Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20

21 Idrætsanlægs fysiske tilstand i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat udarbejdet af: Jens Høyer-Kruse, Evald Bundgaard Iversen og Peter Forsberg Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet November 2018 Side 21

22 Indhold 1. Indledning... 3 Kort om registrering og afrapportering af fysisk tilstand... 4 Metode... 5 Hvilke idrætsanlæg er med i undersøgelsen i denne kommune? Idrætshallers fysiske tilstand... 9 Den grundlæggende konstruktion Aktivitetsområder Ankomstforhold Opholdsarealer Omklædningsrum Dagslys og transparens Resultater på tværs af almindelige idrætshaller i kommunen Svømmehallers fysiske tilstand Den grundlæggende konstruktion Aktivitetsarealet Ankomstforhold Opholdsarealer Omklædningsrum Dagslys og transparens Resultater på tværs af svømmehaller i kommunen Samlet vurdering på tværs af idrætsanlæg Litteraturliste Side 22

23 1. Indledning Dette notat indeholder resultaterne af en undersøgelse af idrætsanlægs fysiske tilstand i Ringkøbing-Skjern Kommune. Resultaterne indgår i forskningsprojektet Fremtidens Idrætsfaciliteter organisering, styring og ledelse. Resultaterne for Gentofte Kommune kan sammenlignes med resultater for 22 andre kommuner, som også har deltaget i denne del af forskningsprojektet (se notatet Idrætsanlægs fysiske tilstand herefter kaldet landsnotat ). Forskningsprojektet er gennemført af Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet i samarbejde med Idrættens Analyseinstitut (Idan) og er finansieret af Lokale og Anlægsfonden og TrygFonden. Projektets formål er at analysere forhold med betydning for idrætsanlægs performance. Fokus i dette notat er på performancemålet idrætsanlæggets fysiske tilstand. Idrætsanlæg fysiske tilstand består af følgende dimensioner: - Grundlæggende konstruktioner - Aktivitetsarealer - Udendørs ankomstforhold - Indendørs opholdsarealer - Omklædningsrum - Dagslys og transparens Figur 1: Oversigt over deltagende kommuner Kortet viser de 23 kommuner, der deltager i den del af forskningsprojektet (fase 2), hvor data om kapacitetsbenyttelse, brugertilfredshed og fysisk tilstand er blevet indsamlet. De 23 kommuner er: Brønderslev, Faxe, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Hedensted, Herning, Holbæk, Holstebro, København, Mariagerfjord, Middelfart, Næstved, Odense, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Skive, Stevns, Tønder og Aalborg. 3 Side 23

24 Kort om registrering og afrapportering af fysisk tilstand I dette notat afrapporteres resultaterne for idrætsanlægs fysiske tilstand i kommunen. I alt er der udarbejdet 23 kommunenotater for fysisk tilstand af idrætsanlæg ét for hver kommune. Ud over de 23 kommunenotater er der udarbejdet ét notat, som samler resultaterne fra alle 23 kommuner ( landsnotat ). De 23 kommunenotater og landsnotatet er opstillet på samme vis. Dermed kan kommunenotaterne relativt let sammenlignes med landsnotatet. Mens kommunenotatet afrapporterer den fysiske tilstand for de deltagende idrætsanlæg i kommunen, fokuserer landsnotatet på forskelle mellem det kommunale, regionale og nationale niveau. I forskningsprojektet skelnes mellem idrætsanlæg og idrætsfacilitet. Et idrætsanlæg kan bestå af én eller flere idrætsfaciliteter. Et idrætsanlæg kan f.eks. bestå af idrætsfaciliteterne en idrætshal og en svømmehal. De idrætsanlæg, der indgår i undersøgelsen i denne kommune, fremgår af tabel 1.1 nedenfor. Idrætsanlæggene blev udvalgt med henblik på at opnå spredning på centrale forhold såsom størrelse, idrætsfacilitetstype (svømmehal og almindelig hal) og geografisk placering. Det er derfor ikke nødvendigvis alle idrætsanlæg i kommunen, der indgår i undersøgelsen. Notatet er struktureret på følgende vis: Først introduceres metode og fremgangsmåde for dataindsamlingen. For det andet præsenteres de involverede idrætsanlæg og idrætsfacilitetstyper i kommunen. For det tredje afrapporteres den fysiske tilstand for hvert deltagende idrætsanlæg. For det fjerde afrapporteres den fysiske tilstand for alle deltagende idrætsanlæg i kommunen samlet set i forhold til regions- og landsgennemsnittet. 4 Side 24

25 Metode Dette notat fokuserer på de dele af idrætsanlægs fysiske tilstand, som antages at have betydning for brugeroplevelsen. Der er i notatet fokus på svømmehaller og almindelige indendørs idrætshaller. Når fokus kun er på indendørs anlæg, skyldes det tre antagelser: For det første, at variationen i fysisk tilstand er større på indendørs anlæg end udendørs anlæg såsom kunstgræsbaner. Den større variation gør, at der er bedre muligheder for at vurdere, hvad denne variation har af betydning for brugeroplevelsen. For det andet, at der er flere forhold ved indendørs anlæg, som antages at have betydning for brugeroplevelsen. For det tredje, at indendørs anlæg udgør langt den større udgift i forhold til etablering, vedligeholdelse og renovering. Dette hænger blandt andet sammen med de klimatiske forhold i Danmark, som gør, at en stor del af den foreningsbaserede idræt foregår indendørs. Mange kommuner får løbende udarbejdet eftersyn af idrætsfaciliteter og idrætsanlæg i kommunen. Ofte sker det med henblik på at kortlægge tilstand og renoveringsbehov, som efterfølgende danner baggrund for at prioritere vedligeholdelses- og renoveringsindsatser. Der findes imidlertid ingen standardiserede metoder til samlet at vurdere forhold i idrætsanlægs fysiske tilstands betydning for brugeroplevelsen, som bruges på tværs af kommuner. Dette har litteratursøgning og henvendelse til interessenter i branchen bekræftet. For at der bliver mulighed for at sammenligne idrætsanlægs fysiske tilstand på tværs af kommuner, har det derfor været nødvendigt at udvikle en ensartet metode, der er anvendt på alle idrætsanlæg i undersøgelsen. Metoden er udarbejdet med baggrund i en række forskellige bidrag. For det første er metoder med fokus på at beskrive bygningers fysiske tilstand anvendt (se f.eks. Jensen, Jensen, Nielsen og Nielsen (2008: 140) samt Jensen og Hansen (2015)). For det andet er forskning i bygningspsykologi inddraget. Denne forskning beskæftiger sig med indretningen af bygningers betydning for brugernes oplevelse (Roessler, 2003). For det tredje er der indhentet ekspertbidrag fra forskere fra SDU Byggeri og Anlæg, Institut for Teknologi og Innovation ved Syddansk Universitet. For det fjerde er der indhentet kommentarer fra bygningsansvarlige i tre kommuner. Metoden undersøger idrætsanlægs fysiske tilstand på tre områder: 1) Konstruktioner. 2) Indvendige forhold med betydning for brugeroplevelsen (med særligt fokus på aktivitetslokalerne). 3) Indeklima med fokus på, hvordan det generelt er at opholde sig i anlægget. 5 Side 25

26 Tidligere eksempler på undersøgelser af idrætsanlægs fysiske tilstand har været baseret på halinspektørers vurderinger af idrætsanlægs tilstand (Grontmij Carl Bro, 2008; Grontmij, 2011). En fordel ved denne metode er, at personen, der vurderer idrætsanlægget, har et godt kendskab til idrætsanlægget. Omvendt er det en ulempe, at halinspektører ikke er uddannet til at foretage en sådan vurdering, og at de har meget forskellig uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige forudsætninger herfor (Forsberg, Iversen og Høyer-Kruse, 2017). For at øge ensartetheden i vurderingerne af idrætsanlægs fysiske tilstand er vurderingerne foretaget af personer, der har en uddannelsesmæssig ensartet baggrund som konstruktør eller tilsvarende bygningsmæssig faglighed (herefter kaldet konstruktøren). Konstruktøren er blevet bedt om at foretage en faglig vurdering af idrætsanlæggenes fysiske tilstand. I nogle kommuner har man allerede haft den tilstrækkelige viden om idrætsanlæggenes fysiske tilstand, mens der i andre kommuner er foretaget supplerende inspektioner. Data blev indsamlet via spørgeskemaer, som var suppleret med fyldigt informationsmateriale om de enkelte spørgsmål. Spørgeskemaerne blev sendt til de 23 kommunerne ultimo august Det har været op til kommunerne at vurdere, om den rette faglighed og tid til opgaven var til stede i kommunen til at foretage vurderingen, eller om det var nødvendigt at hyre eksterne konstruktører til opgaven. Dataindsamlingen blev afsluttet i marts Spørgeskemaerne fokuserer på de enkelte idrætsfaciliteter i større idrætsanlæg, der er sammensat af flere enkeltfaciliteter, f.eks. en svømmehal og et håndboldhal. Denne tilgang er valgt, fordi de forskellige dele (dvs. idrætsfaciliteter) i et idrætsanlæg kan være meget forskellige. Eksempelvis kan de være opført på forskellige tidspunkter, hvilket ofte vil afspejle sig i deres fysiske tilstand. Den anvendte tilgang giver således mulighed for at registrere den diversitet, der kan være i et større idrætsanlægs fysiske tilstand, samtidig med at delvurderingerne gør det muligt at udregne et gennemsnit for hele idrætsanlægget. Denne metode skal selvfølge tages med forbehold for, at små og store idrætsfaciliteter får samme vægt i det samlede anlægsgennemsnit. Metoden er baseret på vurdering af den fysiske tilstand ud fra en fire-punkts skala (1 er bedst, og 4 er dårligst). Som det vil fremgå nedenfor, er scoren 2 ofte knyttet til en beskrivelse, der ikke synes at kræve øjeblikkelig handling, mens en score på 3 eller 4 i højere grad synes at kræve handling. Uanset at en score på 3 eller 4 således angiver en dårlig tilstand, er det dog ikke muligt entydigt at definere, hvornår en bygnings tilstand ikke er tilfredsstillende. Om der er tale om et vedligeholdelsesefterslæb, afhænger af, hvad organisationens målsætning for vedligeholdelsesstandard er. Det er dermed op til den enkelte kommune og det enkelte anlæg at drøfte og beslutte, hvilken vedligeholdelsesstandard man ønsker at stræbe efter. Der har været mulighed for at undlade at svare, hvis det ikke har været muligt at komme med en vurdering af en indikator. Dette er dog kun sket i 4 pct. af det samlede antal stillede spørgsmål, hvilket er udtryk for, at det har været muligt for konstruktøren at besvare de stillede spørgsmål meningsfuldt. 6 Side 26

27 Hvilke idrætsanlæg er med i undersøgelsen i denne kommune? Af tabel 1 fremgår de idrætsanlæg, som indgår i undersøgelsen i kommunen. Registreringen af idrætsanlæggenes fysiske tilstand er som nævnt indsamlet på idrætsfacilitetsniveau. Af kolonne 1 fremgår navnet på idrætsanlægget, af kolonne 2 navnet på den enkelte idrætsfacilitet, mens idrætsfacilitetstypen fremgår af kolonne 3. Tabel 1.1: Oversigt over idrætsanlæg og idrætsfaciliteter i undersøgelsen Navn på idrætsanlæg Navn på idrætsfacilitet Idrætsfacilitetstype Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) Almindelig hal 1 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) Almindelig hal Svømmehal Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) Almindelig hal Ringkøbing Svømmehal Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) Svømmehal Ringkøbing-Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 Almindelig hal Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) Almindelig hal Almindelig hal Almindelig hal Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) Almindelig hal Rofi Centret (stor hal 2) Almindelig hal Rækker Mølle Hallen Rækker Mølle Hallen (stor hal) Almindelig hal Spjald Fritidscenter Spjald Fritidscenter (stor hal) Almindelig hal Spjald Fritidscenter (25 m bassin) Svømmehal Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) Almindelig hal Troldhede Kultur- og Fritidscenter Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) Almindelig hal Videbæk Idræts- og Fritidscenter Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) Almindelig hal Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) Svømmehal Vorgod-barde Hallen Vorgod-barde Hallen (stor hal) Almindelig hal 1 En almindelig hal er oftest en hal med et gulv på 20X40 meter på størrelse med en håndboldbane. Enkelte undtagelser kan dog forekomme. 7 Side 27

28 8 Side 28

29 2. Idrætshallers fysiske tilstand Besvarelserne er opdelt i seks hovedkategorier, som tabeller og figurer er struktureret efter. De seks hovedkategorier er: - Grundlæggende konstruktioner - Aktivitetsområder - Udendørs ankomst forhold - Indendørs opholdsarealer - Omklædningsrum - Dagslys og transparens På baggrund af vurderingerne på disse seks kategorier skabes et overblik over idrætsfaciliteternes fysiske tilstand. Derudover angives afslutningsvis et gennemsnit for den fysiske tilstand af kommunens almindelige idrætshaller og svømmehaller i forhold til regionalt og nationalt gennemsnit. Endelig vises også den samlede fysiske tilstand af idrætsanlæggene i kommunen i forhold til regionalt og nationalt gennemsnit. 9 Side 29

30 Den grundlæggende konstruktion Tabel 2.1. Den grundlæggende konstruktion Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Klimaskal (tag, vægge, vinduer mv.) Isolering Samlet Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 3,0 3,0 3,0 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 3,0 3,0 3,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 3,0 3,0 3,0 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 3,0 2,0 2,5 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 3,0 2,0 2,5 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Spjald Fritidscenter (stor hal) 3,0 3,0 3,0 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 3,0 3,0 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Gennemsnit 2,8 2,3 2,6 10 Side 30

31 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Klimaskal (tag, vægge, vinduer mv.) 1 (bedst) - God tilstand 2 - Mindre skader af kosmetisk karakter 3 - Større skader, der kræver renovering 4 (dårligst) - Kritiske skader som skal udbedres straks (fx ved fugtindtrængning eller konstateret skimmelsvamp el. lign.) Ved ikke / kan ikke opgøres Isolering 1 (bedst) - Faciliteten er isoleret/efterisoleret, så det lever op til gældende standarder 2 - Faciliteten lever ikke op til nyeste standard, men vurderes at opfylde isoleringskravene fra BR98 eller senere 3 - Faciliteten er ikke tilstrækkeligt isoleret og bør efterisoleres 4 (dårligst) - Faciliteten er meget ringe isoleret og skal efterisoleres snarest Ved ikke / kan ikke opgøres 11 Side 31

32 Aktivitetsområder Tabel 2.2. Aktivitetsområder Indeklima (på baggrund af f.eks. varme og ventilation) Samlet Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 3,0 3,0 3,0 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Gulve i aktivitetsområder Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 1,0 2,0 1,5 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 1,0 2,0 1,5 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 2,0 3,0 2,5 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 3,0 3,0 3,0 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Spjald Fritidscenter (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 3,0 3,0 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 1,0 2,0 1,5 Gennemsnit 2,1 2,2 2,2 12 Side 32

33 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Gulve i aktivitetsområder 1 (bedst) - Gulvene er godt vedligeholdt 2 - Gulvene er acceptabelt vedligeholdt 3 - Gulvene trænger til at blive repareret eller vedligeholdt snarest 4 (dårligst) - Gulvene trænger til at blive udskiftet Ved ikke / kan ikke opgøres Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) 1 (bedst) - Indeklimaet er meget godt 2 - Indeklimaet er godt 3 - Indeklimaet er mindre godt 4 (dårligst) - Indeklimaet er dårligt Ved ikke / kan ikke opgøres 13 Side 33

34 Ankomstforhold Tabel 2.3. Ankomstforhold udendørs Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Ankomstforhold (fliser, indgangsparti mv.) Samlet Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 1,0 1,0 1,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 2,0 1,0 1,5 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Udendørs kunstig belysning ved ankomstområdet Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 3,0 2,0 2,5 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 3,0 2,0 2,5 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Spjald Fritidscenter (stor hal) 1,0 2,0 1,5 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Gennemsnit 2,0 2,1 2,1 14 Side 34

35 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Ankomstforhold (fliser, indgangsparti mv.) 1 (bedst) - Ankomstområdet er godt vedligeholdt 2 - Ankomstområdet er vedligeholdt 3 - Ankomstområdet er dårligt vedligeholdt 4 (dårligst) - Ankomstområdet er misligholdt Ved ikke / kan ikke opgøres Udendørs kunstig belysning ved ankomstområde 1 (bedst) - Det udendørs ankomstområde er meget godt oplyst 2 - Det udendørs ankomstområde er oplyst 3 - Det udendørs ankomstområde er delvist oplyst 4 (dårligst) - Det udendørs ankomstområde er (næsten) ikke oplyst Ved ikke / kan ikke opgøres 15 Side 35

36 Opholdsarealer Tabel 2.4. Opholdsarealer indendørs Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) Inventar (borde, stole mv.) Samlet Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 2,0 2,0 2,0 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 3,0 3,0 3,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 3,0 3,0 3,0 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 2,0 3,0 2,5 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 2,0 3,0 2,5 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Spjald Fritidscenter (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 2,0 2,0 2,0 Gennemsnit 2,2 2,4 2,3 16 Side 36

37 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) 1 (bedst) - Indeklimaet er meget godt 2 - Indeklimaet er godt 3 - Indeklimaet er mindre godt 4 (dårligst) - Indeklimaet er dårligt Ved ikke / kan ikke opgøres Inventar (borde, stole mv.) 1 (bedst) - Inventaret fremstår nyt og/eller godt vedligeholdt 2 - Inventaret fremstår næsten nyt og/eller tilstrækkeligt vedligeholdt 3 - Inventaret fremstår acceptabelt, men trænger til vedligehold 4 (dårligst) - Inventaret er slidt og bør snarest udskiftes Ved ikke / kan ikke opgøres 17 Side 37

38 Omklædningsrum Tabel 2.5. Omklædningsrum Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Omklædningsrum (excl. omklædningsrum til evt. svømmehal i faciliteten) Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 3,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 3,0 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 3,0 Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 2,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 3,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 3,0 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 3,0 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 3,0 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 2,0 Spjald Fritidscenter (stor hal) 3,0 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 3,0 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 3,0 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 2,0 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 2,0 Gennemsnit 2,7 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Omklædningsrum (excl. omklædningsrum til evt. svømmehal i faciliteten) 1 (bedst) - Omklædningsrummene er godt vedligeholdte 2 - Omklædningsrummene er tilstrækkeligt vedligeholdte 3 - Omklædningsrummene trænger delvist til renovering 4 (dårligst) - Omklædningsrummene er generelt nedslidte og burde renoveres nu Ved ikke / kan ikke opgøres 18 Side 38

39 Dagslys og transparens Tabel 2.6. Dagslys og transparens Muligheden for at se, hvad der foregår i aktivitetsområderne fra eksempelvis foyer og opholdsområder Samlet Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Idrætscentret i Tarm (stor hal 2) 3,0 4,0 3,5 Lem Hallen Lem Hallen (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Mængden af dagslys i idrætsfaciliteten Ringkøbing- Skjern Kulturcenter Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 1 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal) - Arena 2 3,0 3,0 3,0 2,0 3,0 2,5 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 1) 4,0 4,0 4,0 Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (stor hal 2) 2,0 3,0 2,5 Rofi Centret Rofi Centret (stor hal 1) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen Spjald Fritidscenter Rofi Centret (stor hal 2) 2,0 2,0 2,0 Rækker Mølle Hallen (stor hal) 2,0 3,0 2,5 Spjald Fritidscenter (stor hal) 3,0 3,0 3,0 Tim Hallen Tim Hallen (stor hal) 3,0 2,0 2,5 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Vorgod-barde Hallen Troldhede Kultur- og Fritidscenter (stor hal) 4,0 4,0 4,0 Videbæk Idræts- og Fritidscenter (stor hal) 4,0 2,0 3,0 Vorgod-barde Hallen (stor hal) 4,0 3,0 3,5 Gennemsnit 2,9 2,8 2,9 19 Side 39

40 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du mængden af dagslys i idrætsfaciliteten? 1 (bedst) - Der kommer meget dagslys ind i faciliteten 2 - Der kommer noget dagslys ind i faciliteten 3 - Der kommer næsten ikke noget dagslys ind i faciliteten 4 (dårligst) - Der kommer slet ikke noget dagslys ind i faciliteten Ved ikke / kan ikke opgøres Hvordan vurderer du muligheden for at se, hvad der foregår i aktivitetsområderne fra eksempelvis foyer og opholdsområder? 1 (bedst) - Rigtig gode (fx åbenhed eller store vinduespartier) 2 - Gode (flere vinduer eller vinduespartier) 3 - Begrænsede (enkelte vinduer) 4 (dårligst) - Meget begrænset/ikke muligt (slet ikke muligt eller et enkelt mindre vindue) Ved ikke / kan ikke opgøres 20 Side 40

41 Resultater på tværs af almindelige idrætshaller i kommunen Nedenstående figur illustrerer, hvordan konstruktørens vurdering af kommunens almindelige idrætshaller ser ud i sammenligning med det gennemsnitlige niveau for almindelige idrætshaller i regionen og i hele landet. Igen gælder det, at jo mindre score og jo tættere på 1, jo bedre. Det vil sige, at jo tættere figuren er på midten, jo bedre. Figur 2.1 Overblik over almindelige idrætshallers fysiske tilstand Grundlæggende konstruktion 4,0 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Hele landet Dagslys og transparens 3,0 2,0 Aktivitetsområdet 1,0 Omklædningsrum Ankomstforhold udendørs Opholdsarealer indendørs Figuren viser den samlede score for hver af de seks dimensioner, der er gennemgået i tabel 2.1 til 2.6. Derudover er der indsat resultater fra regions- og landsgennemsnit (se landsnotat). 21 Side 41

42 3. Svømmehallers fysiske tilstand Den grundlæggende konstruktion Tabel 3.1. Den grundlæggende konstruktion Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Klimaskal (tag, vægge, vinduer mv.) Isolering Samlet Idrætscentret i Tarm Ringkøbing Svømmehal Spjald Fritidscenter Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) 2,0 2,0 2,0 Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) 3,0 2,0 2,5 Spjald Fritidscenter (25 m bassin) 3,0 2,0 2,5 Videbæk Idrætsog Fritidscenter Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 3,0 2,0 2,5 Gennemsnit 2,8 2,0 2,4 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Klimaskal (tag, vægge, vinduer mv.) 1 (bedst) - God tilstand 2 - Mindre skader af kosmetisk karakter 3 - Større skader, der kræver renovering 4 (dårligst) - Kritiske skader som skal udbedres straks (fx ved fugtindtrængning eller konstateret skimmelsvamp el. lign.) Ved ikke / kan ikke opgøres Isolering 1 (bedst) - Faciliteten er isoleret/efterisoleret, så det lever op til gældende standarder 2 - Faciliteten lever ikke op til nyeste standard, men vurderes at opfylde isoleringskravene fra BR98 eller senere 3 - Faciliteten er ikke tilstrækkeligt isoleret og bør efterisoleres 4 (dårligst) - Faciliteten er meget ringe isoleret og skal efterisoleres snarest Ved ikke / kan ikke opgøres 22 Side 42

43 Aktivitetsarealet Tabel 3.2. Aktivitetsarealer Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Lever vandhåndteringsfaciliteten op til kravene i bekendtgørelse Indeklima (varme og ventilation) Kvaliteten af bassinerne (overflader, kanter mv.) Samlet Idrætscentret i Tarm Ringkøbing Svømmehal Spjald Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) Spjald Fritidscenter (25 m bassin) Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 2,0 2,0 2,0 3,0 2,0 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 4,0 2,7 Gennemsnit 2,0 2,3 2,5 2,3 23 Side 43

44 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Lever vandhåndteringsfaciliteten op til kravene i bekendtgørelse 623 af 13. juni 2012 (link) 1 - I høj grad 2 - I nogen grad 3 - Delvist 4 - Næsten ikke Ved ikke / kan ikke opgøres Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) 1 (bedst) - Indeklimaet er meget godt 2 - Indeklimaet er godt 3 - Indeklimaet er mindre godt 4 (dårligst) - Indeklimaet er dårligt Ved ikke / kan ikke opgøres Kvaliteten af bassinerne (overflader, kanter mv.) 1 (bedst) - Bassinerne er godt vedligeholdte 2 - Bassinerne er tilstrækkeligt vedligeholdte 3 - Bassinerne trænger delvist til renovering 4 (dårligst) - Bassinerne er generelt nedslidte og burde renoveres nu Ved ikke / kan ikke opgøres 24 Side 44

45 Ankomstforhold Tabel 3.3. Ankomstforhold - udendørs Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Ankomstforhold (fliser, indgangsparti mv.) Udendørs kunstig belysning ved ankomstområdet Samlet Idrætscentret i Tarm Ringkøbing Svømmehal Spjald Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) Spjald Fritidscenter (25 m bassin) Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 1,0 1,0 1,0 2,0 2,0 2,0 3,0 3,0 3,0 2,0 2,0 2,0 Gennemsnit 2,0 2,0 2,0 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Ankomstforhold (fliser, indgangsparti mv.) 1 (bedst) - Ankomstområdet er godt vedligeholdt 2 - Ankomstområdet er vedligeholdt 3 - Ankomstområdet er dårligt vedligeholdt 4 (dårligst) - Ankomstområdet er misligholdt Ved ikke / kan ikke opgøres Udendørs kunstig belysning ved ankomstområde 1 (bedst) - Det udendørs ankomstområde er meget godt oplyst 2 - Det udendørs ankomstområde er oplyst 3 - Det udendørs ankomstområde er delvist oplyst 4 (dårligst) - Det udendørs ankomstområde er (næsten) ikke oplyst Ved ikke / kan ikke opgøres 25 Side 45

46 Opholdsarealer Tabel 3.4. Opholdsarealer indendørs Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) Inventar (borde, stole mv.) Samlet Idrætscentret i Tarm Ringkøbing Svømmehal Spjald Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) Spjald Fritidscenter (25 m bassin) Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 3,0 2,5 2,0 2,0 2,0 Gennemsnit 2,0 2,3 2,1 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Indeklima (på baggrund af fx varme og ventilation) 1 (bedst) - Indeklimaet er meget godt 2 - Indeklimaet er godt 3 - Indeklimaet er mindre godt 4 (dårligst) - Indeklimaet er dårligt Ved ikke / kan ikke opgøres Inventar (borde, stole mv.) 1 (bedst) - Inventaret fremstår nyt og/eller godt vedligeholdt 2 - Inventaret fremstår næsten nyt og/eller tilstrækkeligt vedligeholdt 3 - Inventaret fremstår acceptabelt, men trænger til vedligehold 4 (dårligst) - Inventaret er slidt og bør snarest udskiftes Ved ikke / kan ikke opgøres 26 Side 46

47 Omklædningsrum Tabel 3.5. Omklædningsrum Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Omklædningsrum Idrætscentret i Tarm Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) 2,0 Ringkøbing Svømmehal Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) 2,0 Spjald Fritidscenter Spjald Fritidscenter (25 m bassin) 2,0 Videbæk Idræts- og Fritidscenter Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 3,0 Gennemsnit 2,3 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Omklædningsrum 1 (bedst) - Omklædningsrummene er godt vedligeholdte 2 - Omklædningsrummene er tilstrækkeligt vedligeholdte 3 - Omklædningsrummene trænger delvist til renovering 4 (dårligst) - Omklædningsrummene er generelt nedslidte og burde renoveres nu Ved ikke / kan ikke opgøres 27 Side 47

48 Dagslys og transparens Tabel 3.6. Dagslys og transparens Idrætsanlæg Idrætsfacilitet Mængden af dagslys i idrætsfaciliteten Muligheden for at se, hvad der foregår i aktivitetsområderne fra eksempelvis foyer og opholdsområder Samlet Idrætscentret i Tarm Ringkøbing Svømmehal Spjald Fritidscenter Videbæk Idrætsog Fritidscenter Idrætscentret i Tarm (25 m bassin) Ringkøbing Svømmehal (25 m bassin) Spjald Fritidscenter (25 m bassin) Videbæk Idræts- og Fritidscenter (25 m bassin) 1,0 2,0 1,5 1,0 1,0 1,0 2,0 4,0 3,0 1,0 2,0 1,5 Gennemsnit 1,3 2,3 1,8 Konstruktøren har svaret på følgende spørgsmål: Hvordan vurderer du mængden af dagslys i idrætsfaciliteten? 1 (bedst) - Der kommer meget dagslys ind i faciliteten 2 - Der kommer noget dagslys ind i faciliteten 3 - Der kommer næsten ikke noget dagslys ind i faciliteten 4 (dårligst) - Der kommer slet ikke noget dagslys ind i faciliteten Ved ikke / kan ikke opgøres Hvordan vurderer du muligheden for at se, hvad der foregår i aktivitetsområderne fra eksempelvis foyer og opholdsområder? 1 (bedst) - Rigtig gode (fx åbenhed eller store vinduespartier) 2 - Gode (flere vinduer eller vinduespartier) 3 - Begrænsede (enkelte vinduer) 4 (dårligst) - Meget begrænset/ikke muligt (slet ikke muligt eller et enkelt mindre vindue) Ved ikke / kan ikke opgøres 28 Side 48

49 Resultater på tværs af svømmehaller i kommunen Nedenstående figur illustrerer, hvordan kommunens svømmehaller klarer sig i forhold til det gennemsnitlige niveau for svømmehaller i regionen og i hele landet. Igen gælder det, at jo mindre score, jo bedre. Det vil sige, at jo tættere figuren er på midten, jo bedre. Figur 3.1 Samlet overblik over svømmehallernes fysiske tilstand Grundlæggende konstruktion 4,0 Ringkøbing-Skjern Region Midtjylland Dagslys og transparens 3,0 2,0 Hele landet Aktivitetsområdet 1,0 Omklædningsrum Ankomstforhold udendørs Opholdsarealer indendørs Figuren viser den samlede score for hver af de seks dimensioner, der er gennemgået i tabel 3.1 til 3.6. Derudover er der indsat resultater fra regions- og landsgennemsnit (se landsnotat). 29 Side 49

50 4. Samlet vurdering på tværs af idrætsanlæg I tabel 4.1 er opsummeret de seks dimensioner af anlæggenes fysiske tilstand, som er gennemgået ovenfor. Men hvor resultaterne tidligere er opdelt mellem almindelige haller og svømmehaller, er tallene i tabel 4.1 samlet på tværs af anlæggene. Det vil sige en samlet score for alle idrætsanlæg i kommunen. Den anvendte skala er fra 1 til 4, hvor 1 er bedst, og 4 er dårligst. Det vil sige, at jo tættere på 1, jo bedre er den fysiske tilstand af idrætsanlægget på såvel de enkelte dimensioner som gennemsnitlig. Tabel 4.1 samlet vurdering af idrætsanlæg Idrætsanlæg Idrætscentret i Tarm Opholds -arealer Konstruktion Aktivitetsarealer Ankomstforhold Omklædningsrum Samlet score uden transparens Dagslys og transparens Samlet 2,3 2,3 1,1 2,0 2,5 2,0 2,1 2,0 Lem Hallen 2,0 2,0 2,5 2,5 3,0 2,4 2,5 2,4 Ringkøbing Svømmehal Ringkøbing-Skjern Kulturcenter 2,5 2,5 2,0 2,0 2,0 2,2 1,0 2,0 2,5 2,1 2,3 2,5 2,5 2,4 3,0 2,5 Rofi Centret 2,5 2,0 2,0 2,5 3,0 2,4 2,0 2,3 Rækker Mølle Hallen 2,5 2,0 2,0 2,0 2,0 2,1 2,5 2,2 Spjald Fritidscenter 2,8 2,0 2,3 2,5 2,5 2,4 3,0 2,5 Tim Hallen 2,5 2,0 2,5 2,0 3,0 2,4 2,5 2,4 Troldhede Kulturog Fritidscenter Videbæk Idræts- og Fritidscenter Vorgod-barde Hallen 3,0 3,0 2,5 2,5 3,0 2,8 4,0 3,0 2,5 2,6 2,0 2,0 2,5 2,3 2,3 2,3 2,5 1,5 2,0 2,0 2,0 2,0 3,5 2,3 Gennemsnit 2,5 2,2 2,1 2,2 2,5 2,3 2,6 2,4 Gennemsnit Region Midtjylland 2,0 1,9 1,9 2,1 2,2 2,0 2,6 2,1 Gennemsnit landet 2,1 1,9 2,0 2,2 2,2 2,1 2,7 2,2 30 Side 50

51 Litteraturliste Forsberg, Peter, Iversen, Evald Bundgård og Høyer-Kruse, Jens (2017). Organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg i Danmark. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik. Jensen, Per Anker, Jensen, Kjeld, Nielsen, Susanne Balslev (2008). Facilities Management Best Practice i Norden. Esbjerg: DTU Jensen, P. A., & Wulff Hansen, F. (2015). Vejledning i benchmarking Udvendig vedligehold af bygninger. Dansk Facilities Management benchmarking. Grontmij (2011). Idrætsanlæg i Danmark. Tilstand og behov for økonomi til renovering. København: Lokale og Anlægsfonden. Grontmij Carl Bro (2008). Idrætshalanlæg i Danmark. Tilstand og behov for økonomi til renovering. København: Lokale og Anlægsfonden. Roessler, KK. (2003). Arkitekturpsykologi Idrætsrum som medspiller og modspiller. København: Lokale og Anlægsfonden. 31 Side 51

52

53 Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje // Side 53

54 Principperne for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Indholdsfortegnelse Principper for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Hvem kan søge?... 3 Hvad kan der søges til?... 3 Større anlægsprojekter... 3 Mindre energiprojekter i egne klubhuse... 3 Paddle tennisanlæg... 3 Kunstgræsanlæg... 3 Solceller... 3 Fællesbestemmelser for ansøgninger... 4 Hvad ydes i tilskud?... 4 Prioriterede projekter... 4 Hvordan søges?... 4 Hvornår kan der søges?... 5 Sagsbehandlings forløb... 5 Udbetaling af tilskud... 5 Ændringer af anlægsprojektet... 5 // December Side 54

55 Principperne for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Principper for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Kultur- og Fritidsudvalget søger hvert at få afsat en anlægspulje på budgettet. For 2019 er der afsat kr. samt perioden beløbene fremskrives hvert af årene. Hvem kan søge? Idrætshaller, kulturelle institutioner, kulturelle foreninger og godkendte foreninger under folkeoplysningslovens kap. 5, kan søge puljen. Hvad kan der søges til? Større anlægsprojekter Der kan kun søges til anlægsarbejder i form af byggeri (nybyggeri, tilbygninger, større ombygninger samt større renoveringsarbejder) i forbindelse med idrætshaller, klubhuse, kulturelle faciliteter, spejdercentre o. lign. De samlede udgifter skal beløbe sig til min kr. Mindre energiprojekter i egne klubhuse Op til 10% af anlægspuljen afsættes til mindre energiprojekter i foreningsejede klubhuse og hytter. Foreninger med egne klubhuse kan ansøge om tilskud til energiprojekter med en projektsum på kr. eller derover. Der kan ansøges om op til 50% af projektsummen. Paddle tennisanlæg Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 17. april 2018 at bevilge op til kr. til etablering af paddle tennisanlæg. Kunstgræsanlæg Etablering af kunstgræsanlæg, kan ansøge om støtte op til kr. Dog ikke mere en 10% af projektsummen. Renovering af kunstgræsanlæg kan ansøge om støtte op til kr. dog ikke mere end 20% af projektsummen. Der gives ikke anlægstilskud til andre typer af udendørs idrætsanlæg. Solceller Der kan ikke søges til solcelleanlæg. Det er dog muligt at ansøge om lån i kommunekredit på til 75% af beløbet, til gennemførelse af generelle energioptimerende tiltag. For at komme i betragtning efter denne ordning skal projektsummen være over kr ca-a acbdd9f36 // December Side 55

56 Principperne for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Det er ikke muligt at kombinere lånoptag efter denne ordning med tilskud fra Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje. Fællesbestemmelser for ansøgninger Der kan kun ansøges om tilskud til projekter, der ikke er påbegyndt inden ansøgningstidspunktet. Hvad ydes i tilskud? Princippet i puljen er, at ansøger som min. selv skal finansiere 50% af udgiften, eksempelvis ved indsamlede midler. Dog kan der max. ydes et tilskud fra puljen på kr. inkl. moms til et projekt. For haller der har indgået driftsaftale, (Holmslandsordning) med Ringkøbing-Skjern Kommune, kan ansøges om op til kr. Frivillige timer kan indgå som en del af egenfinansieringen med 100 kr. pr. time. Det er Kultur- og Fritidsudvalget der afgør, hvilke projekter der kan støttes indenfor den afsatte pulje. Prioriterede projekter Kultur- og Fritidsudvalget vil i prioritere energibesparende tiltag samt renovering af eksisterende bygningsmasse. Hvordan søges? Når der søges til puljen skal der som minimum sendes følgende: En begrundelse for projektet. En beskrivelse af projektet, gerne suppleret med tegninger. Ved større nybyggerier eller større om- og tilbygninger skal idrætshaller m.v. gøre brug af konsulentbistand - eksempelvis fra DGI Huse og Haller. Anlægsbudget inkl. moms. Tidsplan. Forventet driftsbudget. For haller og centre med driftsaftale skal følgende opfyldes Anlægsbudget, eks. moms. Haller, idræts- og kulturcentre, samt andre med driftsaftale skal indsende eks. moms. Haller, idræts og kulturcentre med driftsaftale skal medsende godkendelse af anlægsprojektet. // December Side 56

57 Principperne for Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje Hvornår kan der søges? Ansøgning skal sendes senest den 1. marts til Kultur, Natur og Fritid Smed Sørensens vej Ringkøbing Eller Fritid@rksk.dk Sagsbehandlings forløb Der afsættes tid til opklarende møder i løbet af marts måned, inden sagen gøres klar til forelæggelse for Kultur- og Fritidsudvalget i april måned. Udvalget kan dog allerede i marts mødet beslutte, hvilke projekter administrationen skal arbejde videre med til endelig forelæggelse i april mødet. Udbetaling af tilskud Et tilsagn om tilskud kan max. være reserveret i 3 år inkl. bevillingsåret. Tilskuddet udbetales når der foreligger dokumentation for, at projektet er gennemført og dokumentation for afholdte udgifter. Der kan efter aftale med administrationen udbetales et a conto beløb, hvis det er nødvendigt. Dog udbetales maksimalt 70% af tilsagnet som a conto. Ændringer af anlægsprojektet Ønsker ansøger at anvende midlerne fra Anlægspuljen til andre opgaver og projekter end de i ansøgningen angivne, skal der indsendes en ansøgning om dette til Kultur, Natur og Fritid. Der vil herefter blive foretage en vurdering om ændringen kan administrativt godkendes eller om den er af en sådan karakter at det kræver Kultur- og Fritidsudvalgets godkendelse. // December Side 57

58

59 Dato: Mål for undervisningen. (første udkast) Udviklingen fra Musikskole til Kulturskole skal både bevare, forny og udvikle. Vi skal bevare den høje kvalitet i undervisningstilbuddet, som vi har i dag, så eleverne inden for alle fagområder får de bedste muligheder for læring og udfoldelse af deres kreative evner. Vi skal både respektere traditionerne og forny os, så vi også fremover er i stand til at møde eleverne der, hvor de er, så vi med det udgangspunkt kan bringe dem steder hen, de ikke var klar over eksistererede! Vi skal udvikle og styrke det lokale kulturmiljø i hele kommunen i gensidigt samspil med borgerne, så fællesskab, livsglæde og trivsel går hånd i hånd med Liv, Udvikling og Nærhed i hele kommunen. Samtidig skal det være en fællesnævner for alle fag i Kulturskolen, at de med et stærkt fagligt udgangspunkt både hviler i sig selv, og samtidig er i stand til at række ud mod de andre fag, så de kan skabe tværfaglige synergier, hvor summen er større end de enkelte faktorer hver for sig. Fagbeskrivelser: Alle fag skal i 2023 have udviklet klare mål for progression og fagligt indhold i undervisningen, så det bliver tydeliggjort, hvad man som elev og forældre kan forvente. Målsætningen er, at alle fag skal kunne tilbyde undervisning fra elementær begynderundervisning til et niveau, hvor eleverne kan blive optaget på ungdomsuddannelser som f.eks. udbydes af Dansk Talent Akademi i Holstebro. For voksne elevers vedkommende skal de kunne møde relevante tilbud, hvor de kan indgå både med jævnaldrende og med børn, som det bl.a. sker i dag i RISK Concert Band. Alle fag skal have en sund balance mellem talentudvikling og tilbud til det brede vækstlag. De er to sider af samme sag og hinandens forudsætninger. Vi vil gennem dannelse motivere eleverne til at udvikle sig kreativt og kunstnerisk, så vi på den måde hjælper dem til at blive den bedste version af sig selv og understøtter det gode liv. Rekrutteringsgrundlag: Musikskolen har i dag ca. 7 % af kommunens børn som elever, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Målsætningen er at hæve det til minimum 10 % i 2023 Det skal ske gennem en lang række mål, der er skitseret i det følgende. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 59

60 Dato: Fagområder: I dag er der undervisning i følgende overordnede fagområder: - Musik - Dans - Billedkunst - Drama Disse fag skal naturligvis fortsætte og udvikles. Desuden er det ambitionen at føje følgende fagområder til senest i 2023: - Film/ Medie - Tekstil og Design - Skriveværksted/ Forfatterlinje Alle disse fag skal have deres egen stærke faglige profil, der bindes sammen af en fælles pædagogisk profil og mission. Det skal danne grundlag for at fag kan mødes og brydes i faglige fællesskaber, der både kan være projektorienterede og af længerevarende karakter. Det er vigtigt, at alle elever i Kulturskolen, både børn og voksne, fra dag ét bliver inkluderet i et fællesskab, som de føler sig som en naturlig del af. Kunst og kultur er i høj grad lig med mødet mellem mennesker, hvor individ og fællesskab går hånd i hånd. Undervisningsmål for Musik i 2023: Musik for de 0-5 årige og indskoling: Gratis Babymusik tilbydes i hele kommunen. Holdfag for 1-2, 3-4 og 4-5 årige har velfungerende hold i både Ringkøbing og Skjern samt evt. i Videbæk. Musikkarrusel for begyndere kan oprette hold på alle skoler med mindst to spor. MusikXpressen for let øvede har hold i Ringkøbing, Skjern og Videbæk Instrumentalundervisning: Holdunderundervisning 2 elever i 30 minutter eller 3 i 45 minutter etc. Soloundervisning 20, 25 og 35 minutter samt mulighed for yderligere tilkøb af tid. Der er undervisning i Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande samt på enkelte andre skoler i de fleste instrumentalfag. Det er målsætningen, at ingen skal køre mere ned 20 minutter i bil for at få undervisning. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 60

61 Dato: Vi vil senest i 2023 forsøge at starte instrumentalundervisning i sjældne instrumenter som f.eks. obo, fagot og kontrabas. Disse fag vil som udgangspunkt kun blive tilbudt et sted. Sammenspil: Alle elever skal have mulighed for at deltage i sammenspil i længere eller kortere forløb. Akustisk og rytmisk sammenspil er inddelt i tre niveauer med hold for begyndere, mellemniveau og øvede. Målsætningen er at alle tre niveauer kører i Ringkøbing og Skjern med mulighed for, at det kan veksle mellem de to byer. For akustisk sammenspil vil fokus primært være på strygere, blæsere og guitar, mens klaver udgør en særlig udfordring pga. krav til instrumenter og lokaler. Andre fag: Senest i 2023 vil vi tilbyde undervisning i følgende nye fag: - Sangskrivning - Improvisation på hold - Lydteknik - Hiphop/ Rap - E-musik Disse tilbud vil primært være rettet mod de lidt større elever fra ca. 13 år. Som udgangspunkt vil holdene køre enten i Ringkøbing eller Skjern eller, hvis det er muligt begge steder. Dans: Balletundervisningen er midt i en genopbygningsperiode, hvor undervisningen er centrereret udelukkende i Skjern. Der er pt god tilgang af begynderelever, hvilket giver håb for fremtiden. Målet er at starte begynderhold op igen i Ringkøbing og Videbæk inden for 1-2 år. Vi vil afsøge mulighederne for senest i 2023 at starte hold op i andre genrer som f.eks. moderne dans og jazzballet. Der skal senest i 2023 være en klart beskrevet progression for undervisningen i alle de genere, som vi tilbyder undervisning i. Balletundervisningen har en klart beskrevet progression med Gradesystemet fra Royal Academy of Dance. Lignende systemer findes inden for andre genrer, og det skal overvejes, om undervisningen i andre genrer skal bygges op samme måde som ballet. Soloundervisning er en mulighed i alle fag senest i Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 61

62 Dato: Udover ballet er der i dag undervisning i River Dance for voksne i Ringkøbing. Faget er presset på tilgang, så det skal overvejes, hvordan faget i fremtiden kan understøttes, så tilgangen styrkes og der evt. kan startes hold for børn. Billedkunst: Faget findes i dag kun i Tarm. Inden for de næste 1-2 år vil vi starte hold op i Ringkøbing Senest i 2023 vil vi starte hold op i også i Videbæk og Hvide Sande, hvis det er muligt. Det skal senest i 2023 afklares, hvilke aldersgrupper/ niveauer det vil være relevant at udbyde undervisning til. Det skal senest i 2023 være klarlagt hvilke områder af billedkunst, det vil være relevant at arbejde med. F.eks. kan maleri, tegning, modellering/ keramik, skulptur, installation, graffiti eller brug af moderne teknologi. Det skal senest i 2023 være muligt at tilbyde soloundervisning for særligt motiverede og dygtige elever. Vi vil senest i 2023 kunne tilbyde undervisning i kortere forløb med et specialiseret emne i fokus. Drama: Dramaundervisningen har i en årrække hørt til i Tarm, og er også i sæson startet op med et hold i Ringkøbing. Senest i 2023 er det målet at: Der er velfungerende dramahold i Tarm/Skjern, Ringkøbing og hvis det er muligt også i Videbæk og Hvide Sande. Undervisningen skal være inddelt i aldersgrupper f.eks. indskoling, mellemtrin og overbygning. Dramaholdene skal løbende indgå i produktioner både på tværs af holdene og med de øvrige fag f.eks. i form af Musicals. Soloundervisning kan tilbydes særligt interesserede og dygtige elever senest i Der kan senest i 2023 tilbydes kortere forløb med f.eks. stand up og improvisation som emne. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 62

63 Dato: Film/ Medie: Her er der tale om et helt nyt område for den kommende Kulturskole. Senest i 2023 har vi som mål at: Starte hold op med ældre skoleelever. Der skal arbejdes både med selvstændige produktioner og samarbejde med andre fag i Kulturskolen. Afsøge mulighederne for samarbejde med lokale bureauer eller f.eks. medielinjen på HTX i Skjern. Tekstil og Design: Dette område er også nyt, og målet frem mod 2023 er: Opstart af hold med ældre skoleelever. Afsøge mulige snitflader med f.eks. Ungdomsskolen og Teatret OM. Faget skal kunne indgå i samarbejde med andre fag på Kulturskolen. Skriveværksted/ Forfatterlinje: Igen er der tale om et nyt fag, hvor målet frem mod 2023 vil være at: Starte hold op om muligt for flere aldersgrupper. Afsøge mulighederne for at samarbejde med biblioteket, Vestjyllands Højskole og folkeskolerne. Kunne give særligt interesserede og dygtige elever muligheden for at få soloundervisning. Faget kan indgå i samarbejde med Kulturskolens andre fag som f.eks. sangskrivning. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 63

64 Dato: Uddybning af mål og status i dag: Musik: Musik er det største fagområde, og det vil det også være fremover. Men vi er presset på tilgang til en række instrumenter især de klassiske orkesterinstrumenter som strygere og blæsere, hvor vi har en vigtig rolle som traditionsbevarer. For at kunne øge tilgangen er det vigtigt at få fat i børnene så tidligt som muligt for at udbrede kendskabet til Kulturskolen. Derfor er gratis babyhold og indskolingsfagene særdeles vigtige. De er grundlaget for den rekruttering, som er forudsætningen for vores eksistens. Vi udbyder disse fag i dag, men de er stærkt geografisk begrænset, og de bør derfor udbredes så alle i kommunen får mulighed for at følge dem. Samtidig vil udbredelsen af disse fag gøre, at mange børn får mulighed for at møde musik og instrumenter, som de ikke oplever i medierne eller i deres daglige musikundervisning i folkeskolen. Soloundervisningen er i højsædet i dag, og det vil den også være fremover, men den kan ikke længere stå alene, da mange, især små elever, har andre forventninger. Derfor er holdbaseret instrumentalundervisning relevant at udvikle, da det kombinere læring med en social dimension. Af sammen grund skal vi arbejde hen imod at kunne tilbyde sammenspil til alle elever, hvilket ikke er tilfældet i dag, så det individuelle og det fælles går hånd i hånd. Niveaudelingen skal gøre det muligt altid at have en velfungerende fødekæde, hvor de store er rollemodeller for de små. Det vil også gøre det muligt at lave store projektorienterede produktioner af symfonisk/big Bad størrelse. Enkelte instrumenter (f.eks. kontrabas, obo og fagot) tilbyder vi ikke i dag, og vi skal have fokus på at rekruttere elever til dem. Det kan f.eks. ske ved at samarbejde med folkeskolen om Orkesterklasser og ved at samarbejde med andre Musik- og Kulturskoler om at rekruttere dygtige lærere. Dans: Der har de seneste år været et kraftigt fald i antallet af balletelever fra ca. 100 til 30+ i dag. Udviklingen ser ud til at vende, efter at vi har ansat en ny lærer. Derfor er det relevant i den kommende sæson at starte op i Ringkøbing igen samt Videbæk så hurtigt som muligt. Opstart af andre genrer er relevant, da det vil styrke dansen som fagområde og skabe en bredere appel for potentielle brugere. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 64

65 Dato: Gradesystemet er ikke et must, men det skaber fokus for balleteleverne og har været medvirkende til at skabe et stærkt miljø om balletten. Derfor er det relevant at undersøge muligheden for at udbrede det til andre genrer. I udviklingen af undervisningstilbuddet vil det være relevant at være i dialog med F.eks. Vestjyllands Højskole og lokale aktører inden for danseundervisning. Billedkunst: Opstart af Billedkunst i Ringkøbing ligger lige for, da elevgrundlaget her er stort, og vi har fået henvendelser fra flere interesserede undervisere. Udbredelsen herefter vil både afhænge af elevgrundlag og muligheden for at rekruttere kvalificerede lærere. Det faglige udbud vil blive udviklet både ud fra brugerønsker og ud fra, hvilke lærerkræfter, det er muligt tiltrække. En mulighed kan være at udbyde kortere forløb f.eks. i samarbejde med andre aktører i regionen eller at samarbejde med lokale kunstnere. Ungdomsskolen er en anden relevant samarbejdspartner, som vi skal være i dialog med om fælles snitflader. Drama: Dramaundervisningen har i en årrække hørt til i Tarm med et MIX hold med Billedkunst for klasse samt et Ungdomshold, og er også i sæson startet op med et hold i Ringkøbing for klasse. For at sikre en fødekæde med en kontinuerlig tilgang af elever, vil vi arbejde på at skabe undervisning på tre niveauer både i nord og i syd. Teater/ drama har store muligheder i en Kulturskole, hvor det f.eks. er en helt central aktør i musikdramatik i alle genrer f.eks. Musical, hvilket giver oplagte muligheder for store samarbejdsprojekter. Det kan være med til at give Kulturskolen et PR boost for alle fagområder. Teatret OM, Vestjyllands Højskole og lokale teaterforeninger er en mulige samarbejdspartnere, som vi vil tage kontakt til. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 65

66 Dato: Film/ Medie: Det er et om et helt nyt område for den kommende Kulturskole. Det er imidlertid en naturlig forlængelse af Ringkøbing-Skjern kommunes satsning inden for film området, hvor flere produktioner er ved at blive skabt lokalt. Det er også et logisk område at tage op, da det i høj grad har sammenhæng med, hvordan børn og unge i dag lever deres liv, og hvordan de er sammen. På den måde kan faget være med til at styrke de unges egen historie og være med til at give dem en stemme. Det vil være logisk at starte op med et hold af primært ældre skoleelever, hvor det vil være oplagt at bygge videre på det arbejde, der allerede er sket på skoleområdet i samarbejde med Filmby Aarhus i projektet Point of View. En Film/ Medielinje vil både kunne lave helt selvstændige produktioner og lave samarbejde med de andre fag. Drama ligger lige for ligesom musikvideoer og markedsføring af Kulturskolen og dokumentation af større begivenheder er oplagte. Undervisning i sociale medier som Facebook og Youtube mf. kan også være relevante områder at beskæftige sig med. Tekstil og Design: Dette område er på sin vis også nyt, men faget kan have snitflader med billedkunst, hvor kunsthåndværk kan møde scenografisk samarbejde. Vi har her en oplagt mulighed for at samarbejde med Teatret OM, der står særdeles stærkt på det område. Designbegrebet kan favne vidt. Det kan være alt fra en spiseske over en bil til grafisk eller lyddesign. Derfor kan dette område bidrage med spændende muligheder for samarbejde og synergi. Et oplagt område er Redesign, der arbejder med at give brugte ting og materialer nye funktioner. Det giver mulighed for at arbejde med genbrug og bæredygtighed, hvilket vil bakke op om Ringkøbing-Skjern kommunes profil som en grøn kommune med ambitiøse klimamål. Målgruppen skal sandsynligvis findes i samme aldersgruppe som Film/ Medie, og i en opstartsfase skal det afklares, hvor vi kan starte op først. Folkeskole er en mulig samarbejdspartnere, hvor Makerspace vil være oplagt at udvikle på i fællesskab. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 66

67 Dato: Skriveværksted/ Forfatterlinje: Ord er mening, og ord giver mening, de kan forstås og misforstås og fortolkes. Det er heldigvis ikke til at komme udenom, og derfor skal Kulturskolen naturligvis give mulighed for at skrivelystne unge kan udvikle sig og formidle deres syn på verden. Kulturskolen bør starte undervisning op, der kan bringe unge sammen om fortællinger der både tager afsæt i det Vestjyske og samtidig åbner sig mod den globaliserede verden, som de unge er en del af. Strukturen på undervisningen og hvilke lærerkræfter vi kan tiltrække skal afklares, så området bliver en del af Kulturskolens fællesskab i lige så høj grad som de andre fag. En oplagt mulighed for samarbejde, der skal afsøges, er Vestjyllands Højskole, der allerede arbejder med området. Typer af undervisningsforløb: Både de eksisterende og de nye fag skal forholde sig til, hvad der muligt og hensigtsmæssigt i forhold til at tiltrække elever i vores store kommune. Vi skal udvikle noget nyt i samarbejde med andre ikke kæmpe om territorier med allerede eksisterende tilbud. Musik instrumentalundervisning som holdfag skal udvikles, men andre muligheder skal også prøves af. Bl.a. vil det være oplagt at lave pilotprojekter med mobile tilbud i alle fag, der kan starte op som korte forløb med mulighed for at forlænge, der hvor det giver mening. Desuden vil det give mening at udvikle solotilbud på de fag, der traditionelt har været holdfag. Det er Ringkøbing-Skjern kommune allerede ved at indgå i et samarbejde om med Dansk Talent Akademi, hvilket er en fantastisk mulighed for at særligt talentfulde og interesserede elever inden for smalle fag også kan blive en del af et inspirerende læringsmiljø. Sommerskoler er et område, som vi kun har prøvet ganske lidt med gode erfaringer, og det er et område, som det er oplagt at udvikle på i fremtiden Workshops, Master Classes og cross-over fag er også relevante udviklingsområder. Samarbejdspartnere: Dansk Talent Akademi er en oplagt tværkommunal samarbejdspartner, og der er også mange muligheder inden for kommunen. Skoleområdet er centralt, hvilket er et særskilt indsatsområde i strategien. Som en del af det er Ungdomsskolen en central sparringspartner bl.a. i udvikling af valgfag til skolerne og når vi skal afgrænse hvad vi satser på, og hvad vi ikke gør, især hvis området allerede er dækket af andre. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 67

68 Dato: Andre der kan komme i spil er lokale kunstnere (måske som undervisere), Teatret OM, Kunst Pavillonen i Videbæk, biblioteket, forenings- og erhvervslivet mf. Personale: Det er vigtigt, at Kulturskolen udover at engagere lokale kræfter også kan tiltrække kvalificerede undervisere, der både kan og vil engagere sig i vores lokalområde. Hvis vi skal lykkes med at skabe en institution i topklasse, skal vi kunne tiltrække gode folk, da de kan være afgørende for udviklingen og dynamikken fremover. Derfor skal det tænkes ind, hvordan vi kan skabe attraktive ansættelsesforhold. Et oplagt område at udvikle på er at udnytte de ressourcer, der ligger i lærernes udøvende kunstneriske kompetencer, der desværre kun i stærkt begrænset omfang bliver gjort brug af i dag. Efteruddannelse og kompetenceudvikling er et andet område, der skal have fokus, så vi kan sikre, at Kulturskolen altid er på forkant med udviklingen. Partnerskaber med erhvervsliv, højskolen og andre institutioner om fælles ansættelsesforhold er også et emne, der skal undersøges i fremtiden. Undervisningsfacilitieter: Det vil for alle fag, være en udfordring at finde egnede lokaler rundt omkring i kommunen. Musik har gode lokaler i Ringkøbing og Skjern, men musiklokaler på skolerne er ofte et nedprioriteret område med dårlige og nedslidte instrumenter. Ballet har gode lokaler i Skjern (der dog er lige små nok), men de skal findes andre steder. Det samme gælder for de andre fag, hvor formningslokaler på skolerne naturligvis er relevante for billedkunst og design, mens det straks er sværere for drama at finde lokaler med det fornødne udstyr og medfølgende lagerplads til rekvisitter. Afhængigt af omfanget af de fag der starter op, kan der i begyndelse være ret omfattende udgifter forbundet med indkøb af lys, lyd, optageudstyr, materialer etc. til de forskellige fag. Undervisningsfaciliteter er naturligvis helt afgørende for at kunne lave gode undervisningstilbud, og her er skolerne igen det mest relevante samarbejdspartner. Derfor et dette område også væsentligt i forhold til en samarbejdsaftale med skoleområdet. Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 68

69 Dato: Tidsramme og geografi En gennemgående udfordring for Kulturskolen er Ringkøbing-Skjern kommunes geografi, hvor de store afstande gør, at det kan være svært at samle elever nok til et tilbud. Samtidig er afstandene en udfordring i forhold til at give lærerne en sammenhængende arbejdsdag, hvor tiden primært bruges på undervisning og ikke på kørsel. Derfor vil alle fag have den udfordring, at de ikke kan tilbydes i alle elevers nærhed. Men det vil være vores ambition at kunne tilbyde hele pakken både i Ringkøbing og Skjern i senest i Ringkøbing Skjern Musikskoleleder Rindumvej 1 Ranunkelvej 11 Thorkild Borup Nielsen musikskolen@rksk.dk 6950 Ringkøbing 6900 Skjern Mobilnr.: Tlf.: Tlf.: thorkild.borup.nielsen@rksk.dk Side 69

70

71 Wonderful Days 2019 ACT REACT Kort om projektet Wonderful Days er en festival for unge mellem år. Med festivalen tilbyder KFUM og KFUK unge at få del i store musikoplevelser, mangfoldige aktiviteter, globale oplevelser og tid til refleksion og samtaler om tro og tvivl. Festivalen er alkoholfri. Som enhver anden festival giver Wonderful Days de unge mulighed for at tilvælge de aktiviteter, koncerter og udfordringer, som de er tiltrukket af. De unge vil på den måde blive en del af stærke interessefællesskaber. Disse fællesskaber suppleres med store tværgående oplevelser og events. hvor de unge møder en interessemæssig, kulturel, religiøs, og national mangfoldighed, Der skabes sikkerhed for, at ingen oplever ensomhed. Det sidste er en hjørnesten i festivalen. Da en stor del af festivalens deltagere er mindreårige, er det vigtigt for KFUM og KFUK, at de unge gruppevis er tilknyttet voksne frivillige, som de jævnligt mødes med under festivalen, og som de altid kan komme i kontakt med. På den måde bliver Wonderful Days en tryg festivaloplevelse, uanset om du er en nybegynder på 13 år eller en garvet festivaldeltager på 19 år. KFUM og KFUKs Wonderful Days afholdes fra den 8. til 13. juli 2019 i Tarm. Vi forventer, at ca. 650 unge mellem 13 og 19 år deltager i festivalen. Hertil kommer ca. 300 frivillige. Vi søger om kr. i støtte til udvikling, planlægning og gennemførelse af Wonderful Days Venlig hilsen Mathias Bækgaard Braad, Festivalchef Wonderful Days & Henriette Lynderup Kirkeskov, Formand KFUM og KFUK i Danmark KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 1 Side 71

72 Hvad vi søger støtte til Vi søger om kr. i støtte til udvikling, planlægning og afvikling af Wonderful Days 2019 og til kompetenceudvikling af festivalens frivillige. Projektet indeholder følgende delelementer: Planlægning og udvikling af Wonderful Days 2019 Kompetenceudvikling af frivillige Afvikling af Wonderful Days 2019 Planlægning af Wonderful Days 2019 Wonderful Days bliver skabt og gennemført af frivillige. KFUM og KFUK har i foråret 2018 nedsat en festivalkomité bestående af én frivillig festivalchef og ni frivillige kommitémedlemmer, som varetager den overordnede planlægning og udvikling af rammen for festivalen. Hvert medlem af komitéen har ansvaret for ét af følgende arbejdsområder, hvortil der er knyttet yderligere udvalg og/eller projektgrupper: Musik og underholdning Aktivitetstilbud (sport, musik, design, performance, friluftsliv mm.) PR og kommunikation Administration og kursus for frivillige International deltagelse Tid til tro og eftertanke Teknik, logistik og praktik Økonomi og caféer Fundraising og bespisning Ca. 150 frivillige deltager i planlægningen af festivalen. Kompetenceudvikling af frivillige Kompetenceudviklingen foregår primært på et to-dages kursusseminar i dagene op til festivalens start. Her introduceres de frivillige til festivalens program og tema, og de får konkrete redskaber og opmærksomhedspunkter, som de kan bruge i relationsarbejdet med de unge. Der er også afsat tid og ressourcer til, at de frivillige gruppevis kan forberede modtagelsen af de unge, som de skal varetage en lederrolle for. Vi forventer at ca. 130 frivillige ledere deltager på kurset. Afvikling af Wonderful Days 2019 Afvikling af festivalen den 8. til 13. juli 2019 med ca. 650 deltagere og omkring 300 frivillige Festivalen afholdes i Tarm på Blåkilde Efterskoles arealer koncerter eller musikoplevelser i diverse genrer forskellige kreative, udfordrende og engagerende aktiviteter og workshops Én dag med Open Festival, hvor interesserede i alle aldre inviteres til at være en del af Wonderful Days KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 2 Side 72

73 Om Wonderful Days I sommer 2013 afholdte KFUM og KFUK Wonderful Days for første gang for mere end 900 unge, og i 2016 blev succesen gentaget. Festivalen er en moderne nyfortolkning af KFUM og KFUK s sommerlejrtradition, hvor man siden 1978 har arrangeret store landsdækkende lejre for teenagere, foruden lokale sommerlejre, som har eksisteret endnu længere. Wonderful Days er tilrettelagt som en alkoholfri festival for unge mellem 13 og 19 år. De klassiske festivaloplevelser som koncerter, teltcamps og afslapning i solen suppleres her med muligheden for at fordybe sig i kreative værksteder, spændende diskussioner eller anderledes sportsaktiviteter. Derudover indgår man som deltager i et stort tværgående fællesskab med fællesspisning og aftenunderholdning. Alle arbejdsopgaver lige fra maduddeling til underholdning udføres af frivillige. Gennem det store frivillige engagement er det også glædeligt, at festivalen som biprodukt giver deltagerne en levende introduktion til det frivillige forenings-danmark. Lokal relevans Wonderful Days er en flytbar festival, som i sin nuværende form afholdes et par gange samme sted inden den flytter videre til et nyt sted i landet. Det er en vigtig del af festivalens identitet at skabe et godt samarbejde med det lokalsamfund den afholdes i. Dette betyder to ting: 1. Wonderful Days vil skabe samarbejde med lokale foreninger og institutioner: Wonderful Days har en ambition om at have mange lokale samarbejdspartnerne. Her tænkes der blandt andet på samarbejde med musikskolen, balletskolen, Skjern Trojans, Skjern Garden, eventuelle kommunale sommerferietilbud, asylcenter i Jelling mm. Nogle samarbejdsaftaler kan genoptages fra Wonderful Days Dernæst samarbejdes der naturligvis tæt med de lokale KFUM og KFUK-foreninger i kommunen, samt Y s Mens Club Lundenæs, Skjern og Skjern Å som igen i år vil bistå med lokale frivillige kræfter til at stå for blandt andet servering af mad. 2. Wonderful Days vil invitere lokalbefolkningen med Wonderful Days vil gøre opmærksom på sig selv i lokalområdet og invitere alle borgere i området til at blive en del af festen. Torsdag d. 11. juli inviteres der til Open Festival, hvor man for en billig pris kan få lov at opleve festivalen for en dag. Her åbner vi op, så alle kan få lov at kan prøve vores kæmpe udbud af aktiviteter, spise af sommerens længste kagebord, se årets hovednavn og i det hele tage del i festivallivet. Ud over at vi afholder Open Festival er alle kommunens teenagere naturligvis også inviteret til at tilmelde sig den fulde festivalpakke. Festivalens koncept Store musikoplevelser På den store scene præsenteres en stil- og genremæssig varieret programflade primært med stærke up coming bands. På den lille scene skabes der plads og gode rammer for amatørbands og deltagerne selv, hvor målet i første omgang er at give de optrædende store oplevelser. Mangfoldige aktiviteter På festivalen skabes rammer for mange forskellige aktiviteter, der på alle måde bringer deltagerne i bevægelse. Konkret drejer det sig om sport, outdoor, entreprenørskab, debat, kunst, design, recycling, performance osv. Campliv Deltagerne bor i teltcamps med gamle og nye kammerater. International festival KFUM og KFUK er en del af de to store verdensbevægelser YMCA og YWCA, derfor er mange internationale deltagere med på festivalen. Det er målet at give alle deltagerne en oplevelsen af, at de har meget til fælles med jævnaldrende i andre dele af verden Alkoholfri festival Wonderful Days er en alkoholfri festival. Vi finder stor værdi i at vise deltagerne, at man godt kan være på festival og feste uden alkohol. Dette er særligt vigtigt for os, da en stor del af deltagerne er mindreårige. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 3 Side 73

74 Årets tema: ACT REACT ACT REACT handler om trangen til at gøre noget. Nogle gange er der for meget snak og for lidt action, og det gør ACT REACT op med. Vi sætter fokus på handlingsdimensionen. Vi har brug for at knytte handlinger til det, vi tror på. ACT er en opfordring til at gå ud og gøre en forskel for verden og for hinanden, mens REACT afspejler refleksionen og eftertanken; at vores handling altid er en reaktion på noget, der er gået forud for os. Det kan være vores tro, vores kultur eller vores historie. På Wonderful Days 2019 vil vi således gerne både tænde en glød i deltagerne, så de får lyst til at gøre en forskel for den verden, de er en del af, og gøre dem (mere) bevidste om den sociale, politiske, og religiøse kontekst, som alle handlinger udspiller sig indenfor. Det er KFUM og KFUK s ambition, at vi gennem aktiviteter og fællesskaber giver unge mulighed for at møde den kristne tro og den relevans for deres liv. Det valgte tema taler ind i den kontekst. Vi vil bl.a. på festivalens daglige programpunkt Tid til tro skabe rum for at tale om og reflektere over temaet ACT REACT, ligesom de fleste aktiviteter vil tage direkte afsæt i en fortolkning af dette. Overordnet kan man tale om troen, som den menneskelige reaktion på den guddommelige handling, at Gud kommer til os i form af Jesus. I 1. John 4,19 står der: Vi elsker, fordi han elskede først. Det er altså Guds handlen i verden, der får os til at handle. ACT REACT er tro i handling. Det drejer sig om at forstå, at kristendommens opfordring og udfordring er at elske sin næste som sig selv. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 4 Side 74

75 Budget Indtægter Deltagerbetaling* Tilskud fra fonde og annoncesalg Café og butikssalg Indtægter i alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Udgifter Planlægning og kompetenceudvikling Program og aktiviteter Musik Indretning af festivalpladsen Kommunikation og PR ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Bespisning ,00 kr. Udgifter i alt ,00 kr. Wonderful Days i alt 0 kr. * Dette inkluderer både betaling fra deltagere og en mindre betaling fra festivalens frivillige, som dækker bo- og leveomkostninger. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 5 Side 75

76 Om KFUM og KFUK KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, der på et folkekirkeligt grundlag tilbyder børn og unge aktiviteter lokalt, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA. I KFUM og KFUK møder du kristendommen gennem fortællinger og aktiviteter. Vi sætter dialog og rummelighed i centrum, og der er plads til alle. Det kan udtrykkes således: "Børn og unge skal vide, de kan tro på Gud og at Gud tror på dem." Talemåden udtrykker vores forankring i det kristne, men også vores åbenhed, da det ikke er et krav, at man tror på Gud for at være medlem af KFUM og KFUK eller deltage i organisationens aktiviteter. Men vi vil gerne give alle muligheden for det. I alt har KFUM og KFUK cirka medlemmer i Danmark, heraf frivillige ledere fordelt på ca. 130 foreninger i hele landet. KFUM og KFUK er desuden en del af verdens største og ældste ungdomsbevægelse, YMCA og YWCA, med 45 mio. medlemmer i 125 lande. KFUM og KFUK har stor erfaring med at afholde større arrangementer og festivaler for børn og unge med samfundsrelevante temaer og aktiviteter. På KFUM og KFUK s festivaler og lejre forenes de nære relationer med det store aktivitetsfællesskab. Frivillige ledere skaber rammerne for, at deltagerne involveres mest muligt i udformningen af aktiviteterne. Festivaler og lejre tiltrækker frivillige i det gode arbejdsfællesskab på det grundlag. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 6 Side 76

77

78 Spørgeskema: WD16 Deltagere Forfatter: KFUM og KFUK i Danmark Publiceret: :52:55 Påbegyndt: 232 Afsluttede: 188 Side 78

79 WD16 Deltagere 1 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 2 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 3 Er du... Antal Procent 1 Pige ,16% 2 Dreng 67 32,84% Total % Gennemsnit 1,33 2 Side 79

80 WD16 Deltagere 4 Hvor gammel er du? Antal Procent ,49% ,86% ,20% ,20% ,61% ,04% ,73% ,39% eller derover 1 0,49% Total % Gennemsnit 16,00 3 Side 80

81 WD16 Deltagere 5 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 6 Helt overordnet, hvad synes du så om at være med på Wonderful Days? Antal Procent 1 Meget godt ,29% 2 Godt 72 35,29% 3 Ok 9 4,41% 4 Dårligt 0 0,00% 5 Meget dårligt 0 0,00% Total % Gennemsnit 1,44 4 Side 81

82 WD16 Deltagere 7 Hvad var for dig de 5 bedste ting ved Wonderful Days? Skriv her: 8 Hvilken koncert synes du var den bedste? Antal Procent 1 Velvet Volume 12 5,88% 2 Jonah Blacksmith 26 12,75% 3 Magtesløs 4 1,96% 4 Emilie Esther 4 1,96% 5 Turboweekend 62 30,39% 6 Festivalbandet 88 43,14% 7 Blaue Blume 5 2,45% 8 Der ikke nogen koncerter der var gode 3 1,47% Total % Gennemsnit 4,85 5 Side 82

83 WD16 Deltagere 9 Hvorfor var netop denne koncert den bedste? 10 Hvor tilbragte du mest tid på festivalen? Antal Procent 1 I aktivitetszonen SKILLS (Blå) 3 1,47% 2 I aktivitetszonen SPORT (Gul) 13 6,37% 3 I aktivitetszonen WILDLIFE (Rød) 2 0,98% 4 I aktivitetszonen PERFORMANCE (Orange) 2 0,98% 5 I aktivitetszonen TWISTED (Pink) 7 3,43% 6 I aktivitetszonen THOUGHTS med DKG (grøn) 10 4,90% 7 Til koncert 27 13,24% 8 I bozonen 15 7,35% 9 I en café/lounge 42 20,59% 10 Gik rundt på pladsen 83 40,69% Total % Gennemsnit 8,11 6 Side 83

84 WD16 Deltagere 11 Hvorfor tilbragte du mest tid netop her? 12 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 13 Synes du, at temaet Lose Control giver mening i dit liv? Antal Procent 1 Ja, i høj grad 99 49,50% 2 Ja, lidt 87 43,50% 3 Nej 4 2,00% 4 Ved ikke 10 5,00% Total % Gennemsnit 1,63 7 Side 84

85 WD16 Deltagere 14 Har du kommentarer til temaet Lose Control? Ud over Wondertime, hvor oplevede du ellers temaet Lose 15 Control? (Markér gerne flere) Antal Procent 1 I en aktivitetszone ,82% 2 I min bozone 24 5,65% 3 I kirketeltet 15 3,53% 4 Til fællesprogram i teltet 95 22,35% 5 Til koncerter 83 19,53% 6 Ved at være sammen med mine venner 58 13,65% 7 Andet 16 3,76% 8 Ved ikke 20 4,71% Total % Gennemsnit 3,82 8 Side 85

86 WD16 Deltagere Hvad synes du om tiden du brugte i din Wondergroup 16 sammen med din festivalguide? Antal Procent 1 Meget godt 53 26,50% 2 Godt 79 39,50% 3 OK 49 24,50% 4 Dårligt 14 7,00% 5 Meget dårlig 5 2,50% Total % Gennemsnit 2,20 9 Side 86

87 WD16 Deltagere 17 Har du kommentarer til din Wondergroup? Oplevede du, at din bozoneleder og festivalguide havde 18 tillid til dig? Antal Procent 1 Ja, i høj grad ,77% 2 Ja, lidt 53 27,46% 3 Nej 4 2,07% 4 Ved ikke 11 5,70% Total % Gennemsnit 1,49 10 Side 87

88 WD16 Deltagere Følte du dig tryg ved at være sammen med de andre i din 19 Wondergroup? Antal Procent 1 Ja, i høj grad ,77% 2 Ja, lidt 60 31,09% 3 Nej 3 1,55% 4 Ved ikke 5 2,59% Total % Gennemsnit 1,42 11 Side 88

89 WD16 Deltagere Oplevede du, at du frit kunne sige din mening under 20 samtalerne i Wondertime? Antal Procent 1 Ja, i høj grad ,18% 2 Ja, lidt 57 29,53% 3 Nej 8 4,15% 4 Ved ikke 8 4,15% Total % Gennemsnit 1,50 12 Side 89

90 WD16 Deltagere 21 Lærte du nogle nye mennesker at kende? Antal Procent 1 Ja, ret mange 47 24,35% 2 Ja, nogle få ,39% 3 Nej 9 4,66% 4 Ved ikke 5 2,59% Total % Gennemsnit 1,85 13 Side 90

91 WD16 Deltagere Hvis du svarede ja, hvor og hvordan lærte du nye 22 mennesker at kende? (Markér gerne flere) Antal Procent 1 I en aktivitetszone 70 15,91% 2 I min bozone 73 16,59% 3 Under Wondertime ,73% 4 I kirketeltet 11 2,50% 5 Til fællesprogram i teltet 9 2,05% 6 Til koncerter 17 3,86% 7 Gennem mine venner ,05% 8 Andet 19 4,32% Total % Gennemsnit 4,00 14 Side 91

92 WD16 Deltagere 23 Skal du se nogle af dine nye venner igen? Antal Procent 1 Ja, vi har aftalt at holde kontakten via facebook 27 14,59% 2 Ja, jeg har aftalt med nogen at mødes i løbet af sommeren 7 3,78% 3 Ja, jeg har aftalt med nogen at mødes på TeenEvenT eller andre arrangementer 17 9,19% 4 Nej, det tror jeg ikke 60 32,43% 5 Ved ikke 58 31,35% 6 Andet 16 8,65% Total % Gennemsnit 3,88 15 Side 92

93 WD16 Deltagere Oplevede du, at du blev så opslugt af en aktivitet, koncert 24 eller samtale, at du glemte alt andet omkring dig? Antal Procent 1 Ja, mange gange 38 19,69% 2 Ja, nogle få gange ,40% 3 Nej 30 15,54% 4 Ved ikke 20 10,36% Total % Gennemsnit 2,17 16 Side 93

94 WD16 Deltagere Hvis du svarede ja, hvor oplevede du så, at du blev 25 opslugt? (Markér gerne flere) Antal Procent 1 I en aktivitetszone 80 22,28% 2 I min bozone 28 7,80% 3 Under Wondertime 32 8,91% 4 I kirketeltet 8 2,23% 5 Til fællesprogram i teltet 28 7,80% 6 Til koncerter 91 25,35% 7 Ved at være sammen med mine venner 86 23,96% 8 Andet 6 1,67% Total % Gennemsnit 4,46 17 Side 94

95 WD16 Deltagere Oplevede du, at du blev udfordret, så du gjorde, oplevede 26 eller tænkte noget, som du ikke plejer at gøre? Antal Procent 1 Ja, mange gange 21 10,88% 2 Ja, nogle få gange ,98% 3 Nej 20 10,36% 4 Ved ikke 15 7,77% Total % Gennemsnit 2,15 18 Side 95

96 WD16 Deltagere Hvis du svarede ja, hvor oplevede du så, at du blev 27 udfordret? (Markér gerne flere) Antal Procent 1 I en aktivitetszone 97 32,01% 2 Under Wondertime 66 21,78% 3 I kirketeltet 5 1,65% 4 Til fællesprogram i teltet 36 11,88% 5 Til koncerter 29 9,57% 6 Ved at være sammen med nye venner og bekendte 55 18,15% 7 Andet 15 4,95% Total % Gennemsnit 3,19 19 Side 96

97 WD16 Deltagere Oplevede du, at du selv gjorde noget for andre, som de 28 kunne bruge eller lære noget af? Antal Procent 1 Ja, mange gange 11 5,70% 2 Ja, nogle få gange ,96% 3 Nej 18 9,33% 4 Ved ikke 56 29,02% Total % Gennemsnit 2,62 20 Side 97

98 WD16 Deltagere 29 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A Hvad synes du om, at Wonderful Days havde mange 30 internationale deltagere? Antal Procent 1 Meget godt 90 47,62% 2 Godt 58 30,69% 3 Ok 33 17,46% 4 Dårligt 3 1,59% 5 Meget dårligt 0 0,00% 6 Ved ikke 5 2,65% Total % Gennemsnit 1,84 21 Side 98

99 WD16 Deltagere 31 Hvor har du haft kontakt med de internationale deltagere? Antal Procent 1 Til fællesprogram og koncerter i teltet 13 5,22% 2 I aktivitetszonerne 44 17,67% 3 I kirketeltet 3 1,20% 4 I international telt 31 12,45% 5 I FairBar/Minglabar 15 6,02% 6 Til måltiderne 21 8,43% 7 Andet 15 6,02% 8 Jeg har ikke rigtigt haft kontakt med dem ,97% Total % Gennemsnit 5,61 22 Side 99

100 WD16 Deltagere 32 Er dit kendskab til, at vi er en del af en verdensomspændende organisation (YMCA/YWCA) blevet større? Antal Procent 1 Ja, i høj grad 36 19,05% 2 Ja, lidt 97 51,32% 3 Nej 47 24,87% 4 Jeg vidste ikke vi have en del af det 9 4,76% Total % Gennemsnit 2,15 23 Side 100

101 WD16 Deltagere 33 TEKST / BILLEDE CONTENT 34 N/A N/A N/A FAZE nr. 2, der udkom i juni, havde et tema om Lose Control og et særtillæg om Wonderful Days. Læste du det? Antal Procent 1 Ja 75 39,68% 2 Nej 93 49,21% 3 Ved ikke 21 11,11% Total % Gennemsnit 1,71 24 Side 101

102 WD16 Deltagere 35 Hvis ja: Hvad syntes du om det? Antal Procent 1 Det fik mig til at glæde mig endnu mere 49 26,78% 2 Jeg var glad for pakkelisten i særtillægget 48 26,23% 3 Det var fedt, at der var et tillæg med program, som kunne hives ud og tages med 47 25,68% 4 Det var ikke så spændende 2 1,09% 5 Jeg læste det ikke rigtigt 36 19,67% 6 Andet 1 0,55% Total % Gennemsnit 2,62 25 Side 102

103 WD16 Deltagere Så du FØR festivalen de opdateringer, der kom fra 36 Wonderful Days på Facebook? Antal Procent 1 Ja, og det var fint ,37% 2 Ja, men der kom for mange 1 0,53% 3 Nej 55 29,10% Total % Gennemsnit 1,59 26 Side 103

104 WD16 Deltagere Hvordan fik du information om hvad der foregik på 37 festivalen? (Sæt gerne flere krydser) Antal Procent 1 Læste i festivalfolderen ,49% 2 Så på storskærmen 70 11,13% 3 Fra festivalguiderne 73 11,61% 4 Spurgte andre ,53% 5 Gik rundt og så hvad der lige var at lave ,37% 6 Sociale medier 49 7,79% 7 Wonderfuldays.com 69 10,97% 8 På anden måde - klik og skriv: 7 1,11% Total % Gennemsnit 3,90 27 Side 104

105 WD16 Deltagere 38 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 39 Har du været på Wonderful Days tidligere? Antal Procent 1 Ja 49 26,06% 2 Nej ,94% Total % Gennemsnit 1,74 28 Side 105

106 WD16 Deltagere Hvilke steder blev du gjort opmærksom på Wonderful 40 Days? (Sæt kryds ved alle, der passer) Antal Procent 1 Min familie 82 16,17% 2 Venner ,67% 3 Min efterskole ,72% 4 KFUM og KFUK-klub 90 17,75% 5 FAZE (KFUM og KFUKs blad) 41 8,09% 6 Facebook 73 14,40% 7 Andet 1 0,20% Total % Gennemsnit 3,22 29 Side 106

107 WD16 Deltagere Hvorfor tog du af sted på Wonderful Days? (Sæt kryds ved 41 alle, der passer). Antal Procent 1 For at have det sjovt med mine venner ,00% 2 For at møde nye mennesker 81 12,22% 3 For at høre god musik 85 12,82% 4 For at opleve god underholdning 82 12,37% 5 For selv at spille musik/synge 19 2,87% 6 For at lave sjove aktiviteter ,19% 7 Fordi det er en festival arrangeret af KFUM og KFUK 96 14,48% 8 Andet 7 1,06% Total % Gennemsnit 3,67 30 Side 107

108 WD16 Deltagere 42 Har du andre kommentarer til Wonderful Days festival? 43 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A Deltog du i Precampen (mandag-tirsdag) inden festivalen 44 startede? Antal Procent 1 Ja 54 28,72% 2 Nej ,28% Total % Gennemsnit 1,71 31 Side 108

109 WD16 Deltagere 45 Var der for meget eller for lidt program på Precampen? Antal Procent 1 Der var for meget 3 5,56% 2 Det var passende 47 87,04% 3 Der var for lidt 4 7,41% Total % Gennemsnit 2,02 32 Side 109

110 WD16 Deltagere 46 Hvad synes du om programmet? Antal Procent 1 Meget godt 17 31,48% 2 Godt 29 53,70% 3 Ok 5 9,26% 4 Dårligt 1 1,85% 5 Meget dårligt 1 1,85% 6 Ved ikke 1 1,85% Total % Gennemsnit 1,94 33 Side 110

111 WD16 Deltagere 47 TEKST / BILLEDE CONTENT N/A N/A N/A 34 Side 111

112

113 Budget Indtægter Deltagerbetaling* Tilskud fra fonde og annoncesalg Café og butikssalg Indtægter i alt ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Udgifter Planlægning og kompetenceudvikling Program og aktiviteter Musik Indretning af festivalpladsen Kommunikation og PR ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,00 kr. Bespisning ,00 kr. Udgifter i alt ,00 kr. Wonderful Days i alt 0 kr. * Dette inkluderer både betaling fra deltagere og en mindre betaling fra festivalens frivillige, som dækker bo- og leveomkostninger. KFUM og KFUK i Danmark Valby Langgade 19, 2500 Valby Tlf national@kfum-kfuk.dk 1 Side 113

114

115 Wonderful Days 2019 Projektbeskrivelse Indledning og baggrund: Wonderful Days Festival er KFUM og KFUK i Danmarks største arrangement for teenagere (13-19-årige). Festivalen er et af KFUM og KFUK s stærkeste brands og har eksisteret siden Fra 1978 var navnet Ung Uge og i 2013 skiftede festivalen navn til Wonderful Days. Wonderful Days er arrangeret af frivillige fra KFUM og KFUK, og festivalen afholdes hvert 3. år. Festivalen er kendt for at rykke rundt i landet og bliver derfor højst arrangeret 2 gange på samme sted. Det betyder, at man siden årtusindeskiftet har kunnet afholde festival i både Aulum, Løgumkloster, Hjørring og Tarm. Vi oplever det som en styrke for både festivalen og KFUM og KFUK s lokalforeninger, at mange forskellige lokale kræfter hjælper til med at arrangere festival. Wonderful Days 2019 Wonderful Days 2019 afholdes for anden gang på Blåkilde Efterskole, Tarm d juli KFUM og KFUK har valgt at arrangere festivalen samme sted, da man i 2016 oplevede stor opbakning og samarbejdsvillighed fra både Ringkøbing-Skjern kommune, Blåkilde Efterskole og ikke mindst KFUM og KFUK s lokale foreninger i området. Festivalen bygges så den udgør en teltlejr, sceneområder, caféer og aktivitetsområder. Formål Wonderful Days overordnede formål er i direkte tråd med KFUM og KFUKs vision. WD skaber aktiviteter og fællesskaber for unge, der i trygge omgivelser kan opleve hvordan den kristne tro bliver relevant for deres liv. KFUM og KFUK ønsker at være et samarbejdende modspil til de tendenser unge lever med, der omhandler individualistiske præstationer, både for dem selv og deres omverden. Vi ønsker at vise unge, at de gennem aktive tilvalg og en tro på livet, kan være med til at nedskalere de negative sider af det individualiserede samfund, såsom præstationsangst, stress og ensomhedsfølelser. Wonderful Days er en festival for unge, årige. Festival-formen, hvor man individuelt vælger de udbudte aktiviteter fra programmet, giver de bedste muligheder for at opbygge stærke fagfællesskaber. WD ønsker at supplere fagfællesskaber med rammer for fællesskaber på tværs, hvor man møder mangfoldighed, og hvorved der skabes sikkerhed for, at ingen oplever ensomhed. De unge kan opleve store musikoplevelser, mangfoldige aktiviteter, globale oplevelser og tid til refleksion og samtaler om tro og tvivl. Delmål Kristendom: Deltagerne skal i løbet af festivalen møde kristendom som et stærkt og relevant input til deres ungdomsliv og identitetsdannelse. Der skal være en bredde i former og forståelser af kristendommen, men med en bevidst og klar KFUM og KFUK-profil. Stærke fællesskaber : Festivalen struktureres, så alle oplever både det store fællesskab bestående af alle deltagere, det mellemstore fællesskab og det nære fællesskab. Målet er, at alle oplever at høre til, blive set og at være til for nogen. Side 115

116 Store musikoplevelser : Målet er at samle en stil- og genremæssig varieret programflade på den store scene af primært stærke up-coming bands. Bands med relationer til KFUM og KFUK prioriteres. Derudover skabes der plads og gode rammer for amatørbands og KFUM og KFUKs TenSing grupper, hvor målet i første omgang er at give de optrædende store oplevelser. (Lige meget hvor det foregår) Mangfoldige aktiviteter : På festivalen skabes rammer for mange forskellige aktiviteter, der stimulerer body, mind og spirit, som er de tre dimensioner i livet, som KFUM og KFUKs trekantede logo symboliserer. Konkret drejer det sig om sport, outdoor, entreprenørskab, andagt/gudstjeneste, debat, klimaaktioner og andet samfundsrelateret, kunst, design, recycling, performance osv. International festival: KFUM og KFUK er en del af de to store verdensbevægelser YMCA og YWCA. Festivalen ønsker, at der via KFUM og KFUKs internationale relationer kommer mange internationale deltagere med på festivalen. De forventes at være aktive deltagere via involvering på mange måder og niveauer. Det er herigennem målet at give alle deltagerne oplevelsen af, at KFUM og KFUK er en del af store internationale bevægelser, og at de har meget til fælles med jævnaldrende i andre dele af verden. Alkoholfri festival: Wonderful Days er en alkoholfri festival. Vi finder stor værdi i at vise vores deltagere, at man godt kan være på festival og have et fællesskab uden alkohol. Dette er særligt vigtigt for os, da en stor del af deltagerne er mindreårige. KFUM og KFUK som en mulighed for resten af livet: At være på festival er en oplevelse, der sætter spor og giver minder. Men det er også en platform hvor nysgerrighed kan pirres og nye interesser skabes. Derfor skal deltagerne på WD opleve de mange muligheder, hele organisationen byder på, og som de kan tage del i fremadrettet. Struktur: Frihed som udgangspunktet teenagere på festival: Vi tror på, der er en pædagogisk pointe i, at deltagerne selv vælger program og aktiviteter til, hvilket svarer til festival-konceptet. Vi er overbeviste om at programmet kan og skal være så godt, at de unge ikke vil gå glip af det. Derfor vil man som deltager aldrig blive tvunget til at deltage i programpunkter, man ikke ønsker. Camps: Deltagerne bor i camps på personer. Vores camps er bygget op, som en teltlejr efter brandmyndighedernes anvisninger. Deltagerne vælger tilhørsforhold ved tilmeldingen og kommer på den måde til at bo sammen med andre unge med samme tilhørsforhold (lokalområde, efterskole eller lign.). Hver camp er tilknyttet en til to overordnede voksne campledere, som har det overordnede ansvar for deltagerne i campen. Hver camp er også tilknyttet voksne festivalguides. Vi bestræber os på at have én frivillig festivalguide for hver 8. deltager. Festivalguiderne hjælper deltagerne godt igennem festivalen og hjælper deltagerne med at navigere i festivalens tilbud og aktiviteter. Vi ser det som en vigtig opgave at have voksne frivillige tæt på de unge det er for os en selvfølgelighed og et vigtigt pædagogisk fokus at have, når man arrangerer festival for unge i års alderen. Tid til tro: KFUM og KFUK er en folkekirkelig børne- og ungdomsorganisation, og vi ønsker at kristendommen skal være tydelig på vores festival. I programmet afsættes halvanden times daglig refleksion i grupper over eksistentielle og religiøse temaer med kristent udgangspunkt samt to gudstjenester på den store scene. Under den daglige tid til tro er programfladen ryddet for andre aktiviteter i det pågældende tidsrum, så deltagerne midt i en pulserende festival får ro til at prioritere fordybelse og eftertanke. Side 116

117 Rammer for frivillige: For at sikre os, at Wonderful Days frivillige naturligt tager ansvar, skal de frivillige som ikke har børn med, have mulighed for at bo sammen med deltagerne, mens frivillige med børn henvises til campingpladsen. Der arrangeres et dagtilbud for 3-12-årige på festivalen for at give frivillige med børn mulighed for at deltage. Program: Wonderful Days er en festival, hvilket betyder at alle programpunkter er frivillige at deltage i. Ønsker vi øget fokus på nogle aktiviteter, lukker vi ned for nogle andre og vores festivalguider spiller her en vigtig rolle i forhold til at guide vores deltagere gennem programmet, så de får mest muligt ud af de mangfoldige tilbud af aktiviteter. Herunder vil vi forsøge at beskrive vores tilbud i store træk: Aktivitetszoner: Festivalen har 6 aktivitetszoner: Performance, Sport, Skills, Twisted, Wildlife og Thoughts. De tilbyder hver især et bredt udvalg af aktiviteter og vi vil ramme unge med alle slags interesser. Sportszonen er for de sportsinteresserede. Performance er for de som vil prøve noget med musik, dans, sang og skuespil. Twisted er for de som vil bygge raketter eller gå på vandet altså forskellige twistede eksperimenter alá Store Nørd på Danmarks Radio. Wildlife er for de frilufts- og naturinteresserede. Thoughts er for de som vil udfordre sig selv med religiøse og samfundsfaglige dilemmaer. Skills er vores kreative værksted, hvor der vil blive sæt gang i alt fra malerier, til streetart til hækling. Koncerter: Festivalen tilbyder en bred vifte af koncerter og genrer. Vi har tidligere haft kunstnere som Outlandish, Turboweekend, Ginger Ninja, Mads Langer og Nabiha på festivalen. I 2019 ønsker vi også at tilbyde store koncertoplevelser, samt intimkoncerter rundt på festivalpladsen. Udover etablerede nævne ønsker vi også at skabe plads til at vores egne tensingbands kan optræde. Fordybelse i kristendommen: Tid til fordybelse i trosmæssige spørgsmål er et vigtigt fokus på Wonderful Days. Vi ønsker at tale med unge om kristendommen og dens relevans for deres liv. Derfor vil der i programmet være indlagt samtalegrupper om tro, tvivl og eksistens og der vil blive arrangeret to gudstjenester. Festivalens kristendomsudvalg har ligeledes en målsætning om at møde deltagerne ude på festivalpladsen og forsøge at skabe samtaler udenfor de faste programpunkter. Det er ingen forudsætning for at deltage på Wonderful Days, at man er religiøs, og enhver samtale vil tage udgangspunkt i den enkelte deltagers viden og ståsted og behandle almengyldige emner såsom frygt, håb, sorg og glæde. Bespisning: Wonderful Days adskiller sig fra andre festivaler ved at maden er inkluderet i prisen. Der bliver derfor serveret mad for alle deltagere og frivillige tre gange dagligt. Ønsker man snacks, sodavand og slik kan dette købes i festivalens café. På Wonderful Days arbejder vi i samarbejde med leverandøren på at nedbringe madspild. Overskudsmad vil derfor bliver distribueret videre til lokale foreningerne som yder socialt arbejde. Show: På vores store teltscene vil vi hver aften afholde et aftenshow. Underholdningsshowet er en vigtig del af programmet og er med til at skabe en enorm sammenhængskraft. Det er her vi synger sammen og griner sammen. Showet er planlagt og gennemført af frivillige fra foreningen, og det giver en god, tæt og varm kontakt med deltagerne. Programmet kan være både skuespil og sketches, men også konkurrencer og andet hvor deltagerne engageres på scenen. Megaevent: En af de ting, som KFUM og KFUK er kendt for, er at arrangere nogle vilde løb. Store events, hvor man kommer igennem forskellige udfordringer såsom forhindringsbaner og samarbejdsøvelser. Sådan et megaevent ønsker vi også at tilbyde i Camp Time: Vi ønsker at skabe rammer for mange venskaber, relationer og fællesskaber på Wonderful Days. En af måderne vi vil gøre det på er ved at tilbyde programpunktet Camp Time, hvor vores frivillige vil arrangere konkurrencer og lege i vores camps. På den måde ønsker vi at øge sammenholdet i de mindre Side 117

118 fællesskaber, som deltagerne bor i, samt skabe mulighed for at vores deltagere kan møde nye bekendtskaber. Kursusdage for frivillige: Weekenden inden festivalens afholdelse arrangerer festivalkomitéen i samarbejde med KFUM og KFUK s kursusudvalg et kursus for alle frivillige på Wonderful Days. 40% af vores frivillige er med på Wonderful Days for første gang. Vi finder det derfor vigtigt at klæde dem på til den opgave, de skal løse. Planlægningen: Wonderful Days bliver skabt og gennemført af frivillige. KFUM og KFUK har i foråret 2018 nedsat en festivalkomité bestående af én frivillig festivalchef og 8 frivillige komitémedlemmer, som varetager den overordnede planlægning og udvikling af rammen for festivalen. Hvert medlem af komitéen har ansvaret for ét af følgende arbejdsområder, hvortil der er knyttet yderligere udvalg og/eller projektgrupper: Musik og underholdning Aktivitetstilbud (sport, design, performance, friluftsliv mm.) PR og kommunikation Administration og kursus for frivillige International deltagelse Tid til tro og eftertanke Teknik, logistik og praktik Økonomi og fundraising Et vigtig fokuspunkt for festivalkomitéen er at fællesskabet blandt de frivillige er et arbejdsfællesskab hvor alle bidrager til at skabe den bedst mulige festival for hver eneste deltager. Vi tror på at dette fokus i sidste ende også vil give de frivillige den bedste oplevelse med at skabe noget stort for andre. Denne projektbeskrivelse er udfærdiget af: Mathias Braad Mikkelsen, Festivalchef for Wonderful Days 2019 mbm@kfum-kfuk.dk Heidi Seidelin, konsulent for festivaler og lejre i KFUM og KFUK i Danmark. hs@kfum-kfuk.dk Side 118

119

120 Fritidslivspolitik Indledning Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Vækst- og Udviklingspolitik - tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: o Vi passer på vores natur, så her er godt at bo og rart at besøge o Kun ved at stå sammen kan vi nå vore mål. Vi bidrager til at styrke sammenholdet og fællesskabsfølelsen på tværs i kommunen. Politik for det gode liv: o Vi skaber rum, hvor relationer knyttes og aktivt benyttes o Naturen i by, land og på vand benyttes aktivt til at øge sundhed og velvære, samt leg og læring i fritid og fællesskaber. Politikkens vision Det aktive kultur- og fritidsliv styrker sammenhængskraften og fælles identitet i vores Kommune. Side 120