Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE"

Transkript

1 NR 3. udgave April 2014 Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE En vintergæk en sommernar en fugl foruden vinger En lille ven som har dig kær en lille hilsen bringer... God påske til jer og jeres familier TEMA SAMMEN SKABER VI DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE Alene er det svært - men i fælleskab kan vi skabe bedre sundhedsadfærd og flere sunde leveår INTERVIEW Ann-Christina Dahlgaard om ANSAGER PLEJECENTER Denne gang vil du blandt andet kunne læse om: Ny sundhedsprofil Velfærdsteknologi Vi booster samarbejdet Interview Jørn Andersen Klar til den digitale postkasse Vi bevæger os mod en røgfri kommune. Til gengæld er der alt for mange overvægtige borgere i Varde Kommune Mange borgere kan se frem til at blive mere selvhjulpne ved indførelse af velfærdsteknologier Demensområdet har fået tilført kompetenceudviklingsmidler til at forbedre samarbejdet mellem faggrupper til gavn for den demente og pårørende Ny leder for psykiatritilbud i Janderup om, hvordan unge med psykisk sygdom finder tilbage til fremtiden igen Borgerservice har sat turbo på at sikre smidige arbejdsgange i forhold til indførelse af digital post november 2014

2 LEDER It takes a village - to raise a healthy person It takes a village - to raise a healthy person! Udtrykket It takes a village, er lånt fra Hillary Clinton og betyder, at ingen kan klare sig alene - selv ikke i den stærkeste familie. Alene er det svært, men sammen kan vi gøre næsten alt, hvis vi tør tænke tanken og sætte handling bag. Fællesskabets store betydning for den enkelte følges op i talemåden a child does not grow up in a single home. Ingen lever på en øde ø uden ansvar for eller behov for fællesskabet. I vores nye sundhedspolitik for år er visionen netop, at vi i fællesskab skal skabe Danmarks sundeste kommune, og at vi skal arbejde for, at det sunde valg bliver det lette valg. Sundhedsmæssige problemstillinger som depression, overvægt eller rygning vil helt sikkert ikke for den enkelte opleves som lette at gøre noget ved. Det kan synes uoverskueligt for den enkelte, enten at skulle håndtere psykisk sygdom, eller at skulle tabe sig, kvitte smøgerne eller træne 3 gange om ugen. Men den gode nyhed er, at vejen til bedre sundhed kan gøres lettere for den enkelte gennem hjælp og opbakning fra omgivelserne. Udtrykket It takes a village betoner netop, at vi ikke er alene men at fællesskabet i vore nære omgivelser kan hjælpe os med at skabe et sundere liv. Den gensidige loyalitet omkring sundhed og trivsel hviler her på balancen mellem individuel frihed og forpligtelse til fælles ansvar og ansvarlighed. Man kan spørge, hvorfor sundhed er så vigtig en dagsorden i vores arbejde? Aktuelt ligger danskernes middellevetid på 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder. Det er to-tre år kortere end svenskernes og nordmændenes, og i undersøgelse efter undersøgelse havner Danmark i bunden i sammenligning med andre vestlige lande. En opgørelse sidste år i lægetidsskriftet The Lancet placerede os således som nummer 18 ud af 19 vestlige lande, når man sammenlignede borgernes forventede antal sunde leveår og deres levetid. En sørgelig statistik, som kræver, at vi i fællesskab med borgerne arbejder for at ændre vores sundhedsadfærd, da det ikke bare er antallet af leveår men også kvaliteten af leveår, der har betydning for vore muligheder i livet. levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser og, således påvirket af de rammer vi møder borgerne med. I Varde Kommune skal der arbejdes med ændring af sundhedsadfærd under overskrifterne: Bevægelse, Mad & drikke, Rehabilitering, Hygiejne, Rygestop, og Rusmidler. Der arbejdes her med to gennemgående målsætninger, som handler om at arbejde for mere lighed i borgernes fysiske sundhed og mentale sundhed. Valget af disse strategier skyldes, at disse forhold har stor betydning for vores sundhed. Der er således direkte statistisk sammenhæng mellem sundhed og udvalgte indikatorer under overskrifter som fx overvægt, beskæftigelse, trivsel, mundhygiejne og rygning. Undersøgelser viser, at ændringer i sundhedsadfærd kan sikres gennem såkaldte strukturelle tiltag eller gennem de rammer, som det offentlige skaber for borgerne. Dette fordrer, at kommunen har en særlig forpligtelse til at iværksætte indsatser, der blandt andet kan holde os fra at ryge, drikke og skeje ud i fed mad og sikre borgerne mere fysisk aktivitet og hjælp til bedre hygiejne. Samtidigt er der i forhold til mental sundhed behov for rammer og et fælleskab, der generelt sikrer trivsel og et rummeligt arbejdsmarked og et uddannelsessystem med plads til borgere med fx særlige behov. Beskæftigelse og tilknytning til en arbejdsplads kan i sig selv være et middel til at komme sig over psykisk sygdom. Den netop udkomne sundhedsprofil peger heldigvis på, at vi er på rette vej. Over 85% af borgerne i Varde Kommune vurderer, at de har et fremragende, vældigt godt eller godt helbred. Det fremgår også, at der er flere, der kvitter smøgerne i Varde Kommune end i resten af regionen, og en stor del af borgerne er fysisk aktive i deres fritid. Sundhed og sygdom er en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis og genetiske faktorer, 2

3 Der er dog også plads til forbedringer. Undersøgelsen peger blandt andet på usunde spisemønstre og på, at mere end hver anden i kommunen er overvægtig. Dette bliver derfor et fælles indsatsområde for hele kommunen. Hos vore kolleger i folkeskolen er man også ved at implementere sundhedspolitikken gennem folkeskolereformen, hvor sundhed, bevægelse og åbning af skole til civilsamfundet bliver nye indsatsområder. Sundhedspolitikken er altså en generel politik, som handler om, at vi skal lykkes i at skabe en kollektiv bevægelse og et fælles arbejde mod en sundere kommune. Dette samarbejde kan kun lykkes, hvis vi alle sætter fulde sejl både i forhold til vores indsatser overfor borgerne og forhold til vore egne familier. Vi har alle en mission som gode kolleger med fælles forståelse og ansvar for den generelle sundhed og trivsel i samfundet. Lykkes vi med implementeringen af sundhedspolitikken, vil belønningen være, at vores middellevetid vil stige, og vi vil løfte os op i nærheden af toppen af sundhedstinderne. Arbejdet med at skabe flere gode leveår sammen med borgerne ligger i jeres hænder, og jeg ved, at I tager udfordringen op, så vi sammen kan skabe Danmarks sundeste kommune. DET ER ALDRIG FOR SENT Et af de allerstørste forskningsprojekter herhjemme viser, at danskere i alderen år, som øger motionen fra under to timer om ugen til mere end fire timer ugentlig, lever markant længere. Derfor er det aldrig for sent at begynde at gå for at motionere. Sund i syd Vidste du... God læselyst Erling S. Pedersen... at de timer, du skærer væk fra din daglige søvn, er de vigtigste for at få overskud og være kreativ? Den fysiske restitution af kroppen sker i løbet af de første fire timers søvn. I de resterende fire timer er det primært den psyskiske restitution, der tager over. Chris MacDonald Læs tidligere nyhedsmagasiner 3

4 NY SUNDHEDSPROFIL Af Sundhedskonsulent, Anette Filtenborg Lever borgerne i Varde Kommune efter mottoet Lev stærkt og dø ung eller er de fanatiske sundhedsfreaks? I Varde Kommunes nye Sundhedspolitik har vi en ambitiøs vision om at være Danmarks sundeste kommune. Men hvordan ser det egentligt ud med sundheden i Varde Kommune? Er det realistisk med en så ambitiøs vision, eller er der lang vej endnu? Det kan den nye Sundhedsprofil være med til at svare på. Hvordan går det så med sundheden i Varde Kommune? Som en rigtig vestjyde ville svare er det ikke så ringe endda, og det kan der være noget om. Resultaterne i den nye Sundhedsprofil 2013 fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at Varde Kommune endnu engang scorer højt på mange af de sundhedsparametre, som har betydning for vores levetid. Når vi spørger borgerne, svarer 8 ud af 10, at de har et godt selvvurderet helbred men er sundhed for en vestjyde det samme, som står i anbefalingerne fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen? Resultaterne fra Sundhedsprofilen viser, at mange Vardeborgere har en sød tand kage, chokolade, is og slik er ikke noget, der kun hører weekenderne til. Anbefalingerne om de seks stykker frugt og grønt er derimod glemt. Kun seks ud af 10 borgere spiser frugt dagligt, det er færre end i 2010, hvor det var syv ud af 10. Mens indtaget af frugt og grønt går ned, så går BMIen op. Borgerne i Varde Kommune bliver tungere og tungere, i 2010 var det 50 % af borgerne, der havde en BMI over 25 - i 2013 er det 55 %. Til gengæld skal Varde borgerne have ros for at have kvittet røgen siden 2010 har 1700 borgere valgt at slukke for røgen. Det siges, at et enkelt glas rødvin er sundt for helbredet. En påstand som borgerne i Varde Kommune har taget til sig. Desværre stemmer dette udsagn ikke overens med Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at intet alkoholforbrug er risikofrit, og at man ikke skal drikke for sundhedens skyld. Det vurderes, at borgere i Varde Kommune har et problematisk alkoholforbrug, som ikke kun har konsekvenser for dem selv, men også deres familier. Det er også interessant at se på, hvem der drikker. Blandt de unge (25-44 år) er det gruppen med den laveste uddannelse, der drikker mest, mens det blandt de ældre (over 65 år) er gruppen med de højeste uddannelser, der drikker mest. Træningsskoene snøres i 2013 oftere, end de gjorde i Desværre er det stadig kun tre ud af 10, som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. Samtidigt med at flere har snøret træningsskoene, så er der desværre også flere, der har sat træningsskoene på hylden borgere i Varde Kommune har kun stillesiddende fritidsaktiviteter. Sundhedsprofilen ser på meget andet end KRAM-faktorerne, og det er muligt at dykke længere ned i resultaterne. Eksempelvis kan vi se, at kvinderne lever længere end mændene (fire års forskel), men samtidigt ser det ud til, at kvinderne er mere syge, idet de går mere til lægen end mændene. En af forklaringerne kan vi finde i Sundhedsprofilen, for ser vi på, hvem der har hvilke sygdomme, så kan vi se, at kvinderne oftest rammes af sygdomme som slidgigt, astma og allergi, psykisk sygdom, hovedpine og migræne. Sygdomme som kvinderne ikke dør af, men som kræver hjælp fra egen læge. Mændene derimod rammes statistisk af KOL og hjertekar-sygdomme som diabetes, blodpropper i hjertet og hjerneblødninger sygdomme, som medfører for tidlig død. Så en af forklaringerne på forskellen i levetiden mellem mænd og kvinder er, at kvinderne ikke dør af deres kroniske sygdomme. Dette er bare nogle af de resultater, som kan findes i Sundhedsprofilen Mulighederne er mange, og resultaterne kan blandt andet bruges til at blive nysgerrige på specifikke målgrupper og få prioriteret de rigtige indsatser. Er du nysgerrig på resultaterne i Sundhedsprofilen kan du besøge hjemmesiden her 4

5 DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE Bevægelse bliver naturligt for alle borgere. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed. Sund mad og drikke i hverdagen. Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og drikke. God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse. En styrket rehabiliteringsindsats. Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Røgfri kommune. Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. Misbrug af alkohol er meget ofte et symptom på mistrivsel. Rusmiddelstrategien for Varde Kommune vil derfor udstikke de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer den bedst mulige forebyggelse, behandling og opfølgning i forhold til både alkohol og illegale rusmidler. Center for sundhedsfremme har tilbud til borgere og medarbejdere som ønsker at ændre deres livsstil STEP BY STEP - tilbud til borgere med et BMI over 30 CAFE REND OG HOP - tilbud til børn der vejer for meget LIVSTILSSAMTALE - tilbud til borgere der ønsker at ændre sin levevis RYGESTOP - tilbud til borgere der ønsker at stoppe med at ryge 5

6 ANSAGER PLEJECENTER - ET HJEM I TIDENS TONEART Af Journalist, Jens Bytoft Efter et års tid i de nye rammer er beboere og medarbejdere tilbage i den vante gænge på Præstegårdsvej men med topmoderne velfærdsteknologi, der skaber tryghed i hverdagen, ikke mindst for de pårørende, der ved, at deres familiemedlemmer er i gode hænder. Snart er der gået et år siden, beboerne flyttede ind i deres splinternye plejecenter på Præstegårdsvej i Ansager. Det ligger præcis der, hvor det gamle lå, men det var utidssvarende og skulle rives ned for at give plads til byggeriet af et af landets mest moderne plejecentre. Derfor blev beboerne i en periode genhuset på to andre adresser. - Men nu er alle tilbage igen, vi har fuldt hus og er efterhånden begyndt at finde os til rette i en verden, hvor velfærdsteknologi er et nøgleord i hverdagen, fortæller Ann-Christina Dahlgaard, der fra en central placering på Plejecentret Lyngparken i Varde by, holder et overordnet øje med, hvad der foregår rundt om i plejesektoren blandt andet i Ansager. Omkring 42 millioner kroner har centret kostet, men det er hver eneste krone værd, i hvert fald, hvis det er beboere, pårørende og medarbejdere selv, der skal sige det. Og så ligner det slet ikke et plejecenter. Faktisk minder det mere om en højskole med opretstående klaver, fællesspisning, fællesarealer og fælles aktiviteter, men også med både plads og mulighed for at trække sig tilbage og være privat. - På flere måder er det fagre nye verden, men på den gode måde, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. - Eksempelvis har vi sensorgulve, der registrerer, hvis en beboer falder. Gulvene fortæller også, hvis en beboer står op om natten - og sørger så i øvrigt for at tænde lyset, så den pågældende ikke skal famle sig frem i mørke for eksempelvis at finde toilettet. - De fortæller, hvis en beboer forlader sin lejlighed, og straks ved medarbejderen så, om de skal være på vagt og hjælpe beboeren, eller om den pågældende kan klare sig på egen hånd. - Det er højteknologi, når den er bedst en usynlig hjælper, og naturligvis bliver den kun brugt i det omfang, den enkelte beboer selv har givet grønt lys for det. Vi overvåger ikke nogen, men bruger systemerne til at skabe tryghed for alle understreger Ann-Christina Dahlgaard. TRYGHED OG VÆRDIGHED Udover de følsomme gulve er centret indrettet med alskens former for moderne kommunikationsmidler. Hertil kommer, at der naturligvis er tip-top moderne badeværel-.. Det er højteknologi, når den er bedst en usynlig hjælper, og naturligvis bliver den kun brugt i det omfang, den enkelte beboer selv har givet grønt lys for det. Vi overvåger ikke nogen, men bruger systemerne til at skabe tryghed for alle ikke mindst de pårørende Elektronikken fylder meget på plejecentret i Ansager. Med et tryk på skærmen kan Ann-Christina Dahlgaard eksempelvis se, hvor de enkelte beboere holder til.

7 ser med hæve-sænke borde og sikkerheds- greb, dørklokker på alle boliger af hensyn til privatlivets fred. Videre er der gennemrækningsskabe, der gør, at personalet kan hente og bringe diverse effekter fra beboernes skabe. - Altså behøver medarbejderne ikke komme ind i boligen for eventuelt at aflevere håndklæder eller hente vasketøj, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. FULGT MED INTERESSE Projektet med at bygge det nye plejecenter i Ansager blev sendt i udbud i august Det gamle center knagede lidt i sammenføjningerne, og Arbejdstilsynet var ikke udelt begejstret for, hvad de så, når de lagde vejen forbi. I stedet for at lappe på det eksisterende center, besluttede byrådet at bygge et nyt. Prisen ville blive cirka den samme. Til gengæld ville der være væsentligt flere muligheder i et nybyggeri, ikke mindst i et center af den kaliber, der nu snart kan fejre sin et-års fødselsdag. - I stedet for et renoveret plejecenter fik vi et splinternyt, der hører til blandt de mest moderne i landet. Det er udviklet med støtte fra såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen, RealDania og Kommunernes Landsforening, mens arkitekterne bag er Rubow og Regnbuen, oplyser Karen Margrethe Nielsen fra Sekretariatet for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Varde Kommune. Hun har fulgt projektet i Ansager fra allerførste færd, og kan også fortælle, at der allerede nu har været besøg af adskillige arkitekter og andre interesserede, der har ønsket at se nærmere på, hvad det er Varde Kommune har lavet i Ansager. - Og i Tistrup, hvor et tilsvarende plejecenter åbnede nogle måneder senere med et tilsvarende fokus på det seneste nye i velfærdsteknologi, fortsætter hun. IDÉ OG SAMMENHÆNG Og snart er det første år i det nye plejecenter gået. Rutinerne er efterhånden faldet på plads igen, og byen og beboerne har på ny fundet sammen om, hvad de kan bruge hinanden til. - Flere gange om ugen bliver centret brugt af byens borgere. Der er en strikkeklub, der mødes fast her på stedet. Vi har skubberne, der kommer forbi for at hygge sig med beboerne, og sådan udvikler det sig hele tiden, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. Hun fortæller også, at der er planer om at benytte plejehjemmets arealer til mere udeliv, hvor bænke, frugtbuske og frugttræer ligger højt på ønskesedlen. Også her er der tænkt over indretningen, stiernes forløb, bænkenes placering og så videre. Tanken er nemlig, at der skal være både idé og helhed i og omkring det fremtidens plejecenter, der er helt i tråd med tidens toneart Så er der dækket op til middagsmad på centret. Beboerne kan vælge mellem at spise sammen eller tage maden med ind i deres lejlighed. De kan også lave maden selv, hvis det er det, de gerne vil. Demonstrationsvideo der viser hvordan sensorgulvene fungerer Vidste du..... at blandt andet plejecenter Bredebo på Sjælland har fået en sansevæg, hvori der er lagt fuglestemmer ind i plantevæggene, således at beboerne får en glad og positiv sanseoplevelse af både det visuelle grønne, duften af levende planter og lyden af glade fuglestemmer. Lyden aktiveres, når der er bevægelse i rummet, og er indstillet til at køre i intervaller.

8 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER Af Velfærdsteknologi medarbejder, Ole Aasmoe Hvor er du henne i livet? Og hvad har du brug for hjælp til, der hvor du er? Som medarbejdere i Varde Kommune forventer vi, at borgerne gerne vil være med at til at tage velfærdsteknologiske løsninger i anvendelse. For os er fokus på borgerens selvstændighed, livskvalitet samt optimering af borgerens muligheder for rehabilitering afgørende. I Varde Kommune kærer vi os om vores arbejdsmiljø, om vores faglige udfordringer og om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi har også brug for at imødekomme den demografiske udfordring, hvor antallet af borgere med behov for vores ydelser stiger, mens udbuddet af medarbejdere til at udføre opgaverne falder. For at ovenstående ikke skal udfordre vores økonomi i uoverskuelig retning, er vi gået i gang med at etablere en sammenhængende prioritering og strategi. Samtidig skal vi som medarbejdere opleve et meningsfuldt og værdifuldt samspil mellem vores faglighed og de teknologiske løsninger, samt at vi som kommune kan tilbyde leverandørerne af velfærdsteknologiske løsninger et teknologisk attraktivt fundament at etablere løsningen på. Der er politisk afsat en pulje til velfærdsteknologi på godt 2 mio. kr. årligt. Der er nedsat en styregruppe på tværs af fagområderne, som rådgiver politikerne i forhold til dels prioritering af midlerne og dels i forhold til udarbejdelse af en generel strategi på området. VÆRDIGHED MED SKYLLETOILETTER Social- og Sundhedsudvalget har netop besluttet at iværksætte et forsøg med skylletoiletter i ca 30 hjem, i stedet for at en medarbejder skal hjælpe med at vaske og tørre efter toiletbesøg. Et skylletoilet er et bidettoilet, der kan påmonteres et almindeligt toilet. Det er erfaringer fra fonden for Velfærdsteknologi, der er så gode, at politikerne har besluttet, at også Varde borgere skal have glæde af teknologien. Toiletterne afprøves både på plejecentre og i ældrecentre for at afdække, hvor vi får størst udbytte af tiltaget både hos borgere og hos personale, således at der kan udarbejdes en plan for, hvor og hvornår toiletterne skal indføres i resten af området. Læs mere om ældre og handicapvenlige toiletter her 8 Det er vores klare hensigt at afprøve teknologierne i tæt samarbejde med borgeren, med de pårørende og borgerens netværk, og med os som medarbejdere, for at sikre, at fokus ikke bliver på teknologien men på samspillet omkring den hjælp, borgeren har brug for. Mulighederne er store og mangfoldige, og Varde Kommune er risikovillig i forhold til at prøve nyt. Det betyder også, at borgere eller medarbejdere en gang i mellem vil opleve, at teknologier der kunne se spændende ud fravælges, typisk fordi de enten ikke lever op til vores kvalitetskrav, er for dyre at eje, eller fordi de kræver tekniske eller kompetencemæssige forudsætninger, som vi i fællesskab ikke kan leve op til. I den nære fremtid vil vi tage fat i projekter, der introducerer velfærdsteknologiske løsninger tæt på borgeren. Det vil spænde fra lavteknologiske løsninger som vask-/tørretoiletter til avancerede telemedicinske løsninger for borgere med kroniske lidelser, hvor vi kan foretage ambulatoriske undersøgelser og rutinemæssige sundhedscheck i borgerens eget hjem, hvor de sundhedsprofessionelle aktører kommunikerer online med borgeren via video og intelligente måleapparater. Vasketoiletter gør ældre og handicappede mere selvhjulpne. VIRTUEL GENOPTRÆNING Sundhedscentret har sammen med firmaet Welfare Denmark iværksat virtuel genoptræning hos borgere i eget hjem. Terapeuten får træningsdata tilsendt digitalt og kan dermed aflæse om træningen rent faktisk gennemføres, på hvilket niveau træningen gennemføres, og om borgeren evt. skal have tilrettet sin træningsplan m.v.. Terapeuten kan supportere borgeren ud fra fakta og kan i dialog med borgeren samtidig ændre antal træningspas, justere øvelsernes sværhedsgrad og fjerne eller tilføje nye øvelser, så de matcher borgerens reelle funktionsniveau og ønsker.

9 Erfaringsbilledet og business casen for dette tiltag er dårligere end for skylletoiletterne. Teknologien udfordres af, at den sociale dimension i genoptræning vægtes højt ikke mindst som motivationsskaber- og særligt hos ældre mennesker. Der er dog ingen tvivl om, at brugt rigtigt har teknologien et stort potentiale i forhold til at understøtte borgerens selvhjulpenhed, selvstændighed og uafhængighed ved at styrke deres fysiske og kognitive formåen. Herudover oplever særligt de yngre målgrupper det som sjovt og lærerigt med nye træningsteknologier. Designskolen Koldings laboratorium for Social Inklusion har udgivet en rapport med 11 anbefalinger til dig, der skal i gang med velfærdsteknologi Vores beregninger fortæller os desuden, at målgruppen skal udpeges med omhu, da det ellers ikke er økonomisk bæredygtigt, hvis man indregner personalets tid til støtte og vejledning. Business casen beregner de samlede økonomiske og ikke-økonomiske konsekvenser af en potentiel investering. Den bygger på en analyse og opgørelse af, hvilken forandring man ønsker, og hvordan den opnås

10 VI BOOSTER SAMARBEJDET Af AC- medarbejder, Nikolaj Winther Relationel Koordination i Praksis Demensprojekt i et forskningsperspektiv I efterårsudgaven af Direktørens Nyhedsmagasin, bragte vi et interview med Jody Gittell, som står bag forskningen og teorien om Relationel Koordinering. Relationel Koordinering handler om, at medarbejdere, ledere og borgere har fælles mål, sprog og viden samt gensidig respekt. Koordineringen skal understøttes af kommunikation, der er hyppig, rettidig, præcis og problemløsende. koordinering, vil SOSU-assistenten, som har hjulpet borgeren om morgenen, helt naturligt videreformidle borgerens sindstilstand til sygeplejersken, så denne er klar over, hvad der venter, når vedkommende kommer hjem til den demente borger. Derved kan sygeplejersken forberede sig på, at opgaven skal imødegås anderledes end normalt, og derved undgå en potentiel kritisk situation. DE PÅRØRENDE Det er ikke kun de professionelle, relationel koordination sigter på. Særligt på demensområdet er de pårørende vigtige samarbejdspartnere, som ofte tager ejerskab til demensen, ligesom de ofte bruger kolossale mængder energi på deres relation til den demente. Derfor inddrager demensstrategien de pårørende med henblik på at kortlægge disses oplevelser og holdninger, i forhold til den demente og det behandlende og plejende personale. Forhåbningen er, at de pårørende vil kunne indgå i koordineringen omkring den demente ikke på lige fod med de professionelle, men i samarbejde med dem. PERSONALET Relationel koordination kræver, at medarbejdere og ledere er klar over, hvad der forventes af dem samt hvordan de skal agere. Derfor har man udvalgt de institutioner og personaler, som støder på demente i deres arbejde, med henblik på at undervise dem i såvel det teoretiske grundlag som de praktiske metoder. I Varde er vi gået skridtet videre og anvender Gittell s teori på arbejdet med demensstrategien. Til det formål, har vi allieret os med Carsten Hornstrup, ph.d. og chefkonsulent i firmaet Hornstrup & Partners. Carsten er projektleder på det forsknings- og udviklingsprojekt, der igangsættes for at afdække, hvordan Relationel Koordination og Strategisk Relationel Ledelse kan sikre en øget effektivitet og kvalitet i den borgerrettede indsats, med demensindsatsen som case. I projektet har man allerede afholdt det første af tre kurser. Ledere, souschefer og nøglepersonale for Hjemmepleje MidtVest, Centerområde SydØst, Visitationen, Sygeplejen, Center for Sundhedsfremme samt Træningsafdelingen har været undervist og vil tage deres viden med tilbage til arbejdspladsen og videreformidle til de relevante medarbejdere. De øvrige institutioner vil blive undervist i løbet af Når valget er faldet på demensindsatsen, skyldes det, at netop demensområdet er særlig kompliceret. Der er mange faggrupper og interessenter involveret - ikke mindst de pårørende - og borgeren kan ofte ikke selv give udtryk for, hvorfor tingene eventuelt går galt. Eksempel: Hvis den demente borger har fået en dårlig start på dagen, kan dette måske mærkes, når hjemmesygeplejersken kommer efter frokost. Gennem relationel

11 RELATIONEL KOORDINATION FOR ALLE Den relationelle koordinering skal ikke kun foregå på demensområdet. Hensigten er, at forskningsprojektet skal resultere i erfaringer, vi kan bruge på flere områder i Varde Kommune. For at sikre koblingen fra Social, Sundhed og Beskæftigelse til resten af Varde Kommune, deltager Personaleafdelingen i styregruppen og i undervisningen. Hensigten er, at ved at placere et ejerskab centralt i kommunens organisation, vil tankegangen og metoderne fra forskningsprojektet lettere kunne udbredes. Kontaktperson: Sundhedschef Kirsten Myrup Klik her for at læse mere om demens Vidste du..... at Varde Kommune er den eneste europæiske organisation som indgår i et læringsnetværkssamarbejde med fem amerikanske sundhedsorganisationer, f.eks. Kaiser Permanente og Brandeis University i USA.. at demens er latin og betyder afsind eller mangel på forstand.. at danskere har en demens sygdom heraf yngre.. at man kan nedsætte sin risiko for demens ved at: lade være med at ryge holde hjernen i gang være selskabelig APP: VIDEN OM DEMENS Download den første danske app på demensområdet. Appen er målrettet plejepersonale, der dagligt møder mennesker med demens. Appen Viden om demens sætter fokus på observationer af personer med demens, tilbyder viden om symptomer og sygdomme, udfordrer dit kendskab til demens og giver gode råd om samarbejde og kommunikation. Viden om demens er tænkt som et redskab til kompetenceudvikling og undervisning af medarbejdere i demensomsorgen. Nationalt Videnscenter for Demens og Region Hovedstaden står bag udviklingen af app en. Kender I app en, er vi meget interesserede i en tilbagemelding. Klik her for jeres kommetarer til app en. I næste nyhedsmagasin vil Ole Aasmoe i samarbejde med fagpersonale anmelde app en. 11

12 VIDAGERHUS - ET SKRIDT PÅ VEJEN TILBAGE TIL FREMTIDEN Af Journalist, Jens Bytoft Endnu er alting helt nyt for både beboere, for medarbejdere og for Janderup, hvor det tidligere plejecenter har fået en ny fremtid for 10 sindslidende borgere. Håndværkerne er ikke helt færdige, og flere flyttekasser mangler stadig at blive pakket ud. Håndværkerne har stadig travlt rundt om i det store hus. Lige nu gælder det flisearbejdet i det kommende køkken, så beboere og medarbejdere er indtil videre henvist til det gamle af slagsen på det tidligere plejecenter Vidagerhus i Janderup. Beboerne på Vidagerhus er typisk mellem 18 og 30 år. Forskellige udfordringer i deres liv gør, at det er nødvendigt for dem med et ophold på Vidagerhus, men det er ikke et sted, hvor de bor i årevis, fastslår Jørn Boesen Andersen. - Selvfølgelig er det individuelt, men et ophold varer gerne omkring to år. I løbet af den tid hjælper vi den enkelte med at komme tilbage til livet udenfor og til en fremtid, hvor de i videst muligt omfang kan klare sig selv. - Med Vidagerhus er der skabt et anstændigt og rigtig godt tilbud til beboerne, og selve flytningen fra Varde til Janderup er gået over al forventning. Alle er faldet godt til, og er i fuld gang med at indrette sig i de nye omgivelser. 10 beboere er der psykisk sårbare unge, der skal have en håndsrækning for at finde vejen tilbage til fremtiden. Den har de hidtil fået på Søndergade i Varde, men siden begyndelsen af februar har adressen heddet Vesterled 50 i Janderup. Ud over de 10 faste pladser råder Vidagerhus over to aflastnings- eller akutpladser, og så er stedet åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. - Her er der betydeligt mere plads, både til beboere, der har hver deres lille lejlighed, til os medarbejdere og til de forskellige sociale og fælles aktiviteter, der også skal være på stedet, fortæller Jørn Boesen Andersen. Han er lige så ny som stedet selv er netop tiltrådt som leder af det nye Vidagerhus, og glæder sig rigtig meget til at se alting spire og gro omkring sig. - Alt er jo nyt. Ja, selve hovedhuset er gammelt, men for både beboere, for medarbejderne og for Janderup er det hele nyt. Nu skal vi lære hinanden at kende, men at vi befinder os i et smørhul, hvor der ikke er særligt langt til det meste, er jeg ikke i tvivl om, fortsætter Jørn Boesen Andersen. Han fortæller videre, at et åbent hus - arrangement kommer til at stå højt på prioriteringslisten for den nærmeste fremtid. Så skal byen og dens borgere inviteres indenfor. - Vi har ikke fået sat dato på, men vi holder en slags fest, så alle kan se, hvem vi er og hvordan vi bor, tilføjer den nye leder, der kommer fra et job hos Bostøtten i Varde, og tidligere har været afdelingsleder på Krogen, der er et af Varde Kommunes tilbud til udviklingshæmmede borgere. FAKTA I 2012 blev det besluttet, at Vidagerhus skulle lukke som plejecenter. På det tidspunkt var der kun en håndfuld beboere tilbage på stedet, og Varde Kommune købte bygningerne af Varde Boligadministration for at lave det om til et bosted for sindslidende. Nu er stedet åbnet, og de nye beboere er flyttet ind sammen med de i alt 13 medarbejderne, hvoraf flere dog er på deltid. 12

13 Endnu går der en månedstid før alt er på plads og de sidste flyttekasser tømt men vi har fået en rigtig god start, fastslår Jørn Boesen Andersen, der er leder af Vidagerhus i Janderup. INKLUSION PÅ ARBEJDSPLADSEN Konference den 27. maj 2014 i DGI-Byen. Hvordan står det egentlig til med inklusionen af mennesker med særlige behov på de danske arbejdspladser? Hvordan støtter jobcentre og lovgivning op, og hvor er der barrierer i systemet? Hvilke mekanismer kan hjælpe med at fastholde udsatte medarbejdere, og hvad modvirker inklusionen? Hvad kan virksomheden, ledelsen og medarbejderne gøre? Og hvor går grænsen for virksomhedernes sociale engagement? SYG I HOVEDET (1:8) Anbefales - se eller gense dokumentarserien Syg i hovedet som følger elleve unge mennesker, der alle lever med en psykiatrisk diagnose. Gennem reportage og de medvirkendes egne dagbogsoptagelser får vi et unikt indblik i, hvilke udfordringer der opstår, når man har en psykisk sygdom. 13

14 Æ TAWL VISIONSPOLITIKKER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Der er igangsat et arbejde med udformning af politik for Seniorliv og politik for Handicap, Psykiatri og Udsatte. Begge politikker skal udstikke visionen for vores arbejde på disse områder. Politikkerne vil blandt andet skulle drøftes i jeres lokale MED. Så hold jer orienteret ved nærmeste leder. Kontaktperson: Ældre- og Handicapchef Thorkild Sloth VISIONSPOLITIK FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE Et væsentligt område og politik er politikken for erhverv og beskæftigelse, da det lidt populært sagt er det område, vi skal leve af og samtidigt et af de områder, der kan sikre tilflytning til kommunen. Målsætningerne og visionen for området forventes sendt i høring i afdelingerne inden sommerferien. Kontaktperson: Borger- og Arbejdsmarkedschef Erik Schultz MIDLER TIL EFTERUDDANNELSE Udover midlerne til uddannelsesakademi afsat over ældrepakken på 1.2 mio. kr. årligt har direktørområdet social, sundhed og beskæftigelse fået tildelt følgende midler fra direktionen til efteruddannelse i 2014: Demensområdet: Relationel koordinering på demensområdet kr. Bøgely: Diplom Kognitiv terapi ved misbrug kr. Jobcenter: Arbejdsmarkedsreformerne kr. i kr. i 2015 Social- og Sundhed: Tidlig opsporing vha. velfærdsteknologiske løsninger kr. Sundhedscenter: Diplom modul i sundhedsfremme og forebyggelse kr. i 2014 og i 2015 Handicap, Bo & Beskæftigelse: Efteruddannelse af medarbejdere kr. Midlerne er bevilget af de såkaldte Task-force midler, som er centrale midler målrettet kompetencegivende efteruddannelse. Kontaktperson: AC-medarbejder Nikolaj Winther ÆLDREPULJEN Som de fleste sikkert ved, blev kommunerne i Danmark begunstiget med i alt én milliard i forbindelse med Finanslov 2014, til brug for en bedre ældrepleje. For Varde Kommune betyder dét, at der er reserveret 9,9 millioner kroner til formålet. Midlerne er øremærket: Rehabilitering og genoptræning Uddannelse af medarbejdere til bedre praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i eget hjem Bedre forhold for de svageste beboere på pleje centrene Ældrepuljen løber foreløbigt i 2014 og Ved udgangen af 2015 vil regeringen vurdere, om puljen har haft den ønskede effekt og i så fald gøre den permanent. Samtidig sender regeringen det signal, at såfremt effekten udebliver, vil puljen bortfalde. Af samme årsag er de forskellige tiltag også foreløbig tidsbegrænset til udgangen af De konkrete initiativer er: Hverdagsrehabilitering på plejecentrene kr. Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen kr. Styrket rehabiliteringsindsats med borgerens egne mål kr. Hjælpemidler i rehabiliteringen kr. Træning på centrene som daglig aktivitet kr. Vedligeholdende holdtræning kr. Genoptræning af borgere med inkontinens kr. Støtte ved lægebesøg kr. Bedre indflytning på plejehjem kr. Etablering af et uddannelsesakademi 1,2 mio. kr Bedre indsats målrettet personer med demens og deres pårørende kr. Demensdaghjem til lette og middelsvært demente kr. Demensdaghjem til svært demente kr. Mere liv på plejecentrene 2,7 mio. kr Koordinering af de frivilliges indsats kr. Udendørsaktiviteter for kørestolsbrugere kr. Hjælp til øget digitalisering kr. Kontaktpersoner: Sundhedschef Kirsten Myrup og Ældre- og Handipcapchef Thorkild Sloth Pedersen 14

15 BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS DATABANK Husk Forskningens Døgn den april 2014 Varde Kommune har i år fokus på Rundt og Sundt Se programmet her Jobindsats.dk samler centrale tal om modtagere af overførselsindkomst og beskæftigelsespolitik. Fokus er på ydelser til mennesker i den erhvervsaktive alder, som er uden arbejde i kortere eller længere tid. For alle ydelser er det muligt at få en lang række informationer: Hvor mange er på ydelsen? Hvor længe har de været det? Hvor meget koster det? Hvor store er bevægelserne ind og ud af ydelserne? Et centralt formål med Jobindsats.dk er at give det enkelte jobcenter mulighed for at sammenligne sig med andre. Tjek databasen her Kampagnen det er ikke et handicap giver et godt afsæt for drøftelser af handicap, psykiatri og udsatte politikken Socialstyrelsen har haft en kampagne med overskriften Det er ikke et handicap, som hedder sådan, for at understrege med stor, fed tusch, at det handler om at se folk med handicap som mennesker, og ikke som handicappede. Jacob Nossell undersøger, hvad et handicap virkeligt er... I filmene møder du Jacob som ikke fornægter, at spastisk lammelse er en del af ham, men som betoner, at det er ikke hans identitet. Og det kan godt irritere ham, når det kun er handicappet, folk fokuserer på. Thomas Skov & Jacob Nossell besøger Christina og hendes hund Mocca 15

16 Digitale postkasser bliver ikke sprængt i luften Af Journalist, Jens Bytoft Ny arbejdsgruppe skal lette opgaven med at få den digitale korrespondance mellem borgerne og det offentlige på plads inden skæringsdatoen den 1. november. Ingen borgere vil nogensinde opleve, at deres digitale postkasse bliver sprængt i luften nytårsaften. Den ruster heller ikke, eller drukner i vand, når uvejret brager ind over landet. Den er der altid, og indholdet kan altid tjekkes, også selv om ejeren sidder med fødderne i vand i Thailand. Den er nemlig digital. Derfor er den altid tilgængelig, når bare der er en internetforbindelse i nærheden. Hertil kommer, at alle borgere over 15 år skal have en. Det er bestemt af politikerne, og skæringsdatoen er den 1. november. - Og det er så ikke helt rigtigt, bemærker udviklingskonsulent Rune Christoffer Olesen fra Kommunikation og Udvikling. - Jo, det med skæringsdatoen er korrekt, men ikke det med, at alle vi skal have en. Faktisk er det muligt, at blive fritaget. Samtidig fraskriver man sig bare en række muligheder, herunder en både hurtig og sikker kommunikation med det offentlige, fortsætter han. Rune Olesen er med i en ny arbejdsgruppe, der skal lette opgaven med at få den digitale korrespondance mellem borgerne og kommunen på plads inden skæringsdatoen. Målet er, at få flest mulige borgere med på ideen, at minimere den utryghed, der kan være hos måske især ældre mennesker, samt at sørge for oplysning om, hvor og hvordan borgerne kan få hjælp, råd og vejledning. GØR DET ENKELT En anden udfordring for arbejdsgruppen er, at finde frem til de mest hensigtsmæssige måder, at få fritaget de borgere, der så skal fritages. - Nogle borgere vil ikke have fordel af digital post. Det kan være mennesker med demens, lammelser, dårligt syn eller lignende. Naturligvis kan de så blive fritaget, og få deres post på den gammeldags måde. - Fritagelser vil altså finde sted, men det er jo ikke hensigtsmæssigt, at et plejecenter eventuelt skal leje en bus for at køre de ældre mennesker ind til Borgerservice på Frisvadvej, så de kan blive fritaget ved at underskrive diverse dokumenter. Der er nok enklere måder, at gøre det på, mener Rune Christoffer Olesen. Selv er han ikke et sekund i tvivl om fordelene ved digital post. Den kræver ingen frimærker, den er fremme hos modtageren med det samme og systemet bevarer al korrespondance, så det altid er muligt at finde tilbage til en skrivelse, en police eller en afgørelse - Selve postkassen er heller ikke sådan en, der skal slæbes hjem fra Jem & Fix eller Silvan for efterfølgende at blive monteret ved fortovskanten i korrekt, ergonomisk højde af hensyn til postbuddet. - Den digitale postkasse er gratis, og enhver kan oprette sin egen af slagsen via nettet, fortsætter han. Vil du vide mere om digital post og digitale postkasser, kan du klikke dig ind på borger.dk/ digitalpost Kontaktperson: Leder af Borgerservice, Helle Marquertsen - Her kan de kommunale ledere og de mange medarbejdere, der i hverdagen har kontakt med borgerne, jo i høj grad fungere som en slags ambassadører, mener udviklingskonsulenten - Blandt medarbejderne kender vi jo allerede systemet. Vores lønseddel kommer digitalt ind i vores e-boks, og ved et klik kan vi åbne op for at andre myndigheder, banken, fagforeningen, forsikringsselskabet og så videre også kan sende deres breve til os digitalt. kampagnefilm for den digitale postkasse 16

17 VORES HISTORISKE SAMMENHÆNG CHRISTEN LYNGBO MALEREN, DER VENDTE TILBAGE TIL SINE RØDDER Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark som en kornmark står Denne strofe af H.C. Andersen har generationer af danskere sunget på højskoler og i forsamlingshuse og udtrykt flittige hedebønders drømme om fede agre og græssende malkekøer. For maleren Christen Lyngbo ( ) var denne fremtidsdrøm snarere et rædselsscenario, Christen Lyngbo elskede heden, havet og klitlandskabet og følte sig så knyttet til heden, at det oprindelige efternavn Nielsen blev til Lyngbo. Christen blev født I Vrøgum, i lære som håndværksmaler, senere uddannet på Kunstakademiet og vendte efter flere års ophold i Nordsjælland tilbage til sine rødder og skabte sit livsværk i Eventyrets Land og med bolig i Henne. Som maler tilhørte Christen Lyngbo den naturalistiske skole, Christen malede det, som han så og oplevede på sine ofte ensomme vandringer i naturen. Motiverne er som H.C.Andersen også oplevede landskabet lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomstre myldrer milevidt - lyset, farvespillet og menneskenes tilknytning til landskabet er typiske motiver. Christen Lyngbo kunne af samtiden godt blive oplevet, som noget af en original med ubændig trang til frihed og sund livsførelse en tid boede Christen i en jordhule, Christen syede selv sit tøj, levede af hedens bær og endelig løb Christen ofte også nøgen rundt på hede og i klit det sidste blev nok lidt for meget for omgivelserne, så Christen oprettede til sidst naturistområdet Lyngbo s Hede og naturisterne er jo stadigvæk i Henne. Christen Lyngbo var som kunstner meget produktiv og malede også bestillingsarbejder til borgere og bønder priserne blev her ofte afregnet efter antal skorstene eller antal græssende køer. Christen Lyngbo er ikke helt anerkendt i samme klasse som de samtidige Skagensmalere måske mangler romantikken eller måske mistede flere generationer af danskere begejstringen for heden og den uberørte natur. Christen Lyngbo gjorde selv sit for at bevare det naturlige landskab og de 500 tønder land fredet hede Lyngboheden - ved Fiil Sø er opkøbt af maleren selv. Varde Museum har en stor samling billeder af Christen Lyngbo, ligesom Varde Kommune også ejer flere billeder af kunstneren nogle hang i det nu forsvundne Bytoften andre vist ret upåagtet- hænger i mødelokaler på BCV. Så hermed en opfordring til at besøge mødelokalerne på BCV og Varde Museum, Nymindegab der har en permanent udstilling med Lyngbo. Oplev billederne eller oplev naturen. Når lyset spejler sig i Fiil Sø, driver sagnfiguren Loke sin gedehjord over heden! 17

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg

Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program for Sund Vækst NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget den 19. juni 2014 Bilag 2. Nye indsatser i Nye veje til sundhed og omsorg Et notat til

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262

Dato 24. april 2015. Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Dato 24. april 2015 Dok.nr. 57426/15 Sagsnr. 13/6262 Ref. OLAE Afrapportering velfærdsteknologiprojekter Hermed en statusrapportering på velfærdsteknologiprojekterne i Varde Kommune med afsæt i dels en

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Strategi for velfærdsteknologi

Strategi for velfærdsteknologi Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26.

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ældremilliarden 2015 Ansøgningsfrist d. 26. september

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2015 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og bringer naturen ind i familiens hverdag

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014

Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 Social-, Børne- og Integrationsministeriet Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen til løft af ældreområdet 15.75.05.10 Ansøgningsfrist d. 14. februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet

Hvor er tiltaget igangsat? (Hvilket Hvilke konkrete velfærdsteknologiske tiltag har I. Terapeuter i Træning & Aktivitet Velfærdsteknologi 26. februar/rev. 28. februar 2012/js Tilbuddet er indenfor: Sundhed & Ældre Baggrundsoply s-ninger - Navn på tilbud / eller område som besvarelsen Angiv konkret velfærdsteknologisk tiltag

Læs mere

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen

Åbent Referat. til. Virksomheds-MED, Social- og Sundhedsafdelingen Åbent Referat til Mødedato: Fredag den 22. november Mødetidspunkt: 8:00-9:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Titan - Mellemgang 1. sal Christel Zøhner, Pia Maria Nielsen, Sanne Schroll, Kirsten

Læs mere

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE

ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser

Varde Kommune. Status på midlertidige boliger, plejeboliger. og daghjemspladser Varde Kommune Status på midlertidige boliger, plejeboliger og daghjemspladser Indholdsfortegnelse: Baggrund s. 3 1. Indledning s. 4 2. Nuværende struktur og kapacitet på midlertidige -, plejeboliger og

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp

tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp Hvilken hjælp kan du få som borger i Roskilde Kommune? Roskilde Kommune har fokus på hverdagsliv, borgerinddragelse og sundhedsfremme i den hjælp, vi tilbyder.

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK?

Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? Ældrepuljen Hvad går pengene til i BRK? 11. november 2014, journalnr.27.00.00ø34-0006 Puljen til permanent løft af indsatsen på det kommunale ældreområde den såkaldte Ældrepulje har til formål at løfte

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk

Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef

Dialogisk ledelse og styring i Aarhus. Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Dialogisk ledelse og styring i Aarhus Mette Buchholtz Pedersen, Ledetrådsagent Maj Morgenstjerne Bek, Sekretariatschef Indhold Dialogisk ledelse og styring i Aarhus kommune via visionen og Kærlig kommune

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen

Velfærdsteknologi. Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014. Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Social- og ældre-afdelingen Velfærdsteknologi Social og ældre udvalgsmøde 4. juni 2014 Udarbejdet af: Bjarne Krab Mortensen, Velfærdsteknologi? #1 Vi tager afsæt i borgerens behov, med fokus på øget selvhjulpenhed og livskvalitet.

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015

Notat Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Vedrørende Status og disponering af ældrepuljen 2015 Status og disponering af ældrepuljen 2015 Baggrund Der er i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et varigt

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015

Tidsfrister/ indsatser. Politiske aftaler 2015 Scrumboard for aftaler i Pleje og Omsorg i perioden 1.1.2015-31.12.2015 Version 3 Aftale Ejer/ ansvarlig Tidsfrister/ indsatser Status Politiske aftaler 2015 Udvikling af kvalitetsmodellen i hjemme og

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014

Husavis Hvalsø Ældrecenter April 2014 Medlemmer af Bruger og Pårørenderådet Beboere: Emmy Hansen, Blomsterhaven 5. Elin Jensen, Bøgely 14. Pårørende: Formand: Lars Steen Dan Næstformand: Margurite Elkjær. Medlem: Jytte Hansen Suppleant: Inge

Læs mere