Travelling Danes Rejsebreve fra Down Under. Karl og Karin Vinther

Transkript

1 Travelling Danes Rejsebreve fra Down Under Karl og Karin Vinther Australien, New Zealand, Bali/Lombok, Vanuatu og Fiji 2007

2 Assens, Danmark 12.december Hvem er Travelling Danes? Vi er et ægtepar med stor lyst til at se verden, opleve andre kulturer, skabe nye kontakter. Vi har lyst til eventyret, det ukendte. Vi er begge 49 år, har gennem et langt liv arbejdet som henholdsvis sygeplejerske og politiassistent. Karl har de sidste 9 år delt tiden mellem politik og politi arbejde. Har således haft et travlt liv med mange møder og mange vagter. Jeg har de sidste mange år været visitator i ældreplejen i Assens kommune. Vi elsker begge naturen, hvilket førte os og vores søn Kasper til Grønland ½ år i 1995, hvor vi arbejdede og oplevede landet. Karl har ligeledes været udstationeret som politiassistent i FN regi i Bosnien ½ år. Jeg har boet 1 år i Canada som helt ung ligesom Karl nåede at være sømand og arbejde i kibbutz som helt ung. Vi har en søn Kasper på 23 år, der er flyttet hjemmefra. I mange år rejste vi sammen alle 3, men de sidste år har det været os to alene. Vi har været i et utal af lande, men max af 3-4 ugers varighed, som ferien tillod. De sidste mange år har ferien altid været med rygsæk, med billetten i hånden, men ellers ikke noget planlagt på forhånd. Måske er lysten til at gøre en længere tur, opstået på en af de mange rejser, hvor vi egentlig ikke havde lyst til at komme hjem, vi var jo lige begyndt. At opleve, er som en bacille i blodet, den kan med ond vilje holdes nede, men symptomerne dukker op igen og igen. Vi skal bare af sted. At rejse et år, koster selvfølgelig mange penge, hvad med jobbet? Hvad med politik? Hvad med savnet af familie og venner? Det tog os 2 år fra den første tanke meldte sig, til vi stod på australsk jord. Vores respektive arbejdsgivere var heldigvis villige til at give os begge orlov 1 år. Karl tog den svære beslutning at stoppe med politik. Vores dejlige hus ved vandet, blev solgt, og økonomien var på plads. På turen har vi nydt godt af, at vi er meget forskellige, har hver vores stærke sider. Karl har været opfinder, chauffør, mekaniker, kok. Jeg har været finansminister, organisator, stifinder. Begge er vi eventyrere. Begge har vi lært af hinanden, blevet endnu tættere forbundet, trods 24 års ægteskab. 2

3 Råskitse til turen Så er 2 års planlægning ved at være en realitet. Flytter ud af lejligheden den 17/12. Indbo er opmagasineret i Odense. Har lånt møbleret lejlighed i Odense til den 4/1. Her er en råskitse over hvad vi har planlagt, undervejs på turen vil jeg tilstræbe at skive en gang om ugen. Melbourne (købe bil) Melbourne - Adelaide - Perth Perth - Darwin Bali Darwin - Uluru - Cairns 6. januar januar 12. januar februar (3460 km) 14. februar - 15.maj (4283 km) 15. maj - 1. juni 1.juni - 1. juli (3800 km) Kbh. - Cairns (Kasper) 1. juli - retur fra Sydney 1. aug. Kbh.- Cairns (Kirsten, Karl`s søster) 1. juli - retur fra Sydney 21 juli Cairns - Brisbane - Sydney Sydney - Melbourne Tasmanien Auckland - Christchurch Nadi/Fiji 1. juli - 1.august (2863 km) 1. august august. (900 km.) 15. august september 15. september - 1. december 1. december december Afrejse fra København den 4/1, retur den 14/ Planen vil blive ændret, hvis behovet opstår. 3

4 South Australia Har nu kørt fra delstaten Victoria til South Australia, nu er tidsforskellen til DK 9½ time. Har set pindsvinemyresluger, echidna, i vejkanten, ingen levende kænguruer, men mange døde i vejsiden. Ved grænselinien til S.A. måtte vi smide en agurk ud. Man er meget påpasselig med ikke at få spredt sygdomme og andre ting mellem delstaterne, så frugt og grønt må ikke medbringes, det husker vi næste gang. Har overnattet her den 14/1 i Mt.Gambier ved den mest fantastiske blå sø vi nogensinde har set, sender et billede. Har i dag kørt gennem vinmarker, købt en rigtig god chardonaye, vinen er rigtig god her. Så kartoner med 15 liter vin, så blegner vores 3 liters kartoner lidt. Havde første uheld i dag, punkterede, og selvfølgelig knækkede donkraften og selvfølgelig var det første gang vi faktisk var ude hvor der ikke var beboelse i 50 km.`s omkreds og en bil hver 10 min. Igen oplevede vi ausiernes hjælpsomhed, så i morgen skal vi finde et sted dækket kan repareres. Der er sparsomt med internet forbindelse, skriver og læser mail men med flere dages mellemrum. Kangaroo Island januar Det er nye ting man skal forholde sig til her. F.eks. hvad man gør i tilfælde af bush fire. Og det er ikke for sjov, man skal vide det. Det er så tørt, at der alle steder er forbud mod åben ild. En del steder er det også forbudt at bruge gasblus, så må vi klare os med kold mad. Vi hører i nyhederne om områder med brande, holder os selvfølgelig uden for disse områder. Den 16. overnattede vi for første gang på en primitiv camp site, hvor der kun var toiletter og rindende vand. Det var et smukt område, men ulidelig varmt, omkring de grader. For at fuldende oplevelsen var der rigtig mange irriterende fluer. Fluerne her har det med at sætte sig i øjne, næse, mund og ører, ikke så store og lidt dovne, man kan vifte lige så meget man gider med arme og hænder, lige lidt hjælper det. Så det var på med hatten og myggenettet over hovedet. Jeg var ved at blive vanvittig, så til sidst sad jeg med lange bukser, sokker, langærmet skjorte og svedte bravt, der er Karl mere cool. Ved aftenstide forsvandt fluerne, temperaturen blev ok og der viste sig den mest fantastiske stjernehimmel. Se for jer, os liggende på kølerhjelmen hånd i hånd, hvor romantisk kan det blive. De dårlige oplevelser med fluerne og varmen, blev opvejet af at vi så vores første Wallaby, den kom hoppende nok så frejdig tæt på os. Senere skulle det vise sig vi kom til at se mange flere, også kænguruer. De lokale der så os tage billeder, synes vist ikke vi var rigtig kloge. Vi har ikke meget plads at sove på, der er 2 sovepladser oppe under taget, vi kan godt være der begge to, men loftshøjden er kun ca. 50 cm, så det føles lidt klaustrofobisk, specielt da vi fik lagt os så hovedet lå længst væk fra bagdøren, da måtte jeg ud i en fart. Man må kravle op en ad gangen, første manden helt ned i bunden, for at den anden kan komme op og få sig vendt, godt man ikke er overvægtig. Men der er også en plads nedenunder, som faktisk er den bedste, men ikke bred nok til to, så nu skiftes vi til den klaustrofobiske plads. Den 17. besluttede vi os for at tage til Kangoroo Island, en ø der er 155 km lang og 55 km bred. Ligger i South Australia, syd for Adelaide, havde hørt her skulle være en fantastisk natur og dyreliv. Sejlturen herover tog 45 min, var noget kostbar (314 $ retur ), men prisen værd. Her er smukt og vild natur. Fandt en campingplads med faciliteter. Her er både koalaer, kænguruer, wallaby, 4

5 papegøjer og gæs. Nogle af dyrene er nok vant til at få lidt godter, fik besøg af en kænguru da vi lavede mad, den sad nærmest oppe i gryden. Nok ikke klar over at den godt kunne blive til en steg hvis det var det vi ville. Om aftenen havde vi lige behov for lidt dansk kultur, så 2 afsnit af Langt fra Las Vegas på den bærbare. Den har vi i øvrigt stor fornøjelse af, dels de steder hvor det er muligt at koble sig på trådløst netværk og få sendt og læst s, men også til at se og redigere billeder. I øvrigt tak for de mails vi har fået, det er altid dejligt at høre hvordan I har det derhjemme, hører gerne nyt, både sjovt, kedeligt, spændende eller bare at alt er vel. Vi kan forstå at den nye reform giver visse vanskeligheder, men det var vel forudsigeligt. Den 18. har vi besøgt Admirals Arch på vestkysten af øen, hvor der var en koloni af New Zealandske sæler og enkelte Australske søløver. Brugte lang tid på at studere de fantastiske dyr, kom på rimelig afstand, uden at forstyrre dyrene. Lokalt har man brugt meget energi på at lave passager og udsigtspunkter. Gik en 4,5 km. tur for at få lidt motion, og med håbet om at se næbdyr, men det var lige midt i middagsheden, så vi så ingen. Om aftenen i skumringen, da vi sad og læste udenfor, var det som en zoologisk have, små wallaby`s sprang rundt omkring, og pludselig kom en koala spadserende få meter bag os. Den 19. er en del af dagen gået med at besøge en søløve koloni ved Seals bay. Der finder 3 steder på sydkysten af Australien med kolonier, dette er et af stederne. Og igen en stor oplevelse, med guide på fik vi lov at gå ned på den 1 km. lange strandbred, hvor der var ca. 100 søløver, hanner, hunner, unger i forskellig størrelse, legende eller sovende. Ungerne får lov til at blive hos moderen til hun føder igen efter ca. 17 måneder. Normalt er søløverne 3 dage på havet for at spise, hvor de ikke hviler overhovedet, hvorefter de kommer på land 1 døgns tid for at hvile. Vi fik lov at stå på ca. 10 meters afstand, for ikke at forstyrre for meget, dyrene er heller ikke helt ufarlige. Indtil i formiddags havde vi slet ikke set slanger, og var begyndt at tro at alle historier om de mange slanger i Australien var noget overdrevet, men på vejen herud lå der på vejen en Black Tiger Snake, der er meget giftig. Bliver man bidt, har man 3 timer til at få fat i noget antiserum, ellers dør man. Så nu er det på med skoene igen. Har flottet os og indlogeret os i Kingscote, Queenscliffe Hotel. Det regner i dag, så campingpladsen er ikke så attraktiv. Aftenen gik med besøg på en udmærket restauration med countermeals. Karin måtte dog sande, at Lambs Fry betyder lammelever. Bagefter måtte hun simpelthen ud og besøge pingvinerne på en guided tour på tidspunktet for deres opstigning fra vandet. I dag lørdag går det så med færgen tilbage til kontinentet og op til Adelaide. Port Augusta Ceduna, hverdagsliv Januar Meget af det vi skriver om handler naturligt nok om oplevelser, men der er også en almindelig hverdag, hvor vi skal sove, spise, vaske op ligesom alle I andre. For os er det bare mere besværligt og tager noget længere tid, men det gør ikke noget, for vi har tid nok. Forstil jer at I 2 voksne skulle sove, lave mad, opbevare alt jeres habengut på 2x3 meter. Om morgenen går der noget tid med at få pakket soveværelset ned, sovepladserne fylder hele rummet. Når vi sover, må vores tasker stå 5

6 på forsæderne, det er helt umuligt at få pakket tøjet ud, hvilket man nu også godt kan leve med. Faktisk har vi fået alt for meget med, 2x 22kg hver var vildt overdrevet. Så skal der laves morgenmad, kaffevandet klares med dypkoger, hvis vi ellers er hooked op på strøm, eller må vi have gang i et af de 2 gasblus. Ellers består morgenmaden meget af mysli med mælk, dejlig nemt. Opvask må vi klare hver gang vi har spist, der er ikke plads til at snavset service rasler rundt i bilen når vi kører. Hvis vi er heldige er der varm vand at hente på campingpladsen, ellers må vi i gang med at koge vand. Når alt det er overstået, skal der pakkes bil. Nogle dage bliver vi dog flere nætter samme sted. Det dur ikke at ting ligger løst i bilen, når vi kører, så risikerer vi at få det i nakken, det rasler helt vildt eller det triller på gulvet og går i stykker. Nu er vi ikke syvsovere, så ved 9.30 tiden er vi klar til at køre, har dagen før planlagt en nogenlunde rute og forberedt os på, hvad der er at se undervejs. I løbet af dagen finder vi måske et godt sted for frokost, som vi jo har med i køleskabet. Når klokken bliver ca. 17 er det rarest hvis vi er fundet et sted at overnatte, så der er tid til aftensmad og hvile. Men det er meget forskelligt om det lykkes tidligere eller senere, afhænger også af om en af os har brug for lidt mere tid til bare at slappe af. Her er vi lidt forskellige, jeg skal helst se så meget som mulig og Karl holder af også at have tid til afslapning, så vi laver lidt kompromis. Aftensmaden er som tidligere beskrevet meget simpel, der er ikke plads til de store armbevægelser, mest pasta, grønt og kartofler. Det er svær at købe kødprodukter ind, dels sælger de det i rimelig store portioner, som vi slet ikke kan opbevare, dels er vi ikke de store kødspisere, engang imellem spiser vi så på restaurant og giver den en ordentlig en på frakken. Vin til maden sparer vi til gengæld ikke på, de australske vine er super. Aftenen tilbringes udendørs under vores presenning som vi har sat op ved siden af bilen, hvor vi også har de 2 stole og campingbordet, nogle aftener er det dog for koldt, så kryber vi ind i bilen, hvor der er lidt siddeplads, så længe der ikke er redt op. Karl har som gammel elektriker fået lavet udmærket lys i bilen, så vi kan se at læse. Indtil videre har det ikke været noget problem at undvære toilet og bad, da campingpladserne er rigtig gode hvad det angår. Hver 2-3 dag bliver der købt ind, det er hvad vi kan opbevare, indtil videre er der nu også masser af indkøbsmuligheder. Kørsel med 4 Wheel Drive, set fra en kvindes synsvinkel. Jeg havde aldrig forestillet mig der kunne købes så meget udstyr og at der var behov for så mange forskellige ting for at kunne køre outback. Jeg har tilbragt adskillige timer i autoforretninger, hvilket for mig nok føles nogenlunde som at lukke en mand ind i en forretning med dametøj, selvfølgelig interesserer det mig, det er også min sikkerhed, men jeg ville nok bare købe det første det bedste, men nej sådan foregår det ikke. Der undersøges priser, forskellige modeller, spørges til råds, og sådan ca. 4 gang vi leder efter den samme ting, bliver det købt. Nu kan vi selv tjekke lufttryk på dækkene, lukke luft ud hvis vi kører i sand og fylde på igen. Niplerne er blevet smurt (ja det hedder de), og kan blive det igen hvis det skulle være nødvendig. Dette skal ikke ses som nogen beklagelse, bilen er vores hjem og vores sikkerhed afhænger af den, så jeg forstår vigtigheden og sætter pris på at Karl er omhyggelig med de dele. Nu mangler vi kun et spil til at montere foran så vi kan trække os fri hvis vi kører fast, men den koster hvis i nærheden af de kr. og så en eller anden form for kommunikationsudstyr, f. eks en satelittelefon, da der kun er sparsom mobildækning udenfor de større byer. En anden løsning kunde være en gammeldags UHF-radio, men med de 5 Watt man som amatør må sende med rækker det kun ca. 20 km. 6

7 En af de rigtig gode ting vi har investeret i er et navigationsudstyr, der hedder TomTom Go. Nu kan vi finde rundt stort set hvor det skal være, og en venlig stemme der hedder Birgitte fortæller os når vi er på rette vej eller omberegner ruten hvis det er nødvendig. Den er født med kort over hele Australien, når vi kommer hjem kan vi købe kort til det vi behøver der. Selv jeg synes det er dødsmart, jeg elsker ellers at læse kort og finde vej, jeg er nu gjort arbejdsløs. Har over 2 dage kørt fra Adelaide til Wudina, på en strækning kørte vi ligeud 233 km. Kom forbi midtvejsskiltet mellem Sydney og Perth. I går var vi for første gang kørt sådan rigtig udenfor alfarvej, ca. 100 km. ud ad en grusvej, hvor vi har camperet på en plads, hvor der var absolut ingenting. Begge foretrækker vi dette, frem for storbyerne. Her måtte TomTom dog give op, bortset fra at vise længde og breddegrader, det betød da også at vi kørte forkert. Så det fortæller bare at i outbacken er det nødvendigt med meget nøjagtige kort. Der har været meget kraftig regnvejr i området for nogle dage siden, hvor vejene var lukkede et døgns tid, nu ser man kun at buskene og græsset der ellers var afsvedet er blevet lidt lysegrønt. Når vi kører ind sådanne steder forhører vi os på info steder om det er muligt. Havde håbet på at se en del dyr, da der stort set ikke var andre mennesker, men det blev kun til et par kænguruer. Igen en flot stjernehimmel, så en komet med hale, Mc Naught (for første gang i 42 år i denne del af landet er det muligt at se en tydelig). På vejen ud til civilisationen kom vi fordi en stor monolit 1,3 km. i omkreds, var en tur på toppen af den hvor vi kunne se meget langt omkring. Ellers har vi været de 3 seneste dage i Adelaide, hvor vi har været på museer, spadseret rundt i byen og fået et indtryk af hvordan byen er, nem at finde rundt i og med mange grønne områder. I dag er vi nået til Ceduna (2000 km. fra Perth, hvor vi planlægger at være om 14 dage ). Har det vi kalder en overligger dag, for at få sjælen med, gøre ingenting, vaske tøj etc. På alle campingpladser er der meget fine faciliteter til dette gøremål. I går havde vi 35 grader, i dag er der 25, det svinger meget afhængig af om der er skyer på himlen eller ej. Takker for aircondition i bilen, det gør det behageligt at køre. I morgen går det henover Nullabor Plain, 1200 km, med stort set ingenting. Bruger nok 3 dage på det. 7

8 Typisk lejr for natten. Søløver fra Kangaroo Island 8

9 Brown Tiger Snake Wedged Tailed Eagle 9

10 Koala Billeder fra Nullabor Plain 10