RAPPORTER. Nr TEMA: MATERIALER. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: MATERIALER

2 Forsiden Tæpper af Isabel Abos Madsen, Dorthe Greisen, Ida Kornerup, Lise Rosenkrantz og Stine Skytte Østergaard, som vises på Grønbechs Gaard, Hasle, Bornholm fra 19. marts. Foto: Ole Akhøj Bladet udkommer denne gang med forsinkelse og ikke nok med det: det er skrevet med venstre hånd - bogstavelig talt! Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af Lauget optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Lauget ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af laugets formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Laugets kursusvirksomhed varetages af Laugets Vævekurser, der er en selvstændig organisation under FORA. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er 15. februar Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til sekretær Anne Mette Heie Kjær (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Udbakken 30, 2750 Ballerup, tlf / rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Berthe Bramsen, berthebramsen@gmail.com Annoncepriser 1/1 side kr. 850 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 525 (kr. 850 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 210 (kr. 420 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 160 (kr. 265 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr. 150 for medlemmer og kr. 250 for ikke-medlemmer. Bedes betalt til konto: Bestyrelsesmøde den 23. januar Kontingent Vigtige oplysninger vedr. indbetaling af kontingent for 2016 Som vedtaget på generalforsamlingen er kontingentet for 2016 steget til 375 kr. for fuldt medlemskab og 325 kr. for bonusmedlemskab. Prisen er uændret 175 kr. for studerende. Udenlandske medlemmer: 440 kr. Som noget nyt har vi forsøgt at få fortrykt girokortet, som det er vigtigt, at I udfylder med jeres medlemsnummer samt medlemmets navn (andre navne vanskeliggør registreringen af betalingen). De samme oplysninger vil vi også gerne bede om ved indbetaling til bank. Bank: Reg.nr. 1551, kontonr Jeg væltede på min cykel i begyndelsen af november og brækkede højre håndled, så med højre hånd/arm i gips og efter en flytning i november måned, fik jeg først pusten til at kaste mig over tastaturet midt i december, og alt er vitterligt skrevet med venstre hånd. Så jeg håber på forståelse for forsinkelsen, eventuelle tastefejl og mulige grafiske bøffer. Temaet er denne gang materialer, og redaktionsgruppen har været opsøgende på at finde forskellige indgangsvinkler til dette emne. Godt nytår ønsker redaktøren Gina Hedegaard Nielsen Bemærk også at sidste rettidige indbetalingsdag er den 29. februar Jeres medlemsnummer står på labelen bag på bladet. Betaling fra udlandet: BIC(SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK eller via PayPal: Begunstigedes navn: BofA re: Paypal Pte Ltd., Bank: Skandinaviska Enskilda Banken, Registrerings-/kontonummer: , Overførsels-id: A16B6UADNRC56UG Id-nummeret skal oplyses i feltet Noter eller Memo på overførselsformularen. Med venlig hilsen kasserer Lise Frantzen

3 Men hvornår fik fåret så den uld, som vi kender i dag? Ulden fik og har i dag stor betydning som råmateriale til fremstilling af dragter og andre tekstiler, og dens fremkomst sætter en naturlig grænse for, hvornår tekstiler af uld tidligst kan være fremstillet og anvendt. Da man ikke umiddelbart kan antage, at får er lig uld, kan man heller ikke bare konkludere, at den første uld falder sammen med de tidligste tamfår, som i Danmark kan dateres til ca f.kr. I Danmark eksisterer der en periode på ca år fra fårets entré, til de hidtil ældste vidnesbyrd om fårets pels gennem fund af ulddragter. I denne periode er der ikke nogen fund af fårehår eller uld, der kan fortælle os, hvordan fårets pels har set ud eller udviklet sig. Først med egekistegravene fra ældre bronzealder, hvor arkæologiske kendisser som Egtvedpigen og Skrydstruppigen, fremviser dragter i det fleksible og varme materiale uld, ved vi med sikkerhed, at ulden var til stede. Men bevidner egekistedragterne den tidligste uld i Danmark? Fund af vævevægte, som skal dateres til det, vi betegner sen bondestenalder, fortæller os, at tekstilproduktion fandt sted før egekistedragterne. Men hvad, tekstilerne blev fremstillet, af er uvist. Det kunne være plantefibre, da fund af plantefibertekstiler fra stenalderbopladsen Tybrind Vig, der kan dateres til 4200 f.kr., viser, at plantefibre har været benyttet tidligere. Men vi ved også, at der i andre dele af Europa fandtes tekstiler af uld før de danske dragter fra egekisterne. Så måske var det også tilfældet i Danmark? Kunne man forestille sig, at bevaringsforholdene i de gravformer, der går forud for egekisterne, som hellekister og storstensgrave, har betinget, at tekstiler af uld fra disse perioder ikke er bevaret til i dag? Medmindre ulden eller dragterne har været importeret fra områder med andre fåreracer, har tekstilerne kun kunnet produceres, hvis de danske får har produceret uld i en kvalitet, der kunne bruges til tekstilproduktion. Hvis fåret har haft en gedeagtig pels ved dets ankomst til Danmark, må det have udviklet sig for at kunne levere den Hvornår fik fåret sin uld? Af Luise Ørsted Brandt, PhD i forhistorisk arkæologi, Centre for Textile Research Ovis Orientalis/Mouflon Et af mine første sovedyr var et lam, som min mormor havde syet til mig. Det var hvidt, blødt og uldent, og gennem det lille lam opfattede jeg ulden som noget, der var lige så naturligt forbundet med lammet, som at det sagde mæææhh. Først for et par år siden blev jeg klar over, at ulden slet ikke er så naturlig for fåret. Hvis man tager til de to middelhavsøer Sardinien og Korsika, kan man være heldig at se den europæiske mouflon springe majestætisk rundt i bjergene. Mouflonen bliver ofte kaldt for en bjergged på grund af dens korte, hårede pels. Det er imidlertid helt forkert at kalde mouflonerne for geder, da de faktisk er får. Vilde får har nemlig slet ikke den karakteristiske uld, man ser hos tamfåret, men derimod en pels, som kan sammenlignes med geders, hvor stride, vandafvisende hår dækker en meget tynd underuld. Eftersom de tidligste spor af får i Europa kan dateres til for ca år siden, er fåret ikke en oprindelig art på dette kontinent, men er ankommet som husdyr fra Mellemøsten, hvor det blev tæmmet for ca år siden. Der er dog også fremlagt overbevisende genetisk dokumentation for, at de europæiske moufloner stammer fra tamme neolitiske får, som er løbet vild og har slået sig ned i bjergene på de to middelhavsøer. At de har den pels, man ser hos vilde får, tyder på, at ulden er opstået et godt stykke tid efter, at fåret blev tæmmet. Den uldne pels er formentlig på et tidspunkt blevet genstand for selektiv avl fra får, der havde lidt mere underuld end de andre. Mouflonerne kan indikere, hvordan vi skal forestille os, at tamfåret så ud ved dets ankomst til Europa ca f.kr. og det var altså uden den karakteristiske uld. En fåreklipning 8 9

4 uld, der har skullet til for at fremstille egekistedragterne - eller der er kommet nye racer med uld til landet på et tidspunkt. Flere tidligere studier har beskæftiget sig med fåreknogler for at undersøge, om der er sket morfologiske ændringer hos fårene over tid, som kunne indikere, at nye racer er kommet til Danmark. Dette synes at være tilfældet på visse bopladser, men morfologiske ændringer i fx fårenes størrelse kan også påvirkes af forskelle i det miljø fårene har levet under. Genetiske studier har vist, at der findes specifikke gener, der har en indvirkning på uldens kvalitet, som ofte defineres ved fibrenes længde, styrke og deres diameter. Sådanne gener ville være oplagte at analysere i knogler fra de tidligste danske får og op gennem tid. Desuden kan man kunne undersøge, om arvemassen danske får fra ca f.kr. generelt minder om den man finder hos får fra senere perioder fra hvilke vi finder tekstiler. Eller om den er så forskellige at der kunne være tale om tilkomst af nye racer. Da jeg har specialiseret mig i DNA-analyse, vil jeg udnytte muligheden for at udforske uldens udvikling nærmere fra en genetisk vinkel. DNAmetoderne har været udskældte bl.a. på grund af manglende tiltro til deres validitet. Det er dog min klare overbevisning, at man ved at være bevidst, forsigtig og træffe de rigtige forholdsregler, kan minimere risikoen for forurening så meget, at man med ro kan stole på resultaterne. For mig at se ligger det største problem ikke nødvendigvis i DNA-metoderne, som jeg dog fra tidligere analyser ved nok skal volde problemer. Udvælgelsen af materialet rummer lige så store vanskeligheder. Fra ældre bronzealder og frem, thvor tekstiler er til stede i fundmaterialet, vil ulden fra tekstilerne kunne samples direkte, og vi vil dermed få genetisk data fra får, som vi ved indgik i produktionen af uld til tekstiler. I tiden før de tidligste tekstiler er fundet, er de eneste levn, vi har at arbejde med imidlertid de fåreknogler, som er fundet på de arkæologiske lokaliteter. Og da antallet af tekstiler fra nogle perioder er ret begrænset (fx perioder med brandgravsskik) må man også supplere med knogler i disse perioder, hvis man vil have en ide Luise i laboratoriet om, hvad der sker med fåret. Problemet ved at arbejde med fåreknogler er, at der i modsætning til tekstilerne, ikke er nogen garanti for, at knoglerne stammer fra får, som har været brugt til uldproduktion. Både under og før tekstilproduktionen kan der sagtens have eksisteret flere fåreracer, som har været brugt til forskellige formål som fx kød, mælk, uld og trækkraft. Hvis man kun analyserer får specialiseret til kødproduktion op gennem tiden, vil man muligvis ikke se nogen forskel i de gener, der koder for uld. Det ville derfor være ønskværdigt at kunne arbejde med knogler, som man kunne sandsynliggøre kom fra får, som havde været brugt i tekstilproduktionen. Dette kan man angribe ved fx at kigge på fordelingen af alder og køn på de slagtede dyr, der kan give et fingerpeg om, hvilken produktion, der er foregået. Det skyldes, at den optimale slagtealder for får varierer alt efter hvilket produkt, man ønsker at udnytte. Hos får til uldproduktion vil slagtealderen som regel være høj, da ulden jo kan høstes igen og igen uanset fårets alder, mens kødet er lækrere hos unge dyr end hos ældre. Langt op i tid kan man dog forestille sig, at fårene har været brugt til flere formål end kun et. Det gør dog desværre sådanne alders- og kønsprofiler sværere for os at tolke. Tekstilredskaber er en indikation på, at der har foregået tekstilproduktion på en plads, og at uld har været en ønsket vare. Men er ulden kommet fra de lokale får? Tekstilproduktion i stor skala kunne man sagtens forestille sig krævede mere uld, end der kunne fremstilles lokalt, og at pladser i nærheden producerede uld, som blev transporteret til et mere centralt sted, hvor selve fremstillingen foregik. Dermed ville knogler fra en plads med tekstiler sagtens kunne stamme fra andre får, end dem der bar ulden til produktionen. Pladser, hvor der både er bevarede tekstiler og knogler, kunne være gode til at sammenligne den genetiske data fra de to materialegrupper og se, om der kunne være tale om lokal eller importeret uld. Det er klart, at det udvalgte materiale er bestemmende for, hvilken type af konklusioner, der kan drages af analyserne. Det er et slaraffenland at stå i Zoologisk Museums kælder, hvor hylderne er fulde af kasser med velkendte navne på spændende lokaliteter. Det er fristende at inkludere nogle af de kendte fund, man kan huske fra sin barnelærdom. Der er dog mange parametre at tage højde for, som fx bevaringstilstand, om der er foretaget zooarkæologiske undersøgelser af knoglerne, lokalitetens vidnesbyrd om tekstilproduktion/ikke tekstilproduktion og mange flere. Når jeg sidder bag skrivebordet og noterer, hvornår de tidligste uldtekstiler og tekstilredskaber er fundet i hver en afkrog af Europa, er der så mange faktorer i spil i mit studie, at jeg for første gang ikke aner, hvor resultaterne bærer hen. Jeg bliver nødt til at vente på de resultater, som jeg er begyndt at frembringe i laboratoriet. Kan det tænkes, at stenaldermennesket måske ikke rendte rundt i skinddragter, som de altid fremstilles i historiebøgerne? Kunne de have båret dragter af uld? Måske er mysteriet for kompliceret at opklare, eller måske bliver det ikke mig, der gør det, men måske kan en anden så i fremtiden arbejde videre med mine resultater. Når jeg i dag ser på fåret, så er jeg mere undrende. Lige så vel som man ikke kan kalde de danske bølgende kornmarker for dansk natur men et kulturlandskab, så er fårets udseende tydeligvis et produkt af den tid, hvor det har været i menneskets hænder. Det er interessant, at ting, som vi tager for givet, rummer mysterier, som vi, selv som moderne videnskabsfolk, kan have svært ved at opklare. Spørgsmålene bliver hurtigt lige så komplekse som et skakspil, hvor der hele tiden er et modtræk, som ændrer den plan, jeg har lagt for de næste 30 træk. Formentlig vil uldens historie blive svær at stille skakmat og blive ved at komme med nye, uventede træk, men det er nok netop det, der driver mig og har grundlagt min passion for arkæologiske mysterier. Brandt, L. Ø. 2012: Hvornår fik fåret sin uld? I: H. Lyngstrøm, O. T. Kastrup, A. S. Jørgensen and B. Storgaard (red.): Mellem det ufattelige og det håndgribelige arkæologiske essays, s SAXO-Instituttet. København

5 Stavanger retur Af Randi Studsgarth Frida Hansen - norsk billedvæver Art Nouveau i full blomst vist på Stavanger Kunstmuseum 2015 Første forsøg: For at komme til Norge og se udstillingen, at tage båd fra Hirtshals, men motorskade forsinkede afgang til kl. 2 om natten, så hellere besøge venner i Tornby, væveren Inger Jensen. Tilbage til KBH. og en ny plan for rejsen med fly til Stavanger hvor der var flot klart vejr alle 3 dage. Det nye museum Stavanger Kunstmuseum, har arbejdet i nogle år på at realisere denne satsning, og det var en fornem og meget smuk udstilling. Det nye museum ligger ved vand og skov, men let at komme til fra Sola/flypladsen. Hele herligheden af Frida Hansens værker (næsten) er samlet fra nær og fjerne museer og private samlinger. Den internationalt orienterede kunstner, som hun var, gjorde norsk billedvæv-ninger moderne i Europa og her ser man værker, der gjorde/gav europæerne store øjne ved synet i 1900 på Verdensudstillingen i Paris. Kæmpeværket Salomes Dans er 7 meter og er et mesterværk, fik guldmedalje og erhvervedes og med betegnelsen Art Nouveau. Næsten ingen har haft kendskab til F.H. i Norge, derom i bøgerne. Man undres. I år 2015 er det 40 år siden, der var en udstilling af F.H. vævninger i Norge. Talentet var heldigvis ikke til at stoppe og jubel for hendes indsatser, fornyelsen og læringen til andre, der gjorde gavn for mange. Udstillingskataloget var udsolgt, men der blev fundet et, så det fik jeg lov at købe, det kan bestilles fra museet da det optrykkes igen. Museet er så fornøjede over, at 5000 gæster har været på udstillingen. Se mere her på websiden: www. museumstavanger.no Jeg tog næste dag ud til F.H s barndomshjem, og fik mere information som jeg godt vidste om, men havde ikke set stedet. I bussen tog de ikke kort til betaling, som på flybus, men 2 damer sagde: vi betaler, de fik så min danske 50 Melkeveien, 1898 af Frida Hansen. Tæppet blev desværre fejlagtigt vist i forrige nummer som illustaration under en artikel om Hannah Ryggen. Det er et værk fra billedvæver Frida Hansen hånd, beklager fejlen. seddel. Barndomshjemmet er i dag ejet af norsk forretningsmand, som har gennemrestaureret den smukke ejendom, og mange vævninger er i huset. Alt ser ud, som da F.H. familien boede der, huset kan ikke opleves uden særlig aftale. Ved siden af ligger Rosenhavehuset, som byggedes til Fridas mor, da hun blev enke. Her er mange smukke rum og så var der en stor væv, som Frida havde brugt 3 meter i vævebredde norsk opret solid, men uden andet end selve grundvæven. Vi talte om, at den da skulle være med tråde på, så det kan jo komme, en smuk lille statue står i vinduet, af F.H. og der er ved at blive lavet en 1:1 statue til haven, ejeren har penge nok. Mindre udstillinger arrangeres hver måned i samlingsstuen danskere fra Ribe havde været med deres væveudstilling. Det gode vejr indbød til vandring i gamle Stavanger. Rige oplevelser der giver energi til at fortsætte med trådens muligheder, kvindernes tråde i livets rum. Natten på hotel hvor aftensmad ikke blev for mig, 500 politifolk holdt fest med middag/musik og ingen andre adgang, Jeg turde ikke blande mig, te på værelset. Næste morgen havde køkkenet hørt om det, inviterede på frokost og direktøren Sigurd kørte mig til flyet, det var alt i alt en herlig tur. Program for Dansk Tekstillaugs generalforsamling Lørdag d. 30. april 2015 på Statens Værksteder for Kunst, Gl. Dok : Ankomst og kaffe : Generalforsamling, Se dagsordenen herunder : Frokost : Foredrag v. Gina Hedegaard Nielsen: Mit Væverlaug : Garnindkøbsforeningens præsentation af deres garner, og anvendelsen af dem : Rundvisning på Statens Værksteder for Kunst og salg af garn v. Garnindkøbsforeningen af : Kaffe og kage Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Formandens beretning 4. Fremlæggelse af regnskab 5. Fastlæggelse af kontingent og godkendelse af budget 6. Behandling af indkomne forslag 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af revisor og revisorsuppleant 9. Eventuelt Alle forslag, der ønskes behandlet, skal indsendes skriftligt til formanden: Kirsten Thomsen, Thulevej 13, 7100 Vejle, designkirsten@gmail.com - senest 2 uger før generalforsamlingen finder sted. Generalforsamlingen er for foreningens medlemmer. Foreninger, værksteder mv., der er medlem af Dansk Tekstillaug, kan vælge en person, der repræsenterer dem på generalforsamling. Detaljeret program og praktiske oplysninger tilsendes alle tilmeldte senest 3 uger før afholdelse af generalforsamlingen (ret til ændringer forbeholdes). Tilmelding kopier eller klip ud, send pr. mail, eller brev. Skriv venligst tydeligt. Navn Adresse Tlf. Medlemsnr. Spisning: 150,00 kr. pr. person (sæt ét x) Frokost Vegetarisk frokost Ingen frokost Tilmelding senest den 1. marts 2016 til Lise Frantzen, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com 22 23

6 Udstillingskalender København Designmuseum Danmark, Bredgade 68, Kbh. K Hidden Icons. Jette Gemzøes ni tekstile billedcollager viser kloakdæksler fra Sct. Petersborg omsat til poetiske ikoner Mindcraft Officinet, Bredgade 66, København K Maria Suhr, beklædning Garnindkøbsforeningen, Laboratriet - tekstile eksperimenter med indbudte gæster Mikkelsen og Frederiksen, keramik og tekstil Galleri North, Nørregade 7c, kld., København K Billedvæver Birgitta Hallberg, billedkunstner Kit Kjærbye og fotograf Nanna Bisp Buchert udstiller i anledning af KKS 100 års jubilæum Gammelgaard Kunst- & Kulturcenter, Gammel Klausdalsbrovej 436, Herlev En buket udstilling af medlemmer af Kvindelige Kunstneres Samfund i anledning af KKS 100 års jubilæum Kvindelige Kunstneres Samfunds hjemmeside, Online-udstilling af alle KKS medlemmer, der hver deltager med ét værk. Kan ses på KKS hjemmeside fra Sophienholm, Nybroevej 401, Kgs. Lyngby Bodil Kaalund 85 år, separatudstilling arrangeret af Eva Pohl Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød Museet udstiller hele sin fotografiske kopi af Bayeuxtapetet. 19. og 20. februar 2016 kommer Bayeuxgruppen og broderer på og viser deres afslutning frem Bornholm Grønbechs Gård, Hasle, Bornholm Striber, vævede gulvtæpper af Isabel Abos Madsen, Berit Dahl Nielsen, Ida Kornerup, Dorthe Greisen, Lise Rosenkrantz, Stine Skytte Østergaard og Berthe Forchhammer. Inviterede gæster: maler Inger Houbak, keramiker Mette Marie Ørsted, tekstildesignere/stoftrykkere Anne Fabricius Møller, Bitten Hegelund og Yvonne Runge. Kunstnergruppen Bank/Rau, industriel designer Miriam Brostrøm, møbeldesignerne Carstenandchristian, beklædningsformgiver Laura Baruël og Kähler Keramik Udland Moderna Museet Malmö, Ola Billgrens Plats 2-4, Malmø, Sverige Hannah Ryggen. Världen i väven Textilmuseet, Skaraborgsvägen 3A, Borås, Sverige Nordic award in Textiles 2015: Hybridernas poesi - Gunvor Nervold Antonsen Parc des Expositions Porte de Versailles, Paris, Frankrig L aiguille en fête, salon international des arts du fil Artspace, Raleigh, North Carolina, USA STI 4, Small Tapestries International arrangeret af American Tapestry Alliance. Dansk deltagelse af Benthe Ibsen og Birgitta Hallberg Københavns Rådhus, Rådhuspladsen, Kbh. TRIBUTE - expressed with paper. Arkitekturog designprocesser fortolkes i materialet papir gruppeudstilling af medlemmer af Kvindelige Kunstneres Samfund i anledning af KKS 100 års jubilæum Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, Søren Kirkegaards Plads 1, København Montreudstilling om KKS arkiv i anledning af KKS 100 års jubilæum Sjælland Greve Væveskole, Håndværkervænget 12, Greve Væveskolen i Greve fejrer 30 års jubilæum. Udstilling Åbent fredag 14-19, lørdag + søndag Jylland Kunstcentret Silkeborg Bad, Gjessøvej 40, Silkeborg Installation på kunstcentrets facade og balkoner skabt af tolv medlemmer af Kvindelige Kunstneres Samfund i anledning af KKS 100 års jubilæum Museum Silkeborg Blicheregnen, Blichersvej 30, Thorning Hvad blev der af forklædet? Strikkeudstilling med fortolkning af museets olmerdugsmønstre The Royal Scottish Academy of Art and Architecture, The Mound, Edinburgh, Skotland The Cordis Trust Prize, deltagere: Elke Hülse: Era Uma Vez Susan Mowatt: Black Times Gudrun Pagter: Red Line Justine Randall: Wiltshire Landscape Philip Sanderson: no13. Thrust Block Shoe Marika Szaras: Tapestry 2 Miso Watanabe: Happiness Le Beffroi de Montrouge, 2 Place Emile Cresp, Montrouge, Frankrig Miniartextil Como udstilles hvert år i Paris. Deltagere fra Danmark: Sofia Möller og Agnete Simoni Mortensen. Udstillingstema: invito a tavola/invitation à table Red Line, 2014, 280 cm x 240 cm af Gudrun Pagter. Tæppet vises i Skotland på The Cordis Trust Prize. Kæde, hør - sort, blå og grøn. Skud: Sisal og hør En fornemmelse af rum og dybde, balanceret med en rød linje. Kædens farver anes i den vævede flade. Der er benyttet flere forskellige sorte indfarvninger. Kædens farver ses som farvede spots i den flettede kant i top og bund

7 Foredrag om tekstilkunst og tekstilhistorie. Katalogtekster og artikler skrives. Kontakt Ulrikka Mokdad, Gobelinvæver og cand. mag. i kunsthistorie på: telefon eller mail - umokdad@mailme.dk Tekstil kunstner(e) Lejemål til udstilling og arbejde Den tidligere hestestald på Aagaard, 2 km. syd for Hurup i det skønne Thy kan lejes i kvm. i 2 etager. Lejeperioden er en måned af gangen. Der kan være flere om at bruge lejemålet og du/ i kan udstille og arbejde med din/jeres kunst i et tekstilt kreativt miljø med et godt kundeunderlag. Der er butik på gården med åbningstid fra mandag til fredag kl (I perioden fra palmesøndag til jul). Læs mere om mulighederne og praktiske oplysninger på under udlejning til kunstnere. Tekstil Håndværk Korsgaardsvej 1, 7760 Hurup Thy SKYTTEN forhandler af vævegarn og væveudstyr Møllevej 3, 4871 Horbelev Tlf.nr Find nye og spændende garner Garnindkøbsforeningen af sjell.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: ryagarn Brodergarn: spelsau Finuld m.m. me sjell (tidl. Tingvad) Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Mobil rita@mesjell.dk Butik åbent: torsdage eller efter aftale Foredrag - Vibeke Lindhardt Fra gamle aviser til guldtråde - om at arbejde som tekstilkunstner Bispekåber pragt, dragt og magt Mormors garderobeskab - den tidkrævende unyttigheds betydning Hækling nørkleri med én pind vibeke.lindhardt@gmail.com

8 Dansk Tekstillaug c/o Anne Mette H. Kjær, Nødebo Skovvænge 29, 3480 Fredensborg B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Facebook: Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle designkirsten@gmail.com Tlf.: Næstformand Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland mai_britt_bille@hotmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær Anne Mette Heie Kjær, væver, Kbh. anne-mettehk@mail.dk Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Berthe Bramsen, broderi, Carl Bernhards Vej 4, 1 tv., 1817 Frd. C berthebramsen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, umokdad@mailme.dk Tlf.: Grafisk design: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 Udsendelse via Københavns Postcenter ISSN: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Berthe Bramsen, broderi, Kbh, Stine Oppfeldt, væver, Sjælland, Rouky Aknin, væver, Kbh, Susanne Klose, tryk og broderi, Holte, Suppleanter til bestyrelsen: Berit Rosqvist, væver, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 375 pr. år, bonusmed lemskab kr. 325 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer.