SJELLE PRÆSTEGÅRD SKANDERBORG KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SJELLE PRÆSTEGÅRD SKANDERBORG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Sidse Martens Gudmand-Høyer Journalnummer: / Kommune: Skanderborg Kommune Adresse: Præstegårdsvej 1-3, 8464 Galten Betegnelse: Sjelle Præstegård Fredningsår: 1980 Omfang: Stuehuset i nord (1853, ombygget 1949 og 1956) samt vestlængen. BYGNINGSBESKRIVELSE Sjelle Præstegård er placeret umiddelbart syd for Sjelle Kirke i den sydvestre del af landsbyen Sjelle. Præstegårdsvej løber igennem præstegården mellem stuehuset og vestlængen og fortsætter forbi kirken. Stuehuset er placeret med gavlene i øst og vest, mens vestlængen ligger sydvest herfor med gavlene i nord og syd. Begge bygninger har pigstensbelægning langs langsiderne. Bag stuehuset og vestlængen er en have og imellem bygningerne en gårdsplads. Stuehuset er en tretten fag lang, grundmuret, pudset og gulkalket længebygning i en etage. Taget er stråtækt med halvvalm over gavlene, mønningen er af strå, og i rygningen er fire, gulkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Soklen er pudset og sorttjæret og murene afsluttes af en hvidtet, profileret gesims, der følger tagskægget hele bygningen rundt. Over hoveddøren i sydfacaden er en rundbuet tagskægskvist med et ældre, torammet vindue med diagonale sprosser. Under kvisten er flere rækker med røde vingetagsten. Granittrin leder til hoveddøren, der er en nyere, men traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger med krydsede sprosser. En lignende dør ses i hver gavl, disse er dog enfløjede, og i nordsiden er en nyere terrassedør. Vinduerne er nyere, og mestendels traditionelt udførte, torammede vinduer med tredelte ruder med koblede rammer, der sidder i fladbuede stik i langsiderne. I overgavlene er rammerne todelte, og i vestgavlen er et blændet vindue. Dog ses vinduer med termoruder i sydfacaden. Vinduerne har sålbænke af tegl mod syd og i begge gavle. Stuehuset er i det indre indrettet til bolig med en genkendelig ældre grundplan. I næsten hele husets længde er et gennemgående hovedskillerum. Der er adgang via en central placeret forstue, der leder til stue og værelser mod gårdspladsen, og til en gang mod havesiden. Mod haven er placeret køkken, havestue, badeværelse (tidligere fadebur) og viktualierum. Fra et kammer (tidligere rullestue) er der nedgang til en mindre kælder med støbt gulv og pudsede vægge og loft. Mod øst er der adgang til forstue, toilet og

3 3 tidligere studerekammer og tidligere konfirmandstue, mens der mod vest er adgang til bryggers, depot (tidligere mælkestue) og kammer (tidligere folkestue). Fra bryggerset er der adgang til tageetagens store loftsrum og et værelse i hver gavl. Gulvene er belagt med nyere materialer som tæpper, kork og vinyl samt parket, klinker og terrazzo. Formentlig findes de ældre gulvbrædder under tæpper og kork. Væggene og lofterne er mestendels pudsede og kun dekoreret med en enkel gesims i havestuen. Endvidere ses flere nedhængte gipspladelofter. Der er bevaret flere ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb og revledøre. Endvidere ses bygningsdele fra midten af 1900-tallet, herunder forrammekøkken, loftstrappe, døre og et indbygget brandsikkert skab. Vestlængen er opført i kraftigt, righoldigt og sorttjæret bindingsværk med fodrem på en sokkel af syldsten. Tavlene er pudsede og rødkalkede tavl, og gavle er grundmurede. Taget er stråtækt med halvvalm over gavlene og med en mønning af strå. I rygningen er en muret skorstenspibe i røde sten med sokkel og krave og mod gårdspladsen mod øst er to rundbuede tagskægskviste, hvori der sidder sorttjærede læsseluger. Langsiderne afsluttes af en umalet sugfjæl mens gavlen har en overkalket, profileret gesims, der følger tagskægget. Den nordre halvdel af længen er indrettet til bolig. Her er adgang via en nyere hoveddør mod øst og en nyere terrassedør ud til haven. Vinduerne er hvidmalede, nyere og mestendels torammede, tredelte vinduer med koblede rammer mod gårdsplads, have og i nordre gavl. I den sydlige halvdel ses ældre staldvinduer af støbejern i gavlen, to tofløjede revleporte og en todelt revledør. Revledøre og luger er sortmalede og nyere, men traditionelt udførte, med genbrugte ældre hængsler og beslag. Der er et ældre, tophængt og firdelt vindue. Vestlængen er indrettet med en bolig i den nordlige halvdel. Fra hoveddøren er der adgang til et bryggers, der dels giver adgang til boligen dels til et staldrum ud mod haven. Boligdelen er efterisoleret op til brystningshøjde. Boligen er disponeret med køkken og stue mod gårdspladsen, stue, og værelse i gavlen samt bad og endnu et værelse mod haven. Stuerne er forbundne. Det indre er præget af nyere overflader. Gulvene er belagt med linoleum og tæpper, væggene tapetserede og hvidmalede. Lofterne har ældre synlige loftsbjælker hvorimellem der er dels ældre bræddeloft, diagonaltlagte profilbrædder og gipsplader. Dørene er nyere, dog ses enkelte ældre fyldingsdøre. Den øvrige del af vestlængen er indrettet med to garagerum, og to depotrum. Gulvene er dels jordgulve og dels pigstensgulve, der er delvist dækket af beton. De indre skillevægge er af bindingsværk med dels brændte og ubrændte sten i tavlene. Bjælkelaget er synligt og belagt med ældre og nyere loftsbrædder i dele af længen. Fra rummet i tilknytning til boligens entré leder en

4 4 nyere loftstrappe til tagetagen der er ubenyttet. Her ses tagkonstruktionen og undersiden af stråtaget, der er bundet med ståltråd. Konstruktionen er visse steder fornyet. BYGNINGSHISTORIE Stuehuset blev opført i 1853 i grundmur med stråtækt tag efter, at den tidligere præstegård på stedet var nedbrændt. I det ydre var facaden strengt symmetrisk opbygget med tre indgange, en kvist over den midterste og i rygningen var fire skorstenspiber, der sad symmetrisk dels i forhold til midten dels i forhold til dørene. Havesiden var derimod mindre repræsentativ i sit udtryk og asymmetrisk i sin komposition. Bygningen blev oprindeligt opført med bryggers med bageovn, mælkestue, folkestue, pigekammer og jomfrukammer i vestenden. Bryggerset havde indgang fra gårdsiden. Fra den østre gavl var adgang til en lille gang, der førte til præstens tofags studerekammer. Fra gangen var der endvidere trappe til loftet, hvor der var gæsteværelse mod øst samt opbevaring af tiendekornet, som blev læsset ind ad vinduet i vestre gavl. Fra den centralt placerede forstue var der en lem og en trappe ned til en lille kælder. Endvidere var der en firefags stue og to værelser mod gården og to stuer, spisestue, fadebur, rullestue og køkken mod haven. Tagetagen blev brugt til opbevaring af tiendekornet, der blev læsset ind af vinduet i vestgavlen. I 1949 og i 1956 undergik stuehuset ombygninger. Kun den midterste hoveddør blev bevaret i facaden mens de to øvrige indgange blev flyttet - én til hver gavl. Der blev etableret badeværelse i det tidl. fadebur. En tidligere havedør i østre gavl blev erstattet af et vindue, og der blev etableret udgang til haven fra spisetuen. De to stuer blev lagt sammen til konfirmandstue. Studerekammeret blev rykket et fag så den tidligere gang forsvandt og loftstrappen blev derfor flyttet til bryggerset. Kældertrappen blev ligeledes flyttet, fra forstuen til værelset øst for køkkenet. Der blev etableret et loftsværelse mod vest. Skorstenspiberne blev nyopmuret i 1970 erne. Vestlængen er ældre end stuehuset og rummede tidligere forpagterbolig, der i værelset mod haven havde fadebur. Den nordre gavl blev omsat efter en storm i nyere tid. Oprindeligt var præstegården firlænget men alle udlængerne er nedrevet. KILDER Sjelle Præstegård, bygningshistorisk beskrivelse, J. Mallings Tegnestue, 1979.

5 5 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til Præstegårdens beliggenhed ved siden af kirken og tæt på gadekæret samt til Præstegårdsvej, der løber igennem præstegårdens og kirkens arealer, og dermed forbinder de to anlæg. Hertil kommer bygningernes placering i landskabet, der skråner op mod kirken. Stuehusets placering umiddelbart syd for kirkegårdsdiget giver et fint forløb set fra landevejen med marker, præstegård og bagved, den højere beliggende kirke, mens vestlængen markerer Præstegårdsvejs forløb op til kirken. Præstegårdens grund indrammes af høj beplantning, der yderligere medvirker til at præstegården danner en fin helhed med såvel kirke som gadekær. KULTURHISTORISK VÆRDI Sjelle Præstegård udgør sammen med Sjelle Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirke og præstegård er intakte. Hertil kommer præstegårdens disponering med repræsentativt stuehus med hvidtet gesims og centralt placeret indgangsparti markeret med den rundbuede kvist og tilhørende bagvedliggende have, og sydvest herfor vestlængen med sin mere funktionelle og sekundære karaktér, der ses i den sydlige endes overvejende lukkede sider og i luger og revleporte. Stuehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningens klassicistiske træk med den symmetrisk komponerede facade med hvidtet hovedgesims, der er karakteristisk for opførelsesperioden. Stuehusets kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de genkendelige dele af den oprindelige grundplan, der ses i hovedskillerummet, forstuen og placeringen af køkken med fadebur og spisestue mod haven og værelserne og den store stue mod gårdspladsen. Endvidere vidner indgangene i gavlene, der blev flyttet fra facaden i midten af 1900-tallet, om præstegårdens oprindelige funktioner med offentlig adgang til konfirmandstue og studerekammer mod øst og bryggersfunktionerne i forbindelse med køkkenet mod vest. Hertil kommer det store ubenyttede tagrum med gavlværelser samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder dørene, der vidner om bygningens alder. Vestlængens kulturhistoriske værdi knytter sig til det righoldige, svære bindingsværk og til delingen med bolig i den nordre ende og stald og funktionsrum i den sydlige del, der tydeligt afspejles i den funktionsbetingede bygningskrop med ubrudt tag, de lukkede sider i

6 6 den søndre halvdel med porte og læsseluger, hertil kommer vinduerne mod nord, der vidner om den tidligere forpagterbolig. Vestlængens kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de blotlagte konstruktioner, det åbne tagrum og funktionsrummene med gulve af jord og piksten samt skillevæggene af bindingsværk med ubrændte sten, der vidner om den tidligere funktion som stald, vognport og opmagasinering. Hertil kommer de ældre døre og beslag, der peger på bygningens alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for stuehuset knytter sig i det ydre til den klart definerede, langstrakte bygningskrop og den markante ubrudte, stråtækte tagflade samt til facaden, der afspejler klassicismens idealer i dens symmetriske komposition og den hvidtede omløbende gesims. Bygningen fremstår enkel og solid i kraft af sin længde, den store tagflade og den taktfaste vinduestakt, mens den centrerede tofløjede dør under den rundbuede tagskægskvist og de fire skorstenspiber understreger bygningens repræsentative karakter. Den arkitektoniske værdi for vestlængen knytter sig i det ydre til den klart afgrænsede bygningskrop, der er imponerende i sin længde samt til den markante, ubrudte og stråtækte tagflade. De udprægede funktionsbestemte bygningsdele giver sammenstillet med boligdelens vinduer et karakterfuldt og oplevelsesrigt udseende. Det samlede udtryk er prunkløst men samtidigt holdent grundet bindingsværkets svære, righoldige tømmer, der underdeler de lange sider samt ved de grundmurede gavles gesimser langs tagskægget. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det ydre til den grundmurede bygningskrop med tre indgange, det ubrudte stråtækte og halvvalmede tag med fire skorstenspiber, den omløbende gesims og tagskægskvisten med det ældre rundbuede vindue. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning. Stuehusets bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til de genkendelige dele af den oprindelige grundplan, der ses i hovedskillerummet, forstuen og placeringen af køkken med fadebur og kælder, spisestue mod haven og værelserne og den store stue mod gårdspladsen samt i det store åbne tagrum. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler og revledøre. Hertil kommer de nyere, men traditionelt udførte bygningsdele og den traditionelle materialeholdning.

7 7 De bærende fredningsværdier for vestlængen knytter sig i det ydre til bygningskroppen i svært, righoldigt bindingsværk med fodrem og fundament af syldsten, det ubrudte halvvalmede tag med to tagskægskviste, skorstenspibe samt til den tydelige deling med bolig mod nord og funktionsrum mod syd. Hertil kommer de nyere, men traditionelt udførte, luger og revleporte og revledør med overførte ældre beslag, de ældre vinduer af støbejern samt den traditionelle materialeholdning. Vestlængens bærende fredningsværdier knytter sig i det indre til disponeringen med bolig mod nord og stalde, funktionsrum og vognporte mod syd. Hertil kommer de ældre bygningsdele og detaljer, herunder jordgulve, pikstensgulve, skillevægge af bindingsværk med tavl af brændte og ubrændte sten, synlige konstruktioner, synlige loftsbjælker med ældre loftsbrædder imellem, ældre fyldingsdøre samt den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Nyere gulvbelægninger som vinyl, kork og tæpper fra før fredningen bør på sigt fjernes, så de ældre bræddegulve bliver synlige. Vestlængens sugfjæl bør males på traditionel vis. Nyere loftstyper fra før fredningen som gipsplader i stuehuset bør fjernes, så det oprindelige loft bliver synligt.