Resultatrapport 2/2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Resultatrapport 2/2012"

Transkript

1 Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. Resultatrapporten er opdelt i følgende kapitler Overblik over overordnede målsætninger på ældreområdet: Afrapportering på overordnede målsætninger og samlet overblik over resultaterne på området. Udvalgt fokusområde: Som fokusområde er denne gang udvalgt den kommunale sygepleje, herunder den akutte indsats, der ydes overfor borgere, som står foran indlæggelse. Bilag: Forandringsteori (med markering af fokusområde) Oversigt over alle kommunens indsatser på ældreområdet koblet til effekter, jf. forandringsteorien. 1

2 Overordnede målsætninger for ældreområdet Boksen viser de overordnede målsætninger på ældreområdet. Der er taget udgangspunkt i den foreliggende forandringsteori som er udarbejdet som led i effektfokus på ældreområdet. Målsætningerne vil blive justeret på baggrund af den kommende ældrepolitik. Overordnede målsætninger på ældreområdet Understøtte selvhjulpenhed for de ældre borgere Understøtte de ældres sundhed Skabe tryghed for at der er hjælp når behovet opstår Der afrapporteres på målsætningerne med følgende indikatorer: Resultatrapport Målsætninger Selvhjulpenhed - Aktiv længst muligt Øget selvhjulpenhed Forbedret/ fastholdt funktionsniveau Sundhed Færre indlæggelser Forbedret fysisk og psykisk helbred/ Forbedret sundheds- og ernæringstilstand Tryghed hjælp når behovet opstår Tilstrækkelig opfølgning på aktuelle evner og behov Tidlig opsporing af udvikling af behandlingskrævende tilstand Minimere ventedage efter færdigbehandling på hospital Indikatorer Fordeling af behov for hjemmehjælp Effekt af træning til hverdagen Indlæggelser Forebyggelige indlæggelser [Revisitation - udestår] Kontakter til udgående akut sygeplejersketeam Kontakter til nødkald Ventedage efter færdigbehandling Fleksible døgnpladser Nogle af indikatorerne registreres alene for visse grupper af de ældre i kommunen. Der vil løbende blive arbejdet med videreudvikling og konsolidering af registreringerne. 2

3 Målsætning: Selvhjulpenhed Selvhjulpenhed illustreres ved en opgørelse af fordelingen af behovet for hjemmehjælp i 1. og 2. kvartal 2012 for de borgere, som har modtaget varig hjælp på dette tidspunkt. Figur 1.3 Effekt: Fordelingen af visiteret praktisk hjælp og personlig pleje Kilde: Care samt egne beregninger Anm.: Timebehov baseret på visiterede timer i alt, set som gennemsnit på ugebasis i hhv. 1. og 2. kvartal 2012, midlertidig hjælp indgår ikke. Figuren viser, at langt de fleste modtagere af hjemmehjælp modtager hjælp i op til 1 time ugentligt, svarende til omtrent halvdelen af alle modtagere af hjemmehjælp. Ca. en fjerdedel af modtagerne får hjælp i 1-6 timer ugentligt, mens kun omkring en tiendedel modtager hjælp i 6-15 timer. Et ret lille antal svarende til i alt knap 3 pct. modtager hjælp i mere end 15 timer ugentligt. Knap 6 pct. modtager alene hjælp til vask/indkøb og/eller madservice. For de borgere, som modtager hjælp i 0-1 timer ugentligt, vil der ofte være tale om borgere, som modtager praktisk hjælp til bl.a. rengøring. Træning til hverdagen Ældre, som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye hjemmehjælpsydelser, tilbydes et træningsforløb i eget hjem til de opgaver, de søger hjemmehjælp til. Træningsforløbet består af hjemmetræner og terapeuters samarbejde med borgeren med henblik på selvhjulpenhed. Når det samlede træningsforløb er overstået, vurderer en terapeut borgerens behov for varig hjælp til de opgaver, borgeren anmodede om ved forløbets start. Hvis borge- 3

4 ren selv kan klare alle eller dele af de daglige opgaver, som der er søgt om hjælp til, afsluttes træningen. Hvis træning ikke har en effekt, visiteres borgeren til hjemmehjælp. Nedenfor vises effekten af træning til hverdagen for de ældre, som har afsluttet et træningsforløb. Figur 1.4 Effekt: Effekter af træning til hverdagen, antal borgere, perioden fra projektets start og frem til 25. juni 2012 Kilde: Care Anm: Selvhjulpenhed betyder, at borgeren ikke har haft behov for hjemmehjælp ved vurdering efter endt træningsforløb. Delvis selvhjulpenhed betyder, at borgeren efter endt træning er vurderet at kunne klare sig med mindre hjælp end oprindeligt forudsat. Figuren viser, at størstedelen af de borgere som gennemfører et træningsforløb, opnår en øget selvhjulpenhed indenfor de konkrete områder, de har modtaget træning i. 20 pct. af de borgere, som indgår i den udpegede målgruppe har således opnået fuld selvhjulpenhed efter gennemførsel af den planlagte træning, og yderligere 52 pct. har opnået delvis selvhjulpenhed. Et tilsvarende billede tegner sig for de borgere, som selv har henvendt sig med ønske om at deltage i træning til hverdagen. 30 pct. af de selvhenvendte borgere bliver selvhjulpne, og yderligere 46 % bliver delvist selvhjulpne. Det bemærkes dog, at det samlede antal ældre, som indtil videre har været i berøring med træning til hverdagen, udgør ca. 400 personer svarende til ca. 10 pct. af modtagerne af hjemmepleje. Desuden bemærkes det, at ca. 45 pct. af de borgere der hidtil har været i berøring med projektet ikke har afsluttet et træningsforløb. Det kan bl.a. skyldes, at borgeren alligevel ikke var i stand til at gennemføre træningen eller at borgeren annullerede træningen. 4

5 Målsætning: Sundhed Sundhedsniveauet illustreres ved akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser. Figur 1.5 Resultat: Udvikling i antal indlæggelser blandt ældre Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især 2. kvartal 2012, kan være lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Det samlede antal indlæggelser fortæller noget om den overordnede sundhedstilstand blandt de ældre. Herudover kan udviklingen i antal indlæggelser på helt generelt niveau sige noget om, hvor stort behovet for at inddrage regionale sundhedsydelser i plejen af de ældre er. I 1. halvår 2012 er der i gennemsnittet blevet indlagt årige borgere i Frederiksberg Kommune hver dag; heraf har 19 af indlæggelserne været akutte. Frederiksberg Kommune ligger ca. 13 pct. højere pr ældre end gennemsnittet i Region Hovedstaden; en forbedring fra 15 pct. i 1. halvår Dette på trods af at Frederiksberg Kommune kun har haft en stigning i antallet af indlæggelser blandt de +65-årige på 1 pct. fra 2010 til I samme periode har Region Hovedstaden haft en stigning på 3 pct. Skal kommunen ned på samme niveau som regionsgennemsnittet, skal der forebygges 2 akutte indlæggelser blandt de +65-årige pr. dag eller 730 pr. år. Det vil samtidig betyde en reducering af udgifterne på ca. 6,4 mio. kr. årligt ved en gennemsnitsudgift pr. indlæggelse på kr. (dette svarer ca. til 1,8 pct. af det samlede budget til medfinansieringsudgifter). Kigges der på indlæggelser for alle aldersgrupper, ligger Frederiksberg Kommune blot 0,06 pct. højere end regionsgennemsnittet, hvilket tyder på, at der særligt for så vidt angår indlæggelse af ældre er grund til at overveje muligheder for at nedbringe antallet af indlæggelser. 5

6 Figur 1.6 Resultat: Forebyggelige indlæggelser Kilde: esundhed. Tallene for 2012, og især 2. kvartal 2012, kan være lavere end det reelle aktivitetsniveau, da hospitalerne kan efterregistrere helt indtil marts Dette gør sig dog gældende for både Region Hovedstaden og Frederiksberg, så forholdet mellem de to, forventes at være det samme. Antallet af akutte forebyggelige indlæggelser kan indikere situationer, hvor en plejekrævende tilstand ikke har kunnet afhjælpes i tilstrækkelig grad, eller hvor der ikke er sket en tilstrækkelig tidlig opsporing af en tilstand, som efterfølgende har udviklet sig til at kræve indlæggelse. I Frederiksberg Kommune steg antallet af forebyggelige indlæggelser pr ældre med 9 pct. fra 2010 til I Region Hovedstaden faldt antallet med 2 pct. Der synes dog at være begyndende tegn på, at udviklingen bremser op. I første kvartal, hvor de fleste efterregistreringer formodes at være kommet ind, har Frederiksberg Kommune således haft et fald i forebyggelige indlæggelser på 1 pct., mens Region Hovedstaden har haft en stigning på 1 pct. Sammenlignes pr ældre lå Frederiksberg Kommune 16 pct. højere end Region Hovedstaden i 2010 og hele 29 pct. højere end Region Hovedstaden i I 1. halvår af 2012 ligger Frederiksberg Kommune 26 pct. højere end Region Hovedstaden. Kan antallet af forebyggelige indlæggelser pr ældre reduceres til regionsniveauet for 1. kvartal 2012, vil ca. 100 indlæggelser undgås. Det svarer til ca. 0,8 mio. kr. i medfinansieringsudgifter (2012- niveau). Kigges der på de ældres andel af forebyggelige akutte indlæggelser i forhold til det samlede antal akutte indlæggelser af ældre, ligger Frederiksberg Kommune på 23 pct. i 2011 og 1. halvår I Region Hovedstaden var andelen 20 pct. i 2011 og 21 pct. i 1. halvår Tallene tyder således på, at udfordringen både består i at reducere forebyggelige indlæggelser og i at reducere antal indlæggelser blandt ældre generelt, jf. også ovenfor. 6

7 Målsætning: Tryghed Målsætningen illustreres ved ventetid efter endt hospitalsbehandling, kontakter til det udgående sygeplejerske team samt Kapacitetsudnyttelse af de fleksible døgnpladser. På sigt vil der desuden fremgå tal for revisitation, som ligeledes kan indikere noget om tidlig opsporing af behov for en ændret tilstand hos borgeren. Figur 1.7 Resultat: Ventedage efter endt hospitalsbehandling Kilde: esundhed. Antal ventedage er for alle borgere, da data på kun +65-årige ikke kan fås på regionsniveau. I Frederiksberg Kommune er 90% af de ventende +65 år, og det skønnes at billedet er det samme i Region Hovedstaden. Udviklingen i ventedage efter endt behandling viser noget om kapaciteten og behovet for kommunale tilbud til ældre, der har været indlagt. Tallene kan bruges til at belyse den ældres bevægelse igennem det regionale og det kommunale sundheds- og omsorgssystem. Figuren viser, at der i Frederiksberg Kommune ses at være flere ventedage efter endt behandling end i Region Hovedstaden som helhed. Det fremgår dog samtidig at antallet af ventedage er faldet markant i 2. kvartal 2012 i forhold til 2. kvartal Sammenlignes Frederiksberg Kommune med Region Hovedstaden i 2011 havde Frederiksberg Kommune 112 pct. flere ventedage pr ældre end Region Hovedstaden. Det svarer til en merudgift på ca. 3,6 mio. kr. til betaling af liggedage på hospitalet efter endt behandling. I første kvartal 2012 har Frederiksberg Kommune haft 88 pct. flere ventedage pr ældre end Region Hovedstaden. Ses der i stedet på 2. kvartal, er dette tal faldet til 36 pct. Den positive udvikling kan blandt andet skyldes, at der er taget en række skridt til at forbedre situationen. Det gælder bl.a. beslutningen om at indføre accelererede genoptræningsforløb (Hurtigere på Højkant) samt bedre samarbejde med Frederiksberg Hospital. Derudover er der oprettet fleksible pladser på Akaciegården, og der er blevet ansat en visitator, der skal være til stede på Frederiksberg Hospital for at skabe bedre samarbejde. Disse tiltag har allerede gjort en markant forskel på antal ventedage i 2. kvartal 2012 i forhold til 1. kvartal En af måderne, at undgå at borgerne venter på hospitalet efter færdigbehandling, har været oprettelsen af ni fleksible pladser, som borgeren kan være på under afklaring af borgerens videre forløb efter endt hospitalsbehandling. 7

8 Nedfor vises aktuel status for udnyttelsen af kapaciteten af de ni pladser, som blev oprettet i foråret Figur 1.8 Resultat: Fleksible døgnpladser kapacitetsudnyttelse Kilde: Manuel registrering Anm.: Opgørelsen er lavet som den faktiske udnyttelse af de potentielle månedlige takstdøgn ved de ni oprettede fleksible døgnboliger. Pladserne blev oprettet pr. 1. maj, men kom først i drift pr. 1. juni. Allerede i juli måned ses kapaciteten at være stort set udnyttet. Det udgående sygeplejerske team er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital, hvor borgere, som står til at blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne vurderer herefter, om de kan behandle borgeres tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Figur 1.9 Resultat: Kontakter til udgående sygeplejerske team Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Figuren viser, at antallet af kontakter er steget fra 2011 til 2012, sådan at der i 2. kvartal 2012 har været 400 kontakter. Det øgede antal kontakter i 2. kvartal 2012 skyldes formentlig en udvidelse af åbningstiden, men viser også, at ordningen er efterspurgt. Der afrapporteres nærmere på effekterne af ordningen i fokusafsnittet nedenfor. 8

9 Fokusområder: Hjemmesygepleje og det Udgående Sygeplejerske Team Hjemmesygepleje Hjemmesygeplejen udfører pleje, omsorg, behandling og hjælp til borgere, som er visiteret hertil efter anmodning fra læge, lægevagt eller hospital. Hjemmesygepleje er ofte en del af et længerevarende behandlingsforløb, f.eks. sårpleje og assistance til medicinadministration, men kan også etableres ved akut opstået sygdom. Herudover ydes hjemmesygepleje som en hjælp til syge, der ønsker at dø i eget hjem. I alt er godt borgere tilknyttet hjemmesygeplejen. Nedenfor vises en status for kontakter med borgerne i hjemmesygeplejen i 3 måneder. Figur 2.1. Kontakter til hjemmesygeplejen Kilde: Care Anm.: Samlet udgør det samlede antal kontakter, der er foretaget i perioden. Planlagt disponerede besøg kan blive aflyst i tilfælde af nød- eller akutkald. Derfor summer kategorierne ikke til det antal kontakter der fremgår i samlet kolonnen. Anm.: Det bemærkes, at flere kontakter i perioden kan vedrøre én borger. Figuren viser, at langt de fleste besøg foregår som planlagte disponerede besøg, mens en mindre del udgøres af nødkald eller akut besøg. De akutte besøg omhandler de besøg som foretages af hjemmesygeplejen som en del af samarbejdet med Frederiksberg Hospital om akut udgående sygeplejerske team, hvor sygeplejersker kører ud til borgere, som står overfor at skulle indlægges. De akutte besøg, som er foretaget af kommunens hjemmesygeplejersker, udgør ca. 70 pct. af samtlige akutte besøg 9

10 fra det udgående team. Det svarer til det forudsatte ved indgåelsen af aftalen med Frederiksberg Hospital. Nedenfor redegøres nærmere for effekterne af det udgående sygeplejerske team. Akut udgående sygeplejerske team I Budgetaftalen for 2012 blev forligspartierne enige om en fortsat udvikling af de lokale sundhedstilbud, herunder en fortsat udvikling af samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Hospital. Frederiksberg Kommunes indtræden i samarbejde med Frederiksberg Hospital om Det Udgående Sygepleje Team (UST tidligere kaldt UAMA) i begyndelsen af 2012 er et element heri. Kommunale sygeplejersker indgår således nu, sammen med sygeplejersker fra hospitalet, i et fælles udgående sygeplejeteam, som har adresse på hospitalet. Samtidig med at Frederiksberg Kommune indtrådte i et samarbejde om det udgående team, blev åbningstiderne udvidet i forhold til det udgående tilbud, hospitalet tidligere selv drev. Den samlede årlige kommunale driftsudgift til UST lyder på 1,3 mio. kr. med en forventning om en besparelse til medfinansieringsudgifterne på 1 mio. kr. (eller det der svarer til ca. 125 indlæggelser) i De hidtidige data viser, at tilbuddet er efterspurgt, og der er flere data, der peger i retningen af, at den forventede besparelse opnås. I det følgende fokuseres især på de akutte indlæggelser for +65-årige, givet at denne gruppe ofte oplever indlæggelse, og da der i denne gruppe forventes at være et potentiale for at nedbringe antallet af indlæggelser, jf. også figur. 1.5 og 1.6. Figur 2.2 Akutte indlæggelser, +65-årige, 2011 og 2012 Kilde: esundhed Figur 2.2 viser fordelingen af antal akutte indlæggelser pr. dag for +65-årige i Frederiksberg Kommune i 1. halvår 2011 og 1. halvår I Frederiksberg Kommune har der været en stigning på 1 pct. i 1. halvår 2012 i forhold til samme periode i I Region Hovedstaden er denne stigning 4 pct. På trods af at der ikke kan vises et fald i antallet af akutte indlæggelser blandt de +65-årige, kan tallene for udviklingen i Region Hovedstaden tyde på, at kommunen har formået at bremse en stigning. 10

11 Korte indlæggelser på 1 døgn eller mindre kan i nogle tilfælde være udtryk for indlæggelser, som kunne have været undgået ved besøg fra det udgående sygeplejerske team. Frederiksberg Kommunes andel af ældre udskrevet samme dag eller dagen efter indlæggelse ligger dog samtidig på 39 pct. i forhold til 38 pct. for regionen; et tal der er steget fra 35 pct. i samme periode i Den udvidede akutte ordning var forventet, at være i fuld drift d. 1. april 2012 som følge af forsinkelser kom ordningen dog først for alvor i gang i maj Dette ses tydeligt i antallet af patientkontakter i maj og juni sammenlignet med samme periode i 2011, hvor der var en stigning på henholdsvis 188 og 338 procent. I maj måned 2012 havde teamet i gennemsnit 5,3 besøg pr. dag, mens det i juni i gennemsnit havde 6,6 besøg pr. dag. Fortsætter niveauet for maj og juni året ud vil UST nå at besøge ca personer i Figur 2.3. Patientkontakter i alt, Udgående Sygeplejerske Team Kilde: Frederiksberg Hospitals database Anm.: Det bemærkes, at der indgår borgere under 65 år, dog er mere end 90 pct. over 65 år. Fordelingen af, hvorfra borgerne er blevet henvist til det udgående sygeplejerske team, viser noget om, hvorfra der især ses at være borgere med behov for besøg fra det udgående sygeplejerske team. Fordelingen kan også sige noget om, hvor udbredt kendskabet til det udgående sygeplejerske team er. 11

12 Figur 2.4 Henvisningssted, Udgående Sygeplejerske Team, alle borgere Kilde: Frederiksberg Hospitals database Anm.: Det bemærkes at der indgår borgere under 65 år, dog er mere end 90 pct. over 65 år. Figuren viser, at de fleste af de borgere, som UST besøger, enten bliver henvist fra hjemmeplejen eller plejecentrene (samlet 56 pct.), mens der i mindre grad bliver henvist fra fx de praktiserende læger (16 pct.). Figuren afspejler den stigende aktivitet i ordningen med generelt flere henvisninger i 2012 i forhold til Der er desuden tegn på, at ordningen er blevet mere kendt blandt de praktiserende læger, i genoptræningen og generelt (jf. kategorien andet ), jf. stigningen i antallet af henvisninger herfra. Figur 2.5 Typiske diagnoser for borgere i kontakt med UST, 1. halvår 2012, alle borgere Kilde: Frederiksberg Hospitals database Anm.: Af andre diagnoser kan bl.a. nævnes diabetes, fraktur, hjerteproblemer, KOL, konfusion, mavesmerter, obstipation, opkastninger, pneumoni, sociale problemer, sår, etc. Anm.: Det bemærkes at der indgår borgere under 65 år, dog er mere end 90 pct. over 65 år. Figuren viser, at det i særlig grad er borgere med kateterproblemer eller infektion, der er i kontakt med det udgående sygeplejerske team. Herefter følger bl.a. nedsat indtag af føde og væske, ligesom f.eks. diarré også forekommer. Disse er eksempler på såkaldt forebyggelige 12

13 diagnoser, jf. figur 1.6. Ved at borgere kommer i kontakt med det udgående sygeplejerske team kan antallet af indlæggelser med disse diagnosetyper nedbringes. Efter hvert besøg registrerer sygeplejerskerne, hvorvidt de mener, at en borger har undgået kontakt til de regionale sundhedsydelser. Her viser tallene, at sygeplejerskerne har vurderet, at ca. 57 pct. af alle de besøgte har undgået en kontakt med læge, skadestue, ambulatorium eller andet. Sygeplejerskerne registrerer ikke særskilt, hvorvidt de mener et besøg har forebygget en indlæggelse, da indlæggelse ville bero på en lægelig vurdering. Figur halvår 2012 Kilde: Frederiksberg Hospitals database. Anm.: Det bemærkes at der indgår borgere under 65 år, dog er mere end 90 pct. over 65 år. I 1. halvår 2012 har sygeplejerskerne i det udgående team skønnet, at 133 personer har undgået at komme på skadestuen og 37 personer har undgået at komme på ambulatoriet, hvilket betyder en reducering af medfinansieringsudgifter på ca. 0,1 mio. kr. Fortsætter udviklingen som i maj og juni, bliver besparelsen på disse udgifter ca. 0,280 mio. kr. i Data fra esundhed viser, at 60 pct. af de borgere, som UST har besøgt i perioden januar-maj 2012 har været indlagt i denne periode på trods af et eller flere besøg af UST (i gennemsnit har hver person haft besøg 1,5 gange af UST). Dette betyder ikke, at USTs besøg har været forgæves, da de indlagte kan have været indlagt på andre dag end besøget og af helt andre grunde. Det viser også noget om, at de borgere, UST besøger, generelt er meget dårlige. Antages det, at blot 25 pct. af de resterende 40 pct., som ikke har været indlagt (svarende til 10 pct. af alle de besøgte personer) ville have været indlagt, såfremt de ikke havde fået et besøg af UST, har kommunen undgået at betale ca. 0,275 mio. kr. i medfinansieringsudgifter i perioden januar-maj Med en forventning om knap besøg i resten af 2012, kan besparelsen med ovennævnte forudsætninger blive til yderligere 1 mio. kr. 13

Resultatrapport 4/2012

Resultatrapport 4/2012 Resultatrapport 4/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 2/2013

Resultatrapport 2/2013 Resultatrapport 2/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er:

Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: Resultatrapport Nummer 1, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen til

Læs mere

Resultatrapport 1/2013

Resultatrapport 1/2013 Resultatrapport 1/2013 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

Resultatrapport 1/2014

Resultatrapport 1/2014 Resultatrapport 1/2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,

Læs mere

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet

Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet Resultatrapport 2. kvartal af 2014 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU

27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Status på pulje til løft af ældreområdet 27.00.00.Ø34 15/5016 Åben sag Sagsgang: VPU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har modtaget midler fra den statslige pulje til løft af ældreområdet på 8,1 mio.

Læs mere

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud A NALYSE Omfanget af henvisninger fra almen praktiserende læger til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse omfanget af henvisninger til

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed.

Derudover gives en status på kvalitetsopfølgning i Den Præhospitale Virksomhed. Bilag 1 - Side -1 af 8 Center for Sundhed Til: Forretningsudvalget Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666019 Mail csu@regionh.dk Ref.: mlau Dato:

Læs mere

1. Projektbeskrivelse

1. Projektbeskrivelse Selvhjulpne ældre 1. Projektbeskrivelse Sundheds- og Ældreafdelingen arbejder målrettet med forebyggelse af behov for praktisk og personlig hjælp hos ældre borgere i Furesø Kommune. Det er ønsket at kunne

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Politikområdet Ældre. Regnskabsresultat

Politikområdet Ældre. Regnskabsresultat Politikområdet Ældre Regnskabsresultat Regnskabet for politikområdet viser en forbrugsprocent på 97,8%. Mindreforbruget, der udgør 14,8 mio. kr., er fremkommet på følgende måde: Driften viser et mindre

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Tabelrapport til sammenligningskommuner

Tabelrapport til sammenligningskommuner INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Benchmarkanalyse på ældreområdet udført for Hillerød Kommune Tabelrapport til sammenligningskommuner WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG BAGGRUND... 3 1.1 Indledende

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl

DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: 20-01-2016 SAGS NR.: 14/27193 DOK. NR.: 16958/16 SAGSBEH.: Pia Grundahl Visitation i pakker. Fra ydelse til pakkeløsning Side 2 Antallet af pakker Side 2

Læs mere

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT

STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT STYRKET INDSATS FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT NATIONAL HANDLINGSPLAN 2016 Indhold 1 Indledning 3 2 Vision og værdier 8 3 Hvem er den ældre medicinske patient? 11 4 Derfor er der brug for en styrket

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp

Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp Tid til hjemmehjælp Frit valg mellem kommunal og privat hjemmehjælp Hvis du oplever, at du har fået behov for hjælp til praktiske gøremål og personlig pleje, kan du få bevilget hjemmehjælp gennem kommunens

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering

1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering 1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Protokol 06-02-2015 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Finn Riber Rasmussen Søren P. Rasmussen Curt Købsted Dorthe la Cour Henrik Brade Johansen

Læs mere

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget

NOTAT. 18. maj 2011. Ældreudvalget NOTAT 18. maj 2011 Ældreudvalget Ældreudvalget har ansvaret for træning, personlig og praktisk hjælp (hjemmehjælp), hjemmesygepleje, ældreboliger, plejeboliger, hjælpemidler, omsorgsarbejde samt pensioner.

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg

01-01-2013 31-12-2013 Politisk udvalg: Socialudvalg Aktiv Pleje type: Fagsekretariat/Stab Kommunen har en stor udfordring i forhold til, at antallet af ældre borgere er stigende, og der bliver flere ældre med behov for hjælp samtidig med, at der bliver

Læs mere

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet

Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet Temadrøftelse om udgiftspres på ældre- og plejeområdet v. Pleje- og Omsorgschef Susanne B. Jørgensen www.ballerup.dk Budget- og demografimodel To effekter årgangseffekt: - midlertidig - store årgange afløses

Læs mere

Nyttig viden om ældreområdet

Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om ældreområdet Nyttig viden om Ældreområdet Indholdsfortegnelse Forord... 3 Byrådets visioner for ældreområdet... 3 Overordnet målsætning... 4 Hvem kan få hjælp?... 4 Formål... 4 Hvad kan

Læs mere

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT

Ældrepuljen. 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats NOTAT Ældrepuljen I 2014 og 2015 fik kommunerne tilført ekstra midler til Ældreområdet, i form af ældrepuljen. Frederikssund Kommune har i 2015 modtaget 8,6 mio. kr. fra Ældrepuljen. Anvendelsen af midlerne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007

KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 KVARTALSRAPPORT SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN 1. KVARTAL 2007 INDHOLD INDLEDNING 5 TENDENSER 7 BEFOLKNING 11 ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING 12 ALDERSFORDELING OG BOLIGFORHOLD 14 UDVIKLING I ANTAL HJEMMEBOENDE

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017 Resultatrapport på ældreområdet Nr. 1, 2017 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Antal Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Genoptræning i Solrød Kommune Til: Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.: Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb Nedenstående

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83.

Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag 83. Kvalitetsstandard Personlig hjælp og pleje - i boliger udenfor plejeboliger og botilbud Serviceloven 83, stk. 1, nr. 1 Lovgrundlag Formål Indhold Målgruppe/tildelingskriterier 83. Kommunalbestyrelsen skal

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138

Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Kvalitetsstandard Nødkald Servicelovens 83,stk. 1, 83a, stk. 4 eller Sundhedsloven 138 Lovgrundlag SEL 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige

Læs mere

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016

Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016 Resultatrapport på ældreområdet Nr. 2, 2016 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen

Læs mere

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper

BILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

Forebyggelige diagnoser og kendte borgere. Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS. AFDELING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Forebyggelige diagnoser og kendte borgere Analyse af lokalområder i Aarhus Kommune vha. KØS Forebyggelige diagnoser Forebyggelige diagnoser er et område der kommer mere og mere i fokus: Økonomiaftalen

Læs mere

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Indhold 1 Indledning... 2 2 Hvad er en demografimodel?... 2 3 Viborg Kommunes nuværende model... 3 4 Tekniske regneprincipper i den nye model...

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"

Udmøntningsplan for kræftinitiativer i Jo før jo bedre Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)

Udmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring) Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,

Læs mere

Akutteam Haderslev Kommune

Akutteam Haderslev Kommune Akutteam Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Målgruppe, opgaver og udstyr i akutteam...5 2.1. Opgaver i akutteamet...5 2.2. Udstyr i akutteamet...6 3. Scenarie for organisering af

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.

TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov. TOBS Resultater juni 2015 Dataperiode: 2012, 2013, 2014 ( opdelt i 6 måneders perioder; forår: 1.dec-31.maj og efterår: 1. juni-30. nov.) Population: Borgere i Nord- og Syddjurs Kommune der er i kontakt

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2013 2013 Indledning Området administreres af Seniorudvalget. Området omfatter pleje og omsorg for ældre og handicappede, forebyggende indsats for ældre og handicappede samt plejehjem. Endvidere omfatter området

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 1/1 2011 Jr. nr.: 2006/04953 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Netto 2018. Netto 2016. I mio. kr. - = reduktion. Netto 2017. Netto 2019. Social- og Sundhedsudvalget: Genoptræning. * markerede med i sammentælling

Netto 2018. Netto 2016. I mio. kr. - = reduktion. Netto 2017. Netto 2019. Social- og Sundhedsudvalget: Genoptræning. * markerede med i sammentælling I mio. kr. - = reduktion Netto 2016 Netto 2017 Netto 2018 Netto 2019 Social- og Sundhedsudvalget: Genoptræning 1. træning (løn og drift) * 1,90 1,90 1,90 1,90 2. vederlagsfri fysioterapi * 1,50 1,50 1,50

Læs mere

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud Socialstyrelsen Februar 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Indledning 3 02 Planlægningsfasen 3 03 Opstartsfasen 5 04 Driftsfasen 7 01 Indledning

Læs mere

3.1a Initiativbeskrivelse

3.1a Initiativbeskrivelse KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,

Læs mere

Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem

Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Besparelser på ældreområdet Ofte stillede spørgsmål - og de svar, du kan give på dem Derfor skal vi spare på pleje og omsorg, og sådan kommer vi videre Pengene skal passe Esbjerg Kommunes udgifter stiger

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen

Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2007 Kvalitetsstandarder 2007 vedrørende madservice tilpasses lovgivningen 1. Resume I Århus Kommune har visitationspraksis

Læs mere

Sygeplejen i fremtiden?

Sygeplejen i fremtiden? Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens

Læs mere

Indsatsteori og mulige indikatorer

Indsatsteori og mulige indikatorer Benchmarkanalyse og udvikling af serviceindikatorer på ældreområdet i Holbæk, Køge, Næstved og Slagelse Kommune Indsatsteori og mulige indikatorer Notat Dette notat beskriver for det første den indsatsteori

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør

Læs mere

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen

Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Den 21/8-2013 Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune Lovgrundlag Lov om social service 83 Her står, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1) personlig hjælp og pleje og

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

Data for genoptræning

Data for genoptræning Bilag 2 Data for genoptræning Da varetagelse af genoptræning af patienter efter udskrivning er en ny kommunal opgave, er der stor fokus på monitorering af opgaven. Kendskab til opgavens omfang er en forudsætning

Læs mere

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011

Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 21. NOVEMBER 2012 Børne- og ungdomsulykker i Danmark 2011 AF ANN-KATHRINE EJSING Resumé Blandt børn og unge i alderen 0-24 år skete der i 2011 270.000 ulykker, hvilket afspejler, at 13,6 pct. var udsat

Læs mere

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4

Økonomisk baseline. Offentligt udbud 2015 vedr. medicinhåndtering Nopii Bilag 4 Økonomisk baseline Formålet med den økonomiske baseline er at fremvise de økonomiske aspekter af medicinhåndteringen i kommunerne. I afsnittet beskrives de kommunale ressourcer tid og udgifter - forbundet

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-401 x Styrkelse af behandlingstilbud tæt på borgeren Politikområde 401 Ældre et omhandler en styrkelse af de interne ressourcer til behandlingstilbud tæt på borgerne i Favrskov Kommune. Det forslås,

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene 2012

Anvendelse af vikarer på sygehusene 2012 N O T A T Anvendelse af vikarer på sygehusene 2012 Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Henvendelse om daghjem sker til visitationsenheden.

Henvendelse om daghjem sker til visitationsenheden. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15.december 2015 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.5.1 DAGHJEM Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering, der har

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund

Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Analyse af behov for plejeboliger og rehabiliteringspladser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune oplever stigende ventelister til plejeboligerne, rehabiliteringspladser og øvrige tilbud under

Læs mere