Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE"

Transkript

1 NR 3. udgave April 2014 Nyhedsmagasin SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE En vintergæk en sommernar en fugl foruden vinger En lille ven som har dig kær en lille hilsen bringer... God påske til jer og jeres familier TEMA SAMMEN SKABER VI DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE Alene er det svært - men i fælleskab kan vi skabe bedre sundhedsadfærd og flere sunde leveår INTERVIEW Ann-Christina Dahlgaard om ANSAGER PLEJECENTER Denne gang vil du blandt andet kunne læse om: Ny sundhedsprofil Velfærdsteknologi Vi booster samarbejdet Interview Jørn Andersen Klar til den digitale postkasse Vi bevæger os mod en røgfri kommune. Til gengæld er der alt for mange overvægtige borgere i Varde Kommune Mange borgere kan se frem til at blive mere selvhjulpne ved indførelse af velfærdsteknologier Demensområdet har fået tilført kompetenceudviklingsmidler til at forbedre samarbejdet mellem faggrupper til gavn for den demente og pårørende Ny leder for psykiatritilbud i Janderup om, hvordan unge med psykisk sygdom finder tilbage til fremtiden igen Borgerservice har sat turbo på at sikre smidige arbejdsgange i forhold til indførelse af digital post november 2014

2 LEDER It takes a village - to raise a healthy person It takes a village - to raise a healthy person! Udtrykket It takes a village, er lånt fra Hillary Clinton og betyder, at ingen kan klare sig alene - selv ikke i den stærkeste familie. Alene er det svært, men sammen kan vi gøre næsten alt, hvis vi tør tænke tanken og sætte handling bag. Fællesskabets store betydning for den enkelte følges op i talemåden a child does not grow up in a single home. Ingen lever på en øde ø uden ansvar for eller behov for fællesskabet. I vores nye sundhedspolitik for år er visionen netop, at vi i fællesskab skal skabe Danmarks sundeste kommune, og at vi skal arbejde for, at det sunde valg bliver det lette valg. Sundhedsmæssige problemstillinger som depression, overvægt eller rygning vil helt sikkert ikke for den enkelte opleves som lette at gøre noget ved. Det kan synes uoverskueligt for den enkelte, enten at skulle håndtere psykisk sygdom, eller at skulle tabe sig, kvitte smøgerne eller træne 3 gange om ugen. Men den gode nyhed er, at vejen til bedre sundhed kan gøres lettere for den enkelte gennem hjælp og opbakning fra omgivelserne. Udtrykket It takes a village betoner netop, at vi ikke er alene men at fællesskabet i vore nære omgivelser kan hjælpe os med at skabe et sundere liv. Den gensidige loyalitet omkring sundhed og trivsel hviler her på balancen mellem individuel frihed og forpligtelse til fælles ansvar og ansvarlighed. Man kan spørge, hvorfor sundhed er så vigtig en dagsorden i vores arbejde? Aktuelt ligger danskernes middellevetid på 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder. Det er to-tre år kortere end svenskernes og nordmændenes, og i undersøgelse efter undersøgelse havner Danmark i bunden i sammenligning med andre vestlige lande. En opgørelse sidste år i lægetidsskriftet The Lancet placerede os således som nummer 18 ud af 19 vestlige lande, når man sammenlignede borgernes forventede antal sunde leveår og deres levetid. En sørgelig statistik, som kræver, at vi i fællesskab med borgerne arbejder for at ændre vores sundhedsadfærd, da det ikke bare er antallet af leveår men også kvaliteten af leveår, der har betydning for vore muligheder i livet. levevilkår og samfundets generelle virkemåder blandt andet i form af offentlige indsatser og, således påvirket af de rammer vi møder borgerne med. I Varde Kommune skal der arbejdes med ændring af sundhedsadfærd under overskrifterne: Bevægelse, Mad & drikke, Rehabilitering, Hygiejne, Rygestop, og Rusmidler. Der arbejdes her med to gennemgående målsætninger, som handler om at arbejde for mere lighed i borgernes fysiske sundhed og mentale sundhed. Valget af disse strategier skyldes, at disse forhold har stor betydning for vores sundhed. Der er således direkte statistisk sammenhæng mellem sundhed og udvalgte indikatorer under overskrifter som fx overvægt, beskæftigelse, trivsel, mundhygiejne og rygning. Undersøgelser viser, at ændringer i sundhedsadfærd kan sikres gennem såkaldte strukturelle tiltag eller gennem de rammer, som det offentlige skaber for borgerne. Dette fordrer, at kommunen har en særlig forpligtelse til at iværksætte indsatser, der blandt andet kan holde os fra at ryge, drikke og skeje ud i fed mad og sikre borgerne mere fysisk aktivitet og hjælp til bedre hygiejne. Samtidigt er der i forhold til mental sundhed behov for rammer og et fælleskab, der generelt sikrer trivsel og et rummeligt arbejdsmarked og et uddannelsessystem med plads til borgere med fx særlige behov. Beskæftigelse og tilknytning til en arbejdsplads kan i sig selv være et middel til at komme sig over psykisk sygdom. Den netop udkomne sundhedsprofil peger heldigvis på, at vi er på rette vej. Over 85% af borgerne i Varde Kommune vurderer, at de har et fremragende, vældigt godt eller godt helbred. Det fremgår også, at der er flere, der kvitter smøgerne i Varde Kommune end i resten af regionen, og en stor del af borgerne er fysisk aktive i deres fritid. Sundhed og sygdom er en funktion af et dynamisk samspil mellem personlig levevis og genetiske faktorer, 2

3 Der er dog også plads til forbedringer. Undersøgelsen peger blandt andet på usunde spisemønstre og på, at mere end hver anden i kommunen er overvægtig. Dette bliver derfor et fælles indsatsområde for hele kommunen. Hos vore kolleger i folkeskolen er man også ved at implementere sundhedspolitikken gennem folkeskolereformen, hvor sundhed, bevægelse og åbning af skole til civilsamfundet bliver nye indsatsområder. Sundhedspolitikken er altså en generel politik, som handler om, at vi skal lykkes i at skabe en kollektiv bevægelse og et fælles arbejde mod en sundere kommune. Dette samarbejde kan kun lykkes, hvis vi alle sætter fulde sejl både i forhold til vores indsatser overfor borgerne og forhold til vore egne familier. Vi har alle en mission som gode kolleger med fælles forståelse og ansvar for den generelle sundhed og trivsel i samfundet. Lykkes vi med implementeringen af sundhedspolitikken, vil belønningen være, at vores middellevetid vil stige, og vi vil løfte os op i nærheden af toppen af sundhedstinderne. Arbejdet med at skabe flere gode leveår sammen med borgerne ligger i jeres hænder, og jeg ved, at I tager udfordringen op, så vi sammen kan skabe Danmarks sundeste kommune. DET ER ALDRIG FOR SENT Et af de allerstørste forskningsprojekter herhjemme viser, at danskere i alderen år, som øger motionen fra under to timer om ugen til mere end fire timer ugentlig, lever markant længere. Derfor er det aldrig for sent at begynde at gå for at motionere. Sund i syd Vidste du... God læselyst Erling S. Pedersen... at de timer, du skærer væk fra din daglige søvn, er de vigtigste for at få overskud og være kreativ? Den fysiske restitution af kroppen sker i løbet af de første fire timers søvn. I de resterende fire timer er det primært den psyskiske restitution, der tager over. Chris MacDonald Læs tidligere nyhedsmagasiner 3

4 NY SUNDHEDSPROFIL Af Sundhedskonsulent, Anette Filtenborg Lever borgerne i Varde Kommune efter mottoet Lev stærkt og dø ung eller er de fanatiske sundhedsfreaks? I Varde Kommunes nye Sundhedspolitik har vi en ambitiøs vision om at være Danmarks sundeste kommune. Men hvordan ser det egentligt ud med sundheden i Varde Kommune? Er det realistisk med en så ambitiøs vision, eller er der lang vej endnu? Det kan den nye Sundhedsprofil være med til at svare på. Hvordan går det så med sundheden i Varde Kommune? Som en rigtig vestjyde ville svare er det ikke så ringe endda, og det kan der være noget om. Resultaterne i den nye Sundhedsprofil 2013 fra Statens Institut for Folkesundhed viser nemlig, at Varde Kommune endnu engang scorer højt på mange af de sundhedsparametre, som har betydning for vores levetid. Når vi spørger borgerne, svarer 8 ud af 10, at de har et godt selvvurderet helbred men er sundhed for en vestjyde det samme, som står i anbefalingerne fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen? Resultaterne fra Sundhedsprofilen viser, at mange Vardeborgere har en sød tand kage, chokolade, is og slik er ikke noget, der kun hører weekenderne til. Anbefalingerne om de seks stykker frugt og grønt er derimod glemt. Kun seks ud af 10 borgere spiser frugt dagligt, det er færre end i 2010, hvor det var syv ud af 10. Mens indtaget af frugt og grønt går ned, så går BMIen op. Borgerne i Varde Kommune bliver tungere og tungere, i 2010 var det 50 % af borgerne, der havde en BMI over 25 - i 2013 er det 55 %. Til gengæld skal Varde borgerne have ros for at have kvittet røgen siden 2010 har 1700 borgere valgt at slukke for røgen. Det siges, at et enkelt glas rødvin er sundt for helbredet. En påstand som borgerne i Varde Kommune har taget til sig. Desværre stemmer dette udsagn ikke overens med Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at intet alkoholforbrug er risikofrit, og at man ikke skal drikke for sundhedens skyld. Det vurderes, at borgere i Varde Kommune har et problematisk alkoholforbrug, som ikke kun har konsekvenser for dem selv, men også deres familier. Det er også interessant at se på, hvem der drikker. Blandt de unge (25-44 år) er det gruppen med den laveste uddannelse, der drikker mest, mens det blandt de ældre (over 65 år) er gruppen med de højeste uddannelser, der drikker mest. Træningsskoene snøres i 2013 oftere, end de gjorde i Desværre er det stadig kun tre ud af 10, som følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger om moderat til hård fysisk aktivitet i fritiden. Samtidigt med at flere har snøret træningsskoene, så er der desværre også flere, der har sat træningsskoene på hylden borgere i Varde Kommune har kun stillesiddende fritidsaktiviteter. Sundhedsprofilen ser på meget andet end KRAM-faktorerne, og det er muligt at dykke længere ned i resultaterne. Eksempelvis kan vi se, at kvinderne lever længere end mændene (fire års forskel), men samtidigt ser det ud til, at kvinderne er mere syge, idet de går mere til lægen end mændene. En af forklaringerne kan vi finde i Sundhedsprofilen, for ser vi på, hvem der har hvilke sygdomme, så kan vi se, at kvinderne oftest rammes af sygdomme som slidgigt, astma og allergi, psykisk sygdom, hovedpine og migræne. Sygdomme som kvinderne ikke dør af, men som kræver hjælp fra egen læge. Mændene derimod rammes statistisk af KOL og hjertekar-sygdomme som diabetes, blodpropper i hjertet og hjerneblødninger sygdomme, som medfører for tidlig død. Så en af forklaringerne på forskellen i levetiden mellem mænd og kvinder er, at kvinderne ikke dør af deres kroniske sygdomme. Dette er bare nogle af de resultater, som kan findes i Sundhedsprofilen Mulighederne er mange, og resultaterne kan blandt andet bruges til at blive nysgerrige på specifikke målgrupper og få prioriteret de rigtige indsatser. Er du nysgerrig på resultaterne i Sundhedsprofilen kan du besøge hjemmesiden her 4

5 DANMARKS SUNDESTE KOMMUNE Bevægelse bliver naturligt for alle borgere. Bevægelse har bl.a. en forebyggende effekt på en række hyppigt forekommende livsstilssygdomme og en sundhedsfremmende virkning i forhold til mental sundhed. Sund mad og drikke i hverdagen. Sunde mad- og drikkevaner fremmer et godt helbred og forebygger overvægt, underernæring og livsstilsrelaterede sygdomme. Varde Kommune har gennem kerneydelser på især børne-, special- og ældreområdet en særlig mulighed for at gøre en indsats for sundere mad og drikke. God hygiejne på alle områder. Hygiejne er en hjørnesten i den forebyggende indsats, hvad enten det handler om tandbørstning og håndvask eller rent grundvand og effektiv rottebekæmpelse. En styrket rehabiliteringsindsats. Den enkelte borger skal have mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv. Derfor ønsker Varde Kommune en helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Røgfri kommune. Rygning har betydning for udviklingen af en lang række sygdomme. Derfor skal antallet af rygere reduceres gennem rygestop og ved at forebygge rygestart, særligt blandt børn og unge. Misbrug af alkohol er meget ofte et symptom på mistrivsel. Rusmiddelstrategien for Varde Kommune vil derfor udstikke de overordnede rammer for, hvordan vi sikrer den bedst mulige forebyggelse, behandling og opfølgning i forhold til både alkohol og illegale rusmidler. Center for sundhedsfremme har tilbud til borgere og medarbejdere som ønsker at ændre deres livsstil STEP BY STEP - tilbud til borgere med et BMI over 30 CAFE REND OG HOP - tilbud til børn der vejer for meget LIVSTILSSAMTALE - tilbud til borgere der ønsker at ændre sin levevis RYGESTOP - tilbud til borgere der ønsker at stoppe med at ryge 5

6 ANSAGER PLEJECENTER - ET HJEM I TIDENS TONEART Af Journalist, Jens Bytoft Efter et års tid i de nye rammer er beboere og medarbejdere tilbage i den vante gænge på Præstegårdsvej men med topmoderne velfærdsteknologi, der skaber tryghed i hverdagen, ikke mindst for de pårørende, der ved, at deres familiemedlemmer er i gode hænder. Snart er der gået et år siden, beboerne flyttede ind i deres splinternye plejecenter på Præstegårdsvej i Ansager. Det ligger præcis der, hvor det gamle lå, men det var utidssvarende og skulle rives ned for at give plads til byggeriet af et af landets mest moderne plejecentre. Derfor blev beboerne i en periode genhuset på to andre adresser. - Men nu er alle tilbage igen, vi har fuldt hus og er efterhånden begyndt at finde os til rette i en verden, hvor velfærdsteknologi er et nøgleord i hverdagen, fortæller Ann-Christina Dahlgaard, der fra en central placering på Plejecentret Lyngparken i Varde by, holder et overordnet øje med, hvad der foregår rundt om i plejesektoren blandt andet i Ansager. Omkring 42 millioner kroner har centret kostet, men det er hver eneste krone værd, i hvert fald, hvis det er beboere, pårørende og medarbejdere selv, der skal sige det. Og så ligner det slet ikke et plejecenter. Faktisk minder det mere om en højskole med opretstående klaver, fællesspisning, fællesarealer og fælles aktiviteter, men også med både plads og mulighed for at trække sig tilbage og være privat. - På flere måder er det fagre nye verden, men på den gode måde, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. - Eksempelvis har vi sensorgulve, der registrerer, hvis en beboer falder. Gulvene fortæller også, hvis en beboer står op om natten - og sørger så i øvrigt for at tænde lyset, så den pågældende ikke skal famle sig frem i mørke for eksempelvis at finde toilettet. - De fortæller, hvis en beboer forlader sin lejlighed, og straks ved medarbejderen så, om de skal være på vagt og hjælpe beboeren, eller om den pågældende kan klare sig på egen hånd. - Det er højteknologi, når den er bedst en usynlig hjælper, og naturligvis bliver den kun brugt i det omfang, den enkelte beboer selv har givet grønt lys for det. Vi overvåger ikke nogen, men bruger systemerne til at skabe tryghed for alle understreger Ann-Christina Dahlgaard. TRYGHED OG VÆRDIGHED Udover de følsomme gulve er centret indrettet med alskens former for moderne kommunikationsmidler. Hertil kommer, at der naturligvis er tip-top moderne badeværel-.. Det er højteknologi, når den er bedst en usynlig hjælper, og naturligvis bliver den kun brugt i det omfang, den enkelte beboer selv har givet grønt lys for det. Vi overvåger ikke nogen, men bruger systemerne til at skabe tryghed for alle ikke mindst de pårørende Elektronikken fylder meget på plejecentret i Ansager. Med et tryk på skærmen kan Ann-Christina Dahlgaard eksempelvis se, hvor de enkelte beboere holder til.

7 ser med hæve-sænke borde og sikkerheds- greb, dørklokker på alle boliger af hensyn til privatlivets fred. Videre er der gennemrækningsskabe, der gør, at personalet kan hente og bringe diverse effekter fra beboernes skabe. - Altså behøver medarbejderne ikke komme ind i boligen for eventuelt at aflevere håndklæder eller hente vasketøj, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. FULGT MED INTERESSE Projektet med at bygge det nye plejecenter i Ansager blev sendt i udbud i august Det gamle center knagede lidt i sammenføjningerne, og Arbejdstilsynet var ikke udelt begejstret for, hvad de så, når de lagde vejen forbi. I stedet for at lappe på det eksisterende center, besluttede byrådet at bygge et nyt. Prisen ville blive cirka den samme. Til gengæld ville der være væsentligt flere muligheder i et nybyggeri, ikke mindst i et center af den kaliber, der nu snart kan fejre sin et-års fødselsdag. - I stedet for et renoveret plejecenter fik vi et splinternyt, der hører til blandt de mest moderne i landet. Det er udviklet med støtte fra såvel Erhvervs- og Byggestyrelsen, RealDania og Kommunernes Landsforening, mens arkitekterne bag er Rubow og Regnbuen, oplyser Karen Margrethe Nielsen fra Sekretariatet for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Varde Kommune. Hun har fulgt projektet i Ansager fra allerførste færd, og kan også fortælle, at der allerede nu har været besøg af adskillige arkitekter og andre interesserede, der har ønsket at se nærmere på, hvad det er Varde Kommune har lavet i Ansager. - Og i Tistrup, hvor et tilsvarende plejecenter åbnede nogle måneder senere med et tilsvarende fokus på det seneste nye i velfærdsteknologi, fortsætter hun. IDÉ OG SAMMENHÆNG Og snart er det første år i det nye plejecenter gået. Rutinerne er efterhånden faldet på plads igen, og byen og beboerne har på ny fundet sammen om, hvad de kan bruge hinanden til. - Flere gange om ugen bliver centret brugt af byens borgere. Der er en strikkeklub, der mødes fast her på stedet. Vi har skubberne, der kommer forbi for at hygge sig med beboerne, og sådan udvikler det sig hele tiden, fortsætter Ann-Christina Dahlgaard. Hun fortæller også, at der er planer om at benytte plejehjemmets arealer til mere udeliv, hvor bænke, frugtbuske og frugttræer ligger højt på ønskesedlen. Også her er der tænkt over indretningen, stiernes forløb, bænkenes placering og så videre. Tanken er nemlig, at der skal være både idé og helhed i og omkring det fremtidens plejecenter, der er helt i tråd med tidens toneart Så er der dækket op til middagsmad på centret. Beboerne kan vælge mellem at spise sammen eller tage maden med ind i deres lejlighed. De kan også lave maden selv, hvis det er det, de gerne vil. Demonstrationsvideo der viser hvordan sensorgulvene fungerer Vidste du..... at blandt andet plejecenter Bredebo på Sjælland har fået en sansevæg, hvori der er lagt fuglestemmer ind i plantevæggene, således at beboerne får en glad og positiv sanseoplevelse af både det visuelle grønne, duften af levende planter og lyden af glade fuglestemmer. Lyden aktiveres, når der er bevægelse i rummet, og er indstillet til at køre i intervaller.

8 VELFÆRDSTEKNOLOGISKE LØSNINGER Af Velfærdsteknologi medarbejder, Ole Aasmoe Hvor er du henne i livet? Og hvad har du brug for hjælp til, der hvor du er? Som medarbejdere i Varde Kommune forventer vi, at borgerne gerne vil være med at til at tage velfærdsteknologiske løsninger i anvendelse. For os er fokus på borgerens selvstændighed, livskvalitet samt optimering af borgerens muligheder for rehabilitering afgørende. I Varde Kommune kærer vi os om vores arbejdsmiljø, om vores faglige udfordringer og om at skabe en attraktiv arbejdsplads. Vi har også brug for at imødekomme den demografiske udfordring, hvor antallet af borgere med behov for vores ydelser stiger, mens udbuddet af medarbejdere til at udføre opgaverne falder. For at ovenstående ikke skal udfordre vores økonomi i uoverskuelig retning, er vi gået i gang med at etablere en sammenhængende prioritering og strategi. Samtidig skal vi som medarbejdere opleve et meningsfuldt og værdifuldt samspil mellem vores faglighed og de teknologiske løsninger, samt at vi som kommune kan tilbyde leverandørerne af velfærdsteknologiske løsninger et teknologisk attraktivt fundament at etablere løsningen på. Der er politisk afsat en pulje til velfærdsteknologi på godt 2 mio. kr. årligt. Der er nedsat en styregruppe på tværs af fagområderne, som rådgiver politikerne i forhold til dels prioritering af midlerne og dels i forhold til udarbejdelse af en generel strategi på området. VÆRDIGHED MED SKYLLETOILETTER Social- og Sundhedsudvalget har netop besluttet at iværksætte et forsøg med skylletoiletter i ca 30 hjem, i stedet for at en medarbejder skal hjælpe med at vaske og tørre efter toiletbesøg. Et skylletoilet er et bidettoilet, der kan påmonteres et almindeligt toilet. Det er erfaringer fra fonden for Velfærdsteknologi, der er så gode, at politikerne har besluttet, at også Varde borgere skal have glæde af teknologien. Toiletterne afprøves både på plejecentre og i ældrecentre for at afdække, hvor vi får størst udbytte af tiltaget både hos borgere og hos personale, således at der kan udarbejdes en plan for, hvor og hvornår toiletterne skal indføres i resten af området. Læs mere om ældre og handicapvenlige toiletter her 8 Det er vores klare hensigt at afprøve teknologierne i tæt samarbejde med borgeren, med de pårørende og borgerens netværk, og med os som medarbejdere, for at sikre, at fokus ikke bliver på teknologien men på samspillet omkring den hjælp, borgeren har brug for. Mulighederne er store og mangfoldige, og Varde Kommune er risikovillig i forhold til at prøve nyt. Det betyder også, at borgere eller medarbejdere en gang i mellem vil opleve, at teknologier der kunne se spændende ud fravælges, typisk fordi de enten ikke lever op til vores kvalitetskrav, er for dyre at eje, eller fordi de kræver tekniske eller kompetencemæssige forudsætninger, som vi i fællesskab ikke kan leve op til. I den nære fremtid vil vi tage fat i projekter, der introducerer velfærdsteknologiske løsninger tæt på borgeren. Det vil spænde fra lavteknologiske løsninger som vask-/tørretoiletter til avancerede telemedicinske løsninger for borgere med kroniske lidelser, hvor vi kan foretage ambulatoriske undersøgelser og rutinemæssige sundhedscheck i borgerens eget hjem, hvor de sundhedsprofessionelle aktører kommunikerer online med borgeren via video og intelligente måleapparater. Vasketoiletter gør ældre og handicappede mere selvhjulpne. VIRTUEL GENOPTRÆNING Sundhedscentret har sammen med firmaet Welfare Denmark iværksat virtuel genoptræning hos borgere i eget hjem. Terapeuten får træningsdata tilsendt digitalt og kan dermed aflæse om træningen rent faktisk gennemføres, på hvilket niveau træningen gennemføres, og om borgeren evt. skal have tilrettet sin træningsplan m.v.. Terapeuten kan supportere borgeren ud fra fakta og kan i dialog med borgeren samtidig ændre antal træningspas, justere øvelsernes sværhedsgrad og fjerne eller tilføje nye øvelser, så de matcher borgerens reelle funktionsniveau og ønsker.

9 Erfaringsbilledet og business casen for dette tiltag er dårligere end for skylletoiletterne. Teknologien udfordres af, at den sociale dimension i genoptræning vægtes højt ikke mindst som motivationsskaber- og særligt hos ældre mennesker. Der er dog ingen tvivl om, at brugt rigtigt har teknologien et stort potentiale i forhold til at understøtte borgerens selvhjulpenhed, selvstændighed og uafhængighed ved at styrke deres fysiske og kognitive formåen. Herudover oplever særligt de yngre målgrupper det som sjovt og lærerigt med nye træningsteknologier. Designskolen Koldings laboratorium for Social Inklusion har udgivet en rapport med 11 anbefalinger til dig, der skal i gang med velfærdsteknologi Vores beregninger fortæller os desuden, at målgruppen skal udpeges med omhu, da det ellers ikke er økonomisk bæredygtigt, hvis man indregner personalets tid til støtte og vejledning. Business casen beregner de samlede økonomiske og ikke-økonomiske konsekvenser af en potentiel investering. Den bygger på en analyse og opgørelse af, hvilken forandring man ønsker, og hvordan den opnås

10 VI BOOSTER SAMARBEJDET Af AC- medarbejder, Nikolaj Winther Relationel Koordination i Praksis Demensprojekt i et forskningsperspektiv I efterårsudgaven af Direktørens Nyhedsmagasin, bragte vi et interview med Jody Gittell, som står bag forskningen og teorien om Relationel Koordinering. Relationel Koordinering handler om, at medarbejdere, ledere og borgere har fælles mål, sprog og viden samt gensidig respekt. Koordineringen skal understøttes af kommunikation, der er hyppig, rettidig, præcis og problemløsende. koordinering, vil SOSU-assistenten, som har hjulpet borgeren om morgenen, helt naturligt videreformidle borgerens sindstilstand til sygeplejersken, så denne er klar over, hvad der venter, når vedkommende kommer hjem til den demente borger. Derved kan sygeplejersken forberede sig på, at opgaven skal imødegås anderledes end normalt, og derved undgå en potentiel kritisk situation. DE PÅRØRENDE Det er ikke kun de professionelle, relationel koordination sigter på. Særligt på demensområdet er de pårørende vigtige samarbejdspartnere, som ofte tager ejerskab til demensen, ligesom de ofte bruger kolossale mængder energi på deres relation til den demente. Derfor inddrager demensstrategien de pårørende med henblik på at kortlægge disses oplevelser og holdninger, i forhold til den demente og det behandlende og plejende personale. Forhåbningen er, at de pårørende vil kunne indgå i koordineringen omkring den demente ikke på lige fod med de professionelle, men i samarbejde med dem. PERSONALET Relationel koordination kræver, at medarbejdere og ledere er klar over, hvad der forventes af dem samt hvordan de skal agere. Derfor har man udvalgt de institutioner og personaler, som støder på demente i deres arbejde, med henblik på at undervise dem i såvel det teoretiske grundlag som de praktiske metoder. I Varde er vi gået skridtet videre og anvender Gittell s teori på arbejdet med demensstrategien. Til det formål, har vi allieret os med Carsten Hornstrup, ph.d. og chefkonsulent i firmaet Hornstrup & Partners. Carsten er projektleder på det forsknings- og udviklingsprojekt, der igangsættes for at afdække, hvordan Relationel Koordination og Strategisk Relationel Ledelse kan sikre en øget effektivitet og kvalitet i den borgerrettede indsats, med demensindsatsen som case. I projektet har man allerede afholdt det første af tre kurser. Ledere, souschefer og nøglepersonale for Hjemmepleje MidtVest, Centerområde SydØst, Visitationen, Sygeplejen, Center for Sundhedsfremme samt Træningsafdelingen har været undervist og vil tage deres viden med tilbage til arbejdspladsen og videreformidle til de relevante medarbejdere. De øvrige institutioner vil blive undervist i løbet af Når valget er faldet på demensindsatsen, skyldes det, at netop demensområdet er særlig kompliceret. Der er mange faggrupper og interessenter involveret - ikke mindst de pårørende - og borgeren kan ofte ikke selv give udtryk for, hvorfor tingene eventuelt går galt. Eksempel: Hvis den demente borger har fået en dårlig start på dagen, kan dette måske mærkes, når hjemmesygeplejersken kommer efter frokost. Gennem relationel

11 RELATIONEL KOORDINATION FOR ALLE Den relationelle koordinering skal ikke kun foregå på demensområdet. Hensigten er, at forskningsprojektet skal resultere i erfaringer, vi kan bruge på flere områder i Varde Kommune. For at sikre koblingen fra Social, Sundhed og Beskæftigelse til resten af Varde Kommune, deltager Personaleafdelingen i styregruppen og i undervisningen. Hensigten er, at ved at placere et ejerskab centralt i kommunens organisation, vil tankegangen og metoderne fra forskningsprojektet lettere kunne udbredes. Kontaktperson: Sundhedschef Kirsten Myrup Klik her for at læse mere om demens Vidste du..... at Varde Kommune er den eneste europæiske organisation som indgår i et læringsnetværkssamarbejde med fem amerikanske sundhedsorganisationer, f.eks. Kaiser Permanente og Brandeis University i USA.. at demens er latin og betyder afsind eller mangel på forstand.. at danskere har en demens sygdom heraf yngre.. at man kan nedsætte sin risiko for demens ved at: lade være med at ryge holde hjernen i gang være selskabelig APP: VIDEN OM DEMENS Download den første danske app på demensområdet. Appen er målrettet plejepersonale, der dagligt møder mennesker med demens. Appen Viden om demens sætter fokus på observationer af personer med demens, tilbyder viden om symptomer og sygdomme, udfordrer dit kendskab til demens og giver gode råd om samarbejde og kommunikation. Viden om demens er tænkt som et redskab til kompetenceudvikling og undervisning af medarbejdere i demensomsorgen. Nationalt Videnscenter for Demens og Region Hovedstaden står bag udviklingen af app en. Kender I app en, er vi meget interesserede i en tilbagemelding. Klik her for jeres kommetarer til app en. I næste nyhedsmagasin vil Ole Aasmoe i samarbejde med fagpersonale anmelde app en. 11

12 VIDAGERHUS - ET SKRIDT PÅ VEJEN TILBAGE TIL FREMTIDEN Af Journalist, Jens Bytoft Endnu er alting helt nyt for både beboere, for medarbejdere og for Janderup, hvor det tidligere plejecenter har fået en ny fremtid for 10 sindslidende borgere. Håndværkerne er ikke helt færdige, og flere flyttekasser mangler stadig at blive pakket ud. Håndværkerne har stadig travlt rundt om i det store hus. Lige nu gælder det flisearbejdet i det kommende køkken, så beboere og medarbejdere er indtil videre henvist til det gamle af slagsen på det tidligere plejecenter Vidagerhus i Janderup. Beboerne på Vidagerhus er typisk mellem 18 og 30 år. Forskellige udfordringer i deres liv gør, at det er nødvendigt for dem med et ophold på Vidagerhus, men det er ikke et sted, hvor de bor i årevis, fastslår Jørn Boesen Andersen. - Selvfølgelig er det individuelt, men et ophold varer gerne omkring to år. I løbet af den tid hjælper vi den enkelte med at komme tilbage til livet udenfor og til en fremtid, hvor de i videst muligt omfang kan klare sig selv. - Med Vidagerhus er der skabt et anstændigt og rigtig godt tilbud til beboerne, og selve flytningen fra Varde til Janderup er gået over al forventning. Alle er faldet godt til, og er i fuld gang med at indrette sig i de nye omgivelser. 10 beboere er der psykisk sårbare unge, der skal have en håndsrækning for at finde vejen tilbage til fremtiden. Den har de hidtil fået på Søndergade i Varde, men siden begyndelsen af februar har adressen heddet Vesterled 50 i Janderup. Ud over de 10 faste pladser råder Vidagerhus over to aflastnings- eller akutpladser, og så er stedet åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. - Her er der betydeligt mere plads, både til beboere, der har hver deres lille lejlighed, til os medarbejdere og til de forskellige sociale og fælles aktiviteter, der også skal være på stedet, fortæller Jørn Boesen Andersen. Han er lige så ny som stedet selv er netop tiltrådt som leder af det nye Vidagerhus, og glæder sig rigtig meget til at se alting spire og gro omkring sig. - Alt er jo nyt. Ja, selve hovedhuset er gammelt, men for både beboere, for medarbejderne og for Janderup er det hele nyt. Nu skal vi lære hinanden at kende, men at vi befinder os i et smørhul, hvor der ikke er særligt langt til det meste, er jeg ikke i tvivl om, fortsætter Jørn Boesen Andersen. Han fortæller videre, at et åbent hus - arrangement kommer til at stå højt på prioriteringslisten for den nærmeste fremtid. Så skal byen og dens borgere inviteres indenfor. - Vi har ikke fået sat dato på, men vi holder en slags fest, så alle kan se, hvem vi er og hvordan vi bor, tilføjer den nye leder, der kommer fra et job hos Bostøtten i Varde, og tidligere har været afdelingsleder på Krogen, der er et af Varde Kommunes tilbud til udviklingshæmmede borgere. FAKTA I 2012 blev det besluttet, at Vidagerhus skulle lukke som plejecenter. På det tidspunkt var der kun en håndfuld beboere tilbage på stedet, og Varde Kommune købte bygningerne af Varde Boligadministration for at lave det om til et bosted for sindslidende. Nu er stedet åbnet, og de nye beboere er flyttet ind sammen med de i alt 13 medarbejderne, hvoraf flere dog er på deltid. 12

13 Endnu går der en månedstid før alt er på plads og de sidste flyttekasser tømt men vi har fået en rigtig god start, fastslår Jørn Boesen Andersen, der er leder af Vidagerhus i Janderup. INKLUSION PÅ ARBEJDSPLADSEN Konference den 27. maj 2014 i DGI-Byen. Hvordan står det egentlig til med inklusionen af mennesker med særlige behov på de danske arbejdspladser? Hvordan støtter jobcentre og lovgivning op, og hvor er der barrierer i systemet? Hvilke mekanismer kan hjælpe med at fastholde udsatte medarbejdere, og hvad modvirker inklusionen? Hvad kan virksomheden, ledelsen og medarbejderne gøre? Og hvor går grænsen for virksomhedernes sociale engagement? SYG I HOVEDET (1:8) Anbefales - se eller gense dokumentarserien Syg i hovedet som følger elleve unge mennesker, der alle lever med en psykiatrisk diagnose. Gennem reportage og de medvirkendes egne dagbogsoptagelser får vi et unikt indblik i, hvilke udfordringer der opstår, når man har en psykisk sygdom. 13

14 Æ TAWL VISIONSPOLITIKKER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Der er igangsat et arbejde med udformning af politik for Seniorliv og politik for Handicap, Psykiatri og Udsatte. Begge politikker skal udstikke visionen for vores arbejde på disse områder. Politikkerne vil blandt andet skulle drøftes i jeres lokale MED. Så hold jer orienteret ved nærmeste leder. Kontaktperson: Ældre- og Handicapchef Thorkild Sloth VISIONSPOLITIK FOR ERHVERV OG BESKÆFTIGELSE Et væsentligt område og politik er politikken for erhverv og beskæftigelse, da det lidt populært sagt er det område, vi skal leve af og samtidigt et af de områder, der kan sikre tilflytning til kommunen. Målsætningerne og visionen for området forventes sendt i høring i afdelingerne inden sommerferien. Kontaktperson: Borger- og Arbejdsmarkedschef Erik Schultz MIDLER TIL EFTERUDDANNELSE Udover midlerne til uddannelsesakademi afsat over ældrepakken på 1.2 mio. kr. årligt har direktørområdet social, sundhed og beskæftigelse fået tildelt følgende midler fra direktionen til efteruddannelse i 2014: Demensområdet: Relationel koordinering på demensområdet kr. Bøgely: Diplom Kognitiv terapi ved misbrug kr. Jobcenter: Arbejdsmarkedsreformerne kr. i kr. i 2015 Social- og Sundhed: Tidlig opsporing vha. velfærdsteknologiske løsninger kr. Sundhedscenter: Diplom modul i sundhedsfremme og forebyggelse kr. i 2014 og i 2015 Handicap, Bo & Beskæftigelse: Efteruddannelse af medarbejdere kr. Midlerne er bevilget af de såkaldte Task-force midler, som er centrale midler målrettet kompetencegivende efteruddannelse. Kontaktperson: AC-medarbejder Nikolaj Winther ÆLDREPULJEN Som de fleste sikkert ved, blev kommunerne i Danmark begunstiget med i alt én milliard i forbindelse med Finanslov 2014, til brug for en bedre ældrepleje. For Varde Kommune betyder dét, at der er reserveret 9,9 millioner kroner til formålet. Midlerne er øremærket: Rehabilitering og genoptræning Uddannelse af medarbejdere til bedre praktisk hjælp og personlig pleje for borgere i eget hjem Bedre forhold for de svageste beboere på pleje centrene Ældrepuljen løber foreløbigt i 2014 og Ved udgangen af 2015 vil regeringen vurdere, om puljen har haft den ønskede effekt og i så fald gøre den permanent. Samtidig sender regeringen det signal, at såfremt effekten udebliver, vil puljen bortfalde. Af samme årsag er de forskellige tiltag også foreløbig tidsbegrænset til udgangen af De konkrete initiativer er: Hverdagsrehabilitering på plejecentrene kr. Hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen kr. Styrket rehabiliteringsindsats med borgerens egne mål kr. Hjælpemidler i rehabiliteringen kr. Træning på centrene som daglig aktivitet kr. Vedligeholdende holdtræning kr. Genoptræning af borgere med inkontinens kr. Støtte ved lægebesøg kr. Bedre indflytning på plejehjem kr. Etablering af et uddannelsesakademi 1,2 mio. kr Bedre indsats målrettet personer med demens og deres pårørende kr. Demensdaghjem til lette og middelsvært demente kr. Demensdaghjem til svært demente kr. Mere liv på plejecentrene 2,7 mio. kr Koordinering af de frivilliges indsats kr. Udendørsaktiviteter for kørestolsbrugere kr. Hjælp til øget digitalisering kr. Kontaktpersoner: Sundhedschef Kirsten Myrup og Ældre- og Handipcapchef Thorkild Sloth Pedersen 14

15 BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS DATABANK Husk Forskningens Døgn den april 2014 Varde Kommune har i år fokus på Rundt og Sundt Se programmet her Jobindsats.dk samler centrale tal om modtagere af overførselsindkomst og beskæftigelsespolitik. Fokus er på ydelser til mennesker i den erhvervsaktive alder, som er uden arbejde i kortere eller længere tid. For alle ydelser er det muligt at få en lang række informationer: Hvor mange er på ydelsen? Hvor længe har de været det? Hvor meget koster det? Hvor store er bevægelserne ind og ud af ydelserne? Et centralt formål med Jobindsats.dk er at give det enkelte jobcenter mulighed for at sammenligne sig med andre. Tjek databasen her Kampagnen det er ikke et handicap giver et godt afsæt for drøftelser af handicap, psykiatri og udsatte politikken Socialstyrelsen har haft en kampagne med overskriften Det er ikke et handicap, som hedder sådan, for at understrege med stor, fed tusch, at det handler om at se folk med handicap som mennesker, og ikke som handicappede. Jacob Nossell undersøger, hvad et handicap virkeligt er... I filmene møder du Jacob som ikke fornægter, at spastisk lammelse er en del af ham, men som betoner, at det er ikke hans identitet. Og det kan godt irritere ham, når det kun er handicappet, folk fokuserer på. Thomas Skov & Jacob Nossell besøger Christina og hendes hund Mocca 15

16 Digitale postkasser bliver ikke sprængt i luften Af Journalist, Jens Bytoft Ny arbejdsgruppe skal lette opgaven med at få den digitale korrespondance mellem borgerne og det offentlige på plads inden skæringsdatoen den 1. november. Ingen borgere vil nogensinde opleve, at deres digitale postkasse bliver sprængt i luften nytårsaften. Den ruster heller ikke, eller drukner i vand, når uvejret brager ind over landet. Den er der altid, og indholdet kan altid tjekkes, også selv om ejeren sidder med fødderne i vand i Thailand. Den er nemlig digital. Derfor er den altid tilgængelig, når bare der er en internetforbindelse i nærheden. Hertil kommer, at alle borgere over 15 år skal have en. Det er bestemt af politikerne, og skæringsdatoen er den 1. november. - Og det er så ikke helt rigtigt, bemærker udviklingskonsulent Rune Christoffer Olesen fra Kommunikation og Udvikling. - Jo, det med skæringsdatoen er korrekt, men ikke det med, at alle vi skal have en. Faktisk er det muligt, at blive fritaget. Samtidig fraskriver man sig bare en række muligheder, herunder en både hurtig og sikker kommunikation med det offentlige, fortsætter han. Rune Olesen er med i en ny arbejdsgruppe, der skal lette opgaven med at få den digitale korrespondance mellem borgerne og kommunen på plads inden skæringsdatoen. Målet er, at få flest mulige borgere med på ideen, at minimere den utryghed, der kan være hos måske især ældre mennesker, samt at sørge for oplysning om, hvor og hvordan borgerne kan få hjælp, råd og vejledning. GØR DET ENKELT En anden udfordring for arbejdsgruppen er, at finde frem til de mest hensigtsmæssige måder, at få fritaget de borgere, der så skal fritages. - Nogle borgere vil ikke have fordel af digital post. Det kan være mennesker med demens, lammelser, dårligt syn eller lignende. Naturligvis kan de så blive fritaget, og få deres post på den gammeldags måde. - Fritagelser vil altså finde sted, men det er jo ikke hensigtsmæssigt, at et plejecenter eventuelt skal leje en bus for at køre de ældre mennesker ind til Borgerservice på Frisvadvej, så de kan blive fritaget ved at underskrive diverse dokumenter. Der er nok enklere måder, at gøre det på, mener Rune Christoffer Olesen. Selv er han ikke et sekund i tvivl om fordelene ved digital post. Den kræver ingen frimærker, den er fremme hos modtageren med det samme og systemet bevarer al korrespondance, så det altid er muligt at finde tilbage til en skrivelse, en police eller en afgørelse - Selve postkassen er heller ikke sådan en, der skal slæbes hjem fra Jem & Fix eller Silvan for efterfølgende at blive monteret ved fortovskanten i korrekt, ergonomisk højde af hensyn til postbuddet. - Den digitale postkasse er gratis, og enhver kan oprette sin egen af slagsen via nettet, fortsætter han. Vil du vide mere om digital post og digitale postkasser, kan du klikke dig ind på borger.dk/ digitalpost Kontaktperson: Leder af Borgerservice, Helle Marquertsen - Her kan de kommunale ledere og de mange medarbejdere, der i hverdagen har kontakt med borgerne, jo i høj grad fungere som en slags ambassadører, mener udviklingskonsulenten - Blandt medarbejderne kender vi jo allerede systemet. Vores lønseddel kommer digitalt ind i vores e-boks, og ved et klik kan vi åbne op for at andre myndigheder, banken, fagforeningen, forsikringsselskabet og så videre også kan sende deres breve til os digitalt. kampagnefilm for den digitale postkasse 16

17 VORES HISTORISKE SAMMENHÆNG CHRISTEN LYNGBO MALEREN, DER VENDTE TILBAGE TIL SINE RØDDER Skynd dig, kom! Om føje år heden som en kornmark som en kornmark står Denne strofe af H.C. Andersen har generationer af danskere sunget på højskoler og i forsamlingshuse og udtrykt flittige hedebønders drømme om fede agre og græssende malkekøer. For maleren Christen Lyngbo ( ) var denne fremtidsdrøm snarere et rædselsscenario, Christen Lyngbo elskede heden, havet og klitlandskabet og følte sig så knyttet til heden, at det oprindelige efternavn Nielsen blev til Lyngbo. Christen blev født I Vrøgum, i lære som håndværksmaler, senere uddannet på Kunstakademiet og vendte efter flere års ophold i Nordsjælland tilbage til sine rødder og skabte sit livsværk i Eventyrets Land og med bolig i Henne. Som maler tilhørte Christen Lyngbo den naturalistiske skole, Christen malede det, som han så og oplevede på sine ofte ensomme vandringer i naturen. Motiverne er som H.C.Andersen også oplevede landskabet lyngen er et pragtfuldt tæppe, blomstre myldrer milevidt - lyset, farvespillet og menneskenes tilknytning til landskabet er typiske motiver. Christen Lyngbo kunne af samtiden godt blive oplevet, som noget af en original med ubændig trang til frihed og sund livsførelse en tid boede Christen i en jordhule, Christen syede selv sit tøj, levede af hedens bær og endelig løb Christen ofte også nøgen rundt på hede og i klit det sidste blev nok lidt for meget for omgivelserne, så Christen oprettede til sidst naturistområdet Lyngbo s Hede og naturisterne er jo stadigvæk i Henne. Christen Lyngbo var som kunstner meget produktiv og malede også bestillingsarbejder til borgere og bønder priserne blev her ofte afregnet efter antal skorstene eller antal græssende køer. Christen Lyngbo er ikke helt anerkendt i samme klasse som de samtidige Skagensmalere måske mangler romantikken eller måske mistede flere generationer af danskere begejstringen for heden og den uberørte natur. Christen Lyngbo gjorde selv sit for at bevare det naturlige landskab og de 500 tønder land fredet hede Lyngboheden - ved Fiil Sø er opkøbt af maleren selv. Varde Museum har en stor samling billeder af Christen Lyngbo, ligesom Varde Kommune også ejer flere billeder af kunstneren nogle hang i det nu forsvundne Bytoften andre vist ret upåagtet- hænger i mødelokaler på BCV. Så hermed en opfordring til at besøge mødelokalerne på BCV og Varde Museum, Nymindegab der har en permanent udstilling med Lyngbo. Oplev billederne eller oplev naturen. Når lyset spejler sig i Fiil Sø, driver sagnfiguren Loke sin gedehjord over heden! 17

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

BilagSSU_141201_pkt.05.01. Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte Hvidovre Kommunes Sundheds- og forebyggelsespolitik 2015-2018 1 Kære borger i Hvidovre De største udfordringer for sundheden er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet,

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune

Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens

Læs mere

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune

Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2013 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Centerområde SydØst 2016 Udvalgsformand Thyge Nielsen Leder Ann-Christina Dahlgaard Generelle aftaleforhold Grundlaget for aftaleholderens aftale er beskrevet

Læs mere

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune

En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre

Handleplan Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Handleplan 2017 2018 Indsats: Opsporende samtale om alkohol blandt ældre Målsætning, som indsatsen vedrører (Derfor vil vi. i sundhedspolitikken 2015-2018) Beskrivelse af indsats (Overordnet beskrivelse

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune

Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Politik for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern kommune Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

KL - SUNDHEDSKONFERENCE

KL - SUNDHEDSKONFERENCE Hosea Dutschke, KL 21. januar 2014 KL - SUNDHEDSKONFERENCE Oplæggets indhold Er medborgerskab det nye sort? Medborgerskabet i den kærlige kommune Konkrete eksempler på medborgerskab Perspektiver på medborgerskabet

Læs mere

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune

Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Puljemidler til løft på ældreområdet 2015 Vejen Kommune Forslag til indsatser anvendelse af puljemidler til løft på ældreområdet 8.198.000 kr. Indsatser Ansøgt 2014 Forventet forbrug 2014 Ressourcebehov

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016

Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Plejebolig Kvalitetsstandard 2016 Hvad er formålet? Hvem kan få plejebolig? Hvad tilbydes i en plejebolig? Formålet med kommunens boligtilbud er, at du har en bolig der tilgodeser dit behov for pleje,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune

Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Livskraft hele livet. Seniorpolitik

Livskraft hele livet. Seniorpolitik Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Udkast maj 2013. Ældrepolitik

Udkast maj 2013. Ældrepolitik Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Beredskabsforslag. Budget 2016-19

Beredskabsforslag. Budget 2016-19 Harmonisering af sygepleje Ændringer i driftsbudgettet 1.200 1.700 1.700 1.700 I Skive Kommune har man som en af landets eneste kommuner haft en privat leverandør af sygepleje siden 2003. Ordningen har

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018

KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 KOLDING KOMMUNES DEMENSSTRATEGI 2012-2018 l i v s k v a l i t et a fl a stn i n g a f på r ø r e n d e d e m e n s fa g l i g s p e c i a l e n h e d ko o r d i n e r et i n d s ats u n d e r s t ø tt

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Et værdigt liv med demens

Et værdigt liv med demens Et værdigt liv med demens DEMENSSTRATEGIEN 2015-2018 Demensstrategien - Et værdigt liv med demens 2015 2018 I 2010 blev en national handlingsplan for demensindsatsen offentliggjort. Handlingsplanen peger

Læs mere

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed Referat fra ekstraordinært møde i Udvalget for Social og Sundhed Mødedato: Mandag den 10. februar 2014 Mødetidspunkt: 14:00-16:00 Mødested: Jobs 3 Deltagere: Fraværende: Referent: Thyge Nielsen, Ingvard

Læs mere

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen

Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen Vejledning til ansøgning om økonomisk tilskud til en frivillig social indsats fra 18 puljen En frivilligt social indsats er, når der ydes en ulønnet og utvungen indsats med et socialt sigte, og når indsatsen

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen:

Odsherred Kommunes værdighedspolitik fokuserer på følgende fire politisk definerede pejlemærker for øget indsats for værdighed i ældreplejen: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Odsherred Kommune Tilskud: kr. 8,292 mio. Link til værdighedspolitik: http://www.odsherred.dk/sites/default/files/odsherred_kommu

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Social-, Børne- og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe

Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Demensstrategi

Demensstrategi Demensstrategi 2016-2021 Baggrund Demensstrategien består af 12 målsætninger for de kommunale indsatser på demensområdet. Målsætningerne skal tilsammen medvirke til, at borgere med demens i Herning Kommune

Læs mere

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg

Sundhed, Pleje & Omsorg. Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar Sundhed, Pleje & Omsorg Virksomhedsplan Sundhed, Pleje & Omsorg januar 2014 Sundhed, Pleje & Omsorg Sundhed, Pleje & Omsorg Albertslund Kommune Nordmarks allè 2 2620 Albertslund www.albertslund.dk bkv.sundhed.pleje.omsorg@albertslund.dk

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik

Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00. Livet som ældre i Syddjurs Kommune. syddjurs.dk. Ældrepolitik Afdelingen for Sundhed og Omsorg tlf. 87 53 50 00 syddjurs.dk Livet som ældre i Syddjurs Kommune Ældrepolitik Velkommen Visionen Ældrepolitikken har det mål at skabe de bedste betingelser for et godt og

Læs mere

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap

Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Casefortællinger fra SkanKomp

Casefortællinger fra SkanKomp Casefortællinger fra SkanKomp Case: Skanderborg Kommune - Hverdagsrehabilitering: Hjælp er godt - at kunne selv er bedre. SAMARBEJDET KORT FORTALT Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg og Skanderborg Kommune

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere