Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO2 som kølemiddel. Claus Schøn Poulsen Teknologisk Institut
|
|
- Bjørn Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO2 som kølemiddel Claus Schøn Poulsen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr
2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 2 PROJEKTINDHOLD 11 3 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE SYSTEMANALYSE OG VALG AF KOMPONENTER Løsningsforslag 1: Kombivarmepumpe uden luftvarmeflade Løsningsforslag 2: Kombivarmepumpe med luftvarmeflade Mulige systemløsninger Kølesystem Opbygning af kølekredsløb den valgte løsning Det samlede system Billeder af system og varmepumpe Vurdering/analyse af rumvarmeproduktion med CO2-varmepumpe 25 4 RESULTAT AF FORSØG RESULTATER Standby tab Tappeprøvning: 28 5 LITTERATURLISTE 29 6 ENGLISH SUMMARY
4 4
5 Forord Nærværende rapport beskriver projektet Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO 2 som kølemiddel. Rapporten er en kortfattet gennemgang af de tekniske analyser, beregninger og forsøg, der er gennemført i projektet samt en kort beskrivelse af udviklede apparat. Projektets overordnede mål er at bidrage til udbredelse af renere produkter til køleområdet (hvorunder varmepumpebranchen hører) ved anvendelse af køleanlæg med naturlige kølemidler, hvor der hidtil har været anvendt HFCstoffer (med drivhuseffekt). Projektet er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen, Kontoret for Renere Produkter. Projektets organisation består af følgende: Nilan A/S - Torben Andersen - Mads Clausen Andersen - Jens Frandsen - Knud Rasmussen Danfoss A/S - Jürgen Süss Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik - Peter Hansen - Kenneth B. Madsen - Svend V. Pedersen - Ebbe Nørgaard - Claus S. Poulsen (projektleder) - Miljøstyrelsens Kemikaliekontor (følgegruppe) - Frank Jensen Der skal fra projektlederens side rettes en tak til projektgruppen samt naturligvis til Miljøstyrelsen. Claus S. Poulsen Projektleder Teknologisk Institut Center for Køle- og Varmepumpeteknik September
6 6
7 Sammenfatning og konklusioner Nærværende projektrapport beskriver gennemførelsen af projektet Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO 2 som kølemiddel. I projektet er der udviklet en kombineret brugsvandsvarmepumpe til opvarmning af brugsvand og til rumvarmeproduktion. Projektet viser, at CO 2 har fremragende egenskaber i systemer, hvor der ønskes en høj temperatur på gaskølersiden, samt at det er muligt at kombinere brugsvandsproduktion med rumvarmeproduktion. Der er i projektet gennemført en række analyser af forskellige systemløsninger, og der er afslutningsvis opbygget en prototype, der er testet i laboratorium efter en gældende hollandsk standard for brugsvandsvarmepumper. Den opbyggede prototype er konstrueret uden rumvarmedelen, som alene er analyseret ud fra beregninger. Baggrunden for denne beslutning er, at der p.t. ikke foreligger anvendelige europæiske standarder for test af kombinerede systemer, og da systemets samlede effektivitet primært afhænger af temperaturen ud af gaskøleren, blev det besluttet ikke at ofre kræfter på opbygningen af det kombinerede system i prototypeudgaven af apparatet. Der er i stedet givet en række forslag til, hvorledes systemet med rumvarmedel kan opbygges. Hovedkomponenterne anvendt i prototypen (kompressor, vekslere, ventil, styring og beholder) er alle delvist kommercielt tilgængelige, hvilket betyder, at fokus har været rettet mod systemopbygningen. Der er i projektet gennemført en række CFD-beregninger på gaskøleren i varmtvandsbeholderen, og disse resultater viser vigtigheden af den rette udformning og placering af gaskøleren. Den gennemførte laboratorieprøvning af apparatet viser, at varmepumpeanlæggets COP ved tapning af brugsvand, i henhold til hollandsk standard, ligger på 1,4-1,5, hvilket ikke umiddelbart er tilfredsstillende. Men taget i betragtning, at apparatet er en prototypevarmepumpe, hvor der efterfølgende bør gennemføres en produktmodning / optimering, må resultatet betragtes som værende relativt fornuftigt. Forbedringsforslag: Varmetab fra kompressor bør reduceres varmetabet er relativt stort og går principielt til spilde i processen. Forbedring af gaskøler, således at der opnås en lavere afgangstemperatur fra gaskøleren. Netop afgangstemperaturen er alfa og omega i bestræbelserne på at optimere processen. Optimeret fyldningsbestemmelse, som passer til den aktuelle afgangstemperatur fra gaskøleren. Den gennemførte fyldningsbestemmelse er foretaget ved afgangstemperatur for gaskøleren = 36 C 7
8 Trykrør burde løbe ind i toppen af beholderen og ikke i bunden, således at den varme trykgas afgiver sin varme (ved høj temperatur) netop i den zone af beholderen, hvor der er behov for høj temperatur. Ved anvendelse af den resterende varme fra gaskøleren til opvarmningsformål vil den reelle afgangstemperatur fra gaskøleren kunne sænkes væsentligt (ned til omkring 30 C), hvilket vil forbedre den samlede proces med op mod 70%. En samlet opsummering på projektets resultater: Det er i projektet lykkes at konstruere en prototypevarmepumpe med CO 2 som kølemiddel, der, såfremt de kommercielle forudsætninger er til stede, med visse tekniske justeringer kan sættes i en egentlig serieproduktion. 8
9 1 Indledning I forbindelse med udfasning af HFC erne og indførelsen af eksempelvis CO 2 som kølemiddel er der gennemført en række aktiviteter bl.a. gennem Miljøstyrelsens Renere Produktprogram. En af disse aktiviteter var gennemførelsen af projektet CO 2 som kølemiddel i varmepumper (J.nr.: M ) - et projekt, der indeholdt to hovedfaser, hvoraf den første omhandlede et indledende studie af CO 2 som kølemiddel i varmepumper, mens anden hovedfase omhandlede opbygning og test af prototype. Projektet viste yderst fine resultater og bevirkede, at andre lignende tiltag inden for andre grene af varmepumpebranchen kunne iværksættes. Bl.a. blev der i foråret 2003 igangsat et projekt med støtte fra Miljøstyrelsen, der bl.a. skulle vise, at CO 2 kan anvendes i forbindelse med tørreprocesser - i dette tilfælde i en varmepumpe i en tørretumbler (J.nr.: M ). Dette projekt er koncentreret om anlæg med en noget større ydelse, end hvad der kræves i varmepumper til boligopvarmning. Førstnævnte projekt CO 2 som kølemiddel i varmepumper viste, at opbygning af prototyper til laboratorietest kunne lade sig gøre, men grundet mangel på den rigtige størrelse kompressor var det nødvendigt at anvende en stor kompressor med for stor ydelse og så kapacitetsregulere denne ved hjælp af en frekvensomformer. Hermed blev der indført en række systemtab, som havde stor betydning for de opnåede resultater (der blev dog korrigeret for disse tab i forbindelse med analyse af testresultaterne). At det ikke var muligt at skaffe den rigtige kompressor, og at det samtidig var nødvendigt at foretage andre tilsvarende tilnærmelser (bl.a. omkring ekspansionsventil), havde dog stor betydning for resultaternes troværdighed i branchen, forstået således, at nok så det hele meget lovende ud, men hvorledes skulle branchen komme videre uden de helt rigtige komponenter? Svaret på dette spørgsmål er nærliggende de rigtige komponenter skal naturligvis være tilgængelige på markedet, og derefter kan resultaterne fra projektet anvendes i virksomhedernes udviklingsarbejde. Danfoss har netop introduceret den første hermetiske CO 2 -kompressor på markedet, og denne leveres i dag sammen med en højtryksventil. Der er dog stadig en del uafklarede spørgsmål, som ønskes besvaret ved gennemførelse af dette projekt, herunder spørgsmål vedr. drøvling (ekspansionsorgan), simpel styring af anlæggets kapacitet samt forenklet systemdesign, der kan anvendes bredt i flere applikationer. CO 2 er et fremragende kølemiddel i varmepumper. Beregninger viser, at CO 2 i visse driftssituationer er op til 50% bedre end R134a. Dette er specielt i situationer, hvor der kræves en høj fremløbstemperatur fra varmepumpen, mens der ved lavere temperaturer ikke er en tilsvarende gevinst ved anvendelse af CO 2 frem for R134a. Nærværende projekt omhandler et kombineret brugsvands- og rumvarmesystem, som skønnes at være en applikation, der bredt rammer branchens behov, da der i denne anlægstype er driftsprofiler, der er utrolig varierende, og dermed kan udviklingsarbejdet dække en bred del af køle- og varmepumpebranchens behov. 9
10 10
11 2 Projektindhold Projektet er inddelt i 5 faser med følgende aktiviteter: Fase 1: Systemanalyse Projektet er indledt med en systemanalyse af kombinerede brugsvands- og rumvarmepumper, og der er udarbejdet en overordnet kravspecifikation, som danner grundlag for det videre arbejde i projektet. Fase 2: Design af kølesystem Efter fastlæggelse af kravspecifikationen er kølesystemets design fastlagt, og der er undersøgt flere alternativer i denne fase, bl.a. mulighederne for at anvende kapillarrør i denne anlægstype. Fase 3: Udvælgelse af komponenter Med udgangspunkt i foregående faser er det fastlagt, hvilke komponenter, der skal anvendes til prototypen. Fokus har bl.a. været lagt på designet af gaskøleren, hvis opbygning skal sikre maksimal lagdeling i brugsvandsbeholderen og dermed lavest mulig afgangstemperatur fra gaskøleren. Fase 4: Opbygning og test af prototype Med de udvalgte komponenter er der opbygget en første prototype varmepumpe inkl. styring, som efterfølgende er testet i laboratorium efter en hollandsk standard. Fase 5: Projektledelse og videnformidling Projektets resultater er løbende blevet formidlet til kølebranchen, og afslutningsvis er projektet præsenteret i nærværende rapport. 11
12 12
13 3 Projektets gennemførelse 3.1 Systemanalyse og valg af komponenter Der er i projektet opstillet følgende overordnede krav til en brugsvandsvarmepumpe, der indeholder CO 2 : - Ingen væsentlig meromkostning ved anvendelse af CO 2 sammenlignet med HFC. - Overordnede dimensioner på færdig unit skal være uændrede. - Effektivitet (energi) skal mindst være på højde med den, der kan opnås ved anvendelse af HFC. - Komfortniveau skal være uændret i forhold til eksisterende anlæg (samme ydelse, betjening etc.). Der er desuden opstillet krav til den del af varmepumpen, der skal levere rumvarme: - Skal via ekstraflade - enten med vand eller kølemiddel - kunne levere en del af rumvarmen i ejendommen (specielt interessant i ejendomme med gulvvarme eller meget lavt varmeforbrug, hvor der ses en række reguleringsmæssige vanskeligheder). I det følgende gives nogle eksempler på de systemløsninger, der kan anvendes til det pågældende apparat Løsningsforslag 1: Kombivarmepumpe uden luftvarmeflade Den første løsningsmulighed er principielt en traditionel løsning, hvor al varmen leveres til brugsvandsbeholderen indvendigt i beholderen er placeret en veksler (spiral) til gulvvarmekredsen. Varmen afgives til brugsvandet gennem intern spiralveksler (gaskøler) med indløb i toppen af beholderen og afgang i bund. Umiddelbart efter beholderen veksler gaskøleren med returvandet fra gulvvarmesystemet for at sikre kølemidlet en så lav afgangstemperatur som muligt fra gaskøleren. Det vurderes, at det hermed er muligt at sikre afgangstemperatur fra gaskøleren på omkring 30 C i store dele af fyringssæsonen. I sommermånederne, hvor der ikke er rumvarmebehov, vil afgangstemperaturen være bestemt af temperaturen i bunden af beholderen. 13
14 Fremløb Returløb PC Figur 1: Løsningsforslag 1 Den her beskrevne løsning er umiddelbart den mest simple og ligner på næsten alle måder en traditionel varmepumpeløsning. Gaskøleren skal gerne placeres over så stor en del af beholderen som muligt for at sikre lagdeling i beholderen, og spiralveksleren til gulvvarmesystemet skal placeres, således at der sikres en tilstrækkelig høj temperatur til fremløbet, men gerne således at opblanding ikke er nødvendig (altså uden shuntventil). Den nævnte veksling mellem gaskøler og returvand fra gulvvarmesystem kan ske enten via en koaksialveksler eller mere simpelt ved at påsvejse gaskøleren på gulvvarmesystemets indløbsrør (returrør) Løsningsforslag 2: Kombivarmepumpe med luftvarmeflade Den anden løsningsmulighed ligner umiddelbart på mange punkter den første her er gaskøleren dog delt i to zoner. Én varm, der befinder sig i beholderens øverste del, samt to kolde zoner, hvoraf den ene befinder sig i beholderens nederste del, mens den anden befinder sig uden for beholderen og er en luftvarmeflade. Kølemidlet ledes gennem den varme gaskøler i toppen af beholderen, og afgangen herfra kan så via trevejsventil ledes enten videre i beholderen eller alternativt ud i luftvarmefladen. Ideen er naturligvis udsprunget af et ønske om at sænke afgangstemperaturen fra gaskøleren så meget som muligt. Hvis der er rumvarmebehov, og kølemidlet derfor ledes ud i luftvarmefladen, vil afgangstemperaturen være bestemt af rumluftens temperatur, mens det i perioder, uden rumvarmebehov, vil være vandtemperaturen i bunden af beholderen, der bestemmer gaskølerens afgangstemperatur. Løsningen er interessant bl.a. af reguleringshensyn. I varmesystemer, hvor varmen leveres via gulvvarme, er det næsten umuligt at regulere varmen i perioder med store temperatursvingninger (f.eks. i foråret, hvor nætterne kan være kolde og dagene lune). Dette skyldes gulvvarmens store træghed, og det er derfor ønskeligt at have mulighed for at tilføre ekstra varme i perioder, f.eks. ved hjælp af et luftvarmesystem. Hermed kan grundbelastningen på gulvvarmen reduceres, og det samlede energiforbrug reduceres hermed samtidig med at komfortniveauet hæves. 14
15 Der kan ligeledes som i løsning 1 monteres en spiralveksler til gulvvarmesystem. Placeringen af denne spiral er naturligvis kritisk, da det skal sikres, at den optimale temperaturfordeling i beholderen opretholdes, således at temperaturen ved gaskølerens afgang altid er lavest mulig. Løsningen med en veksling mellem gaskølerafgang og vandets returrør fra gulvvarmesystemet er naturligvis også relevant her. Fremløb Returløb PC Figur 2: Løsningsforslag 2 Luftvarmefladen kan enten være en kanalmonteret lamel-på-rør-veksler eller en separat monteret flade svarende til inderdelen af en splitunit Mulige systemløsninger Kølesystem I de to beskrevne løsninger er forskellige gaskølerudformninger beskrevet. I begge tilfælde er der beskrevet yderligere vedrørende kølesystemets udformning. I det følgende er det forsøgt at give forslag til, hvorledes kølesystemet kan designes på den mest optimale vis. Fordamperen i systemet skal naturligvis designes til den nødvendige ydelse og tryk, men vil ellers være lig traditionelle fordampere. Kompressoren er, som tidligere nævnt, Danfoss nyudviklede hermetiske CO 2 -kompressor til transkritisk drift. Gaskøleren viklet inde i beholderen kan eksempelvis være mikrokanaler for at sikre optimal varmeoverføring. Den luftkølede gaskøler (luftvarmefladen) bør være en lamel-på-rør-veksler, hvor rørene med fordel kan være mikrokanaler. Drøvlingen kan foretages enten ved hjælp af Danfoss nyudviklede konstanttryksventil, en TBR ventil (se senere beskrivelse) eller alternativt kan kapillarrør anvendes. Teknologisk Institut har gennem den seneste periode arbejdet med udvikling og opstilling af modeller for kapillarrør i transkritiske CO 2 -systemer, og det første transkritiske CO 2 -anlæg med kapillarrør er under indkøring. De her beskrevne anlægsløsninger vurderes som oplagte til at anvende kapillarrør, da fordampningstemperaturen samt gaskølerens afgangstemperatur er så godt som konstante. Netop dette forhold gør ligeledes, at det ikke vurderes nødvendigt at anvende receiver i systemet, da det vil være muligt at køre med afstemt fyldning. 15
16 3.1.4 Opbygning af kølekredsløb den valgte løsning I det følgende afsnit følger en kort beskrivelse af systemopbygningen samt en beskrivelse af hovedkomponenterne Den valgte systemløsning Det er i projektet valgt at arbejde med en løsning, der i princippet ligner den før beskrevne løsning 2, nemlig en løsning, hvor der anvendes en traditionel veksler i beholderen (gaskølerspiral) samt muligheden for at montere en ekstra veksler til rumopvarmning i forlængelse af gaskøleren i beholderen. Denne løsning gør systemet universelt, således at apparatet eventuelt kan leveres både med og uden den ekstra veksler. Kølesystemet opbygges på traditionel vis med en kompressor, en fordamper, en gaskøler (spiral i beholder) samt en såkaldt TBR-ventil (se efterfølgende beskrivelse af de enkelte komponenter) Kompressor Kompressoren som vist på følgende figur er en Danfoss TN1416 prototype CO 2 -kompressor til transkritisk anvendelse. Det er en én-cylindret stempelkompressor med et driftsområde, som angivet i følgende tabel. Figur 3: Danfoss TN1416 kompressor til CO2 Kompressoren anvender 230 V, 50 Hz og har et nominelt effektforbrug på 530 W ved 0 C fordampning, 30 C gaskøler udgangstemperatur og 30 C sugetemperatur ved et højtryk på 74 bar (Maximal COP ved denne betingelse). 16
17 Max Afgangstryk [bar] 120 Sugetryk [bar] 70 Sugetemperatur [Celcius] Ventil Den anvendte ventil er en Danfoss prototype højtryksekspansionsventil, ligeledes udviklet til brug i en transkritisk CO 2 -proces. Ventilen består af en fjederbelastet membran, der åbner for en dyse, når indløbstrykket overstiger fjederkraften. Trykket på tilløbssiden kan således justeres ved at ændre fjederkraften via en justering af forspændingen på fjederen. Ventilen er designet til at levere tryk op til 120 bar. Figur 4: Højtryksekspansionsventil til CO2 Vil man undgå manuel regulering af ventilen, kan en Danfoss prototype TBR (Thermal Backpressure Regulator) ventil anvendes. Her er membranen belastet af et termostatelement med føler. Temperaturen i føleren sætter åbningstrykket for ventilen. Føleren placeres ved gaskølerudgangen og giver en trykkarakteristik, som vist efterfølgende. Ventilen er designet for gaskølerudgangstemperatur op til 50 C med resulterende tryk på 120 bar. 17
18 Figur 5: TBR ventil til CO2 - fra Danfoss 110 TBR valve characteristic Discharge pressure [bar] Gascooler outlet temperature [Deg. C] Figur 6: TBR ventilens karakteristik 18
19 Design af gaskøler Der er blevet gennemført transiente beregninger på opvarmningsforløbet af varmtvandsbeholdere med forskellig udformning af varmeveksleren. Der er taget udgangspunkt i de medsendte tegninger med deres dimensioner, og det er primært valg at variere med følgende: (a) (b) (c) (d) (e) (f) Jævnt fordelt coil Coil med flest vindinger i bunden af beholderen Jævnt fordelt coil med horisontale bafler Fordelt coil med horisontale bafler Koncentreret coil i bund Effektafsættelse på beholdervæg. Disse er skitserede på følgende figur: (a) (b) (c) (d) 19
20 (e) (f) Figur 7 Modellerede geometrier De enkelte geometrier er blevet modelleret numerisk i CFX5.7 med omkring elementer for hver model i et ustruktureret net med en enkel symmetriplan. Der er løst transient for opvarmningen af beholderen, hvor siderne er holdt adiabatiske, og der er ikke flow ind og ud af beholderen. Der varmes med 2 kw i coilen, og som initialbetingelse er tanken antaget at have linier temperaturfordeling mellem top og bund mellem 10 C og 65 C. For forsimpling af beregningen er det antaget, at opvarmningen foregår ved en konstant heatflux, der er jævnt fordelt fra coilen. Dermed undgås at beregne CO 2 - delen af systemet. Det må samtidig bemærkes, at dette vil være en idealtilstand, da hele coilen udnyttes optimalt. Opvarmningsforløbet er løst indtil en time real time. Dette svarer i parentes bemærket til timers beregningstid for hver model. Ved adiabatisk opvarmning af beholderen, vil det generelle temperaturniveau efter en vis tid stige liniert, mens temperaturgradienterne vil være fastholdt. Strømningen vil stabiliseres, således at opdriftskræfterne i systemet svarer til strømningsmodstanden over rør og beholder. Denne tilstand indfinder sig først sent for en beholder af denne type, hvilket vil sige, at det ikke er sikkert at en times tid real time er nok til at identificere dette billede præcist. Beregningerne viser, at det er relativt nemt at opnå den ønskede lagdeling i beholderen (f.eks. vha. vandretliggende bafler eller opvarmning fra beholdervæggen) samt at en simpel gaskølergeometri jævnt fordelt i beholderen er at foretrække. Se Figur 8. 20
21 (a) (b) (c) (d) (e) (f) Figur 8: Temperatur og strømningsbillede efter 1 times opvarmning En tilstræbt tilstand vil være en høj grad af lagdeling samtidig med hastigheder af en vis størrelse omkring coilen. Dette er specielt vigtigt omkring coilens udgang, da dette sikrer god køling af gassen. Imidlertid viser beregningerne, at kombinationen af rimelige hastigheder i beholderens kolde del er meget vanskelige at frembringe. 21
22 3.1.5 Det samlede system Her følger en principbeskrivelse af prototypeanlægget. Ud over de skitserede komponenter er der monteret adskillige udtag til trykmålinger under testmålingerne. Se også punktet Billeder af prototypen for indsigt i systemopbygningen. Figur 9: Systemskitse Da der arbejdes med væsentlig højere systemtryk end traditionelt, skal der benyttes komponenter, designet specielt til dette driftsforhold. Hvor ikke andet er beskrevet, er der benyttet standard 6 mm CU rør til opbygningen af kølekredsen. Rørsystemet er isoleret for at minimere varmetabet i anlægget. Anlæggets fyldemængde er ca. 600 gram. Styring: Anlægget er opbygget med den elektroniske styring CTS 600 produceret af Nilan A/S. Dette giver bl.a. mulighed for en god temperaturstyring, samt regulering af EC-ventilatoren. Fordamper: Konstrueret til maksimalt 440 bar. Rør type 7,2 mm CU rør med godstykkelsen 0,7 mm. Dimension (HxBxT): 300x400x65mm Gaskøler/kondensator: Beholder: Indvendig spiral direkte i brugsvandet. Spiralen er konstrueret således, at indløbet føres direkte til toppen af beholderen. Den lodret stående spiral består af 62 viklinger ca. ø150mm, konstrueret jævnt fordelt over beholderens højde. Beholderen er isoleret kraftigt for at minimere varmetabet, dette har stor betydning, da der opnås 22
23 højere vandtemperatur end ved traditionelle anlæg. Koldtvandsindløb i bunden af beholderen med en fordelingsanordning, der sikrer optimal lagdeling i beholderen. Udløb af varmt vand foretages i toppen af beholderenheden. Beholderstørrelse 250 liter. Kompressor: Regulering: Pressostat: Der er benyttet en TN kompressor fra Danfoss. Der er benyttet en TBR ventil (Thermal Backpressure Regulator) fra Danfoss. Ventilen er reguleret ind til driftsforholdene. Af sikkerhedsmæssige årsager er der af hensyn til testmålingerne monteret en 135 bars Saginomiya patronpressostat. Dette vil ikke være nødvendigt under serieproduktion, da TBR-ventilen åbner totalt ved 120 bar Billeder af system og varmepumpe På de efterfølgende billeder ses varmepumpe og kølesystemets opbygning. 23
24 24 Figur 10: Billede af varmepumpe efter endt prøvning
25 Figur 11: Kølesystem, med fordamper, kompressor og ventil Vurdering/analyse af rumvarmeproduktion med CO2-varmepumpe Som tidligere nævnt er den opbyggede prototype konstrueret uden rumvarmedel. Der er i stedet gennemført en række analyser af det kombinerede system. Forudsætninger for analyserne er følgende: - Rumvarmen leveres af gaskøler (kondensator) monteret efter gaskøleren i beholderen - Rumvarmeproduktionen influerer ikke på forholdene i beholderen (hverken de termiske forhold eller de styringsmæssige) - Forventet rumtemperatur ca. 20 C og gaskølerafgang på ca. 30 C - Gaskølertrykket følger optimalkurven - Fordampningstemperaturen ligger på +10 C Umiddelbart vil tilslutning af ekstra varmeflade i serie med den eksisterende gaskøler kunne fordoble kapacitet og effektivitet på anlægget. Dette forudsætter dog, at varmen kan afsættes i fladen, og at det øvrige kølesystem forbliver uændret. Systemer med rumvarmeproduktion kan ligeledes udformes som et vandbårent system, hvor varmen hentes fra en ekstra spiral placeret i nederste halvdel af beholderen. Dette systems egenskaber vil være meget lig egenskaberne for det beskrevne system. 25
26 Der er gennemført en række beregninger på systemet med ekstra varmeflade (gaskøler i serie med den i beholderen monterede) og med førnævnte forudsætninger fås følgende: Trykforhold: 105 bar / 45 bar = 2,3 (bar/bar) Isentropisk virkningsgrad ~ 0,58 (-) Volumetrisk virkningsgrad ~ 0,85 (-) T afgang gaskøler efter beholder = 45 C T afgang gaskøler efter flade 2 = 30 C Teoretisk COP for varmepumpe uden ekstra varmeflade = 2,7 Teoretisk COP for varmepumpe med ekstra varmeflade = 4,6 Altså en forøgelse af varmepumpens COP på ca. 70%. 26
27 27
28 4 Resultat af forsøg Der er gennemført en prøvning af varmepumpeprototype i laboratorium efter den hollandske prøvningsnorm TNO Test Directive for Hot Water Heat Pumps R2003/ Resultater Opstart: Opvarmningstid: Forbrugt energi: Indstilling af varmepumpe. Drift af ventilator når varmepumpen kører, setpunktstemperatur i beholderbund 47 C. Elpatron aktiveres ikke. Rumtemperatur 20 C, og indsugningstemperatur 20 C. 6 timer og 3 minutter 13810,8 kj Krav til Flush 10 C +/- 2 K. Dette krav er overholdt. Krav til relativ fugtighed (57 %) er ikke overholdt. Middeltemp. Indblæsning: 21,6 C Middeltemp. Omgivelser: 19,12 C Standby tab Standby tab inkl. ventilator: Standby tab ekskl. ventilator: Periode: Forbrugt energi: 34,29 W 30,59 W 55 timer og 4 min. 6762,36 kj Tappeprøvning: Aftappet energi: kj Aftappet volumen: 209,4 l Tilført energi i fase 3: kj Tilført energi til ventilator i fase 3: 1584 kj Opvarmningsperiode efter 24 h: 7552 sek. Standby tab første 24 h: 2947 kj COP inkl. fan: 1,39 (-) COP ekskl fan: 1,47 (-) 28
29 5 Litteraturliste /1/ CO2 som kølemiddel i varmepumper pdf /2/ Artikler fra Purdue 4 th IIR-Gustav Lorentzen Conference on Natural Working Fluids At Purdue. July 25-28, 2000 Purdue University. West Lafayette, Indiana USA (se detaljeret oversigt i /1/). /3/ CO2 som kølemiddel i varmepumper, anden fase i udviklingsprojekt 29
30 30
31 6 English Summary This project report describes the implementation of the Danish project called "Combined heat pump for sanitary hot water and space heating with CO 2 as refrigerant". In the course of the project, a combined heat pump has been developed for heating sanitary hot water and producing domestic space heating. The project shows that CO 2 has excellent properties in systems where a high temperature is desired on the gas cooler side and that it is possible to combine the production of sanitary hot water with the production of domestic space heating. During the project, a number of system solutions have been analysed and at the end of the project a prototype was built. It was tested in the laboratory according to a current Dutch standard for heat pumps for sanitary hot water. The prototype was constructed without the space heat part which solely has been analysed according to calculations. The reason is that there currently are no applicable European standards for the testing of combined systems and as the total efficiency of the system mainly depends on the temperature out of the gas cooler it was decided not to spend resources on the construction of the combined system in the prototype version of the unit. Instead, a number of proposals have been submitted to how the system with a space heat section could be constructed. The main components used in the prototype (compressor, exchangers, valve, control and tank) are all partly commercially available and therefore focus has been on the system construction. During the project, a number of CFD calculations have been carried out on the gas cooler in the hot water tank and the results show how important it is that the gas cooler is designed and placed correctly. The laboratory tests carried out on the unit show that the COP of the heat pump plant in connection with sanitary hot water tapping (according to Dutch standard) is which is not immediately satisfactory. But when it is considered that the unit is a prototype heat pump where product ripening/optimisation subsequently should take place the result is considered relatively reasonable. Proposals for improvements: Heat loss from the compressor should be reduced the heat loss is relatively large and will principally be lost in the process. Improvement of gas cooler so a lower discharge temperature is obtained from the gas cooler. Precisely the discharge temperature is Alpha and Omega in the effort to optimise the process. 31
32 Optimised determination of refrigeration charge that suits the current discharge temperature from the gas cooler. The realised determination of charge has been carried out at discharge temperature of the gas cooler = 36 C The pressure pipe should run at the top of the tank and not at the bottom so the hot pressure gas emits heat (at high temperature) exactly in that part of the tank where a high temperature is needed. By using the residual heat from the gas cooler for heating purposes the actual discharge temperature from the gas cooler can be lowered substantially (down to app. 30 C) which would improve the total process by up to 70%. Summed up the results of the project are: In the project, the construction of a prototype heat pump with CO 2 as refrigerant has been a success. If the commercial conditions are available it will with certain technical adjustments - be possible to start an actual batch production. 32
Reversibel A/C unit med CO2 som kølemiddel. Dantherm Air Handling A/S Danfoss A/S Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik
Reversibel A/C unit med CO2 som kølemiddel Dantherm Air Handling A/S Danfoss A/S Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.
1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereNye fjernvarmesystemer. Svend Svendsen DTU BYG
Nye fjernvarmesystemer Svend Svendsen DTU BYG ss@byg.dtu.dk 22611854 Fjernvarme i EnergyLab Nordhavn - mine aktiviteter Fleksibel rumvarme i nye etageboliger med gulvvarme: Gulvvarme kan afbrydes i mange
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereTeknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift
H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereRefrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING
Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler Termostatiske ekspansionsventiler...
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereVAI - Teknik. Injektorer
VAI - Teknik Injektorer 1. Hvem er VAI Teknik 1. Firmaet er arvtager til DIKKERS, som kom uheldigt af dage. 2. Firmaet arbejder, som agentur og lagerførende grossist indenfor tilbehør til industrielle
Læs mereKøle-, fryse- og klimaanlæg til industrien
Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for
Læs mereUdvikling af et demonstrations- og testkøleanlæg, der anvender CO 2 som kølemiddel. Mogens Grube Christian Berg AS
Udvikling af et demonstrations- og testkøleanlæg, der anvender CO 2 som kølemiddel Mogens Grube Christian Berg AS Miljøprojekt Nr. 1273 2009 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter
Læs mereElektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING. Teknisk brochure
Elektrisk styrede ekspansionsventiler, type AKV 10, AKV 15 og AKV 20 REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Teknisk brochure Indhold Side Introduktion.......................................................................................
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereOPTIMA 85. BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 27.06.2014 SOFTWARE VER. 1,0 / PRINT ES952 JORDVARMEPUMPE GS-4
BETJENINGSVEJLEDNING DK / Version 7.06.04 OPTIMA 85 SOFTWARE VER.,0 / PRINT ES95 JORDVARMEPUMPE GS-4 Genvex A/S Sverigesvej 6 DK-600 Haderslev Tel.: +45 73 53 7 00 salg@genvex.dk genvex.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereOpvarmning med naturlig varme
varmepumper Opvarmning med naturlig varme www.hstarm.dk Kom i kredsløb med jorden Jorden omkring din bolig gemmer på masser af energi. Faktisk skal du ikke længere end 1 til 1,5 meter ned under overfladen
Læs mereHPW varmepumpe væske-vand
HPW varmepumpe væske-vand Sammendrag Geotermisk varmepumpe Siemens PLC kontroller, forenklet regulator Intern softstart for enfasede enheder; regulerings funktion El-varme er valgfri Scroll kompressor;
Læs mereGreenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DTU Byg Åbningskonference 2012. Elsa Andersen DTU Byg Brovej bygning 118 2800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.
Greenlab solvarmeprøvefaciliteter ved DU Byg Åbningskonference 01 Elsa Andersen DU Byg Brovej bygning 118 800 Kgs. Lyngby Email: ean@byg.dtu.dk Greenlab prøvestande på DU Solvarmeanlæg til brugsvandsopvarmning
Læs mereHvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Hvornår kan man anvende zone-modellering og hvornår skal der bruges CFD til brandsimulering i forbindelse med funktionsbaserede brandkrav Erhvervsforsker, Civilingeniør
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mere- mere end funktionel
Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereNeotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. 7 års Garanti
7 års Garanti mod gennemtærring Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. Den særligt høje effektivitet i varmepumpen sikres af kvalitetskompressoren der gør det muligt at opnå effektiv drift og
Læs mere- mere end funktionel
Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører
Læs mereEnergieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S
18. marts 2002 MJ/ld Energieffektivisering sådan effektiviseres indsatsen af civiling. Mogens Johansson, Dansk Energi Analyse A/S For godt 20 år siden blev energistyring introduceret i Danmark som et vigtigt
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1. Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 1 Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Titel: Opsummering af erfaringer fra eksisterende projekter Udarbejdet
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereCO2 som kølemiddel i varmepumper
Miljøprojekt Nr. 760 2003 CO2 som kølemiddel i varmepumper 2. hovedfase i udviklingsprojekt Claus S. Poulsen Teknologisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereBrugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser)
Damhushave, den 23. marts 2016 Brugsanvisning for styring og vedligeholdelse af vores varmesystem i Damhushave. 1. Det varme brugsvand (vandhanen og bruser) 2. Gulvvarmen 3. Vedligeholdelse & kontrol 4.
Læs mereECL Comfort 110 230 V a.c. og 24 V a.c.
230 V a.c. og 24 V a.c. Beskrivelse og anvendelse I varmeapplikationer kan integreres med Danfoss Link -løsningen via DLG-interfacet til brug i enfamiliesapplikationer. Regulatoren er udviklet med henblik
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereSoldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde
Læs merePrøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer
Prøveudtagning i forbindelse med bestemmelse af fugt i materialer Når du skal indsende prøver af materiale til analyse i Teknologisk Instituts fugtlaboratorium, er det vigtigt, at du har udtaget prøverne
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereKøling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1
Køling Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut 1 Hvad er køling? Den køletekniske opgave er at flytte varmen Q køl fra den lave temperatur T køl til omgivelsernes temperatur
Læs merePC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer
PC-værktøj til beregning af energiøkonomiske konsekvenser ved valg af køleanlæg - STEP I, Kompressorer Hovedrapport MORTEN JUEL SKOVRUP Dokument version 1.00 Dato 2007-01-04 Kontakt mjs@ipu.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereTemperaturmåler. Klaus Jørgensen. Itet. 1a. Klaus Jørgensen & Ole Rud. Odense Tekniskskole. Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002.
Temperaturmåler Klaus Jørgensen Klaus Jørgensen & Ole Rud Odense Tekniskskole Allegade 79 Odense C 5000 28/10 2002 Vejleder: PSS Forord.: Denne rapport omhandler et forsøg hvor der skal opbygges et apparat,
Læs merePANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT
PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk
Læs mereVentilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse
Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereStirling-motorer. Introduktion. Styrker/svagheder. Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC)
Stirling-motorer Jan de Wit, Dansk Gasteknisk Center, a/s (DGC) Introduktion Stirling-motoren er en spændende motortype, der baserer sig på et noget anderledes princip end de mere traditionelle forbrændingsmotorer.
Læs mereFED følerelementer Sekvensregulering af køle- og varmekredse
FED følerelementer Sekvensregulering af køle- og varmekredse Produkter FED-IF med indbygget føler FED-FF med fjernføler FED-følerelementer anvendes i anlæg, hvor køleog varmekredse skal styres af én regulator.
Læs mereUdvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug
Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type
Læs mereDatablad: Nature Impact Roof modul
1 Datablad: Nature Impact Roof modul Modul: Modulmål: 535 X 405 mm. Højde grundmodul: 40 mm. Højde vækstlag: ca. 6 cm. Total byggehøjde: ca. 6 cm + planter Vægt fuld vandmættet: 45 kg./m 2. Vandtilbageholdelse:
Læs mereALFÉA EXCELLIA. mere. mindre energi tab LUFT TIL VAND VARMEPUMPE
EXCELLI LUFT TIL VND VRMEPUMPE Fem modeller: til ( og -faser) Varme kurve fuld inverter styring COP op til. Passende til nybyggeri og ombygning mere thermisk komfort mindre energi tab Indørs hydraulisk
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereKVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle
KVA Vind 6-10 10 kw Husstandsvindmølle > Høj effektivitet > Få sliddele > Minimal støj En attraktiv investering - skabt til danske forhold! KVA Vind A/S Borrisvej 10, Astrup DK-6900 Skjern Tel. (+45) 9736
Læs mereHybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage
Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter
Læs mereUdvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål
Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereDANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig
Læs mereTrykluft. Optimering og projektering af anlæg
Trykluft Optimering og projektering af anlæg Indholdsfortegnelse Trykluft...2 Trykluftanlæg...2 Energiforbrug i trykluftanlæg...2 Optimering af eksisterende anlæg...3 Trykforhold...3 Lækager...3 Lækagemåling...4
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereSupermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug
Supermarkeder og Smart Grid muligheder for fleksibelt elforbrug Torben Funder-Kristensen Refrigeration and Air Conditioning Controls 1 Department (slide master) www.danfoss.com Agenda Cold Food Chain Trends
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereEC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE
EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang
Læs mereMAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk beskrivelse www.heating.danfoss.com Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under installation
Læs mereSamproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos
Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues 3 kølemask./varmepumper Proceskøling ved 6 og 12 ⁰C Fjernvarme
Læs mereBilligere og bedre varme til virksomheder. Samsung PAC og Big Ceiling varmepumper
Billigere og bedre varme til virksomheder Samsung PAC og Big Ceiling varmepumper Til STOR glæde Nye varmepumper til store rum baner vejen for besparelser og et bedre indeklima. Også i støvede omgivelser.
Læs mereEcodan. Her er historien fra famlilien Esbensen i Glostrup, der fik en Ecodan i 2013. Luft/vand varmepumpe TEKNISKE SPECIFIKATIONER. www.mevp.
TEKNISKE SPECIFIKATIONER -anlæg /sammenbygget anlæg PUHZSW75 PUHZSW100 PUHZSW120 PUHZSHW PUHZW50 (kw)3 2.3-7.3 3.8-10.2 5.4-14.8 5.7-17.3 5.5-14.8 (kw) 3 1,0-5,5 2,8-9,2 4,7-1 5,8-18 4.42 4.40 4.45 4.10
Læs mereSUN-PRO.dk Solvarme fra Q-PRO
SUN-PRO.dk Solvarme fra Q-PRO Solvarmestyring std Indholdsfortegnelse Copyright...2 Tekniske data...3 Elektriske tilslutninger...4 Valg af system...4 Opsætning af styringen...5 System 1 Én tank, uden ekstra
Læs mereNilan VP 18 Compact. Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING
Totalløsningen til ventilation og opvarmning i boliger MARKEDSFØRENDE ERHVERVS- OG BOLIGVENTILATION MED VARMEGENVINDING...høj ydelse til den private bolig Indbyggede filtre Filterskuffe til pollenfilter
Læs mereTræpillefyr M. April 2012. www.biovarme.dk
Træpillefyr M April 2012 www.biovarme.dk Træpillefyr M Gør en forskel for miljøet Nemt at installere og betjene Med en virkningsgrad helt i top er Automatisk optænding og modulerende drift DENVIRO træpillefyr
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereKalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48
Kalibrering af Vejeceller og Flowmålere i processen INSA 1 / 48 INSA 2 / 48 Hvordan man bygger en flowvogn Målsætning: at udnytte tidligere erfaringer med bygning af flowvogne. Fokus på kompakt design
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereSamproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
Læs mereElforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef
Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe Martin Bang, Teknisk Chef Vesttherm er en dansk ejet producent af brugsvandvarmepumper. Vi har base i Esbjerg. I mere end 30 år har vi produceret
Læs mereStatistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark
Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings
Læs mereTRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562
Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK
FUNKTIONSBESKRIVELSE AUTOMATIK Randers Lille Skole - udvidelse Udg. dato: 20.10.2015 Side : 2/ 7 1. Generelt Alle ydelser inden for CTS og automatik beskrevet i nærværende dokument indgår i automatikarbejdet.
Læs mereLuft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem
Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem 2 Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Nedsæt din varmeregning og nyd godt af naturens gratis energi Compress 6000 AW er en luft/vand
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereEnergieffektivisering i industrien
Energieffektivisering i industrien Brian Elmegaard Sektion Termisk Energi DTU Mekanik Teknologisk Institut Århus 2. Marts 2015 Indhold Potentielle besparelser Udnyttelse af overskudsvarme Analyseværktøjer
Læs mereSDHplus Solar District Heating in Europe
1 SDHplus Solar District Heating in Europe WP2 SDH enabling buildings with high energy performance Task 2.1 Survey and horizontal review of the existing models D2.2 Information sheet on building legislation
Læs mereOptimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Læs mereAvancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation
Avancerede bjælkeelementer med tværsnitsdeformation Advanced beam element with distorting cross sections Kandidatprojekt Michael Teilmann Nielsen, s062508 Foråret 2012 Under vejledning af Jeppe Jönsson,
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler
Læs merePræsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker
Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker Fjernvarmens Hus, 18. januar 2016 Hvem er 4DH Hvad er begrebet 4DH Baggrunden
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereAQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM
NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereInstallatør Guide. CTS6000 Webcontrol
Installatør Guide CTS6000 Webcontrol Version 1.00, 30.06.2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Figur oversigt... 3 Indledning... 4 Hurtigt i gang... 5 VAV med én tryktransmitter... 6 VAV med
Læs mereVerdens første - The principle
Verdens første - The principle 2 Helheden er mere end summen af delene Det samme gælder for Rittal - The System. Med dette i tankerne har vi samlet vores innovative produkter indenfor indkapslinger, strømfordeling,
Læs mereStore Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Læs mereFlygt PumpSmart, PS200. Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper
Flygt PumpSmart, PS00 Konceptet der er skræddersyet til at drive pumper Mindre tilstopning, færre driftsstop, større effekt Et standard-frekvensomformerdrev kan bruges til mange forskellige anvendelser.
Læs mereQuickguide Alezio-IV Block V200 E/H Til forbrugeren
Quickguide Alezio-IV Block V200 E/H Til forbrugeren HS Tarm A/S Smedevej 2 DK-6880 Tarm Tlf. 97371511 Tillykke med din nye varmepumpe Din installatør har lavet en grundindstilling af din varmepumpe for
Læs mereEftersyn og service af fjernvarmeanlæg - modul 1
Brugsvandsopvarmning og fordeling Der findes to muligheder for udformning af anlæg til varmt brugsvand: Varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer (ofte blot kaldet en veksler). I skemaet herunder
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereSolvarme. Solvarme. Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig
Solvarme Solvarme Miljøvenlig, vedvarende energi til din bolig 2 Solvarme Naturens egen varmekilde Et godt supplement til en bæredygtig energiløsning Hvis ikke der skal ske uoprettelige skader på verdens
Læs mereHar du et spørgsmål, er du velkommen til at kontakte udvalgsansvarlig Lars Ravn-Jensen på lrj@ds.dk
FAQ vedr. DS 469:2013 Varme- og køleanlæg i bygninger Udarbejdet af standardiseringsudvalget DS/S-316 Varme- og kølesystemer Senest opdateret 30. oktober 2014 (TSM/LRJ) Har du et spørgsmål, er du velkommen
Læs mere200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Læs mereCool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.
Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,
Læs mere30 radiatorer fra ét centralt punkt. Smartere opvarmning ganske enkelt. smartvarme.danfoss.dk. Danfoss Link varmestyring.
varmestyring Smartere opvarmning ganske enkelt Det har aldrig været lettere at give boligejere oplevelsen af den ultimative integrerede opvarmning. Med Danfoss Link er hvert enkelt element, fra gulvvarmestyring
Læs mere