, ledelse, knowledge mangement, synergiforhold mellem privat erhvervsliv og forskning osv. alt sammen noget, som bør engagere enhver forskningsbiblioteksleder. Og så var det jo heller ikke så dårligt at opholde sig i et miljø, hvor kønsfordelingen for en gangs skyld var den modsatte af den gængse i bibliotekskredse. Til de mere festlige omstændigheder ved konferencen bidrog også, at jeg som eneste danske deltager lynhurtigt blev adopteret af seks unge svenske ph.d.-studerende. De fik én gang for alle vendt op og ned på min sædvanlige opfattelse af svenskere i al almindelighed: flinke, høflige, men en lille smule kedelige 39

40 Farmacihistorisk udstilling på Brønshøj Museum Brønshøj Museum, der har til huse i den gamle, idylliske rytterskole på Brønshøj Torv, viser i perioden fra 29. august 2004 til 30. januar 2005 en farmacihistorisk udstilling med titlen Fra den kloge kones urteafkog til apotekerens kompositionsbog. Udstillingen, som er baseret på genstande udlånt af Dansk Farmacihistorisk Samling på Pharmakon i Hillerød, omhandler tro, overtro og lægemidler fra middelalderen til omkring 1950 og er til dels en videreførelse af den tidligere udstilling Fra klosterhave til Medicon Valley på Esrum Kloster. Endvidere vises glimt fra de lægemiddelindustrivirksomheder og apoteker, der har været og er i museets lokalområde, bl.a. LEO Pharma, Brønshøj Apotek og Linde Apoteket. Brønshøj Museum er åben onsdage og søndage kl Der er gratis adgang. Gruppeomvisninger kan arrangeres efter aftale. Brønshøj Museum, Brønshøj Torv, 2700 Brønshøj, tlf Nanoteknologi på DFU Sæt kryds i kalenderen tirsdag den 1. februar 2005, for da holdes Forskningens Dag. Her fortæller DFU s ph.d.-studerende om deres forskningsprojekter, og dagens særligt indbudte gæsteforelæser er professor Thomas Bjørnholm fra Nano-Science Centret ved Københavns Universitet. Thomas Bjørnholm taler om nanoteknologi generelt og i lægemiddeludvikling. Bekendtgørelse om udskrivning af valg Der er udskrevet valg til Akademisk Råd, Studienævnet for bachelor- og kandidatuddannelsen og Ph.d.-studienævnet. Endvidere er der udskrevet valg til bestyrelsen for så vidt angår de studerende. Valgene afholdes i henhold til DFU s valgregler, vedtægt for DFU og universitetsloven. Valgene finder sted i Benzon-forhallen, Universitetsparken 2 onsdag den 10. november 2004 kl Der vil være mulighed for at brevstemme fra den 25. oktober til og med den 9. november kl. 12. Brevstemmesedler udleveres fra Administrationens reception fra den 25. oktober. Eventuelle spørgsmål om valget rettes til Louise Tribe, Administrationens sekretariat. Annoncer i Plexus Advice:

41 Fuld fart på de nye kursushjemmesider AF HENRIK KORZEN, WEBMASTER Efter en testperiode i forårssemesteret er det nye system til håndtering af DFU s kursushjemmesider for alvor taget i brug. På nuværende tidspunkt er der oprettet ca. 50 kursushjemmesider i det nye system. Dette betyder, at der nu er kursushjemmesider for langt hovedparten af de kurser, som bliver udbudt på farmaceutuddannelsen. Ikke mindst er der nu kursushjemmesider for så godt som hele den obligatoriske del. I skrivende stund har et sted mellem pct. af de aktive studerende tilmeldt sig systemet. Og disse studerende har besøgt systemet mere end gange bare inden for det nuværende semesters første måned. Dette betyder, at de studerende samlet set besøger kursushjemmesiderne gennemsnitligt ca. 2,3 gange i minuttet hele døgnet rundt! Denne overvældende interesse betyder, at systemet løbende vil blive udbygget og optimeret. Dels for at kunne tilbyder de studerende og underviserne flere og bedre værktøjer, dels for at gøre det daglige brug så gnidningsløs som muligt. Den næste større opdatering er allerede på vej... DFU og Pressen Om MIND-uddannelsen: Jeg har allerede fået meget med mig. Jeg har direkte kunnet tage flere elementer med mig fra undervisningen, som jeg har kunnet bruge i min hverdag på Novo. Sagt af Torben Nielsen, analytisk kemiker hos Novo Nordisk, MIND-studerende. ( Ny masteruddannelse øger overblikket, dagbladet Børsen, Mastertillæg, 21. september) Om informationen på apotekerne: Nej, det siger jeg ikke til folk. Det var jeg ikke klar over. Sagt af en stud.pharm., som arbejder på et af Københavns store apoteker, om virkningsløs hostesaft. ( Hostesaft? Så gerne, Politiken, 26. juli) Om lægeplanter og anstalten Vejbred kan også anbefales mod herpes, og dette er blevet påvist fra Farmaceutisk Læreanstalt. Uddrag af artikel om mad fra haven. ( Ukrudt, der er lige til at spise, Berlingske Tidende, 25. juni) Om den uundværlige lommeregner: Det mest værdifulde for mig lige nu er min lommeregner den ville jeg aldrig sælge, for jeg skal til eksamen på torsdag. Svaret af en stud.pharm., Anette, på spørgsmålet om, Hvad er det mest værdifulde, du har lige nu? og Hvor meget vil du sælge den for? ( Dit mest værdifulde, Avismagasinet Moment, septembernovember 2004) Om religion og videnskab: Jeg er studerende på Danmarks Farmaceutiske Universitet og har ofte oplevet at få stillet religion og videnskab op som to forskelligheder. Hvis du går ind for det ene, kan du ikke samtidig være seriøs i det andet. Dette vil jeg godt protestere imod. Jeg er selv overbevist kreationist, men dette forhindrer mig ikke i samtidig at være nysgerrig og ivrig efter at finde ud af, hvordan vores verden hænger sammen. Uddrag af læserbrev af Mette Iversen som reaktion på temaet: Har Gud en finger med i spillet? (Reaktioner, Politiken, 19. september) Fra DFU til nanoteknik: Efter tre semestre på Farmaceutisk Universitet vidste Katrine Holk Rasmussen stadig ikke, hvad hun skulle bruge alt det, hun havde lært til. Så hørte hun om den nye uddannelse nanoteknologi lige på den anden side af vejen og startede i 2002 på det første hold af nanostuderende. Det var spændende, meget sjovere og mere selvstændigt Indledningen af artikel om nanoteknologi på KU. ( Fra brombær til nanocomputere, Universitetsavisen, 16. september) Et eksempel på en af DFU s ca. 50 kursushjemmesider 41

42 Foto: AHO De to Water Prize-modtagere, professor William J. Mitsch og Sven Erik Jørgensen, midt i kaffepausen på afskedssymposiet, inden eftermiddagens program fortsatte for at blive rundet af med en reception. Festlig afsked med økosystemernes gamle ven En very special issue af tidsskriftet Ecological Modelling med hilsener til chefredaktøren fra fagfæller. Som afslutning på en lang karriere blev professor Sven Erik Jørgensen, Institut for Analytisk Kemi, fejret med et festligt symposium med efterfølgende reception på DFU fredag den 3. september. Fagfæller fra ind- og udland blandede sig med DFUkolleger og familie i Benzon Auditoriet og overværede en bred palet af mere eller mindre faglige indlæg. Alle på podiet havde dog det tilfælles, at de hyldede Sven Erik Jørgensen som person og som forsker. Blandt andet holdt professor Bernie C. Patten fra University of Georgia en forrygende forelæsning om sine oplevelser i selskab med Sven Erik Jørgensen og især deres til tider alenlange diskussioner over en enkelt cognac ude i fjerne egne af kloden om ret og vrang i metoder og tanker inden for deres fælles lidenskab, forskningen i økosystemer. B.C. Patten introducerede i øvrigt et energibegreb inspireret af Sven Erik Jørgensens energiske engagement: Svenergy. Også offentliggørelsen af en very, very special issue af tidsskriftet Ecological Modelling blev det til en udgave, som den ansvarshavende redaktør Sven Erik Jørgensen ikke kendte eksi- stensen af til stor moro for både redaktør og tilhørere. Mon ikke lektor Søren Nors Nielsen og professor Bent Halling-Sørensen havde en finger med i spillet I denne specialudgave (som bliver et samlerobjekt?) bringer en lang række forskerkolleger deres hilsen til den afgående professor. Bag en af hilsenerne står Søren Nors Nielsen og Felix Müller, University of Kiel, som fremlagde deres bidrag på symposiet. De havde valgt at fortolke Sven Erik Jørgensen som et økosystem ud fra nogle hans egne teorier sandsynligvis første og sidste gang disse bliver anvendt på mennesker. Blandt gæsterne var professor William J. Mitsch fra Ohio State University. William J. Mitsch og Sven Erik Jørgensen delte som bekendt den ansete Stockholm Water Prize, som de modtog i Stockholm i august for deres epokegørende arbejde med at øge kendskabet til, hvordan søer og vådområder fungerer, og hvordan de kan udnyttes på en bæredygtig måde og dermed sikres for fremtiden. AHO 42

43 Brudstykker af en kongelig kaffesnak eksklusivt for Plexus læsere: Sven Erik Jørgensen, som nu tituleres professor emeritus, modtog som bekendt Stockholm Water Prize i august ved en ceremoni, hvor prisen blev overrakt af HM Kong Carl XVI Gustav. Efter festmiddagen fik Professoren og Kongen sig en snak. Vi bringer her brudstykker af en kongelig kaffesnak: Om manglende OL-medaljer Jeg husker, indleder Sven Erik Jørgensen, at Kongen beklagede, at Sverige endnu ikke havde fået medaljer ved Olympiaden; men han håbede, at han kunne heppe på de svenske idrætsfolk, når han nu dagen efter skulle til Athen. Jeg sagde meget overbevisende, at så ville Sverige sikkert få flere medaljer og Sverige fik tre guldmedaljer i rap lige efter Kongens ankomst. Så fortalte jeg, at vi i Danmark altid heppede for de andre norske lande, når vi ikke selv havde nogen i kamp og Kongen bekræftede, at sådan gjorde man da også i Sverige. Om de nordiske sprog Professoren og Kongen talte også om de nordiske sprog at vi i Danmark altid tekster tv-indslag med nordmænd og svenskere, selv om Sven Erik Jørgensen og mange andre danskere forstår hvert et ord. Jeg har for eksempel ingen problemer med at forstå, når den svenske konge taler i dansk tv, og alligevel er der under- tekster. Men hvis man bringer et interview med en fisker fra Hirtshals, som taler vendelbomål, forstår jeg praktisk talt intet, og alligevel er der ikke undertekster. Sven Erik Jørgensen delte jo Stockholm Water Prize med sin amerikanske kollega, professor William Mitsch. Hans hustru, Ruth Marie, sad på den anden side af Kongen. Hun ville gerne vide, hvordan man egentlig kunne forstå hinanden nordmænd, svenskere og danskere og der blev talt om sprog og samarbejde i Norden. Om møder med videnskaben Kongen gav også udtryk for, at han satte pris på at træffe så mange videnskabsmænd hvert år til prisoverrækkelser herunder naturligvis Nobelprisen. Kongen fortalte om sin store interesse for naturen og roste i øvrigt min tale under middagen, hvor jeg talte om vor kærlighed til naturen. Jeg gav flere eksempler fra egne dejlige naturoplevelser og citerede H.C. Andersen fra den Grimme Ælling, smiler Sven Erik Jørgensen, som lige har fem minutter til at stikke hovedet indenfor på Plexus-redaktionen, inden han atter drager ud i den store verden. Nok professor emeritus, nok 70 år, men pensionist? Ikke endnu. AHO Sven Erik Jørgensen og HM Carl XVI Gustav fik sig en snak under kaffen efter prisoverrækkelsen (foto) og middagen. 43

44 Fulde huse til symposiet Optimizing Pharmacotherapy in Practice: The Research Foundation AF PROFESSOR EBBA HOLME HANSEN, INSTITUT FOR SAMFUNDSFARMACI Der var fulde huse i Benzon Auditoriet, da det 16. september var rammen om symposiet Optimizing Pharmacotherapy in Practice: The Research Foundation. Tilhørerne var kommet for at blive orienteret om den nyeste internationale og danske viden om interventioner på lægemiddelområdet. Interventioner på lægemiddelområdet er kommet mere og mere i fokus i kølvandet på de senere års stigende opmærksomhed på de lægemiddelrelaterede problemer, som ofte ledsager ordination og brug af lægemidler. I Danmark er det f.eks. estimeret, at 1372 patienter i 2002 blev hospitaliseret på grund af lægemiddelrelaterede problemer, der kunne have været undgået. Dette svarer til en unødvendig udgift alene til hospitaler på over 20 millioner kroner. Symposiet belyste spørgsmål som: Hvilke interventioner virker, hvilke virker ikke og hvorfor? Det var lykkedes at få tilsagn om foredrag fra førende internationale kapaciteter: forskningsleder, lektor Dennis Ross-Degnan, Harvard Medical School (outcome af interventioner i sundhedssektoren) og professor Lisa Bero, University of California (outcome af interventioner i farmaceutisk praksis). Den hjemlige ekspertise var repræsenteret ved institutchef Jens Peter Kampmann, Institut for Rationel Farmakoterapi (de nationale rekommendationer for valg af receptmedicin), adjunkt Kristin Henriksen, Danmarks Farmaceutiske Universitet (praktiserende lægers strategier for optimering af deres ordinationsstandarder) og udviklingschef Hanne Herborg, Pharmakon (optimering af selvmedicinering igennem apotekspraksis). Der findes ingen magic bullet Efter fire intensive timer kunne deltagerne gå hjem med et væld af input. Nogle af hovedpunkterne kan sammenfattes til: Der findes ingen magic bullet. Ingen interventionsmåder på lægemiddelområdet er effektive og omkostningseffektive i alle situationer. 44 Der var kun få ledige pladser, da professor Ebba Holme Hansen, Institut for Samfundsfarmaci, bød velkommen til symposiet, der belyste spørgsmål som: Hvilke interventioner virker, hvilke virker ikke og hvorfor?

45 Interventioner kan klassificeres som administrative, uddannelsesmæssige, økonomiske og regulatoriske. Der konkluderes alt for ofte på et utilstrækkeligt grundlag: målinger før og efter. Evidens for effekt kræver design som randomiserede, kontrollerede undersøgelser, tidsserieanalyser og før og efter målinger med kontrolgrupper. Effektive reduktioner af omkostninger har ofte bivirkninger i form af ikke-tilsigtede udgifter på andre områder. Effektmål kan manipuleres og præsenteres, så evidensen lades i stikken. Udarbejdelsen af de nationale rekommendationslister gennemføres med gentagen feedback fra mange parter. Rekommendationerne er tænkt som grundlag for det helt nødvendige lokale arbejde med listerne. Praktiserende læger anvender en bred vifte af strategier for at optimere kvaliteten af deres ordinationer. Strategierne kan være professionelle som f.eks. kursusdeltagelse, men også private som sang og cykling. Lægerne søger efter faste holdepunkter, som kan hjælpe dem med at holde fanen højt. Strategierne varierer fra situation til situation og fra læge til læge og er i høj grad baseret på tidligere erfaringer. Det er derfor nødvendigt at tage udgangspunkt i den enkelte læge, hvis man ønsker en effektiv ændring af ordinationsadfærd. Cochrane review af studier af god kvalitet viser, at farmaceuter generelt er pengene værd, når det drejer sig om rådgivning af patienter om medicinering og sund livsstil. Der er ikke evidens for, at farmaceutiske interventioner i almindelighed forbedrer patienters kliniske tilstand. Men på specialiserede områder er der vist effekt på bl.a. patienters mentale sundhed, compliance og patienttilfredshed. Gennemførelse af interventioner i det virkelige liv er komplicerede og udgiftskrævende, hvis det skal være muligt at måle effekter. Danske apotekers rådgivning om egenomsorg viser nødvendigheden af at gå på to ben : et videnskabeligt (ekspertens viden) og et humanistisk (med afsæt i brugerens værdier og ansvar). Kontrollerede, randomiserede forsøg viser, at danske apotekers interventioner over for patienter med dyspepsi og høfeber efter 2-4 uger har positiv effekt på viden, tilfredshed og adfærd. Der er betydelige forskelle mellem de to sygdomme. Interventioner er mere effektive ved dyspepsi end ved høfeber. Symposiet var arrangeret af FKL Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse i samarbejde med DFU og DRA. En bevilling fra sidstnævnte har muliggjort arrangementet. Mere om FKL og dagens præsentationer på nettet Afdækning af lægemiddelrelaterede problemer og interventioner til optimering af lægemiddelforbrug og lægemiddelordinationer er kerneområder i FKL s forskning. Information om FKL findes på hjemmesiden Her kan man også finde dagens præsentationer af Lisa Bero, Hanne Herborg og Dennis Ross-Degnan. DFU-forskere modtog over kr. fra Hørslev-Fonden Forskningsadjunkt Helle Waagepetersen, Institut for Farmakologi, modtog kr. fra Hørslev-Fonden ved legatuddelingen i september. Yderligere fire forskere ved DFU blev tildelt legater ved uddelingen. Fem forskere på DFU har modtaget legater fra Hørslev- Fonden. Forskningsadjunkt, cand.pharm., ph.d. Helle Waagepetersen på Institut for Farmakologi modtog kr. til sit projekt Betydning af isoformerne GAD65 og 67 for hjernens GABA homeostase, da Fonden ved sin årlige legatuddeling i september uddelt tre mio. kr. til 13 projekter. På Institut for Farmaci kan lektor, cand.polyt., ph.d. Anette Müllertz glæde sig over et bidrag på kr. til forskningen i Lipoprotein sekretion fra Caco-2-celler. Anvendelse som markør for lymfatisk transport af tungtopløselige lægemiddelstoffer og på Institut for Medicinalkemi modtog adjunkt, cand.pharm., ph.d. Kristian Strømgaard kr. til projektet Semisyntese og NMR-studier af membranbundne receptorer. Til stud.pharm. Søren Ilsøe-Kristensen var der kr. til projektet A review of the use of the antidepressant venlafaxine in children som udføres på et børnehospital i Sydney og endelig modtog cand.pharm. og ph.d.-studerende Anders Bach Nielsen, Institut for Farmaci, et legat på kr. til forskning i Use of the combination of prodrug design and salt formation a strategy to enhance agueous solubility of drugs. Hørslev-Fondens formål er at yde støtte til forskning og videreuddannelse inden for det farmaceutiske og lægevidenskabelige område. AHO Foto: JM 45

46 Nu skal opfindelserne ud og gøre gavn! 46 AF ANNETTE HOUMAN DFU s opfindelser skal ud og arbejde for samfundet, ud at gøre gavn. Det er der sådan set ikke noget nyt i, men Universitetet har måttet se i øjnene, at det kræver langt flere ressourcer at få opfindelser patenteret og kommercialiseret, end man har til rådighed i dag. Med udgangspunkt i den nye lov om teknologioverførsel, som træder i kraft ved årsskiftet, overvejer DFU derfor at etablerer et aktieselskab, som skal varetage opgaven. Planen er at overføre, at sælge, opfindelserne over i selskabet, fordi vi ikke mener at have den kapacitet og kompetence, der kræves, for at håndtere de ret så komplicerede og krævende procedurer, der skal til, for at få patenteret og kommercialiseret en opfindelse, fortæller cand.jur. Anne-Marie Jensen, fuldmægtig i Sekretariatet og den medarbejder på DFU, der håndterer blandt andet patentsager. Samtidig med at tage sig af patentsagerne varetager Anne- Marie Jensen DFU s internationale relationer samt div. samarbejder, herunder forsknings- og udviklingssamarbejder med bl.a. den danske medicinalindustri. DFU s grundlæggende holdning til kommercialisering er ikke snævert at fokusere på en optimal økonomisk gevinst, selv om DFU og hermed DFU-forskeren naturligvis skal have en rimelig betaling for opfindelsen. Ideen er, at opfindelserne skal ud at arbejde i samfundet og gøre nytte. Kun ved at samarbejde med andre vil vi få adgang til de fornødne ressourcer til at varetage arbejdet optimalt, siger Anne-Marie Jensen. Vi skal dog holde fast i, at vores primære hovedformål som universitet er at forske og uddanne, fastslår hun. Dumpekarakter til Danmark I august i år udgav Videnskabsministeriet en evaluering af danske forskningsinstitutioners evne til at omsætte forskningen til patenter og licenser en analyse, der sammenlignede den kommercielle udnyttelse af forskningen i Danmark med en håndfuld europæiske lande. Der var især hvad licensaftaler angår dumpekarakter til Danmark og dermed dumpekarakter i evnen til at tjene penge på patenterne. For at tilskynde institutionerne til at øge udnyttelsen af opfindelser, trådte opfinderloven i kraft januar Indtil da havde den enkelte forsker på universiteter og sygehuse de fulde rettigheder til sine opfindelser. Men med opfinderloven kunne institutionerne vælge at overtage rettighederne mod et rimeligt vederlag. Samtidig fik institutionerne pligt til at arbejde aktivt for at udnytte den erhvervsmæssige udnyttelse af forskningen. I ministeriets evalueringsrapport havnede DFU i den 3. og dermed næst dårligste gruppe af institutioner sammen med bl.a. KVL, hvor man kun havde opnået beskedne resultater i forhold til forskningsgrundlaget. Siden opfinderloven trådte i kraft, har DFU været lidt langsomme med at komme ud af starthullerne, erkender Anne- Marie Jensen, der også kan fortælle, at der på DFU siden lovens ikrafttrædelse er anmeldt et forholdsmæssigt beskedent antal opfindelser nemlig 15 og indtil videre er der kun indgået én aftale om kommercialisering. Det er nu ikke kun et DFU-problem. Ifølge evalueringen er universiteterne generelt gode til at udtage patenter, men ikke gode til at udnytte dem, og der er også meget få forskere på institutionerne, der selv ønsker at udnytte opfindelserne til fx at starte en virksomhed. Høster erfaringer i CTTC For at indhøste erfaringer med videnoverførsel til erhvervslivet gik DFU for et lille års tid siden med i pilotprojektet Copenhagen Tech Trans Consortium, CTTC, sammen KU, KVL, H:S, Teknologisk Institut og Københavns Amt. Vi har udvekslet rigtig mange erfaringer allerede i projektet, som gerne skulle gøre alle deltagende institutioner bedre i stand til at samarbejde med virksomheder i alle størrelser og, herunder, selvfølgelig også at blive bedre til at kommercialisere opfindelserne, fået identificeret mulighederne osv. Det er desuden planen at udarbejde en best practice-håndbog om pa-

47 Foto: AHO Vi håber, at en bedre fremtidig udnyttelse og kommercialisering af DFU-forskernes opfindelser vil anspore endnu flere forskere på DFU til at anmelde deres opfindelser. Det er mit indtryk, at DFU trods sin størrelse burde anmelde flere, end det er tilfældet i dag, lyder det fra fuldmægtig Anne-Marie Jensen. tenteringsprocessen og om den videre kommercialisering, siger Anne-Marie Jensen. Vi håber, at en bedre fremtidig udnyttelse og kommercialisering af DFU-forskernes opfindelser vil anspore endnu flere forskere på DFU til at anmelde deres opfindelser. Det er mit indtryk, at DFU trods sin størrelse burde anmelde flere, end det er tilfældet i dag, lyder det fra Anne-Marie Jensen. Hun fortæller, at der i f.eks blev anmeldt syv opfindelser på Universitetet, hvor Institut for Farmaci er langt det mest aktive. Der er institutter, jeg sjældent eller aldrig hører fra. Jeg håber, at det vil ændre sig i fremtiden. Den endelige beslutning om at etablere et aktieselskab i DFU-regi bliver taget i løbet af efteråret. Frem i lyset med opfindelserne Opfinderloven fra 2000 forpligter forskerne at anmelde opfindelser til institutionen. Sidder du med opfindelsen? Og ved du ikke, hvad du skal gøre? Så kontakt fuldmægtig cand.jur. Anne-Marie Jensen på amje@dfuni.dk eller ring på lokal

48 DRA-minisymposium: Glutamate neurotransmission functional and homeostatic aspects AF ADJUNKT HELLE S. WAAGEPETERSEN OG PROFESSOR ARNE SCHOUSBOE, INSTITUT FOR FARMAKOLOGI En bred vifte af aspekter om glutamat fra metabolit til neurotransmitter var i fokus ved et yderst velbesøgt DRA-minisymposium afholdt den 4. juni Det historiske tilbageblik med tidlige opdagelser af metaboliske mekanismer og cellulære interaktioner fund, som vi i dag betragter som selvfølgeligheder til state of the art dækket af internationale og nationale foredragsholdere fyldte dagen fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Cirka halvdelen af alle synapser i central nervesystemet (CNS) anvender glutamat som eksitatorisk transmittersubstans, og det glutamaterge system er essentielt i fysiologiske processer som hukommelse og indlæring. Derudover har glutamat vist sig at være et potent neurotoxin, idet overaktivering af neuroner fører til celledød. Derfor er malfunktion af det glutamaterge system relateret til en række neurologiske lidelser. Også en central aminosyre Glutamat er ikke kun en vigtig neurotransmitter, men også en central aminosyre i det intermediære stofskifte, der kobler energi- og neurotransmitter metabolisme sammen. Ubalance i homeostasen af glutamat, der implicerer både syntese og frisætning fra nerveceller og optagelse og nedbrydning i astrogliaceller, er derfor involveret i de ovenfor nævnte lidelser, hvor effekten af denne ubalance er receptormedieret. Symposiet startede med en oversigtsforelæsning med det historiske tilbageblik af professor Leif Hertz, University of Saskatchewan, som har været nøgleperson i udviklingen af primærkulturer af nerve- og astrogliaceller. Disse cellepræparationer, som har været bredt anvendt til belysning af homeostasen af glutamat som neurotransmitter og metabolit, og de anvendes af flere forskergrupper her på DFU. Glutamaterg neurotransmission er som sagt tæt koblet til energiomsætningen i hjernen. Dette er primært forklaret ved de energikrævende processer, der er nødvendige for opretholdelse af glutamat homeostase, dvs. optagelse og metabolisme af glutamat i astrogliaceller efter neuronal frisætning. Dr. Mary McKenna, University of Maryland, gav en oversigt over det stigende antal fund, der viser en meget kompleks metabolisk sektionsadskillelse i glutamat homeostasen, og gav sit bud på hvilken betydning det bør have for vores forståelse og tolkning af den glutamaterge neurotransmission. Professor Jan Albrecht, Polish Academy of Sciences, koncentrerede sin forelæsning Foto: AHO Den 4. juni blev der afholdt et særdeles velbesøgt heldags-dra-minisymposium i Benzon Auditoriet. Foredragsholdere fra ind- og udland dækkede forskellige aspekter af den Glutamaterge Neurotransmission. Fra venstre bagerst: Michael Norenberg, Miami; Ursula Sonnewald, Trondheim; Ulf Madsen, DFU, Helle Waagepetersen, DFU; Jan Albrecht, Warszawa; Arne Schousboe, DFU; Bernd Hamprecht, Tübingen, Steve White, Salt Lake City. Fra venstre forrest: Leif Hertz, Ontario; Elisabeth Bock, KU; Olaf Paulson, RH, og Mary McKenna, Baltimore. 48

49 om betydningen af glutamin transportører og glutamin omsætning i gliomer, hvilket kan få betydning for diagnose og behandling af tumorer i CNS. Ammoniak som Trojansk hest Professor Michael Norenberg (MD), University of Miami, bragte med sit foredrag ammoniak ind i debatten. Ammoniak spiller en central rolle i opretholdelsen af glutamat homeostase i den glutamaterge synapse, men ligesom glutamat er ammoniak toksisk i for høje koncentrationer på det forkerte sted. Dette er relevant for forståelsen af mekanismer, som fører til coma relateret til leversvigt (hepatisk encephalopati). MD præsenterede en spændende ny teori, ifølge hvilken glutamin som en Trojansk hest bringer ammoniak i form af amid ind i cellens mitokondrier. Dette fører til mitokondrie malfunktion. Efter en justering af publikums blodsukker og koffeinniveau kunne foredragsrækken fortsætte med aspekter af hjernens energistofskifte. Der findes et lille glykogenlager i hjernen, hvis betydning i øjeblikket er centrum for en meget interessant debat. Et vigtigt element i glykogenstofskiftet er cellulære interaktioner mellem neuroner og astrogliaceller, og i denne sammenhæng var det særdeles udbytterigt, at professor Bernd Hamrecht, University of Tübingen, gav en detaljeret gennemgang af de i glykogenstofskiftet involverede enzymers cellulære lokalisation i hjernen. Professor Olaf B Paulson, Rigshospitalet, gennemgik metoder til visualisering (billeddannelse) af hjernens energistofskifte først og fremmest relateret til glukose omsætning. Man kan med sådanne metoder undersøge, hvilke områder af hjernen, som er involveret i motorisk og mental aktivitet. Lægemiddelekspedition og alternativt studieophold Kurset Lægemiddelekspedition og kommunikation bliver afholdt sidste gang efterår Studerende, der følger en studieordning før 2003, og som ønsker at tage alternativt studieophold, skal følge og bestå Lægemiddelekspedition og kommunikation som hidtil. Sidste gang, der er undervisning i Lægemiddelekspedition og kommunikation, er efteråret Der afholdes eksamen i december 2005 og reeksamen i januar Hvis man skulle havde spørgsmål, opfordrer vi på det kraftigste, at man kommer på Studievejledningen og får hjælp. Studievejledningen Kunstrådet Fokus mod synaptiske processer Om eftermiddagen blev fokus drejet over til synaptiske processer, receptorinteraktion, -funktion og -modulering. Lektor Ulf Madsen, DFU, gennemgik de senere års udvikling af specifikke glutamat-receptor subtype ligander studier, hvor Institut for Medicinalkemi har spillet en meget væsentlig rolle igennem de sidste mere end 20 år. Således er der udviklet ligander, der kan skelne mellem de forskellige subunits, som indgår i det såkaldte AMPA-receptor kompleks. Efterfølgende talte professor Elisabeth Bock, KU, om sammenhængen mellem synaptisk plasticitet (hukommelse og indlæring) og ekspression af celleadhæsions molekyler såsom NCAM (neural cell adhesion molecule) i relation til glutamaterg neurotransmission. Efter en kort kaffepause afsluttedes foredragsrækken af professor Steve White, University of Utah, Salt Lake City, med et overblik over betydningen af balance mellem eksitatoriske og inhibitoriske neurotransmitter funktioner. Forstyrrelse af denne balance er bl.a. af stor betydning for udvikling af epileptiske kramper, og det har vist sig, at denne tilstand kan behandles både med stoffer, der hæmmer den eksitatoriske (glutamat) aktivitet og stoffer, der fremmer den inhibitoriske (GABA) transmission. Slutteligt vil vi gerne takke DRA samt Lundbeck og Neuro- Search for bevillinger, som gjorde dette særdeles vellykkede symposium muligt. Støtte til kunstneres ansættelse i gæsteprofessorater Kunstrådet giver tilskud til universiteter og højere uddannelsessteder, der ansætter kunstnere i gæsteprofessorater. Alle slags kunstnere - forfattere, komponister, billedkunstnere osv. - af højt fagligt niveau kan komme i betragtning. Første ansøgningsfristen er 1. november 2004, og der er afsat 4,5 mio. kr. i 2004/2005. Læs mere på under "Tilskudsområder". Kunstrådet Kongens Nytorv København K

50 Nyt om navne 50 Institut for Farmaci Tiltrådt: Anne Zimmermann som ph.d.-studerende fra 1. september Mette Lykke Jensen som ph.d.-studerende fra 1. september Pia Thybo som ph.d.-studerende fra 1. oktober Marianne Lind som ph.d.-studerende fra 1. oktober Desirée Teijeiro-Osorio som ph.d.-studerende under Marie Curie Training Site Maria Læssøe Pedersen som laborant fra 1. september Line Hagner Nielsen som scholarstipendiat fra 1. september Rie Kallerup som scholarstipendiat fra 1. september Majka Johansson som scholarstipendiat fra 1. september Kamilla Larsen som laborantstuderende fra 1. september Institut for Farmakologi Tiltrådt: Anders Mortensen som amanuensis fra 1. september Michael Timm som amanuensis fra 1. september Anders Thorn som amanuensis fra 1. september Mikkel Tuxen som amanuensis fra 1. september Andreas Hald som ph.d.-studerende fra 1. september Fratrådt: Lone Rosenquis, laboratorietekniker, fra 31. august Institut for Medicinalkemi Tiltrådt: Anja Amdahl Christiansen som overassistent Jeremy R. Greenwood som lektor fra 1. september Klaus Bæk Simonsen som lektor Hasse Rasmussen som amanuensis Trine Frost Andersen som amanuensis Jens Larsen som forskningsassistent Martin Calverley som undervisningsassistent i efterårssemestret Karen Krzywkowski som ph.d.-stipendiat Kenneth Sprogøe som ph.d.-stipendiat Klaus Bitsch-Jensen som scholarstipendiat Kasper Lind Hansen som scholarstipendiat Fratrådt: Malene Flarup, overassistent, fra. 1.august Institut for Samfundsfarmaci Tiltrådt: Tove Holm-Larsen som ph.d.-studerende fra 1. april Torsten Wind Hansen som forskningsassistent fra 1. maj Dana Lee Hansen som amanuensis fra 1. september Rasmus Prior Gjesing som amanuensis fra 6. september Fratrådt: Søren Troels Christensen, orlov Gunhild Andersen, orlov Trine Hopp, ph.d.-studerende, fra 12. august Administrationen Tiltrådt: Tina Frausing som vikar fra 27. september i Personalekontoret, Sekretariatet. Henriette Loft Zederkof som overassistent fra 25. august i Studieforvaltningen/Informationskontoret. Klaus Larsen som systemadministrator fra 1. oktober i ITafdelingen. Birgit Movritsen som vikar fra 18. oktober i Bogholderiet. Fratrådt: Tine Elise Christensen, assistent, fra 1. oktober Publikationer Forskningsstyrelsen: Forskning der nytter Med rapporten Forskning der nytter giver Det Strategiske Forskningsråd sit første bud på, hvad rådet forstår ved strategisk forskning. Rapporten rummer både forslag til konkrete initiativer og pejlemærker for den indsats, der er behov for på længere sigt. Rapporten kan læses på Forskningsstyrelsens hjemmeside Videnskabsministeriet: Iværksætterbarometer 2004 Regeringen ønsker at styrke iværksætterkulturen i Danmark ikke mindst inden for de videntunge brancher. Og her spiller de højtuddannede en nøglerolle. Derfor har Videnskabsministeriet for andet år i træk målt, hvordan det går med iværksætterlysten blandt de studerende på de 12 universiteter. Rapporten kan læses på ministeriets hjemmeside Publikationerne kan også ses hos Henriette Loft Zederkof i Sekretariatet, Administrationen. Skriv om din uddannelse og få 500 kr. for det Har du lyst til at skrive en historie om din uddannelse farmaceutstudiet eller kandidatstudiet i lægemiddelvidenskab så kan du måske få den bragt i Uddannelses-avisen, som udkommer overalt i landet og er målrettet unge, der står over for at skulle vælge uddannelse. Uddannelses-avisen giver 500 kr. for din historie, hvis den bliver bragt, og du skal være mellem 19 og 28 år for at få adgang til spalterne. Historien skal ledsages af et godt digitalbillede. Send din historie og dit billede til ansvarshavende redaktør Hans Bredahl på hans@ksi.dk Vil du have hjælp til din artikel, er du velkommen til at kontakte Informationskontoret. AHO

51 Ph.d. Ph.d.-forsvar Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.pharm. Tue Hansen en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar den 29. oktober i Auditorium 4. Emnet er: Spray-dried o/w-emulsions for oral delivery of poorly soluble drugs. Som afslutning på ph.d.-studiet holder cand.scient. Tina Zinck en offentlig forelæsning med efterfølgende forsvar torsdag den 4. november kl i Benzon Auditoriet. Emnet er: Experimental Animal Studies of Migraine Triggering Factors: The Role of NO, CGRP and Stress. Ph.d.-graden Jakob Bjerg Larsen tildeltes den 24. august ph.d.-graden Britt Peterson tildeltes den 15. september ph.d.-graden Lene Jørgensen tildeltes den 21. september ph.d.-graden Den 6. august afsluttede Mette Brunsgaard Hermit sit ph.d.- studium med en forelæsning om metabotrope glutamatreceptorer. Ph.d.-arbejdet har koncentreret sig om molekylærfarmakologiske studier af metabotrope glutamatreceptorer (mglurer). mglurer har en vigtig fysiologisk funktion i centralnervesystemet, hvor de modulerer neurotransmissionen. Stoffer, der aktiverer mglurer, forventes at kunne anvendes i behandlingen af en lang række neurologiske sygdomme som f.eks. Alzheimers syge, Parkinsons syge, epilepsi og angst. Der findes otte klonede mglursubtyper, og hver subtype har specifikke fysiologiske funktioner. Det langsigtede mål er at udvikle lægemidler med få bivirkninger mod forskellige neurologiske sygdomme ved at påvirke de enkelt mglur-subtyper. Der er endnu ikke udviklet lægemidler rettet mod mglurerne, men et vigtigt skridt på vejen er at øge forståelsen for subtypespecifikke interaktioner mellem receptorerne og aktive stoffer på det molekylære niveau, og det har været hovedmålet med ph.d.-arbejdet. Problemstillingen er blevet belyst ved hjælp af en række eksperimentelle metoder f.eks. konstruktion af ekspressions-vektorer, implementering af testsystemer til bestemmelse af kemiske stoffers effekt på de individuelle mglurer (binding og funktionelt), 3D computermodeller af mglur bindingslommerne, og punktmutationsstudier. Ph.d.-arbejdet har bl.a. resulteret i opdagelsen af nye subtypespecifikke stoffer og i identifikation af specifikke aminosyrer i mglur bindingslommerne, der er afgørende for subtypeselektiv binding. Heidi Dorte Jensen, som tildeltes ph.d.-graden den 24. august, afsluttede den 23. august sit ph.d.-studium med en forelæsning med titlen Cranberry Juice and Urinary Tract Infections. Ph.d.-arbejdet har omfattet en karakterisering af forbindelser i amerikansk tranebærjuice (TJ), der modvirker urinvejsinfektioner (UVI). TJ har i århundreder været anvendt mod UVI. En række kliniske undersøgelser indikerer, at juicen har en effekt. De aktive stoffer blev isoleret ved en bioguided fraktionering. Under anvendelse af NMR-spektroskopi og massespetrometri blev stofferne strukturopklaret. RP-HPLC blev anvendt til at kvantificere de aktive stoffer. Den aktive fraktion indeholdt de hydrofile carboxylsyrer, kina-, æble-, shikimi- og citronsyre. Endvidere blev de to iridoid glykosider monotropein og 6,7-dihydromonotropein identificeret. Tilstedeværelsen af iridoider i TJ var ikke tidligere demonstreret. En blanding af kina-, æble- og citronsyre kunne fremkalde samme effekt over for bakterier in vitro såvel som in vivo som TJ. Derimod havde de enkelte syrer ikke nogen markant effekt. Effekten var ph-afhængig, idet syrerne skulle findes på delvis neutral form for at være aktive. Elektronmikroskopiske undersøgelser viste, at E. coli dyrket i flydende medium tilsat TJ, den hydrofile fraktion heraf, eller syrerne herfra, havde markant færre type 1 fimbriae end E. coli dyrket i et medium, hvori ph var justeret med HCl. TJ blev undersøgt for dens effekt mod UVI in vivo. Mus blev koloniseret med E. coli i urinvejene og behandlet med TJ, den hydrofile fraktion og de organiske syrer fra tranebær, idet disse stoffer blev sat til drikkevandet. Graden af infektion blev målt efter syv dages behandling og sammenlignet med en kontrolgruppe, som havde adgang til rent drikkevand. En blanding af kina-, æble-, shikimi- og citronsyre viste sig at være lige så effektiv som TJ til at fremkalde en statistisk signifikant reduktion af antallet af bakterier i blæren (P < 0.001). På baggrund af disse data blev det konkluderet, at TJ inhiberer E. coli kolonisering af blæren hos mus, og at de organiske syrer er de aktive principper. John Jensen, som tildeltes ph.d.-graden den 20. september, afsluttede den 17. september sit ph.d.-studium med en forelæsning med titlen Ecotoxicological effect assessment and risk characterisation of selected contaminants in sewage sludge. John Jensen, der er ansat ved og har udført sit ph.d-studium på Danmarks Miljøundersøgelser, har gennem sit studium produceret økotoksikologiske data samt udført økotoksikologiske risikokarakteriseringer af udvalgte miljøfremmede stoffer i spildevandsslam. Til dette formål er der gennemført en række økotoksikologiske tests med jordbundsdyr. Nærmere bestemt springhaler, regnorme og enchytræer. Dette er sket med henblik på at vurdere den potentielle miljørisiko af disse stoffer og herved evaluere de nuværende grænseværdier i spildevandsslam. Set udelukkende ud fra et økotoksikologisk perspektiv kan enkelte af de nuværende grænseværdier hæves, uden at dette vil medføre uacceptable risici. Baseret på indeværende undersøgelser samt anden information konkluderes det desuden, at der hverken fra laboratorie- eller feltundersøgelser er nogen indikationer på, at dansk spildevandsslam udgør nogen risiko for landbrugsøkosystemer eller væsentlige jordbundsfunktioner. HUSK specialeorienteringsdagen Specialeorienteringsdagen holdes i år den 27. oktober kl i Auditorium 4 for kandidatstuderende, som skal vælge specialeemne inden den 1. marts Se programmet på DFU s hjemmeside (under Uddannelse, Farmaceutstuderende, Speciale).!!!!!!!! 51

52 DFU hjælper makedonsk farmaceutuddannelse på benene AF ANNETTE HOUMAN DFU vil de kommende år i samarbejde med Stockholms universitet og universitetet i Skopje hjælpe med at omstrukturere den nuværende makedonske farmaceutuddannelse. Projektet Restructuring of Pharmacist Education in R. Macedonia er blevet udvalgt af EU under TEMPUS-programmet, og EU støtter projektet med euro (ca. 3,7 mio. kr.) over tre år. Foruden at assistere med at få farmaceutuddannelsen på benene omfatter projektet udvikling af et nyt ph.d.-program samt udvikling af et program for life long learning. TEMPUS er et af en række EU-programmer skabt til at hjælpe processer af sociale og økonomiske reformer og/eller udvikling i partnerlande i bl.a. Østeuropa, Centralasien og Nordafrika. TEMPUS-programmet fokuserer på udvikling af højere uddannelser i disse lande ved samarbejde med institutioner i EU s medlemslande. Programmet baserer sig på forståelsen af, at højere uddannelsesinstitutioner er af særlig vigtighed for den sociale og økonomiske overgangsproces såvel som kulturel udvikling. i den makedonske farmaceutuddannelse, kortere ophold i Makedonien samt rekommandationer til et nyt curriculum, siger Bjarne Fjalland. Projektet vil også omfatte besøg af Makedonske undervisere og studerende på DFU, såfremt de sproglige barrierer kan overvindes. I projektets budget er der udover rejse og opholdsudgifter taget højde for staff costs altså timebetaling for udført arbejde. Den tidsmæssige planlægningen af projektets gennemførelse vil blive drøftet i den nedsatte Steering Committee i slutningen af november måned. En administrativ udfordring I september deltog prorektor Bjarne Fjalland i et indledende møde i Berlin arrangeret af EU for de projekter, der er udvalgt til at modtage støtte fra TEMPUS-programmet. Repræsentanter fra de i alt ca. 35 udvalgte projekter blev grundigt informeret om de papirmæssige og økonomiske krav, der stilles til håndtering og afrapportering af et projekt. Og det er ifølge prorektor ikke så lidt. EU-repræsentanterne brugte to hele dage på gennemgang af de administrative procedurer, der er forbundet med projekterne. På mødet i Berlin var Makedonien repræsenteret af rektor for det farmaceutiske fakultet i Skopje, Ljubica Suturkova, og af professor Aleksandar Dimovski. Stockholms universitet var repræsenteret af dekan for det naturvidenskabelige fakultet Stefan Nordlund og DFU altså af prorektor. Udveksling af undervisere Bjarne Fjalland fortæller, at der blandt andet vil blive tale om at udveksle undervisere universiteterne imellem. I de næste par måneder vil vi på DFU forsøge at finde undervisere, som kunne have interesse i at deltage i projektet. Opgaverne bliver en kritisk gennemgang af fagbeskrivelserne I de næste par måneder vil vi på DFU forsøge at finde undervisere, som kunne have interesse i at deltage i projektet, siger prorektor Bjarne Fjalland, som er DFU s repræsentant i TEMPUS-projektet. 52

53 Vil du have det bedste, når det drejer sig om din phd. uddannelse? DIRAC tilbyder 16 helt nye ph.d. kurser: Methods in Clinical Intervention Research Systematic Reviews and Meta-analyses Economic Evaluation of Health Care Programmes Life Style and Environmental Factors and Diseases in Clinical Intervention Research Pharmacoepidemiology Research Methods in Rational Pharmacotherapy Pharmacogenomics Clinical Intervention Research in General Practice Clinical intervention Research in Diabetes Mellitus Clinical Intervention Research in Endocrinology Clinical Intervention in Allergic and Obstructive Diseases of the Respiratory System Clinical Intervention Research in Infectious Diseases Clinical Intervention Research in Dementia Clinical Intervention Research in Schizophrenia Clinical Intervention Research in Affective Disorders Clinical Intervention Research in Neuropathic Pain Læs mere på 53

54 Årets gang i Kunstforeningen Beretning fra Danmarks Farmaceutiske Universitets Kunstforenings generalforsamling i foråret AF ALICE NØRHEDE, FORMAND FOR KUNSTFORENINGEN I slutningen af maj afholdt Kunstforeningen den årlige generalforsamling. Ca. 25 af foreningens medlemmer smovsede lystigt i Kantinens lækre lagkager, mens generalforsamlingen blev afviklet i god ro og orden under dirigent Bjarne Fjallands rutinerede ledelse. Efter valget ved sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med Alice Nørhede som formand, Anne-Mette Nielsen som kasserer og Tine Almegaard som sekretær. Ud over disse har bestyrelsen i år bestået af Hanne Danø, Mette Rasmussen, Hannah Sørensen og Anne Lisbeth Frederiksen. Bestyrelsen har i året 2003/04 afholdt seks bestyrelsesmøder. Faldende medlemstal ingen studerende Foreningen har i det forløbne år haft 49 medlemmer. Der er desværre en nedadgående tendens i medlemstallet. De, der ikke fornyer deres kontingent, bliver ikke erstattet af nye medlemmer. Kunstforeningen er især bedrøvet over, at der ikke er studerende blandt medlemmerne. På trods af omtale i Plexus af arrangementerne, og på trods af omtale i rus-bogen, har foreningen kun haft et par enkelte forespørgsler fra studerende i beretningsperioden. Også i 2003/04 forsøgte bestyrelsen at skærpe interessen omkring Kunstforeningens aktiviteter og prøvede at få nuværende medlemmerne til hurtigt at indbetale deres kontingent og måske tiltrække nye medlemmer ved for tredje gang at arrangere en julelodtrækning. I 2003 var præmien en fin adventsstage, der også kan bruges resten af året, designet af Mogens Lassen. Om årets kunstkøb Foreningens kunstkøb er en balancegang mellem midler og kvalitet. Derfor bliver der købt både brugskunst og unika, samt bøger. I år havde man valgt at indkøbe flg.: Fad fra Georg Jensen T.C. Thulstrup: Sølv og Design (bog) Litografi af Eske Kath 43/100 Maleri af Ulla Dalby Glasfad af Søren G. Hansen og Britta Madsen Keramik af Ditte Fischer Keramikvase Hanne Bertelsen (unika) Uændret kontingent Årsregnskabet blev fremlagt af formanden. Da der er nogenlunde balance mellem indtægter og udgifter, foreslog bestyrelsen uændret kontingent, nemlig 150 kr. for studerende og 180 kr. for ansatte pr. år. 123 deltog i arrangementerne Der har været afholdt syv arrangementer med i alt 123 deltagere. Et arrangement blev aflyst. Rosenborg Slot. Rundvisning med fokus på slottets historie og udsmykning Storm P. Museet. Museumsdirektør Jens Bing viste rundt og fortalte om Storm P s liv og kunst Kastrupgaards Kunstsamling Samuel Joensen-Mikenes blev aflyst pga. manglende deltagelse Carl-Henning Pedersen på Statens Museum for Kunst Kobbertøj fra Slotskøkkenet på Christiansborg Rosenborg Slot. Dronningernes kjoler Georg Jensen på Statens Museum for Kunst Besøg i Universitetsfirkanten Desuden var der planlagt et arrangement i juni, nemlig et besøg i Botanisk Have med to populære guider: Per Mølgaard og Lene Gudiksen. Planerne for fremtiden Bestyrelsens interne liste med forslag til fremtidige arrangementer er som altid lang og fuld af gode ideer, men medlemmerne opfordres til at komme med forslag og gode råd til bestyrelsen året rundt. Især vil bestyrelsen gerne have ideer til aktiviteter, som kunne tiltrække nye og meget gerne yngre medlemmer. Det er en vanskelig sag at tilrettelægge Kunstforeningens arrangementer, eftersom det er svært at få medlemmerne til at bevæge sig uden for det centrale København og umuligt at få dem til at deltage i arrangementer i weekends. Meget få museer har aftenåbning, medmindre man betaler en formue for vagter m.v. Ny bestyrelse på plads Alice Nørhede takkede Anne-Mette Nielsen for hendes mangeårige engagement i Kunstforeningen. Anne-Mette ønskede at trække sig efter at have aftjent sin værnepligt som både formand og kasserer i bestyrelsen.

55 03/04 Kom og vær med det er ingen kunst! Kunstforeningen søger nye medlemmer som deltagere i vinterens omvisninger. Meld dig ind hos kassereren Elsebeth Bech på elb@dfuni.dk Det årlige kontingent er kun 150 kr. for studerende og 180 kr. for ansatte. Måske vinder du næste år? Dette farvelitografi af Niels Kongsbak kan blive dit, hvis Lykkens Gudinde er med dig ved lodtrækningen blandt Kunstforeningens medlemmer ved næste års generalforsamling Foto: AHO Elsebeth Bech stillede op og blev enstemmigt valgt. Bestyrelsen består herefter af: Alice Nørhede (formand), Elsebeth Bech (kasserer), Tine Almegaard, Mette Rasmussen, Anne Lisbeth Frederiksen, Hannah Sørensen og Hanne Danø. Der skulle også være valg til revisorposten, hvor Lis Thiesen fortsætter sit mangeårige hverv, og Ann-Mari Østergaard blev valgt til revisorsuppleant. Aftenens clou lodtrækningen Generalforsamlingens clou er altid lodtrækningen om brugskunst, bøger og kunst blandt medlemmerne. Følgende var heldige ved den efterfølgende lodtrækning: Annemette Hansen, Karen Margrethe Hansen, Susanne Pedersen, Torben Schæfer, Anne-Mette Nielsen, Jeanette Kubelick og Lis Thiesen. Gå ikke glip af vinterens arrangementer Som altid ligger der en spændende sæson forude for medlemmerne af DFU s Kunstforening. Foreløbig er følgende arrangementer på plakaten: Som led i Golden Days in Copenhagen er der besøg på Hirschsprungs Samling den 7. oktober (men det er desværre overstået, når Plexus er på gaden). Den 18. november er der arrangeret 1½ times rundvisning på Københavns Rådhus måske støder vi ind i en ny overborgmester? Turner-udstillingen på Statens Museum for Kunst er blevet meget omtalt. Den skal Kunstforeningens medlemmer naturligvis også guides rundt i. Det bliver den 5. januar Henvendelse om arrangementerne til Alice Nørhede på aln@dfuni.dk 55