Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Transkript

1 Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande på Hornsherred til Isefjord og til Roskilde fjord Hove Å Værebro Å Græse Å Havelse Å Oplandet ved Arresø Opdelingen er foretaget med udgangspunkt i afstrømningsområder til de to fjorde. Der tages udgangspunkt i Isefjord som recipient og følgende delområder er i første omgang prioriteret:. I den efterfølgende gennemgang af områderne vises næringsbelastningen som procentfordeling. I den forbindelse er det vigtigt at opholde den procentvise belastning med den faktiske arealbelastning.

2 Tabel 3.1: Arealbelastningen til Isefjord og Roskilde Fjord med kvælstof og fosfor samt husdyrtætheden på de dyrkede arealer. Belastningen i gennemsnit i perioden Vandområder der er i risiko for ikke at opfylde miljømål i I gennemgangen er der ikke foreslået virkemidler for hvert enkelt delområde.

3 : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder med henblik på miljøeffekten. Kortudsnit/billede af område Mårsøgrøften Kobbel Å Kalvemose å Regstrup å Mårsøgrøften Kobbel Å Kalvemose å Regstrup å Afstrømningsområde Tuse å, opland 185 km 2.

4 Recipient Områdebeskrivelse Generel beskrivelse, målsætning, risikovurdering, Isefjord Isefjord (risikogruppe II b) Karakterisering og følsomhed: Der er en betydelig transport af næringssalte fra Roskilde fjord og Kattegat samt fra land. Det er beregnet at ca. 90 % af næringssaltene bliver i fjordsystemet. Tilførslen af næringsstoffer fra land er af afgørende betydning for fjordens tilstand. Miljøtilstand: Der er en høj primærproduktion som skyldes de direkte og indirekte tilførte næringssalte. Artsdiversiteten af bunddyr er lav, hvilket især skyldes dårlige bundforhold, lokalt iltsvind og påvirkning fra tungmetaller. Der er risiko for påvirkning fra miljøfarlige stoffer. Ålegræssets dybdegrænse og arealdækning opfylder ikke målsætningen. Belastningen med kvælstof, koncentrationer af kvælstof og fosfor, sigtdybde, klorofylkoncentration, masseopblomstring af planteplankton, makroalger og eutrofierings betingede alger opfylder ikke målsætningen. Fremskrivning: Det er beregnet, at der vil gå mere end 20 år før belastning og dermed kvælstofkoncentrationer, med den nuværende reduktion, vil opfylde krav til målsætningsopfyldelse. Kildematerial e Basisanalyse Novanarapport Isefjord 2003 Kommentarer Spørgsmål, opmærksomhedspunkter Bemærk afsnittet om fremskrivning, den nuværende reduktion vil medføre opfyldelse af krav, men først om 20år! I 2003 var nedbøren på ca. 427 mm og lå markant under normalen på 585 mm ( ) for Vestsjællands Amt. I maj og juli var nedbøren meget stor, ca. 35 % af årsnedbøren. I resten af året lå nedbøren under normalen. N-fordeling i procent i 2003, belastning i Isefjord.

5 P-fordeling i procent i 2003, belastning i Isefjord. Natura 2000 område mellem Rørvig og Hundested. Den samlede belastning fra renseanlæg i Isefjordens opland må højst udgøre 65 tons kvælstof/år og 15 tons fosfor/år.

6 Modificerede vandområder Områdebeskrivelse Generel beskrivelse, målsætning, problembeskrivelse Kildemateriale Kommentarer Spørgsmål, konklusion (begrundelse) Mårsøgrøften Kobbel Å Kalvemose å Regstrup å Opland Tuse å Ingen Modificerede søer og vandløb Mårsøgrøften Kobbel Å Kalvemose å Regstrup å Torbenfeld Sø Opland Tuse å Risikokort Søer og vandløb

7 og tilløb er hovedsageligt generel målsat. Tegnforklaring til kortet modificerede søer og vandløb Tegnforklaring til kortet risikokort søer og vandløb Vandmiljøets trusler Områdebeskrivelse Målsætning, problembeskrivelse Kildemateriale Forslag til indsats er et vandløb der udspringer i nærheden af Knabstrup og har sit udløb i Holbæk fjord. Den modtager vand fra Kobbel Å, Kalvemose Å og Regstrup Å. Dette vandløbssystem har stor betydning for afvanding af et meget stort område helt fra Mørkøv nede omkring Mogenstrup/Brorfelde og og over til Grandløse. Er det største vandløbssystem i Isefjordsområdet. Sportsfiskeren Den nuværende reduktion vil medføre opfyldelse af krav, men først om 20år! Se tekst 15 millioner er på vej til Tuse-Mårsø Enge. Her skal føres tilbage til sit oprindelige løb som midt i 1800-tallet. Grøfter og dræn afbrydes og digerne fjernes. Det nye vådområde vil føre til markant mindre kvælstof i Holbæk Fjord - og forbedre vandkvaliteten i Isefjorden. Den afgørende faktor for miljø- og naturtilstanden i Isefjord er belastningen med næringsstoffer, især kvælstof, og miljøfarlige stoffer. Hele området vurderes generelt at være næringsstofpåvirket samt påvirket af miljøfremmede stoffer i sediment og muslinger. Næringsstofferne stammer primært fra en belastning fra landbrugsarealer og fra spildevand og derudover fra den atmosfæriske deposition. De miljøfremmede stoffer stammer fra landbrugsarealer, punktkilder og skibstrafik. DR- Presse meddelse Basisanalysen Indsatser kan være relevant i forhold til søer og moser. For at forslå virkemiddel kræver større indsigt i søernes næringsstof belastning, dvs. er det P eller N der er problemet i søerne.

8 Tilførslen af total N i i perioden 2001 til 2004 vist i % af belastningen. Samlet gennemsnitlig belastning i perioden var 156 tons kvælstof pr. år. Tilførsel af N - fordeling vist i procent Renseanlæg Spredt bebyggelse Natur Landbrug Tilførslen af total P i i perioden 2001 til 2004 vist i % af belastningen. Samlet gennemsnitlig belastning i perioden var 2,7 tons fosfor pr. år. Tilførsel af P - fordeling vist i procent Renseanlæg Spredt bebyggelse Natur Landbrug I er den tidsvægtede årsmiddelkoncentration af total N og P henholdsvis 7,22 mg/l og 0,135 mg/l som gennemsnit for perioden

9 Kvælstof belastning af Holbæk Fjord i (Novana 2003) Fosfor belastning af Holbæk Fjord i (Novana 2003)

10 Søer og moser som afvander til. Regionplansmålsætning Søer/moser Målsætning Mål Problem Indsats opfyldt Torbenfeld Sø Generel målsætning??? Mangler oplysninger fra regionplan om målopfyldelse og evt. tiltag. Torbenfeld Sø, 17 ha: største dybde på 1,6 meter og middeldybden er på 0,7 meter. Andre vandløb i oplandet Regionplansmålsætning Å Målsætning Årsag til manglende målsætning over 4 B2 til B3 strækninger Rusrenden B0 Søndersted B0 Grøft Regstrup Å B1 Kobbel Å over B1 og 2 strækninger B3 Lovledsbækken B1 Skelgrøften B0 Møllerenden B0 Egemose B3 Rende Kundby Enge Kalvemose Å over 2 strækninger C B1 og B3 Mårsøgrøften B3 A: Regulering B: Hårdhændet vedligeholdelse C:Sandvandring D: Rørlægning E: Faunaspærring F: Reduceret sommervandføring I: Spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme X: Årsag ukendt Tiltag Mangler oplysninger fra regionplan om målopfyldelse og evt. tiltag. a: Restaurering ved udlægning af sten/gydegrus og plantning af skyggegivende træer/buske b: Skånsom vedligeholdelse c: Reduktion af sandvandring d: Frilægning e: Etablering af faunapassage f1: Udpumpning af grundvand f2: Udledning af overfladevand opmagasineret i søer og moser den forgående vinter i: Forbedret rensning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme x: Ikke fastlagt Årsagerne til manglende målopfyldelse er generelt for dårligt renset spildevand og for hyppige regnbetingede overløb samt for stor vandindvinding og/eller for hårdhændet vandløbsvedligeholdelse. Hidtil har indsatsen især omfattet forbedret rensning for større spildevandsanlæg og skånsom vedligeholdelse af vandløb målsatte som laksefiskevand. Dette har forbedret kvaliteten i mange større vandløb, medens forholdene stadig er uacceptable i de fleste mindre vandløb. (Regionplan 2005 generel alle vandløb). Generelle kommentarer fra regionplan over alle vandløb i amtet.