Hammel Gymnastik Forening, Gl. Randersvej 22, 8450 Hammel. Gl. Randersvej 22, 8450 Hammel, Matrikel nr. 20n, Hammel By, Hammel

Transkript

1 VVM Myndighed Favrskov Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Projektet omfatter etablering af en kunstgræsbane på et eksisterende boldbaneareal. Ved udskiftning af den eksisterende grusbane, flyttes den nye bane længere mod sydvest. Uden for banen langs den nordlige side udføres et areal med fliser til passage og sneoplagring om vinteren. Der etableres fast bund under banen med afledning af regnvand til regnvandsledning. Herudover etableres et træningsområde i forlængelse af banen mod øst. Uden for indhegningen opsættes seks lystmaster. Placering af banen ses på bilag 1 og 2 i anmeldelsen. Hammel Gymnastik Forening, Gl. Randersvej 22, 8450 Hammel Hammel Gymnastik Forening /v Mogens Lyngby og Hammel Kunstgræsbaneforening /v Mikael Brask Nielsen Gl. Randersvej 22, 8450 Hammel, Matrikel nr. 20n, Hammel By, Hammel Favrskov Kommune Jf. Bilag til anmeldelse - Revideret tegning af kunstgræsbaneanlæg pr. 25. august 2015 Jf. bilag 1 i anmeldelsen, 1: (A3), topografisk oversigtskort samt Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Jf. bilag 2 i anmeldelsen, 1:5.000 (A3), ortofoto inkl. 3-arealer, fredning og registreret jordforurening. Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 06. november 2014 Bilag 2, punkt 11 Infrastrukturanlæg a) Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Tekst Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehov: 2. Er der andre ejere end bygherre? m 2 Favrskov Kommune Skovvej 20 1

2 8382 Hinnerup Matrikel nr. 20n, Hammel By, Hammel 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Kunstgræsbanen og træningsområdet omfatter ca m 2 inkl. grussti og sneoplagring. Kunstgræsbanen inkl. træningsområdet omfatter et areal på ca m 2. Sneoplagring med fliser består af et areal på ca. 180 m 2. Grusstien er 3 m bred og etableres med grus nordøst for banen svarende til ca. 470 m Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: Der skal ikke etableres bygninger udover hegn og lysmaster Projektets maksimale bygningshøjde er lysmasterne på 18 m. I anlægsfasen skal der tilføres ca m 3 grusmaterialer. Herudover anvendes grus fra den eksisterende grusbane. Der er intet vandforbrug forbundet med anlægsarbejdet. Ikke relevant. Ikke relevant. I anlægsfasen skal der tilføres ca m 3 grusmaterialer. Herudover anvendes grus fra den eksisterende grusbane. I driftsfasen benyttes gummigranulat (SBR) til vedligeholdelse, som opbevares i sække i tilstødende skure/bygninger på skolens område. Der kan desuden være behov for at anvende salt til vintervedligeholdelse af banen, som ligeledes opbevares i skolens dertil indrettede bygninger. Der er intet vandforbrug forbundet med anlægsarbejdet. Der er ingen færdigvarer eller vandforbrug forbundet med driftsfasen. Projektet forventes at kunne gennemføres uden grundvandssænkning. 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: Affaldsproduktionen i anlægsfasen er sammenlignelig med almindelige anlægsarbejder, hvor plastic, pap og rester af byggematerialer (herunder kunstgræs og SBR gummigranulat) samles løbende og afhændes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald. 2

3 Afgravet jord fra planeringsarbejdet anvendes i videst mulig udstrækning i området, og overskudsjord afhændes i henhold til gældende regler. Der produceres intet spildevand i anlægsperioden. Der er intet farligt affald i driftsfasen. Eventuelle rester af SBR gummigranulat afhændes i henhold til kommunens regulativ for erhvervsaffald. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: I driftsfasen er der afledning af drænvand, som er påvirket af materialerne i banens opbygning. Der er ingen direkte udledning af spildevand til vandløb, søer eller hav. Regnvand siver gennem banen og opsamles i et drænsystem. Af hensyn til de meget væsentlige grundvandsinteresser udføres banen med tæt bund, således at der ikke sker nedsivning til grundvandet. Drænvandet ledes til et forsinkelsesbassin, for at vandmængden kan rummes inden for kapaciteten i forsyningens ledninger og regnvandsbassiner. Forsinkelsesbassinet udføres tæt bund og med et permanent vådt volumen, der sikrer en vis tilbageholdelse af forurenende stoffer. Herfra ledes drænvandet til forsyningsselskabets regnvandssystem. Forinden udledningen til Hammel Bæk passerer drænvandet også forsyningsselskabets forsinkelsesbassin. Der er ansøgt om tilslutningstilladelse til regnvandssystemet. En kunstgræsbane har kun en begrænset levetid. Det øverste lag skal udskiftes efter ca år, og hele kunstgræsbanen vil være udtjent efter ca. 30 år. Udskiftning af banens øverste lag eller hele kunstgræsbanen vil producere en større mængde affald. Der er endnu ikke den store viden om kunstgræsbaner, og om hvordan affaldet herfra bortskaffes bedst muligt. I Norge opererer man i øjeblikket med to muligheder: enten afleveres affaldet til deponi eller gummiet separeres fra og alt andet affald sendes til forbrænding med et stort CO2-udslip til følge. Deponi og forbrænding er her og nu de billigste løsninger. Som udgangspunkt og i henhold til affaldshierarkiet, jf. kapitel 4 i affaldsbekendtgørelsen, skal alt genanvendeligt affald dog gå til genanvendelse eller genbrug. Hvis det ikke kan lade sig gøre at aflevere det til genbrug eller genanvendelse, skal det af affaldet, der kan, afleveres til nyttiggørelse f.eks. forbrænding. I værste fald skal det bortskaffes til deponi. Det er affaldsproducenten selv, der skal forestå håndteringen af og bortskaffelsen af affaldet. Med hjemmel i affaldsbekendtgørelsen, og hvis det vurderes nødvendigt, kan Favrskov 3

4 Kommune stille særskilte krav til affaldsbortskaffelsen, når banen eller dele af banen skal udskiftes. Bygherre og driftsansvarlig skal derudover overholde affaldsbekendtgørelsen og Favrskov Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Favrskov Kommune vurderer derfor, at affaldshåndteringen og affaldsbortskaffelsen vil kunne reguleres gennem de gældende regler, og at projektet i forhold til affald ikke vil have en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er ingen støjgrænseværdier for anlægsarbejder, dog vil anlægsarbejder finde sted inden for almindelig arbejdstid og primært på hverdage. Favrskov Kommune vurderer, at der ikke vil være en væsentlig miljøpåvirkning fra selve anlægsarbejdet. Der er allerede i dag mulighed for træning hele året i vinterperioden bl.a. på grusbane. I weekenden benyttes banerne stort set kun til kampe. Der er ingen eller kun ganske få tilskuere. Sjældne situationer med tilskuere i et antal, der kan betyde noget for støjen ved boliger, kan karakteriseres som situationer, der ikke er typiske og ikke forekommer regelmæssigt. Disse situationer indgår derfor ikke i undersøgelsen. Favrskov Kommune vurderer, at den øgede anvendelse af arealerne ikke giver anledning til forøget støjgener for naboerne, da der i hovedparten af året vil være tale om mere eller mindre den samme drift, mens der i vintermånederne kan opleves en lignende støj på tidspunkter, hvor der på nuværende tidspunkt ikke spilles fodbold. Hertil må det antages, at de fleste beboere i vintermånederne befinder sig inden døre og dermed ikke udsættes for støjen på samme måde som i sommermånederne, hvor der må forventes en vis form for udendørsaktivitet i haverne. Med i denne vurdering er også, at fodboldklubben har beskrevet, at der stadig spilles fodbold om vinteren i det omfang det er muligt, hvorfor der i den nuværende situation kan opleves støj fra boldbanerne om vinteren. Ydermere beskriver fodboldklubben at de har et fint forhold til naboerne, og at der endnu ikke har været klager over støj. Organiserede aktiviteter i forbindelse med drift af klubaktiviteter falder inden for miljøbeskyttelseslovens regler, idet det forudsættes, at der er tale om en fritidsinstitution med fuldt opsyn, åbningstider og lign. Organiserede aktiviteter reguleres af miljøbeskyttelseslovens 42 i. Hvis organiserede aktiviteter giver anledning til væsentlig støjulemper, kan der stilles 4

5 påbud om gennemførelse af afhjælpende foranstaltninger. Til kortlægning af om der er tale om en væsentlig støjgene skal retningslinjerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 om ekstern støj fra virksomheder (1984) følges. Vejledningen fastsætter kun vejledende støjgrænseværdier på 45/40/35 db(a) i boligområder med åben/lav boligbebyggelse i henholdsvis dag/aften/natperioden. Vejledningens beregningsprincipper kan ikke umiddelbart overføres til kunstgræsbanens aktiviteter, idet der her vil være tale om menneskabt støj af en anden karakter end virksomhedsstøj fra maskiner, ventilatorer etc. Favrskov Kommune har derfor udarbejdet et notat vedr. støj fra kunstgræsbaner, jf. Notat - Boldbaner herunder kunstgræsbaner i Favrskov Kommune - Fastlæggelse af acceptabelt støjniveau og vurderingsmetode af støj fra boldbaner herunder kunstgræsbaner. I notatet fastlægger Favrskov Kommune et acceptabelt støjniveau fra kunstgræsbaner og anviser en metode til at vurdere støjen herfra. På baggrund af den meget grundige og tilbundsgående undersøgelse udført af Rambøll, hvor der inddrages data fra 10 kommuner og 40 anlæg af boldbaner herunder kunstgræsbaner samt støjmålinger fra Kløvermarken og Valby idrætsparker, vurderer Favrskov Kommune, at støjgrænsen på 55 db(a) vil være et acceptabelt støjniveau, når der skal foretages en vurdering af støj i forbindelse med VVM-screening af et nyt kunstgræsbaneanlæg. Der er foretaget en Støjmåling Ekstern Støj 12. august 2015 af støjen fra idrætsanlægget på Gl. Randersvej 22, 8450 Hammel af forskellige trænings- og kampsituationer. Denne viser, at kunstgræsbanen overholder støjgrænsen på 55 db(a) og at det beregnede støjniveau i alle perioder er mere end 10 d(b)a lavere end de 55 db(a). 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: På denne baggrund er det Favrskov Kommunes vurdering, at støj fra idrætsanlægget ikke vil have en væsentlig påvirkning af miljøet og at fremtidige støjgener vil kunne reguleres gennem gældende regler. Der er ingen væsentlige emissioner fra banen. Der er ingen væsentlige vibrationer fra driften af banen. I anlægsfasen i forbindelse med nivellering og kørsel med sand, jord og grus kan der forekomme støvgener af midlertidig og lokal karakter, primært inden for selve projektområdet. Der er til anlæggelse af kunstgræsbanen valgt en SBR granulattype, som ikke støver væ- 5

6 sentligt. Favrskov Kommune har ikke kendskab til, at den valgte SBR granulattype til vedligeholdelse skulle støve. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Hverken anlægsfase eller drift af kunstgræsbanen vurderes derfor at give anledning til støvforurening. Der er ingen væsentlig lugtemissioner fra banen. Der forventes ikke, at der vil være behov for belysning i aften og nattetimer i anlægsperioden. I det projektet indbefatter etablering af 6 nye lysmaster, 3 på hver side af kunstgræsbanens langsider, vil banen og de nærmeste omgivelser blive oplyst, når banen er i brug. Der er foretaget en beregning af lyspåvirkningen af omgivelserne, se bilag 3 i anmeldelsesmaterialet. Her viser beregningen, at belysningsstyrken i en afstand af 40 meter fra banen er på 1 lux svarende til et fyrfadslys. Beregningen viser herudover en vertikal belysningsstyrke mod nord på 0,07 lux i en afstand på ca. 40 m fra banen og ved en observatør i højden 6 m. Lysarmaturerne indstilles således, at lysgener udenfor banearealet begrænses mest muligt samtidig med, at belysningen af banearealet optimeres. Etableringen af en kunstgræsbane frem for en grusbane samt opførelse af lysmaster betyder, at banen kan benyttes i en højere udstrækning, hvorfor der kan stilles krav om driftstiden med henblik på at reducere lysgener i forhold til omkringboende. Projektet er vurderet ud fra de lysberegninger som er medsendt VVM screeningen. Der placeres 6 lysmaster, 3 på hver langside af banen. Mindste afstand fra master til boliger er på 45 meter. Fra nærmeste mast til primært opholdsareal er der 35 meter. Mastehøjden er angivet til 18 m udført som runde eller koniske rørmaster. Det forudsættes, at lysarmaturerne placeres således, at naboerne generes mindst muligt. Projektet vurderes ikke at være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering I forbindelse med godkendelse af masterne skal der foretages en helhedsvurdering i henhold til BR10 kap. 2.3, da projektet ikke overholder byggeretten. Forud for en helhedsvurdering skal der foretages en nabohøring i henhold til forvaltningsloven. Der er ikke processer eller aktiviteter med særlig risiko for uheld. 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Området, hvor kunstgræsbanen ønskes etableret, bliver anvendt til boldbane for fodbold- 6

7 klubben HGF og for byens skoler. Med etablering af en kunstgræsbane vil der fortsat spilles fodbold på arealet, men der åbnes samtidigt for udlejning af banen. Der vil medføre ændringer i intensitet og i perioder for arealets anvendelse. En kunstgræsbane adskiller sig fra en ordinær græsbane ved at være mulig at anvende i vinterhalvåret. Ansøger har forsøgt at opgøre de forventede ændringer i anvendelse af arealet i og omkring kunstgræsbanen. Opgørelsen har ikke været fuldt dækkende og Hammel Gymnastik og idrætsforening har efterfølgende indsendt en mere fyldestgørende opgørelse af anvendelse af idrætsarealerne herunder kunstgræsbanen. Den samlede intensitet forventes kun at være svagt stigende i sommerhalvåret, men med et højere antal kampe i vinterhalvåret. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Arealet er omfattet af lokalplan 12 stadion. Etablering af en kunstgræsbane vurderes at kunne indeholdes indenfor den eksisterende lokalplan. Der vil ikke være behov for udarbejdelse af en ny lokalplan. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: I kommuneplan 13 er området udlagt til offentlige formål ved ramme 3.OF.7. Etablering af en kunstgræsbane kan etableres i overensstemmelse med rammen for området. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Projektområdet er beliggende i byzone og omfatter eksisterende idrætsanlæg i tilknytning til en skole. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Der er ikke udlagt råstofinteresseområder eller graveområder inden for eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Drænvandet fra banen må ud fra de fremsendte oplysninger vurderes at indeholde forurenende stoffer i samme størrelsesorden som overfladevand fra veje og parkeringspladser. Drænvandet ledes gennem et forsinkelsesbassin med et permanent vådt volumen, der sikrer en vis tilbageholdelse af forurenende stoffer. Herefter sker der yderligere en vis stoftilbageholdelse samt sammenblanding med øvrigt overfladevand fra spildevandsoplandet i forsyningsselskabets forsinkelsesbassin. Det vurderes på denne baggrund, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af vandløb eller habitatområder med forurenende stoffer. Det vurderes, at tilslutningen af drænvandet vil kunne rummes inden for forsyningsselskabet s tilladelse til udledning af overfladevand til Hammel Bæk. I tilslutningstilladelsen vil der blive stillet vilkår vedr. maksimale stofkoncentrationer og måling af de forurenende stoffer i drænvandet. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Projektområdet er ikke beliggende inden for kystnærhedszonen. 7

8 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Projektområdet grænser op til en 3 beskyttet sø mod vest. Der er ingen fredede områder eller forslag til fredede områder indenfor eller i umiddelbar nærhed af projektområdet. Den 3 beskyttede sø er ikke besigtiget og der er estimeret en naturtilstand. Der er ikke registreret forekomst af Bilag IV-arter på det besigtigede areal i eller omkring projektområdet. Fredningen Kirkefredning vedrørende Hamme Kirke beliggende ca. 830 m sydvest for projektområdet. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand Naturområder BoligomRåder (støj/lys og Luft): Nærmeste habitatområde er Gudenå og Gjern Bakker (H45) i en afstand af ca. 10,1 km sydvest for projektområdet. Habitatområdet indgår i Natura 2000-område nr. 45. Drænvandet ledes via forsyningsselskabets regnvandsledning til Hammel Bæk og videre til Gudenåen. Under punkt 25. Vandløb er det vurderet, at der ikke vil ske en påvirkning af habitatområdet. Regnvand siver gennem banen og opsamles i et drænsystem. Drænvandet ledes til et forsinkelsesbassin med tæt bund og et permanent vådt volumen, der sikrer en vis tilbageholdelse af forurenende stoffer. Herfra ledes drænvandet til forsyningsselskabets regnvandssystem. Forinden udledningen til Hammel Bæk passerer drænvandet også forsyningsselskabets forsinkelsesbassin. Der er ansøgt om tilslutningstilladelse til regnvandssystemet. Under punkt 25. Vandløb er det vurderet, at der ikke vil ske en påvirkning af vandløb eller habitatområder. Projektområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), inden for nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og uden boringsnære beskyttelsesområder (miljøportalen, seneste viden 2. marts 2015). Inden for OSD skal den nuværende og fremtidige grundvandsressource beskyttes mod forurening. Nyeste viden fra Naturstyrelsens grundvandskortlægning viser, at projektområdet ligger inden for indvindingsopland og grundvandsdannende opland til Hammel Vandværk. Området er udpeget som indsatsområde (IO). Inden for IO og NFI er grundvandet sårbart overfor forurening fra overfladen. Derfor må kunstgræsbanen ikke foranledige nedsivning af miljøfremmede stoffer til grundvandet. 8

9 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Idet kunstgræsbanen etableres med impermeabel bund, hvor alt drænvand ledes til drænledning og videre til bassin og opbevaring af salt foregår på befæstede areal uden afløb til bar jord, giver projektet ikke anledning til yderligere bemærkninger i forhold til grundvandet. Der er ikke registreret jordforurening inden for selve projektområdet. Ca. 190 m mod sydvest er matrikel nr. 6t Hammel By, Hammel registreret som et jordforureningsområde på vidensniveau 1 og 2. I forhold til påvirkning af omgivelserne henvises til afsnit 13 vedr. støj og afsnit 18 vedr. lys. Evt. påvirkninger forbundet med såvel anlægs- som driftsfasen er udelukkende af lokal karakter (fx støj, lys, trafik). I forhold til natur se afsnit 30 om internationale naturbeskyttelsesområder. Ved planlægning af kunstgræsbanen skal det sikres, at den kan etableres under hensyn til de omkringliggende boliger. Flere lokaliteter har været i spil, men valget af lokalitet blev at indrette det eksisterende baneareal indenfor lokalplan 12 delområde A. Af hensyn til naboerne blev banen placeret i størst mulig afstand til naboerne, og samtidigt ligger banen i tilknytning til fodboldklubbens øvrige arealer og anlæg. Fodboldklubben har lagt vægt på at kunne blive på denne lokalitet. Brugerne af arealet er både børn og voksne, og alle brugere skal have let adgang til arealet, hvorfor anlægget ikke kan etableres i stor afstand fra rutebilstationen og byens skoler. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk Arkæologiske værdier/landskabstræk Æstetiske landskabstræk Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Genepåvirkninger ved støj og lys vil blive varetaget i forbindelse med regulering gennem anden lovgivning af anlægget og planmæssigt vurderes placeringen at kunne forenes med et boligområde som nærmeste nabo. 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Grundvandet og dermed den nuværende og fremtidige drikkevandsressource er sårbart overfor nedsivning af miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbanen. Nedsivningen forhindres imidlertid ved etablering af en tæt bund under banen. 9

10 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): 36. Er der andre kumulative forhold? Favrskov Kommune har ikke kendskab til andre anlæg, der i kumulation med projektet vil kunne give anledning til en væsentlig påvirkning af miljøet. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Begrænser sig til lokalplanområdet Begrænser sig til lokalplanområdet Det er Favrskov Kommunes vurdering, at det ansøgte projekt ikke vil give anledning til en samlet væsentlig miljøpåvirkning. Med hensyn til enkeltvise væsentlige miljøpåvirkninger henvises til vurderinger i de enkelte punkter. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Jord fra anlægsarbejdet (planering) anvendes i videst mulig udstrækning i området jordbjerg øst for banen. Overskudsjord afhændes i henhold til gældende regler. Lysgener minimeres ved justering af lysarmaturer samt forskudt placering af de seks lysmaster. Lys- og støjgener kan yderligere minimeres gennem retningslinjer for tidsrummet, hvor bane og lys er i brug. Der er foretaget beregning af lyspåvirkningen udenfor projektområdet som følge af de valgte mastehøjder og armaturer. Der etableres tæt bund under kunstgræsbanen med tilledning af regnvand til forsynings regnvandsledning. Herved er risiko for forurening af grundvandet og drikkevandet minimeret væsentligt. Anlægget kan etableres indenfor de eksisterende rammer for kommuneplanlægning og lokalplanlægning af området. Evt. støjgener fra idrætsaktiviteterne kan, hvis det skulle vise sig nødvendigt, begrænses via miljøbeskyttelseslovens

11 Under henvisning til de angivne forudsætninger og forbehold er det Favrskov kommunes vurdering, at banen med de foreslåede tiltag og foranstaltninger kan etableres uden en væsentlig påvirkning af miljøet. Dato: 02. oktober 2015 Sagsbehandler: Dorthe Groth i MBL 42. Hvis erhvervsvirksomheder, herunder private eller offentlige bygge- og anlægsarbejder, eller faste anlæg til energiproduktion, som ikke er optaget på den i 35 nævnte liste, medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening, herunder affaldsfrembringelse, kan tilsynsmyndigheden give påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder påbud om gennemførelse af bestemte foranstaltninger. Stk. 2. Påbud kan endvidere gives over for aktiviteter, som skønnes at indebære en nærliggende risiko for væsentlig forurening eller uhygiejniske forhold. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan give påbud om, at der skal foretages afhjælpende foranstaltninger over for idrætsanlæg, fritidsklubber eller lignende fritidsaktiviteter, som medfører væsentlige støjulemper for omgivelserne. Stk. 4. Kan ulemperne ikke afhjælpes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod virksomheden eller aktiviteten. Stk. 5. Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden. 11