Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Transkript

1 Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime

2 Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab En demokratisk ejendomsfordeling Klasseforskel 16 Klassernes andel af produktionsresultatet og bidrag til eksporten Udvalgte klassers (erhvervs) andel af bruttofaktorindkomsten Klassernes (erhvervenes) bidrag til erksporten 21 Magtforholdene på landet Arbejdsgivernes krumspring Manglende sammenhold Et cirkulære til politimestrene Den frivillige arbejdskraft En opfordring 27 De magtesløse De udstødte de magtesløse. En klasse for sig selv? 28 Klasser og partier 33 Rigsdag og presse Rigsdagens sammensætning ' Parti og presse 38 Klassesamarbejde Opfordring til enhed Fællesudtalelse fra Husmandsforeninger og landboforeninger Husmændenes særstandpunkt Fælles henvendelse til den høje regering Husmandsforeningerne optages i Landbrugsrådet Krise og samarbejde Kontakt mellem regeringen og Venstre 49 Klassestrid Lov om værn for erhvervs-og arbejdsfrihed Nej til monopolisering af arbejdet Beskyttelse af ejendomsretten DsF til den fungerende regering 46 Behersket klassestrid Lov om ferie med løn Venstre og ferieloven 57

3 27. Socialdemokratiet om de konservative og ferieloven Ferieloven et socialt fremskridt 60 Staten og erhvervlivet- fra liberalisme til statsregulering Kronens udenlandske værdi Erhvervsministeriet nedsætter et industriudvalg Tekstilindustrien i krise. Krav om statsindgreb Arbejdsløshedsprocenten for Dansk Tekstilarbejderforbunds medlemmer ved hver måneds udgang Landbrugets syn på erhvervspolitikken Andelsudvalgets repræsentant tager til orde Venstreministeriet Madsen-Mygdals syn på erhvervspolitikken 75 De økonomiske forudsætninger for statsindgrebene Priser på forskellige landbrugsprodukter 1909/ /41. Gennemsnit af noteringer < Forrentningsprocent og bytteforhold Handelsbanken og nationalbankens valutastilling Danmarks bytteforhold og eksport Protektionismens fremmarch. En oversigt Handelsoverenskomst mellem Danmark og Storbritannien 81 Statsindgreb : Valutacentralen oprettes Diskontoen ændres 84 Vurderinger af reguleringssystemet En forbrugerkritik af reguleringssystemet Industrirådets syn på valutaordningen maj Industrirådets syn på valutaordningen november En marxistisk kritik Importreguleringens beskæftigelsesmæssige og handelsmæssige virkninger 94 Staten og arbejdsmarkedet 96 Konfliktens baggrund og udvidelse Hvad er det arbejderne så hårdnakket modsætter sig? Reallønnens udvikling Konfliktens udvides Udkast til lovindgreb 104 Årsagerne til statsindblanding Eksporten til det engelske marked Landbruget og staten 108

4 Forliget og vurderinger af konflikten Forligets ordlyd Alt arbejde genoptages i morgen Stauning mod Lyngsie Lyngsie svarer C.F. Madsen 115 Årsagerne til statsindgreb i 1930'rne slagterier kan ikke få lov ingen produktionsmuligheder ødelægges 118 Forligsmandsloven, dens baggrund og virkning Forligsmandsloven Forligsmandsloven, dens forudsætninger og perspektiver En lov der skal kneble fagforeningern Kaj Bundvads syn på forligsmandsloven 127 Vurderinger af statsindgrebenes virkninger Nedgang i realløn Solidarisk lønpolitik 130 Arbejdskraftens reproduktion 132 Boligforhold og klasser Familiens størrelse. Århus Lejlighedernes udstyr. Århus Lejlighedernes fordeling efter opførselsår. Århus Lejlighedernes fordeling efter størrelse. Århus Huslejen Århus Summarisk gennemsnit Huslejen Århus Standardiseret gennemsnitsleje Beboelsesforhold for de forskellige samfundsklasser. Hele landet Gennemsnitlig årlig leje pr. lejlighed for forskellige samfundsklasser. Hele landet., 140 Ernæringsforhold og klasser Arbejderfamiliens årlige indtægter og husholdningsudgifter Udgifternes fordeling på hovedposter. Procentfordeling Nøden Faren for underernæring et problem for arbejderklassen? Spisesedlen Fritiden...: Ferierettens udvikling Kolonihavesagens fremgang ; Stauning om kolonihaven, Kolonihavebevægelsen åben for alle Ærespræmietagernes haver 154

5 Barndommen Barndommen i 1920'erne i arbejderklassen Barn af en selvstændig 157 Ungdommen Vor bondeungdom og dens kår En socialdemokrats syn på landarbejderungdommen 162 Kvinden og reproduktionen 167 Arbejderkvinden Livet fra en roemark Rengøringskone Maren Vest Kvindelige arbejderes timefortjeneste Kvindens organisationsprocent Kvindelige arbejderes børnepasningsproblemer, holds skift, kone og barn 176 Husmandskvinden En husmandskone 178 Gårdmandskvinden Husmoderens plads ved bordet Familiens og samfundets grundpille Hjemmets store fællesvirksomhed 183 Frigørelse Når blodet, ikke hjernen fungerer Kvindens arbejdsfrihed 187 Kvinden i det offentlige liv Antallet af beståede eksaminer fordelt efter køn, Kvinderepræsentationen i rigsdagen 190 Oprør eller tilpasning Individuelle overlevelsesstrategier 194 LS'sopståen Hvad LS vil Gældsstiftelse i landbruget LS's udbredelse i udvalgte amter Deklasseringsopfattelsen i LS 199 LS's metoder LS toget samles foran Amalienborg Det store bondestævne i Rønge Forhandlingens vej er prøvet 203

6 111. En berigtigelse fra Knud Bach Stauning om Røngestævnet Svin og mælk tilbageholdes Mælkedemonstrationens forløb ; 206 Hvorfor er LS i tilbagegang? Salgspris for landejendomme Tvangsauktioner over landbrugsejendomme Antal svin slagtede på eksportslagterier Prisrelationer Interne bryderier i LS 209 Arbejdsløshedsbevægelsensopståen Resolution fra arbejdsløshedskonference DAO oprettes i Nakskov Arbejdsløsheden i Nakskov 1930 og Konfrontation Besættelse 213 Oktoberbevægelsen Fredericia-konferencen november der demonstreres DsF henvendelse til regeringen Arbejdsmandsforbundets reaktion på oktoberbevægelsen 217 To vurderinger af arbejdsløshedsbevægelsens afmatning Flemming Ibsen og Henning Jørgensen om arbejdsløshedsbevægelsen Jørgen Bloch-Poulsen og Morten Thing om arbejdsløshedsbevægelsen 220 Helhedsopfattelser.: Den jyske historikers syn på Mellemkrigstiden Dybdahl m.fl.s opfattelse af Mellemkrigstiden Lammers' opfattelse af verdenskrisen og krisen i Danmark 226 Appendix 229 Klassebegrebet 229 Styrkeforholdet 229 Arbejderklassens position Arbejdsløshedsprocenten Organisationsprocenten Arbejdsløshedens indflydelse på fagbevægelsen 232

7 Jordejernes position Landbrugets forrentningsprocent Landbrugets bruttoudbytte Landbrugets arbejdskraft Rettigheder og pligter på landet 236 Industriejernes position Retten til at lede og fordele arbejdet Investeringslysten Centralisering? Industriens arbejdskraft Industriens ekspansion 246 Supplerende litteratur 247