TRIVSELSPOLITIK OG STRATEGIER FOR ANTIMOBNING

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Trivselspolitik og strategier for antimobning s.3 Baggrund Mål Trivselspolitik i skolens praksis 1. Indsats og tiltag som skaber god trivsel s.5 Forebyggende og foregribende tiltag - hvad gør vi allerede i klassen - hvad gør vi allerede på skolen Forslag til nye tiltag - i klassen og på klassetrinnet - på skolen 2. Hvordan kan forældrene medvirke til at skabe god trivsel s.9 Gode råd til skolens forældre 3. Når konflikter og mobning forekommer s.10 Definition på mobning Tilskuere Drenge- og pigemobning Forskellige grænser Hvad er ikke mobning? Drilleri konflikter 4. Hvad gør vi når mobning sker s.13 Hvad gør lærere/pædagoger? Hvad gør forældre til børn der er blevet mobbet? Hvad gør forældre til børn der mobber? Hvad gør de andre elever i klassen? Gode råd når der forekommer mobning De tydelige voksne er vigtigt Samtalen kan løse op for smerten Sige fra og skabe muligheder få passive tilskuere aktiveret Det kan være nødvendigt med opfølgning i klassen 5. Fakta om mobning s.16 Signaler på mobning Konsekvenser ved mobning Graden af mobning 6. Fokusområder i skoleåret s.19 2

3 TRIVSELSPOLITIK OG STRATEGIER FOR ANTIMOBNING Baggrund Mål Det har i de senere år været et stort ønske for skolebestyrelsen at sætte antimobning på dagsorden, ligesom skolens elevråd har haft stort fokus på området. Derfor besluttede skolebestyrelsen, at vi i skoleåret skulle påbegynde udarbejdelsen af en strategi for antimobning. Ved drøftelser om indhold og proces, valgte vi at tage et positivt udgangspunkt og derfor satte vi trivslen i centrum ved at udarbejde både en trivselspolitik samt fastlægge strategier for at stoppe mobning. Målet er at sikre en bedre trivsel blandt skolens elever samt opnå at elever, forældre og personale har et fællesansvar for at sikre den gode trivsel og er bekendt med, hvordan vi agerer i forhold til mobning. Alle skolens parter skal føle sig værdsat. Vi har det udgangspunkt, at alle gerne vil gøre deres bedste. Dette har vi for øje, når vi skal løse problemer. Derfor vægter vi en positiv indfaldsvinkel: Hvad går godt, og hvad kan gøres bedre. Det er af afgørende betydning, at skole og forældre samarbejder om udviklingen af det enkelte barns selvtillid og selvværd og at der samarbejdes om det sociale liv i klasserne, således at man lige fra skolestarten har fokus på dette område. Det vil også medføre, at det forhåbentligt bliver lettere at løse de uundgåelige konflikter, der fra tid til anden opstår mellem børnene, hvis forældregruppen omkring den enkelte klasse har tillid til og er fortrolige med de øvrige forældre og lærere. Trivselspolitik i skolens praksis Trivselspolitikken tager udgangspunkt i forbyggende, foregribende samt indgribende tiltag på klasse- og skoleniveau. En række tiltag er allerede iværksat eller i støbeskeen. 3

4 Alle aktører på skolen elever, forældre, elevråd, skolebestyrelse, lærere, pædagoger og skoleledelse har bidraget til trivselspolitikken og strategierne for antimobning. Der har været afholdt møder med skolens forældre, møder med personalet om trivsel, foretaget en omfattende trivselsundersøgelse blandt skolens elever med opfølgning i klasserne samt ført en lang række spændende drøftelser i skolebestyrelsen. Trivselspolitikken er endelig besluttet i Skolebestyrelsen juni 2010 og implementeres på skolen i efteråret Alle på skolen skal kende vores trivselspolitik og hvordan vi handler ved mobning Trivselspolitikken og strategier for antimobning skal kunne aflæses i skolens daglige praksis og trivselspolitikken være kendt af alle skolens aktører. I skoleåret udarbejdes en ny trivselsundersøgelse blandt skolens elever for at se, om trivselstiltagene har haft den gunstige virkning, vi håber. Vi har i skolebestyrelsen besluttet, at vi hvert år sætter særlig fokus på nye tiltag, som kan medvirke til at fremme god trivsel på skole. Du kan læse om de særlige tiltag, vi sætter fokus på i skoleåret i bilaget. 4

5 1. Indsats og tiltag som skaber god trivsel Forebyggende og foregribende tiltag - Hvad gør vi allerede i klassen Nedenstående er eksempler på, hvad vi gør i klassen for at sikre en god trivsel. Klassens time Klassespilleregler Elevsamtaler og elevplaner Klassens og den enkelte elevs trivsel drøftes løbende. Klasserne kan f.eks. lave børnemøder, hvor eleverne indbyrdes bl.a. drøfter hvordan man håndterer konflikter. Alle klasser udarbejder hvert år klassens spilleregler. Herunder drøftes, hvad der forstås ved en god klasse eller hvad det vil sige at være en god kammerat. Klasselærerne afholder hvert år elevsamtale med den enkelte elev som grundlag for elevplanen. Elevens personlige og sociale udvikling vægtes højt LTU-metoden er en forskningsbaseret systemisk analyse- og samtalemetode, som har gode resultater med at fremme elevernes læring og trivsel ved at fokusere på læringsmiljøet i klassen. Det systemiske og relationelle aspekt og læringssyn gør det mulige synligt når forandringer af klassemiljøet skal gennemføres. I sidste skoleår har lærerne/pædagogerne trænet i at anvende LTUmetoden som et pædagogisk værktøj. Arbejdet med at anvende metoden udbredes i de kommende år. LTU-metoden (Læring-trivseludvikling) Kammeratskabsdage Drenge - pigedage Med særlig fokus på den gode trivsel i klassen tilrettelægges dagene i samarbejde med SSP/AKT-lærere, hvordan man styrker det gode kammeratskab. Særlige temadage i klassen, hvor der fokuseres på gode fælles oplevelser med pige- og drengegruppen hver for sig. AKT- forløb for enkelte elever Adfærd, kontakt, trivsel) AKT lærerne støtter, observerer, vejleder og følger op på børn, der har det svært personligt eller socialt. 5

6 AKT lærerne tilbyder forbyggende indsats i klasser, som kan medvirke til at skabe gode klassemiljøer Læringsstile Da vi ved, at børnene lærer på forskellige måder, medtænker vi brugen af forskellige læringsstile -primært i indskolingen. Forebyggende og foregribende indsats - Hvad gør vi allerede på skolen: Inddragelse af elevrådet Vi finder det meget vigtigt, at elevrådet inddrages og høres i væsentlige områder, som vedrører elevernes trivsel og udvikling. Elevrådet har i foråret 2010 deltaget i elevrådskursus med det formål at lære om demokratiets spilleregler og muligheder for at øge indflydelse. Elevmægling Mægling er en måde at løse konflikter på. Ved mægling går en person ind som mægler og hjælper parterne med få snakket om konflikten og finde frem til en løsning på konflikten. Elevmægling betyder, at elever med en speciel uddannelse i mægling mægler mellem andre elever. Under en elevmægling kan der sidde en voksen med som støtte. Konfliktmægling af voksne AKT- forløb i klassen eller i klassens pige/drengegruppe Fællesarrangementer for alle skolens elever Morgensamlinger Konfliktmægling er en måde at løse konflikter på, hvor en tredjepart går ind som mægler og hjælper de konfliktende parter med at finde frem til realistiske og holdbare løsninger. Konfliktmægling er frivillig og baseret på, at parterne er de bedste til at finde løsninger på egne konflikter. For at styrke fællesskabet blandt skolens elever, arrangeres hvert år bl.a. startfest, trimdag, juleafslutning, idrætsdag, fastelavnsfest og sidste skoledag. Ca. 5 gange om året mødes vi i festsalen. Der gives vigtige beskeder til eleverne, der snakkes sneregler, vindere af forskellige konkurrencer præsenteres og klassetrinnene står på skift for et musikalsk indslag eller fremviser produkter fra undervisningen. 6

7 Forslag til nye tiltag: - i klassen og på klassetrinnet Den gode klasse Forældremøde i og 6. klasse med fokus på den sociale dimension og de gensidige forventninger mellem skole og hjem. Hvordan kan alle partere medvirke til at sikre Den gode klasse. AKT- trivsel hvordan bliver vi en god klasse 1. klassetrin Trivselsgrupper i klasserne Børnemøder på klassetrinnet I skoleåret indføres obligatorisk klassekursus på 1. klassetrin med fokus klassefællesskab, spilleregler mv. Formålet er at skabe mulighed for en god klassekultur allerede fra skolestart. Indføres fra skoleåret i indskolingsklasserne. Læs om ordningen i det sætter vi fokus på i På trinnet laves der regler for samvær på gangen og trinnets fællesrum. Børnemøder på trinnet. Alle mødes en gang om måneden og tager ting op, som børnene gerne vil tale om. Emner der tages op følges op i klassen. Forslag til nye tiltag: - på skolen Trivselsdag Årligt arrangement med det formål at italesætte forventninger til samvær og adfærd, samt at udbygge børnerelationer på tværs af klassetrin og derved øge trygheden, forståelse, omsorg og ansvar for hinanden. I skoleåret afholdes fælles trivselsdag, hvor vi markerer vores trivselspolitik. Fokus på frikvarter og gårdvagtsordning Større fokus på fælles oplevelser Frikvartererne udgør 20 % af skoletiden men 80 % af mobninger/konflikter opstår her. Ved at sætte fokus på, hvordan vi kan optimere gårdvagtsordningen samt anskue frikvartererne ud fra et trivselsperspektiv, vil vi kunne optimere elevernes positive udfoldelsesmuligheder og mindske risikoen for, at konflikter opstår af kedsomhed. Tiltag kunne f.eks. være åbning af gymnastiksal, stillespillerum mv. Vi foreslår en årlig fælles emneuge, f.eks. kunne vi lave skolen om til en by, hvor alle eleverne bliver blandet på kryds og tværs. Man kunne f.eks. ha en bank, en kirke, frisør osv. Muligvis en uge, hvor man slutter af med at forældre kommer på skolen fredag/lørdag. 7

8 Vi ønsker flere fælles arrangementer for hele skolen, hvor eleverne bliver blandet lodret - så de små får en fornemmelse for at kunne være sammen med de store. Venskabsklasser Legepatrulje Skolefe En venskabsordning har til formål at styrke relationerne mellem skolens elever og skabe et ansvarligt fællesskab. Når man starter i 0. klasse får man en venskabsklasse. De store leger med de små venner i frikvarterer, tager på ture sammen, læser op for hinanden, har juleklippedag sammen. I skoleåret indfører vi venskabsklasser. Læs om ordningen i det sætter vi fokus på i Med det formål at skabe et miljø med masser af leg og bevægelse i frikvartererne, etableres en legepatrulje blandt skolens elever. Elever fra mellemtrinnet tilrettelægger legeaktiviteter i frikvartererne for de yngste elever. I skoleåret indfører vi legepatrulje. Læs om ordningen i det sætter vi fokus på i Skolefeen er et tilbud til børn som på forskellig vis ikke trives godt. Skolefeen er en voksen på skolen som har tid til at lytte, tilbringe tid med enkelte børn/unge og give dem oplevelser, afhængig af den enkeltes behov. Det kan f.eks. være en tur i biffen. Du kan læse mere om tilbuddet på elev- og forældreintra 8

9 2. Hvordan kan forældrene medvirke til at skabe god trivsel Af og til kan der være situationer hvor forældre og skole ikke er helt enige. Opstår sådanne situationer, er det nødvendigt at problemet bliver talt igennem mellem de direkte implicerede og der findes en løsning til gavn for barnet. Forældrene spiller en afgørende rolle for, at deres barn trives på skolen - og at andre børn trives. På Islev skole er der en meget klar forventning om, at forældrene støtter børnenes skolegang, deltager i de arrangementer skolen står for og selv er aktive i arbejdet med at skabe en god trivsel for børnene. Der holdes fødselsdage, hvor enten hele klassen eller drenge-/pigegruppen kommer med hjem til fødselsdag. Kontaktforældrene arrangerer klassefester og udflugter. Mange klasser har legegrupper, hvor børnene på skift kommer på besøg hos hinanden. Det er en klar forventning, at man som forældre deltager positivt i samarbejdet omkring det enkelte barn og klassen. I klasserne kan forældrene medvirke til at stille mål for det sociale arbejde i klassen. Gode råd til skolens forældre Ren kommunikation. Snak pænt om kammerater, forældre og lærere i børnenes påhør Tag alle signaler fra barnet seriøst (derhjemme) Giv tiden til snak med dit barn Spørg til andre end dit eget barn. Lær børnene i dit barns klasse at kende. Interessér dig for kammeraterne - snak med dem, lær deres navne, inviter kammerater hjem Hav grundlæggende en positiv holdning til de andre elever i klassen Tag medansvar for klassen - som forælder har man en forpligtelse til at deltage i samvær i klassen Mød op til skole-hjemsamarbejdet på skolen Hold temamøder, hvor I udveksler holdninger til emner, der er relevante for netop jeres børn og klasse Prioritér forældregruppens sammenhold - så bliver det også lettere at diskutere problemer i forældregruppen Støt op om fællesarrangementer i klassen med forældre og børn - alle børn med til alle arrangementer Fælles holdninger - fx til fødselsdage Diskuter på forældremøder, hvilket værdigrundlag I ønsker for klassen. 9

10 3. Når konflikter og mobning forekommer Hvor mange mennesker færdes tæt sammen vil der opstå konflikter, som kan udvikle sig til mobning. Det erkender vi, at man ikke kan forebygge 100 %. Som udgangspunkt anskuer vi mobning som et vi -problem forstået på den måde, at det er hele klassens problem, ikke kun ofrets. Derfor bør handling ikke udelukkende bygge på sanktioner og straf i forhold til enkeltelever. Klassens dynamik og sociale orden spiller en væsentlig rolle ligesom det formelle og det uformelle fællesskab i klassen. Det er vigtigt at præcisere, hvad der menes med mobning for ellers benyttes ordet om mange forskellige situationer, der måske ikke er mobning. Det betyder i praksis, at voksenmiljøet enten kommer til at bagatellisere eller overdramatisere sociale begivenheder blandt børn. Definition på mobning Mobning er når nogen slet ikke må være med i fællesskabet. Børns vilkår definerer mobning som: Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig. Mobning kan kendetegnes ved: Det er et gruppefænomen Et mønster der gentager sig over tid (systematisk) Formerne kan være aktive ved synlig forfølgelse eller passive ved den mere tavse udelukkelse Mobning sker ofte på et sted, som offeret ikke kan forlade Vi definerer desuden mobning som: Når en person er mobbet eller plaget, når han/hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger (både verbale, sociale, fysiske, materielle og elektroniske) fra en eller flere personer. Ved negative handlinger kan der være tale om: Direkte fysisk vold, skub, slag, spark etc. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån, samt det at sige ubehagelige og lede ting Handlinger uden ord ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker for at irritere eller såre. Negative handlinger kan også udtrykkes mere indirekte gennem social isolering og udelukkelse fra gruppen. 10

11 Mobning handler yderst sjældent kun om én skyldig (mobberen) og én forulempet (mobbeofferet). Derfor mener vi at bekæmpelse af mobning ofte handler om, hvordan man udnytter det store potentiale, der ligger i de børn, som ikke selv deltager i eller udsættes for mobning. Denne gruppe bærer også et ansvar, idet de accepterer, at mobning finder sted. Der findes ingen mobning uden tilskuere!! Tilskuere Drenge og pigemobning Forskellige grænser Hvis man er tilskuer til mobning uden at gøre noget, så er man faktisk en del af mobningen. Det er til gengæld også tilskuerne, der kan være med til at stoppe mobningen. Både piger og drenge bliver mobbet, men der er ofte forskel på, hvordan drenge og piger mobber. Piger mobber især med noget, der kan siges. De hvisker og tisker. Drenge mobber især med noget, der kan mærkes. De råber højt og slås. Slåskampe er ikke altid mobning, men det kan være mobning, hvis det altid er den samme, det går ud over. Der er også forskel på, hvem piger og drenge er bange for. Pigerne er mest bange for de andre i klassen. Drengene er oftest mest bange for de større elever. Piger er meget fortrolige og tætte på deres bedste veninde. Det er rart at dele hemmeligheder med en anden. Men fortroligheden kan også bruges dårligt, når veninderne bliver uvenner. Måske sladres der pludselig om udvekslede hemmeligheder. Mange piger orienterer sig især mod én bestemt pige, og det kan være meget følsomt, hvis det knager i venindeskabet. Måske er piger derfor mest bange for de nærmeste nemlig de andre i klassen. Børn har forskellige grænser for, hvornår de kan føle sig krænket og forfulgt, og det er vigtigt at være opmærksom på uden hverken at overdramatisere eller bagatellisere. Voksne skal selvfølgelig anerkende et barns oplevelser og følelser. Hvad er ikke mobning: Når der mobbes, er der flere stærke personer mod en svag person. Forholdet mellem dem der mobber, og den der bliver mobbet er ikke ligeværdigt. Selvom der ikke er mobning i en gruppe, kan man sagtens være uenige, måske oven i købet voldsomt uenige og måske også uvenner. Eller man kan drille hinanden, uden at det har med mobning at gøre. Selvom der ikke er mobning i en klasse, betyder det ikke, at alle er lige gode venner eller at alle er lige populære eller bestemmer lige meget. 11

12 Drilleri Konflikter Forskellen på venskabeligt drilleri og mobning er: Drilleri foregår mellem venner og meningen er oftest positiv. Man driller hinanden, fordi man godt kan lide hinanden. Signalet er: Vi driller dig, fordi vi hører sammen og har det godt sammen. Man kan også drille med lidt alvorligere ting, men samtidig signalere du er med alligevel Mobning har det modsatte signal: Vi mobber dig, fordi vi ikke vil være sammen med dig. Meningen er negativ Grænserne mellem drilleri og mobning kan være utydelige, især hvis man gerne vil være med i gruppen. Når to eller flere personer åbenlys er uenige, har de en konflikt. En konflikt kan være: En uenighed på ord og argumenter Kan også udvikle sig til at være barsk og fysisk måske slåskamp Det kan være mobning, hvis det indebærer, at en bliver udelukket eller udstødt af fællesskabet. De fleste konflikter handler om, hvem der skal bestemme eller hvilken mening, der er mest rigtig. Når konflikten stopper, er det fordi den ene part i konflikten har været nødt til at give den anden ret eller at de er blevet enige enige om, hvad de gør, selv om de er uenige. En konflikt kan ende med en vinder og en taber, men også med to vindere. En konflikt opstår, når to parter, der er nogenlunde lige stærke, strides om et eller andet. Når det er mobning, er de to parter ikke lige stærke. Ofte forveksler voksne konflikter og mobning blandt børn og unge. Nogle voksne mener fx at et meget grimt sprog er mobning det er det ikke nødvendigvis. 12

13 4. Hvad gør vi når mobning sker: Hvad gør lærere/pædagoger: Læreren og pædagogen taler med de involverede børn enkeltvis og samlet. De involverede taler sig frem til en løsning Klassen/klasserne informeres og aftaler, hvordan de kan hjælpe de involverede børn og hvad klassen i fællesskab kan gøre for at stoppe mobning Forældrene til de involverede børn kontaktes Hold evt. forældremøde Forældrene til de indblandede og skolens ledelse kan evt. inddrages i løsningen. Hold evt. et forældremøde PPR -psykologen kan evt. inddrages. Hvad gør forældre til børn der er blevet mobbet: Hvis du som forælder ser tegn på, at dit barn bliver mobbet er det vigtigt, at du viser forståelse, lytter til og giver dit barn din fulde støtte. Grib fat i problemerne hurtigt, hvis du hører om det Pak fordomme om andre børn væk for at kunne tage fat i det konkrete Ren kommunikation. Snak pænt om kammerater, forældre og lærere i børnenes påhør Kontakt mobbernes forældre og fortæl om problemet Kontakt dit barns klasselærer eller pædagog. Du kan regne med, at vi på skolen vil hjælpe dig og dit barn med at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde Vis dit barn, at man som forældre bakker op om skolens arbejde med problemerne. Hvad gør forældre til børn der mobber: Hvad gør de andre elever i klassen: Hvis dit barn mobber andre børn er det vigtigt, at du ikke giver dit barn skyldfølelse, men i stedet får dit barn til at føle sig ansvarlig. Fokuser på mobningen ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet men selve mobningen, der er uacceptabel Spørg ind, hvis du mærker, at dit barn bærer på noget Hvis der er flere om mobningen bør du kontakte de andre mobberes forældre. Informer dit barn om dette. Vær forberedt på, at det ikke er alle, der modtager din henvendelse positivt Ren kommunikation. Snak pænt om kammerater, forældre og lærere i børnenes påhør Vend det med den ramtes forældre Kontakt dit barns klasselærer eller pædagog. Du kan regne med, at vi på skolen vil hjælpe dig og dit barn med at få ændret situationen og komme videre på en konstruktiv måde. Hvis du oplever, at en kammerat i din klasse bliver mobbet er det vigtigt, at du ikke ignorerer det ved at lade som ingenting, men i stedet handler og gør noget for at standse mobningen. Fortæl det til en voksen - lærer/forældre 13

14 Du kan regne med, at vi på skolen vil handle øjeblikkelig, når vi har kendskab til mobningen Vi vil fokusere på at få alle i klassen til at føle sig ansvarlige for at få mobningen stoppet og ikke på skyld Tal med de andre i klassen, der ikke er direkte involveret i mobningen. Lav konkrete aftaler om at støtte hinanden i at få mobningen stoppet Lad dig ikke styre af gruppepres - sig fra overfor mobberne/vær aktiv - stop mobningen Støt din kammerat som er blevet mobbet. Gode råd når der forekommer mobning: Når mobning er konstateret, er det vigtigt, at klasselæreren eller en anden voksen griber ind og tager hånd om situationen. En konstruktiv og effektiv indsats bør bygge på at styrke voksnes og børns handlekompetencer, evne til at se muligheder og gøre noget aktivt ved situationen. De tydelige voksne er vigtigt Samtalen kan løsne op for smerte Sige fra og skabe muligheder Over for alle involverede i mobning er det afgørende, at lærer/pædagog er tydelig i sin udmelding om, at mobning er en uacceptabel adfærd, som skal ændres. Dernæst skal hele situationen konkret undersøges og analyseres, inden man kan kigge fremad og tale om, hvordan situationen kan ændres. Når der først er sagt klart fra, er det vigtigt at have fokus på ansvar frem for skyld og på adfærd frem for person for at undgå individualisering af problemet og fastlåste roller. Som voksen samtalepartner gælder det om at være nysgerrig og åben for at få børnene til at blive konkrete og fortælle om deres oplevelser. Her kan teknikker fra aktiv lytning være et godt redskab. Der er mange negative følelser forbundet med at blive mobbet, eksempelvis skyld, skam, et negativt selvbillede og manglende tillid til omgivelserne. Uanset hvor længe mobningen har fundet sted, er det forbundet med en smerte, som samtalen kan løsne op for. Samtalen med det barn, der bliver mobbet, drejer sig derfor om: at give empati ved at signalere indlevelse og forståelse, der gør, at den, der bliver mobbet, ikke føler sig skyldig, forkert, skamfuld og udstillet at forstå og møde barnet på de behov og følelser, som barnet udtrykker at få vendt negativ afmagtstænkning til konstruktiv ressourcetænkning, hvor barnet bliver styrket i sin evne til at håndtere lignende situationer at kortlægge barnets og omgivelsernes handlemuligheder og ressourcer. I samtalen med den eller de, der mobber, er fokus at sige klart fra og at skabe muligheder for adfærdsændring. Samtalen handler om: at fortælle konkret om mobningssituationerne for at kunne analysere, hvad der sker, hvornår det sker, samt hvilke reaktioner og følelser, det vækker 14

15 at kortlægge sociale normer, at blive klogere på hvad der fungerer godt ved at udfolde historier, hvor barnet reagerer på acceptable, sociale måder at sætte fokus på ressourcer og nye strategier for at kunne handle hensigtsmæssigt i de sociale relationer at kortlægge sociale normer, positioner og klassens gruppedynamik med fokus på social medansvarlighed og betydningen af at være en del af et fællesskab. Få passive tilskuere aktiveret De passive tilskuere til mobningen er en væsentlig gruppe at få aktiveret, når mobning skal stoppes. De er indirekte med til at legitimere mobning ved ikke at fortælle voksne om deres viden eller ved ikke selv at gribe ind og sige fra. Tilskuerne kan have brug for at fortælle en samtalepartner om sin viden, der ofte kan være forbundet med ubehag, usikkerhed og nogle gange angst for at sladre og selv blive mobbet. Samtalen med tilskuerne har derfor flere formål: at bidrage til at kortlægge den konkrete mobning at fortælle sin historie til nogen, man er i et fortroligt rum med at tale fremadrettet om social medansvarlighed og hvad man som tilskuere kan gøre, så man ikke længere er passiv at hjælpe med at finde den enkeltes ressourcer til at handle mere aktivt, forebyggende og indgribende, så det gøres til noget legitimt og velanset blandt eleverne at gribe ind. Det kan være nødvendigt med opfølgning på klassen Når der er samlet op på situationen med de involverede, kan det være nødvendigt med en opfølgning i klassen. En opfølgning på klasseniveau sikrer, at nye roller og handlemuligheder udfoldes i hele klassefællesskabet, og at alle klassens elever ansvarliggøres for klassens trivsel. For ikke at udstille sårbare elever unødigt kan en klasseopfølgning med fordel pege fremad og have fokus på hinandens ressourcer og ønsker for fremtidens klassefællesskab. 15

16 5. Fakta om mobning Værdier som grundlag for trivsel og ikke-mobning mobning handler om ansvar, ikke om skyld alle børn skal være tolerante, trygge og glade alle har et ansvar - at undlade at sige fra når nogen mobber, er at sige ja voksne skal være synlige og kunne handle voksne har ansvaret børn har medansvar for indsatsen børn skal have fortrolige at gå til med problemer. Signaler på mobning Voldsom leg Især yngre børn kan godt lide at slås, men der skal skelnes mellem leg og fysisk afstraffelse af enkelte børn. Hvis voldsom leg straks stopper, når en voksen kommer i nærheden, kan der være tale om mobning. Bagatellisering En mobber vil ofte slå sin egen adfærd hen som ubetydelig. Den mobbede vil ofte gøre det samme for at undgå yderligere mobning. Isolering I frikvarterer, ved gruppevalg, ikke inviterede til fødselsdage. Først ind - sidst ud af klasse eller grupperum Børn, der altid er alene og som bliver så længe sammen med læreren eller pædagogen som muligt, så frikvarterer bliver så korte som muligt. Børn, som klæber til voksne. Pjækkeri Det er et advarselssignal, hvis børn pludselig bliver væk fra skolen, eller hvis præstationen i skolen pludselig bliver meget dårligere end normalt. Faglige præstationer Markant ændring af faglige præstationer kan være et tegn på, at barnet bliver»truet«til at være»mindre dygtig«. Generelt forandret adfærd Børn der mistrives, reagerer meget forskelligt. Mobbede børn kan både blive meget aggressive og meget indadvendte. Ondt i maven, hovedpine, manglende appetit eller problemer med at sove om natten er tegn på, at børn har det skidt. Kilde: Børnerådet:»Mobbedreng«16

17 Konsekvenser ved mobning Indlæring kan forstyrres Kriminalitet blandt mobbere forekommer hyppigere end blandt øvrige børn. Selvværd falder hos ofre - selvmord er hyppigere blandt mobbeofre end blandt øvrige børn og unge. Sundhed. Børn der mobbes har en højere sygdomsfrekvens end andre børn. Børn der mobber har øget risiko for tidlig brug af rusmidler. Uddannelse- og arbejdsliv mobning kan have konsekvenser for børn livet igennem blandt andet i forhold til uddannelse og job. Kilde: AMOR Graden af mobning»mobning er ikke kun en relation mellem mobber og offer. Mobningen kan kun finde sted med hele gruppens, ofte stiltiende accept. Derfor er der god grund til at aktivere tilskuerne, hvis mobningen skal til livs. Børn, der blander sig er en slags moderne riddere, og hvem vil ikke gerne være ridder«(helle Rabøl, Børns Vilkår) I indsatsen mod den konkrete mobning er det nødvendigt at gøre sig klart, hvilken type mobning, hvilken type offer og hvilken type mobber, man har med at gøre. En indsats, som tager afsæt i en forkert analyse, kan i værste fald gøre problemet større. Indikatorer Hvor længe har mobningen stået på? Hvem mobber - mange eller få? Mobbes i alle sammenhænge eller kun i få? Har offeret kammeratskabsgrupper uden mobning? Er der nogle, som forsøger at stoppe mobningen? Mobningens årsager og udtryk Der er vigtigt at sondre mellem det, der mobbes med og det, der er årsagen til mobning. Der mobbes med det, der»stikker ud«i opførsel, personlighed eller baggrund. Årsagerne er vanskeligere at identificere. Ofte er mobbeofre børn, som på en eller anden måde udstråler en form for svaghed. Således kan to børn, som»stikker ud«på samme måde, blive opfattet og behandlet helt forskelligt i en børnegruppe. Være overvægtig, være farvet, bære briller osv. Mobbeofre - typer De sagesløse Ingen åbenlys grund - har tidligere været accepteret af kammeraterne Popularitet falder - mobning starter Flytning Skilsmisse Fald i forældres sociale status Dødsfald i familien Normskifte i gruppen (pubertet) Syge børn. De opsøgende Inviterer tilsyneladende selv til mobning Udstråler en svaghed/angst Lavt selvværd (streng opdragelse eller forsømmelse fra hjemmet) Selvopfyldende profetier ud fra tidligere livserfaringer. 17

18 Mobberne Der er grundlæggende to typer: Alle har en rolle, når der mobbes 1. Højt selvværd kombineret med - mangel på empati Børn, der opdrages af gruppen Gruppen forsøger at opdrage disse børn til normal gruppeadfærd -»Vi-kompetence«Udelukkelse af gruppen sker fordi de ikke følger spillereglerne Svaghed virker provokerende Prøver grænser uden opmærksomhed for andres oplevelse/reaktion Kan ofte være charmerende børn. 2. Lavt selvværd kombineret med - frygt for selv at blive mobbet Kæmper for plads i hierarkiet Meget aggressiv - synlig mobber. Kilde: Børns vilkår: AMOR - antimobberåd. 18

19 Trivselspolitik og antimobning det sætter vi fokus på i skoleåret Trivselsdag for hele skolen Trivselsdag For at markere og synliggøre skolens nye trivselspolitik og antimobbestrategi afholder vi i foråret 2011 en fælles trivselsdag for alle skolens elever og voksne. Vi ønsker at sende et klart signal om, at trivsel tages alvorligt, og at mobning ikke accepteres på skolen. Vi ønsker at have et fælles udgangspunkt og nogle fælles oplevelser for både børn og voksne på skolen. Sådanne oplevelser skal bidrage med at skabe og markere samhørighed og glæde og motivere og give inspiration til på alle niveauer at fortsætte indsatsen for at sikre elevernes sociale trivsel. Trivselsdagen skal være startskuddet til de konkrete indsatser vi særligt sætter i fokus i skoleåret Formål At understrege betydningen af at have fokus på elevernes sociale trivsel At inspirere og motivere til det videre arbejde i klasserne At inddrage både børn og voksne i arbejdet med henblik på at skabe medansvar hele vejen rundt At påpege sammenhængen mellem det psykiske undervisningsmiljø og elevernes trivsel og mulighed for læring At markere vores skole som en skole, der siger JA til trivsel og NEJ til mobning! Trivselsdagen tilrettelægges i samarbejde med elevråd, skolebestyrelse, personale og skolens ledelse. 19

20 Venskabsklasser Venskabsklasser på Islev skole Venskabsklasser er en ordning som styrker relationerne mellem skolens elever og udvikler deres faglige og sociale kompetencer. Ordningen går ud på, at elever i klasse er venskabsvenner med elever i klasse. På Islev skole tror vi på.. - at mobning mindskes, når eleverne lærer hinanden at kende på tværs af årgange. Man driller ikke sine venner. Kravet og tilliden til de ældre elever, om at de udviser ansvarlighed, agerer rollemodeller, formidler viden og udviser omsorg, ansporer dem til at gå til opgaven med iver og engagement. De yngre ser op til og lærer af de ældre. Formål Gennem venskabsordningen lærer eleverne at hjælpe og tage hensyn til andre, og de får medansvar for trivslen på skolen. De ældre elever får mulighed for at opleve glæden ved en yngre elev, som næsten uanset hvad synes, at den store er fantastisk. De små finder ud af, at de store ikke er farlige, de ser op til dem og lærer både af de stores måde at agere på og af deres faglige viden. Vi ønsker med ordningen at skabe en større samhørighed generelt på skolen og sætte fokus på fællesskabets betydning for den gode skoledag. Det er vores mål at venskabsordningen virker forebyggende mod mobning, idet der via ordningen skabes et ansvarligt fællesskab mellem skolens elever. Hvordan gør vi? Ordningen går ud på, at elever i klasse er venner med de små elever i klasse og ved flere lejligheder hen over skoleåret arrangeres fællesarrangementer for venskabsklasserne. 5. årgang er venskabsvenner for 0. årgang 6. årgang er for 1. årgang 7. årgang er for 2. årgang. Venskabsordningen starter op for 5. og 0. klassetrin på 0. klassernes første skoledag. Klasselæreren i de enkelte venskabsklasser kan vælge, at hver elev har en ven, de hver især skal tage sig af. Herefter kører venskabsordningen fast som projekt ved skolens fælles arrangementer, eller når lærerne i årgangsteamene beslutter sig for særlige trivselsdage. Venskabsordningen kan medtænkes i skolens arrangementer, så eleverne får flere muligheder for at fastholde og udvikle kontakten til hinanden. Hvis eleverne føler, at deres ind sats bliver værdsat, så bliver de motiverede til at tage deres opgave alvorligt. 20

21 Der kan planlægges to faste trivselsmoduler om året, hvor de to venskabsklasser på skift kan stå for planlægningen. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan bruge hinanden til. Ideer til aktiviteter i løbet af året Ved skolestart På 0. klassernes første skoledag kommer 5. klasserne i festsalen med flag til deres venskabsklasse 5. klasserne viser 0. klasserne rundt på skolen i løbet af den første uge 5. klasserne er med i en legetime. Aktiviteterne kan i øvrigt være: Gamle lege, sanglege, idrætslege mv. hvor fx 5. årgang instruerer og underviser 0. årgang som udgangspunkt for fælles leg Brevskrivning ældre elever hjælper elever i indskolingen med at skrive og tegne Fælles ture Maledigte eleverne illustrerer sammen egne digte Boldspil fælles frikvartersaktiviteter Matematik på tværs, hvor man i fællesskab arbejder med matematikopgaver. Ældre elever udfordres på deres pædagogiske evner til at forklare matematiske begreber Udarbejdelse af fælles trivsels-motto for klasserne fx Smukke omgivelser giver smukke elever, Glade børn lærer bedst. Mottoerne kan males på bannere og bruges ved indmarch til trivselsskolefest Bage pandekager, æbleskiver, boller eller andet i skolekøkkenet. 21

22 Legepatrulje Legepatruljen har til formål at få børn til at bevæge sig mere i løbet af skoledagen gennem leg i frikvartererne. Vi ønsker at styrke et miljø med masser af leg og bevægelse i frikvartererne, for alle børn på tværs af klassetrin, hvilket kan bidrage til et bedre socialt fællesskab på skolen. Elevernes fysiske trivsel giver en roligere hverdag, færre konflikter og de forskellige klassetrin har mulighed for at komme tættere på hinanden og danne nye sociale relationer gennem glæde og fysisk udfoldelse. Hvorfor legepatrulje på Islev skole: For os er det vellykket, når alle børn har et godt frikvarter. Med et forbedret lege og bevægelsesmiljø på skolen vil det være muligt at inddrage de ensomme eller ikke-sportsmindede børn. Det kan bidrage til, at flere børn på skolen trives bedre fysisk såvel som socialt. Hvis de store kan hjælpe de små med at sætte lege i gang og blive i legen. Vil ville gerne opnå at få de børn, der har svært ved at indgå i legerelationer med i lege og hjælpe dem til at løse konflikter, så de kan fortsætte med at deltage i legen. Vi ville også gerne, gennem leg og bevægelse, skabe generelt bedre mulighed for fysisk aktivitet for alle børn i frikvartererne. Hvem er legepatruljen? Legepatruljen består af elever, der kan og vil fungere som rollemodeller og som har forståelse for, at nogle børn er sværere at få med i en leg end andre. Det er på Islev skole elever fra klasse der bliver uddannet til at være legepatruljer. Legepatruljen er et tilbud til skolens yngste elever(0 4 kl.) kvarter. Det er klassens lærer, der udvælger de elever som den pågældende dag må gå i legepatruljen, dette gøres ud fra ønsker og behov. Det er legepatruljens opgave at sætte gang i legen for de yngre skoleelever. Legepatruljen er på den måde både med til at skabe mere liv i skolegården - både fysisk og socialt. 22

23 Trivselsgrupper i indskolingen Trivselsgrupper Trivselsgrupper er en metode til forældreinvolvering og samarbejde med henblik på at fremme elevernes trivsel. Klassens forældre deles op i tre lige store grupper og har til opgave at planlægge et socialt arrangement for klassen, dels for at få afstemt forventninger til hinanden og dels at tale om forskellige emner, der er relevante for børnene i den alder, de nu har: børnefødselsdage, legegrupper, konflikter, brug af mobiltelefoner mv. Trivselsgrupperne involverer samtlige forældre i en klasse. Formål Det helt overordnede formål med etablering af trivselsgrupper blandt forældrene i en klasse er at sikre elevernes trivsel. Forældrenes aktive medvirken i trivselsgrupperne har til hensigt: at opbygge et netværk, hvor forældrene kan bruge hinanden til sparring omkring forhold, der har med deres børn at gøre at aflive eventuelle myter at øge forståelsen for børnenes adfærd og forskellige vilkår/familieforhold at forebygge mobning blandt børnene og tage eventuelle konflikter i opløbet. Derudover er intentionen med trivselsgrupperne at bedre samarbejdet mellem skole/sfo og hjemmet samt mellem skole og SFO. Vi arbejder med trivselsgrupper i indskolingen 0., 1. og 2. klasse. Hvordan gør vi? 1. På første forældremøde deles forældrene ind i de tre trivselsgrupper. For at fremme nye bekendtskaber er det er en fordel at sammensætte grupper, hvor folk ikke kender hinanden alt for godt i forvejen, og hvor der er en ligelig fordeling af drenge- og pigeforældre. 2. I hver gruppe udpeges en repræsentant, der skal mødes med repræsentanterne fra de to øvrige trivselsgrupper samt klassens lærere og pædagoger. Hensigten med disse møder er at sikre en udveksling af synspunkter og information imellem klassens lærere/pædagoger og forældrene i de enkelte trivselsgrupper. Det er vigtigt for begge parter at være orienteret om, hvilke emner og opgaver, der aktuelt er på banen. 3. Hver trivselsgruppe skal stå for et fælles arrangement for hele klassen. De bestemmer selv hvor, hvornår og hvor mange gange de skal mødes. Udover den praktiske arrangements planlægning kan trivselsgruppens møder også have et indhold af mere social karakter. Ikke mindst i starten er det en god idé, at lærer og pædagog tilrettelægger arbejdet og udstikker 23

24 bundne opgaver (diskussionsoplæg, et samtaleark eller lignende) til gruppernes møder. Trivselsgrupperne er også at betragte som et forum, hvor klassens lærer/pædagog via kontakten til trivselsgrupperepræsentanterne kan tage relevante emner op og hente sparring i eventuelle konflikter. På den måde kan konflikter ofte tages i opløbet. 4. Trivselsgrupperne skal nå at afholde et første møde inden repræsentanternes møde med klasselærer og pædagog. Spørgsmål til afklaring på det første møde vil i hver gruppe typisk være: Hvad kan vi bruge vores trivselsgruppe til? Husk at det ikke kun er et festudvalg! Hvem indkalder til møderne? Hvem skriver referat og formidler dette videre til de andre grupper? Hvad ønsker vi, at møderne skal indeholde? Faste punkter på dagsordenen anbefales! Hvor skal møderne afholdes? I egne hjem eller på skolen? Hvor ofte skal vi mødes, og hvor lang tid skal der sættes af til møderne? Hvilket arrangement vil vi afholde? Og er det henvendt til både forældre og børn, eller er det kun for forældrene? Styrker de sociale relationer mellem såvel børn som forældre i klassen Det er vores erfaring, at forældrene indbyrdes i grupperne bruger hinanden som sparringspartnere og som praktiske grise fx ved afholdelse af børnefødselsdage o.a. Forældrene har fået lettere ved at kontakte hinanden, hvis der er noget, man på sit barns vegne lige har behov for at vende. Desuden er det vores indtryk, at skolens personale hurtigere bliver opmærksomt på eventuelle problemer i elevgruppen og kan tage hånd om det. På samme måde har skolens personale også fået budskaber ud til forældrene hurtigere og er på den måde også med til at sætte normerne for, hvordan børnene skal behandle hinanden. Trivselsgruppernes klassearrangementer skal bidrage til at styrke de sociale relationer mellem såvel børn som forældre. 24