AREALGODKENDELSE. Bejstrupvej 260, 9690 Fjerritslev
|
|
- Erling Victor Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AREALGODKENDELSE Bejstrupvej 260, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 8/ & 14/9 2010
2 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 5 Beskyttelse af overfladevand... 5 Beskyttelse af natur... 8 Beskyttelse af grundvand Samlet vurdering Offentliggørelse Gyldighed og revurdering Klagevejledning og søgsmål Yderligere oplysninger Bilag 1: Lokalisering Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser Bilag 3: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes Bilag 4: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Bilag 6: Bræmmer
3 Miljøgodkendelse af markarealerne på Bejstrupvej 260, 9690 Fjerritslev Per Møller har ansøgt om en 16 godkendelse på adressen Bejstrupvej 260, 9690 Fjerritlsev. Baggrunden for ansøgningen er, at Per Møller ønsker at modtage husdyrgødning på sine markarealer. Jammerbugt Kommune meddeler hermed godkendelse af markarealerne på ejendommen Bejstrupvej 260, 9690 Fjerritslev efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Lov nr af 20. december 2006). Hvis forudsætningerne for afgørelsen ændres, skal vi oplyses om dette og muligvis genbehandle sagen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis et eller flere arealer udskiftes med andre arealer eller at der indgår nye arealer. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Endvidere skal bedriften til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Vilkår 1. Godkendelsen omfatter samtlige arealer der drives landbrugsmæssigt under samme CVR nr.: , dog med undtagelse af ejendommens braklagte arealer 2. Vilkårene i denne godkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt fra den dato, hvor godkendelsen træder i kraft. 3. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen udløber i Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 40, stk Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jævnfør 17 i bekendtgørelsen om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug revurderes inden Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 6. I kortbilag 2 er der vist, hvilke arealer gødningen udspredes på, og som er omfattet af godkendelsen. 7. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens arealer svarende til 338,0 DE per planår (1/8-31/7), og således at der på bedriftens arealer ikke udbrin- 3
4 ges mere end 1,40 DE/ha. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. 8. Ifølge udvaskningsberegningerne skal der dyrkes efterafgrøder på 4,1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. 9. Der skal anvendes sædskifte S2 eller et sædskifte, der har et mindre udvaskningsindex end S Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen. 11. På udbringningsarealer 33-0, 34-0, 35-0, 36-0, 37-0, 38-0, 39-0, 40-0, 40-1, 41-0, 42-0, 43-0, der ligger med en afstand mindre end 1000 m fra 7 arealer (se bilag 3 kort 1, 2 og 3), skal al udbringning af flydende husdyrgødning på sortjord og græsmarker ske ved nedfældning. 12. Ved kørsel med gylle på offentlige veje skal disse rengøres omhyggeligt umiddelbart efter endt kørsel. 13. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller lignende således, at spild ikke kan finde sted. Transport gennem større byer og for afstande over 10 km skal foregå i lastbil eller et påhængskøretøj hertil. 14. Sker der ændringer af udbringningsarealerne eller får de tilført yderligere husdyrgødning, skal dette vurderes/godkendes af Jammerbugt Kommune. 15. Der må ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk nitratholdigt gødning som f.eks. slam. 16. For arealer beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområde (Natura2000) skal driftsændringer anmeldes til kommunen og naturtilstanden må ikke forringes. 17. På marker, hvor der udspredes husdyrgødning, må der ikke graves eller opretholdes render fra lavninger på arealer, så næringsbelastet overfladevand fra markerne kan løbe til grøfter eller vandløb. 18. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 19. Dokumentation i form af kvitteringer, sædskifte plan, gødningsplan, forpagtningsaftaler m.v. skal opbevares mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 4
5 Projektbeskrivelse Godkendelsen er givet på grundlag af den indsendte ansøgning og efterfølgende tilpasninger. Projektets væsentligste elementer er følgende: 1. De markarealer der er indeholdt i godkendelsen, består samlet af 241,43 ha og indeholder ikke ejendommes brakarealer. (De konkrete arealer fremgår af kortbilag) 2. På ejendommen er der intet erhvervsmæssigt dyrehold (dvs. < 3 DE). 3. Der modtages: a. 229,00 DE i kvæggylle fra Hardy Larsen, Fuglsangsvej 34, 9670 Løgstør CVR nr.: b. 11,9 DE i svinegylle fra Frits Bjerre, Thorupvej 49, 9670 Løgstør CVR nr.: c. 97,06 DE i minkgylle fra Bejstrup Mink I/S, Blegebrøndvej 43, 9690 Fjerritslev CVR nr.: Dyretrykket for den ansøgte markdrift er 1,4 DE/ha 5. Fordelingen af ejendommens arealer på forskellige nitrat- og fosforklasser fremgår af nedenstående tabel. Klassificering Areal (ha) Nitratklasse 0 0 Nitratklasse 1 213,56 Nitratklasse 2 0 Nitratklasse 3 27,87 Fosforklasse 0 241,43 Fosforklasse 1 0 Fosforklasse 2 0 Fosforklasse 3 0 Nitratfølsomme grundvandsområder 63,73 Klassificering af udbringningsarealerne Kommunens vurdering af miljøbelastningen Beskyttelse af overfladevand Formål: At undgå eller begrænse en belastning af søer, vandløb, fjord og hav med næringsstofferne fosfor og kvælstof. Beskyttelsen af vandområder med nitratbelastning i forhold til overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000 områder. Ved det ansøgte projekt vil følgende mængde af næringsstoffer blive spredt på udbringningsarealerne: kg N kg P Antal DE Harmonital DE/ha Reelt dyretryk DE/ha Nudrift ,3 Ansøgt ,0 1,4 1,40 5
6 Det samlede udbringningsareal er 241,43 ha. Der er ansøgningen angivet, at der skal benyttes sædskiftet S2 (241,43 ha). Referencesædskiftet er S2 (5,49 ha) og S4 (235,94). Der er stillet vilkår om brug af sædskifte S2. Udbringningsarealernes beliggenhed Udbringningsarealerne ligger i oplandet til Limfjorden på nær 0,76 ha, som ligger i opland til Skagerrak. Arealerne ligger i opland til vandløbene Slette Å, Ørebro Kanal, Bjerre Å, Udenengsgrøft, Bisbækken, Haverslev Mølle Å og Pallisvad Å. Enkelte arealer afvander direkte til Limfjorden gennem mindre grøfter/vandløb. Arealerne afvander til flg. områder i Limfjorden: Løgstør Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 16, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 12 og Ramsarområde nr. 6). Bejstrup Løb. Området har skærpet målsætning og støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (Løgstør Bredning) og øst (Nibe / Gjøl Bredning). Nibe / Gjøl Bredning, der har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). En nærmere beskrivelse af de berørte marine områder samt habitat områder i disse fremgår af bilag 5. Kvælstof krav Udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 1 (213,56 ha) og 3 (27,87 ha). Udbringelsen af gødning skal i henhold til lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug herved reduceres til 81,0 % af harmonikravet (1,13 DE/ha hvilket medfører et krav om en maksimal udvaskning fra rodzonen på 59,6 kg N/ha). For at overholde kravene om et reduceret harmonikrav, kan der benyttes en række virkemidler for at reducere kvælstofudvaskningen såsom ændret sædskifte, ekstra efterafgrøder og reduktion af N-normen. I ansøgningen benyttes efterafgrøder på 4,1 % af efterafgrødegrundarealet udover de gældende regler. Ved beregning i N-farm findes en udvaskning på 56,8 kg N/ha fra udbringningsarealerne ved det ansøgte projekt. (Nudrift er angivet som 57,7 kg N/ha) Der er stillet vilkår til brug af efterafgrøde og sædskifte, samt for dokumentation af overholdelse af kravene. Fosfor krav Udbringningsarealerne er fosforklasse 0 (241,43 ha). 240,67 ha ligger i opland til Limfjorden og heraf er 27,87 ha beliggende i opland til Natura 2000, som er overbelastet med fosfor. Heraf er 4,31 ha lavbundsarealer. I hele oplandet til Limfjorden er der 31,72 ha lavbundsarealer. 6
7 Der vil ved udbringningen være et fosforoverskud på 0,4 kg P pr. ha pr. år. (Nudrift er angivet som -1,0 kg P pr. ha pr. år) Kravet til fosfor i lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug er i henhold til ansøgningsmaterialet overholdt. Jammerbugt Kommune vurderer, at der ikke er nogle af arealerne, som skal omfattes af skærpede krav. Vandløb Udbringningsarealerne ligger op til følgende vandløb: Krøldrupgrøften på en strækning af 100 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B3. Bisbækken på strækning af 900 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Afløb fra Bejstrup Sø på en strækning af 300 meter. Vandløbet er 3- og 69- beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Trustrupgrøften på en strækning af 150 meter. Vandløbet er 3- og 69-beskyttet. Målsætningen for vandløbet er B1. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Søer Udbringningsarealerne ligger op til følgende beskyttede søer: Sø på matriklen 16a, Husby By, Kettrup. Søen ligger syd for areal Sø på matriklen 4a, Husby By, Kettrup. Søen ligger nordvest for areal søer på matriklen 39, Husby By, Kettrup. Søerne ligger nord for areal søer på matriklen 7b, Manstrup By, Bejstrup. Søerne ligger nord for areal Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod søerne. Erosion af udbragt husdyrgødning til søerne under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Samlet vurdering Konsekvenser for marine områder og Natura 2000-område Limfjorden Arealerne afvander til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning, Oplandet til Limfjorden udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 245,32 ha udspredningsarealer til Limfjorden, hvilket svarer til 0,05 % af oplandet til Limfjorden. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til Limfjordens manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. 7
8 Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 56,8 kg N/ha i forhold til nudrift 57,7 kg N/ha. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen i kvælstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Fosforoverskuddet stiger fra -1,0 kg P/ha/år til 0,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 1. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer hhv. 84 % og 87 % af arealerne i oplandet til Løgstør Bredning og Nibe / Gjøl Bredning. Det vurderes på denne baggrund samt at arealerne kun udgør 0,07 % og 0,3 % af oplandet for hhv. Løgstør Bredning og Nibe / Gjøl Bredning, at ændringen i næringsstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura 2000-vandområdet væsentligt. Skagerrak Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning, hvad angår næringssalte. Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder i Skagerrak, men til tilstødende områder. Da Skagerrak er et meget dynamisk farvand er det vurderet, at påvirkningen af disse områder vil være minimal. Vandløb og søer Jammerbugt Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af vandløb og søer, så længe de generelle bræmmebestemmelser overholdes. Beskyttelse af natur Formål: At undgå eller begrænse en forringelse af beskyttede naturarealer og beskyttede dyre- og plantearter. 1 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 8
9 Naturbeskyttelseslovens, 3 samt 7 i Miljøgodkendelsesloven fastsætter hvilke naturtyper og naturarealer der er beskyttet mod ændringer af naturtilstanden. Udbringningsarealerne ligger i varierende afstand fra Natura 2000 områder. Natura 2000 område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal ligger ca meter sydøst for nærmeste udbringningsarealer. Natura 2000 område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg ligger ca meter sydvest for nærmeste udbringningsarealer. Fortsat landbrugsmæssig drift vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af arter eller naturtyper, som er omfattet af udpegningsgrundlagene. Udbringningsarealerne mark nr. 33-0, 34-0, 35-0, 36-0, 37-0, 38-0, 39-0, 40-0, 40-1, 41-0, 42-0, 43-0 ligger mindre end 1000 m fra 7 arealer, hvorfor der på disse arealer stilles vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning på sort jord og græsmarker. Fra 1. januar 2011 gælder kravet om nedfældning på alle arealer med sort jord eller græsmarker uanset beliggenhed. Der er i forbindelse med behandling af arealgodkendelsen foretaget en række afklaringssager for 3 arealer anmeldt som udbringningsarealer. To udbringningsarealer er trukket ud af ansøgningen, da en afklaring viste, at de pågældende arealer var korrekt registreret som 3 natur. Dele af udbringningsareal mark nr. 8-0 var registreret som henholdsvis kultureng og strandeng. Jammerbugt kommune har foretaget en 3 afklaring for arealet og fundet, at den vejledende 3 registrering ikke har været korrekt, hvorfor der er foretaget en afregistrering. Mark 8-0 kan således godkendes som udbringningsareal. Dele af udbringningsarealerne mark 1-0 og 2-0 var registreret som kultureng. Jammerbugt kommune har foretaget en 3 afklaring for arealerne og fundet, at den vejledende 3 registrering ikke har været korrekt, hvorfor der er foretaget en afregistrering. Mark 1-0 og 2-0 kan således godkendes som udbringningsarealer. En del af udbringningsareal mark 38-0 var registreret som henholdsvis mose og en mindre sø. Jammerbugt kommune har foretaget en 3 afklaring for arealet og fundet, at den vejledende 3 registrering ikke har været korrekt, hvorfor der er foretaget en afregistrering. Mark 38-0 kan således godkendes som udbringningsareal. Udbringningsarealet mark nr er beliggende indenfor fredningen Skårhøjene. Fortsat dyrkning af arealet er ikke i strid med fredningsbekendtgørelsen. Indenfor udbringningsarealet mark nr er registreret et fredet sten- og jorddige. Diget kan ikke erkendes i dag og Kulturarvsstyrelsen har fået overdraget sagen. Kulturarvsstyrelsen opretter en selvstændig håndhævelsessag vedrørende forholdet. Den pågældende mark kan godkendes som udbringningsareal, men der tages forbehold for at Kulturarvsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at det pågældende dige skal reetableres. Arealerne 40-1, 7-0 og 8-0 ligger indenfor økologisk forbindelse, henholdsvis tør forbindelse for 40-1 og strandengskorridor for 7-0 og 8-0 (jf. Helhedsplan 09). Over halvdelen af 9
10 udbringningsarealerne ligger i jordbrugsområde mens de resterende ligger i naturområder, hvoraf mark 7-0 og 8-0 er beliggende i regionalt naturområde (jf. Helhedsplan 09). Projektet vurderes ikke at forringe funktionen af den økologiske forbindelse, samt naturområderne. Bilag IV arter EF-habitatdirektivet, Rødliste eller fredning Dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV er i henhold til direktivet særligt beskyttet, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede habitatområder (Natur 2000-område) eller udenfor. Der er en række dyr, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på eller i umiddelbar nærhed af de pågældende udbringningsarealer. På baggrund af faglig rapport nr. 635, 2007 Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV fra Danmarks Miljøundersøgelser samt kommunens øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der ved ejendommen eller på og omkring ejendommens udbringningsarealer potentielt kan være: Odder Markfirben Spidssnudet frø Stor vandsalamander Sydflagermus Damflagermus Vandflagermus Odder og damflagermus er endvidere optaget på rødlisten 1997 som sårbar, og de øvrige arter vurderes som værende ikke truet på nationalt plan. Jammerbugt Kommune har dog ikke konkret kendskab til registreringer og forekomster af disse arter indenfor projektområdet. Det vurderes at driften af markerne ikke vil have negativ indflydelse på de nævnte arter, fordi der ikke ændres på vandhuller, vandløb, fortidsminder, sten- og jorddiger eller andre potentielle levesteder for padder og krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger og fældes ikke store træer, der kunne være levested for flagermus. Det vurderes derfor, at der ikke sker fysiske ændringer i forbindelse med arealanvendelse, der kan være til skade for bilag IV-arterne. Beskyttelse af grundvand Formål: at undgå eller begrænse en belastning af grundvandsressourcer med nitrat. Beskyttelsesniveauet i forhold til grundvand er fokuseret på nitratfølsomme områder. Grundvand Seksten af udbringningsarealerne er beliggende i nitratfølsomt område med særlig drikkevandsinteresse (OSD 14). Der er ikke udarbejdet indsatsplaner for området. 10
11 Der er krav om 4,10 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets generelle krav. Jammerbugt Kommune opstiller vilkår om, at der i det nitratfølsomme område hvert år skal være minimum 4,10 % med efterafgrøde (se bilag 4). Jammerbugt Kommune opfordrer desuden til, at flest mulige efterafgrøder placeres på arealer i nitratfølsomt område, såfremt arealet ikke er bevokset med afgrøder i vinterhalvåret. For at sikre en god beskyttelse af grundvandet, bør al efterafgrøden i nitratfølsomme områder ikke erstattes af 100 % vintersæd. Indvindingsoplandet til Bejstrup Vandværk er delvist berørt af et af arealerne. Indvindingsoplandet til Bonderup Vandværk er helt eller delvist berørt af fire af arealerne. Det vil medføre en særlig gunstig effekt for grundvandsbeskyttelsen hvis arealerne indenfor indvindingsoplandet til Bejstrup Vandværk og Bonderup Vandværk er dækket med afgrøder i vinterhalvåret. Ifølge vejledning om tilladelse og miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen fra de nitratfølsomme drikkevandsområder, ikke forøges, hvis koncentrationen overstiger 50 mg/l. Nitratkoncentrationen af det vand, som udvaskes fra rodzonen, er beregnet til 57 mg/l for arealerne og udvaskningen i ansøgt drift er lig udvaskningen i nudrift og overholder derfor vejledningen. Når der tilføres kvælstof (f.eks. i form af nitrat) på markerne enten som kunstgødning eller husdyrgødning, vil der ske en udvaskning af kvælstof, da planterne ikke optager det hele. Hvor meget der udvaskes til grundvandet, styres blandt andet af jordens evne til at omdanne nitrat. I lerede jordlag er nedbrydningsevnen stor og i sandede jorder væsentligt mindre, afhængigt af de kemiske forhold i jorden. Udbringningsarealerne, der er beliggende i nitratfølsomt område, ligger ligeledes i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD nr. 14). At området er udpeget som nitratfølsomt område betyder, at der i dette område kan være større risiko for at der sker en nedsivning af nitrat til grundvandsmagasinerne. Dette kan have den efterfølgende risiko, at det grundvand der bliver pumpet op til drikkevand har et nitratindhold over grænseværdien. Med den aktuelle viden er der dog ikke grundlag til at stille skærpede krav til området. Fremtidssikring af vandkvaliteten i grundvands-magasinerne under OSD nr. 14 må opnås ved udførelse af indsatser fra den kommende indsatsplan. Samlet vurdering for Grundvand Jammerbugt Kommune vurderer, at ansøgningen overholder bestemmelserne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug af 4. december 2009, da projektet ikke vil medvirke til en væsentlig forringelse af grundvandskvaliteten. Samlet vurdering Det er Jammerbugt Kommunes vurdering, at de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening er truffet, og at bedriften i øvrigt kan drives på stedet uden at 11
12 påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet, når ovenstående særlige vilkår overholdes. Offentliggørelse Godkendelsen vil blive offentliggjort i Fjerritslev ugeavis 14. september Godkendelsen lægges endvidere ud på kommunens hjemmeside. Gyldighed og revurdering Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. 40. Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen skal foretages, når der er forløbet 8 år efter at arealerne er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. 39. I tilfælde af at denne afgørelse påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er meddelt. Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse m.v. og Miljøbeskyttelsesloven ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden lovgivning. Klagevejledning og søgsmål Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Jammerbugt Kommune, Toftevej 43, 9440 Åbybro eller via til raadhus@jammerbugt.dk. Umiddelbart efter klagefristens udløb sender Jammerbugt kommune klagen videre til Miljøklagenævnet ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse. Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Klagefristen udløber d. 12. oktober 2010 ved kontortids ophør. Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager. Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til 90 i Lov om Miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt. Søgsmålsfristen regnes fra godkendelsens offentliggørelse. En klage over miljøgodkendelsen har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte godkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet. jf. 81 i Love om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. Udnyttelse af godkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i denne godkendelse. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: eller mail: mae@jammerbugt.dk. Med venlig hilsen Mariane Eduardsen 12
13 Kopi med kortbilag sendt til: LandboNord, att.: Allan K. Olesen Miljøcenter Aalborg, Niels Bohrsvej 30, 9220 Aalborg Ø Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 Kbh. Det økologiske råd, Belgdamsvej 4 B, 2200 København N husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V natur@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund jkt@sportsfiskerforbundet.dk Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 Kbh. S sst@sst.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, formand Niels Barslund - nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 13
14 14 Bilag 1: Lokalisering
15 Bilag 2: Arealoversigt udspredningsarealer og nitrat klasser 15
16 Bilag 3: 7 arealer og udbringningsarealer, hvor gylle skal nedfældes 16
17 17
18 18
19 Bilag 4: Udbringningsarealer i nitratfølsomt område 19
20 Bilag 5: Konsekvensvurdering jf. Natura 2000-direktivet Kravene om vurdering af projekter i forhold til Natura 2000-områder og yngle- og rasteområder for arter opført på habitatdirektivets bilag IV (bilag IV-arter) er gennemført i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen). Disse krav gælder også for afgørelser truffet i medfør af husdyrloven 10, 11, 12 eller 16. Kommunen skal foretage en vurdering af, om projekter kan påvirke områderne væsentligt og i bekræftende fald skal der foretages en konsekvensvurdering af projektet, i forhold til hvordan det påvirker de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for området. Hvis konklusionen er, at det ansøgte i sig selv eller i forbindelse med andre projekter har risiko for at skade disse arter og naturtyper, skal kommunen meddele afslag på en ansøgning. Godkendelsesbekendtgørelsen 2 fastlægger, hvorledes kommunen skal stille skærpede vilkår, der rækker ud over de beskyttelsesniveauer, som er fastlagt i godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, i de særlige tilfælde, hvor kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at sikre, at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område. Vurderer kommunen således, at selvom der stilles skærpede vilkår i overensstemmelse med godkendelsesbekendtgørelsen, vil det ikke være tilstrækkeligt til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunalbestyrelsen afslå at godkende ansøgningen. Der henvises i øvrigt til husdyrgodkendelseslovens 31, hvoraf det fremgår, at kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om tilladelse eller godkendelse, hvis lovens 19 ikke er opfyldt. Denne paragraf siger bl.a., at husdyrbruget skal kunne drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Nedenfor følger dels en beskrivelse og vurdering af miljøtilstanden i Limfjorden og evt. påvirkede Natura 2000-områder i Limfjorden, samt en konkret vurdering af, om projektet medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området (jf. Habitatbekendtgørelsen), og om der i så fald skal stilles særlige skærpede vilkår eller gives afslag. Limfjorden Dyreenheder i oplandet til Limfjorden I oplandet til Limfjorden er det samlede antal dyreenheder i perioden fra 2001 til 2007 faldet fra til Dette svarer til den generelle tendens i Danmark 3 og dækker over et stort fald i især kvæg, der ikke helt modsvares af en samtidig stigning i svin i oplandet. Husdyrtrykket i Limfjordsoplandet Antallet af dyreenheder i oplandet til Limfjorden svarede i 2007 til ~1/5 af antallet af dyreenheder i Danmark totalt set 4, mens oplandsarealet til sammenligning kun svarer til ~1/6 af Danmarks areal. Dette afspejler et relativt højt husdyrtryk i oplandet til Limfjorden. Størst husdyrtryk ses i oplandet til Halkær Bredning (1,26 DE/ha). Herudover er husdyrtrykket størst i oplandet til den vestlige del af Limfjorden og aftagende mod øst til et husdyrtryk på 0,78 DE/ha. i Langerak området. 2 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3 Se Danmarks Statistik (27. maj 2008) DE jf. Danmarks Statistik (maj 2008). 20
21 Fra 2001 til 2007 er der en mindre stigning i husdyrtryk i visse deloplande til fjorden, mens det i øvrige deloplande til Limfjorden gennemsnitligt har været faldende. Ses på udsvingene de enkelte år må det konkluderes, at husdyrtrykket - som antaget af Skov- og Naturstyrelsen - i oplandet til Limfjorden er uændret (se tabel 1). Tabel 1. Ændring i husdyrtryk i Limfjordsoplandet ( ) er stort set uændret som forudsat af Miljøstyrelsen ved udarbejdelse af nitratklassekortene. Bemærk at der ved udregningen af det ændrede husdyrtryk er brugt flere end 2 decimaler. Delopland Totale husdyrtryk (DE/ha) Langerak 0,77 0,78 0,81 0,81 0,78 0,78 Nibe-Gjøl Bredning 0,96 0,96 0,94 0,97 0,94 0,94 Løgstør Bredning 1,18 1,17 1,19 1,13 1,11 1,12 Skive Fjord m.m. 1,08 1,12 1,11 1,13 1,08 1,10 Kaas Bredning m.m. 1,16 1,16 1,13 1,16 1,14 1,19 Vest for Mors 1,20 1,20 1,21 1,18 1,16 1,19 Nissum Bredning 1,28 1,24 1,22 1,22 1,17 1,20 Halkær Bredning 1,28 1,35 1,32 1,13 1,35 1,26 Hjarbæk Fjord. 1,08 1,09 1,07 1,11 1,05 1,09 Arealer og tålegrænser I nedenstående tabel er der en oversigt over oplandene størrelser til områder i Limfjorden. Tabel 2: Oplandsareal i forhold til Marinareal. Kilde: Miljøstyrelsen (2000). Hektarstøttearealet i 2007 er fra Conterras analyse Vandområde Oplandsareal (hektarstøtte areal) (ha) Limfjorden (samlet) ( ) Langerak (57.054) Nibe / Gjøl Bredning (83.157) Halkær Bredning (16.899) Løgstør Bredning (37.497) Skive Fjord; Lovns Bredning; Risgaarde (81.683) Bredning, hvalpsund; Bjørnsholm bugt Hjarbæk Fjord (73.886) Kås Bredning; Venø Struer bugt; Sallingsund, (38.498) Lysen Bredning; Lavbjerg Bredning, Venø Sund Feggesund; Thisted Bredning; Visby Bredning, Vilsund; Agerø Bredning, Nees Sund (45.545) Nissum Bredning (34.915) Marinareal (ha) Oplandsareal / Marinareal (3) (17) (6) (28) (1) (4) (30) (2) (2) (3) Husdyrtryk 2007 (DE/ha) Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 inddrager kommunerne al tilgængelig viden om natur- og miljøtilstanden i sagsbehandlingen, herunder den viden, der på tidspunktet for godkendelsen er tilgængelig i forbindelse med udarbejdelse af vand- og naturplanerne 21 0,78 0,94 1,26 1,12 1,10 1,09 1,19 1,19 1,20
22 og de opfølgende kommunale handleplaner. Jammerbugt Kommune har vurderet, at nedenstående beregninger og vurderinger pt. er bedst tilgængelig viden på området. I basisanalysen 5 er det vurderet, at Limfjorden er meget påvirkelig overfor effekten af tilførslen af næringsstoffer. Overvågningsresultater fra både den regionale og den nationale overvågning viser, at hele fjorden pt. er påvirket af for store udledninger af næringsstoffer fra land, især kvælstof 6. Det medfører forøget opblomstring af planteplankton og enårige makroalger, hvilket nedsætter vandets klarhed og forringer ålegræssets dybdegrænse, samt forøger risikoen for iltsvind ved bunden. Bundfaunaens sammensætning påvirkes ligeledes af eutrofieringen. Vandrammedirektivets basisanalyse del II citerer Recipientkvalitetsplanen for Limfjorden, hvoraf det fremgår, at tilførslen fra oplandet til Limfjorden skal ned på tons kvælstof pr. år fordelt på tons fra punktkilder og tons kvælstof pr. år fra den diffuse tilførsel. Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III 7 viser, at målene i denne ikke nås. Havde de været nået, ville den årlige diffuse kvælstoftilførsel til Limfjorden have været reduceret til ca tons pr. år. En udledning til Limfjorden samlet set på tons kvælstof pr. år fra diffuse kilder svarer til et gennemsnitligt bidrag fra hektarstøttearealerne på ~15,4 kg. N/ha og et bidrag fra øvrige arealer på ~2,9 kg N/ha (10 kg. N/ha fra rodzonen 8, der reduceres ~71 % inden det når kysten). Limfjordspjecen 9 anbefaler, at reduktionen først og fremmest bør ske i særligt følsomme områder. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 10. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 11. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 12 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Vurdering af Natura 2000-område 5 Se Ringkjøbing Amt et al (2006): Basisanalyse del II Vurdering af vandforekomsters tilstand og en vurdering af risikoen for, at vandforekomsten ikke kan opfylde regionplanmålene senest 22. december 2015 (side 24). 6 Se Miljøcenter Aalborg (februar 2008): Limfjorden.- Statusnotat februar Se Petersen et al (december 2008) Midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III. 8 Se Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt (2006). Kvælstofudvaskning og reduktionsprocenter og Miljøcenter Århus (20. November Kvælstofreduktion mellem rodzoneudvaskning og det, der når frem til havområdet bilag 5 i Niras (2008) Århus Kommune Vurdering af miljømæssige og øjkonomiske konsekvenser af udvidelser af husdyrbrug. N og P udvaskning til Århus Bugt. 9 Se Ringkjøbing Amt et al (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden side Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 11 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006) Limfjordspjecen Limfjordens miljøtilstand før, nu og i fremtiden. 12 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 22
23 Arealerne afvander i det aktuelle projekt til: Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning. Bejstrup Løb, der støder op til internationale beskyttelsesområder både mod vest (nr. 16 Løgstør Bredning) og øst (nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning). Natura 2000-område nr. 15 Nibe / Gjøl Bredning. Løgstør Bredning Løgstør Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) og 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 13, som er karakterarter for naturtypen 1160 Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 14. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 15. Jf. basisanalysen 16 er naturtype 1110 ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Det er sandsynligvis denne, der er årsagen til at bestanden af ålegræs er gået kraftigt tilbage siden begyndelsen af 1970 erne. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk. Fosfor udgør også et problem for dele af Limfjorden og Markager et al (2006) fandt således at fosforkoncentrationen i Løgstør Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 40 dage om året. Denne vil kunne øges efterhånden som tiltag i forhold til kvælstofbelastningen iværksættes. 13 Se 14 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007). 23
24 Ifølge Miljøministeriets er der 9 arter, som udgør en del af udpegningsgrundlaget i Natura 2000-området og som har specifikt Løgstør Bredning som levested eller potentielt levested. Arterne er havlampret odder, spættet sæl, dværgterne, toppet skallesluger, sangsvane, kortnæbbet gås, hvinand og pibeand. Løgstør Bredning rammes årligt af iltsvind eller kraftigt iltsvind 17, hvilket medfører et forarmet dyre- og planteliv. Flere af de arter, som har Løgstør Bredning som potentielt levested, er afhængig af, at naturtypen har god tilstand. Er tilstanden ikke god kan det betyde ændringer i fiskebestanden m.m., der udgør fødegrundlaget for eksempelvis havlampret, spættet sæl, odder, toppet skallesluger og dværgterne. Havlampretten er snylter i det marine stadie, idet den suger sig fast til fisk og ernærer sig af disse. En god bestand af byttefisk er derfor vigtig og arten kan således teoretisk blive påvirket af en nedgang i fiskebestanden. For spættet sæl er færre standfisk i Limfjorden nævnt som trussel mod arten, mens det for fuglene tilsyneladende primært er forstyrrelser sammen med tilgroning, der udgør truslen mod arterne. For odderens vedkommende er det foretrukne levested pilekrat samt elle- og askesump langs de vandløb, hvor arten finder hovedparten af føden. Odderen vurderes derfor ikke at være speciel følsom overfor ændringer i fjordens fiskebestand. Ifølge Miljøcenter Aalborg (juni 2007) er dybdeudbredelsen af ålegræs og anden undervandsvegetation kraftigt mindsket, som følge af skygning fra planteplankton. Det skyldes, at alt for store tab af næringsstoffer især kvælstof fra land medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton. Af de fuglearter, der udgør udpegningsgrundlaget i fuglebeskyttelsesområde 12, er enkelte afhængige af ålegræsset / undervandsplanter direkte som fødekilde herunder pibeand og sangsvane. Bestanden af rastende sangsvaner varierer en del og det vurderes, at sangsvaner kompenserer fuldt ud for manglende føde i Bredningen ved at fouragere på landbrugsafgrøder. Pibeand vurderes modsat til at være mere sårbar overfor eutrofiering af vandområderne, herunder vandplanternes tilbagegang. De rastende kortnæbbede gæs er i fremgang, men er primært tilknyttet strandengene 18. Denne art vurderes til ikke at være væsentligt påvirket af næringsstofbelastningen af fjorden ved Løgstør Bredning Teoretisk set kan hvinanden, der primært lever af muslinger, snegle og krebsdyr på tilsvarende vis blive påvirket, hvis vandplanterne og den tilhørende fauna begrænses væsentligt i sin udbredelse eller dør i forbindelse med iltsvind. Hvinanden er imidlertid meget bred i sit fødevalg og vurderes derfor ikke til at være væsentlig påvirket af eutrofieringen af Løgstør Bredning. I basisanalysen er forstyrrelser af denne art nævnt som en mulig forklaring på en konstateret tilbagegang for arten. Konklusion Løgstør Bredning Naturtype 1110 er ikke i en gunstig bevaringsstatus som følge af eutrofiering. Tilsvarende er det konstateret for naturtypen 1160, at alt for store tab af næringsstoffer medfører en markant forhøjet produktion og mængde af planteplankton som skygger undervandsvegetationen væk og 18 Se Miljøcenter Aalborg (juni 2007) Natura 2000 basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 24
25 Især kvælstof vurderes til at være problematisk, men også fosfor er begrænsende faktor for algevæksten i en mindre del af året. Fosfor kan dog potentielt blive et større problem efterhånden som tiltag vedr. kvælstofbelastningen gennemføres. Oplandet til Løgstør Bredning udgør godt ha landbrugsjord. I det ansøgte projekt afvander 26,77 ha udspredningsarealer til Løgstør Bredning, hvilket svarer til 0,07 % af oplandet. Næringsstofudvaskningen fra denne landbrugsproduktion er således ikke alene årsag til manglende opfyldelse af målsætningerne, men er sammen med andre produktioner årsag til den manglende målopfyldelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt et tilgængeligt beregningsværktøj, der kan vise størrelsen af en eventuel akkumuleret belastning af næringsstoffer fra oplandet til Limfjorden. Det må forventes, at de kommende års udarbejdelse af natur- og vandplaner vil give et bedre grundlag for vurderingen af den akkumulerede miljøbelastning af Natura 2000-området. ConTerra har lavet en analyse af udviklingen i dyretryk i oplandet til Limfjorden i perioden 2001 til Analysen viser, at der ikke sker nogen betydelig ændring i den samlede belastning af fjorden. Der sker altså en afvikling af husdyrholdet på en del bedrifter, samtidig med at andre ekspanderer. På denne baggrund vurderer kommunen, at dyretrykket på arealerne i oplandet til Limfjorden stort set vil være konstant. Beskyttelsen af Natura områderne er indarbejdet i Husdyrloven gennem beskyttelsesniveauet i bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug. Det vurderes, at denne beskyttelse er tilstrækkelig til at sikre, at områdets udpegningsgrundlag ikke udsættes for en væsentlig negativ påvirkning, så længe at dyretrykket er konstant i oplandet til Limfjorden. I dette projekt medfører ansøgt drift en mindre kvælstofudvaskning 56,8 kg N/ha i forhold til nudrift 57,7 kg N/ha. Fosforoverskuddet stiger fra -1,0 kg P/ha/år til 0,4 kg P/ha/år. Hovedparten af fosfortabet fra landbrugsjorde er knyttet til en mindre del af landbrugsarealet, de såkaldte risikoarealer 19. Størstedelen af udbringningsarealerne i dette projekt er ikke risikoarealer men robuste arealer (ca. 84 %). Det vurderes på denne baggrund samt at arealerne kun udgør 0,07 % af oplandet, at ændringen i næringsstofbelastningen fra projektet i sig selv ikke vil påvirke Natura vandområdet væsentligt. Bejstrup løb - Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne Ved Bejstrup løb er det et 8 km langt, 1-2 km bredt og ca. 4-6 m dybt sund mellem to habitatområder. Mod øst grænser Bejstrup løb således op til Nibe / Gjøl Bredning (Habitatområde 15 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 1), mens det mod vest ved Aggersund broen grænser op til Løgstør Bredning (Habitatområde nr. 16 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 12). 19 En type risikoarealer er visse lavbundsarealer. Lavbundsjorde udgør grænsefladen mellem højbundsjorde og det nærliggende vandmiljø i form af vandløb, søer og fjorde. En anden type risikoarealer er arealer, der skråner ned mod recipienten især i perioder med megen og intensiv regn eller tøbrud kan der være risiko for erosion og fosfortab. 25
26 Generelt er vandskiftet i Limfjorden bestemt af primært tidevand og vind. Netto er der som følge heraf en østgående strøm med en indstrømning fra Nordsøen til Limfjorden i størrelsesorden 6,4 km 3 havvand årligt og en udgående strøm ved Hals mod Kattegat i størrelsesorden 9,1 km 3 årligt. Dette gav i perioden en netto indstrømning af N og P på henholdsvis 330 og 63 ton årligt fra Nordsøen, mens nettotilførselen for N og P fra Limfjorden til Kattegat ved Hals var henholdsvis og 592 ton pr år 20. Udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer i oplandet til Bejstrup løb forventes således først og fremmest at kunne påvirke Nibe /Gjøl Bredning. Konklusion Bejstrup Løb På baggrund af ovenstående sammenholdt med det faktum at næringssalttransporten i Limfjorden primært er østgående vurderer kommunen, at projektets tilledning af næringsstoffer til Bejstrup løb hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet Løgstør Bredning. Projektets indvirkning Nibe / Gjøl Bredning skal dog vurderes. Der er i det ansøgte projekt 216,69 ha udspredningsarealer, der afvander til Bejstrup Løb. Nibe / Gjøl Bredning Konsekvensvurdering jf. Natura 2000 direktiverne 20 Se side i Ringkjøbing Amt et al (maj 2005). 26
27 Nibe / Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige) 21. Karakterarter for naturtypen 1160 er Ålegræs, Smalbladet og Dværgbændeltang, Alm. Havgræs, arter af vandaks og bentiske alger, mens karakterarterne for 1110 pt. er til diskussion i EU. Sandbanker (naturtype 1110) kan dog være ubevoksede eller have havgræssamfund, oftest domineret af ålegræs 22. Endvidere er der kystnært, herunder umiddelbart øst for Kyø / Vår Holm udpeget mindre arealer som naturtype 1140 (Mudder- og sandflader tørlagt ved ebbe). Denne naturtype er afgrænset som lavvandede områder uden landplanter, men dækket af blågrøn- og kiselalger med stedvist ålegræs og havgræs. Den sidste marine naturtype 1150 (Kystlaguner og strandsøer) er områder med mere eller mindre brakt vand, der helt eller delvist er adskilt fra havet. Arealmæssigt udgør Ulvedybet lang hovedparten af denne naturtype, men der er også udpeget strandsøer ved Nørholm Enge, Hornsgård Holm, Kyø / Vår Holm samt Stavn, Barmer og Valsted Enge. Miljøtilstanden i alle kystnære og åbne indre farvande i Danmark vurderes generelt som utilfredsstillende 23. Jf. Basisanalysen 24 er Naturtypen 1140 i Nibe / Gjøl Bredning ikke undersøgt, men det vurderes her, at der ikke er forhold som indikerer, at der ikke er en god tilstand. Vedr. naturtypen 1150 eksisterer der ikke megen viden ud over undersøgelser fra Ulvedybet. Generelt vurderes eutrofiering dog som den største påvirkning af søer generelt i Habitatområde Se 22 Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Dahl et al (2005): Kriterier for gunstig bevaringsstatus for EF-habitatdirektivets 8 marine naturtyper, Faglig rapport fra DMU, nr Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 25 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 27
28 Næringsstofbelastning I Natura 2000 basisanalysen for Nibe / Gjøl Bredning 26 vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det vurderes i VRD-basisanalyse II at der er behov for en yderligere indsats for at nedbringe tilførslen af kvælstof og fosfor fra land. Umiddelbart vurderet er iltsvind ikke hyppigt forekommende og kraftigt iltsvind endnu sjældnere i Nibe / Gjøl Bredning. Ifølge togtrapporter 27 for Limfjorden var der den 17. August 2004 målt iltsvind i den østlige del af Nibe / Gjøl Bredning, men allerede næste dag viste mere detaljerede målinger igen forbedrede iltforhold. I ugen op til fandt dykkere levende men slappe børsteorm på sedimentoverflade, hvilket tilsvarende tyder på mindre iltsvindsproblemer. I 1999 var der iltsvind kortvarigt i den vestlige del af Nibe / Gjøl Bredning og i længere tid i Sebber Lo, heraf ca. 3 uger med kraftigt iltsvind. I oplandet til Nibe / Gjøl Bredning er der et forholdsvist lavt husdyrtryk på mindre end 1 DE/ha og arealet af oplandet sammenlignet med det marineareal er moderat stort i forhold til øvrige delområder i Limfjorden. Dette indikerer, at kvælstofbelastningen fra oplandet måske ikke er helt så voldsom i dette område. Jf. Markager et al. (2006) 28 har den lokale kvælstoftilførsel heller ikke en signifikant effekt på koncentrationen af totalkvælstof i Nibe / Gjøl Bredning. Markager et al. konkluderede, at hvis man i stedet anvender kvælstoftilførslen til den vestlige del af Limfjorden fås en bedre og signifikant sammenhæng med totalkvælstof koncentrationen i Nibe / Gjøl Bredning. Den dominerende effekt af tilførslen fra den vestlige del af fjorden til Nibe Bredning kan skyldes, at vandet i fjorden hovedsagelig strømmer fra vest mod øst. For fosfors vedkommende stammer 28 % af bidraget til Limfjorden fra punktkilder, 31 % fra landbruget og 41 % er baggrundsbidraget 29. En lang række forhold har betydning for tabet fra landbrugsjord og det største tab kommer fra risikoarealer, hvor mængden af flytbart fosfor er stort, eller hvor transportvejen fra mark til vandløb/fjord er let. En stor mængde af flytbart fosfor opstår, hvis marken tilføres mere fosfor end der fjernes med afgrøderne samtidig med, at jorden allerede indeholder meget fosfor, eller hvis jorden har en dårlig evne til at binde fosfor. Limfjordsamterne vurderede ud fra jordtyper og dræning, at en stor del af de samlede fosfortab i Limfjordsoplandet kommer fra drænede lavbundsarealer, mens en lavere andel kom fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer 30. Tilføres der husdyrgødning op til de gældende harmonikrav, vil der typisk blive tilført mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne - altså sker der en nettotilførsel af fosfor. I Vandrammedirektivets basisanalyse del II 31 vurderes det, at der er en risiko for en øget tilførsel af fosfor frem til 2015, da der kun er vedtaget tiltag som halverer den årlige stigning i jordens indhold af fosfor. Der er således en risiko for at noget af effekten af en eventuel faldende tilførsel af kvælstof vil blive ophævet af en stigende tilførsel af fosfor. Markager et al (2006) fandt, at fosforkoncentrationen i Halkær og Nibe Bredning er potentielt begrænsende faktor for algevæksten i omkring 20 dage om året. Jf. 26 Se Miljøcenter Aalborg (Juni 2007a): Natura 2000 Basisanalyse Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. 27 Se 28 Se side 36 i Markager et al (2006) 29 Se Se side 14 i Ringkøbing Amt et al. (december 2006). 30 Se side 25 i Ringkøbing Amt et al. (December 2006). 31 Se side 25 i Vandrammedirektivets basisanalyse del II 28
TILLADELSE. Kvægbrug på Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev. Tilladelsesdato / offentliggørelse:
TILLADELSE Kvægbrug på Rugholmvej 30, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse: 23. december 2009 / 12. januar 2010 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen...
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Læs mereAREALGODKENDELSE. Hjortdalvej 74, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Hjortdalvej 74, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15/7 2010 og 20/7 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereKvægbrug på Over Søen 74, 9460 Brovst
Kvægbrug på Over Søen 74, 9460 Brovst Offentliggørelse 15. maj 2009 1 Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen Over Søen 74. Ulrik Frost har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Over Søen
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereProduktionen på ejendommen må maximalt være 56,6 DE i heste.
Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Allé 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 56 09 HANDEL MED HESTE JOHN BYRIALSEN Vievej 24 8832 Skals virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk 10 tilladelse til etablering/lovliggørelse
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereKvægbrug på Engvej 238, 9440 Aabybro
Kvægbrug på Engvej 238, 9440 Aabybro 1 Offentliggørelse 20. januar 2009 Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen Martin Olsen har ansøgt om en 10 tilladelse på adressen Engvej 238, 9440 Aabybro.
Læs mereArealgodkendelse. Plan, Byg og Miljø 16. august 2010. Udbringningsarealer på Byvej 25, 4591 Føllenslev
Plan, Byg og Miljø 16. august 2010 Arealgodkendelse Udbringningsarealer på Byvej 25, 4591 Føllenslev Arealgodkendelse er givet til: CVR-nummer: 85949411 Sognefogedgård v/ Vagn Andersen Byvej 25 4591 Føllenslev
Læs mereMiljøgodkendelse af markarealer på Hjortdalvej 311, 9460 Brovst
Miljøgodkendelse af markarealer på Hjortdalvej 311, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 17. februar 2009 1 Indholdsfortegnelse: Bilag:...2 Vilkår...3 Projektbeskrivelse...4 Kommunens vurdering
Læs mereAREALGODKENDELSE. Trekronervej 527, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Trekronervej 527, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. marts 2009/24 marts 2009 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 6 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereAREALGODKENDELSE. Højlundsvej 31, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Højlundsvej 31, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 12. maj 2009 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereTillæg til 11 miljøgodkendelse på Haverslevvej 138, Kragelund, 9610 Nørager
Center Natur og Miljø POUL ERIK DALUM Haverslevvej 138 Kragelund 9610 Nørager E-mail: ped@haverslevnet.dk Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.17-P19-3-13
Læs mereMiljøgodkendelse af markarealer på Skræmvej 86, 9690 Fjerritslev
Miljøgodkendelse af markarealer på Skræmvej 86, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. juli 2008 1 Indholdsfortegnelse: Vilkår...3 Projektbeskrivelse...4 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...5
Læs mere16 MILJØGODKENDELSE. Planteavlsbruget på Mustrupvej 29, 8320 Mårslet. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune
TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune 16 MILJØGODKENDELSE Efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, 16 Planteavlsbruget på Mustrupvej 29, 8320 Mårslet Dato for gyldighed: 12.
Læs mereAREALGODKENDELSE. Indholdsfortegnelse:
AREALGODKENDELSE Indholdsfortegnelse: Dronningholmsvej 4, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 16. Juni 2009 / 23. juni 2009 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af
Læs mereMiljøgodkendelse af markarealer på Bækken 3, 9460 Brovst
Miljøgodkendelse af markarealer på Bækken 3, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 17. februar 2009 1 Indholdsfortegnelse: Bilag:...2 Vilkår...3 Projektbeskrivelse...5 Kommunens vurdering af
Læs mereMiljøgodkendelse af markarealer på Thorupholmevej 185, 9690 Fjerritslev
Miljøgodkendelse af markarealer på Thorupholmevej 185, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 17. marts 2008 1 Indholdsfortegnelse: Bilag:...2 Miljøgodkendelse af markarealerne på Thorupholmevej
Læs mereTILLÆG TIL 10 TILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Nørredigevej 166, 9440 Aabybro
TILLÆG TIL 10 TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Nørredigevej 166, 9440 Aabybro Tilladelsesdato / offentliggørelse 26. august 2016 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold... 2 Miljøtilladelse efter Husdyrloven...
Læs mereMiljøgodkendelse af markarealer på Ålegårdsvej 99, 9690 Fjerritslev
Miljøgodkendelse af markarealer på Ålegårdsvej 99, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 17. februar 2009 1 Indholdsfortegnelse: Bilag:...2 Vilkår...3 Projektbeskrivelse...5 Kommunens vurdering
Læs mereTILLADELSE. Svinebruget på Bindeleddet 9, 9460 Brovst
TILLADELSE Svinebruget på Bindeleddet 9, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 11. novemebr 2008 Indholdsfortegnelse: Generelle Vilkår...3 Projektbeskrivelse...3 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...4
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Til Ikast-Brande Kommune Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Ikast-Brande Kommune har den 18. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med ansøgning Miljøgodkendelse
Læs merewww.ikast-brande.dk HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande HESTLUND EFTERSKOLE Skyggevej 21 7441 Bording 12. marts 2014 Landzonetilladelse til lovliggørelse af skur - Skyggevej 21 A, 7441 Bording Ikast-Brande Kommune
Læs mereVVM-screening af etablering af skov på matr. 3a, 6a V. Bregninge by, Bregninge m.fl. Afgørelse om at skovrejsningen ikke er VVM-pligtig
Peder Kromann Jørgensen Vester Bregningemark 3 5970 Ærøskøbing Sendt med email: pkjkoma@msn.com Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 VVM-screening
Læs mereTILLADELSE. Svinebrug på Nørre Økse Kær 33, 9460 Brovst. Tilladelsesdato / offentliggørelse 15. december
TILLADELSE Svinebrug på Nørre Økse Kær 33, 9460 Brovst Tilladelsesdato / offentliggørelse 15. december 2009 1 Indholdsfortegnelse: Projektbeskrivelse... 3 Kommunens vurdering af miljøbelastningen... 4
Læs mereTillæg nr.1 til 16 AREAL- GODKENDELSE
Olaf Petersen Madumflodvej 9 6990 Ulfborg Dato: 11-02-2016 Sagsnr.: 09.17.22-P19-3-15 Henv. til: Sidsel Nyborg Natur og Miljø Direkte tlf.: 96 11 78 09 Afdeling tlf.: 96 11 75 57 naturogmiljo@holstebro.dk
Læs mereTILLADELSE. Pelsdyrfarmen på Tranumvej 168, 9440 Aabybro. Tilladelsesdato / offentliggørelse 23. juni
TILLADELSE Pelsdyrfarmen på Tranumvej 168, 9440 Aabybro Tilladelsesdato / offentliggørelse 23. juni 2009 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til ændring af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereThomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm. 5. september 2013
Thomas Albert Nielsen Engvej 7 Gludsted, 7361 Ejstrupholm 5. september 2013 Landzonetilladelse til opførelse af en ny carport med redskabsrum, Engvej 7, 7361 Ejstrupholm Ikast-Brande Kommune har behandlet
Læs merewww.ikast-brande.dk IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016
IKAST-BRANDE SPILDEVAND A/S Att.: Lone Thestrup Europavej 2 7430 Ikast 4. april 2016 Landzonetilladelse til etablering af et skur på matr. nr. 2l, Stensbjerg, Ikast, beliggende ved Hagelskærvej 42B, 7430
Læs mereKnud Thor Larsen. - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande. 14. marts 2013. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1
Knud Thor Larsen Arvad Møllevej 3 7330 Brande 14. marts 2013 Landzonetilladelse til etablering af et overdækket privat svømmebassin - Arvad Møllevej 3, 7330 Brande Teknik- og miljøudvalget har den 5. marts
Læs mereCharlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk
Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs merewww.ikast-brande.dk Anders Skræddergaard Møller og Malene Møller Skræddergaard Skovbrynet 86 7330 Brande 20. april 2016
Anders Skræddergaard Møller og Malene Møller Skræddergaard Skovbrynet 86 7330 Brande 20. april 2016 Landzonetilladelse til etablering af et nyt enfamiliehus og garage med redskabsrum på matr. nr. 6s, Brandlund
Læs mereHardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg. 28. november 2012
Hardy Brian Linneberg Chr.Winthers Vej 6 8600 Silkeborg 28. november 2012 Landzonetilladelse til lovliggørelse af et opført redskabsskur i tilknytning til jagthytte - Toftlundvej 15 B, 7430 Ikast Ikast-Brande
Læs mereForsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30
Forsvarets Bygning og Etablisement Byggedivisions vedligeholdelsesteam Vest Flyvestation Karup Att: Søren Balle Bygning 466 Herningvej 30 1. november 2013 Landzonetilladelse til opførsel af kedelhus til
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse af arealer til Præstevej 13, Årestrup, 9520 Skørping
Tillæg til miljøgodkendelse af arealer til Præstevej 13, Årestrup, 9520 Skørping 16 Lov nr. 868 af 3. juli 2015 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Dato for offentliggørelse 18. marts 2016 Journal nr.
Læs mereTillæg nr. 2 til miljøgodkendelse af husdyrbrugsproduktionen
Tillæg nr. 2 til 11 miljøgodkendelse af husdyrbrug i henhold til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20/12/2006. Virksomhedens navn: Brøsbjergvej 17 Tillæg nr. 2 til miljøgodkendelse
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs merewww.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015
Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har
Læs mereJørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing. Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing, CVR nr.: 11857191
Jørgen Pedersen Siø 12, 5900 Rudkøbing Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk Afgørelse om udvidelse af dyrehold, Siø 12, 5900 Rudkøbing,
Læs mereBALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk. 15. august 2014
BALLEGAARD EJENDOMSUDVIKLING A/S Nørregade 14 2 7100 Vejle E-mail: bj@ballegaard-gruppen.dk 15. august 2014 Lovliggørende landzonetilladelse til opdeling af et enfamiliehus til to lejligheder (med to lejemål)
Læs mereAREALGODKENDELSE. Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev. Indholdsfortegnelse: Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. oktober 2009
AREALGODKENDELSE Øslevvej 63, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. oktober 2009 Indholdsfortegnelse: Indhold: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereForslag til tilladelse til ændring af husdyrproduktionen på Gerskov Bygade 35 i Nordfyns Kommune.
Hans Kristian Olsen Gerskov Bygade 35 5450 Otterup TEKNIK OG MILJØ Dato: 02.04.2007 J.nr. 2007020022/SSC Ref. Forslag til tilladelse til ændring af husdyrproduktionen på Gerskov Bygade 35 i Nordfyns Kommune.
Læs merewww.ikast-brande.dk Birgit Dupont - Thorlundvej 30, 7361 Ejstrupholm 29. september 2014
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Birgit Dupont Thorlundvej 30A 7361 Ejstrupholm 29. september 2014 Landzonetilladelse til etablering af Bed & Breakfast og lokaleudlejning - Thorlundvej
Læs merewww.ikast-brande.dk Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Palle Ledet Jensen Repulse Bay Apartments Apartment D2, Ground Floor 101 Bay Road, Hong Kong SAR E-mail: hygild@yahoo.dk 13. maj 2014 Landzonetilladelse
Læs mereVurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Att.: Rikke Holm Sennels Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 28. september 2015 anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse
Læs mereAREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar
AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering
Læs merewww.ikast-brande.dk TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015
TYKSKOV VISTA A/S Risbjergvej 63 7330 Brande 27. april 2015 Landzonetilladelse til genopførelse af et sommerhus på matr. nr. 4b, Lundfod By, Brande, beliggende ved Ejstrupholmvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande
Læs mereTilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå
Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 27. januar 2016 BrevID.: 2185380 Medarbejder: KBD Tilladelse til udskifting af rørunderføring ved matrikel nr. 15d, Stenbjerg By, Nørhå Tilladelse efter Vandløbslovens
Læs merewww.ikast-brande.dk René Schau Larsen Vibevej 76 7330 Brande 29. juli 2015
René Schau Larsen Vibevej 76 7330 Brande 29. juli 2015 Landzonetilladelse til etablering af et nyt stuehus på matr. nr. 2c, Borup By, Brande, beliggende ved Sandfeldvej 23, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune
Læs mereAREALGODKENDELSE. Ullerup Agro I/S, Toftholmvej124, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Ullerup Agro I/S, Toftholmvej124, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 25. juni 2012 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereTILLADELSE. Kvægbrug på Gøttrupvej 402, 9690 Fjerritslev. Tilladelsesdato / offentliggørelse 11. maj 2010 1
TILLADELSE Kvægbrug på Gøttrupvej 402, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse 11. maj 2010 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til etablering af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereEjstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm. 8. september 2015
Ejstrupholm Dambrug v/ Erik Hansen Løvbjergvej 23B 7361 Ejstrupholm 8. september 2015 Landzonetilladelse til udskiftning af en cryotank til oxygen på matr. nr. 10ba, Hallundbæk Gde., Ejstrup, beliggende
Læs mereAREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs merewww.ikast-brande.dk Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015
Hans Jørgen Guldbrand Højgårdsvej 15 7330 Brande 16. marts 2015 Landzonetilladelse til opførelse af et skur med solceller - Højgårdsvej 15, 7330 Brande Ikast-Brande Kommune har behandlet din ansøgning
Læs mereTillæg til 12 miljøgodkendelse Jenlevej 9, 7870 Roslev. v/ Kaj Christensen
Tillæg til 12 miljøgodkendelse Jenlevej 9, 7870 Roslev. v/ Kaj Christensen efter 12, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 4. juli 2014
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mereTilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou
Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.
Læs merewww.ikast-brande.dk Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Ikast-Brande kommune Ejendomsgruppen v/anja Murmann Birkkjær Centerparken 1 7330 Brande 4. april 2016 Landzonetilladelse til toiletbygning - Herningvej
Læs mereFrederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk. Den 9. september 2013
Frederik Sørensen Krarupvej 29 Hem 7800 Skive 97531022@dlgtele.dk Den 9. september 2013 Krarupvej 29 7800 Skive - Afgørelse - 19 g - Fuldestalde - Emissionsorienteret. Skive Kommune har den 8., 15. og
Læs mereDispensation og landzonetilladelse til etablering af sø på matr. nr. 352 Skovby,
Skovskifte Grundejerforening Skovskifte 5 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 18-12-2015 Sagsnr.: 13/37210 Dok.løbenr.: 351583/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereTillæg til miljøgodkendelse for Ilbjergvej 17, 7870 Roslev
Tillæg til miljøgodkendelse for Ilbjergvej 17, 7870 Roslev efter 12, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 24. februar 2014 Tillægget
Læs mereTILLÆG TIL 10 TILLADELSE. Gøttrupvej 513, 9690 Fjerritslev
TILLÆG TIL 10 TILLADELSE Gøttrupvej 513, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse: 28/2 2013 1 Indholdsfortegnelse: Indhold Indhold... 2 Jammerbugt Kommunes afgørelse... 3 Vilkår for tillæg
Læs mereTil Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com
Til Alfred Elneff Vejstrupvej 27, Brudager 5882 Vejstrup Sendt med email: alfred.elneff@hotmail.com Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk
Læs mereNatur & Vandmiljø Teknik & Miljø. Godkendelse af udbringningsarealer. Bjerndrupvej 9. Miljøgodkendelse
Natur & Vandmiljø Teknik & Miljø Godkendelse af udbringningsarealer Bjerndrupvej 9 Miljøgodkendelse Oktober 2012 ESBJERG KOMMUNE Natur & Vandmiljø Torvegade 74 6700 Esbjerg Telefon 7616 1616 E-mail raadhuset@esbjergkommune.dk
Læs mereDispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer i Harboøre Fjord.
Uffe Strandby Naturstyrelsen Vestjylland Forstfuldmægtig Gl. Landevej 35 7620 Lemvig 15. marts 2016 Dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven og tilladelse efter 35 i Planloven til anlæggelse af to fugleøer
Læs merePlesnervej 49, 9460 Brovst
AREALGODKENDELSE Plesnervej 49, 9460 Brovst Godkendelsesdato / offentliggørelse: 15. februar 2016 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold...3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven...3 Generelle forhold...3
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mereTina Thorup Nielsen Ruskærvej 3 7441 Bording. 13. januar 2016
Tina Thorup Nielsen Ruskærvej 3 7441 Bording 13. januar 2016 Landzonetilladelse til etablerede jordvolde, plads til oplagring og nedknusning af beton samt en ny ridebane på matr. nr. 3d, Stubkær By, Bording,
Læs mere10 tilladelse. til udvidelse af Svinebrug, St. Hedegaard Lemvigvej 6, Resen, 7600 Struer
Ove Hedegård Stokkendal Lemvigvej 6 Resen, 7600 Struer Dato: 9. december 2009 J.nr.: 09.17.00-P19-4-07 Sagsbehandler: Kristian Iversen 10 tilladelse til udvidelse af Svinebrug, St. Hedegaard Lemvigvej
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af 2 søer på hhv. matr. nr. 894 Stubbæk, Ensted, 680 og 41 Sdr. Hostrup Ensted.
Erik Faudel Sdr Hostr Østergade 34 6200 Aabenraa Natur Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf.: 73767676 Dato: 19-11-2015 Sagsnr.: 15/31597 Dok.løbenr.: 317083/15 Kontakt: Torben Hansen Direkte tlf.: 73767358
Læs mereMiljøtilladelse. af husdyrbruget. Trekanten 2, 7441 Bording
Miljøtilladelse af husdyrbruget Trekanten 2, 7441 Bording - efter 10 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Tilladelse meddelt den 11. november 2015 1 Jakob Gammelgaard Munklindevej
Læs mereForsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring
Forsvarets bygnings- og etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring fbe@mil.dk FBE-MMS23@mil.dk Dato Sagsbehandler J.nr. tkoee 002794-2013 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Udkast til dispensation
Læs mereArealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr. 1486 af 4. december 2009 for driftsarealer under:
Dato: 2. april 2014 Teknik & Miljøforvaltning Natur og Miljø Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Arealgodkendelse iht. 16 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, LBK nr. 1486
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereVandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.
VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard
Læs mereAfgørelse om ikke-godkendelsespligt til udvidelse af antal husdyr i eksisterende stald på Sentvedvej 20B, 5853 Ørbæk, cvr-nr.
Teknik- og Miljøafdelingen Natur og Miljø Kaj Andersen Sentvedvej 20A 5853 Ørbæk Rådhuset, Torvet 1 5800 Nyborg Betjen dig selv på www.nyborg.dk Sagsansvarlig: Bo Clausen Tlf. 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk
Læs mereDrøstrupvej 147, 9690 Fjerritslev
AREALGODKENDELSE Drøstrupvej 147, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 18. januar 2016 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold...3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven...3 Generelle forhold...3
Læs mereTILLADELSE. Kvægbruget på Gøttrupvej 513, 9690 Fjerritslev
TILLADELSE Kvægbruget på Gøttrupvej 513, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse: 23.december 2009 / 12. januar 2010 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse/ændring af husdyrbruget
Læs mereTillæg til 12 miljøgodkendelse Hejlskovvej 14, 7840 Højslev.
Tillæg til 12 miljøgodkendelse Hejlskovvej 14, 7840 Højslev. v/rasmus B. Nielsen efter 12, stk. 3 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Meddelt d. 15.
Læs merewww.ikast-brande.dk Mia Ravn Hovedgaden 30 7362 Hampen 5. december 2014
Mia Ravn Hovedgaden 30 7362 Hampen 5. december 2014 Landzonetilladelse til opførelse af en stald, fire primitive læskure, sadelrum og hal med ridebane og foderopbevaring på ca. 1.386 m2 - Hovedgaden 30,
Læs mere2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1,5 meter.
Rasmus Madsen Kongsted Engvej 4 7000 Fredericia 01-06-2015 Sags id.: 15/3826 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af vandhul Fredericia Kommune giver hermed tilladelse efter
Læs mereForeløbig tilladelse til indvinding af grundvand til vask af sand-, sten- og grusmaterialer
Hans Martin Risgaard Højmark Skovbrynet 1 C 8960 Randers SØ Miljø og Teknik Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 1644 jan.hansen@randers.dk www.randers.dk 05-08-2015 / 13.02.01-K08-3-15
Læs mereNatura 2000 December 2010
Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,
Læs mereINDLEDNING...3 TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE...4
Tillæg til eksisterende miljøgodkendelse på landbrugsejendommen Kildegårdsvej 1, 5853 Ørbæk. Etablering af to gyllebeholdere i det åbne land December 2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 TILLÆG TIL
Læs mereTILLADELSE. Kvægbrug på Terpvej 4, 9690 Fjerritslev. Tilladelsesdato / offentliggørelse 2. februar
TILLADELSE Kvægbrug på Terpvej 4, 9690 Fjerritslev Tilladelsesdato / offentliggørelse 2. februar 2010 1 Indholdsfortegnelse: Tilladelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen... 3 Vilkår... 3 Projektbeskrivelse...
Læs mereFølgegruppemøde Vesthimmerland Kommune
Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse
Læs mereRikke Holm Sennels 2. december 2015
Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande
Læs mereAREALGODKENDELSE. Rendbækvej 9, 9493 Saltum
AREALGODKENDELSE Rendbækvej 9, 9493 Saltum Godkendelsesdato / offentliggørelse: 20. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven... 3 Generelle forhold...
Læs mereTilladelse til regulering af privat grøft/vandløb i forbindelse med etablering af cykelsti langs Oddesundvej mellem Humlum og Oddesund syd
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 07-08-2015 Vejdirektoratet Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg JOURNALNUMMER 06.02.03-P19-11-14
Læs mereTilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring.
Dato: 6. marts 2015 Tilladelse til drikkevandsindvinding og etablering af boring. Du har den 15. januar 2015, indsendt ansøgning om tilladelse til etablering af boring og indvinding af grundvand til drikkevandsboring
Læs mereAfgørelse om accept af udvidelse af dyreholdet i eksisterende stalde på husdyrbruget Sneum Kirkevej 9,
Gunnar Hansen Sneum Kirkevej 9 Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 3. december 2013 Journal nr. 2013-26942 Sagsbehandler Thomas Løkkebø Telefon direkte 76 16 51 23 Afgørelse om accept af udvidelse af dyreholdet
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereLBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse
Læs mereAREALGODKENDELSE. Vadumvej 80, 9430 Vadum
AREALGODKENDELSE Vadumvej 80, 9430 Vadum Godkendelsesdato / offentliggørelse: 7. maj 2014 Indholdsfortegnelse: Ejer og driftsforhold... 3 Miljøgodkendelse efter Husdyrloven... 3 Generelle forhold... 3
Læs mereViborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen. Prinsens Alle 5 8800 Viborg. Afgørelse om ikke vvm pligt og fremlæggelse af projektet efter vandløbsloven.
Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att: Keld Schrøder-Thomsen Prinsens Alle 5 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk Viborg.dk Afgørelse om ikke vvm pligt
Læs mereEjner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø. Natur og Miljø. Den 22/11 2012
Ejner Bager Sildeballe 2 8305 Samsø Den 22/11 2012 Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Screening for VVM-pligt af reservoirer på matr.nr. 12i, Besser By, Besser. Afgørelse om ikke VVM pligt.
Læs merewww.ikast-brande.dk Niels Egon Nielsen Markvænget 14C 7441 Bording 5. september 2012
Niels Egon Nielsen Markvænget 14C 7441 Bording 5. september 2012 Lovliggørende landzonetilladelse til opførelse af en pavillon og to brænde-/redskabsskure på frijord i naturområde, matr. nr. 4an, Bording
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mere