HVEM HAR INDFLYDELSE I EUROPA-PARLAMENTET?

Transkript

1 HVEM HAR INDFLYDELSE I EUROPA-PARLAMENTET? Kontakt: Ditte Wiberg, akademisk medarbejder dwi@thinkeuropa.dk Maja Kluger Dionigi, seniorforsker mkr@thinkeuropa.dk RESUME Om få dage skal danskerne vælge, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet de næste fem år. Men hvordan sikrer de danske Europa-Parlamentarikere sig indflydelse i det 751 medlemmer store parlament, hvilke poster og ordførerskaber giver magt, og hvordan har de siddende danske medlemmer klaret sig indbyrdes og i forhold til medlemmer fra lande, der ligner Danmark? På baggrund af data fra VoteWatch forsøger Tænketanken EUROPA at give et indtryk af de danske medlemmers indflydelse og vigtigste arbejdsopgaver. De mest indflydelsesrige danskere er Morten Helveg Petersen (R), Jeppe Kofod (S) og Morten Løkkegaard (V), der med betydelige roller i udvalg og grupper samt ordførerskaber på centrale rapporter placerer sig højest af de 13 danske medlemmer. Ingen af de tre højst placerede danskere er dog i Europa-Parlamentets samlede top-100. Sammenlignet med Finland, Belgien og Sverige ligger danske MEP er lavt på indflydelsesskalaen. Undersøgelser peger på, at parlamentarikerne skal være fagligt specialiserede, gruppeloyale og tilstede ved afstemningerne for at få indflydelse i Europa-Parlamentet. Det er ikke kun Danmarks størrelse, der kan være en udfordring for at vinde indflydelse, men også de danske forbehold kan gøre det sværere. Tænketanken EUROPA 2019 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Ingen danske MEP er er at finde blandt de 100 mest indflydelsesrige medlemmer af Europa-Parlamentet ifølge en rapport fra VoteWatch. De mest indflydelsesrige danskere er Morten Helveg Petersen (R) på pladsen efterfulgt af Jeppe Kofoed (S) på 163.-pladsen og Morten Løkkegaard (V) på 170-pladsen. Danmark scorer lavt på indflydelse i modsætning til lande som Finland, Belgien og Sverige, hvor parlamentarikere har formået at få mere indflydelse ift. deres lands størrelse i Europa-Parlamentet. Vejen til indflydelse kræver bl.a. en stor arbejdsindsats, faglig kompetence, netværk, og kan nås ved gruppeloyalitet, høj deltagelse ved afstemningerne og erfaring i Parlamentet. De danske MEP ers vej til indflydelse er udfordret af Danmarks størrelse og repræsentation i de mest magtfulde grupper i Europa-Parlamentet, men de danske EU-forbehold svækker også danskernes mulighed for at få indflydelsesrige poster som f.eks. ordførerskaber i de mest magtfulde udvalg. Magtfordelingen forskydes med al sandsynlighed efter det kommende parlamentsvalg den 26. maj 2019, hvilket både kan betyde nye muligheder for indflydelse, men også et fragmenteret parlament. 2

3 Om få uger skal danskerne i stemmeboksene og tage stilling til, hvem der fra dansk side skal sidde i Europa-Parlamentet de næste fem år. Kandidater fra 10 opstillingsberettigede partier skal kæmpe om Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet samt én ekstra 14. plads, som bliver aktuel, når/hvis briterne forlader EU. Af de nuværende danske europaparlamentsmedlemmer (MEP er) søger syv kandidater genvalg. Men hvordan har de siddende kandidater klaret sig, når det kommer til at få indflydelse i det 751 medlemmer store Europa-Parlament? Organisationen VoteWatch overvåger MEP ernes stemmeadfærd og udgiver med jævne mellemrum analyser af deres indflydelse i Europa-Parlamentet. Rankingen gennemføres bl.a. med udgangspunkt i MEP ernes ansvarsområder og aktiviteter i Parlamentet. Det er dog alene de 100 mest indflydelsesrige MEP er som rankes af VoteWatch, og af den seneste opgørelse fra april 2019 fremgår, at ingen danskere er at finde der. 1 Tænketanken EUROPA har derfor på baggrund af VoteWatch beregningsmetode gennemgået de danske MEP er på en række parametre for at få en indikation af, hvor stærk deres indflydelse er i Europa-Parlamentet. Herudover har vi set på nogle af de parametre, som ikke indgår i VoteWatchs opgørelse. Det gælder bl.a. spørgsmål, taler og beslutningsforslagsinitiativer til Kommissionen. Opgørelsen skal naturligvis tages med forbehold, da reel indflydelse er meget svær at sætte entydig på formel, og da mange faktorer spiller ind i de konkrete situationer. Personlige relationer og netværk, politisk tæft samt relationer i udvalg, delegationer og internt i grupperne er vigtige, men ikke målbare og uformelle måder at få indflydelse på dagsordenen på. 2 Ikke desto mindre giver opgørelsen et fingerpeg om, hvem af de nuværende MEP er, der har været mest indflydelsesrige. Helveg topper ranking De Radikales spidskandidat Morten Helveg Petersen blev valgt til Europa-Parlamentet i 2014 og er således på valg til sin anden periode. Han er ifølge VoteWatch opgørelse den mest indflydelsesrige blandt de 13 siddende danskere i Europa- Parlamentet. Samlet set blandt alle 751 medlemmer placerer Helveg-Petersen sig som nr Herefter følger Socialdemokratiets Jeppe Kofod og Venstres Morten Løkkegaard, der hhv. kommer ind på og 173.-pladsen blandt alle parlamentsmedlemmer. Se tabel nedenfor. 1 Top 100 most influential EU Parliamentarians, VoteWatch, 23. April, 2019, VoteWatch oplyser, at de har fokuseret deres opgørelse på den øverste halvdel af indflydelseslisten, da parlamentarikerne i bunden pointmæssigt ikke adskiller sig synderligt fra hinanden og derfor er svære at rangere. 2 Clark og Priestly, Europes Parliament: People, Places, Politics,

4 Danske MEP er ranket efter VoteWatchs metode Rank (point) MEP Gruppe Poster Centralt EU-lovgivningsarbejde 1 (23) Morten Helveg Petersen 2 (22,5) Jeppe Kofod 3 (15,5) Morten Løkkegaard 4 (14,5) Margrethe Auken 5 (13,5) Christel Schaldemose 6/7 (12,5) 6/7 (12,5) 8 (10,25) Jørn Dohrmann Ole Christensen Morten Messerschmidt 9 (10) Bendt Bendtsen 10 (8,75) Anders Primdahl Vistisen 11 (8,5) Jens Rohde 12 (5,5) Rina Ronja Kari 13 (0) Rikke-Louise Karlsson ALDE S&D ALDE De Grønne S&D ECR S&D ECR EPP ECR ALDE GUE/ NGL Næstformand i Energiudvalget Japan-delegationen Næstformand i S&D og USAdelegationen Industriudvalget Udvalg om Økonomisk Kriminalitet og Skatteunddragelse. Næstformand i ALDE Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ASEAN-delegationen Næstformand for Palæstinadelegationen Udvalget Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Delegationen til Middelhavsunionen IMCO-Udvalget om det Indre marked og Forbrugerbeskyttelse Delegationen for Forbindelserne med Japan Formand for Delegationen for Schweiz og Norge, EU-Island og EØS-parlamentarikerudvalg. Landbrugsudvalget Delegationen for Middelhavsunionen Beskæftigelsesudvalget AVS (Afrika, Vestindien og Stillehavsstaterne) - EU-delegationen Næstformand: i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender Kultur- og Uddannelsesudvalget Energiudvalget Kina-delegationen Næstformand i Udenrigsudvalget EU-Tyrkiet-Delegationen Landbrugsudvalget Beskæftigelsesudvalget Delegationen for Forbindelserne med Schweiz og Norge, EU-Island og EØS-udvalg. Udvalget for Andragender Underudvalget om Menneskerettigheder Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem Energitilsynsmyndigheder (2016/0378(COD)) Betænkning om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse (2018/2121(INI)) Betænkning om tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser og gennem fjernelse af barrierer for den frie bevægelighed for visse tilgængelige produkter og tjenesteydelser (2015/0278(COD)) Indstilling om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (2013/0371(COD)) Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (2018/0112(COD)) Betænkning om gennemførelsen af forordning nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU (2018/2110(INI)) Betænkning om EU-strategirammen for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2015/2107(INI)) Betænkning om årsberetningen om EU's konkurrencepolitik (2014/2158(INI)) Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne (2016/0381(COD)) Betænkning om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, (2015/2159(DEC)) Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (2017/0237(COD)) Betænkning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed 2018/0064(COD)) Fælles beslutningsforslag om en ny dyrevelfærdsstrategi for (2015/2957(RSP)) 4

5 Hvad giver indflydelse i Europa-Parlamentet? VoteWatch vægter en lang række forskellige forhold for at udregne hvem, der har mest indflydelse i Europa-Parlamentet. Helt i toppen af ranglisten er Europa-Parlamentets formand, lederne af grupperne og formændene for parlamentets tungeste udvalg. Faktorerne er mange, men MEP erne scorer f.eks. point på at have centrale poster i udvalg og delegationer, ved deltagelse i afstemninger, gruppeloyalitet og ved at tilkæmpe sig ordførerskaber på de lovforslagsændringer, som parlamentet skal stemme om. Desuden spiller det ind, om medlemmerne har flere perioders erfaring og om de har adgang til et regeringsbærende parti i hjemlandet. Nedenfor gennemgår vi en række pointgivende poster m.m., som har betydning for de danske MEP er. Europa-Parlamentets udvalg: Alle EU-Parlamentsmedlemmerne er som udgangspunkt medlem af et, to eller flere udvalg, hvor der arbejdes med de lovforslag, der kommer fra Kommissionen. Udvalgene dækker alle politikområder, som EU beskæftiger sig med, og nogle betragtes som mere indflydelsesrige og prestigefyldte end andre. Det er f.eks. afgørende, om der er tale om et politikområde, hvor EU har stor indflydelse, eller om det meste af lovgivningen foregår på nationalt plan, som ved bl.a. kultur-, beskæftigelses- og udenrigspolitikken. Netop udenrigspolitikken har Dansk Folkepartis Anders Vistisen beskæftiget sig som næstformand i Europa-Parlamentets udenrigsudvalg. Det giver ham ifølge VoteWatchs vægtning af indflydelse 3,75 point. Vægting af Europa-Parlamentets udvalg på indflydelse Udvalg af 1. rang (formandskab 20 point, næstformandsskab 10 point): Budgetudvalget (BUDG), Økonomiudvalget (ECON), Miljøudvalget (ENVI), Udvalget for det Indre Marked og Forbrugersikkerhed (IMCO), Udvalget for International Handel (INTA), Energi- og forskningsudvalget (ITRE) og Udvalget for Borgerrettigheder og Indre Anliggender (LIBE) Udvalg af 2. rang (formandskab 15 point, næstformandsskab 7,5 point): Landbrugsudvalget (AGRI), Budgetkontroludvalget (CONT), Retsudvalget (JURI), Fiskeriudvalget (PECH) og Transportudvalget (TRAN) Udvalg af 3. rang (formandsskab 12,5 point, næstformandsskab 3,75 point): Det konstitutionelle udvalg (AFCO), Udenrigsudvalget (AFET), Kulturudvalget (CULT), Udviklingsudvalget (DEVE), Beskæftigelsesudvalget (EMPL), Ligestillingsudvalget (FEMM), Afstemningsudvalget (PETI) og Regionaludviklingsudvalget (REGI) Ordførerskab på rapporter (betænkninger) (4 point): Når udvalgene modtager et lovforslag fra Kommissionen, har udvalgene til opgave at udarbejde de ændringsforslag, der skal til afstemning i Parlamentet. Disse samles i en rapport 5

6 også kaldet en betænkning. Selve udformningen af ændringsforslagene varetages af ordføreren, hvilket gør ordførerskaber til indflydelsesrige poster. Ordførerskaberne på ændringsforslagene tildeles efter et særligt pointsystem, hvor de europæiske grupper skal prioritere deres point efter, hvad de helst ønsker at tage styring på. Pointsystemet er skruet sammen efter gruppernes størrelse, så de største grupper har flest point at gøre godt med. Derfor tilfalder ordførerskaberne ofte de større grupper. 3 Internt i gruppen fordeles ordførerskaber og skyggeordførerskaber efter ekspertise og erfaring. Derfor kan det være en fordel at være relativt specialiseret indenfor bestemte politikområder, hvis en MEP vil i betragtning til et ordførerskab. Ordførerskaberne giver indflydelse, fordi ordføreren styrer ordlyden i det enkelte forslag. Det er en betydelig magt at have. Ordførerne vægter forskelligt alt efter hvilken type beslutnings- og ændringsforslag, der er tale om. I sit arbejde i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse havde Christel Schaldemose i 2018 ordførerskabet for S&D-gruppen på en rapport om retfærdighed og gennemsigtighed ved onlineformidlingstjenester. 4 Et andet eksempel fra 2016 var Bendt Bendtsens ordførerskab for EPP-gruppen i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (IMCO) på rapporten om bygningers energimæssige ydeevne (2016/0381(COD)). Begge rapporter er blevet en del af grundlaget for europæisk lovgivning og vægter derfor relativt tungt (4 point). Et eksempel på en anden type ordførerskab er beslutningsforslag på gruppernes eget initiativ, som f.eks. Jørn Dohrmanns forslag for ECR-gruppen om beskyttelse af dyr under transport i og uden for EU (2018/2110(INI)). Dette giver Dohrmann 0,5 point, da det ikke danner grundlag for lovgivning, men stadig har en betydning for den politiske dagsorden. Skyggeordførerskaber (0,5-2 point): Skyggeordførerskaber varetages af en MEP er fra andre grupper end den, som den primære ordfører tilhører. Alle gruppe kan vælge (og gør det som regel) at have en skyggeordfører på en rapport. Skyggeordføreren har på sin gruppes vegne ansvaret for at komme med forslag til justeringer af det udkast, som ordføreren i første omgang har formuleret. Deres indflydelse er mindre end ordførerens, men skyggeordførerskaberne giver alle grupper mulighed for at få indflydelse på en rapport. 3 Diogini (2016), Lobbying in the European Parliament A Battle for Influence, Om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester 2018/0112(COD)), 6

7 Rina Ronja Kari var f.eks. skyggeordfører for GUE/NGL-gruppen på Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed i Beskæftigelsesudvalget (0,5 point). Et andet eksempel er Ole Christensens skyggeordførerskab for S&D på rapporten om torskefiskeri (1,5 point). Koordinator (3-15 point): En anden indflydelsesrig post i Parlamentet er koordinatorerne. De er talsmænd for deres grupper i udvalgene og koordinere holdningerne til de enkelte beslutningsforslag fra Kommissionen. Et vigtigt element i koordinatorens arbejde er at arrangere høringer og fordele ordførerskaber internt, så ændringsforslagene er så sammenstemmende med gruppens holdning og fagligt kompetente som muligt. 5 Faglig kompetence samt loyalitet over for gruppens holdninger er afgørende for, hvordan disse poster fordeles. For- og næstformandsskaber i EP-delegationerne (3-12 point) 44 delegationer varetager Europa-Parlamentets forbindelser med parlamenter, regioner og organisationer i lande uden for EU. Delegationerne består af parlamentsmedlemmer, der internt udvælger en formand og næstformand for delegationen. Dette valg afspejler ofte den politiske balance i Europa-Parlamentet på samme måde som fordeling af poster i udvalgene gør det. Delegationens betydning afhænger af de udenrigspolitiske prioriter, og derfor vurderes medlemskabet af delegationerne forskelligt. Formanden eller næstformanden for Kina-delegationen scorer højere på indflydelsespoint end Palæstina-delegationens ditto. Udenrigspolitik er dog et af de områder, hvor EU s indflydelse er begrænset, og derfor vægter disse poster ikke så højt som de fleste udvalgsformandskaber. Ifølge VoteWatch giver et formandskab for delegationerne til USA, Kina, Rusland, Japan, Indien og NATO 12 point, mens posten som næstformand giver 6 point. Forog næstformand for alle andre delegationer giver hhv. 6 og 3 point. Jeppe Kofod henter således 6 point på et næstformandsskab for USA-delegationen, mens Margrete Auken må nøjes med 3 point for samme post i Parlamentets Palæstina-delegation. Store grupper: Gruppefor- og -næstformandsskaber, skyggeordførerskaber og koordinatorer får generelt større vægt, når de varetages af medlemmer fra de største politiske grupper i Parlamentet aktuelt EPP og S&D, hvor de danske socialdemokratiske og konservative MEP er hører til. Eksempelvis giver Jeppe Kofods næstformandsskab for S&D 12 point, hvor Morten Løkkegaard nøjes med 7 point for sit næstformandsskab i ALDE. 5 Diogini (2016), Lobbying in the European Parliament A Battle for Influence,

8 Stemmedeltagelse (3-1 point): Afstemningerne er den mest grundlæggede måde hvorpå MEP erne udøver indflydelse. MEP ernes stemmedeltagelse tæller derfor også med i VoteWatchs vægtning. Med tilstedeværelse i 98,9 pct. af samtlige afstemninger er Christel Schaldemose den flittigste danske parlamentariker ved afstemningsknapperne. Det bringer hende ind på en 22.-plads blandt samtlige 751 medlemmer og udløser 3 point hos VoteWatch. Jeppe Kofod ligger på 94,4 pct., hvilket giver ham 2 point. De fleste danske MEP er ligger mellem 91,99 og 80 pct. deltagelse i afstemning, hvilket udløser 1 point. Se også tabel nedenfor. Enighed med gruppen (3-1 point): De danske parlamentarikere er generelt mindre loyale over for deres europæiske gruppelinje end deres europæiske kolleger. Kun Margrete Auken og Morten Helveg Petersen ligger med hhv. 97,7 og 97 pct. s enighed med gruppen i top på dette parameter. Høj loyalitet vægtes af VoteWatch, da gruppen som udgangspunkt vil have større tillid til medlemmer, der stemmer overens med gruppens linje. De vil således have bedre chancher for at blive valgt til en af de fremtrædende poster. Auken og Helveg indkasserer hver 3 point på dette parameter. I den anden ende af skalaen ligger Morten Messerschmidt (DF) med blot 77,3 pct. stemmeloyalitet. Det udløser ingen point. Se tabel nedenfor. Figur 3. Danske socialdemokrater er flittigst ved afstemningerne Deltagelse i alle afstemninger i Europa-Parlamentet, pct. (placering ift. alle medlemmer af EP). Christel SCHALDEMOSE (22) Jeppe KOFOD (195) Jørn DOHRMANN (365) Anders Primdahl VISTISEN (374) Ole CHRISTENSEN (447) Morten Helveg PETERSEN (446) Margrete AUKEN (471) Rina Ronja KARI (500) Bendt BENDTSEN (541) Morten LØKKEGAARD (558) Morten MESSERSCHMIDT (591) Rikke-Louise KARLSSON (566) Jens ROHDE (712) 98,9% 94,3% 91,3% 91,1% 88,8% 88,8% 88,1% 87,1% 85,5% 85,0% 83,5% 78,2% 70,8% Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af data fra VoteWatch. 8

9 Figur 4. Auken er mest loyal over for gruppen Stemmeloyalitet ift. til gruppen i Europa-Parlamentet, pct. (placering ift. alle medlemmer af EP). Margrete AUKEN (38) Morten Helveg PETERSEN (108) Jens ROHDE (394) Bendt BENDTSEN (515) Morten LØKKEGAARD (527) Ole CHRISTENSEN (544) Jeppe KOFOD (559) Christel SCHALDEMOSE (563) Rina Ronja KARI (648) Jørn DOHRMANN (658) Anders Primdahl VISTISEN (662) Morten MESSERSCHMIDT (665) Rikke-Louise KARLSSON (694) 97,7% 97,1% 93,8% 91,1% 90,7% 90,0% 89,9% 89,3% 81,4% 78,7% 78,0% 77,3% 68,6% Kilde: Tænketanken EUROPA på baggrund af data fra VoteWatch. Svenske og finske MEP er mere indflydelsesrige Danmark har som nævnt ingen MEP er blandt de 100 mest indflydelsesrige i Europa-Parlamentet. De danske parlamentarikere er få og fordelt i mange forskellige grupper, hvilket gør de interne alliancer sværere at skabe. Især de MEP er, som sidder i de små grupper i Parlamentet, kan have svært ved at udøve indflydelse med mindre der skabes stærke bånd internt i gruppen. Et andet og særligt dansk forhold, som kan være med til at stække de danske MEP er, er de danske forbehold. Forbeholdene betyder, at de danske parlamentarikere ikke er oplagte kandidater til flere af de betydningsfulde udvalg, f.eks. økonomi- og retsudvalget. Udvalg som end ikke har danskere blandt de menige medlemmer. Hvis man kigger på de finske parlamentarikeres placeringer, er der både eksempler på parlamentarikere med suveræne topposter som EP-næstformand Heidi Hautala (11.-pladsen) fra De Grønne med 60,8 point, men også parlamentarikere som EPP-medlemmet Sirpa Pietikäinen med 42 point (51.-pladsen), der gennem høj parlamentarisk aktivitet har fået indflydelse. De belgiske MEP er er også at finde længere oppe ad rangstigen end danskerne. Helt i toppen ligger formanden for ALDE Guy Verhofstadt (9.-pladsen) med 64 9

10 point (langt de fleste tildelt for formandsskabet) og ikke langt fra ham ligger de Grønnes Bart Staes (27.-pladsen), der har fået sin indflydelse og 47,3 point gennem de 42 ordførerskaber på rapporter, han har varetaget for de Grønne i den indeværende periode. Det samme gælder vores svenske naboer, der har fire kvindelige MEP er i top-100. Øverste svensker i VoteWatchs rangering er ALDE-medlemmet Cecilia Wikström (22.-pladsen). Wikström har varetaget formandskabet i Udvalgsformandskonferencen og Udvalget for Andragender, men har samtidigt været aktiv i lovgivningsarbejdet som ordfører for otte rapporter i alt 50 point. Morten Helveg Petersen har 23 point og har 21 point op til top-50, men hvad skal der til for at rykke op i hierarkiet? Der er mange veje at gå, for at få opnå mere indflydelse. Rigtig tungt på vægtskålen vejer naturligvis de centrale poster med EP-formandskabet som den vægtigste en post, der giver hele 65 point og dermed et suverænt forspring i opgørelsen. Disse poster kan være svære at tilkæmpe sig for MEP er fra mindre medlemslande som Danmark. Det skyldes bl.a., at posterne reflekterer sammensætningen af parlamentet, hvilket også betyder, at den danske repræsentation i de enkelte grupper som udgangspunkt hører til de mindre. Næstformandsskabet af det magtfulde udvalg ITRE (Energi, forskning og udvikling) er afgørende for vægtningen af Morten Helveg Petersen som den mest indflydelsesrige dansker. Med flere ordførerskaber (4 point per ordførerskab på beslutningsforlag), endnu en periode i parlamentet (2 point), en stemmedeltagelse på over 98 pct. (3 point), loyalitet over for sin gruppe (2 point) og som medlem af regerende parti eller støtteparti i Danmark (3/1 point) kan Morten Helveg Petersen være at finde i VoteWatch s top-50 i en kommende valgperiode. Andre parametre for indflydelse? Målingen fra VoteWatch er naturligvis ikke en én-til-én afspejling af virkeligheden, da en lang række ikke-målbare faktorer har betydning for MEP ernes muligheder for at udøve indflydelse. Den bløde magt er svær at lave en præcis opskrift på, og der alternative måder at forsøge at få indflydelse på. Personlige relationer, politisk tæft, gode kommunikationsevner og medietække er blot nogle af de faktorer, som direkte og indirekte kan spille ind. Skriftlige spørgsmål til Kommissionen er en måde for de mindre grupper at komme til orde, da de sjældent får mulighed for at sætte sig på ordførerskaber på de tunge områder. En beslægtet mulighed er at aflevere skriftlige udtalelser til 10

11 Kommissionen. Udtalelserne bliver fremlagt som forslag til lovgivning eller som kommentarer til lovgivning, der er nået videre i den politiske beslutningsproces. Det kan dog diskuteres, hvorvidt spørgsmål og udtalelser til Kommissionen har en reel betydning for beslutningsprocessen, da det også kan bruges som en måde at bringe den nationale dagorden på banen. Det samme kan siges om de taler, MEP erne har mulighed for at holde i Europa-Parlamentet. Her kan parlamentarikerne gøre sig personligt bemærket og lufte gruppens eller egne synspunkter på et givent område. Dette kan give synlighed og måske føre til indflydelse, men er ikke i sig selv en dåseåbner til den politiske beslutningsproces. MEP-Ranking et alternativ til VoteWatch Et andet bud på en rangliste kommer fra hjemmesiden MEP-Ranking måler kvantitativt på parlamentarikernes aktivitetsniveau og medregner (i modsætningen til VoteWatch) bl.a. taler og skriftlige spørgsmål til Kommissionen. Det giver et andet billede af, hvordan de danske MEP er fordeler sig. Heller ikke her placerer nogen af de danske medlemmer sig dog i top Anders Primdahl Vistisen: 99,4 point (133) 2. Morten Løkkegaard: 92,5 point (153) 3. Jeppe Kofod: 83,5 point (175) 4. Morten Helveg: 81,4 point (182) 5. Morten Messerschmidt: 68,6 point (240) Kilde: mepranking.eu. (2019). Vigtig EPP-gruppe uden dansk MEP efter valget? Stort set alle målinger peger i retningen af, at magten kommer til at fordele sig ud over flere politiske grupper efter dette valg. 6 Det vil sandsynligvis betyde at indflydelsen forskydes, da de forskellige poster fordeles efter repræsentationen i parlamentet. Hvilken betydning et mere fragmenteret parlament vil have for de danske kandidater er svært på forhånd at sige, da forhandlingen af de forskellige pladser vil finde sted efter valget. I den socialdemokratiske gruppe spås de danske parlamentarikere at øge deres tilstedeværelse med et enkelt mandat samtidigt med at lande som Frankrig og Tyskland står til at mindske deres antal i gruppen, hvilket øger sandsynligheden for flere danske ordførerskaber og koordinatorroller. 7 Det kan desuden få 6 Ifølge Politico 6. maj 2019, Projection of the Next EU Parliament : european-elections/ (besøgt 7. maj 2019). 7 Maïa de la Baume, France fears loss of influence in next European Parliament, Politico. 19. april 2019: 11

12 betydning, hvis Socialdemokraterne efter et kommende Folketingsvalg bliver regeringsførende herhjemme. Det vil givetvis styrke de danske socialdemokratiske MEP'er. På den anden side vendtes den socialdemokratiske S&D-gruppe i Europa-Parlamentet at blive mindre efter valget til Europa-Parlamentet og tabe terræn til den anden europæiske sværvægter, den konservative EPP-gruppe. EPP ventes dog også selv at gå tilbage, selv om gruppen ser ud til at fortsat at være den største i Parlamentet. Man kan argumentere for, at Danmark har en særlig interesse i at være repræsenteret i EPP-gruppen, hvor De Konservative hører til, da det er den største og dermed som udgangspunkt mest indflydelsesrige i Parlamentet. Her viser flere målinger imidlertid, at De Konservatives spidskandidat, Pernille Weiss, ikke kan vide sig sikker på at hente stemmer nok til at komme ind. Det vil i så fald være første gang, at Danmark ikke er repræsenteret i EPP-gruppen. 12