Omsorg og Livskraftudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Transkript

1 Omsorg og Livskraftudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019

2 Evaluering af pejlemærker for Omsorg og Livskraftudvalget Flere borgere mestrer egen dagligdag...3 Flere borgere udvikler deres ressourcer og potentialer gennem aktiv brug af velfærdsteknologiske løsninger...5 For flere borgere er det sunde valg det lette valg...6 Flere borgere oplever en bedre sammenhæng og koordinering af sundhedstilbud...8 For flere borgere er der bedre samarbejde vedrørende udskrivelse fra hospital...9 Flere unge med psykiske lidelser kommer i beskæftigelse uddannelse Flere borgere med erhvervet hjerneskade får en specialiseret og koordineret indsats...12 Flere hjemløse og flygtninge har en bolig...14 Færre ældre oplever, at føle sig ufrivillig ensomme og flere er med i fællesskaber Flere ældre er glade og tilfredse med den boform de lever i

3 Evaluering af pejlemærker for Omsorg og Livskraftudvalget 2018 Aktivitetsområde(r): 32, 35 Udviklingsmål: Flere borgere mestrer egen dagligdag (målet gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: Som et tværgående pejlemærke for social- og sundhedsområdet er der fokus på at iværksætte den rette indsats på det rette tidspunkt. Målet er først og fremmest at sikre den enkeltes udvikling og derved muligheden for at blive så selvhjulpne som muligt og styrke egen mestring. En forebyggende og mindst indgribende indsats er et centralt princip i Hillerød Kommunes sundheds og sociale indsats og det betyder at kommunen iværksætter tidlige, sammenhængende og fleksible indsatser, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Formålet med indsatsen er at være med til at sikre, at borgeren får størst mulig selvstændighed og uafhængighed. Den rette intensitet og timing er helt afgørende i den sociale indsats for den enkelte borgeres mulighed for at komme sig over eller i højere grad selv, at kunne mestre deres udfordringer. Der er i indsatsen fokus på at udvikle borgeren, så de har behov for støtte så kort tid som muligt. Hverdagsrehabilitering sker med udgangspunkt i den enkeltes hverdagsliv og i borgerens egne omgivelser. Der er tale om et samspil mellem faglig indsats og den enkeltes ressourcer. Med borgerens ressourcer tænkes på den hele livssituation det fysiske, det psykiske, den enkeltes netværk og de fysiske omgivelser. Indikatorer: 1.1. Borgere der visiteres til en rehabiliterende indsats (aktiv i din hverdag) øger deres funktionsevne. (Sundhed) 1.2. At flere borgere med særlige behov der modtaget bostøtte i hjemmet ( 85) eller er visiteret til et midlertidig botilbud ( 107) overgår til en mindre omfattende indsats. (Social) 1.3. Der udarbejdes en strategi for udvidelse af beboergruppen på Hillerød Kommunes midlertidige botilbud, så de kan rumme en bredere målgruppe i en mere specialiseret indsats. Samtidig skal det understøttes, at beboerne ikke bor unødvendigt lang tid på botilbuddet Der implementeres flere metoder til at yde støtte særligt til unge borgere med særlige behov, som bor i egen bolig. Dette på en måde som gør, at støtten bliver mere fleksibel for den enkelte borger. 3

4 Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. Opfølgning: Udvalget modtager en status i februar måned Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 1.1. Aktiv i din hverdag er blevet omorganiseret i et særligt team, som borgerne tilknyttes, hvis de vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Den nye organisering understøtter gode forløb med tilfredse borgere, dog arbejdes på at finde en ny løsning af vurdering af borgerens funktionsevne i forhold til rengøring. I KL s nøgletal for tildeling af hjemmepleje ligger Hillerød Kommune blandt de kommuner, der yder mindst hjemmepleje og hvor borgerne senest visiteres i forhold til alder Som det kan ses af nedenstående tal, så er der for begge ydelser sket en stigning i antallet af borgere, der er afsluttet siden 2015, som er baseline for udviklingen i antallet, der overgår til en mindre omfattende støtte for de to ydelser. Særligt på midlertidige botilbud er sket en stigning i borgere, der er flyttet i egen bolig henover perioden. På socialpædagogisk er der en lavere afgang end forrige, men tilgangen af nye borgere er også faldende. Det betyder, at det samlede antal borgere, der modtager individuel socialpædagogisk støtte ikke er stigende. Årstal 107 midlertidigt botilbud. Antal borgere, der er flyttet i egen bolig 85 socialpædagogisk støtte. Antal borgere, der i løbet af året er stoppet med ydelsen og ikke efterfølgende visiteret til et botilbud Sundheds- og Socialudvalget godkendte i marts 2017 en botilbudsstrategi, som danner grundlag for den fremtidige udvikling af kommunens brug af botilbud. Med strategien blev det bl.a. besluttet, at Boligerne på Herlufdalsvej ændres til at have målgruppen borgere med sindslidende og autisme (Freydal), samt at Boligerne på Skovstien får primærmålgruppen; yngre borgere med udviklingshæmning. Dermed kan kommunen rumme en bredere målgruppe og udvide beboergruppen. Byrådet vedtog i december 2018 projekt fleksibel støtte. Fleksibel støtte består af en række initiativer, som skal give en mere fleksibel, forebyggende og målrettet socialpædagogisk støtte. Det skal medfører, at færre borgere har behov for langvarig støtte og ved en tidlig og målrettet indsats hurtigere kan opnå et selvstændigt liv. Initiativerne er bl.a. en styrkelse af Tjekpunktet, en mere tidlig og forebyggende indsats, styrkelse af gruppetilbud, rammefinansiering og større fleksibilitet i udmøntningen af støtten via en pakkestruktur. Der arbejdes bl.a. med de af socialstyrelsen anbefalede metoder socialfærdighedstræning (gruppeforløb med fokus på at træne sociale færdigheder) og CTI (en mere intensiv kommunal indsats for borgere der kommer fra botilbud eller bliver udskrevet fra indlæggelse). Derudover tilbydes og anvendes virtuel bostøtte for de borgere der modtager støtte i eget hjem og ønsker at gøre dette via skærm. 4

5 Aktivitetsområde(r): 32, 35 Udviklingsmål: Flere borgere udvikler deres ressourcer og potentialer gennem aktiv brug af velfærdsteknologiske løsninger (målet gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: For at sikre nuværende og kommende muligheder i forhold til velfærdsydelser til borgerne, skal der fokus på innovation og på den generelle anvendelse af velfærdsteknologi. Velfærdsteknologien skal understøtte nytænkning af kerneopgaven i forhold til service, organisation, kompetencer, arbejdsgange og teknologi. Velfærdsteknologi gør også borgeren i stand til at mestre egen hverdag og derigennem fremmer det borgerens sundhed. Den stadig større udbredelse af teknologiske redskaber har også stor betydning for, hvordan vi tænker den sociale indsats, hvor der er en lang række muligheder for at bruge teknologien til at understøtte den enkeltes egenmestring og selvbestemmelse. Det kan være i forhold til at styrke kommunikation for borgere med handicap og øge borgernes mulighed for at klare flere ting selv. Teknologiske redskaber ønskes tænkt ind alle de steder, det giver mening og de gode erfaringer skal udbredes på tværs af tilbuddene. Det kan være brugen af ipads for borgere med kommunikative vanskeligheder eller interaktive skærme på botilbud for at styrke informationen og kommunikationen mellem borgere og medarbejdere. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Socialt Udviklingscenter - SUS, så oplever 77 % af de adspurgte i botilbuddene, at brugen af social IT giver beboerne større livskvalitet og 70 % at det giver styrkede sociale relationer (SUS, 2012)1. Det kan være forskellige apps (program) til smartphones/tablets, som kan bruges som huskeredskaber til at skabe struktur og overblik i hverdagen. Derudover kan teknologiske redskaber anvendes til at styrke borgerens egenmestring ved at kunne klare flere ting uden eller ved mindre støtte end tidligere. Indikatorer: 2.1. Inden udgangen af 2018 tilbydes telemedicinsk løsning til borgere med KOL, hvor det fagligt skønnes at kunne højne borgernes oplevelse af tryghed samt at forebygge indlæggelser. o Der foretages en baseline måling i Borgerne, der indgår i pilotafprøvning af Dosecan på Rehabiliteringsafdelingen, Skanselyet og en Hjemmeplejegruppe oplever større tryghed og selvhjulpenhed i forhold til medicinhåndtering. o Opgøres ved spørgeskemaundersøgelse 2.3. Borgere, der har sensorgulve oplever øget tryghed og mulighed for at få hjælp, når det ønskes o Opgøres ved spørgeskemaundersøgelse 2.4. At flere borgere med sociale tilbud anvender teknologiske redskaber for at styrke deres kommunikation og/eller egenmestring o Baselineundersøgelse på botilbud i 2015 og en ny undersøgelse i (Social) 1 Afdækning af arbejdet med social informations- og kommunikationsteknologi i Danmark. Bl.a. en spørgeskemaundersøgelse med deltagelse af 346 bosteder. 5

6 Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. 2.1 Opfølgning KOL indsats Implementering af telemedicin til KOL følger fælles projekt i Region Hovedstaden med landsdækkende fælles udbud. Implementeringen er udskudt til I Træningssektionen benyttes tablets i forbindelse med træning af borgere med kroniske sygdomme. Ultimo 2017 er der 6 tablets i brug. 2.2 Opfølgning Dosecan Dosecan er efter grundig afprøvning konkluderet til ikke at løse problematikker, som ikke kan løses med eksempelvis en mobiltelefon. 2.3 Sensorgulve er en integreret del af plejen på Skovhuset og på Sundhedscentret. Det har vist sig at understøtte borgernes tryghed. 2.4 Indikatoren bygger på en undersøgelse i hhv og 2017 af anvendelsen af teknologi på botilbuddene. I den periode skete der en mindre stigning af beboerne, som anvender et eller flere teknologiske redskaber til at styrke deres kommunikation og/eller egenmestring. Der er ikke lavet en ny undersøgelse siden Der arbejdes fortsat med at udbrede teknologiske løsninger til gavn for borgerne på de sociale tilbud. Det er bl.a. interaktive elektroniske opslagstavler (IBG-skærme) på alle kommunens botilbud, brug af Ipad til sprogtræning af borgere med afasi, virtuel bostøtte og forsøg med virtuel reaility til borgere med psykiske lidelser. Hillerød Kommune har derudover i 2019 et strategisk fokus på anvendelsen af teknologi som en metode, der kan gøre os klogere og dygtigere til at levere kerneydelsen til borgere, brugere og virksomheder. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 2.2. Mål vedr. Dosecan bør udgå, da produktet har vist sig omkostningstungt i drift og der findes bedre løsninger ved brug af mobiltelefon. Aktivitetsområde(r): 35 Udviklingsmål: For flere borgere er det sunde valg det lette valg (målet gælder for udvalget i perioden ) 6

7 Baggrund: Tendensen er, at befolkningen bliver ældre og ældre. Jo ældre man bliver, jo flere konsekvenser har ens levevis for, hvor aktivt og selvstændigt et liv, den enkelte kan leve. Jo nemmere det er at træffe sunde valg jo flere gør det. Derfor er det vigtigt, at opgaven løftes gennem tiltag på tværs af områder og afdelinger, så borgerne, uanset om de er vokset op med sunde vaner eller ej, oplever, at det er nemt at tage det sunde valg. Rammer, der fremmer gode vaner, handler om at skabe muligheder i dagligdagen og gerne så tidligt i livet som muligt. Sundhedsplejens besøg hos gravide og spædbørnsfamilier, SFO ernes idrætscertificering såvel som fokus på idræt og bevægelse i dagtilbud og skoler er alle tilgange til etablering af gode rammer. Indikatorer: 3.1. Andelen af borgere der vurderer, at de har et helbred der er mindre godt eller dårligt er faldet fra 12 procent til 11 procent (Sundhedsprofilen 2017) Andelen af borgere med risikabelt alkoholadfærd, der har fået information eller taget imod et tilbud om hjælp fra egen læge er steget fra 13 procent til 15 procent (sundhedsprofil 2017) 3.3. Andelen af dagtilbud, der er DGI certificeret el.lign. er steget fra 6 til 12 institutioner inden udgangen af Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. 3.1 Den opstillede indikator med mål om, at borgere, der vurderer, at de har et helbred, der er er mindre godt eller dårligt, skulle falde fra 12 % til 11 % er ikke opnået. I sundhedsprofilen 2017 var tallet steget til 15 %. Forebyggelse af ensomhed gennem styrkelse af fællesskaber for ældre (KOM Med). I dag er der 6 gågrupper og ca. 60 personer mødes og går fast 1-2 gange om ugen. Herudover har der været afholdt Glade seniordage, hvor der var 235 deltagere. Forebyggelse af ensomhed til unge I forbindelse med udmøntningen af budgetaftalen 2016 er der i SSP regi allokeret en medarbejder til opgaven. Der har været møder på de enkelte uddannelsesinstitutioner og der er etableret en cafe, såvel som kursus til de unge. Sundhedstilbud til ledige med angst, stress og depression. Der er etableret forskellige mestringskurser, der kan støtte ledige i at mestre forskellige mentale problematikker. 7

8 3.2 Kriterierne for risikabel alkoholadfærd er lavet om siden indikatoren blev vedtaget. Nu måles alene på, om borgeren er blevet rådet til at nedsætte alkoholforbrug af egen læge, hvis man har en risikabel alkoholadfærd. 9 % er blevet rådet til dette i Indikatoren var formuleret som følger: Andelen af borgere med risikabelt alkoholadfærd, der har fået information eller taget imod et tilbud om hjælp fra egen læge er steget fra 13 procent til 15 procent (sundhedsprofil 2017) Kompetenceudvikling: Tidlig opsporing og forebyggelse af alkoholoverforbrug - I efteråret 2018 har medarbejdere og ledere i Ældre og Sundhed deltaget i undervisning, hvor formålet har været at sætte fokus på tidlig opsporing af alkoholoverforbrug og forebyggelse af mistrivsel og misbrug. Tilsvarende indsats blev ydet på dagtilbudsområdet samt i Jobcentret i 2017 Trivsel, fællesskab og sund alkoholkultur på ungdomsuddannelserne - I et samarbejde mellem Hillerød Kommune og GODA (organisation der arbejde med forebyggelse af alkoholoverforbrug) er der udarbejdet et dialogspil, som kan bruges på ungdomsuddannelserne med henblik på at skabe en sund alkoholkultur, hvor målet er at skabe positive sociale normer. Endvidere er der udviklet et materiale henvendt til forældre, som netop handle om, hvordan man kan påvirke sit barns alkoholindtag og vaner i denne forbindelse. Det er uddelt på ungdomsuddannelserne og er blevet revet væk. Misbrugskonsulent blev der ansat en misbrugskonsulent i Hillerød kommune, der skal kvalificere myndighedsarbejdet og anvendelsen af behandlingstilbud til borgerne samt bidrage til arbejdet med at udvikle en koordineret og bred indsats i kommunen på tværs af områder og fagligheder. 3.3 Dagtilbud justerede deres indsats vedrørende bevægelse, således at alle institutioner arbejder med bevægelse. I samarbejde med UCC og DGI er der, som en del af led i en science-didaktisk diplomuddannelse uddannet repræsentanter fra alle institutioner på dagtilbudsområdet i krop og bevægelse. Der er efter diplomforløbet etableret netværk for de pædagoger der deltog på diplomforløbet Krop og Dannelse så de kan dele og udveksle erfaringer fra hverdagen, og på den måde udvikle praksis og fastholde fokus på den lange bane. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 3.2. Sammen om sundhed handleplan for forebyggelse og sundhedsfremme indeholder en række handlinger, der har til mål at påvirke alkoholadfærd og mental trivsel. Aktivitetsområde(r): 34, 35 Udviklingsmål/pejlemærke: Flere borgere oplever en bedre sammenhæng og koordinering af sundhedstilbud (gælder for udvalget i perioden ) Indikatorer: 4.1. Ved udvælgelse af mindst 10 tilfældige borgerforløb, hvor borgerne er blevet udskrevet fra Rehabiliteringsafdelingen til Hjemmeplejen, fremgår det ved interview, at mindst otte borgere oplever, at deres forløb har været sammenhængende og koordineret 4.2. Tilrettelæggelsen af den kommunale indsats sikrer et minimum af forskellige kontakter både i forbindelse med visitering og levering af hjælp. 8

9 o o Dette opgøres via en årlig stikprøvekontrol blandt ti af de 65+ borgere der får mest hjælp i kommunen Der planlægges stikprøvekontrol i tredje kvartal for 5 % af de borgere, der får mest hjælp i kommunen. Dette defineres som de borgere, der tilbydes klippekortsordningen 4.3. I forbindelse med indlæggelse på Hillerød Hospital kontaktes alle 65+ borgere der er kendt af Hillerød Kommune af udskrivningskoordinator med henblik på sammenhængende udskrivningsforløb. Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. 4.1 Der er ikke lavet kvantitativ opfølgning på indsatsen i Der arbejdes fortløbende på at sikre gode overgange mellem Rehabiliteringsafdelingen og Hjemmeplejen 4.2 Der er ikke lavet kvantitativ opfølgning på indsatsen. Der arbejdes ud fra et fokus på kontinuitet, kvalitet og genkendelighed i Hjemmeplejen, hvor en række initiativer er sat i værk. 4.3 Udskrivningskoordinator er i kontakt med ca. 90 % af de borgere, der er kendt af kommunen og som modtager praktisk, personlig og/eller sygepleje (plejecentre undtaget). I de tilfælde, hvor borgeren ikke selv er i stand til at tale med udskrivningskoordinator, sker koordinationen med personalet på hospitalet. Udskrivningskoordinator er således i kontakt med næsten alle borgere, der er kendt af kommunen og udskrives. Gennemgangen af borgernes oplevelse af tilfredshed med forløbet, viser at der er sammenhæng (3.1). Aktivitetsområde(r): 34, 35 Udviklingsmål/pejlemærke: For flere borgere er der bedre samarbejde vedrørende udskrivelse fra hospital (gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: Den gode udskrivelse starter ved indlæggelsen, hvorfor der er nødvendigt med et vedvarende fokus på samarbejde med hospitalet omkring aftaler om bl.a. kommunikation, medicin og hjælpemidler. 9

10 Indikatorer: 5.1. I forbindelse med udskrivelse skal antallet af ventedage for 65+ borgere, der er kendt af Hillerød Kommune, falde med 20 %. Antallet i 2014 er ca. 700 ventedage på baggrund af ca indlæggelser KOL sygeplejersken skaber kontakt til hele målgruppen i forhold til at informere om kommunens tilbud om forebyggelse/støtte og opfølgning. Der er samarbejde med lungemedicinsk afdeling på Hillerød Hospital, der er afprøvet rygestop i en privat virksomhed og borgere informeres gennem forløbsprogram for KOL og Hjemmeplejen. Hele målgruppen defineres som de borgere, som Hillerød Kommune har mulighed for at have kendskab til Ved udvælgelse af mindst 10 tilfældige borgerforløb, hvor borgerne er blevet udskrevet fra Rehabiliteringsafdelingen til Hjemmeplejen, fremgår det ved interview, at mindst otte borgere oplever, at deres forløb har været sammenhængende og koordineret Tilrettelæggelsen af den kommunale indsats sikrer et minimum af forskellige kontakter både i forbindelse med visitering og levering af hjælp. o Der planlægges stikprøvekontrol i tredje kvartal for 5 % af de borgere, der får mest hjælp i kommunen. Dette defineres som de borgere, der tilbydes klippekortsordningen I forbindelse med indlæggelse kontaktes alle 65+ borgere, der er kendt af Hillerød Kommune af udskrivningskoordinator med henblik på sammenhængende udskrivningsforløb. Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. 5.2 I første halvår 2015 har der været et fald på 30 % sammenlignet med samme periode i I hele 2015 har der været 610 ventedage, dvs. et fald på ca. 13 % sammenlignet med I første halvår 2016 har antallet af ventedage været på niveau med samme periode i I hele 2016 har der været 643 ventedage, dvs. kun et fald på ca. 8 % ift niveauet. I 2017 var der 391 ventedage. I 2018 har der de første 11 måneder været 106 ventedage. Det er fald på 85 %. Dermed er målet om et fald på 20 % opnået. 5.3 Der er der fra januar 2018 konstitueret to forløbssygeplejersker, der begge tre dage ugentligt, har ansvaret for den sygeplejefaglige del af forløbsprogrammerne (KOL, diabetes, hjerte, kræft og palliation). Det betyder at der er fastsat tid til etablering af samarbejde med Nordsjællands hospital, kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale samt målrettede tilbud som fx rygestopkurser til bl.a. kronisk syge. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 10

11 Aktivitetsområde(r): 32 Udviklingsmål: Flere unge med psykiske lidelser kommer i beskæftigelse uddannelse. Indikatorer: 6.1. En stigning fra 2014 til 2017 i antallet af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år, som kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Indikatoren modsvarer Arbejdsmarkedsudvalgets udviklingsmål omkring samme målgruppe. Uddannelseshjælpsmodtagere er unge år, som har behov for offentlig forsørgelse og ikke er medlem af en A-kasse eller har en kompetencegivende uddannelse. Aktivitetsparate dækker over de uddannelseshjælpsmodtagere, som har andre problemer end ledighed, eksempelvis unge med psykiske lidelser, som udgør en stor gruppe af de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Det er ikke muligt at udsøge uddannelseshjælpsmodtagere med psykiske lidelser specifikt Fra januar til december 2015 skal 43 procent af tilgangen af unge på uddannelseshjælp (ikke kun aktivitetsparate) være overgået til uddannelse (Jfr. Arbejdsmarkedsudvalgets pejlemærke ). Grundlæggende vil vi nå vores mål, ved så vidt muligt at basere indsatserne på viden om, hvad der virker. Det betyder, at vi bruger den store viden, der ligger hos ledere, medarbejdere og borgere, Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. Opfølgning: Udvalget modtager en status i februar Målet er ikke opfyldt, da visitationsproceduren er ændret og tallene derfor ikke er sammenlignelige fra I 2018 er målet formuleret således: Fra januar til december 2018 skal 40 pct. af de borgere, som er stoppet på uddannelseshjælp være overgået til uddannelse eller job. Med udgangen af oktober 2018 er andelen af personer på uddannelseshjælp, som er overgået til job eller uddannelse 40,3 %. På grund af 11

12 tekniske vanskeligheder er det desværre ikke muligt at opgøre afgangsårsager for november og december 2018 fra jobcenterets nye sagsbehandlingssystem. Det forventes dog, at målet nås i Aktivitetsområde(r): 32 Udviklingsmål: Flere borgere med erhvervet hjerneskade får en specialiseret og koordineret indsats (målet gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: En erhvervet hjerneskade kan få store konsekvenser for den enkelte borgers liv, med bl.a. store ændringer i sociale relationer, udfordringer ved at fastholdelse beskæftigelse og begrænsninger i fritidsliv. Afhængig af hjerneskadens kompleksitet kan borgere med erhvervet hjerneskade have behov for en eller flere specialiserede indsatser, som retter sig mod relevante områder for funktionsevnen (herunder håndtering af mentale funktionsnedsættelser), såsom kommunikation og mobilitet. Desuden kan der være behov for særlige hjælpemidler til mobilitet, kommunikation, støtte til fastholdelse af daglige aktiviteter/struktur og andre avancerede tekniske hjælpemidler. Der kan være behov for afklaring af uddannelse, arbejde, boligsituation og særlige familieorienterede indsatser. Der er derfor behov for en koordineret (tværfaglig og tværsektoriel) indsats for den enkelte, som gør at de i højest mulig grad kan øge/vedligeholde deres funktionsevne og som sikrer borgerne et selvstændigt og meningsfuldt liv. I de komplicerede sager er det det rehabiliterende team, som sikrer en koordineret og specialiseret indsats og de bør derfor inddrages tidligt. 32AU004 Indikatorer: 7.1. Alle borgere skal være kontaktet med henblik om plan for rehabiliteringsforløbet senest fem hverdage efter at der er modtaget en genoptræningsplan i forbindelse med udskrivelse. Endvidere skal alle borgere, der har været fulgt af Hjerneskadesamrådet, være påbegyndt rehabilitering senest 10 hverdage efter udskrivelse. o Status opgøres i starten af At flere borgere oplever en sammenhængende og tilfredsstilledne indsats. o Baseline i 2015 og opfølgende brugerundersøgelse i Borgerne får mulighed for at modtage specialiseret rehabilitering i Hillerød Kommune o Status opgøres i starten af

13 Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. 7.1 Alle borgere er kontaktet med henblik om plan for rehabiliteringsforløbet inden for fem hverdage efter der er modtaget en genoptræningsplan og alle borgere, der har været fulgt af Hjerneskadesamrådet er påbegyndt rehabilitering indenfor 10 hverdage efter udskrivelse. 7.2 I oktober 2016 blev der udsendt spørgeskema til borgere, der har haft en afsluttet rehabiliteringssag på Hjerneskadesamrådet i Spørgeskemaet er det samme, som blev benyttet i 2012 og 2014 i forbindelse med projekt Sammenhæng på tværs, og undersøger borgernes tilfredshed med indsatsen af deres rehabiliterende forløb. Besvarelserne viser generelt den samme tendens af tilfredshed, som det var tilfældet i 2014, og ligger højere end Der har ikke været fortaget evaluering af Der er etableret et samarbejde mellem Kommunikationscentret, Træningssektionen og Rehabiliteringsafdelingen om specialiserede rehabiliteringsforløb for borgere med erhvervet hjerneskade. I 2017 har de borgere som sundhedsvæsenet har henvist til specialiseret rehabilitering modtaget denne i Hillerød Kommunes eget tilbud. I 2017 blev fire Hillerødborgere visiteret til det specialiserede neurorehabiliteringstilbud. To af borgere, begge erhvervsaktive, har modtaget et ambulant forløb og to af borgerne har været haft ophold på rehabiliteringsafdelingen på Sundhedscentret under forløbet. I 2018 har der været to borgere visiteret til specialiseret rehabilitering, den ene et barn, som modtog rehabiliteringen på Børnecenter for neurorehabilitering. Flere borgere har haft behov svarende til specialiseret neurorehabilitering, men har fra regionens side ikke været visiteret til dette. For de ambulante borgere har det lokale tilbud betydet, at borgerne har anvendt færre kræfter og meget mindre tid på befordring til og fra rehabilitering. For de indlagte borgere har muligheden for lokal specialiseret rehabilitering betydet, at de pårørende har været en mere aktiv del af forløbet og det har givet ro for de indlagte at være tæt på pårørende i et kendt lokalmiljø. Samarbejdet har været særdeles frugtbart og givende i de specialiserede sager (såvel i de ambulante som for de døgnindlagtes vedkommende), og det gode samarbejde har bredt sig til den øvrige hjerneskadesagsbehandling. Aktivitetsområde(r): 32 Udviklingsmål: Flere hjemløse og flygtninge har en bolig (målet gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: Hillerød Kommune har flere hjemløse end andre sammenlignelige kommuner og der har været en næsten en fordobling i antallet fra 2013 til 2015 (fra 93 til 183 hjemløse). De seneste års reformer har derudover haft betydning for især unges ydelser og de har derfor behov for billigere boliger. En udfordrende boligsituation kan skyldes, at borgere har misbrugsproblemer, psykiske lidelser, økonomiske problemer m.m. og kommunen oplever at det kan være vanskeligt for borgerne at finde den rette bolig. Fælles for disse borgere er, at en bolig er helt afgørende for deres muligheder for en vej ind i fællesskabet. 13

14 For at løse boligudfordringer er det både nødvendigt med; flere permanente boliger som målgruppen har råd til at bo i, at der tilstrækkeligt med midlertidige boliger som udsatte borgere kan huses i når, det akutte behov opstår, samt at der ydes udsatte borgerne støtte i at kunne fastholde deres bolig. Hillerød Kommune vil arbejde for, at der er flere midlertidige boliger som kommunen råder, indgå i dialog med bl.a. almene boligselskaber for at sikre flere billigere boliger og sammen arbejde for at flere borgere, der får anvist en bolig, fastholder deres bolig. Det bemærkes, at området med boligplacering af flygtninge er flyttet til Arbejdsmarkedsudvalget. Indikatorer: 8.1. At antallet af hjemløse nedbringes fra 2,1 hjemløse pr indbyggere (tal fra optælling 2015). I 2017 er målet 1,6 hjemløse pr indbygger (25 procent reduktion) At flere flygtninge får en permanent bolig indenfor 12 måneder fra 2015 til At der etableres flere permanent placerede midlertidige boliger. I dag (2014) er der 44 husvilde-boliger som kommunen råder over. Dette antal skal øges. 8.1 Hjemløsetællingen foregår i uge 6 i ulige år. Den næste tælling er i februar 2019, og der er derfor ikke nogen ny status på indikatoren. Resultatet af tællingen er først kendt senere på året, hvor OLU vil blive orienteret. 8.3 Målet er opnået. De oprindelige 44 boliger blev både anvendt til at huse flygtninge og husvilde Pt. er der 35 boliger dedikeret til husvilde i Hillerød Kommune. Herudover er der en række midlertidige boliger dedikeret til flygtninge. Forvaltningen vurderer, at der ikke er behov for flere midlertidige boliger. Aktivitetsområde(r): 34 Udviklingsmål/pejlemærke: Færre ældre oplever, at føle sig ufrivillig ensomme og flere er med i fællesskaber. (gælder for udvalget i perioden ) 14

15 Baggrund: Alt for mange svage ældre oplever, at føle sig ufrivilligt ensomme. Ensomhed påvirker både den fysiske og mentale sundhedstilstand. Organisationen skal understøtte, at den enkelte ældre har mulighed for at indgå i fælleskaber. Regionsgennemsnittet for antallet af borgere på henholdsvis år og 80+, der ofte er uønsket alene er pt. på 5,3 % og 12,9 %. Indikator: 2.1 Der er sket et fald i antallet af borgere på henholdsvis år og 80+, der ofte er uønsket alene på henholdsvis 0,1 % og 0,2 % ift. regionsgennemsnittet. Et fald i det samlede regionsgennemsnit, vil også indikere et fald i Hillerød Kommune, idet Hillerød Kommune befinder sig i Kommunesocialgruppe 2. Målingen foretages via Sundhedsprofilen i Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. Opfølgning: Udvalget modtager en status i februar måned hvert år. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 2.1 Sundhedsprofil 2017 viser, at der i Hillerød Kommune er 21 %, der ofte er uønsket alene. Tallet er det samme som regionsgennemsnittet, hvorfor indikatorens mål om at ligge bedre end regionsgennemsnittet ikke er indfriet. Der fortsat fokus og fremdrift i KOM Med aktiviteterne. Gå-grupperne udbredes fortsat i området, og der er nu 6 lokale grupper og én under opbygning i forskellige dele af Hillerød, alle med hver omkring 2 tovholdere pr. gruppe. Tovholderne er organiseret i en gruppe, der faciliteres af frivilligcentret. Omkring i alt 60 personer mødes og går fast 1-2 gange om ugen i gå-grupperne. Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? Ældre og Sundhed arbejder sammen med Frivilligcentret om at udbygge Kom Med! i forhold til den mere sårbare del af målgruppen af ældre. 15

16 Aktivitetsområde(r): 34 Udviklingsmål/pejlemærke: Flere ældre er glade og tilfredse med den boform de lever i (gælder for udvalget i perioden ) Baggrund: I de kommende år stiger antallet af ældre i Hillerød Kommune ligesom i resten af landet, men generelt gælder det, at samtidig med at levealderen øges, øges antallet af raske leveår også. Det forventes, at ældre i fremtiden har nye mangeartede krav til boformer. Derfor er det vigtigt at inddrage ældre og kommende ældre i fremtidig planlægning af f.eks. byen. Indikator: 4.1. Der udarbejdes en strategi i 2015/2016 for skabelse af et differentieret udbud af boliger til ældre. Ressourcer: Aktiviteterne holdes inden for de eksisterende ressourcer. Økonomi: Aktiviteterne afholdes inden for de eksisterende budgetter og puljer. Opfølgning: Udvalget modtager en status i februar måned Opfølgning på målopfyldelse hvad gør vi med eventuelle delvist eller ikke realiserede mål? 4.1. Økonomiudvalget har godkendt strategi for fremtidens boliger for ældre borgere den 15. juni 2016, som Forvaltningen arbejder med bl.a. i samarbejde med en nedsat følgegruppe. I budget er afsat midler til en udbygning af Sophienborg med 30 pladser, og i budget er afsat midler til planlægning af nye plejeboliger. Der arbejdes hen mod nybygning af nyt plejehjem i Favrholm på den anden side af eksisterende budgetperiode i samarbejde med OK-Fonden. 16