CO2 som kølemiddel i varmepumper

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO2 som kølemiddel i varmepumper"

Transkript

1 Miljøprojekt Nr CO2 som kølemiddel i varmepumper 2. hovedfase i udviklingsprojekt Claus S. Poulsen Teknologisk Institut

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 2 PROJEKTINDHOLD 11 3 PROJEKTETS GENNEMFØRELSE SIDEN SIDST OPBYGNING AF PROTOTYPE Den transkritiske kredsproces Grundlæggende krav til varmepumpe med CO2 som kølemiddel Opbygning af kølekredsløb Opbygning af styring Styringsstrategi Teoretisk model af transkritisk brugsvandsvarmepumpe TEST AF PROTOTYPE ENDELIGT KONCEPT 30 4 LITTERATURLISTE 33 5 ENGLISH SUMMARY Bilag A: Overordnede krav til brugsvands varmepumpe 3

4 4

5 Forord Nærværende rapport beskriver anden hovedfase af projektet CO 2 som kølemiddel i varmepumper. Projektets overordnede mål er at bidrage til udbredelse af renere produkter til køleområdet (hvorunder hører varmepumpebranchen) ved anvendelse af køleanlæg med naturlige kølemidler, hvor der hidtil har været anvendt HFCog HCFC-stoffer (med ozonlagsnedbrydnings- og drivhuseffekt). Projektet indeholder to hovedfaser, hvoraf den første omhandler et indledende studie af CO 2 som kølemiddel i varmepumper. Første fase er beskrevet i rapporten CO2 som kølemiddel i varmepumper, der kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Anden hovedfase, der omhandler opbygning og test af prototype er beskrevet i nærværende rapport. Projektet er økonomisk støttet af Miljøstyrelsen, Kontoret for renere produkter. Projektets organisation består af følgende: Vesttherm (A/S Vestfrost group) Høgevej Esbjerg Ø Lodam Elektronik A/S Grundtvigs Allé Sønderborg Teknologisk Institut, Energi (projektleder) Køle- og Varmepumpeteknik Gregersensvej 2630 Tåstrup Miljøstyrelsens Kemikaliekontor (følgegruppe) Strandgade København K Der skal fra projektlederens side rettes en tak til projektgruppen, samt naturligvis til Miljøstyrelsen. Herudover en tak til de øvrige firmaer, der har bidraget til projektets gennemførelse, herunder en speciel tak til Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder A/S for deres store bidrag. Claus S. Poulsen Civilingeniør/Projektleder Teknologisk Institut 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Nærværende projektrapport beskriver design, opbygning og test af prototype varmepumpe med CO 2 som kølemiddel. Projektet er anden hovedfase i et projekt opstartet i 2000 med tilten CO 2 som kølemiddel i varmepumper. I første hovedfase blev det vist at der i dag findes komponenter på markedet til transkritiske CO 2 processer. Udbuddet er dog ikke voldsomt men som det ses af nærværende rapport er det trods alt muligt at designe, opbygge og teste et prototypesystem, som lever op til de forventninger, der kan stilles til CO 2 varmepumpeanlæg. Varmepumpen, der er opbygget i projektet, er en brugsvandsvarmepumpe, der er beregnet for opvarmning af brugsvand til husholdningsbrug. Varmepumper af denne type indeholder typisk HFC-134a, som er en såkaldt drivhusgas. Grundet pres fra myndigheder og visse kundegrupper er fokus i branchen rettet mod at finde alternativer til HFC erne. Det mest nærliggende alternativ er uden tvivl CO 2, der har fremragende egenskaber som kølemiddel i varmepumper og specielt i brugsvandsvarmepumper, hvor kravet til høje temperaturer er til stede. Projektet har vist, at visse komponenter er relativt svære at skaffe til transkritiske CO 2 systemer, specielt små kompressorer til brugsvandsvarmepumper har vist sig praktisk talt umulige at skaffe. Derfor er der i projektet anvendt en semihermetisk stempelkommpressor, som har en væsentlig højere ydelse end nødvendigt. Kompressoren (motoren) er derfor blevet forsynet med en frekvensomformer, der gør det muligt at reducere kompressorens ydelse. Men trods dette er kompressorens ydelse stadig en del højere end ønskeligt, og der er derfor foretaget visse korrektioner i analysen af måledata. Af andre komponenter, som det har været svært at skaffe, kan nævnes ventilerne. I projektet er anvendt to ventiler, én ventil, der regulerer trykket i gaskøleren (højttryks ventil) og én der virker som drøvleorgan. Begge de anvendte ventiler vurderes ikke på nuværende tidspunkt som værende kommercielt konkurrencedygtige. Der er i projektet desuden udviklet en ny styring til brugsvandsvarmepumper med CO 2 som kølemiddel. Styringen indeholder bl.a. optimal styring af gaskølertryk (højttrykket), som er nødvendig, hvis der skal opnås en optimal regulering af kølemiddelsystemet og kunne opnås de virkningsgrader, der er forventet. I projektet er der gennemført en række test af den opbyggede prototype. Af disse tests kan bl.a. nævnes tests vedr. kølemiddelfyldning, tests af ventiler etc. samt naturligvis de dele af EN255-3 testen, der er gennemført. EN255-3 er den prøvningsstandard, der anvendes, når brugsvandsvarmepumpers ydelse og effektivitet skal fastlægges. Testene viser alle, at såfremt der kompenseres for forhold som bl.a. den alt for store kompressor, er CO2 som forventet væsentligt bedre end R134a det skal dog bemærkes at kun dele af EN255-3 testen er gennemført. 7

8 8

9 1 Indledning I forbindelse med Miljøstyrelsens plan for udfasning af kraftige drivhusgasser, herunder HFC-kølemidlerne, søger køle- og varmepumpebranchen i øjeblikket alternativer til de kølemidler, man i dag anvender. Et af de kølemidler der i fremtiden forventes at kunne erstatte HFC erne er CO 2 (R744). CO 2 har dog helt anderledes egenskaber, end de kølemidler man i dag anvender, bl.a. opererer anlæg med CO 2 ved et højere tryk, og typisk er processen transkritisk, hvilket betyder, at trykket på højtrykssiden er højere end det kritiske tryk for det pågældende kølemiddel. Desuden har CO 2 et betydeligt mindre specifikt volumen, hvilket medfører at de komponenter, der skal anvendes i anlæggene fylder væsentligt mindre. Det blev i projektets første hovedfase vist, at det er muligt at skaffe komponenter til opbygning af transkritiske CO 2 kølesystemer. Et af de områder, hvor det blev vist at det er oplagt at anvende CO 2 som kølemiddel er i varmepumper og specielt i brug svandsvarmepumper er det nemlig muligt at udnytte det temperaturglid, der kan opnås i gaskøleren. Herved kan der, afhængig af driftskonditionerne, opnås virkningsgrader for varmepumpen med CO 2, der er væsentlig bedre end for traditionelle varmepumper. I første fase af projektet blev det bl.a. vist, at der ved vandtemperaturer på 65 C kan opnås en virkningsgrad der er mere end 50% bedre end for et tilsvarende R134a system. På nedenstående figur er det vist, hvor meget bedre CO 2 er end R134a: Sammenligning af R134a og R744 forbedring i.f.t. R134a (driftstilstande givet som "luft ind / vand ud") 180% %-vis forbedring af COP 160% 140% 120% 100% 80% 60% 2/35 2/55 7/55-7/55 2/65 7/65 40% R134a R744 R134a R744 R134a R744 R134a R744 R134a R744 R134a R744 20% 0% Figur 1.1: Teoretisk sammenligning af R134a og R744 (CO 2 ). En stor del af arbejdet i første fase bestod i undersøgelsen af egnede komponenter. Bl.a. blev der undersøgt mulighederne for at skaffe en egnet kompressor til brugsvandsvarmepumper med CO 2. En række af de firmaer, der i første fase blev nævnt som mulige leverandører af kompressorer er her i anden fase blevet kontaktet med henblik på levering af kompressor til 9

10 10 prototypen. Nærmere beskrivelse af de valgte komponenter følger i afsnittet, der beskriver den opbyggede prototype.

11 2 Projektindhold Projektet er opdelt i to hovedfaser, hvoraf første fase indeholdte følgende delelementer: Hovedfase 1: Indledende studie af CO 2 som kølemiddel i varmepumper 1.1) Opstilling af kravspecifikationer 1.2) Undersøgelse af komponenter 1.3) Undersøgelse af styringsstrategi 1.4) Rapportering og videnformidling Disse aktiviteter er alle beskrevet i /1/ (CO2 som kølemiddel i varmepumper pdf). Den efterfølgende hovedfase, som er beskrevet i nærværende rapport indeholdte følgende delfaser: Hovedfase 2: Dimensionering, opbygning og test af prototype (brugsvandsvarmepumpe) 2.1) Projektledelse 2.2) Udvælgelse af komponenter 2.3) Styringsstrategi 2.4) Opbygning af styring 2.5) Opbygning af første prototype 2.6) Test af første prototype 2.7) Fastlæggelse af endeligt koncept 11

12 12

13 3 Projektets gennemførelse 3.1 Siden sidst I projektets første hovedfase blev der gennemført en komponentundersøgelse, der havde til formål at klarlægge hvorvidt det var muligt at skaffe komponenter til en varmepumpe med CO 2 som kølemiddel. Undersøgelsen gav en overblik over aktuel status på daværende tidspunkt (efterår 2000) for komponenter til transkritiske CO 2 køleprocesser. Siden denne komponentundersøgelse blev gennemført, er der naturligvis sket en masse indenfor dette område. Naturligvis spiller undersøgelsen af egnede kompressorer en central rolle, og det er også en af de komponenter, hvor der pt. foregår den største udvikling. Bl.a. har den tyske kompressorproducent BOCK netop offentliggjort et projekt omkring udvikling af en transkritisk åben stempelkompressor designet for automobilindustrien (A/C i f.eks. busser). Kompressorens kuldeydelse ligger dog en del højere end, hvad der er er nødvendigt i brugsvandsvarmepumper i husholdninger. Men tendensen er, at stadig flere producenter i dag arbejder med, eller ligefrem producerer kompressorer til transkritisk drift. Det er dog stadig meget begrænset, hvad der i dag tilbydes af hermetiske kompressorer til CO 2. Og hvis kølemidlet skal blive en succes i små brugsvandsvarmepumper er det et krav, at der skal anvendes hermetiske kompressorer (grundt alt for stort varmetab fra semihermetiske og åbne kompressorer). Undersøgelsen i første hovedfase viste, ar det primært er i Japan, der virkelig foregår arbejde, som på relativ kort sigt vil kunne sikre, at der kommer hermetiske kompressorer til CO 2 på markedet. Desuden markedsfører Sanyo allerede nu en brugsvandsvarmepumpe med CO 2 på det japanske marked. Dette har medført en forventning om, at denne varmepumpe snart vil være kommercielt tilgængelig også på det europæiske marked. Det skal dog understreges at varmepumpen ikke umiddelbart forventes at kunne konkurrere med de eksisterende varmepumper rent prismæssigt dette vil bl.a. kræve at udbuddet af komponenter til transkritiske CO 2 processer bliver væsentligt større. Også omkring andre komponenter til transkritiske CO 2 -systemer er der siden afslutningen af første fase set en del interessante udviklingstendenser. Bl.a. har EGELHOF nu en step-motor ventil, der bl.a. er anvendt i den prototype, der er opbygget i projektet. Ventilen anvendes i prototypen som termoventil (drøvleventil), og dette har vist sig som en ganske god løsning rent teknisk. Desværre er ventilen i øjeblikket ikke attraktiv, når der ses på prisen, men som for kompressorerne må det forventes at udbud og efterspørgsel i fremtiden vil ændre markedet betragteligt sammenlignet med det vi i dag ser. 13

14 3.2 Opbygning af prototype I første hovedfase blev de grundlæggende forhold omkring transkritiske CO 2 processer gennemgået. I det efterfølgende afsnit gennemgås de vigtigste forhold, som anses for absolut nødvendige at have kendskab til, hvis man ønsker at anvende CO 2 i varmepumper. Afsnittets indhold er hentet fra første hovedfases rapport (se /1/) Den transkritiske kredsproces Anvendes CO 2 som kølemiddel i køleanlæg eller varmepumper, vil processen være væsentlig forskellig afhængigt af temperaturen på kondensatorsiden. Ved lav temperatur af det medie, der skal køle kondensatoren, vil processen forløbe som for andre kølemidler (Carnot-proces). Imidlertid vil processen ved højere temperaturer forløbe lidt anderledes, da CO 2 ikke kan kondensere ved temperaturer over 31 C. Dette betyder ikke, at processen ikke kan levere køling eller varme, men blot at systemet skal designes efter den anderledes kredsproces (Lorentz-proces). Kondensatoren anvendes nu ikke længere til at kondensere kølemidlet, men til at køle den transkritiske fluid og benævnes derfor ofte som gaskøleren. T = 40 C log(p) 100 CO 2 T = 40 C -10 C C Q 0 W k -10 C R134a 1 Q 0 W k h Figur 3.1: Kredsprocesser for R134a og CO 2 På figur 3.1 ses den transkritiske kredsproces sammenlignet med den konventionelle kredsproces med R134a indtegnet i et log(p), h-diagram (trykenthalpi diagram). På figuren er indtegnet de to isothermer (40 C) for hhv. R134a og CO 2. Begge processer arbejder ved en fordampertempertur på 10 C og op mod en udetemperatur/ eller vandtemperatur på ca. 40 C. Som det ses, arbejder kredsprocessen med CO 2 ved langt højere tryk end R134a. 14

15 Dette betyder, at rørsystemer, beholdere og komponenter skal designes til dette. Endvidere ses, at ekspansionsventilen har transkritisk fluid på tilgangen mod normalt væske (R134a). Dette betyder, at væskedannelsen for den transkritiske proces sker i ventilen under ekspansionen gennem dysen, hvilket normalt ikke er noget problem. Skematisk ser rørdiagrammet for en varmepumpeproces (eller køleproces) med CO 2 ud som traditionelt Figur 3.2: Simpelt varmepumpesystem Anlægget er opbygget med en kompressor, fordamper, kondensator (gaskøler) og en ventil. Anlægget indeholder således de samme komponenter som traditionelle systemer, hvor man dog er nødt til at modificere anlægget på visse punkter for at få det til at fungere i praksis. For at analysere processen for varmepumpen bedre tegnes processen i et temperatur/ entropi-diagram (T,S-diagram). T [ C] Før kompressor 2 Efter kompressor / før gaskøler 3 Efter gaskøler/ før ventil 4 Før fordamper 3 4 P = 120 bar P = 100 bar P = 80 bar P = 60 bar 2 1 P = 40 bar S [J/kg*K] Figur 3.3: Simpel CO 2 -proces tegnes i T-S diagram, hvor T e =5 C 15

16 I diagrammet er kompressionen tegnet isentropisk (ideel) og drøvlingen gennem ekspansionsventilen er isenthalpisk. Endvidere er tryktab i rørstrækninger og varmevekslere ikke medregnet. Processen tegnet i figur 3.3 viser, hvorledes varmepumpen forventes at køre. Fordampertemperaturen vil ligge omkring 5 C ( C), mens gastemperaturen (CO 2 ) ud af gaskøleren vil ligge omkring 20 C (15-30 C). Afhængigt af hvilket tryk, der vælges i gaskøleren, kan kompressorens afgangstemperatur varieres ( C). Højtrykket styres vha. ekspansionsventilen, hvilket netop er muligt, da der ved transkritisk drift ikke længere er afhængighed mellem tryk og temperatur i gaskøleren. Processen fra punkt 2 til 3 sker i gaskøleren, hvor brugsvandet opvarmes. Som det ses, svarer temperaturglidet på kølemiddelsiden til temperaturglidet på vandsiden, hvilket netop kan udnyttes i en modstrømsvarmeveksler i en varmepumpe. Det er således muligt f.eks. at opvarme vandet fra ca. 10 C til 65 C ved en meget høj COP relativt til et R134a-system, hvor man skulle holde en kondenseringstemperatur oppe omkring 70 C. En så høj kondenseringstemperatur ville for et R134a anlæg medføre et markant fald i COP en og det ville i praksis heller ikke være muligt Grundlæggende krav til varmepumpe med CO2 som kølemiddel I projektet er der opbygget en prototype varmepumpe (brugsvand). Udgangspunktet for opbygningen er naturligvis de erfaringer, der er gjort i komponentundersøgelsen i første hovedfase. Den opbyggede prototype er efterfølgende testet i laboratorium på Teknologisk Institut. Opbygning og test skal sidenhen danne grundlag for udvælgelse af det endelige koncept. Der er i projektets første hovedfase opstillet følgende overordnede krav til en brugsvandsvarmepumpe, der indeholder CO 2 : - Ingen væsentlig meromkostning ved anvendelse af CO 2 sammenlignet med HFC. - Overordnede dimensioner på færdig unit skal være uændrede. - Effektivitet (energi) skal mindst være på højde med den, der kan opnås ved anvendelse af HFC. - Komfortniveau skal være uændret i forhold til eksisterende anlæg (samme ydelse, betjening etc.). Ved udvælgelse af komponenter til prototypen er der udarbejdet en egentlig kravspecifikation, som tager udgangspunkt i den brugsvandsvarmepumpe, som Vesttherm i dag producerer. Denne kan ses i bilag A Opbygning af kølekredsløb I det følgende afsnit vil der være en kort beskrivelse af den systemopbygningen samt af styringen. Desuden vil der være en beskrivelse af de forskellige centrale komponenter og deres virkemåde, samt et alternativt valg til senere prototyper/0-serie. På figur 3.4 vises et billede af den prototype inden denne blev udstyret med styring, måleudstyr samt isolering. Varmepumpen blev opbygget på en stålramme, således at alle komponenter var let tilgængelige og således at varmepumpen kunne transporteres let ud og ind af klimakammeret, hvor apparatet blev testet. 16

17 Figur 3.4: Billede af prototype før isolering af beholder og montering af måleudstyr Det er muligt at vælge forskellige udformninger af kølekredsen. Det er valgt at bruge en 1 trins løsning med mellemtryksreceiver. Denne anlægsløsning er mere kompleks end f.eks. systemer med lavtryks receiver, men er mere driftsikker da der er sikkerhed for olieretur til kompressoren (Se fase 1 rapporten). POS. 1 POS. 2A POS. 2B POS. 7 TCE POS. 8 TCE POS. 6 Figur 3.5: Kølekredsløb - prototype POS. 5 POS. 4 POS. 3 Systemet skal kunne håndtere to driftstilstande. Tilstand 1 er underkritisk drift hvor temperaturen ud af gaskøleren pos. 2 er under 31 C. Tilstand 2 er transkritisk drift hvor temperaturen er over 31 C ud af gaskøleren. Ved underkritisk drift fungerer systemer som et konventionelt system hvor kølemidler kondensere i kondensatoren og opbevares ved kondenseringstrykket i receiveren. Ved denne tilstand er der sammenhæng mellem tryk og temperatur. 17

18 Ved transkritisk (eller overkritisk) drift er det ikke muligt af kondensere CO 2. I stedet for at have en blanding af gas og væske i kondensatoren er der en transkritisk fluid. Denne fluid opfører sig som en meget tung gas (densitet kg/m³) med meget stort energiindhold. Desuden er fluiden kompressibel. For at kunne kontrollere processen er det nødvendigt at styre trykket, da der ikke er sammenhæng mellem tryk og temperatur. Det er valgt at styre trykket efter optimal COP. Der er lavet en reguleringsalgoritme der fortæller hvad trykket skal være som funktion af fordampningstemperaturen og temperaturen ud af gaskøleren Kompressor Figur 3.6: Billede af Dorin semihermetisk CO 2 -kompressor til transkritisk drift Det er valgt at anvende en Dorin CD kompressor (pos 1 i kølekredsløbet på figur 3.5), da det var det eneste tilgængelige på markedet på daværende tidspunkt. Den valgte kompressor er ca. 5 gange for stor til denne anlægstype, hvilket bevirker at virkningsgraderne ikke er så gode som ellers. For at kompensere for dette, er kompressoren blevet forsynet med en frekvensomformer, hvorved det er muligt at regulere kompressorens omdrejningstal og dermed dennes ydelse. Når kompressoren frekvensreguleres er det tildels muligt at opretholde kompressorens virkningsgrad ved nedregulering men i dette tilfælde køres kompressoren ned omkring Hz, og her er faldet i virkningsgraderne så stort, at der i analysen af måleresultaterne er foretaget en korrektion af resultaterne. Kompressorudviklingen er drevet af AC til bilindustrien, hvor der er store forventninger til CO 2 anlæg. Derfor vil der med stor sandsynlighed komme kompressorer i den rigtige størrelse på markedet inden for få år. Der arbejdes også med kommercielle kompressorer til andre segmenter som kunne blive interessante. 18

19 Gaskøler og højtryksregulering Figur 3.7: Billede af gaskøler viklet på beholder Gaskøleren (pos. 2a) består af MPE rør, der er viklet omkring beholderen (pos. 2b). Der anvendes 5 parallelle løb, der er viklet omkring de nederste 30% af beholderen. Denne løsning er dog ikke optimal, da der er meget højt tryktab i denne del af kredsen (10 bar). For at nedbringe tryktabet kan der køres med flere parallelle løb eller med rør med en større lysning. Beholderen er en standardbeholder fra Vesttherm (volumen 270 liter). Figur 3.8: Billede af højttryksventil Trykket i gaskøleren styres af ventilen pos. 3. Der anvendes en prototype ventil fra Danfoss. Ventilen er fuldt åben ved underkritisk drift. Ventilen er stadig på prototypestadiet - på senere prototyper kunne denne ventil erstattes af en mere prisbillig udgave. På andre anlægstyper er det muligt at erstatte denne ventil med en blænde eller en konstanttryksventil, men på varmepumper kan der være meget store temperaturvariationer i tanken, hvilket giver store variationer i det optimale tryk i gaskøleren. 19

20 Receiver Figur 3.9: Billede af receiver og skueglas med fordamperen synlig i baggrunden Receiveren (pos. 4) optager de variationer i fyldningen, der opstår ved drift. Variationerne opstår ved at fordampningstemperaturen eller temperaturen ud af gaskøleren varierer. Der er specielt store variationer i det transkritiske område, hvor densiteten på CO 2 varierer meget. Mediet i receiveren vil altid befinde sig på mætningskurven. Derfor skal receiveren kunne modstå et tryk på minimum 73 bar. Det er dog tilrådeligt at receiveren dimensioneres for et væsentlig højere tryk, da det kan forekommer i korte perioder ved f.eks. opstart eller ved indjustering. Receiveren er forsynet med sikkerhedsventil, der blæser af til sugesiden af kompressoren. For at lette arbejdet med fyldning af systemet er der lavet en sløje af skueglas, for at kunne bestemme fyldningsmængden i receiveren. Der er valgt at leve en receiver på ca. 2 l. hvilket er ca. 6 gange mere end beregnet nødvendig størrelse. Dette valg er truffet for at være sikker på at have rigelig kapacitet. Det gør også fyldningen af systemet mindre kritisk. For at sikre mod væskeslag samt sikre underkøling frem til ekspansionsventilen benyttes der en intern varmeveksler pos. 5. Veksleren er fremstillet at et ekstruderet profil fra Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder A/S. 20

21 Termoventil og fordamper Figur 3.10: Billede af termoventil stepmotor ventil Fordamperen styres af termoventilen pos. 6. Der har været problemer med at få ventiler, der kan klare det høje tryk på tilgangen (>70 bar). Der har været forsøgt med forskellige typer, men der er anvendt ventil med step-motor fra Egelhof (RTC-C 1,3/1,2 med MPS 21 styring). Ventilen styrer efter en konstant overhedning ud af fordamperen. På dette punkt kunne der anvendes en mekanisk ventil, der er dimensioneret til 80 bar på indgangen. Denne ventil er ikke kommercielt tilgængeligt pt. Figur 3.11: Billede af fordamperen set forfra 21

22 Fordamperen (pos. 7) er en standard fordamper der er trykprøvet for at sikre at den kunne modstå det højere tryk (73 bar). De valgte fordamper er volumenmæssigt i overkanten og det ville være mere optimalt med en fordamper med mindre rør, da fyldningen derved kunne nedbringes og fordamperen dermed ville være væsentligt lettere at styre. Til afrimning anvendes en ventil (pos. 8) der leder varmgassen fra kompressoren gennem fordamperen. Ventilen er ikke blevet anvendt selvom den er bygget på systemet. Denne ventil kan evt. udelades og der kunne benyttes naturlig afrimning (lade ventilator køre videre med stoppet kompressor kun ved anvendelse af indeluft som varmekilde) Samlet oversigt over hovedkomponenter Komponentliste Komponent betegnelse Pos. Nr. Anvendt komponent Alternativ komponent Kompressor 1 Dorin CD Danfoss mfl. Gaskøler 2a Hydro MPE rør 5x1 mm² Beholder 2b Standard beholder HT ventil 3 Danfoss Receiver 4 Hjemmelavet 130 bar Intern varmeveksler 5 Koaksialrør hjemmelavet Ekspansionsventil 6 Egelhof RTC-C Fordamper 7 Vesttherm standard Afrimningsventil 8 GSR Udover disse komponenter er der anvend måleudstyr til at bestemme tilstande i systemet samt ydelse på kompressor og gaskøler Opbygning af styring Der er i projektet opbygget en prototype styring. Denne tager udgangspunkt i normale styringer til brugsvandsvarmepumper med de modifikationer, som nu er nødvendige a.h.t. kølemidlet. Styringen er baseret på microcontroller. Den indeholder følgende:? Udgang til drøvleventil som regulere korrekt kondenseringstryk afhængig af underkøling af kølemedie? Relæ udgange for: kompressor, bypass ventil, el-patron, kedel drift og blæser med 2 trin.? Indgange til måling af følgende temperaturer: højtryk, underkøling (afgang af gaskøler), overflade fordamper, vand top og vand bund.? Indgang til måling af følgende tryk: kondensatortryk og fordampertryk? Digitale indgange til højtrykspressostat, lavtrykspressostat og anodekontrol.? Bruger panel med visning af målte værdier, samt indstilling af parametre 22

23 Styringen er forsynet med 230VAC. Det er muligt at opdatere software via PC. Printet måler 210 *150 mm. Styringen er monteret på den eksisterende styringsplade. Brugerpanelet måler 110*50mm. Brugerpanelet er med indikator for driftsform (varmepumpe og el-patron/kedel). Displayet er på 8*2 karakter. Brugerbetjeningen sker ved hjælp af en betjeningsknap med integreret tryk for ændring og accept af setpunkter og parameterindstillinger. Ændringer bliver gemt ved strømsvigt Styringsstrategi Kompressor indsatsgrænser er sikret via af høj og lavtrykstransducer, der er styret via softwaren. Kompressoren har en minimum off tid på 5 minutter. Setpunkt for udkobling af højtrykket ligger 5 bar under den mekaniske sikkerhedspressostat. Ventilen til styring af det optimale gaskølertryk i afhængighed af underkøling for at opnå optimal COP vil stå helt åben ved underkritisk drift. Fordamperblæseren kan styres i 3 trin (off, halv og fuld hastighed). Brugen vælger et niveau for drift og et for stilstand. Afrimningen styres via registrering af overladetemperatur på fordamper og et tidsinterval. Når nedre grænse nås, stater afrimningen og fortsætter til øvre grænse er opnået, dog max 20 minutter. De næste 2 timer er afrimningsfunktionen blokeret, selvom nedre temperatur grænse er passeret. Der kan vælges mellem luft afrimning og bypassafrimning. Der er en minimum temperaturgrænse på fordamperen. Kommer temperaturen under denne temperaturgrænse stopper varmepumpen. Energikilder for varmtvandsproduktion kan frit vælges af bruger. Alle varmekilder kan vælges alene. Varmepumpen kan vælges sammen med enten El-patron eller kedel. Behov for varmtvandsproduktion bestemmes udfra de 2 temperaturer i beholderen. Hvis temperaturen i toppen er for lav starter varmepumpen. Hvis setpunktet for topføler ikke er opnået, undersøges temperaturforskellen mellem top og bund. Bliver differensen større end setpunktet starter varmepumpen. Dette sikrer en god underkøling af kølemidlet, hvilket er nødvendigt, hvis høje COP er skal nås. Varmepumpen kører indtil temperaturdifferensen mellem top og bund er lille og vandtemperaturen er opnået. Eventuel suppleringsvarme (elpatron/kedel) bliver styret udfra et minimumsetpunkt med en hysterese ±4 C. Er el-patron/ kedel valgt alene styres med setpunkt. hysterese ±4 C. Legionellabekæmpelse aktiveres af bruger og gentages en gang hver uge. Vandtemperaturen hæves til 65 C og holdes der en time, hvorefter normal drift genoptages. 23

24 3.2.6 Teoretisk model af transkritisk brugsvandsvarmepumpe Der er i forbindelse med projektet lavet en statisk simuleringsmodel af varmepumpen. Modellen kan beregne en teoretisk COP for systemet ved en given temperatur i bunden af beholderen. Modellen bygger på en transkritisk kredsproces med intern varmeveksler. Det er dog også muligt at køre underkritisk med modellen (kold beholder). Det er muligt at ændre på kritiske parametre som f.eks. tryktab, virkningsgrader på kompressor og varmevekslere samt beholdertemperatur. Figur 3.12: CO 2 -modellen På følgende figur vises resultaterne af beregningerne med den udviklede teoretiske model vist som en sammenligning mellem beregnede og målte værdier. Det ses, at der gennemgående er fin overensstemmelse mellem den målte COP og den beregnede. COP model / målt COP [-] COP virkelig COP Tid [hh:mm] Figur 3.13: Sammenligning af de målte og de beregnede COP værdier. 24

25 Der gøres opmærksom på at den målte COP værdi er beregnet på forudsætninger beskrevet i efterfølgende afsnit. 3.3 Test af prototype Der er gennemført dele af EN 255 test af systemet på systemet. EN 255 testen består af et opvarmningsforløb, en styrttapning samt en tomgangsmåling hvor varmepumpen køre on/off. Det er valgt kun at gennemføre opvarmningstesten, da det i første omgang er meste interessant at se hvordan den yder i de forskellige driftspunkter, og denne giver et godt billede af, hvilken ydelsen der vil kunne forventes. Forløbet af EN 255 testen kan ses på figur Figur 3.14: Grundlag for EN255-test Der er valgt forskellige målepunkter på anlægget for at kunne bestemme tilstande og ydelser på systemet. Der er placeret coriolismåler for at kunne måle kølemiddelmassestrømmen i systemet. Der måles desuden tryk og temperaturer samt effektoptag på kompressoren. For at kunne se lagdelingen i beholderen, er der placeret 5 temperatur transmittere i beholderen med 300 mm afstand (se figur 3.15). 25

26 300mm 600mm 900mm 1200mm 1500mm Figur 3.15 Placering af målepunkter i beholder Testen startes med at alle komponenter inkl. beholderen er 20 C. Opvarmningsforløbet (periode 1 på figur 3.14) slutter igen når termostaten slukker varmepumpen. Tanktemperatur som funktion af tiden Temperatur [ C] Tank 1 Tank 2 Tank 3 Tank 4 Tank :00 00:18 00:36 00:54 01:12 01:31 01:49 02:07 02:25 02:43 03:01 03:20 03:38 03:56 04:14 04:33 04:49 04:53 04:56 04:59 05:05 05:14 05:23 05:32 05:41 05:50 05:59 06:09 06:18 Tid [hh:mm] Figur 3.16: Testresultater - tanktemperaturer Efter ca. 4 timer og 50 minutter udføres styrttappet på systemet (samtidig med at termostaten slukker varmepumpen). Opvarmningstiden er kortere end for konventionelle varmepumper, hvilket skyldes at kompressoren er meget større end normalt. Dette bevirker også at effektoptaget er væsentlig større. 26

27 COP og Temperatur som funktion tiden Temperatur [ C] COP [-] Tank top COP :00 00:18 00:36 00:54 01:12 01:31 01:49 02:07 02:25 02:43 03:01 03:20 03:38 03:56 04:14 04:33 Tid [hh:mm] Figur 3.17: Testresultater COP og temperaturer i tankens top 04:49 For at give et mere rigtigt billede af COP værdien, er det teoretiske energiforbrug beregnet udfra målingerne af tilstanden ved sugeporten og afgangsporten på kompressoren samt den målte massestrøm (figur 3.17). Det vurderes at denne metode giver det mest korrekte billede af systemets effektivitet. Til sammenligning med R134a brugsvandsvarmepumper, kan følgende resultat fra EN255-måling af Vesttherms brugsvandsvarmepumpe betragtes: Referencetemperatur, brugsvand 55,1 C Virkningsgrad for brugsvandstap 2,75 (-) Maksimal mængde af brugsvand i ét 427 liter tap Opvarmningstid 11:14 (timer:min) Tilført energi til opvarmning 5,58 kwh Effektoptagelse ved tomgang 51,2 W Figur 3.18: Resultatskema EN255-prøvning af Vesttherm VT105 Af ovenstående ses, at opvarmningstiden er mere end halveret, og at effektiviteten gennemgående er væsentlig højere med CO 2 varmepumpen. Det skal dog understreges, at driftsbetingelserne i de to tilfælde ikke er ens, hvilket gør sammenligningen problematisk. Men der er ingen tvivl om tendensen! 04:53 04:56 04:59 05:05 05:14 05:23 05:32 05:41 05:50 05:59 06:09 06:

28 Temperatur beholder / gaskøler Temperatur [ C] Tank 1 Tank 2 Efter gaskøleren :00 00:19 00:38 00:57 01:16 01:36 01:55 02:14 02:33 02:52 03:12 03:31 03:50 04:09 04:29 04:48 04:52 04:56 04:59 05:05 05:15 05:24 05:34 05:44 05:53 06:03 06:13 Tid [hh:mm] Figur 3.19: Testresultater temperaturer ud af gaskøler og i tankens top Af figur 3.19 ses det at der er sammenhæng mellem temperaturen ud af gaskøleren og temperaturen 1200mm fra toppen af beholderen (tank 2). Temperaturdifferencen mellem tank 2 og gaskølerafgangen er ca. 4-8 K. Hvis denne temperaturdifferens kan nedbringes, vil det give en væsentlig bedre COP for systemet. Denne forbedring kan opnås ved at vikle beholderen anderledes end på prototypen. På prototypen er hele viklingen lagt på den nederste 1/3 del af beholderen, hvilket giver mulighed for at sikre lagdelingen, men det giver desværre også en høj varmeflux gennem beholdervæggen. Figur 3.20: Placering af gaskøler på beholder venstre del viser hvorledes gaskøleren aktuelt er placeret, mens højre del viser, hvorledes den burde være placeret. 28

29 Den høje flux gennem beholdervæggen giver anledning til at der dannes et grænselag, som virker som en isolerende pude for gaskøleren. For at nedsætte tykkelsen på grænselaget, kan beholderen vikles således at der er konstant flux gennem hele beholdervæggen. Som en ekstra gevinst vil det også være muligt at udnytte den varme trykgas til at lave ekstra varmt vand i toppen af beholderen. Tryk som funktion af tiden Tryk [Bar] P sug Bar P tryk Bar P gk ud Bar Pm Bar 00:00 00:19 00:38 00:57 01:16 01:36 01:55 02:14 02:33 02:52 03:12 03:31 03:50 04:09 04:29 04:48 04:52 04:56 04:59 05:05 05:15 05:24 05:34 05:44 05:53 06:03 06:13 Tid [hh:mm] Figur 3.21: Tryk i kølemiddelsystem Figur 3.21 viser trykkene på 4 udvalgte steder i systemet. Efter ca. 3 timer og 40 minutter begynder trykreguleringen af højtrykket at træde i kraft. Grunden til at det ikke træder i kraft ved 73 bar som det teoretisk skulle gøre er at den anvendte algoritme for styring af højtrykket ikke er gyldig og anvendelig i dette område. Det ses også at tryktabet i gaskøleren er op til 10 bar hvilket burde kunne reduceres betragteligt hvilket ville medføre højere COP. Generelt er der tale om, at systemet skal optimeres til den valgte kompressor ved at lave flere parallelle løb eller bruge en kompressor med mindre ydelse (hvilket også ønskes af andre grunde). Udover EN 255 testen er der udført en del testarbejde for at på prototypen til at fungere optimalt. Der har specielt været lavet meget arbejde omkring fyldningsbestemmelse af systemet. Der har vist sig at være meget vanskeligt at fylde denne type systemer, da systemet i første omgang ikke har været forsynet med skueglas i receiveren. Fyldningsbestemmelsen har desuden været besværliggjort af en defekt termoventil undervejs. På figur 3.22 ses prototypen opstillet i klimakammer på Teknologisk Institut i Århus. 29

30 Figur 3.22: Prototype med måleudstyr monteret. 3.4 Endeligt koncept Det i denne rapport beskrevne projekt har haft det mål at udvikle en varmepumpe, der efter projektafslutningen kunne videreudvikles og produktmodnes. Det resterende arbejde er naturligvis betinget af, at de erfaringer, der er gjort i projektet, udnyttes. Det er derfor i det følgende forsøgt at give en kort oversigt over de forhold, som for næste generation af denne varmepumpe, bør tages til nærmere overvejelse. Kompressor: Der bør vælges en hermetisk kompressor med den korrekte ydelse. Gaskøler: Der skal klart stiles efter et mindre tryktab. Dette kan opnås ved at vælge rør med større hul igennem, eller alternativt flere løb. Styring/HT ventil: Reguleringen af højttrykket bør foretages ud fra en anden algoritme end den anvendte og der bør eventuelt foretages en justering efter testresultaterne. Receiver: Der bør klart vælges en mindre receiver både af hensyn til fyldningen, men også af hensyn til prisen for anlægget en beholder til 80 bar er relativt dyr. Den rigtige størrelse kan eventuelt bestemmes ved test. 30

31 Ekspansionsventil: Omkring ekspansionsventilen bør der vælges en mekanisk type, der er væsentligt mere prisbillig end den valgte. Fordamper: Som fordamper i denne type anlæg, bør vælges en model med væsentligt mindre rørdimensioner, primært af fyldningshensyn. 31

32 32

33 4 Litteraturliste /1/ CO2 som kølemiddel i varmepumper pdf /2/ Artikler fra Purdue 4 th IIR-Gustav Lorentzen Conference on Natural Working Fluids At Purdue. July 25-28, 2000 Purdue University. West Lafayette, Indiana USA (se detaljeret oversigt i /1/). 33

34 34

35 5 English Summary The present report describes design, construction and test of a prototype heat pump with CO 2 as refrigerant. The project is phase 2 of a project commenced in 2000 with the title CO 2 som kølemiddel i varmepumper ("CO 2 as refrigerant in heat pumps"). In phase 1, it was demonstrated that components for transcritical CO 2 processes are commercially available today. There is however not a wide range of components, but as it appears from the present report, it is after all possible to design, construct and test a prototype system which lives up to the expectations of a CO 2 heat pump system. The constructed heat pump of the project is a sanitary water heat pump designed for heating of water for sanitary use. Heat pumps of this type typically contain HFC-134a, which is a so-called greenhouse gas. Due to pressure from authorities and certain customer groups, the industry has focused on finding alternatives to the HFCs. The most obvious alternative is without doubt CO 2, which has excellent properties as refrigerant in heat pumps and sanitary water heat pumps in particular, where the requirement for high temperatures is available. The project has demonstrated that certain components are difficult to obtain for transcritical CO 2 systems, especially small compressors for sanitary water heat pumps have turned out to be practically impossible to obtain. For that reason, a semihermetic piston compressor has been used in the project, which has a considerably higher performance than required. The compressor (i.e. the motor) has thus been equipped with a frequency converter, which makes it possible to reduce the performance of the compressor. But in spite of this, the compressor performance is still somewhat higher than desirable and certain corrections have been made in the analysis of measurement data. Other components, which have been difficult to obtain, are the valves. Two valves have been used in the project, i.e. one valve for regulating the pressure in the gas cooler (high-pressure valve) and one for throttling. Both of the used valves are not at the present time considered as being commercially competitive. In addition, a new control has been developed in the project for sanitary heat pumps with CO 2 as refrigerant. The control contains i.a. optimum control of the gas cooler pressure (the high pressure) which is necessary if an optimum regulation of the refrigerant system has to be achieved and if the expected efficiency has to be achieved. In the project, a number of tests have been carried out of the constructed prototype, i.e. tests concerning refrigerant charge, valves, etc. and naturally part of the EN255-3 test. EN255-3 is the test standard used when the performance and efficiency of the sanitary heat pumps have to be determined. All the tests demonstrate that if conditions (like e.g. the too large compressor) are compensated for, CO 2 is as expected better than R134a it should however be noticed that only part of the EN255-3 test has been carried out. 35

36 36

37 Bilag A Overordnede krav til brugsvands varmepumpe CO 2 varmepumpen udnytter energien i luften ved temperaturer i området 20 til +35 C til opvarmning af brugsvand. Den skal kunne dække det årlige forbrug af varmt vand til en familie på fire personer og kan eventuelt kombineres med rumventilation. Varmepumpen skal kunne anvendes hvor der er behov for brugsvand, og hvor der mulighed for tilslutning via vandledning (max. Arbejdstryk 10 bar). Primære & sekundære krav: Varmepumpen skal kunne opfylde det normale brugsvandsbehov for en familie på fire personer med en temperatur af brugsvandet på 55 C. Som forsyningssikkerhed anvendes en suppleringskilde samt en afrimningsfunktion. Desuden skal varmepumpen opfylde gældende standarder. For at undgå legionella bakterier skal brugsvandet i beholderen opvarmes til minimum 65 ºC, mindst én gang om ugen. Varmepumpens primære opgave er brugsvandsopvarmning. Evt. overskudsvarme skal kunne anvendes til rumopvarmning. Varmepumpen skal kunne installeres i private hjem, og dimensionen bør derfor ikke overstige mm (H B D). Derudover skal varmepumpen være forsynet med justerbare fødder, stikfærdig eltilslutning samt simpel og monteringsvenlig VVS og luft tilslutning. Varmepumpen skal have et minimum af vedligehold/service, dvs. rengøring af kondensafløb, fordamper, og luftkanaler (én gang om året). Beholderen korrosionsbeskyttes af en magnesiumsanode, som skal skal udskiftes når signal herom gives på varmepumpens betjeningspanel. Varmepumpen s kabinet skal være modstandsdygtig overfor korrosion, og kunne leveres i forskellige farver, med ridsefaste og rengøringsvenlige overflader. Varmepumpen skal for brugeren være enkel at betjene, dvs. få knapper og kun oplyse brugeren om nødvendig driftinformation (tænd/sluk, temp. brugsvand, fejl mm.). Emballeringen skal kunne beskytte varmepumpen i langtidstransporter med omlæsninger (eks. fra Danmark til Spanien med lastbil). Derudover skal emballeringen være fremstillet i genbrugsvenligt materiale (recycling) og være forholdsvis nemt at anvende. Salgs & markedsforhold: 3

38 Varmepumpen skal kunne leveres med forskelligt design og kunne tilpasses kundeønsker mht. logo, farver mm. Prisen skal ligge på samme niveau som tilsvarende varmepumpe med R134a. Varmepumpen er hovedsagelig en eksportartikel, som især sælges til Tyskland, Holland, Østrig Schweiz og Sverige. Da Danmark ikke har tradition for anvendelsen af varmepumper, som kun opstilles i område uden kollektiv varmeforsyning, vil hjemmemarkedet kun udgøre en mindre del. Der skal kun udvikles én varmepumpe grundmodel, med en varmeydelse på ca. 2 kw. Dog kan det på længere sigt være muligt at der udvides med en model med større effekt. Der er ingen elektriske varianter, da varmepumpen kun udføres som 230 V/ 50 Hz. Varmepumpen skal kunne leveres med ekstra varmeveksler, til sammenkobling med solvarmeanlæg. Levetiden må forventes at ligge på år, for at retfærdiggøre investeringen for brugeren. Varmepumpen skal kunne forsynes med CE-mærkning, samt typeskilt og nødvendige advarselsskilte. Test & typegodkendelser. Der skal forelægge en systemgodkendelse for varmepumpen samt en CCA godkendelse, således at godkendelsen for anvendelse i resten af Europa, evt. med tillægsgodkendelser. 4

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26. 1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg

Renere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk

Læs mere

CO2 som kølemiddel i varmepumper

CO2 som kølemiddel i varmepumper Miljøprojekt Nr. 586 2001 CO2 som kølemiddel i varmepumper Teknologisk Institut, Vesttherm, A/S Vestfrost Group og Lodam Elektronik A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål Frigor A/S Teknologisk Institut Kontakt-information: Per Henrik Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Læs mere

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status? Varmepumper med naturlige kølemidler Hvad er status? Claus S. Poulsen Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik ? Lovgivning hvad siger reglerne? Undtaget for forbud mod kraftige drivhusgasser

Læs mere

Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system. Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut

Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system. Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut Sammenligning af energiforbruget til køling i supermarkeder med transkritisk CO2 og kaskade system Kenneth B. Madsen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1073 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s Hvorfor bruge CO2 som kølemiddel? Naturligt kølemiddel: ODP = 0 = Ingen påvirkning af ozonlaget. GWP

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Udvikling af et demonstrations- og testkøleanlæg, der anvender CO 2 som kølemiddel. Mogens Grube Christian Berg AS

Udvikling af et demonstrations- og testkøleanlæg, der anvender CO 2 som kølemiddel. Mogens Grube Christian Berg AS Udvikling af et demonstrations- og testkøleanlæg, der anvender CO 2 som kølemiddel Mogens Grube Christian Berg AS Miljøprojekt Nr. 1273 2009 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker compsuper XS VALUEPACK Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper XS ValuePack Med over 1000 installerede CO ² køleanlæg, har Advansor

Læs mere

Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO2 som kølemiddel. Claus Schøn Poulsen Teknologisk Institut

Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO2 som kølemiddel. Claus Schøn Poulsen Teknologisk Institut Kombineret brugsvands- og rumvarmepumpe med CO2 som kølemiddel Claus Schøn Poulsen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1074 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og

Læs mere

Reversibel A/C unit med CO2 som kølemiddel. Dantherm Air Handling A/S Danfoss A/S Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik

Reversibel A/C unit med CO2 som kølemiddel. Dantherm Air Handling A/S Danfoss A/S Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Reversibel A/C unit med CO2 som kølemiddel Dantherm Air Handling A/S Danfoss A/S Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

VE til proces Fjernvarme

VE til proces Fjernvarme VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Bolig varmepumper - mere end funktionel I n d e K l i m a M i l j ø A / S IndeKlimaMiljø A/S, eller blot, drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører

Læs mere

Varmepumper til industri og fjernvarme

Varmepumper til industri og fjernvarme compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor

Læs mere

Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef

Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef Elforsk - projekt 344-005 Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe Martin Bang, Teknisk Chef Vesttherm er en dansk ejet producent af brugsvandvarmepumper. Vi har base i Esbjerg. I mere end 30 år har vi produceret

Læs mere

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer

Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen

Læs mere

Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. 7 års Garanti

Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. 7 års Garanti 7 års Garanti mod gennemtærring Neotherm WPA302 Brugsvandspumpe Type ECO og E-LF. Den særligt høje effektivitet i varmepumpen sikres af kvalitetskompressoren der gør det muligt at opnå effektiv drift og

Læs mere

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik. Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk. Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef Center for Køle- og Varmepumpeteknik Tlf.: +45 7220 2514 E-mail: claus.s.poulsen@teknologisk.dk Varmepumper på en tre kvarter? 1. Historie 2. Anlægstyper 3. Miljø

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker

Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker compsuper XS VALUEPACK Miljøvenlige køleanlæg til convenience butikker Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper XS ValuePack Med over 1000 installerede CO ² køleanlæg, har Advansor

Læs mere

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse

Afsnit 9. Vandkøleanlæg, varmepumper og kondenseringsaggregater. Beskrivelse Afsnit Beskrivelse Side IDRA RSA, luftkølede chillere med aksiale ventilatorer 140-144 EGEA RMA, luftkølede chillere og varmepumper samt kondenseringsaggregater 145+147 IDRA RSC, luftkølede chillere og

Læs mere

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand

Condens 6000 W. Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand Condens 6000 W Kondenserende gaskedel til solvarme med buffertank til varme og varmt vand 2 Condens 6000 W Effektiv teknologi Condens 6000 W Fleksibilitet ligger til familien Vil du have en høj standard

Læs mere

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti.

NBE SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning. 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME INDHOLD: 2 Valg af størrelse. 3 Information. 4 Installations tips. 5 Anlægs typer / el tilslutning 11-13 Styringen. 14 Garanti. SOLVARME Solfanger størrelse og tank valg. Som tommel-finger regel

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder

Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder compsuper Miljøvenlige køleanlæg til supermarkeder Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg GENEREL INFORMATION compsuper Med mere end 10 års udviklingsarbejde af køleanlæg, hvor der anvendes CO ² som kølemiddel,

Læs mere

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter

Læs mere

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825

Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Solvarme v. Montagevejledning

Solvarme v. Montagevejledning Solvarme v Montagevejledning Dit nye anlæg Tillykke med dit nye anlæg. Solvarme kun til brugsvand er det mest simple type anlæg. Men med vakuum solfangeren kan man med fordel supplere varmesystemet. Bevæger

Læs mere

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A

Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Spar op til 70% om året på varmekontoen... - og få samtidig et perfekt indeklima! Inverter R-410A Luft til Vand Varmepumpe Energiklasse A Høj effekt, høj kvalitet og lavt energiforbrug - det bedste valg

Læs mere

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Soldrevet køling i Danmark og udlandet Typer og teknologier Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut Indhold Varmedrevet køling Lidt teori Typer, teknologier og deres virkmåde

Læs mere

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S

DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig

Læs mere

Spar penge på køling - uden kølemidler

Spar penge på køling - uden kølemidler Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af

Læs mere

Renere Produkter. Konvertering af HVAC-UNIT fra HFC til naturlige kølemidler. J.nr.: M 126-0591. Forfatter(e)

Renere Produkter. Konvertering af HVAC-UNIT fra HFC til naturlige kølemidler. J.nr.: M 126-0591. Forfatter(e) Renere Produkter J.nr.: M 126-0591 Konvertering af HVAC-UNIT fra HFC til naturlige kølemidler Forfatter(e) Peter Schneider, Teknologisk Institut Kim Gardø Christensen, Teknologisk Institut Svend Vinter

Læs mere

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift

Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift H. JESSEN JÜRGENSEN A/S - alt til klima- og køleanlæg Teknisk information Skruekompressorer for ECONOMIZER drift ST-610-2 Indholdsfortegnelse: 1. Generelt. 2. Driftsprincip. 3. Designvariationer. 4. Anbefalinger

Læs mere

Solvarme units Creating hot water YK 05:060 08.03 STORMTR

Solvarme units Creating hot water YK 05:060 08.03 STORMTR Creating hot water Solvarme units Solvarme beholdere Units Styringsenhed & s Styringsenhed til system 1a, 6a og 7a METRO s solvarmeunits er udstyret med en avanceret styring som på en overskuelig og enkel

Læs mere

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Termostatiske ekspansionsventiler REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler Termostatiske ekspansionsventiler...

Læs mere

Reefer container unit med CO2

Reefer container unit med CO2 Miljøprojekt Nr. 655 2002 Reefer container unit med CO2 Gunnar Minds og Kim Christensen Teknologisk Institut Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS 1 Hvem er Dansk Varmepumpe og vores partnere DANSKVARMEPUMPE.DK er en del af den efterhånden store familie hvor også DANSKSOLVARME.DK og

Læs mere

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse

Til privatforbruger / villaejer. Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Til privatforbruger / villaejer Bosch varmepumper Miljørigtig varmeenergi til enfamilieshuse og dobbelthuse Varme fra luften og jorden 365 dage om året I mere end 100 år har Bosch navnet stået for førsteklasses

Læs mere

Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1

Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1 Bilag til Industriel varmegenvinding med CO2- og NH3-baserede varmepumper. Del1 1 2 Indholdsfortegnelse Bilag A - Fordamperenhed... 4 A1 - fordampertyper... 4 A2 - Overhedningens påvirkning på fordampningstemperaturen...

Læs mere

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima

Opgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre

Læs mere

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg

Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Eksempel 2 Større kølehus Tadeus Padborg Tadeus i Padborg er en fiskedistributionscentral med et kølehus på 1000 m 2. De har et 18 år gammelt køleanlæg med en fyldning på 120 kg HCFC (R-22). Tadeus har

Læs mere

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014

Bilagsrapport. Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann. Aarhus Maskinmester skole. 15. december 2014 Bilagsrapport Af Lars Hørup Jensen og Jesper Hoffmann Aarhus Maskinmester skole 15. december 2014 Indholdsfortegnelse BILAG 1: 1- TRINS KREDSPROCES... 4 BILAG 1A: ANLÆGS DIAGRAM FOR R290 ANLÆG (SSE ELECTRICAL)...

Læs mere

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l

Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Creating hot water Vandvarmere Combi 60-110 -160 l Combi vandvarmere 60-110 -160 liter Combivandvarmer til el og central- eller fjernvarme Konstruktion Combivandvarmeren er opbygget som en stålbeholder,

Læs mere

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT

PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT PANNEX VANDVARMERE TIL CENTRALVARME MED SOLVARME UNIT 220 250 300 MANUAL VVS-EKSPERTEN A/S MIMERSVEJ 2 8722 HEDENSTED Tlf.: 7589 0303 Fax.: 7589 0709 e-mail: salg@vvs-eksperten.dk www.vvs-eksperten.dk

Læs mere

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR

SOLVARME UNITS Creating hot water YK STORMTR Creating hot water SOLVARME UNITS Solvarme beholdere Units GODKENDELSER Godkendelse type 2685 med 2 spiraler uden el-patron Prøvestationen for Solvarme: D 3077, VA nr. 3.21/DK 13836 Godkendelse type 2242

Læs mere

Luft/vand. Queen LV25/32/40. - endnu lavere energiforbrug

Luft/vand. Queen LV25/32/40. - endnu lavere energiforbrug Luft/vand Queen LV25/32/40 endnu lavere energiforbrug UDEDEL VARMEPUMPE AKKUMULERINGS TANK FRISKVANDSMODUL (ELLER VANDVARMER) 3 6080 C 6 VBV StyrinG Varmt brugsvand Cirkulation, varmt brugsvand 2 VARMTGAS

Læs mere

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc. Cool Partners Kompressions varmepumper Thomas Lund M.Sc. Hvem er vi Thomas Lund, M.Sc. 15 års erfaring fra Sabroe, YORK og DTI Teoretisk beregninger, programmer og analyse Per Skærbæk Nielsen, B.Sc. 23

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

VIESMANN. VITOCAL 300-G/350-G Brine/vand-varmepumper 5,9 til 34,0 kw Vand/vand-varmepumper 7,9 til 46,0 kw Et- og to-trins. Datablad VITOCAL 350-G

VIESMANN. VITOCAL 300-G/350-G Brine/vand-varmepumper 5,9 til 34,0 kw Vand/vand-varmepumper 7,9 til 46,0 kw Et- og to-trins. Datablad VITOCAL 350-G VIESMANN VITOCAL 300-G/350-G Brine/vand-varmepumper 5,9 til 34,0 kw Vand/vand-varmepumper 7,9 til 46,0 kw Et- og to-trins Datablad Best.nr. og priser: Se prislisten Varmepumper med elektrisk kompressor

Læs mere

Renere produkter. Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler. J.nr.

Renere produkter. Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler. J.nr. Renere produkter J.nr. M 126-0793 Konvertering af køleanlæg i supermarkeder til anvendelse af CO 2 med direkte ekspansion i frost- og kølemøbler Forfatter(e): Kenneth B. Madsen, Teknologisk Institut René

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR AUGUST 2014 2 TX BOLIG Decentral ventilation med en kapacitet på 35 til 350 m³/h, kan eventuelt anvendes følgende steder: Privatbolig/lejligheder kontorer mødelokaler undervisningslokaler

Læs mere

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507

MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 Retningslinjer for udvælgelse og applikationer STEMPELKOMPRESSORER MT/MTZ 50 Hz R22 R407C R134a R404A / R507 1 CYLINDER 2 CYLINDRE 4 CYLINDRE 8 CYLINDRE Danfoss Maneurop stempelkompressorer.........s.

Læs mere

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar.

Tilbehør. Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil. 6 eller 10 bar. Tilbehør Sikkerhedsaggregat Pladesæt Cirkulationssæt (top) H-stativ Elektronisk styring Sikkerhedsaggregat Med sikkerhedsventil, stilbar kontraventil og tømmeventil. 6 eller 10 bar. Sokkel Med plader der

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering

Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering This page intentionally left blank Køleteknik, termodynamisk grundlag, beregning, dimensionering 2. UDGAVE Af Søren Gundtoft og Aage Birkkjær

Læs mere

N I L A N V G U 2 5 0 E K

N I L A N V G U 2 5 0 E K N I L A N V G U 2 5 0 E K Totalløsningen. Ventilation, opvarmning og varmt brugsvand på mindre end 0,5 m 2 installationsplads VGU 250 EK repræsenterer totalløsningen, når det drejer sig om ventilation

Læs mere

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562

TRAY. Installations vejledning. 1 TRAY VARMEVEKSLER. VANDENERGI M.A. Denmark ApS Email: mail@vandenergi.com Phone: +45 61653562 Installations vejledning. TRY TILLYKKE MED DIN NYE SMUKKE SHOWER TRY Tray er en af de mest økonomiske og interessante måder at spare energi og CO2. Tilbagebetalingstiden er kort. Ved at anvende Tray sparer

Læs mere

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut 200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces

Læs mere

NBE SUN COMFORT Version 6.00

NBE SUN COMFORT Version 6.00 Version 6.00 Nordjysk Bioenergi ApS Brinken 10 DK9750 Oester Vraa Denmark 0045-88209230 1 2 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand Stage 1 3 Manual Rør diagram og el tilslutning, brugsvand, udtræk

Læs mere

GE 215 VP-TT. Kapacitet. Gulvvarmeudstyr i GE 215 VP-TT. 2 x 600. samt bryggers ved at udnytte brugsvandsvarmepumpens. GE 215 VP-VA Mål i mm

GE 215 VP-TT. Kapacitet. Gulvvarmeudstyr i GE 215 VP-TT. 2 x 600. samt bryggers ved at udnytte brugsvandsvarmepumpens. GE 215 VP-VA Mål i mm GE 25 VP-TT Produktbeskrivelse GE 25 VP-TT er en dobbelt varmepumpe som består af en varmegenvindingssektion, som indeholder en modstrømsvarmeveksler og varmepumpe, som dækker hele ventilationsbehovet

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse

Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw - 200 kw varmeydelse vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI høj kvalitet LV200 Du sidder med en brochure om varmepumper i sin helt egen

Læs mere

2. hovedforløb Kølemontøruddannelsen. Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering

2. hovedforløb Kølemontøruddannelsen. Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering Af planerne skal følgende fremgå: Formål, mål, indhold og evaluering 2. skoleperiode i hovedforløb kølemontør Formål med skoleperioden er at udbygge lærlingens viden fra begynderniveauet vedr. viden om

Læs mere

Dennis Christensen V

Dennis Christensen V 15 Bilag Bilag A Elektrisk diagram over Danfoss Optyma Unit på tankstation i Risskov... 2 Bilag B (CD) Opsætning af simulering i Pack Calculation... 2 Bilag C Variation i kuldebehov i løbet af året (Pack

Læs mere

SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S:

SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S: SVEDAN INDUSTRI KØLEANLÆG A-S: Svedan er i dag struktureret med Søren Gram og Torben Matzen til salg, Dan Fredborg Jakobsen og Bue Tryel til Projektledelse, René Lippert til service logistik. Svedan påtager

Læs mere

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003

Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab. Notat August 2003 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Notat August 03 DGC-notat 1/10 Valg af kedelstørrelse i forhold til husets dimensionerende varmetab Indledning I tilbudsmaterialet for

Læs mere

BE TOP serie Ventilationsaggregat

BE TOP serie Ventilationsaggregat 1 serie Ventilationsaggregat Typer: 150 200 300 2 serien kan anvendes i lejligheder, boliger samt mindre erhvervsbygninger. De energivenlige EC-motorer og højeffektiv modstrømsveksler sikre en energibesparende

Læs mere

- mere end funktionel

- mere end funktionel Varmepumper Ventilatorer Filterbokse - mere end funktionel P e r p e t u a l E n e r g y A p S drager nytte af mange års erfaring såvel internt som hos vores samarbejdspartnere og leverandører af løs ninger

Læs mere

fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet

fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet Kompakt fuldisoleret fjernvarmeunit med lavere varmetab og større fleksibilitet comfort 3 VXi øger komforten for dine kunder Drømmer du om endnu mere tilfredse kunder, er Redans VXi unit det oplagte valg.

Læs mere

Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel

Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel Udvikling og brug af simuleringsværktøjer til analyse og energioptimering af kølesystemer med CO2 som kølemiddel ELFOR Projekt 339-046 Hovedrapport Morten Juel Skovrup 2010-03-11 Indholdsfortegnelse Introduktion...

Læs mere

ALFÉA EXCELLIA. mere. mindre energi tab LUFT TIL VAND VARMEPUMPE

ALFÉA EXCELLIA. mere. mindre energi tab LUFT TIL VAND VARMEPUMPE EXCELLI LUFT TIL VND VRMEPUMPE Fem modeller: til ( og -faser) Varme kurve fuld inverter styring COP op til. Passende til nybyggeri og ombygning mere thermisk komfort mindre energi tab Indørs hydraulisk

Læs mere

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425

12/2014. Mod: DRINK-38/SE. Production code: CEV425 12/2014 Mod: DRINK-38/SE Production code: CEV425 Brugsvejledning DRINK-38/SE Vigtige instruktioner: De i dette dokument beskrevne kølere, er udelukkende designet til opbevaring og afkøling af drikkevarer

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug

Jordvarme. - endnu lavere energiforbrug Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,

Læs mere

Naturlig ventilation med varmegenvinding

Naturlig ventilation med varmegenvinding Naturlig ventilation med varmegenvinding af Line Louise Overgaard og Ebbe Nørgaard, Teknologisk Institut, Energi Teknologisk Institut har udviklet en varmeveksler med lavt tryktab på luftsiden til naturlig

Læs mere

VÆSKE-VAND VARMEPUMPER

VÆSKE-VAND VARMEPUMPER VÆSKE-VAND VARMEPUMPER 26-336 kw - 300-20.000 m 2 GeoNova JORDVARME GYLLEKØLING MÆLKEKØLING VARMEGENVINDING MADE IN DENMARK Effektiv produktion op til 65 C MADE IN DENMARK Smart liquid injection med ekstra

Læs mere

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem

Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem 2 Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Nedsæt din varmeregning og nyd godt af naturens gratis energi Compress 6000 AW er en luft/vand

Læs mere

Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder. Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut

Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder. Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut Fremtidens remote-anlæg i supermarkeder Kenneth B. Madsen og Svend V. Pedersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 945 2004 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg

Læs mere

Miljøvenlige køleanlæg til industri

Miljøvenlige køleanlæg til industri compindustri Miljøvenlige køleanlæg til industri Fremtidens CO ² køle- og frostanlæg Generel information compindustri Med mere end 10 års udviklingsarbejde af køleanlæg, hvor der anvendes CO ² som kølemiddel,

Læs mere

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg

Member of the Danfoss group. Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg Member of the Danfoss group Konstruktion og opbygning af gyllekølingsanlæg KH nordtherm s baggrund Specialiseret indenfor varmepumper til landbruget Mere end 28 års erfaring Anlæg indenfor jordvarme, kartoffelkøl,

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Splitunits udedel Installation af udedel Står den rigtigt Er der god

Læs mere

Bruger manual For 2-vejs digital manifold

Bruger manual For 2-vejs digital manifold Bruger manual For 2-vejs digital manifold Vigtigt! Denne manual bør læses grundigt inden REFCO DIGIMON digital manifold tages i brug, for at kende instrumentets specifikationer og operation. Disse instruktioner

Læs mere

LAD NATUREN KOMME INDENFOR

LAD NATUREN KOMME INDENFOR LAD NATUREN KOMME INDENFOR NOVEMBER 2015 2 TX KOMFORT Decentral ventilation med en kapacitet på 250 til 1000 m³/h, kan anvendes følgende steder: skoler kontorer mødelokaler kantiner institutioner pavilloner

Læs mere

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Pressostater REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING

Refrigeration and Air Conditioning Controls. Fitters notes. Pressostater REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Refrigeration and Air Conditioning Controls Fitters notes Pressostater REFRIGERATION AND AIR CONDITIONING Tips til montøren Pressostater Montering... 3 Overskydende kapillarrør... 4 Indstilling...5 Vejledende

Læs mere

Teknik i to passivhuse

Teknik i to passivhuse Teknik i to passivhuse Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi- og miljøvenligt byggeri VVS- og ventilationsanlæg Elektriske

Læs mere

Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1

Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1 Master Thesis COP Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1 9 Grænse for besparelser på varmepumpe i 2010 8 7 6 besparelse på 0 DKK besparelse på 2 mio.dkk besparelse på

Læs mere

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød

PROTOTYPE. Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød Danfoss Microbooster unit EUDP projekt Birkerød 1 Indhold Microbooster unitten... 3 Brugsvandscirkulation... 4 Opstart af unit... 5 Udluftning... 6 Justering af brugsvandstemperatur... 7 Åbne/lukke varmekreds

Læs mere

Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1

Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1 Master Thesis COP Industriel varmegenvinding med CO 2 - og NH 3 -baserede varmepumper. Del 1 9 Grænse for besparelser på varmepumpe i 2010 8 7 6 besparelse på 0 DKK besparelse på 2 mio.dkk besparelse på

Læs mere